EU i dagens aviser onsdag den 19. april 2023

Tophistorier

Mens Kina truer Taiwan, opfordrer von der Leyen til ny Kina-politik
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lagde under en tale i EU-Parlamentet i går op til, at EU skal lave en sammenhængende politik over for Kina, som blandt andet skal baseres på krav om fred for Taiwan. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. "Vi har konsekvent opfordret til fred og stabilitet i Taiwanstrædet. Og vi er stærkt imod enhver ensidig ændring af status quo, navnlig ved brug af magt," sagde Ursula von der Leyen. Hun understregede indirekte, at Taiwan er en vigtig partner for EU: "Vi kan og skal definere vores egen europæiske strategi og principper for engagement med Kina. En tilgang, som også giver plads til samarbejde med andre partnere," sagde Ursula von der Leyen. Hun mener ikke, at det giver politisk eller økonomisk mening for EU at afskære sig fra Kina. På trods af en nu skærpet tilgang, skal virksomhederne stadig kunne foretage investeringer i og handle med Kina. Det er en holdning, der støttes af Dansk Industri, hvor underdirektør Peter Thagesen sagde: "Der er mange forhold i Kina, der er problematiske set med danske briller. Men Kina er en global stormagt, som vi bliver nødt til at samarbejde med. Både politisk og gennem samhandel." Talen fra von der Leyen kom på et tidspunkt, hvor spændingerne mellem Kina og Taiwan fortsat fylder meget. Ifølge nyhedsbureauet Reuters kritiserede Kinas udenrigsministerium i går Taiwans planer om at købe Harpoon-missiler fra USA. En situation der understreger det kritiske forhold mellem Kina og USA, som har meldt klart ud, at man ikke vil acceptere en invasion af Taiwan.

En Kina-analytiker og flere danske medlemmer af EU-Parlamentet vurderer, at EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har gode chancer for at samle EU-landene om en fælles Kina-politik, særligt efter Frankrigs præsident, Emmanuel Macrons, uheldige interview om Taiwan. Det skriver Berlingske i dag. "Kontroversen omkring Macrons interview har virkelig understreget behovet for bedre strategisk kommunikation i EU," siger Grzegorz Stec, der er Kina-analytiker i den tyske tænketank Mercator Institute for China Studies. Macron gjorde sig uheldigt bemærket under statsbesøget til Kina, hvor hans udtalelser blev tolket som om, EU ikke nødvendigvis skal stå sammen med USA i tilfælde af en kinesisk invasion af Taiwan. Det er netop en fælles linje, som Ursula von der Leyen nu forsøger at definere klart. Den er baseret på EUs Stillehavsstrategi fra 2021 og EUs strategiske kompas fra 2022. Ursula von der Leyen ønsker at gøre det helt klart, at nok respekterer EU ét Kina-politikken, men et militært angreb på Taiwan vil ikke blive accepteret. Hun understreger også, at der er en klar rød linje i forholdet til Kina, hvis landet støtter Rusland med våben. "Det er ikke radikale forslag i forhold til den hidtidige linje. Men ved at definere de røde linjer klart bliver det lettere for medlemslandene at navigere i forhold til Kina. Det mindsker rummet for misforståelser," siger Grzegorz Stec. Flere danske medlemmer af EU-Parlamentet bakker op om von der Leyen. Socialdemokratiets Niels Fuglsang siger: "Der har været noget forvirring om, hvor EU står i forhold til Kina. Under besøget med Macron og von der Leyen blev der sendt forskellige signaler. Så det er godt, at vi tager en diskussion om, hvor Europa skal placere sig i forhold til Kina. Tiden er ikke til at signalere splittelse mellem USA og Europa, som Macron har gjort," siger Niels Fuglsang. Ursula von der Leyen ønsker, at EU mindsker risikoen i forholdt til Kina med en klar udmelding omkring Taiwan, Ukraine og Kinas ageren vedrørende samhandel. Men hun er samtidig meget tydelig i sin afvisning af en afkobling mellem de europæiske og kinesiske økonomier.

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Anders Fogh Rasmussen, fhv. statsminister og generalsekretær for Nato. Han skriver blandt andet: "Europa må beskytte Taiwan mod Kina. Blandt andet derfor er den franske præsidents Kina-venlige kommentar ikke i overensstemmelse med den vej, Europa har lagt ud. Den franske præsident Emmanuel Macrons kommentar om, at Europa ikke må blive opslugt af "konflikter, som ikke er vores" med henvisning til Taiwan, vakte forargelse på begge sider af Atlanten. Det eneste sted, hvor den blev hilst velkommen, var i Beijing. Når det drejer sig om Taiwan, taler Macron ikke på Europas vegne. [...] En militær optrapning i Taiwanstrædet eller kinesisk dominans over øen ville være en trussel mod Europas økonomiske interesser. [...] Hvis Europa ønsker at være en global magt, må det erkende, at der følger et ansvar med. [...] Vi skal arbejde tæt med ligesindede partnere for at sikre beskyttelsen af vores værdier og interesser og ikke lade som om, at der findes en mellemvej mellem USA og Kina. Intet sted er dette tydeligere end i forbindelse med Taiwan. Hvad der sker der, vil forme det næste århundredes geopolitik. Hvis vi ønsker, at det skal ske baseret på frihed, må vi støtte Taipeis demokrati."
Kristeligt Dagblad, s. 11; Berlingske, s. 15; Jyllands-Posten, s. 28 (19.04.2023)

Prioriterede historier

EU-parlamentarikere kræver skrappe indgreb mod kunstig intelligens
EU-Parlamentet opfordrer USAs præsident, Joe Biden, og formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, til at indkalde til topmøde for at sikre kontrollen med udviklingen af kunstig intelligens. Det skriver Berlingske i dag. For to år siden præsenterede EU-Kommissionens næstformand og konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, oplægget til, hvordan brugen af kunstig intelligens skal styres på en ansvarlig måde. Nu ventes Parlamentarikerne snart at præsentere det hidtil skrappeste lovforslag, hvilket blandt andet også vil kræve forbud mod ansigtsgenkendelse. Et udvalg under EU-Parlamentet debatterer et 108 sider langt lovforslag, som skal gælde for alle 27 EU-lande. Ifølge nyhedsbureauet Reuters håber udvalget at være klar med lovforslaget inden 26. april. Lovforslaget vil omfatte regulering af kunstig intelligens, krav om ophavsret, mulighed for at placere ansvar for misbrug af programmer hos udviklerfirmaerne, samt et omstridt totalforbud mod at bruge ansigtsgenkendelse på offentlige steder. Det europæiske datatilsyn besluttede i sidste uge at etablere en særlig ChatGPT-arbejdsgruppe for at initiere regler for, hvordan alle former for kunstig intelligens skal overholde beskyttelsen af privatlivets fred. Selskabet bag ChatGPT, OpenAI, som multimilliardæren Elon Musk var medstifter af i 2015, hyrede kort efter lanceringen 50 akademikere og eksperter til at være "det røde hold" - et udtryk fra it-verdenen, hvor godkendte hackere forsøger at trænge ind og finde fejl i it-systemer, så de kan rettes, inden de virkelige hackere melder sig. Det europæiske politisamarbejde, Europol, advarede for nogle uger siden om, at hackere kan misbruge ChatGPTs kræfter til at stjæle folks kodeord, begå cyberkriminalitet og sprede falske oplysninger. Samtidig viste it-sikkerhedsfirmaet Check Point Research, hvordan ChatGPT kan lokkes til at programmere ondsindet hackersoftware, selvom programmørerne bag har forsøgt at spærre for disse handlinger.
Berlingske, s. 9 (19.04.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Indfør karens for politikere
Information skriver i deres leder i dag blandt andet: "Efter en hård tid som leder for De Radikale og et endnu værre personligt valg træder Sofie Carsten Nielsen ud af Folketinget og ind på Dansk Industris kontorer, hvor hun får titel som EU bio project director. [...] Fra politik til politisk påvirkning. De danske regler på området er bemærkelsesværdigt lempelige. Sidste år modtog Danmark ligefrem kritik fra EU-Kommissionen, som opfordrede Danmark til at indføre regler mod, at man uden videre kan veksle en position som minister med en stilling i en interesseorganisation, sådan som blandt andre Karen Hækkerup, Brian Mikkelsen og senest Nick Hækkerup har gjort. [...] For at komme den mistanke til livs, værne om tilliden til folkestyret og opfattelsen af politikernes integritet, er det oplagt at indføre en karensperiode. Man kan indvende, at effekten vil være symbolsk; at politikerne også efter et halvt eller helt års nedkøling kan sælge ud af deres netværk. Men netop her er det symbolske ikke uden betydning, og desuden må man formode, at politisk kammerateri er en valuta, der falder i kurs over tid. I den forstand er spørgsmålet om "den rigtige timing for sådan noget" ikke specielt svært: Det er ikke i umiddelbar forlængelse af arbejdet som folkevalgt."
Information, s. 2 (19.04.2023)

Finansielle anliggender

Intet tyder på, at en ny finanskrise er under opsejling
Altinget tirsdag bringer en kommentar af Søren Hove Ravn, lektor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Uro i den finansielle sektor har skabt frygt for en ny finanskrise. Men der er flere grunde til at tro, at vi ikke står over for en gentagelse af situationen i 2008. [...] Er vi på vej mod en ny finansiel krise? Det spørgsmål har mange stillet sig selv i kølvandet på nogle turbulente uger på de finansielle markeder, hvor først amerikanske Silicon Valley Bank og senere den schweiziske bank Credit Suisse ophørte med at eksistere. [...] Den nylige finansielle uro skal ses i lyset af de kraftige rentestigninger, som centralbankerne i både USA og Europa har gennemført over det seneste års tid. I USA har centralbanken på lidt over et år sat renten op fra et udgangspunkt tæt på nul til fem procent i skrivende stund. Den Europæiske Centralbank er lige i hælene og er på omkring otte måneder gået fra negative renter til en rente på tre procent. For begge centralbankers vedkommende har formålet været at nedbringe den høje inflation. [...] Finanskrisen i 2008-09 medførte en dyb makroøkonomisk krise. Men den finansielle sektor er i dag underlagt langt flere og strammere krav. [...] Denne regulering skal stå sin prøve i den kommende tid."
Altinget, tirsdag (19.04.2023)

Institutionelle anliggender

Comeback: Tidligere Venstre-profil vil i Europa-Parlamentet
Flere aviser skriver, at tidligere Venstre-minister, Ulla Tørnæs, planlægger et comeback i politik og stiller op til Europa-Parlamentet næste år. Hun meddelte ellers i august 2022, at hun ikke ville opstille til næste folketingsvalg, men hun har altså besluttet sig for at stille op til EU-Parlamentet, hvor hun sad som medlem fra 2014-16. Vestjyllands Storkreds, hvor hun opstiller, skal formelt godkende deres kandidat på et opstillingsmøde 6. juni.
Kristeligt Dagblad, s. 4; Altinget, tirsdag; Jyllands-Posten, s. 4 (19.04.2023)

Dansk embedskvinde styrer EUs image
Flere af dagens aviser skriver, at Pia Ahrenkilde Hansen, generaldirektør for kommunikation i EU-Kommissionen, i dag fylder 60 år. Pia Ahrenkilde Hansen er blandt de højst placerede danskere i EU og blev ansat i EU-Kommissionen i 1995. Hun har i årenes løb været ansvarlig for at formidle de konkrete forbedringer, EU skabte for europæerne. I de seneste år, særligt efter Ruslands invasion af Ukraine, har kommunikation om EUs grundværdier om fred, frihed og demokrati dog fået et mere markant fokus igen. "Med krigen har vi fået en sørgelig påmindelse om, at vi ikke må tage vores friheder for givet. Det har åbnet for, at man kan have værdidiskussionen på en helt anden måde, end man har kunnet tidligere," siger hun. Om sin fødselsdag siger hun: "Det er en kliché, men jeg forstår ikke, hvordan tiden er gået så stærkt. Det er bagsiden af medaljen ved at have et job, som giver en så meget mening: Man bruger rasende meget tid på det. Men det er et valg. Og det har været og er stadig fantastisk at være med i EUs udvikling," siger fødselaren.
Berlingske, s. 18; Politiken, s. 9; Jyllands-Posten, s. 30; Børsen, s. 30-31 (19.04.2023)

Mette Frederiksen risikerer at ende som Macron
Berlingske skriver i deres leder i dag blandt andet: "Det lyder bekendt. Landet har en midterregering, som er født på en vilje til at holde de politiske yderfløje uden for indflydelse. [...] Sådan er vi vant til at høre Mette Frederiksen og hendes forbundsfæller i Venstre og Moderaterne forklare deres regeringsprojekt, men i Frankrig har præsident Emmanuel Macron gjort det siden 2017, og i disse dage ser man tydeligt begrænsningerne i hans fremgangsmåde. [...] Den officielle pensionsalder hæves fra 62 til 64 år, og det bliver fremover nødvendigt at have været på arbejdsmarkedet i 43 år frem for 42 år for at få ret til fuld pension. [...] Med reformen kommer franskmændene tættere på EU-gennemsnittet for den effektive tilbagetrækningsalder. [...] Mandag aften bedyrede Macron i en tv-tale, at han lytter til den vrede, som er kommet frem i det franske samfund, og han præsenterede mål om nye reformer, som skal gøre det mere attraktivt at arbejde, sikre mere lov og orden og give franskmændene mere sundhed og bedre skoler for deres skattepenge. Det lyder alt sammen fornuftigt, men den store fare er, at Macrons reformer sander til, fordi han ikke evner at sikre folkelig forankring og parlamentarisk samling, og også savner en klar politisk retning i sit program. Det er Macron-fælden, som den danske midterregering skal undgå at falde i."
Berlingske, s. 2 (19.04.2023)

Klima

Aktivistisk lederskab er en del af løsningen på klimakrisen
Information bringer en kommentar af Bodil Nordestgaard lsmiris, administrerende direktør i Lederne. Hun skriver blandt andet: "Alle må på banen i kampen mod klimaforandringerne, derfor skal lederne også træde frem på frontlinjen. IPCC peger på, at implementeringen af ny teknologi mangler, og her spiller lederne en stor rolle. Lederskabet skal i højere grad være aktivistisk. [...] IPCC påpeger i rapporten, at der er kapital nok til at foretage de investeringer i klimaløsninger, som er nødvendige for at ændre verdens kurs. Men der er brug for flere grønne investeringer, og der mangler stadig en klimalovgivning, der er så sikker, at investorer har tiltro til, at grønne investeringer vil blive belønnet i fremtiden. Der mangler også ensartede og troværdige rapporteringsregler, der gør investorer i stand til at vurdere, om en investering reelt set er grøn. Det er noget, som EU meget målrettet prøver at ændre gennem en række direktiver, som ledere i både små og store virksomheder allerede begynder at kunne mærke effekten af. Blandt andet arbejder EU på regler for bedre og mere gennemsigtig rapportering af bæredygtighed, så investorerne har større sikkerhed for, at de lægger deres penge i aktiviteter, der reelt er grønne. [...] Som landets største organisation for ledere har vi i Lederne et ansvar for at handle på de dystre udmeldinger i FN's nyeste rapport. Dansk lederskab må og skal også være klimalederskab."
Information, s. 17 (19.04.2023)

EU-Parlamentet vedtager central lov om CO2-udledning
Kristeligt Dagblad skriver i dagens avis, at EU-Parlamentet i går vedtog en ny lov om handel med CO2-kvoter i EU. Ifølge det danske medlem af EU-Parlamentet, Christel Schaldemose (S), er loven, som skal styrke det såkaldte Emissions Trading System (ETS), essentiel at få gennemført, hvis EU skal nå sit mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 55 procent i 2030. Ifølge EU-Kommissionen betyder revisionen af ETS konkret, at udslippet fra de virksomheder, der er omfattet af kvotesystemet, bliver nedbragt med 62 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 2005. Samtidig vil der foregå en udfasning af de gratis CO2-kvoter, som nogle selskaber har fået for at hjælpe dem i konkurrencen med virksomheder fra tredjelande. EU-Parlamentet har også vedtaget en lov om klimatold for import af eksempelvis stål og cement for at sikre lige konkurrencevilkår mellem virksomheder i og uden for EU. Derudover har EU-Parlamentet iværksat oprettelsen af en social klimafond, for at sikre støtte til de europæere der rammest hårdest af omkostningerne ved den grønne omstilling.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (19.04.2023)

Fagfolk: I år knækker den fossile elsektors globale CO2-kurve
En ny analyse hævder, at energi fra sol og vind er en bedre forretning end andre kilder til elproduktion. Det skriver Information i dag. Den optimistiske melding fra rådgivningsvirksomheden Rystad Energy og energitænketanken Ember lyder, at kurven for de globale CO2-udledninger måske allerede er knækket, og at kursen mod en nuludledning er i gang. Det Internationale Energiagentur, IEA, er dog noget mere forsigtig i sin udmelding. De beretter om "lovende tegn på varige strukturelle ændringer", som i år kan blive forstærket af den øgede satsning på klimavenlig energi i USA, EU, Japan, Kina og Indien og dermed lede til opbremsning i CO2-udledningerne. Sidste weekend holdt G7-landenes klima-, energi- og miljøministre møde i Sapporo, Japan, som optakt til næste måneds G7-topmøde med deltagelse af USA, Canada, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Japan og Italien plus EU. Ministrene diskuterede her den grønne omstilling af verdens energisystem og sluttede med et kommuniké på 36 sider, der varsler "drastisk forøgelse af elproduktionen fra vedvarende energi foruden brug af vedvarende energi i opvarmning, køling og transport". Organisationen Oil Change International har kritiseret, at G7-landende fra 2020-22 ydede 2,6 gange offentlig støtte til projekter med fossil energi i forhold til støtten til grøn energi. Grønne organisationer fra G7-landene stemmer i og kritiserer ligeledes i en fælles kommentar, at ministrene har accepteret et krav fra værtslandet Japan om at inkludere en formulering om, at "investeringer i gassektoren kan være passende som hjælp til at håndtere potentielle markedsmangler fremprovokeret af krisen" omkring Ukraine. "Videnskabens budskab er krystalklart: At lade døren stå åben for investeringer i ny gas eller LNG (flydende naturgas, red.) fastholder G7 på en kurs væk fra 1,5-gradersmålet," siger Laurie van der Burg, kampagneleder hos Oil Change International. "I næste måned må G7-lederne helt og fuldt lukke døren til investeringer i ny gas og LNG og i stedet maksimere deres indsats for at flytte milliarder af offentlige penge ud af den fossile sektor og ind i grønne energiløsninger," siger hun.
Information, s. 12-13 (19.04.2023)

Nyt topmøde skal sætte kød på Mette Frederiksens nordsøiske vindeventyr
I maj sidste år aftalte statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med tre andre EU-landes ledere i Esbjerg at skabe vindkraft nok i Nordsøen til at forsyne 230 millioner husstande med el inden 2050. Nu mødes de igen for at sikre sig, at de når i mål med projektet. Denne gang er yderligere fem lande inviteret, heraf to lande uden for EU.
Altinget, onsdag (19.04.2023)

Vindmøller skal indtage næsten en tredjedel af Danmarks hav
Den danske regering med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i spidsen er klar til at øge produktionen af havvind i Danmark markant og samtidig gøre det muligt at øge antallet af flere vindmøller på samme areal end i dag. Det skal gøre Danmark til et europæisk centrum for grøn brintproduktion og lokke investorer og industrivirksomheder til landet. Det skriver Berlingske i dagens avis. Udover fokus på vindmøller sættes udbuddet af støtte til brintproduktion, Power-to-X, også i gang. "Dansk energipolitik er nødt til at ændre fokus fra at have et enormt fokus på udbudssiden til at sætte tryk på arbejdet med at udvikle efterspørgselssiden. Lykkes det, vil det få stor betydning for Danmarks og Europas forsyningssikkerhed og potentielt også for elpriserne," siger Lars Aagaard. "Frem mod sommer vil vi fortsat have fokus på udbudssiden, fordi vi skal have forhandlet udbuddene af de ni gigawatt havvind på plads, ligesom vi vil komme med nogle initiativer på landvind og sol. Men herefter vil der komme fokus på at udbygge efterspørgslen i form af produktion af Power-to-X," tilføjer Aagaard. Han oplyser, at en særlig Power-to-X taskforce arbejder på at behandle ansøgninger og godkendelse af projekter, når de er indleveret efter sommerferien. Det skal gå stærkt af hensyn til klimaet, og for at få sikret energiforsyningerne i Europa og få udfaset brugen af naturgas. "Jeg ser også det her i et erhvervsmæssigt perspektiv. Når vi lykkes med den markante udbygning af vedvarende energi, som vi går efter, vil vi være et af de steder i Europa, hvor adgangen til grøn strøm bliver meget stor. Og det bliver til konkurrencedygtige priser i en europæisk sammenhæng," siger Lars Aagaard. Flere organisationer bakker op om initiativet. Troels Ranis, vicedirektør med ansvar for klima og energi i Dansk Industri, siger "Det er især positivt, at det bliver muligt at sætte flere havvindmøller op på det samme areal." Formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, udtaler, at fiskerierhvervet bakker op om den grønne omstilling, men de kan være bekymrede for udvidelsen af havvindmøller fra 15 til 30 pct. i havplanen. Danmarks Naturfredningsforening støtter også regeringens planer, dog med forbehold. "Vindmølleparkerne skal understøtte den biodiversitet, der kan trives i samspil med havvindmølleparkerne, mest muligt. Men man skal også lave den løbende monitorering for at sikre, at vi får mere viden om, hvad påvirkningen er fra havvindmøller, kabler, og hvad der ellers følger med infrastrukturen, på vores natur og biodiversitet," siger Marie Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Berlingske, s. 4-5 (19.04.2023)

Sikkerhedspolitik

Bidt af Putin - men det tager en krig at skabe fred
Berlingske bringer en kommentar af Isabel Bramsen, lektor og leder af freds- og konfliktstudier ved Lunds Universitet og udvalgt til Talent 100. Hun skriver blandt andet: "Krigen i Ukraine skaber fødevaremangel i tredjeverdenslande og bidrager til at øge uligheden i verden. Det oplevede skribenten på egen krop efter et hundebid i Columbia. Men hvordan kan vi fremme freden i Ukraine? [...] Vi har en sprængfarlig situation med fare for at udvikle sig til tredje verdenskrig. Ingen af parterne ser ud til at kunne vinde 100 procent på landjorden. Med Kina, Iran og lejesoldater ser Rusland ud til at kunne kæmpe længe endnu og vil næppe acceptere et nederlag. [...] Som jeg ser det, kunne en mulighed være at udvide forhandlingerne til ikke blot at foregå mellem Ukraine og Rusland, men med alle de permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, plus eventuelt EU. [...] For det andet vil forhandlinger med Kina og USA ved bordet ændre dynamikken med hensyn til mulige løsninger. Mens Rusland kræver anerkendelse af deres landvindinger i Ukraine, kan Kinas fortsatte støtte til at respektere suverænitet kombineret med deres alliance med Rusland formentlig spille positivt ind i forhandlingerne. Med andre ord kan Rusland måske presses til at droppe kravet om land for i stedet at tale sikkerhedsgarantier for både Ukraine og Rusland og en eller anden form for neutralitet i Ukraine i bytte for fuld tilbagetrækning af russiske soldater. [...] Diplomati er en langsommelig proces - det tager en krig at skabe fred (og denne gang mener jeg i overført betydning). Så meget desto bedre argument for at påbegynde en forhandlingsproces snarest muligt."
Berlingske, s. 12 (19.04.2023)

Sundhed

Direktør: Når Tyskland legaliserer cannabis, får det konsekvenser for hele EU
Altinget onsdag bringer et debatindlæg af Leif Hindsted, direktør, Medicinsk Cannabis Industri. Han skriver blandt andet: "Den tyske Ampel-koalition ser umiddelbart ud til at have fået EU-kommissionens velsignelse til en legalisering af cannabis til rekreationelt brug. Regeringer på tværs af Europa får nu noget at tænke over. Den danske inklusive. [...] Mens de øvrige EU-lande tygger på lovudspillet fra Berlin og spejder efter den endelige retning på EU-kommissionens tommelfinger, bør tiden bruges på at overveje konsekvenserne af en mulig legalisering syd for grænsen. I den medicinske cannabisindustri gør vi os en del tanker i den anledning. [...] Den danske cannabisindustri producerer under samme farmaceutiske kontrol som den øvrige medicinalindustri og betragter sig selv som en del af Life Science Industrien. Vores holdning er, at industriens myndighedsgodkendte produkter skal anvendes terapeutisk og derfor være lægeordinerede. Et grundsynspunkt, jeg formoder, vi deler med størstedelen af den farmaceutiske industri. [...] Fra store patientundersøgelser ved vi, at patienter uden adgang til lægeordineret medicinsk cannabis tyer til illegale produkter. Vi har tidligere set politikere kræve, at patienter, der selvmedicinerer sig med illegal cannabis, skal fritages for straf. Hvis lillegal cannabis således afkriminaliseres, er der de facto tale om en legalisering. [...] Det kan tænkes, at det rent samfundsmæssigt er klogt, at nogle ting er og fortsætter med at være forbudt. Det er jo som bekendt også forbudt at køre for stærkt og snyde i skat. Af en årsag. Samtidig er det vigtigt at huske, at en legalisering af rekreationel cannabis ikke løser problemer med mis- og overforbrug lex alkohol og tobak."
Altinget, onsdag (19.04.2023)

Udenrigspolitik

Guldet flyder fra Rusland til Schweiz, hvor der er et bekvemt hul i sanktionsnettet
Sanktionsnettet mod Rusland har et stort hul, viste det sig under et besøg i Berlin tirsdag af den schweiziske forbundspræsident, Alain Berset. Her måtte den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, endnu engang presse på for at få Schweiz til at godkende forsendelsen af schweizisk produceret ammunition videre til Ukraine. Det skriver Berlingske onsdag. Det falder mange for brystet, at Schweiz fortsat importerer russisk guld for trecifrede millionbeløb uden om Europas sanktioner. Samtidig fastholder schweizerne landets neutralitetspolitik over for både Rusland og Ukraine. G7 landene (Frankrig, Italien, Tyskland, USA, Canada, Storbritannien og Japan) har i fællesskab har sendt et brev til den schweiziske regering. De opfordrer til, at schweizerne tager hårdere og mere effektivt fat mod "den russiske elite, stråmænd og oligarker", som Handelszeitung beskriver det, for ikke at blive et fristed for russiske penge og værdier. "Vi er fælles om den bekymring, at smuthuller til at omgå loven kan give Schweiz et dårligt ry," lyder det fra G7 landene. De schweiziske myndigheder har afvist kritikken og insisterer på, at landet følger de vestlige sanktionsregler. Ifølge den schweiziske regering er russiske oligarkers værdier til en værdi af omkring 57 milliarder kroner midlertidigt beslaglagt. Realistisk set giver schweizisk lovgivning dog ikke mulighed for at konfiskere værdierne. Så længe guldet ikke kommer direkte fra Rusland, kan det passe ind i et af flere smuthuller i den schweiziske lovgivning, der egentlig skulle følge EUs forbud mod "den direkte eller indirekte import, handel eller videreformidling" af russisk guld. Det russiske guld kan befinde sig uden for Ruslands grænser, eller det kan være handlet gennem et datterselskab registreret i et land uden for EUs og schweizernes sanktionsbestemmelser.
Berlingske, s. 10 (19.04.2023)

Tyskland vil føre en værdibaseret, feministisk og mere proaktiv udenrigspolitik. Så skærper de nu kursen over for Kina?
Tysklands viceudenrigsminister, Anna Lührmann, siger i et interview med Politiken i dag, at demokratiske værdier og kvinders rettigheder kommer til at spille en væsentlig rolle i Tysklands første sikkerhedsstrategi nogensinde. Den tyske socialdemokratisk-grønne-liberale regering har suppleret sin værdibaserede udenrigspolitik med en ambition om at agere mere proaktivt og med en nyformuleret "feministisk" dimension. Lührmann mener, der er behov for værdier i udenrigspolitikken som følge af den øgede rivalisering mellem demokratier og autokratier: "Med det her fokus på værdier i udenrigspolitikken, med det her fokus på kvinders rettigheder, sætter vi tydeligt mennesket og dets livsvilkår i centrum. Det bliver også en vigtig del af vores sikkerhedsstrategi, som vil blive præsenteret i de kommende uger. Jeg mener, at især begivenhederne det seneste år igen har vist, at internationale aktører, der ikke respekterer menneskerettigheder og menneskers frihed, er en trussel mod international sikkerhed", siger Anna Lührmann. Omkring den feministiske del af strategien, forklarer hun, at Tyskland vil prioritere rettigheder og repræsentationen af kvinder og marginaliserede grupper. "Medarbejdere fra hele verden henvender sig med ideer til, hvordan vi kan lægge en mere feministisk vinkel i for eksempel EU-spørgsmål. Således former feministisk udenrigspolitik grundlæggende vores prioriteringer og vores blik på verden", siger Anna Lührmann. Adspurgt til præsident Emmanuel Macrons udtalelser omkring at Europa skal blive "en tredje supermagt" med sin egen "strategiske autonomi", svarer hun: "Grundlæggende deler vi den holdning, at vi fortsætter med at arbejde på europæisk suverænitet. Krigen i Ukraine har gjort os tyskere og os europæere opmærksomme på konsekvenserne af for stor afhængighed. Vi er nødt til at kontrollere vores kritiske infrastruktur og reducere ensidige afhængigheder af enkelte lande", siger Anne Lührmann og understreger samtidig det tætte partnerskab med "vores venner i USA".
Politiken, s. 8 (19.04.2023)