EU i dagens aviser onsdag den 19. januar 2022

Tophistorier

Tysklands kansler: Russisk aggression kan stoppe Nord Stream 2
Flere af dagens aviser skriver om forholdet mellem Tyskland og Rusland, som er under pres på grund af konflikten omkring Ukraine, hvor Rusland mistænkes for at ville invadere landet. Berlingske og Information skriver, at Tyskland vil overveje at stoppe gasledningen Nord Stream 2, hvis Rusland angriber Ukraine. Det signalerede forbundskansler Olaf Scholz, da den tyske regering blev presset for at føre en hårdere linje over for Rusland. Meldingen kom efter Scholz havde drøftelser med Nato's generalsekretær Jens Stoltenberg i Berlin. Den tyske regering, med Scholz i spidsen, er blevet beskyldt for at sende blandede signaler omkring gasledningen Nord Stream 2 ved at kalde den et privat projekt, som ikke bør bruges politisk i forhold til sanktioner. Den tyske forsvarsminister, Christine Lambrecht, har sagt, at ledningen bør holdes ude af konflikten. "Vi er nødt til at løse konflikten, og vi er nødt til at løse det ved forhandlinger. Det er den mulighed, vi har for øjeblikket, og det skal vi gøre i stedet for at trække en forbindelse til et projekt, som ikke har nogen forbindelse til denne konflikt," udtalte hun til tyske medier. I tirsdags sagde den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, i forbindelse med sit møde med den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov i Moskva, at det er vanskeligt ikke at opfatte Ruslands militære mobilisering ved Ukraines grænser som "en trussel". Modstandere af Nord Stream 2, deriblandt Ukraine og USA, siger, at gasledningen vil gøre Europa for afhængigt af Rusland.

Jyllands-Posten skriver om mødet mellem den tyske og russiske udenrigsminister Annalena Baerbock og Sergej Lavrov. På mødet afviste Lavrov, at Rusland har planer om krig. "Vi har ikke givet og kommer ikke til at give nogen som helst anledning til at skabe en ny konfliktsituation," sagde han. Tirsdag bekendte Hviderusland dog, at de i næste måned har en stor militærøvelse sammen med Rusland, hvilket ikke gør situationen bedre. Både i Moskva og Kiev styrtdykkede finansmarkederne under indtryk af den ildevarslende udvikling. Grundet et stort økonomisk samarbejde har Tyskland flere og bedre forbindelser til Moskva end andre europæiske stormagter, men politisk er det svært at finde fælles fodslag i Berlin. "Den nye regeringskoalition i Tyskland har ikke nogen fælles tilgang til, hvordan man skal gribe Rusland an i forbindelse med dets aggression mod Ukraine, og hvad angår Nordstream 2. Det svækker Tyskland som EU's afgørende spiller i forhold til Rusland," skrev Stefan Meister fra tænketanken German Council on Foreign Relations.

I dagens Politiken kan man læse en kommentar af avisens internationale kommentator Michael Jarlner. Han skriver blandt andet: "Tysklands nye udenrigsminister, Annelena Baerbock, rystede næppe Putin, under sit besøg i Moskva. Så meget medgav Tysklands nye udenrigsminister, Annalena Baerbock, da hun tirsdag besøgte sin russiske kollega, Sergej Lavrov, i Moskva: Det er lidt svært ikke at opfatte det som en trussel, når Rusland har opmarcheret 100.000 soldater på grænsen til Ukraine. Men ellers var det en stilfærdig minister, der kom til Rusland, for at tale om den truende krig i Ukraine, omkring 1.200 kilometers penge fra Danmarks østgrænse. [...] For selv om Tyskland har fået ny regering, og Annalena Baerbocks grønne koalitionsparti havde lagt an til en hårdere Ruslandskurs, så er chefen - den socialdemokratiske kansler, Scholz - mest indstillet på at fortsætte forgængeren, Angela Merkels, forsigtige pragmatisme. [...] I Sverige forbereder den socialdemokratiske regering sig på en russisk invasion af Gotland og skæver nervøst efter mystiske droner over sine atomkraftværker. Alt imens Putin advarer svenskerne mod at søge medlemskab af Nato. Det handler ikke kun om Ukraine længere. Danmarks socialdemokratiske regering støtter USA's mere konfrontatoriske linje og har netop øget sit militære bidrag til forsvar af de baltiske lande med kampfly. [...] Men indtil videre står Annalena Baerbock og Scholz-regeringen fast. Så sent som mandag afviste den tyske udenrigsminister igen et ukrainsk ønske om våbenleverancer. Tyskland gør alt for at undgå en eskalering af den opkørte situation. Til gengæld er EU's stærkeste magt parat til at hjælpe sårede i Tyskland eller opbygge militærhospitaler, påpeger avisen Süddeutsche Zeitung. Der kommer ingen dødbringende våben fra Tyskland, var beskeden. [...] Indtil videre kommer hjælp og våbenleverancer til Ukraine primært fra USA, Storbritannien og Tyrkiet. Alene sidste år ydede USA militærstøtte for knap tre milliarder kroner. [...] Ukrainerne søger også en balance. De er klar over begrænsningerne ved en hær på 85.000 mand over for de formodede 100.000 russiske soldater ved deres grænse. Og bevidste om, at selv deres nye tyrkiske droner kan være gode nok mod separatister i Østukraine, men af begrænset nytte mod Ruslands moderne flyvåben. Så håbet er i første omgang at afskrække den stadig mindre populære Putin fra en invasion, fordi den ville sende for mange russiske ligposer retur til Rusland."
Berlingske, s. 9; Information, s. 11; Jyllands-Posten, s. 13; Politiken, s. 2 (19.01.2022)

Prioriterede historier

Abortmodstander skal lede EU-Parlamentet
Flere af dagens aviser skriver, at maltesiske Roberta Metsola tirsdag ved en afstemning blev valgt som ny formand for EU-Parlamentet. Hun skal bestride posten i to år og hun er den yngste nogensinde til at besidde posten. "Jeg er beæret over det store ansvar, I har givet mig. Jeg vil love at gøre mit ypperste for at arbejde på vegne af parlamentet til fordel for alle EU-borgere," sagde hun efter valget. Hun overtager posten efter italienske David Sassoli, som døde i sidste uge. Metsola er medlem af den største gruppe i parlamentet, konservative EPP, og har været medlem af parlamentet siden 2013. Hun er modstander af fri abort og har i EU flere gange arbejdet imod forslag med formålet at sikre kvinder bedre forhold ved aborter. Blandt mærkesager har hun kæmpet for bedre rettigheder for LGBT+personer og den grønne omstilling. Metsola er uddannet jurist med speciale i EU-ret og politik. Hun var tidligt aktiv i studenterpolitik både på den hjemlige og internationale scene og var blandt andet med til at føre kampagne forud for Maltas afstemning om EU-medlemskab i 2003.

Jyllands-Posten bringer et portræt af Roberta Metsola. Her kan man blandt andet læse, at hun indtrådte som stedfortræder i parlamentet i 2013 og vandt ved valget i 2014 sit eget mandat. Forinden havde hun arbejdet som juridisk rådgiver for udenrigsrepræsentant Catherine Ashton, og før det på Maltas EU-repræsentation. Hun kender derfor Bruxelles og EU-boblen ganske godt, hvilket hun får brug for, når hun fremover ikke blot skal tegne sine egne holdninger, men i højere grad repræsentere alle 705 medlemmer af Europa-Parlamentet.
B.T., s. 13; Berlingske, s. 15; Kristeligt Dagblad, s. 5; Altinget, tirsdag; Jyllands-Posten, s. 28 (19.01.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

3F: Europæere fra syd og øst vil gerne til Danmark
I dagens Politiken kan man læse, at Fagforbundet 3F mener, at det er muligt at trække langt flere personer fra blandt andet Sydeuropa til Danmark for at arbejde. I en ny undersøgelse har 3F spurgt 2000 unge mellem 20 og 40 år fra Italien, Portugal, Spanien og Rumænien, hvor arbejdsløsheden er højere end i Danmark, om de kunne have lyst til at arbejde i Danmark. Her svarer 70 procent af de adspurgte, at det kunne de godt, når de bliver gjort bekendt med løn og arbejdsvilkår. "Det viser, at der er et kæmpepotentiale i at række ud efter arbejdskraften i de her fire lande. Hvis bare 10 procent af de unge i de fire lande gjorde alvor af det, taler vi om mere end 1,5 millioner. Derfor burde arbejdsgiverne være langt bedre til at slå stillinger op her i stedet for kun at fokusere på at hente arbejdskraft fra lande, som ligger langt uden for EU," siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F. Dansk Arbejdsgiverforening deler ikke 3F's optimisme i forhold til at lokke europæere til. "Kampen om arbejdskraften i Europa er benhård. Og selv om rumænerne er de mest mobile i Europa, er det stadig kun 20 procent af dem, som vælger at bo og arbejde uden for Rumænien, så at tro, at 70 procent af spanske unge står klar til at komme til Danmark harmonerer ikke - hvorfor er de så ikke kommet for længst?" siger Jakob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.
Politiken, s. 7 (19.01.2022)

Arbejdskraftindvandring er godt for Danmarks BNP, men ikke nødvendigvis for danskerne
Berlingske bringer en kronik af Frede Vestergaard, cand.polit. og journalist emeritus ved Weekendavisen. I den kan man blandt andet læse: "De økonomiske vismænd sagde for nylig, at en strammere finanspolitik vil reducere manglen på arbejdskraft og dæmpe presset på boligmarkedet. [...] Især administrerende direktør Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv har længe presset på for at få sænket beløbsgrænsen for, hvor meget arbejdskraftindvandrere skal tjene i jobbet for at komme til Danmark. [...] Sverige har på flere måder oplevet grimme konsekvenser af meget slappe krav til arbejdsindvandring fra lande uden for EU med fusk og misbrug af reglerne inden for blandt andet rengøring, taxibranchen og restaurationsvirksomhed. [...] Aldringen af befolkningen er et uomgængeligt faktum i de kommende årtier. Hvis aldringsproblemet i Europa skulle løses alene ved indvandring fra regioner med yngre befolkninger vil der delvis være tale om befolkningsudskiftning - med alt hvad det indebærer for århundreders kultur og traditioner, for indvandringen kan ikke komme fra Europa, da de allerfleste europæiske lande har samme udsigt til faldende befolkning i de kommende årtier. [...] Men vil tyskerne ikke acceptere en betydelig indvandring, kommer de til at acceptere et længere arbejdsliv, end de fleste nok drømmer om i dag. Det samme gælder i en række andre lande i Europa. I Danmark strider den såkaldte Arne-pension mod den aldersnødvendige politik, men den skaffede Socialdemokratiet regeringsmagten. Og den lod sig gennemføre, fordi økonomien i de nærmeste år er 'overholdbar'."
Berlingske, s. 24-25 (19.01.2022)

Bente Sorgenfrey: EU skal blande sig - men ikke i alt
Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "I år er det 50 år siden, Danmark besluttede sig for at blive medlem af det europæiske fællesskab. Meget har ændret sig siden dengang, men der er ingen tvivl om, at det var en klog beslutning. Samarbejdet i EU har nemlig skabt vækst, stabilitet og arbejdspladser til gavn for danske lønmodtagere. Dét skal man huske, når vi ind i mellem bliver vrede over, at EU blander sig i ting, hvor vi grundlæggende synes, at de skal blande sig udenom. [...] For os i fagbevægelsen er EU-initiativer, der sikrer fair skattebetaling for virksomheder, også en fælles dagsorden. Det er helt afgørende for både nationalstaternes økonomi og hermed for borgerne og for sammenhængskraften europæisk og globalt. Alle skal, også virksomhederne, betale skat til fællesskabet. [...] Det vigtigste er, at EU blander sig i de rigtige ting. EU skal lovgive og udstikke retninger i respekt for nationale traditioner og ønsker. [...] Derfor giver det god mening, at EU vedtager lovgivning og sætter en bund i forhold til arbejdsmiljøregler og skat, som vi kan bygge ovenpå i medlemsstaterne. Men generelt er arbejdsmarkederne i EU skruet så forskelligt sammen, at harmonisering ikke giver mening. Den nuværende Kommission er nu cirka halvvejs igennem sin periode. Det er mit håb, at Kommissionen vil bruge mere tid på en retfærdig grøn omstilling og på at skabe rammer for en bæredygtig vækst, der kan skabe gode, fremtidssikrede job for arbejdstagerne i EU."
Altinget (19.01.2022)

Frihed og fuld fart på freelancetoget
Børsen bringer en kronik af Simon Sylvest, serieiværksætter og medstifter af Founders. Han skriver blandt andet: "Freelancemarkedet vokser hurtigt - det kommer til at gøre ondt på de virksomheder, der ikke får udnyttet muligheden. [...] I USA har man siden starten af 2021 talt om the Big Quit eller the Great Resignation, fordi corona har givet flere mulighed for at gentænke deres karriere og arbejdsforhold, hvilket har betydet, at mange har valgt at gå den selvstændige vej for at få en bedre work-life balance. Det går så stærkt lige nu, at man i USA forventer, at freelancere allerede i 2027 vil være den dominerende arbejdsstyrke. [...] I december præsenterede EU-Kommissionen et nyt forslag, som tegner til at gøre det sværere at være platformsarbejder i EU, og i Danmark har regeringen og fagbevægelsen længe udtrykt bekymring, fordi de ser arbejdsformen som en trussel mod den danske model. Virkeligheden er, at der er en hel generation, som kommer ud på arbejdsmarkedet nu, som ikke kan forestille sig at være lønansat, til de går på pension. Det er vores arbejdsmarked ikke gearet til p.t. - størstedelen af arbejdsmarkedet er derimod designet til traditionelle lønmodtagere, som har en fast indkomst og f.eks. har lavet en firmaaftale med et pensionsselskab. [...] Når en af de ledende platforme for freelancere, Xolo, vurderer, at en gennemsnitlig europæisk freelancer bruger omkring 15 timer om måneden på administration, så er det klart, at der ikke går lang tid, før det pibler frem med digitale løsninger til at automatisere sådanne opgaver og dermed spare de to hele arbejdsdage. Og på den måde kommer det til at svie hos de virksomheder, der ikke hurtigt nok får indset, at her er et vigtigt nyt marked. Min bekymring går i højere grad på, at vi som samfund ikke ser skriften på væggen og er fastlåste i vores tanker om, hvordan et arbejdsmarked skal og bør være, i stedet for at anerkende det arbejdsliv, en større andel af danskerne ønsker."
Børsen, s. 30-31 (19.01.2022)

Finansielle anliggender

Coloplast var på forkant - nu sender formand advarsel
I Børsen kan man læse, at man ifølge formand for Coloplast, Lars Rasmussen, skal forberede sig på at blive kigget kritisk i kortene, hvis man som Coloplast før tid vælger at offentliggøre sine skattebetalinger helt ned på landeniveau. "Erfaringerne er ikke specielt gode, for tallene bliver brugt politisk," siger han. Sidste år op til generalforsamlingerne forsøgte en række institutionelle investorer at overtale flere store børskoncerner om at åbne op om deres skattebetalinger helt ned på landeniveau. Det er noget, som EU fra 2024 og 2025 kommer til at kræve af internationale selskaber med en årlig omsætning på over 750 millioner euro, svarende til 5,6 milliarder kroner. Efter pres fra investorerne og på grund af ønsket om at være transparent besluttede Coloplast at tage hul på oplysningspligten. "Min personlige holdning er, at det er fint. Lad os fortælle, hvad vi betaler i skat. Men man skal selvfølgelig være opmærksom på, at skat er et kompliceret emne, og det ofte er meget svært at forklare de mekanismer, som ligger bag et selskabs globale skattebetalinger. Branchemediet Medwatch er gået i dybden med Coloplasts skatterapporteringer, der viser store nationale forskelle. Og fordi Coloplast har valgt at begrænse oplysningspligten til EU-lande, kritiserer blandt andre Akademikerpension og Sampension selskabet for ikke at gøre det for hele verden. Ikke mindst fordi Coloplast har foretaget store investeringer i Costa Rica, som er på EU's observationsliste over skattely. Coloplast traf beslutningen om at opbygge produktion i Costa Rica, før landet kom på EU's observationsliste i oktober.
Børsen, s. 2 (19.01.2022)

Lev med det: Statsministeren har nærmest pligt til at tage æren for succesen
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske, skriver i en analyse blandt andet: "Kampen om fortællingen er i fuld gang. For hvem har æren for dansk økonomis stærke position her (næsten) på den anden side af coronatiden? Er det statsminister Mette Frederiksen (S)? Eller er det borgerlige reformer i tidligere år? Det er en besynderlig diskussion, der helt overser dansk økonomis virkelige helte. [...] Den eneste politiker, som jeg kan komme i tanke om, der helt uselvisk har givet æren for økonomisk styrke til sin forgænger, er den tidligere tyske kansler Angela Merkel, der ofte fremhævede de arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer, som hendes socialdemokratiske forgænger Gerhard Schröder gennemførte i årene op til 2005. De såkaldte Hartz-reformer. [...] Vi var allerede før coronatiden på vej i en fase af et langt opsving, hvor der var mangel på arbejdskraft og tiltagende lønstigninger. Den proces bliver nu accelereret, og vi er slet, slet ikke færdige med at se konsekvenserne af den valgte håndtering. Hvis inflationen forbliver forhøjet i længere tid, vil det påvirke den nødvendige finans- og pengepolitik. Det er overhovedet ikke det samme, som at vi ikke skulle have gjort en hel masse. Men at evaluere coronahåndteringen nu svarer til, at man havde evalueret håndteringen af finanskrisen i 2011. Det gjorde man faktisk dengang, og Den Europæiske Centralbank satte renten op. Der var et pressemøde, hvor daværende chef Jean-Claude Trichet sagde noget i retning af, at 'nu vil jeg ikke erklære sejr, men...' Det minder utrolig meget om, hvordan vi lige nu vurderer den nære fortid. Når Danmark sammen med de andre nordiske lande klarer sig godt både med og uden corona, skyldes det årtiers stabilitetsorienteret økonomisk politik med fokus på reformer, der ikke kun har sikret langsigtet holdbarhed i de offentlige finanser, men som også har skabt et dynamisk arbejdsmarked og gode rammevilkår om erhvervslivet."
Berlingske, s. 16 (19.01.2022)

Grundlæggende rettigheder

Derfor går forslaget om logning for langt
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Louise Holck, direktør i Institut for Menneskerettigheder, blandt andet: "Justitsminister Nick Hækkerup skriver her i avisen 10/1, at Institut for Menneskerettigheder må have misforstået regeringens forslag til nye logningsregler. Baggrunden er det debatindlæg, som jeg for nylig skrev sammen med branchedirektør Rikke Zeberg fra DI Digital. Jeg tror nu ikke, der er tale om en misforståelse, men snarere, at vi stadig ser lidt forskelligt på, hvor grænsen for logning bør gå. [...] Jeg er helt enig i hensigten: Lige som ministeren ønsker Institut for Menneskerettigheder, at samfundet er trygt for borgerne. I den forbindelse er det vigtigt, at politiet har de nødvendige redskaber til at bekæmpe alvorlig kriminalitet. [...] Og der er en væsentlig risiko for, at lovforslaget vil være i strid med EU-retten. Dels fordi det lægger op til, at teledata fortsat skal indsamles og gemmes i for stort omfang. Dels fordi lovforslaget vil give politiet for let adgang til oplysningerne. [...] Så jo - den fortsatte omfattende logning, som lovforslaget lægger op til, mener jeg godt, man kan betegne som masseovervågning. Regeringens ønske om at skabe tryghed for borgerne deler vi. Det er et rigtigt og vigtigt mål. Men det må ske på en måde, så Danmark overholder de internationale forpligtelser."
Jyllands-Posten, s. 25 (19.01.2022)

Handel

Danske topchefer går på listefødder når det handler om etiske dilemmaer i Kina
I Børsens Perspektiv af Niels Lunde, avisens chefredaktør, kan man blandt andet læse: "Danske virksomheder står over for svære dilemmaer i Kina. Kombinationen af en geopolitisk konfrontation med Vesten og strammere regler i Kina udfordrer vestlige virksomheder og deres værdier. Hvad tænker danske virksomheder og deres topchefer om det? Et uvidenskabeligt rundspørge til fem danske virksomheder med stærke interesser i Kina viser, at lysten til at tale om dette følsomme tema er begrænset. Virksomheder, der normalt gerne fortæller om deres produkter og deres samfundsansvarlighed, er tavse, når det gælder etiske dilemmaer i Kina. [...] Thomas Ahrenkiel, tidligere blandt andet chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og departementschef i Forsvarsministeriet, og nu partner i Macro Advisory Partners, der rådgiver virksomheder om “det nye globale landskab”, siger om virksomhedernes tavshed: “I forhold til virksomhedernes tilbageholdenhed er det nok forståeligt, men spørgsmålet er, om det er en holdbar, langsigtet strategi. Som leder er tendensen tværtimod, at man i stigende grad forventes at tage stilling.” Thomas Ahrenkiel gør opmærksom på, at vilkårene i Kina er blevet betydeligt sværere inden for de seneste år, og at EU også politisk står i en særlig situation imellem Kina og USA. “EU vil gerne være både en partner, en konkurrent og en rival i forhold til Kina, men det vil Kina ikke acceptere. Den naivitet, der var hos nogle tidligere, den er væk nu, og erhvervslivet skal i stigende grad forstå at navigere i et politisk præget miljø, frem for kun at tænke kommercielt.” [...] En ny virkelighed Det måske mest lærerige eksempel på vestlige virksomheders dilemma i Kina er tech-giganten Apple. Apple har investeret tungt i Kina, både i produktion og i kundeadgang, og investeringen har vist sig at være guld værd. Den amerikanske gigant satte en historisk rekord forleden med en markedsværdi på 3 trillioner dollar - 3 mio. mio. dollar. Apple har et officielt mål om at beskytte sine brugeres data, og topchefen Tim Cook bruger det mål til at adskille sig fra konkurrenter som for eksempel Facebook, der nu hedder Meta. Den målsætning er imidlertid svær at leve op til i Kina. New York Times oplyste sidste år, at det er nærmest umuligt for Apple at forhindre Kina i at få adgang til Apples data i Kina."
Børsen, s. 8-9 (19.01.2022)

Klima

2030-målet for antallet af hybridbiler er allerede nået. Og det er "ikke en god nyhed"
Information skriver, at de store skatterabatter på pluginhybridbiler har boostet salget langt over regeringens forventninger, hvilket er både dyrt for økonomien og skidt for klimaet. Det mener en ekspert. "Det er ikke en god nyhed. For de her biler er ikke grønne," siger Mogens Fosgerau, professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet og fortsætter: "Den CO2-reduktion, man regner med i aftalen, bliver alt andet lige mindre, når så mange af bilerne er pluginhybrider. Til gengæld vinder man noget på, at der også bliver solgt flere elbiler end forventet." Et internationalt studie lavet af Det Internationale Råd for Ren Transport (ICCT) har vist, at pluginhybrider udleder to til fire gange mere CO2 end forventet. Skatterabatterne gives til trods for, at pluginhybrider fra 2026 ifølge EU ikke længere må bære mærkatet "grønne", da de også udleder CO2. Kun rene elbiler må fremover kaldes grønne. Danmark støtter altså noget, som EU om fire år ikke længere anser som en grøn løsning.
Information, s. 1,4,5 (19.01.2022)

Atomkraft Ja Tak: Dan Jørgensen saboterer andre landes drømme om en grøn fremtid
Johan Christian Sollid, grundlægger og formand for Atomkraft Ja Tak, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Kort før champagnepropperne sprang og Europa hoppede ind i det nye år, udmeldte EU-Kommissionen, at atomkraft skulle inkluderes i EU’s oversigt over bæredygtige investeringer – den såkaldte grønne taksonomi. Der skulle ikke gå mere end et par dage, før klimaminister Dan Jørgensen var ude af starthullerne med sin sædvanlige anti-atomkraft ode. I en udtalelse til Børsen påstår Dan Jørgensen ligefrem, at "der stadig er store affaldsmæssige og sikkerhedsmæssige udfordringer, som ikke er løst, ved atomkraft." [...] Det er en skændsel mod klimaet, at de store dagblade fortsætter med at smøre frygtmaskinens rustne tandhjul i stedet for at lytte til videnskaben. [...] Retter vi høreapparatet mod videnskaben, er billedet et lidt andet. FN’s klimapanel (IPCC) udgav i 2018 deres bud på, hvordan verdens lande skulle leve op til Parisaftalens målsætning om at holde en globale opvarmning under 1,5 grader. Alle scenarier i rapporten forudser, at atomkraft kommer til at have en massiv rolle i denne målsætning. Ligeledes udgav FN-organet UNECE forrige år en videnskabelig rapport, der slog fast, at klimamålene er umulige at nå uden atomkraft. Det Internationale Energiagentur (IEA) konkluderede i deres plan 'Net Zero by 2050', at det nærmest vil være umuligt at opnå et bæredygtigt energisystem uden udbygning af atomkraft. [...] Spørgsmålet om inklusionen af atomkraft i EU’s taksonomi omhandler alle de europæiske lande. At Dan Jørgensen og andre er imod atomkraft i Danmark er en ting, men at de forsøger at sabotere andre europæiske lande i at omstille fra fossile energikilder til atomkraft, er dybt forkasteligt. Fremtiden ser dog lys ud. Sandsynligheden for at Danmark lykkes med at stikke en kæp i hjulet for den grønne atomkraft er minimal. Det vil kræve et flertal i Europa-Parlamentet eller 72 procent af medlemslandene for at blokere atomkraften, hvilket efter alle kunstens regler er yderst usandsynligt."
Altinget (19.01.2022)

Dansk Energi: Kampen for de brølende, grønne 20'ere er fælles for Danmark og EU
Altinget bringer et debatindlæg af vicedirektør i Dansk Energi, Anders Stouge. Han skriver blandt andet: "Danmark er et lille land med store klimaambitioner. Regeringen og Folketinget har sat en ambitiøs grøn retning, og samtidig har vi et stærkt erhvervsliv, som står klar i forreste linje med grønne løsninger i klimakampen. [...] Hvordan vores ambitioner bliver til virkelighed, afhænger meget af beslutninger i EU og andre medlemslande. Vi kommer selv nemmere, billigere og mere smidigt i klimamål, når EU arbejder med os, og vi arbejder med EU. [...] Naturgas et sort brændsel. Godt nok mindre sort end kul, men sort. Punktum. Og atomkraft er kun en overgangsløsning, som kan være et nødvendigt onde de steder i EU, hvor kul og naturgas er de eneste alternativer. Men når stemmebrættet gøres op i både Rådet og Europa-Parlamentet, synes der ikke at være stemmer nok til at forhindre Kommissionens forslag. Så derfor må kriterierne, der arbejdes med, som minimum gøres så restriktive som muligt. Den bedste løsning er at sætte speed på den grønne omstilling ved at kanalisere investeringer og finansiering i retning af vedvarende energi. Derfor spiller Danmark også en vigtig rolle i at sikre, at EU’s ambitioner i forhold til udbygning af vindmøller og solceller bliver så høje som mulige. [...] Faktisk beskattes sort energi typisk mindre end vedvarende energi. Det skyldes, at EU’s nuværende energibeskatning består af uklare definitioner og nationale smuthuller. Derfor er det på høje tid at få revideret direktivet for minimumsbeskatning af energikilder, som blokerer for at få den grønne strøm ud alle sektorer."
Altinget (19.01.2022)

Halv løsning
Politiken bringer et debatindlæg af Martin Ghisler fra Vedbæk, som blandt andet skriver. "EU-Kommissionen lægger nu op til, at atomkraft skal have status som grøn energi. Det vil give lettere adgang til investeringer. Det er Danmark og flere andre lande imod, blandt andet Tyskland, som er ved at udfase sine sidste atomkraftværker. Hovedargument er, at det vil forsinke udvikling og overgang til 'rigtige' grønne energikilder som vindkraft, solenergi, vandkraft, geotermisk energi med videre. [...] I Danmark droppede vi atomkraft i 1985, bl.a. fordi der ikke var sikre deponeringsmuligheder i undergrunden. Og i nyere tid har myndighederne heller ikke kunnet træffe beslutning om endelig deponering af det mellem- og lavaktive radioaktive affald fra Risø. [...] Et væsentligt argument for at gøre noget ved klimakrisen nu er, at vi ikke kan overlade problemet til kommende generationer. Men ved en udbygning af atomkraft øger vi et andet problem til dem, nemlig affaldsproblemet. [... ] Danmark satser målrettet på udvikling af langsigtede teknologier til udnyttelse af vedvarende energikilder. Det er ikke rimeligt, at vi samtidig via EU skal bidrage til andre medlemslandes kortsigtede løsninger med mere atomkraft, der forsøges retfærdiggjort som overgangsløsninger."
Politiken, s. 6 (19.01.2022)

Isabella Arendt: Danmark er en maritim nation - og det skal vi passe på
I et debatindlæg på Altinget skriver Isabella Arendt, landsformand og partiformand for Kristendemokraterne, blandt andet: "De kommende forhandlinger om en ny havplan skal balancere to afgørende faktorer: At Danmark lever af fiskeri, eksport og søfart. Og at de danske have skal sikres en sund, økologisk balance, så fugle, fisk og flora trives til gavn for både Danmark og det globale klima. Vi er gennem EU forpligtet på, at 10 procent skal fredes helt for menneskelig aktivitet. Yderligere 20 procent skal beskyttes mod trawlfiskeri. Danmark lever ikke op til kravene i dag, men det skal vi. Balancen skal findes, sådan at for eksempel ålegræs både ses som en ressource for at reducere CO2, men samtidig ikke skader biodiversiteten ved at lave store arealer med for ensartet natur. Fiskeriet skal fortsat være et stolt erhverv i Danmark, men det skal også følge med tiden. [...] Vi kan med forskning i de rette placeringer både bygge havvindparker og frede havområder. Og vi kan med forsigtighed og omsorg sikre, at havet både kan opfange CO2 som et værktøj i klimakampen og samtidig gøre dette i en økologisk balance, som ikke forsurer og dermed på sigt skader selv samme evne til at opfange CO2. Havet har altid formet os som danskere – og det er på tide, vi påtager os det ansvar, det er, at også fremtidige generationer kan vokse op med havet som en naturlig, givende, rig og levende følgesvend."
Altinget (19.01.2022)

Professor ser store perspektiver i Mærsk-ejers jagt på jordvarme
I Jyllands-Posten kan man læse, at eksportpotentialet for A.P. Møller Holding er kæmpe stort, hvis det lykkedes at udvinde varme fra den aarhusianske undergrund allerede i 2025. Det vurderer professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, som hr nærstuderet potentialerne inden for klimateknologien geotermi. "Hvis det lykkes at etablere et stort geotermi-anlæg i en by som Aarhus, kan det være eksemplet, der kan åbne et europæisk marked, som er ganske gigantisk," siger han. I fredags lancerede A.P. Møller Holding planerne om at bygge EU's største geotermi-anlæg i Aarhus. Det sker via selskabet Innargi, der samtidig har fået landets største pensionsselskab ATP og det regionale energiselskab NRGi ind i ejerkredsen. Som det er nu dækker fjernvarme 12 procent af den europæiske varmeforsyning. Det er primært i Nordeuropa og i Østeuropa. "I mange byer står man i en situation, hvor man skal ombygge fjernvarmesystemerne. For eksempel har man ret meget fossil energi i fjernvarmesystemerne i Hamborg og Krakow, så her kan geotermi være med til at erstatte kul og gas, og det kan være medvirkende til, at man udbygger de nuværende fjernvarmesystemer," siger Brian Vad Mathiesen.
Jyllands-Posten, s. 4 (19.01.2022)

Migration

Derfor elsker den franske højrefløj Danmarks udlændingepolitik
Information bringer en analyse skrevet af Tore Keller, avisens Europakorrespondent i Paris. Her kan man blandt andet læse: "Danmark er blevet et gevaldigt plusord i Frankrig. På den franske yderste højrefløj. Jo længere ud på fløjen, man kommer, jo større er rosen. I møder med den internationale presse har både Marine Le Pen fra Rassemblement National og Éric Zemmour, den ultrakonservative præsidentkandidat til højre for Le Pen, i den seneste uge talt i meget rosende toner om den danske udlændingepolitik, som de ser som et eksempel til efterfølgelse. [...] På et pressemøde med de internationale medier i Paris i den forgangne uge udtalte Marine Le Pen ligeledes, at den danske udlændingepolitik har mange af de samme træk som dem, hun selv ønsker at indføre i Frankrig, hvis hun vinder valget til april. Hun ønsker at gennemføre en folkeafstemning, der stort set skal stoppe al indvandring og vil ændre på EU's grundregler, således at EU-Kommissionen blot bliver et 'sekretariat'. De internationale konventioner om beskyttelse af mennesker i nød og de universelle menneskerettigheder, som Frankrig traditionelt har forsvaret, vil hun ud af, i hvert fald bestemte artikler i konventionerne. [...] Det er dog ikke kun på den ultrakonservative højrefløj, at de danske socialdemokratiske ideer har vundet indpas. Den borgerlige præsidentkandidat Valérie Pécresse, som er under kraftigt pres fra partiets højrefløj for at tage en hård kurs på udlændingepolitikken, har ligeledes foreslået, efter dansk forbillede, at asylbehandling skal kunne finde sted uden for Europas grænser. Det skal ske ved, at asylansøgningerne indleveres på ambassader og konsulater eller til nød ved selve grænsen, hvor der skal ske en lynbehandling af ansøgningerne. Hun vil indføre kvoter for antallet af flygtninge, som kan komme til Frankrig, men vil ikke afskaffe selve retten til asyl. Hun har heller ikke foreslået asyllejre uden for EU. [...] Selv om præsident Macrons regering har lagt en hårdere kurs over for islamisme og indvandring, ønsker regeringen samtidig ikke at blande asylpolitik og værdipolitik sammen. Og samtidig har de franske embedsmænd ved gentagne lejligheder fortalt de danske myndigheder, at asylcentre uden for EU's grænser og ændringer af asylretten er i strid med den franske forfatning, og derfor ikke kan lade sig gøre uden en reform af denne. Noget som har meget lange udsigter."
Information, s. 8 (19.01.2022)

Sundhed

Østrigs plan om vaccinepligt tager form
Jyllands-Posten skriver, at alle myndige østrigske borgere, med få undtagelser, skal være vaccineret fra den 1. februar. Ellers får de en bøde. Det meddelte Østrigs forbundskansler, Karl Nehammer, søndag på en pressekonference. "Dette er ikke en kamp mellem vaccinerede og ikkevaccinerede. Vi er ikke individer, der lever adskilt fra hinanden," sagde han blandt andet. Det forventes, at Østrigs parlament vedtager loven torsdag og den træder i kraft den 1. februar. Knap 75 procent af Østrigs befolkning er ifølge Johns Hopkins University vaccineret i dag. Det er lige over gennemsnittet blandt EU-lande. Østrig var det første europæiske land til at udforme et lovforslag om vaccinationspligt, men flere andre europæiske lande har siden fået samme ide. Særligt i Grækenland, hvor en lov mandag trådte i kraft, der siger, at ikke-vaccinerede personer over 60 år nu skal betale månedlige bøder på 100 euro, hvis de ikke er vaccinerede. Det har allerede fået flere i aldersgruppen til at få an vaccine. Dog afviser Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, at vaccination skal være obligatorisk for alle.
Jyllands-Posten, s. 14 (19.01.2022)