Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information19. juli 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser onsdag den 19. juli 2023

Tophistorier

EU indgår råstofaftale med Chile
EU har indgået en aftale med Chile om kritiske råmaterialer som led i forsøget på at opnå adgang til ressourcer i Sydamerika. Det skriver Jyllands-Posten. Aftalen blev underskrevet under topmødet mellem EU og Fællesskabet af Latinamerikanske og Caribiske Stater (Celac). Formålet er at reducere EU's afhængighed af Kina, der i øjeblikket er den største leverandør af kritiske råstoffer som sjældne jordarter og litium, der anvendes i elbilbatterier. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fremhæver, at partnerskabet mellem EU og Chile også vil have fokus på bæredygtig udvinding af råmaterialer. Samtidig håber EU at kunne hjælpe de latinamerikanske lande med grøn omstilling. "Vi er ligesindede, vi deler de samme værdier," sagde von der Leyen, efter underskrivelsen af aftalen. Selvom aftalen markerer et skridt mod uafhængighed, er Kinas dominans på området så stor, at der stadig kræves en betydelig indsats for at opnå reel uafhængighed. Ifølge Ursula von der Leyen vil aftalen dog give EU øget adgang til kritiske råmaterialer, der er afgørende for grøn energi og digital omstilling. EU ønsker også, at aftalen skal bidrage til at skabe flere bæredygtige arbejdspladser i minedriftssektoren i Chile. Formålet er at tilbyde bedre betingelser end Kina for minedrift og råstofproduktion og dermed tiltrække flere forekomster, herunder litium, til EU.
Jyllands-Posten, s. 11 (19.07.2023)

Prioriterede historier

Ruslands udtræden af kornaftalen afspejler en hårdere kurs mod Vesten
Rusland har trukket sig fra kornaftalen med Ukraine i Sortehavet, hvilket kan få konsekvenser for fødevaresikkerheden og priserne på korn og fødevarer. Det skriver Information i dag. Ukraine har eksporteret store mængder korn gennem Sortehavet til EU-landene via sikre korridorer i de ukrainske havne, men med Ruslands genoptagelse af flådeblokaden vil denne eksport blive forhindret. Dette vil især påvirke fattige lande, der er afhængige af Ukraines kornproduktion. Ifølge FN-eksperten Richard Gowan fra International Crisis Group i New York vil Ruslands beslutning om at træde ud af aftalen med Ukraine resultere i højere priser på korn og fødevarer på kort sigt. "Den russiske regering hævder, at næsten al Ukraines eksport af korn går til EU-landene, så det skulle ikke berøre fødevaresikkerheden i Den Tredje Verden. Men det er ikke rigtigt. EU aftager kun omkring 50 procent," siger Richard Gowan og fortsætter: "Korn- og fødevaremarkedet er globalt, så hvis man pludselig blokerer for Ukraines eksport, vil priserne selvfølgelig stige, og dem der fremfor alt vil mærke smerten, er de fattige lande." FN's verdensfødevareprogram (WFP), der køber 80% af den hvede, Ukraine eksporterer til visse lande, vil også blive påvirket af Ruslands beslutning. Der er stadig mulighed for at genoptage kornaftalen i Sortehavet, men det vil kræve indrømmelser fra EU og Ukraine og forhandling med Rusland. "For Rusland er problemet, at en separat aftale, vi indgik med FN om vores eksport af korn, fødevarer og kunstgødning, ikke er blevet opfyldt endnu. Det er derfor, vi er trådt ud af kornaftalen. Så snart vores krav er blevet imødekommet, vil Rusland genindtræde i kornaftalen," lød det fra Putins talsmand, Dmitrij Peskov. Muligheden for at ophæve den fornyede flådeblokade af de tre ukrainske havne i Sortehavet afhænger hovedsageligt af Tyrkiet og EU's evne til at tilbyde tilstrækkelige indrømmelser til Rusland.
Information, s. 10-11 (19.07.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Virksomheder kan skjule et giftigt arbejdsmiljø for investorer
Europa-Kommissionen bør være opmærksom på vigtigheden af arbejdsmiljøet i virksomheder og dets indvirkning på virksomhedernes resultater, advarer Anna Maria Fibla Møller, chef for ansvarlige investeringer i det uafhængige, kundeejede pensionsselskab AP Pension, ifølge Jyllands-Posten i dag. Manglen på sammenlignelige data gør det dog svært at evaluere arbejdsmiljøet i virksomhederne. Flere eksempler viser, at dårligt arbejdsmiljø kan få alvorlige konsekvenser, herunder retssager, utilfredse investorer og dårlig omtale. Ikke desto mindre er det en udfordring for investorerne at få indsigt i trivslen i danske virksomheder på grund af manglende gennemsigtighed og forskellige rapporteringsmetoder. AP Pension, et uafhængigt kundeejet pensionsselskab, har indledt dialogen med to store virksomheder angående kritisabelt arbejdsmiljø. Andre politiske ændringer på internationalt plan og kommende EU-krav til bæredygtighedsrapportering understreger betydningen af at håndtere trivsel, sundhed og stress på arbejdspladsen. Sidste år blev retten til et sundt og sikkert arbejdsmiljø officielt tilføjet til International Labour Organizations erklæring om principper og rettigheder på arbejdet. International Labour Organization (ILO) er en FN-forankret organisation, der arbejder for at sikre grundlæggende arbejdstagerrettigheder. Desuden er EU ved at indføre nye krav til store virksomheder om rapportering på flere bæredygtighedsparametre, herunder også i forhold til deres egen arbejdsstyrke og medarbejdere i værdikæden. Dette afspejler EU's engagement i at fremme et sundt og sikkert arbejdsmiljø samt arbejdsrettigheder i virksomheder. Disse nye krav til rapportering sigter mod at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i virksomheders bæredygtighedspraksis, herunder i forhold til medarbejdernes trivsel og sikkerhed. Bedre rapportering og gennemsigtighed, som forventes at blive fremmet af EU's nye bæredygtighedsrapporteringsdirektiv (CSRD), vil være afgørende for at vurdere og sammenligne virksomhedernes negative påvirkning af medarbejderes trivsel, sundhed og stress.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (19.07.2023)

Det digitale indre marked

Danske forfatteres bøger udnyttes uden tilladelse
Danske forfatteres ophavsretligt beskyttede værker bliver brugt uden tilladelse til at træne kunstig intelligens og chatbots. Det skriver Politiken i dag. Dansk Forfatterforening og Rettighedsalliancen arbejder sammen om at undersøge omfanget af denne praksis. Der er konkrete eksempler på, at danske forfatteres værker i fuld længde bliver inkluderet i datasæt, der anvendes til træning af AI-værktøjer. Maria Fredenslund fra Rettighedsalliancen påpeger, at denne praksis kan underminere forfatternes mulighed for at tjene penge på deres værker. Organisationerne har fået indsigt i et offentliggjort datasæt, kaldet Books3, som indeholder ulovlige kopier af danske forfatteres bøger fundet på et tysk fildelingssite. Både i USA og Danmark har forfattere allerede indledt søgsmål mod virksomheder som Meta Platforms og OpenAI for at have brugt deres værker uden tilladelse til træning af kunstig intelligens. Det forventes, at lignende søgsmål kan opstå i Danmark. Et nyt EU-direktiv, der trådte i kraft i juni, tillader tekst- og datamining medmindre rettighedshaverne har taget forbehold. Danske Forlag anbefaler deres medlemmer at tage forbehold for denne datahøst. Brugen af forfatteres værker uden tilladelse til træning af chatbots kan underminere forfatternes indtjening, ifølge Dansk Forfatterforening og Rettighedsalliancen.
Politiken, s. 3 (19.07.2023)

Finansielle anliggender

Skuffende tal gav rentefald
Jyllands-Posten skriver i dag, at renten på danske statsobligationer faldt tirsdag, hvilket afspejlede tendensen på markederne i Frankrig og Tyskland. Den toneangivende 10-årige danske statsobligation havde en rente på 2,74 procent mandag, men faldt til 2,64 procent tirsdag, en nedgang på 10 basispoint. Samme størrelsesorden af rentefald blev observeret på markederne i Frankrig og Tyskland ved dansk lukketid. Næste uge vil være præget af rentemøder i Den Europæiske Centralbank, den amerikanske Federal Reserve, Bank of England og Bank of Japan.
Jyllands-Posten, s. 16 (19.07.2023)

Skyldes inflationen uduelighed eller grådighed?
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit. Han skriver blandt andet: "Inflationen er drønet i vejret. Flere steder op i tocifrede størrelser. [...] Centralbankerne er de mest oplagt at bebrejde. Deres job er at styre inflationen - og faktisk har mange, f.eks. ECB, ikke rigtig andre opgaver. Men alligevel virker kritikken uberettiget. Eksplosionen i inflationen blev nemlig udløst af flere på hinanden følgende udefrakommende chok. Ikke alene var de chok, der ramte, umulige at forudsige. Ej heller er det muligt at kontrollere inflationen, når den slags rammer. [...] Jeg er ikke stødt på en eneste grundig analyse, som inden chokket havde forudset inflationsrater i de niveauer. Nogen har peget på en sammenhæng mellem pengeudpumpning i coronakrisen og det efterfølgende inflationsboom. Men problemet med teorien er, at samme pengeudpumpning i årene efter finanskrisen ikke havde nogen klar indvirkning på inflationen. Da først inflationen steg, troede centralbankerne, at den hurtigt ville fortage sig. Det viste sig forkert. Var analysen en anden, kunne renterne være blevet hævet tidligere. Det havde næppe ændret udviklingen meget, og da kendte man endnu ikke til Ruslands forestående aggression, som siden sendte energi- og fødevarepriser kraftigt op og accelererede den inflationære kædereaktion. [...] På markeder, som fungerer på specielle vilkår, hvor det offentliges regulering spiller en stor rolle, f.eks. energimarkederne, kan der være grund til indgriben. Det EU-foreslåede indgreb med særbeskatning af voldsomt overnormale profitter, som f.eks. vindenergien leverede på grund af en høj gaspris, kunne sagtens begrundes i netop det marked. Har man andre markeder, hvor priserne er høje som følge af konkurrencesituationen, griber myndighederne ind - men det er en generel udfordring og urelateret til denne inflationskrise. Skal virksomheder anspores til at holde igen med priserne, skal efterspørgslen svækkes. Det vil skabe kamp om kundernes gunst. [...] Strammere finans og i særdeleshed pengepolitik er redskabet her. Udviklingen er undervejs efter store renteforhøjelser. Men fordi inflationschokkene var så voldsomme, tager det tid at få ud af systemet, medmindre man vil acceptere et reelt økonomisk kollaps. Men det ønsker vel ingen?"
Jyllands-Posten, s. 13 (19.07.2023)

Handel

Med globale risici følger også nye forretningsmuligheder
Børsen bringer et debatindlæg af Peter Thagesen, chef for global handel, Dansk Industri og Michael Bremerskov Jensen, fagchef for international handel, Dansk Erhverv. De skriver blandt andet: "Ifølge Erhvervsministeriets nye redegørelse om vækst og konkurrenceevne er Danmarks udenrigshandel næsten fordoblet siden 1980. I samme periode er danske virksomheders investeringer i udlandet vokset fra blot 9 til 110 pct. af bnp. Globaliseringen har flettet os sammen med resten af verden på en måde, som både har givet os kæmpe velstandsgevinster, men også har gjort os mere sårbare, når de internationale vinde skifter, som det er tilfældet nu. De stigende geopolitiske spændinger skaber øget usikkerhed hos mange danske virksomheder. [...] Usikkerheden afholder flere fra at gå ind i et nyt projekt eller tage imod en eksportordre. Vi ser f.eks. ofte danske firmaer, der ikke tør engagere sig i en række tredjeverdenslande, fordi EU-sanktionerne er så omfattende og svære at forstå, at de reelt ikke kan få svar på, om deres aktiviteter er inden for rammerne af sanktionerne eller ej. Dansk Industri og Dansk Erhverv hilser det derfor velkomment, at erhvervsministeren efter sommerferien vil nedsætte et virksomhedsforum for globale risici. Lad os sammen få analyseret det globale trusselsbillede for dansk erhvervsliv og handlet på analysen i form af klare og praktiske anbefalinger. [...] Vores budskab til regeringen er imidlertid også, at vi ikke kun skal analysere risici. Vi skal også undersøge de forretningsmuligheder på eksportmarkederne, som den nye geopolitiske situation har affødt."
Børsen, s. 23 (19.07.2023)

Institutionelle anliggender

Energiagentur advarer om ny gaskrise til vinter i Europa
Det Internationale Energiagentur (IEA) advarer om en mulig energikrise i Europa denne vinter på trods af fyldte gaslagre. Det skriver Berlingske i dag. "Vores simuleringer viser, at en kold vinter sammen med et fuldt stop for russiske gasforsyninger til EU fra 1. oktober nemt kunne forny prisvolatiliteten," lyder det i IEAs gasanalyse. Hvis Rusland vælger at stoppe gasforsyningerne til Europa, kan gaslagrene i EU vise sig utilstrækkelige, hvilket kan føre til prisstigninger og markedsmæssig usikkerhed. Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, er enig i vurderingen og påpeger, at risikoen for en gaskrise er til stede, hvis der ikke håndteres energikrisen korrekt. Selvom EU har reduceret sin afhængighed af russisk gas, spiller gas stadig en vigtig rolle i Europa, og en pludselig stop i forsyningerne kan medføre øget gasforbrug. Risikoen for gasmangel vurderes dog at være lav, men risikoen for prisstigninger eksisterer stadig. Ole Sloth Hansen, råvareanalytiker i Saxo Bank, mener ikke, at Europa vil opleve en gentagelse af den paniksituation, der opstod sidste år, men forventer alligevel højere priser.
Berlingske, s. 2 (19.07.2023)

Rasmus Helveg melder sig ind i kampen om at blive Radikales EP-spidskandidat
Altinget skriver tirsdag, at Rasmus Helveg Petersen ønsker at overtage posten som Radikales spidskandidat til EU-valget i 2024. Flere kandidater har allerede meldt sig på banen, og på Radikales landsmøde i september skal det afgøres, hvem der skal stå øverst på stemmesedlen. Rasmus Helveg Petersen har tidligere været medlem af Folketinget og har haft ministerposter inden for klima, energi, bygningsminister og udviklingsminister. Hans bror, Morten Helveg Petersen, meddelte i juni, at han ikke ønsker at genopstille ved EU-valget, hvilket efterlader Radikale Venstre uden en spidskandidat. Der er andre kandidater som Anne Sophie Callesen, Sigrid Friis Frederiksen, Kathrine Olldag og Charlotte Amdi Burgess, der også har meldt sig som kandidater. Radikales landsmøde, hvor spidskandidaten vil blive valgt, finder sted i september.
Altinget, tirsdag (19.07.2023)

Interne anliggender

Trods risiko for dyresygdomme udelukkes danske husdyrforskere nu fra at søge EU-midler
Information skriver, at Danmarks Innovationsfond har besluttet at trække støtten til EU's partnerskab for husdyrsundhed og velfærd, hvilket forhindrer danske forskere i at søge om EU-midler til forskning i dyretransporter og virus fra dyr. Dette vækker undren og ærgrelse på danske universiteter, der beskæftiger sig med husdyrvidenskab. "Jeg kan godt forstå, at man laver nogle prioriteringer, men innovationsfonden er ikke en fattig fond, så jeg forstår ikke, hvorfor man trækker støtten til et område, hvor vi har stærke forskningsmiljøer, og hvor danske forskere ville kunne hente pengene med hjem igen fra EU," siger Birgit Nørrung, der er institutleder for Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet. Beslutningen betyder, at danske forskere ikke kan byde ind på forskningsprojekter i partnerskabet, hvilket er en mulighed, andre forskere i Vesteuropa har. Beslutningen fra Innovationsfonden er blevet betragtet som bekymrende og økonomisk ufordelagtig, da danske forskere går glip af EU-midler, og forskning i zoonotiske sygdomme i dansk kontekst er i både dansk og europæisk interesse. Beslutningen om ikke at prioritere partnerskabet vækker undren, da Danmark har millioner af produktionsdyr og risiko for sygdomme som fugleinfluenza. Forskere og universiteter håber stadig på en ændring i beslutningen for at kunne fortsætte forskningen på området og bidrage til klimadagsordenen.
Information, s. 4-5 (19.07.2023)

Klima

Klimabenægterparti kan sikre højrefløjen magten i Spanien
Information skriver i dag, at selvom Spanien oplever ekstreme temperaturer, tørke og andre konsekvenser af klimaforandringerne, fylder klimaet ikke i den igangværende valgkamp. Valget kan dog have stor betydning for Spaniens klimapolitik. Ifølge meningsmålinger er det mest sandsynlige udfald, at premierminister Pedro Sánchez og hans centrum-venstreparti PSOE vil miste magten til højrefløjen anført af det konservative Partido Popular (PP) og med støtte fra det højreekstreme parti Vox. Ifølge Jorge Olcina, professor ved Alicante Universitet, hvor han forsker i klimaforandringer, er klima ikke en prioritet for PP, og Vox benægter direkte klimaforandringerne. Han frygter, at disse to partier vil hæmme de fremskridt, der er blevet gjort på klimaområdet under Sánchez-regeringen. "Hvis centrum-højre sammen med det ekstreme højre kommer til at sidde på magten, så vil Spanien helt sikkert opleve en opbremsning, når det kommer til både bekæmpelse af klimaforandringerne og klimatilpasning, " siger han og fortsætter: "Men vi har virkelig ingen tid at tabe. Spanien er allerede flere år efter andre EU-landes klimaindsats." Spørgeundersøgelser viser, at spanierne er bekymrede over klimaforandringerne, men valgkampen er domineret af politiske angreb og diskussion om alliancepartnere. Selvom Sánchez-regeringen har gjort fremskridt på klimaområdet, er der frygt for, at en regering bestående af PP og Vox kan bremse eller endda rulle tilbage klimatiltagene. "Spanien oplever tydeligt effekten af klimaforandringerne og lider under de voldsomme konsekvenser. Og det ser blot ud til at blive stadig værre," siger Pedro Zorilla, ansvarlig på klimaområdet for Greenpeace i Spanien.
Information, s. 1, 8 (19.07.2023)

LÆSERNE MENER
Politiken bringer et læserbrev af Ida Lomholdt, praktiserende læge, Hvalsø. Hun skriver blandt andet: "Kære Magnus Heunicke. Du skal have en meget stor tak for at have stemt for EU's nye forordning for naturgenopretning. Det var godt nok med forbehold, som nogen ser som en udvanding. Jeg selv er bare lettet over, at planerne lever videre, og jeg håber, at du fortsat vil gøre alt for, at de gennemføres. [...] Klimaændringerne går ikke over. De eskalerer. [...] Min absolutte erfaring som praktiserende læge gennem 20 år er, at vaner ændres, når mennesker bliver bange, eller rammes på pengepungen. Derfor er CO2-afgift på varer og flyrejser ganske oplagt. Jeg håber, at regeringen, og helst hele Folketinget, vil erklære undtagelsestilstand de næste syv år i klimaets og miljøets navn. Så vi kan nedbringe CO2-udslippet, genoprette vores natur, ændre vaner og sætte alle sejl."
Politiken, s. 5 (19.07.2023)

Nuancerne og fornuften forsvinder op i luften
Politiken bringer et debatindlæg af Jesper Kronborg og Søren Clausen, hhv. branchedirektør i Dansk Erhverv Transport og head of public affairs i Københavns Lufthavne A/S. De skriver blandt andet: "På Politikens forside og i lederen 14. juli hentes den stigende trafik og deraf afledte klimapåvirkning fra luftfarten ind som en af hovedårsagerne til de klimaforandringer, vi er vidne til nu. I samme moment konkluderes det, at luftfarten ikke er godt for andet end lufthavne og flyselskaber. [...] Men hvad bygger de antagelser på? Det bygger ikke på fakta om, hvad luftfarten bidrager med til det danske samfund. For det er på ingen måde kun flyselskaber og lufthavne, der drager fordel af luftfarten. Luftfarten bidrog i 2019 med over 100 mia. kr. og 50.000 jobs til dansk økonomi. [...] Så bare at lukke for landingsbanerne vil ikke være uden signifikante konsekvenser for vores samfund. I samme åndedrag savner man en reel beregning af, om - og i givet fald hvornår og for hvilken pris - det overhovedet er muligt at få passagererne over i toget i stedet. [...] For hvad er egentlig den mest effektive vej til at nedbringe luftfartens klimapåvirkning? Efterspørgslen efter at flyve er støt stigende globalt, og derfor må og skal vi finde løsninger, der bidrager til en reel omstilling af branchen. [...] Luftfarten foreslog allerede i 2019 indførelsen af en klimabidrag på ca. 30 kr. pr. passager, der skulle gå ubeskåret til grønne brændstoffer til luftfarten. [...] Brændstoffer, som danske virksomheder som Haldor Topsøe og Ørsted har gode forudsætninger for at levere. Og brændstoffer, som resten af Europa meget snart kommer til at efterspørge i store mængder, i takt med at EU's krav til iblanding af dem vil træde i kraft om mindre end to år og stige herfra de kommende år. [...] Håbet er derfor, at regeringen spiller med på en passagerbetaling, der er dedikeret til den grønne omstilling af luftfarten. Så kan vi gå forrest og skabe globale løsninger for de millioner af kinesere og indere, der venter på at komme ud at flyve de kommende år. Og måske endda få en mere nuanceret debat om, hvordan vi bedst håndterer luftfartens klimapåvirkning."
Politiken, s. 7 (19.07.2023)

Verden koger. Imens vakler EU's politikere
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Rina Ronja Kari, fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: "Vi står i en voldsom, verdensomspændende, grænseoverskridende krise, og her er det jo så meningen, at vi skulle kunne se til EU, der i høj grad er blevet udråbt til netop at skulle kunne løse internationale, grænseoverskridende kriser. Men EU's politikere vakler. Der holdes flotte taler, og målsætninger opsættes, men det virker til, at opbakningen blandt EU's politikere til at gå effektivt til værks er faldende. For nylig har der f.eks. været stor debat om en ny naturgenopretningslov. [...] I starten af juli stemte parlamentet om loven. Først i en ganske snæver afstemning blev forslaget ikke afvist. Dernæst blev der stemt om mere end 100 ændringsforslag, hvorefter selve forslaget blev vedtaget. Det er interessant at bemærke, at der kun var 12 (ud af i alt 648) stemmers forskel på, om forslaget skulle afvises eller ej. Det er ikke særlig tit, at parlamentet er så tæt på totalt at afvise et forslag fra Kommissionen. Typisk vil man i stedet ændre indholdet, til man er tilfreds. De mange ændringsforslag udvandede kraftigt forslaget, men bare det at parlamentet endte med at vedtage noget, blev udråbt som en stor sejr fra flere ngo'er mv. Den stigende modstand mod klimafokus ses også uden for EU-Parlamentet. Hvor den franske præsident tidligere har været helt i front - i det mindste retorisk - når det kommer til den grønne omstilling, så kom han med en noget overraskende melding for nylig. Han opfordrede nemlig til en grøn pause i EU's lovgivning. [...] Som altid skal den nye lov nu til forhandlinger mellem EU-Parlamentet, Ministerrådet og kommissionen. Det bliver interessant at se, hvor disse forhandlinger ender, særligt når parlamentet går ind i dem på et utroligt svagt mandat og med et udvandet forslag på bordet."
Jyllands-Posten, s. 24 (19.07.2023)

Vi må handle nu for at begrænse klimakaos i fremtiden
Politiken bringer et debatindlæg af Frans Timmermans, første-næstformand for EU-Kommissionen med ansvar for den europæiske grønne pagt. Han skriver blandt andet: "Klimakrisen er nu forværret til et punkt, hvor disse former for ekstreme vejrforhold ikke længere kan afskrives som usædvanlige begivenheder. [...] Allerede i år har månedslange tørkeperioder i hele Europa skadet vores landbrugssektor og forårsaget naturbrande i Frankrig og Spanien så tidligt som i marts, mens Italien er i færd med at håndtere konsekvenserne af de katastrofale oversvømmelser på Posletten. Selv om konsekvenserne af vores klimas forandringer ikke altid er dødelige, påvirker de fortsat alle dele af vores økonomier og samfund: Afgrøder går til på grund af tørke, varme og storme. Manglende kølevand til industri og energiproduktion tvinger anlæg til at lukke. Ekstreme regnskyl oversvømmer kældre, skyller frugtbare jordlag væk og gør veje utilgængelige. [... ] Bedre tilpasning af vores hjem, infrastruktur, økonomi og sundhedssystemer til klimaændringerne betyder fremtidige besparelser. Og frem for alt vil det redde liv. I hele EU forvolder klimarelaterede ekstreme hændelser allerede dødsfald og medfører økonomiske skader for over 12 mia. euro om året, hvoraf de fleste ikke er forsikret eller ikke kan forsikres. [...] Vi har netop indarbejdet en række politikker i EU-lovgivningen, som vil hjælpe os med at nedbringe vores emissioner meget hurtigere, og i hele verden optrapper andre lande også deres klimaindsats. Det betyder, at vi skal forberede os. Næste forår vil EU offentliggøre den første klimarisikovurdering nogensinde. Denne analyse vil vise, hvordan nuværende og fremtidige klimaændringer kan påvirke miljøet, økonomien og samfundet som helhed i Europa. Den vil tjene som rettesnor for den videre indsats. [...] Forberedelse kræver naturligvis investeringer, men omkostningerne er intet i forhold til omkostningerne ved ikke at gøre noget."
Politiken, s. 7 (19.07.2023)

Sundhed

Til fælles kamp mod fremtidens store dræber
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Karin Liltorp, MF, EU-og forskningsordfører, (M), ph.d. i kemi, konsulent i medicinalindustrien, Monika Rubin, MF, (M), politisk ordfører, sundhedsordfører, læge og Marco Bo Hansen, læge, formand, Rådet for Bedre Hygiejne. De skriver blandt andet: "Antibiotika har haft en ufattelig betydning for bekæmpelsen af bl.a. syfilis, gonorré, tuberkulose, meningitis, mellemørebetændelse, lungebetændelser, urinvejsinfektion og halsbetændelse. Sygdomme, der tidligere tog livet af folk, og som i dag behandles relativt problemfrit. [...] Antibiotikaresistens er noget, vi skal tage meget alvorligt! Bakterier er nemlig dygtige til at tilpasse sig, hvilket betyder, at de hele tiden finder på måder at undvige behandlingen på. Derfor ser vi en stigning i forekomsten af multiresistente bakterier, som er utrolig svære at komme af med. [...] Det er altafgørende, at dagsordenen omkring antibiotikaresistens ikke kun florerer i de sundhedsfaglige mediers debatspalter. For antibiotikaresistens er noget, der kommer til at påvirke os alle. [...] Det første, vi skal gøre, er at sørge for, at antibiotika bliver et endnu mere dominerende emne på den politiske dagsorden i EU. Det kræver nemlig et ekstremt velfungerende internationalt samarbejde at komme dette problem til livs, og er ikke noget, vi kommer til at kunne løse i Danmark alene. [...] I Danmark har vi allerede skåret en betydelig del af forbruget de seneste år, men kun hvis vi får endnu flere lande med - og gerne dem alle - batter det for alvor. Derfor skal initiativer på EU-niveau overvejes. Kunne man f.eks. gøre det forbudt at tjene penge på at udskrive antibiotika eller gøre det receptpligtigt i hele EU, som det allerede er tilfældet i Danmark? [...] Desuden skal vi sørge for, at nye typer antibiotika, der kan klare de resistente bakterier, når uheldet er ude, er tilgængelige."
Jyllands-Posten, s. 24 (19.07.2023)

Udenrigspolitik

Britisk utilfredshed med Brexit når nye højder
Berlingske bringer i dag en artikel om Storbritanniens udtræden af EU. Et flertal af vælgerne i Storbritannien stemte for at forlade EU i en folkeafstemning i 2016. Lederne af Brexit-kampagnen, herunder Boris Johnson og Nigel Farage, forsikrede befolkningen om, at Storbritannien ville blomstre uden for EU og at NHS (det britiske sundhedsvæsen) ville modtage flere penge, da de ikke længere skulle bidrage til EU's projekter. Efter lange og komplekse forhandlinger trådte Storbritannien officielt ud af EU den 31. januar 2020. Boris Johnson, der var premierminister på dette tidspunkt, havde siden da haft tid til at opfylde nogle af Brexit-kampagnens store løfter, men ifølge en meningsmåling fra YouGov er der nu en stigende utilfredshed blandt briterne. 57 procent af de adspurgte betragter beslutningen om at forlade EU som en fejl, og 55 procent ville stemme for at genindtræde i EU, hvis der blev afholdt en ny folkeafstemning. 70 procent af respondenterne mener, at de skiftende regeringer har håndteret Brexit dårligt. Storbritannien har også haft vanskeligheder med at indgå handelsaftaler, især med USA. Landet oplever også højere renter og inflation sammenlignet med EU. OECD forudsiger, at Storbritanniens økonomiske vækst i år vil være den næstlaveste blandt de større økonomier. Nigel Farage har erkendt, at Brexit ikke har ført til de økonomiske gevinster, som han og andre Brexit-tilhængere havde lovet, og at politikerne har svigtet. Han mener dog stadig ikke, at Storbritannien ville være bedre stillet ved at forblive i EU.
Berlingske, s. 7 (19.07.2023)

Det russiske spøgelse truede med at ødelægge den gode stemning mellem EU og Latinamerika
Politiken bringer en analyse af Karin Axelsson, avisens EU-korrespondent. Hun skriver blandt andet: "De vidste det allerede inden mødet, og derfor forsøgte alle ledere at sætte det bredest mulige smil på ved ankomsten til Bruxelles. Men da den fælles erklæring skulle færdigpudses efter to dages topmøde, stod det klart, at de 27 EU-lande og de 33 såkaldte Celac-lande, som omfatter Latinamerika og Caribien, ikke ser ens på Rusland og krigen i Ukraine. [...] Især Nicaragua har strittet imod fra start til slut at skulle lægge afstand til Ruslands invasion af Ukraine. Det kan ikke komme bag på nogen, for Nicaragua stemte også imod FN's resolution om invasionen sidste år, og det kunne nok så meget pres fra EU's side ikke ændre væsentligt på. [...] Det brogede syn på Rusland kom til at overskygge mødet. Og da den fælles erklæring endelig kom, var afstandtagen til Rusland kogt ned til at udvise fælles 'dyb bekymring' over krigen. [... ] Den cubanske udenrigsminister, Bruno Rodriguez, var sur på forhånd, da han sendte en svada af sted på Twitter, før han mødte op i Bruxelles, hvor han beskyldte EU for at være lukket og manipulerende i arbejdet op til topmødet. Den brasilianske leder, Lula da Silva, lod det være åbent helt indtil få dage før mødet, om han overhovedet deltog. Men da han endelig kom, var der lutter smil og kram - ikke mindst til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som han ellers gav et koldt styrtebad, da hun for nylig var i Brasilien i et forsøg på at puste liv i den handelsaftale mellem EU og Mercosur, som er gået til grunde i uenigheder mellem EU og Sydamerika. [...] Men da von der Leyen åbnede EU-Celactopmødet med at love landene 45 milliarder euro i investeringer, kvitterede Lula med at erklære sin samarbejdsvilje og bedyre, at Brasilien nu var tilbage på verdensscenen efter seks års isolation under hans forgænger, Bolsanaro. Alt er dog langtfra fryd og gammen endnu, for EU afventer stadig Mercosur-landenes modsvar på de nyeste EU-krav, og derfor er det endnu for tidligt at sige, om von der Leyen og det spanske EU-formandskab når deres mål om at lukke den forkætrede Mercosur-aftale inden årets udgang. [...] Topmødet i Bruxelles mellem de 27 EU-lande og de 33 latinamerikanske og caribiske lande var dog vigtigt for at vise omverdenen (læs: Rusland og Kina), at EU er en global spiller med gennemslagskraft. Og til at vise, at EU godt kan sprede sine forsyningskæder og skaffe kritiske råstoffer fra andre steder end Kina, da EU nu har lavet aftaler med nogle af verdens største råstofnationer, blandt andre Chile, som har nogle af verdens største litiumforekomster, som er uundværligt for fremtidens elbatteriproduktion. [...] Derudover var der et hav af bilaterale møder og aftaler på kryds og tværs mellem lederne. Celac-landene kan dog med en vis ret udråbe Vestens hykleri over den pludselig interesse for deres verdensdel - endda i et omfang, så EU accepterede at gå en vis bodsgang for fordums slaveri og bruge tid på andre lokale mærkesager."
Politiken, s. 2 (19.07.2023)

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
19. juli 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark