EU i dagens aviser onsdag den 18. september 2024

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Ny EU-Kommission har sikkerhed som topprioritet
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyens præsentation af den nye EU-Kommission: 

Tirsdag, med en uges forsinkelse, blev de nye EU-kommissærer præsenteret af EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen. Og den nye kommission rummer ikke kun nye ansigter men også nye kommissærstillinger og -ansvarsområder, skriver Kristeligt Dagblad. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, vurderer, at sammensætningen af den nye kommission afspejler, at Ursula von der Leyen har sikret sig en stærk position de næste fem år. "Der er få gengangere i den nye kommission og dermed også flere uerfarne kommissærer. Tre af de nye poster refererer direkte til hende, og hun har også begrænset kommissærernes magt takket være en lang række overlapninger mellem deres ressortområder, så de er tvunget til at samarbejde. Det tyder alt sammen på, at Ursula von der Leyen har samlet mere magt i sine egne hænder. Hun udfylder det magtrum, som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, ikke længere kan fylde," siger Lykke Friis. Hun mener, at Danmark, med udnævnelsen af Dan Jørgensen (S) til kommissær for det nyoprettede kommissariat for energi og bolig, er rykket ned i en anden liga, i forhold til tiden, hvor Margrethe Vestager (R) både var konkurrencekommissær og næstformand for EU-Kommissionen. "Men Dan Jørgensen kan med rette have et smil på læberne, for energi er et centralt område, og han får ansvaret for vigtige strategiske spørgsmål som EU's afkobling fra fossil og især russisk energi," siger Lykke Friis. I den nye EU-Kommission er der en øget repræsentation af østeuropæere. Blandt andet er Litauens forhenværende regeringsleder, Andrius Kubilus, udpeget til at bestride den nye post som sikkerhedskommissær. Estiske Jaka Kallas bliver ny udenrigschef for EU, og Finland tildeles en næstformandpost med ansvar for teknologi og digital sikkerhed. I forbindelse med sin præsentation af den nye kommission sagde Ursula von der Leyen, at man vil have fokus på at forbedre EU´s konkurrenceevne. "Hele Kommissionen vil arbejde for bedre konkurrenceevne. Vi har skiftet de gamle kakkelovnsrør ud, som Draghi anbefalede,” udtaler von der Leyen i en pressemeddelelse. 

Selvom det ikke lykkedes Ursula von der Leyen at presse EU-medlemslandene til at nominere et lige antal kvinder og mænd, så bestrider flere kvinder end mænd posterne i von der Leyens nye kommissionsledelse. Det skriver Børsen. Ifølge Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, er det tydeligt at se, at lande som har indstillet kvindelige kommissærkandidater er blevet belønnet for det. "To af de lande, der gik med til at udskifte en mand med en kvinde, nemlig Slovenien og Rumænien, er begge endt med at få ledende poster," siger Lykke Friis, og fortsætter: "Den slovenske kandidat, som ikke mange havde hørt om, får en af de tungeste poster, nemlig ansvaret for udvidelse. "Ursula von der Leyen har ikke kunnet bestemme, hvem medlemslandene valgte at nominere. Til gengæld har hun efterfølgende brugt sin magt til at bestemme fordelingen af posterne, forklarer Lykke Friis. "Det ender med en fordeling på 40-60, så det tror jeg ikke, at nogen for alvor vil kunne brokke sig over. I ledelseslaget går hun efter, at Kommissionen i hvert fald over for borgerne kan præsentere sig med en ligelig fordeling," vurderer Jacob Kirkegaard, seniorforsker ved tænketankene Peterson Institute og Bruegel. Fire kvinder og to mænd er udpeget som næstformænd. Den spanske socialdemokrat Teresa Ribera, bliver både konkurrencekommissær og ansvarlig for den grønne omstilling. Derudover bliver hun gruppeleder for kommisærerne inden for det grønne område. Tre af kommissionens nye kommissærer skal referere direkte til Ursula von der Leyen. Lykke Friis mener, at det kan blive en udfordring med så mange kommissærer, der alle har klima- og energiområdet som ansvarsområde. "Det kan hurtigt udvikle sig til klumpspil på midtbanen," frygter Lykke Friis. Det er Jacob Kirkegaard enig i. "EU-formanden taler om koordinering og samarbejde. Men efter min mening er der en relativt høj risiko for, at det kan ende i kampe om territorier, opgaver og indflydelse," spår Jacob Kirkegaard. Børsen skriver videre, at Maria Luís Albuquerque fra Portugal er udvalgt til at være EU-Kommissær for finansielle tjenesteydelser og opsparings- og investeringsunionen. "Denne position vil være afgørende for at styrke og fuldende vores kapitalmarkedsunion og sikre, at private investeringer øger vores produktivitet og innovation," sagde Ursula von der Leyen, i forbindelse med sin beskrivelse af Maria Luís Albuquerque ansvarsområder. Maria Luís Albuquerque er tidligere finansminister og har siddet i bestyrelsen for Den Europæiske Centralbank (ECB). 

Altinget tirsdag skriver, at Rumænske Roxana Mînzatu, bliver en af de toneangivende kommissærer på socialområdet. Hun bliver ledende næstformand for mennesker, færdigheder og beredskab, og bliver derved, blandt andet, ansvarlig for sociale rettigheder. Hun kommer til at stå i spidsen for arbejdet med EU´s fire søjler for sociale rettigheder, som skal præsenteres i 2025. Derudover skal hun lede arbejdet med EU´s strategi for bekæmpelse af fattigdom. Belgiske Hadja Lahbib bliver ny kommissær for lighed. Det gør hende ansvarlig for implementeringen af EU´s handicapstrategi, fremsættelsen af en fornyet LGBTIQ-strategi, samt en ny anti-racisme strategi. Ansvaret for transportområdet og turismesektoren tildeles græske Apostolos Tzitzikostas. Han skal sikre, at sektorerne bliver grønnere og mere konkurrencedygtige. Apostolos Tzitzikostas er tidligere blevet kritiseret for at samarbejde tæt med det nynazistiske parti Gyldent Daggry i Grækenland. Finske Henna Virkkunen overtager Margrethe Vestagers post som næstformand i EU-Kommissionen, og bliver samtidig kommissær med ansvar for digitale anliggender og sikkerhed. Hun får, blandt andet, ansvaret for at styrke udviklingen af kunstig intelligens samt sikre, at teknologierne bliver sikrere og mere pålidelige. Det nye kommissærhold giver måske anledning til at tro, at den grønne dagsorden er nedprioriteret, men det vil være en fejllæsning af den nye kommission mener Ditta Brasso Sørensen, senioranalytiker i Tænketanken Europa. "Det er rigtigt, at ordet klima ikke står i kasserne ved siden af navnene på von der Leyens næstformænd. Men det, at man udnævner Teresa Ribera til første næstformand understreger, at den grønne omstilling forstået som EU's grønne pagt stadig er von der Leyens absolutte førsteprioritet. Og det er egentlig overraskende for mig," siger Ditte Brasso Sørensen, som understreger, at der i von der Leyens "mission letters", der beskriver kommissærernes opgaveporteføljer, står, at "den nye Kommissions succes vil blive målt på evnen til at møde de mål vi sætter, særligt som del af den grønne pagt."

I en analyse i Information skriver Tore Keller, Europakorrespondent, blandt andet: "Med den nye Kommission har von der Leyen samlet et loyalt hold af kommissærer, men hun har samtidig givet de store EU-lande Spanien, Italien og Frankrig indflydelsesrige poster på det økonomiske område. Når deres ønsker om mere fælles EU-gæld, markante reformer af EU's konkurrenceregler og en mere aktiv industripolitik skal mødes med de tyske ønsker om at føre en mere restriktiv budgetlinje, kan det komme til at slå gnister i kommissionskollegiet. [...] Samtidig cementerer sammensætningen af kommissærer og deres opgaver, at Kommissionen nu prioriterer konkurrenceevne og økonomisk vækst som det vigtigste - i modsætning til udpegelsen i 2019, hvor von der Leyen dengang satte klimaforandringerne som hovedopgaven. [...] Kommissionsformanden lykkedes i højere grad end frygtet med at etablere kønsbalance i sit nye kommissærkollegium, hvor 40 procent er kvinder - og fire ud af de seks poster som næstformand er også besat af kvinder. [...] Den franske EU-kommissær Thierry Breton, som gennem de seneste fem år ofte har været i karambolage offentligt med sin tyske chef - og sin kommissærkollega Margrethe Vestager - trak sig under dramatiske omstændigheder mandag morgen fra Kommissionen - og annoncerede samtidig, at Frankrig ville stille med en anden kandidat mod lovning om at få en tungere post. I stedet udnævnte den franske præsident, Emmanuel Macron, Sébastien Sejourné som fransk kandidat, og han fik netop en næstformandspost med en bred portefølje inden for industri og EU's indre marked. [...] Det har særligt irriteret von der Leyen, at Breton i foråret kritiserede hendes udnævnelse af en partifælle fra de tyske kristendemokrater som særlig EU-udsending for små- og mellemstore virksomheder. Sagen endte med, at von der Leyen måtte trække udnævnelsen tilbage. Også Bretons konstante slagsmål med amerikanske tech moguler på de sociale medier har tilsyneladende været medvirkende til, at von der Leyen bad Frankrig stille med en anden kandidat. Med udnævnelsen af Ribera som ansvarlig for EU's store omstilling er den spanske kommissær Josep Borrell også forsvundet. Han var på posten som EU's udenrigschef også en jævnlig kritiker af von der Leyen. [...] Mens klimaforandringer ifølge von der Leyen stadig er et centralt emne, sagde hun, at sikkerhed og konkurrenceevne “har meget større indflydelse på sammensætningen og designet” af hendes nye team sammenlignet med hendes første periode. Den balance vil være interessant at følge."

I en analyse i Politiken skriver Lea Wind-Friis, europæisk klimakorrespondent, blandt andet: "Sammensætningen af kommissionen afspejler en nøje politisk og geografisk balance. Nogle af Ruslands stærkeste kritikere i form af Baltikum og Finland er siden Ukraine krigen rykket helt ind i magtens centrum og sidder nu på centrale poster for sikkerhed og økonomi. En af von der Leyens tætteste konservative allierede i øjeblikket, Polen, får ansvaret for EU's budget og dermed slagsmålet med at få EU-landene til at levere flere euro til EU-kassen fremover, så regningen for sikkerhed og investeringer i tech og energi kan betales. [...] Samtidig sidder Frankrig, Spanien og Italien på vigtige økonomiske poster i forhold til at sætte gang i hjulene i Europa, sådan som den tidligere italienske nationalbankdirektør Mario Draghi netop har krævet, for at undgå, at Europa sygner hen. [...] Både store og små lande har fået vigtige roller, og selv om flertallet af kommissærer tilhører den konservative familie, har von der Leyen også tilgodeset de liberale og socialdemokraterne." 

Jyllands-Posten skriver i en leder blandt andet: "Fra dansk side er Margrethe Vestager, en solist med stort gennemslag, i den nye kommission erstattet med Dan Jørgensen, der trods en vigtig portefølje for energi og boliger næppe kommer til at stå helt så klart i lydbilledet. [...] Når støvet har lagt sig, står udfordringerne imidlertid i kø. Det første problem bliver overhovedet at komme på plads - gerne inden det amerikanske præsidentvalg i november, hvor en sejr til Donald Trump ville levere et læs særdeles uvelkomne komplikationer for europæerne. Dertil kommer f.eks. udfordringen fra Kina og et revanchistisk Rusland og opgaverne med at drive både europæisk forsvarsproduktion og en kostbar energiomstilling fremad. Alt det skal håndteres i et spil, hvor Europa-Parlamentet efter valget i juni er mere splittet og præget af nationalkonservative kræfter, og hvor man nemt kan forestille sig, at Ministerrådets centraleuropæiske chefspoiler Viktor Orbán finder sammen med andre Bruxelleskritiske regeringsledere. Samtidig er unionens vigtige fransk-tyske drivaksel mere udfordret end længe: Ikke alene halter forholdet mellem Berlin og Paris, men både Frankrigs Macron og Tysklands Scholz har store indenrigspolitiske problemer. [...] Det europæiske projekt har over lange stræk stået stærkest, når man har været forenet om et fælles mål, der rakte ud over bare at holde hjulene i gang - f.eks. den succesfulde udvidelse mod øst og den efterfølgende integration af de nye medlemslande i 00'erne og 10'erne. Om en ny bølge af udvidelser kan levere et lignende rygstød, er mere usikkert - geopolitisk kommer det til at foregå i et ganske andet klima. Den nye EU-Kommission vil ikke bare blive målt på, hvordan den reagerer på de talløse udfordringer, Europa står over for, men også, om den kan formulere en positiv, fremadrettet dagsorden."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1; Børsen, s. 7, 17; Altinget, tirsdag; Information, s. 1, 9; Jyllands-Posten, s. 16; Politiken, s. 8

Sikkerhedspolitik: Von der Leyen stikker ny forsvarskommissær en lang opgaveliste
EU får sin første forsvarskommissær, som blandt andet får ansvar for at styrke den europæiske forsvarsfond, gøre EU mindre sårbar overfor cyberangreb og øge samarbejdet med NATO. Det skriver Altinget tirsdag. Det bliver litaueren Andrius Kubilus, som får æren af at blive EU´s første forsvarskommissær nogensinde, hvis han altså godkendes til posten af Europa-Parlamentet. "Som det ser ud nu, kommer hans post og vigtigheden af den til at afhænge af, hvor mange penge man poster i det. Det finder vi først ud af, når de får forhandlet et program på plads for forsvarsindustrien," vurderer Christine Nissen, chefanalytiker i Tænketanken Europa. Kubilus får, blandt andet, til opgave at implementere EU´s forsvarsindustrielle strategi og skabe et "sandt indre marked " for forsvarsprodukter og services. Ursula von der Leyen ønsker også, at Kubilus skal "tilskynde offentlige og private investeringer i forsvaret, især at arbejde med Den Europæiske Investeringsbank, andre finansielle institutioner og private banker for at hjælpe med at finansiere og fjerne risikoen for fælles forsvarsprojekter og forsvarsinnovation." Christine Nissen bemærker, at flere andre kommissærer også kommer til at beskæftige sig med sikkerhedsspørgsmål. "Det er bemærkelsesværdigt, at så mange af kommissionsposterne på en eller anden måde berører noget med sikkerhed," siger Christine Nissen. Andrius Kubilus er kendt for at være glødende Ruslands-kritiker og en varm fortaler for Ukrainsk EU-medlemskab inden 2030. Og det er ikke et tilfælde, at det er netop Andrius Kubilus, som bliver valg til posten, mener Christine Nissen: "Det er et tydeligt signal, at von der Leyen tager sådan en som ham, som både kommer fra et østland og har den historie, han har," vurderer hun.
Kilde: Altinget, tirsdag

Klima: Dan Jørgensen skal få Europa til at spare på energien
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om udvælgelsen af Dan Jørgensen til ny EU-kommissær for energi- og boligpolitik: 

Posten som energi- og boligkommissær var den post han allerhelst selv ville have, udtaler Dan Jørgensen, da han møder den danske presse i Strasbourg efter udnævnelsen. Det skriver Børsen. En af hans nye opgaver, hvis han godkendes af EU-Parlamentet, bliver at sikre mere vedvarende energi- og energieffektivitet i Europa. "Det kører så over i den anden hovedindsats - nemlig konkurrenceevnen. Vi har alt for høje energipriser i Europa, og det går ud over vores mulighed for at konkurrere," forklarer Dan Jørgensen, som også får til opgave at mindske europæisk afhængighed af russisk gas. "Den sikkerhedspolitiske dimension handler dels om, at vi skal hjælpe Ukraine, men også om at gøre os selv uafhængige af gas og fossiler generelt fra Rusland," siger Dan Jørgensen. I forbindelse med udnævnelsen beskriver EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, Dan Jørgensen som en "fremragende kandidat" med et "godt ry." Ifølge von der Leyen bliver Dan Jørgensen ministererfaring på netop energiområdet vigtigt i hans arbejde som energikommissær. Dan Jørgensen bliver også "den første boligkommissær nogensinde, som skal se på alle aspekter fra energieffektivitet til investeringer og byggeri," forklarede von der Leyen på et pressemøde i Strasbourg tirsdag. "Det er ganske nyt for mig. Men det er klart, at der er nogle helt oplagte overlap," siger Dan Jørgensen om sit nye ansvarsområde. Dan Jørgensen kommer til at arbejde under spanske Teresa Ribera, som er udpeget til at være næstformand for grøn og digital omstilling samt konkurrenceevne. Dan Jørgensen kommer til at være i klynge med fem andre kommissærer, som får ansvar for henholdsvist klima, internationale partnerskaber, fiskeri, fødevarer, landbrug og bæredygtig transport. Lykke Friis, direktør for tænketanken Europa, vurderer, at Dan Jørgensen får en mindre tung post, end den Margrethe Vestager har bestredet de sidste fem år. "Den danske post er ikke på samme niveau som Vestagers. Det er Teresa Ribera, der bliver den stærkeste kommissær, når man ser på hele det grønne område," forklarer Lykke Friis. Margrethe Vestager var de seneste fem år både konkurrencekommissær og næstformand for EU-Kommissionen. Dan Jørgensen udtrykker selv begejstring over at skulle arbejde under Ribera. "Det er måske min bedste ven uden for dansk politik. Hende og jeg har arbejdet meget tæt sammen siden 2019," fortæller Dan Jørgensen. 

Politiken skriver, at kilder bekræfter, at energiområdet længe har været afsat til Danmark. Det skyldes, at Ursula von der Leyen længe har beundret dansk energipolitik. Det frygtes dog, at arbejdet i EU omkring atomkraft bliver et benspænd for Dan Jørgensen, som tidligere har udtrykt sig kritisk overfor netop denne energiform. Men den danske regering og Dan Jørgensen har, efter sigende, forsikret den franske regering om, at man vil anerkende atomkraft som en del af fremtidens energimix. 

Rådet for Grøn omstilling siger, at Dan Jørgensen står over en kæmpe opgave som energikommissær. Det skriver Altinget tirsdag. "Dan Jørgensen får en stor opgave med at få Europas elnet til at spille bedre sammen, fordi så mange sektorer skal elektrificeres. I dag kan det tage halvandet år for en dansk lastbilvognmand at få strøm til sin nye el-lastbil, og det er endnu værre i vores nabolande," siger Jeppe Juul, transportpolitisk chef, Rådet for Grøn Omstilling, som ikke havde spået, at Dan Jørgensen ville ende med at stå for så vigtigt et ansvarsområde. "Det er virkelig godt gået af Dan Jørgensen og Danmark. Jeg må indrømme, at jeg ikke havde troet, at han ville få så stor en post. Det er en stor fordel for Danmark, og det gør forhåbentlig også, at vi kan få sat ekstra fart på den grønne omstilling," siger Jeppe Juul. Altinget skriver videre, at Dan Jørgensen, op til sin tiltrædelse, vil understøttes af Danmarks klimaambassadør, Thomas Anker Christensen. Klimaambassadøren vil lede Dan Jørgensens transitionsproces frem til den officielle udnævnelse. Derefter vil Thomas Anker Christensen indgå i Dan Jørgensens kabinet, som har til opgave at rådgive Dan Jørgensen i hans politiske virke. 

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Jesper Kongstad, Europa-korrespondent, blandt andet: "Mange havde frygtet, at det kunne komme til at koste Danmark dyrt i indflydelse i Bruxelles, da statsminister Mette Frederiksen (S) i august valgte at indstille en mandlig kandidat til EU-Kommissionen. Men da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som i månedsvis har presset på for at få kvindelige kandidater, tirsdag afslørede sin store kommissærkabale, stod det klart, at Dan Jørgensen (S) rent faktisk har kapret en magtfuld position med ansvaret for det centrale energiområde i den nye EU-Kommission. [...] Ifølge Ursula von der Leyen skal Dan Jørgensen arbejde målrettet for lavere energipriser, at nedbringe udledningen af drivhusgasser og sikre uafhængighed af olie og gas, ikke mindst en fortsat udfasning af russisk gas. [...] Ifølge Ursula von der Leyen skal Dan Jørgensen arbejde målrettet for lavere energipriser, at nedbringe udledningen af drivhusgasser og sikre uafhængighed af olie og gas, ikke mindst en fortsat udfasning af russisk gas. [...] Energipolitikken er dog også et minefelt i EU, hvor de 27 medlemslande ofte har modstridende interesser og dybe stridigheder. Mange østeuropæiske lande vil bevare deres kulkraft, andre er stadig afhængige af russisk gas, mens en gruppe lande med Frankrig i spidsen presser på for en udbygning med atomkraft, som Dan Jørgensen i mange år har kæmpet hårdt imod. Den nukleare modstand er Dan Jørgensen nødt til at skrue ned for fremover, fordi atomkraft er blevet anerkendt i EU som en nødvendig energiforsyning for at nå de grønne klimamål. Selvom Dan Jørgensen nu har fået sit ansvarsområde, er han endnu ikke EU-kommissær. Forude venter en barsk eksamen, hvor alle kommissærerne i oktober og november skal grilles ved såkaldte høringer af de folkevalgte i EU-Parlamentet."

I en analyse i Berlingske skriver Julie Schneider, blandt andet: "Opgaven med at stå i spidsen for energiområdet placerer Danmark med et centralt ansvar for den europæiske energiuafhængighed og forsyningssikkerhed. Det er emner, som har stået højt på EU’s dagsorden, siden Rusland invaderede Ukraine i 2022 og udnyttede energi som et økonomisk våben mod Europa. Men ansvaret betyder ligeledes, at Dan Jørgensen kommer til at skulle navigere i minefeltet af holdninger til atomkraft, der ofte har udløst ophedede debatter. [...] Der vil heller ikke være nogen vej udenom. Fra toppen af EU har kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udstukket atomkraft som en bundet opgave for Dan Jørgensen. Det kan man læse i hans såkaldte “mission letter”, som blev offentliggjort tidligere onsdag. Brevet er et opdrag, der sætter rammerne for hans arbejde i Europa-Kommissionen over de næste fem år. Her beordrer Ursula von der Leyen eksempelvis meget konkret den danske kommissær til at skubbe på udviklingen af såkaldte “små modulære reaktorer” (SMR). [...] Det er svært ikke at se de meget specifikke atomopgaver til Dan Jørgensen som et signal til flere store EU-nationer. Heriblandt Frankrig, som er fortalere for, at atomkraft skal være en del af løsningen på den grønne omstilling og Europas energiafhængighed af andre lande. Signalet til de mere positivt stemte lande er muligvis vigtigt, fordi EU nu får en kommissær i Dan Jørgensen, som meget tydeligt har afvist, at atomkraft nogensinde skal ses som en del af fremtidens grønne energiforsyning. Samtidig var han som klima-, energi- og forsyningsminister i den tidligere S-regering imod EUs forsøg på at anerkende atomenergi som “klimavenligt” i 2019. Adspurgt, om Dan Jørgensens nye kommissærpost enten har ændret eller kommer til at ændre hans holdning, lyder svaret: “Jeg har hverken fået, og jeg skal heller ikke have, en ny holdning til atomkraft. Det bliver helt sikkert et kontroversielt spørgsmål. Det ville det gøre, uanset hvem man pegede på, fordi det bare er et område, som vi er meget splittede på i Europa,” siger Dan Jørgensen i Strasbourg."

I en analyse i Information skriver Lars Trier Mogensen, journalist på avisen, blandt andet: "Trekløveret har gode og kontante grunde til at være ovenud begejstret for udnævnelsen af den danske socialdemokrat Dan Jørgensen som ny energi- og boligkommissær. Og det er vel at mærke ikke trepartiregeringen, men derimod det kommercielle triumvirat af Danmarks tre verdensførende firmaer inden for energirenovering af boliger: Danfoss, Velux og Rockwool. For dansk erhvervsliv kan det vise sig at blive begyndelsen på en gylden epoke, at den danske kommissær har fået ansvaret for at skulle koble netop energipolitik med boligomkostninger. Ganske enkelt fordi energirenoveringer vil være en både oplagt og lønsom måde at nedbringe energiforbruget i bolig- og bygningsmassen, som i dag udleder endnu mere drivhusgas end selv landbruget. Uanset om de praktiske løsninger ender med at blive nye termostater fra Danfoss, vippevinduer fra Velux eller isoleringsmaterialer fra Rockwool, kan det potentielt skabe en betydelig ordrefremgang hos de danske virksomheder, hvis Dan Jørgensen får held med at udmønte de allerede vedtagne ambitioner om såvel en større grad af energiselvforsyning i EU som lavere boligomkostninger."

Politiken skriver i en leder blandt andet: "Danmarks fremtid i centrum af Europa tegner lys med Dan Jørgensen som ny energikommissær. Få politiske områder vil være mere definerende for det europæiske hus i de kommende år end netop energiområdet. Både økonomisk og sikkerhedspolitisk. [...] At Danmark kan stille med Dan Jørgensen (S) til netop denne kolossalt vigtige opgave, er ikke alene en cadeau til vores lille land mod nord. Det er tillige en rigtig god nyhed for Europa. For med sin fortid som klima- og udviklingsminister, internationalt anerkendt klimaforhandler og europaparlamentariker er Danmarks nye kommissær aldeles kompetent til jobbet. Med udnævnelsen viser Ursula von der Leyen, at det ikke bare er tomme ord, når hun igen og igen fremhæver Danmark som grønt foregangsland, særligt når det kommer til vindenergi. Men hun viser samtidig, at hun har tiltro til Dan Jørgensens evne til at håndtere et af de mest europæisk splittende energipolitiske dilemmaer: spørgsmålet om a-kraft. Dan Jørgensen har hidtil forholdt sig afvisende, så det bliver spændende at se, hvordan de stærke europæiske interesser vil påvirke ham."

Børsen skriver i en leder blandt andet: "Der er grund til at ønske Dan Jørgensen og den danske regering tillykke med udfaldet af den kabale, som formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, præsenterede tirsdag. [...] Energieffektivitet og nødvendig omstilling til grøn energi, hvis EU's klimamål skal indfries. Håndtering af udfordringer med priser og global konkurrence. Alt sammen temaer på de senere års politiske dagsorden. I Mario Draghis aktuelle rapport om EU's - tvivlsomme - konkurrenceevne, der blev præsenteret for nyligt, understreges den grønne omstilling som en vigtig mulighed for vækst. Men forudsætningen er enorme investeringer og stærkere koordinering på tværs af medlemslandene. Energiområdet er ét, hvor der er betydelige interesser på spil - med påvirkning af forbrugere og virksomheders investeringer og konkurrenceevne. Interesserne er ikke altid sammenfaldende. [...] Det er med andre ord et kompliceret og vigtigt arbejdsområde, Dan Jørgensen står over for. Det bliver værd at følge, hvordan hans magt og indflydelse i praksis vil udfolde sig, når også andre kommissærer er inde over områder, som berører hans portefølje."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 4; Berlingske, s. 1, 4-5; Ekstra Bladet, s. 2; Information, s. 6-7; Politiken, s. 1, 5, 9; Børsen, s. 1, 6, 24; Altinget, tirsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Politisk offer eller drama-queen? Fransk EU-boss væltet af Ursula von der Leyen
Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet, mener, at den franske EU-kommissær for det indre marked, Thierry Breton, har smækket med døren og forladt sin post med øjeblikkelig virkning, fordi Ursula von der Leyen, gav ham et tilbud han kun kunne afslå. Det skriver Altinget tirsdag. Thierry Breton var af flere ellers spået at blive udpeget til at sidde fem år yderligere på sin post. Men i sidste øjeblik trak den franske regering Breton fra kandidatlisten og indsatte i stedet en anden kandidat. En studehandel til fordel for en finere kommissærpost, mener mange. Bretons nyudpegede afløser er den franske udenrigsminister Stéphane Séjourné, som sidder i Europa-Parlamentets liberale gruppe Renew sammen med Morten Løkkegaard. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og Thierry Breton har aldrig været "hjerteveninder", konstaterer Morten Løkkegaard, som mener, at Breton, med sin konfrontatoriske facon, har skabt sig mange fjender. "Han er en figur, der deler vandene, og det har han gjort både i Kommissionen og i Parlamentet, det er ikke nogen hemmelighed," siger Morten Løkkegaard, som dog understreger, at han selv synes godt om Breton. Morten Løkkegaard kalder det dog både godt og skidt, at Ursula von der Leyen skiller sig af med Thierry Breton. "Det er på godt og ondt. For det har givet noget klarhed på nogle områder. Os, der har beskæftiget os med det digitale, det geopolitiske og det industrielle, har ikke været i tvivl om, at Breton ville være en stærk spydspids på det område, når vi går ind i den nye sæson. Der ved vi ikke, hvor vi er nu," forklarer Morten Løkkegaard, som vurderer, at von der Leyen har taget opgøret med Breton, fordi hun har skønnet, at han ville blive et for stort problem for hende senere. Han mener samtidig, at det er en styrkemanifestation fra von der Leyen side, at hun tager opgøret med en allerede udnævnt EU-kommissær - også selv om han kommer fra et stort og indflydelsesrigt EU-medlemsland som Frankrig. "Det siger en hel del om hendes position, at hun er parat til at gå hele vejen for at få sat det rigtige hold. Så for mig fortæller det, at von der Leyen er en stærk politiker, der ikke lader sig presse unødigt," siger Morten Løkkegaard, som ser afløseren, Stéphane Séjourné, som Bretons diamentrale modsætning. "Jeg kender Stéphane som en yderst diskret, flink mand uden de store armbevægelser. Derfor var der også mange af os, der var lidt overraskede over, at han blev udenrigsminister. Fordi man tænker, at en fransk udenrigsminister virkelig er en, der skal kunne svinge den store kølle. Men måske er det i virkeligheden mere diplomatiet, der er brug for," siger Morten Løkkegaard, som dog ikke vil melde ud, hvorvidt han mener, Séjourné er en stærkere kommissærkandidat en Thierry Breton. "Det er svært at vurdere. Det kan også være et udtryk for, at han er Macrons sikre kort. Han er en mand, Macron altid ved hvor er. Hvilket er mere, end man kan sige om Breton," forklarer Morten Løkkegaard. 

I en analyse på Altinget skriver Thomas Lauritzen, Europa-analytiker, blandt andet: "En hel del kopper morgenkaffe røg helt sikkert galt i halsen i de europæiske institutioner, da Frankrigs magtfulde EU-kommissær mandag morgen klokken kvart over otte opdaterede sin konto på X. "Breaking news: Mit officielle portræt til den næste EU-Kommissions mandatperiode," skrev Thierry Breton og delte et billede af en tom billedramme. Det varslede et politisk chok. Der gik ikke mange minutter, før politikeren alle forventede at se fortsætte fem år mere i en endnu vigtigere rolle, havde forladt EU-toppen og smækket døren efter sig med et brag. […] Den tomme billedramme blev fulgt af et offentligt brev til kommissionsformand Ursula von der Leyen, hvor Breton i vrede og krænkede vendinger beskylder hende for at have presset ham ud. Manden, der indtil mandag var den franske præsidents officielle kandidat til at fortsætte som kommissær, har ikke alene opgivet den rolle og dermed tvunget Emmanuel Macron til at udpege en ny kandidat til den næste Kommission. Breton har også opsagt sit betydningsfulde nuværende job som kommissær for det indre marked med øjeblikkelig virkning. [...] "For få dage siden, i den allersidste del af forhandlingerne om sammensætningen af den nye Kommission, har du bedt Frankrig om at trække mit navn tilbage - af personlige årsager, som du på intet tidspunkt har diskuteret direkte med mig," skriver han og tilføjer, at kommissionsformanden skulle have tilbudt Frankrig en bedre kommissærpost til gengæld for at slippe af med Breton. [...] Ursula von der Leyen har ikke svaret på anklagerne, og få timer efter Thierry Bretons dramatiske exit havde præsident Macron udpeget en ny fransk kommissærkandidat: Udenrigsminister Stéphane Séjourné, som er tidligere liberal gruppeformand i Europa-Parlamentet og tidligere politisk rådgiver for Emmanuel Macron. [...] Den franske præsident skriver i en erklæring, at han regner med at se Séjourné blive tildelt en "nøglepost" på det nye kommissærhold, hvor den nye kandidat skal beskæftige sig med "industriel suverænitet, teknologi og europæisk konkurrencedygtighed." [...] På overfladen skaber udskiftningen måske ikke så store bølger. Det kunne endda ligne et naturligt generationsskifte på Frankrigs plads i EU-Kommissionen. Men måden, det foregår på, vidner om dybe og personlige magtkampe mellem Bruxelles og Paris. Den franske rokade i sidste øjeblik udstiller Macrons svækkelse og demonstrerer, hvordan Ursula von der Leyen og hendes konservative europæiske partifamilie spiller hårdt spil for at dominere EU's fremtid. [...] Breton har offentligt stillet spørgsmålstegn ved Ursula von der Leyens integritet og opbakningen fra hendes konservative bagland. Han har beskyldt hende for politisk nepotisme, og han har for nylig skrevet et personligt trusselsbrev på vegne af EU til X-ejer Elon Musk uden at cleare det med hverken Ursula von der Leyen eller Margrethe Vestager (der ellers er både konkurrencekommissær og digital næstformand). Der er masser af andre eksempler på, at franskmanden ikke har haft meget respekt for sin chef eller de andre kommissærer. Breton mener tydeligvis, at han selv burde være kommissionsformand i stedet for tyskeren. I den forstand er det ikke overraskende, at Ursula von der Leyen gerne ville af med ham. [...] Selv blandt dem, der beundrer Ursula von der Leyens politiske mod og enorme arbejdskapacitet, kan man finde bekymring over en manglende vilje til at lytte og en risiko for personligt overmod. Men der er også en anden side af den historie, for trods sin stridbare og arrogante opførsel har franskmanden måske også haft ret i noget af sin kritik. Ganske vist sagde Margrethe Vestager mandag til Financial Times, at hun "ikke kan genkende det billede," som Thierry Breton maler i sit brev. Men internt i Kommissionen vil mange andre give ham ret i, at Ursula von der Leyens ledelse er meget egenrådig. Bagsiden af tyskerens stærke og meget synlige ledelse gennem både pandemien og Ukraine-krigen er, at hun har introduceret en grad af selvtilstrækkelig topstyring, som i årevis har skabt bekymringer blandt kommissærerne og i embedsværket. Uden for citat er det ikke svært at finde både kommissærer og topembedsmænd, som føler sig kvalt eller udrangeret i en EU-Kommission, der sjældent fungerer som et politisk samarbejde. [...] Thierry Bretons fald udstiller, at en konservativ kommissionsformand fra Tyskland kan tvinge en liberal præsident i Frankrig til at droppe sin personlige kandidat som EU-kommissær. [...] Det ville næppe være muligt, hvis Macron ikke stod så svækket politisk, som han gør på hjemmefronten lige nu. Og hvis ikke den konservative partifamilie EPP dominerede så meget i både Europa-Parlamentet og kredsen af europæiske regeringer. Set i det lys vil Ursula von der Leyens tilhængere sige, at den genvalgte kommissionsformand har spillet med musklerne og vundet en sejr, netop som hun gør klar til at præsentere sit nye kommissærhold. Hun kom af med en frustrerende og markant kraft, der skubbede tilbage mod hende i Kommissionen."
Kilde: Altinget, tirsdag

Andre EU-historier

Klima: Martin Lidegaard: "I dag siger vi til Danmarks børn: I er det dyrebareste, vi har. I er vores fremtid."
I et debatindlæg på Altinget, skriver Martin Lidegaard, medlem af Folketinget og politiske leder, Radikale, blandt andet: "I dag vil jeg gerne sige til Danmarks unge: I tilhører måske de dygtigste og mest ansvarlige generationer af unge, der nogensinde har eksisteret. Det er godt, for der bliver færre af jer. Jeg ved, I kan løfte opgaven, men jeg er mig pinlig bevidst, at I ikke skal gøre det alene. Jeg kan ikke ændre på fortiden, men jeg kan insistere på at ændre den fremtid, der tegner sig for jer lige nu. Vi skylder jer at tage regningen for de klimaforandringer, der nu er en realitet. Ikke bare at tale grøn trepart, men implementere grøn omstilling, redde Danmarks have og drikkevand, vel at mærke uden at dræne statskassen fuldstændigt i kompensation til landbruget. Der er ikke blevet sat vindmøller op på land de seneste fem år. Der er ingen strategi for udbud af havvind efter 2030, selvom vi ved, at det tager mindst seks år fra politisk beslutning, til møllerne snurrer. Det er alvor, for det rækker længere end hensynet til dansk klimapolitik. Europa kan ikke gå grønt uden grøn energi fra Nordsøen. EU kan ikke frigøre sig fra fossile brændsler og Putins gas uden Danmarks aktive medvirken. Mario Draghi har lige skrevet en diger rapport om det for EU-kommissionen, og han er ikke i tvivl: Det er Europas klima, Europas sikkerhed og Europas velstand, der er på spil. Og det kræver enorme investeringer i de næste fem til ti år i EU - ikke mindst i den danske Nordsø. Jeg spørger mig selv: Hvad laver den danske regering? Ingenting. Hvilken strategi har man? Ingen. På det område, hvor Danmark kunne gøre mest for europæisk sikkerhed. Det skal der ændres på. Hvis vi vil, kan vi gennemføre en fuld grøn omstilling af Danmark på fem år og bidrage signifikant til resten af EU's omstilling. Lad os komme i gang! Kære unge, vi skylder jer også friheden til at drømme om fremtiden."
Kilde: Altinget, tirsdag

Landbrug: Han har lige sat sig i ministerstolen. Nu er Jeppe Bruus allerede løbet ind i EU's statsstøttemur
Kort tid efter at Jeppe Bruus er tiltrådt som ny minister for implementeringen af trepartsaftalen, er han allerede løbet ind i de første udfordringer med at føre aftalen ud i livet. Det skriver Altinget tirsdag. Østrig har gjort indsigelse til EU-Kommissionen mod en dansk tilskudsordning, som skal få landmænd til at bruge foder, der får køer til at udlede minde CO2. Østrigerne mener, at tilskudsordningen kan sidestilles med ulovlig statsstøtte. Den østrigske indsigelse er en tidlig bekræftelse på de mange advarsler i den grønne trepartsaftale, om at mange af de foreslåede løsninger i aftalen kan være i konflikt med EU´s reger for statsstøtte.
Kilde: Altinget, tirsdag

Klima: Ny kommission skal presse modeindustrien i grøn retning. Imens skruer tøjgiganter op for miljøskadelige tekstiler
En ny rapport fra NGO’en Changing Markets viser, at flere tøjgiganter har et øget forbrug af stof med miljøskadelige effekter. Det skriver Altinget tirsdag. "Modeindustrien bliver stadig mere afhængige af syntetiske tekstiler, der gør skade på både vores klima, miljø og helbred, i stedet for at tage ansvar for deres produktion. Den tendens vil ikke ændre sig, før EU-lovgivning træder i kraft," udtaler Urska Trunk, senior campaign manager, Changing Markets. EU-parlamentarikere mener da også, at kommende EU-lovgivning på området vil være nødvendigt for at vende udviklingen. "Det er helt uholdbart, at tekstilbranchen bruger mere forurenende, syntetisk materiale, når vi ved, at hverken mennesker eller kloden har godt af det. Vi må have vendt udviklingen, og derfor skal EU sætte flere initiativer i søen," siger Sigrid Friis (R), medlem af Europa-Parlamentet." Der er for tiden 16 stk. EU-lovgivning på vej, som har formål at regulere og begrænse modebranchens negative indflydelse på klima og miljø.
Kilde: Altinget, tirsdag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Løkkegaard lobbyer for særlig grøn teknologi i Europa-Parlamentet: "Næste store danske eksporteventyr"
Medlem af Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard (V), tager initiativ til at oprette et tværpolitisk netværk, som, i samarbejde med lobbyister, skal samarbejde om biosolutions. Det skriver Altinget tirsdag. "Nu er biosolutions så langt fremme på den politiske dagsorden, at det giver mening at prøve at få samlet alle gode kræfter, der gerne vil gøre noget ved det," siger Morten Løkkegaard, som mener, at dansk knowhow på området gør, at biosolutions har potentiale til at blive det næste, store danske eksporteventyr. Sofie Carsten Nielsen, Dansk Industri (DI) er enig. "Vi skal have fokus på de barrierer, der er for biosolutions, så det bliver tydeligt for Parlamentet og Kommissionen, at vi har travlt," siger Sofie Carsten Nielsen, som også står i spidsen for en alliance af erhvervsorganisationer fra 11 EU-lande, som presser på for, at EU prioriterer biosolutions højere. Lykkes Morten Løkkegaard med at etablere sit tværpolitiske netværk, så vil Europa-Parlamentet fremover have et uformelt mødeforum, hvor parlamentarikere og lobbyister kan diskutere biosolutions. Og set i lyset af, at EU-Kommissionen næste år vil præsentere en Biotech act, så er det vigtigt med et netværk, hvor man i fællesskab kan skabe forandring, blandt andet via tiltrængt dialog omkring øgede investeringer på området, siger Sofie Carsten Nielsen. Morten Løkkegaard pointerer, at det også er vigtigt at drøfte, hvordan EU bør lovgive omkring biosolutions: "Jeg håber, at man tager et opgør med de forældede strukturer, der er i dag, hvor virksomhedernes produkter bliver vurderet ud fra kemiregler. Det er et kæmpe problem, at man skal sidde og slås med bureaukrater ud fra nogle artikler, der er dybt forældede og ikke tager hensyn til den voldsomme teknologiske udvikling, vi ser på det her område," uddyber Morten Løkkegaard.
Kilde: Altinget, tirsdag

Arbejdsmarkedspolitik: Regler er til for menneskers skyld. Også i menighedsråd
I en kommentar i Kristeligt Dagblad skriver Anders Ellebæk Madsen, Kirke- & Tro-redaktør, blandt andet: "Efter at alle sogne i 1903 skulle have menighedsråd, var det endnu begrænset, hvor stærk en strøm af nye regler, de modtog fra Kirkeministeriet i de første år. [...] Siden er mængden af regler fra Folketinget vokset. I dag synes mange, at det er gået for vidt. Det har fået flere kirkeministre til at tale om afbureaukratisering. Men ingen tror rigtig på, at en minister kan ændre væsentligt på den syndflod af regler, der skyller ind over de frivillige, som har sagt ja til at forvalte kirken. Det seneste skud på stammen er EU-direktiver. De har for eksempel ført til protest over det krav, at alle sogne skulle have et cvr-nummer og registreres som virksomhed. Der var også kritik over, at alle præster skulle registrere deres tidsforbrug i arbejdet. [...] I denne måned fik et menighedsråd i Stenderup Sogn i Ribe Stift nok. Formanden gjorde det såre menneskelige i situationer, hvor man står over for meningsløse krav fra en magt uden ansigt, at hun sagde nej. Hun nægtede at bruge 100.000 kroner på dyre ladestandere til elbiler, der efter alt at dømme ikke vil blive brugt. Mon ikke sognet ender med at sige ja alligevel til sidst? For hvem tror for alvor, at enkelte mennesker kan vinde over EU-regler i 2024? Større er selvbestemmelsen heller ikke i sognet. Men måske bliver det en anden formand, der ender med at gå på kompromis. Det kan blive tilfældet, hvis den principfaste formand træder tilbage i protest, og i så fald vil man måske en dag opstille en lille statue for at ære en person, der reagerede menneskeligt, da bureaukratiet gik for vidt. [...] I et sundt demokrati ville bureaukratiets udvikling åbne for en debat om, hvor man skulle sætte grænsen. Men hvem skal gøre det i kirken? Kirkeministeren er nødt til at følge embedsmændenes fortolkning af EU-kravene. Biskopper følger først og fremmest ministeriets krav - selvom man her må bide mærke i, at biskop Elof Westergaard faktisk lod kirkeministeren forstå, at han ville sidde på hænderne, indtil han havde fået klare regler at agere efter, når det gjaldt dispensation fra tidsregistreringsreglerne. Hvis man ville styrke det lokale sogns position i folkekirken - eller bare holde fast ved den - måtte man arbejde meget mere målrettet med at gøre modstand imod bureaukratiseringen. Ikke bare som kirkeminister-løfte, men internt i kirken. Det ville give menighedsrådsarbejdet mere appel, hvis nogle klart, offentligt og entydigt tog den kamp op. Men det ville betyde, at ikke bare Stenderup Sogn, men også nogle i kirkens top skulle sige højt, at mennesket ikke er til for reglernes skyld, men reglerne er til for menneskers skyld."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Interne anliggender: Berømt forfatter: Jeg håber, at Trump vinder
Berlingske bringer et interview med den kontroversielle franske forfatter, Michel Houellbecq, som siges at forstå franskmændene bedre end de fleste politikere. Michel Houellbecq mener, at det er indvandring, som har drevet den franske højrefløjspolitiks øgede popularitet igennem de seneste 20 år. Og "eliternes totale hån," indskyder han efterfølgende og henviser til, at selv om franskmændene og hollænderne stemte nej til den europæiske forfatning i 2005, så blev den senere indført ad bagvejen via Lissabon-traktaten, som aldrig kom til afstemning hos befolkningen. "De gjorde os virkelig til grin," siger Michel Houellbecq, som påstår, at eliten ikke lytter til den almindelige franskmand. Hverken hvad franske eller europæiske anliggender angår. Og derfor flytter vælgerne sig i stigende grad i retning mod den indvandrings- og EU-kritiske højrefløj, argumenterer Michel Houellbecq.
Kilde: Berlingske, s. 13

Klima: Lad være med at piske en selvgod stemning op over et havbad og en genbrugskjole
I en kommentar i Berlingske skriver Lotte Hansen, partner i Hansen & Ersbøll Agenda, blandt andet: "Jeg har det særligt stramt med dem, der mener, at en firedages arbejdsuge kan redde klimaudfordringen, hvilket jeg diskuterer med forfatteren til bogen om modvækst, Kohei Saito. Hans diagnose af problemet er eminent og relevant, men hans løsning er tvivlsom. Selvfølgelig hjælper forbrugeraktivisme. Det hjælper at spise mindre kød eller flyve mindre, men hvis et mere bæredygtigt sindelag giver en så meget indre ro, at vilje til forandring passiviseres, så er vi lige vidt. Vi er mange, der knokler for at få virksomhedsdanmark omstillet, lige nu handler omstilling mest om at rapportere på samme måde som de andre. Det skyldes EU’s bæredygtighedsdirektiv CSRD, som lægger en stor synlig hånd ned over alle store virksomheder og deres underleverandører. Det er lige nu, at vi har brug for jer. EUs nye, bæredygtige hovedveje asfalteres disse timer, det er nu, at danske virksomheder beslutter, om de vil være bæredygtighedsfunktionærer, der udfylder det, de bliver bedt om, elle om de vil bruge den mulighed, som CSRD-regnskabet også er, til at lave stærke forretningsstrategier om til fordel for mærkbar forandring. Begge dele er bydende nødvendigt, men vi kunne godt brugt lidt aktivisme og handlekraft. Vi har brug for den aktivisme, som I udviser i jeres fritidsliv. Tag den med ind på arbejdet til os andre. Transformer al jeres karmaenergi i at gøre det rigtigt. Ikke kun på yogamåtten, men også når I sidder på jobbet, i ledelse eller i bestyrelseslokalet."
Kilde: Berlingske, s. 18

Institutionelle anliggender: Efter chok-exit: Vestager overtager opgaver fra vigtig kommissærpost
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, meddeler på mediet X, at EU-kommissær Margrethe Vestager overtager EU-Kommissionens opgaver for det indre marked, efter at den franske kommissær Thierry Breton trak sig med øjeblikkelig virkning fra posten. Breton begrundede sin afgang med, at von der Leyen har bedt Frankrig om at fjerne hans navn fra indstillingen af kandidater til den nye kommission, og Frankrigs præsident Emmanuel Macron har i stedet nomineret Stéphanie Séjourné som ny kommissærkandidat. Vestager vil være ansvarlig for opgaverne, indtil den nye EU-Kommission er blevet udnævnt.
Kilde: Altinget, tirsdag

Retlige anliggender: sag mod google og alphabet
EU-Domstolen afsiger i dag dom i EU-Kommissionens sag, der begyndte i 2019, mod Google og Alphabet for misbrug af dominerende stilling. Det skriver Børsen.
Kilde: Børsen, s. 24

Udenrigspolitik: Krigens ofre: Over 1 mio. døde og sårede
Udenrigsredaktør Hakon Redder skriver i Indsigt i Børsen i dag blandt andet: "Efter mere end to et halvt års krig mod præsident Putins invasionsstyrker er antallet af tilbageblevne og overlevende ukrainere styrtdykket. Ofrenes antal er ufatteligt stort. [...] Officielle tal for antal døde og sårede får man hverken fra Ukraine eller Rusland. Det vil sige, Ukraine opgiver gerne antallet af russiske ofre. Tirsdag blev det opgivet til, at Rusland har “mistet” 635.880 soldater, siden Rusland invaderede Ukraine 24. februar, 2022. Hvorvidt de er døde eller sårede, er ikke opgivet. De tal for direkte krigsofre, der nu cirkulerer som semiofficielle, er på ca. 80.000 døde ukrainere og omkring 400.000 sårede. For Ruslands vedkommende lyder det på op til 200.000 døde og 400.000 sårede. Tilsammen over 1 mio. ofre, fortrinsvis mænd. [...] Mange milliarder euro fra EU synes på vej til Ukraine, måske allerede i år. Grundlæggende er det Ruslands og præsident Putins egne penge, der skal anvendes til at understøtte det krigsramte land. Ft.com afslører, at ifølge fortrolige interne forhandlinger i EU-Kommissionen vil man i år rejse mellem 20 og 40 mia. euro, op til over 300 mia. kr., som et lån til Ukraine, der er dybt afhængig af både militær støtte og økonomisk hjælp til statsbudgettet. Ukraine skal dog ikke selv betale lånet tilbage - det skal ske med afkastet fra de indefrosne russiske valutareserver på 260-300 mia. dollar, hvoraf en stor del befinder sig i Euroclear i Belgien og i europæiske banker. [...] Ukraine får i øjeblikket heller ikke megen hjælp fra USA. Den britiske premierminister, Keir Starmer, var op til weekenden på besøg i Det Hvide Hus for at få en accept af, at britiske og franske langtrækkende missiler kan anvendes til angreb på russisk territorium. Men præsident Joe Biden sagde nej. [...] Men Ukraines kamp foregår ikke kun ved fronterne. For hver dag i krigen svinder befolkningen ind. Derfor vokser udfordringen med at forsvare sig og stille med tilstrækkeligt mange soldater over den russiske invasionsstyrke, der trækker på en befolkning, der er mindst fire gange større. [...] På lang sigt, og uden mere våbenhjælp kan det blive katastrofalt for Ukraine. Putin er på vej til at få opfyldt et af sine mål; et Rusland med en større befolkning."
Kilde: Børsen, s. 14

Interne anliggender: Margrethe Vestager bliver formand for DTU
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) skriver i en meddelelse, at EU-kommissær Margrethe Vestager (R), bliver ny bestyrelsesformand for DTU fra årsskiftet. Hun overtager positionen efter den svenske professor Karin Markides. Vestager siger selv, at det er et privilegium at få lov til at stå i spidsen for bestyrelsen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Økonomi: Europas betydning i verden er under pres
Jyllands-Posten bringer i dag et debatindlæg af Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. Han skriver blandt andet: "Det står rimelig klart, at økonomierne i Europa kunne have det bedre, hvis vi ville, og det står også rimelig klart, at Europas relative betydning i verden er under pres, også økonomisk. Den er gal med Europas produktivitet og plads på den globale økonomiske scene. Det er flere og flere enige om, ser det ud til, og det blev understreget med en grundig rapport i sidste uge, udarbejdet af den tidligere europæiske centralbankchef Mario Draghi for Europa-Kommissionen. [...] Produktiviteten, altså produktion i forhold til arbejdsindsats, er sakket bagud i forhold til USA de seneste 30 år og er i dag cirka 20 pct. lavere ifølge rapporten. [...] Den traditionelle vej til bedre produktivitet er investeringer, og dem er der klart brug for flere af i Europa. Det gælder it, udstyr i virksomhederne, forskning og udvikling, infrastruktur og relevant uddannelse. [...] De offentlige investeringer kunne styrkes, hvis de europæiske lande prioriterede det inden for deres nationale budgetter, eller hvis (som Draghi foreslår som en del af løsningen) EU-landene går sammen om fælles lånoptagelse til formålet. [...] Mere opsparing går ud over forbruget, og et velfungerende kapitalmarked kan spille ind på beskatning, regulering og nationale rettigheder. [...] Investeringer i energi og meget andet lider under europæisk bureaukrati, som også betyder højere omkostninger på andre områder. [...] Det hører også med til historien, at langtfra alt bureaukrati kommer fra EU-systemet, og som Draghi-rapporten viser, er der store forskelle landene imellem. [...] Europa står over for en årrække med en kraftigt aftagende befolkning i, hvad der nu anses som den arbejdsdygtige alder. Det bliver svært at komme udenom at se på, om man skal udvide det begreb, som vi har gjort i Danmark, hvis ikke vi skal have et kontinent af stadig flere fattige pensionister. Men hvis nogen skulle være i tvivl, er det bestemt heller ikke nogen nem eller populær beslutning."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Sikkerhedspolitik: Facebook trækker stikket til russiske statsmedier
Meta-koncernen har meddelt, at flere russiske statsmedier udelukkes fra at bruge Metas medier, herunder Facebook, Instagram, WhatsApp og Threads. Det sker, fordi de russiske medier anvender bedrageriske taktikker i deres påvirkningskampagner, samt bruger manøvrer for at undgå sporing, ifølge Meta. Det skriver Berlingske i dag. Meta skriver i en udtalelse: "Efter nøje overvejelser har vi udvidet vores igangværende håndhævelse mod russiske statsmedier. Rossija Segodnja, RT og andre relaterede enheder er nu bandlyst fra vores apps globalt for udenlandsk indblanding". Nyhedsbureauet Reuters har forgæves forsøgt at få en kommentar fra både den russiske ambassade i Washington samt fra Det Hvide Hus. I sidste uge anklagede den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinke, RT for forsøg på at "underminere demokratiet i USA" og tilføjede, at den russiske regering har koblet en "enhed med kapacitet til at udføre cyberoperationer og med bånd til den russiske efterretningstjeneste" sammen med RT. Til den anklage svarede RT, at det var "USA's seneste konspirationsteori".
Kilde: Berlingske, s. 8