EU i dagens aviser onsdag den 19. juni 2024

Tophistorier

EU's nye naturlov har skabt drama til sidste minut
Flere aviser skriver om vedtagelsen af EU´s omstridte naturgenopretningslov.Østrigs miljøminister, Leonore Gewessler, gik imod sin egen regering og stemte for loven i EU. Det skriver Politiken. Østrigs regeringsleder, kansler Karl Nehammer, siger nu, at han som konsekvens vil retsforfølge sin egen miljøminister for magtmisbrug. Inden afstemning sendte Nehammer et brev til Det Europæiske Råd, hvor han bad dem se bort fra Gewesslers stemme. Den opfordring blev ignoreret. Den nye naturgenopretningslov har som mål at 20 procent af Europas land- og havmiljø skal være genoprettet inden udgangen af årtiet. Derudover skal der plantes mindst tre milliarder træer. Sverige og Finland stemte imod loven. "Jeg tror, at regeringsskifter i Sverige og Finland har gjort, at de generelt er mindre positivt indstillet over for grøn omstilling og de omkostninger, det er forbundet med på kort sigt," siger Amanda Fehler Vallgårda, miljøøkonom hos den grønne tænketank Concito. Holland stemte også imod. Holland har meget lavbundsjord, og det er et område, som loven har meget fokus på. "Og der har været en generel skepsis, i forhold til om det er noget, EU skal bestemme, eller om det bør komme fra medlemslande. Det har mange gange balanceret på en knivsæg," forklarer Amanda Fehler Vallgårda. Andre lande var mere positivt stemte for loven. "Spanien, der har haft formandskabet, har gjort et kæmpe arbejde for denne lov. Og Irlands miljøminister tog initiativ til at samle, jeg tror, det var 11 europæiske miljøministre, for at påvirke miljøministre i resten af EU og virkelig kæmpe for, at den her lov skulle vedtages," fortæller Amanda Fehler Vallgårda.

Karen Post Bache, naturchef i Landbrug & Fødevarer, forudser, at den nye naturgenopretningslov får konsekvenser for landmænd i Danmark. "Vi er enige i, at der skal ske en indsats for natur og biodiversitet på tværs af EU. Men det er vigtigt, at det kan ske i samspil med en stærk fødevareproduktion. Den lov, der netop er blevet vedtaget, er meget ambitiøs, og den kan potentielt få store konsekvenser for landbrugserhvervet, og det er vi naturligvis bekymret for," siger hun og pointerer, at meget afhænger af, hvordan EU-loven bliver omsat til dansk lov. I et svar til Folketinget i februar, svarede miljøminister Magnus Heunicke (S), at EU-naturgenopretningsplanen forventes at koste Danmark 1,3 milliarder om året frem til 2050. Beløbet skal dog modregnes forpligtelser under eksisterende EU-direktiver eller allerede fungerende aktiviteter. "Vi kender endnu ikke de præcise konsekvenser for landbrugs - og fødevareerhvervet, da meget vil ligge i den nationale implementering. Men det er helt afgørende for os, at forordningen ikke medfører negative incitamenter i forhold til landmændenes indsats for naturen. Dertil skal implementeringen selvfølgelig ses i samspil med de øvrige politiske ønsker i forhold til både miljø og klima," udtaler Karen Post Bache.

Information skriver i en leder blandt andet: "Med Østrigs ja - og ditto fra Slovakiet - fik EU gennemført den naturgenopretningslov, som mange frygtede var død efter europaparlamentsvalget tidligere på måneden. Selv om ambitionerne er blevet udvandet - fra 30 procent til 20 procent af arealerne på land og til havs, som skal være naturområder - så er loven alligevel en god nyhed for Europas natur og biodiversitet. Nu er det så op til EU-landene hurtigst muligt at oversætte den til handling. [...] Spørgsmålet er, hvordan man skal tolke resultatet. På den ene side kan det vise sig, at aftalen vil være blandt de få grønne fremskridt i denne valgperiode, hvor de borgerlige i EPP har sagt, at de vil fokusere mere på konkurrenceevne og mindre på miljøbeskyttelse. Omvendt viser resultatet også, at der er et klart flertal blandt EU's lande, som ønsker en ambitiøs grøn politik. Den koalition i EU, som sikrede aftalen, bør arbejde sammen om yderligere tiltag, ikke mindst i lyset af, at EU's landbrugsstøtte skal revideres i EU's næste langsigtede budget. Risikoen er dog, at naturgenopretningen var den sidste grønne miljøaftale, der kommer igennem uden at blive udvandet helt."

I et debatindlæg på Altinget skriver Kira Marie Peter-Hansen (S), medlem af Folketinget, blandt andet: "Mandag gav et flertal i EU's Ministerråd endelig grønt lys til hele Europas naturlov - den om naturgenopretning. Det er fantastisk nyt. Europas natur er nemlig i frit fald; 81 procent af vores habitater er i dårlig stand. Derfor er det afgørende, at vi får genoprettet vores natur og biodiversitet. [...] Det er et vigtigt skridt, men loven er desværre mindre ambitiøs end først foreslået. [...] Konservative og højrepopulistiske kræfter erklærede nemlig krig mod loven, og den endelige aftale bærer da også præg af at være blevet udvandet af hensyn til landbrugs-, fiskeri- og skovbrugslobbyen. Faktisk forsøgte de helt at få den skrottet. [...] Derfor er det en kæmpe sejr, at loven nu er vedtaget. Den sejr skal vi fejre - særligt i lyset af, at EU-valget har skubbet Europa-Parlamentet mod højre. Men sejren skal også bruges til at skubbe endnu mere på. Vi er nemlig langt fra mål. Først og fremmest skal vi sørge for, at EU's medlemsstater rent faktisk gør naturgenopretningsloven til konkret handling og lever op til de krav, som stilles. Det burde ikke være nødvendigt at sige, men der er desværre masser af eksempler på, at vores regering svigter sine EU-forpligtelser på naturområdet. Vi skal sørge for, at implementeringen følges tæt, og at der laves midtvejsevalueringer af landenes genopretningsplaner. Vi er nødt til at holde dem i kort snor. Landbruget skal betale noget af regningen Naturgenopretning koster. Derfor vil vi hos SF afsætte mindst 10 procent af EU's landbrugsstøtte til naturgenopretning på lands og til vands og gevaldigt skærpe reglerne for, hvor meget man må smadre naturen, hvis man vil have landbrugsstøtte. Udover at lave om på landbrugsstøtten, burde naturhensyn blive tænkt ind i EU's budget."
Politiken, s. 6; Information, s. 2; Altinget, tirsdag (19.06.2024)

Spillet om EU's næste ledere er i gang
Flere af dagens aviser skriver om forhandlingerne om fordelingen af europæiske topposter efter det netop overståede valg til Europa-Parlamentet:Mandag aften var der uformelt topmøde i Bruxelles. Her skulle man drøfte fordelingen af EU´s fire topstillinger. Og mens det normalt trækker i langdrag at blive enige, så tyder meget på, at det denne gang kommer til at gå stærkt med toppostfordelingerne. Det skriver Kristeligt Dagblad. Det skyldes blandt andet, at EU er under tidspres på grund af den aktuelle, internationale sikkerhedssituation og unionens udfordringer med både klima og migration. Sådan begrundede statsminister Mette Frederiksen (S), umiddelbart før mødets start. Men, da klokken slog midnat mandag aften, havde man endnu ikke kunnet nå til enighed om fordelingen. "Vi havde en god samtale, det gik i den rigtige retning, men vi nåede ikke til enighed," udtalte Charles Michel, Det Europæiske Råds formand. At man, mod forventningerne, ikke kunne nå til enighed, skyldes, ifølge flere iagttagere, at EU-valget har skubbet til magtbalancen i Europa-Parlamentet. "Man kan godt sige, at vi er ved at se de første resultater af valgresultatet," siger Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet. Op til mødet lød det, at Ursula von der Leyen var næsten sikker på at blive begunstiget med fem år mere som EU-Kommissionsformand. Maltas Roberto Metsola var også rimelig sikker på at skulle fortsætte som formand for Europa-Parlamentet. Og i den fordelingspakke, som blev drøftet mandag aften, havde man også tiltænkt, at Estlands premierminister Kaja Kallas skulle blive EU´s nye udenrigschef. Det blev derudover foreslået, at den forhenværende portugisiske premierminister, Antonio Costa, bliver formand for Det Europæiske Råd. Normalt plejer Kristendemokraterne, socialisterne og de liberale at fordele posterne, og det var også tilfældet med den fordeling, mandagens pakke bød på. Men under mandagens møde blev en løsning præsenteret, hvor posten som formand for Det Europæiske Råd fordeles ud på to perioder. Socialisterne skulle bestride posten i den ene periode og Kristendemokraterne i den anden. "Kristendemokraterne forsøger at få så meget som muligt ud af, at de vandt valget på bekostning af socialisterne og de liberale," siger Nathalie Brack om forslaget. Hun er forsker i politik og specialist i europæiske spørgsmål ved Det Frie Universitet i Bruxelles. "Men samtidig er der også tegn på, at både Italiens Giorgia Meloni og Ungarns Viktor Orban vil lægge pres på rådet for at få en eller anden toppost," fortsætter Nathalie Brack. Og den vurdering deler Marlene Wind. "”Meloni virkede meget utilfreds efter mødet. Og spørgsmålet er, om Viktor Orban vil fortsætte sine opfordringer til, at de to partigrupper yderst til højre [ECR samt ID, som tæller franske Marine Le Pens National Samling og Dansk Folkeparti] skal samle sig, så de kan få større indflydelse på kabalen om topposterne," forklarer Marlene Wind. De europæiske stats- og regeringsledere skal indenfor de næste to uger få toppostkabalen til at gå op. I 2019, lykkedes det ved, at man hentede Ursula von der Leyen ind som joker til posten som EU-kommissionsformand.

I en analyse i Berlingske skriver Julie Schneider, avisens EU-korrespondent, blandt andet: "Det blev en noget mere kompliceret affære end først antaget, da spillet om EU’s topposter blev skudt i gang over en middag i Bruxelles mandag aften. [...] Især stejlede højrefløjen over, at de ikke blev inddraget mere i aftenens forhandlinger om, hvem der skal udgøre den kommende magttrio i Bruxelles. [...] Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, sagde kort efter det uformelle topmødes afslutning ved midnat, at aftenens forhandlinger nu skal bundfælde sig, og at han - uden at være alt for optimistisk - er ret fortrøstningsfuld i forhold til, at en aftale er tæt på. Også fra den nuværende formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel, lød meldingen til den fremmødte presse, at dagens forhandlinger var “et brugbart skridt” på vejen, inden EU-lederne igen mødes til formelt topmøde i næste uge for at færdiggøre kabalen om topposterne. Han understregede vigtigheden af, at EU-lederne bliver enige hurtigt. “Det har været helt klart fra starten, og det er slet ikke en overraskelse, at formålet i dag ikke var at træffe en beslutning,” sagde Charles Michel og tilføjede: “Jeg mener, at det er vores kollektive pligt at træffe en beslutning inden udgangen af juni,” sagde han. [...] Korridorsnakkene fik i løbet af aftenen frit spil, og især Ungarns premierminister, Viktor Orbán, så ud til at være i bedre humør, end han plejer at være. [...] Men for nu kan de tre store politiske grupper stadig danne flertal, omend det er blevet mindre end tidligere. Stemmerne er i stedet gået til partier på højrefløjen, som samtidig oplevede markant fremgang ved valget. Derfor er flere politiske ledere fra nationalkonservative partier kritiske over for, at de tre politiske grupper EPP, S&D og Renew Europe ikke tager højde for det signal, som mange vælgere har sendt til EU. [...] Ifølge meldingerne i løbet af aftenen var også Meloni utilfreds med, at hun ikke i større grad blev inddraget i forhandlingerne. For Meloni er det et muligt vigtigt øjeblik, hvor hun kan placere sig i en position, hvor hun kan kræve noget i bytte for sit partis støtte. Men hvis ingen har brug for hende og Italiens Brødre, kan muligheden for at kræve politiske indrømmelser vise sig at være spildt. [...] EPP blev ved europaparlamentsvalget den største politiske gruppe i EU. Det betyder, at de er gået ind til forhandlingsbordet med en stor stemme. Det har fået EPP til at stille et særligt krav om, at posten som formand for Det Europæiske Råd skal genbesættes om to et halvt år. Det vil så betyde, at EPP vil give grønt lys til, at en socialdemokrat kan indtage stillingen i første omgang, men i de efterfølgende to et halvt år skal det så være en konservativ kandidat. Samtidig går EPP også efter en konservativ kandidat i spidsen for Europa-Kommissionen - nemlig ved at få genvalgt Ursula von der Leyen til endnu en femårig periode. EPP har i løbet af aftenen ikke villet give sig på det punkt."

Børsen skriver, at Ungarns premierminister, Viktor Orban, beskylder de politikere, som repræsenterer Europa-Parlamentets tre største grupper for på forhånd at have fordelt topposterne. "I dag har de indgået en aftale og fordelt topposterne mellem sig selv. de er ligeglade med virkeligheden, og de er ligeglade med resultaterne af valget til Europa-Parlamentet," skrev Orban efter mødet på det sociale medie X.

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Jesper Kongstad, avisens EU-korrespondent, blandt andet: "Selv om udfordringerne tårner sig op for EU midt under en krig i Europa, mislykkedes det mandag aften for EU-lederne at blive enige om fordelingen af vigtige topposter. Den hurtige aftale, som mange forventede, blev især forpurret af en styrket europæisk højrefløj, som ikke vil køres ud på et sidespor. [...] I stedet er EU-lederne nu havnet i en situation, hvor de nødt til at bruge tid og kræfter på et internt slagsmål om topposterne. Opgøret er foreløbig udskudt til et EU-topmøde på torsdag og fredag i næste uge. Men den franske præsident, Emmanuel Macron, sagde efter topmødet ifølge netmediet Politico, at beslutningen om unionens lederskab måske først kan træffes efter det franske parlamentsvalg, der afholdes mellem den 30. juni og den 7. juli. Her risikerer Macron, der led et kæmpe nederlag ved EU-valget den 9. juni, endnu en vælgerlussing, og hvis Marine Le Pens parti, Rassemblement National, også sejrer ved det nationale valg og måske overtager regeringsmagten i Frankrig, kan det komplicere forhandlingerne om topposterne i EU yderligere. Og netop højrefløjen, som stormede frem ved EU-valget, var en af hovedårsagerne til, at det mislykkedes at blive enige mandag aften. Den italienske premierminister, Giorgia Meloni, der tilhører højrefløjen i EU, var ifølge EU-diplomater stærkt utilfreds med hele processen på topmødet, hvor de konservative, socialdemokraterne og de liberale ville fordele de tre topposter mellem sig. [...] Ifølge EU-diplomater kommer det til at koste en række markante indrømmelser til Meloni, hvis hun skal støtte pakken med Ursula von der Leyen som kommissionsformand, men da Meloni selv har været meget tavs om forløbet, er de italienske ønsker stadig uklare. En magtfuld kommissærpost til Italien eller markante tiltag i migrationspolitikken kan dog være mulige krav fra Rom, siger en EU-diplomat. Samme kritiske toner kom mandag aften fra den nationalkonservative og stærkt EU-skeptiske ungarske premierminister, Viktor Orbán, der blæste til kamp mod de partier, som “ignorerer folkets vilje”. Han langede særlig hårdt ud efter de konservative politikere fra EPP-gruppen, som blev størst ved valget til EU-Parlamentet, og opfordrede samtidig den europæiske højrefløj til at forene sig. [...] Fremgangen ved valget til den konservative politiske EPP-gruppe i Europa-Parlamentet har styrket Ursula von der Leyens muligheder for en genudnævnelse som kommissionsformand. Men for at få jobbet i hus skal hun senere på sommeren også godkendes af et flertal i EU-Parlamentet, og det kan kræve støtte fra enten Melonis gruppe eller De Grønne på venstrefløjen. Det komplicerer tillige kabalen, at politikere fra EPP-gruppen under mandagens topmøde pludselig stillede et krav om, at de konservative skal overtage posten som formand for Det Europæiske Råd fra socialdemokraterne om to et halvt år, selv om EU-præsidenten ofte sidder i en periode på fem år. Det krav blev ikke vel modtaget af de øvrige partigrupper. [...] Det var ikke muligt at få en kommentar fra statsminister Mette Frederiksen (S) efter topmødet. Men ved sin ankomst i Bruxelles afviste hun over for både internationale og danske journalister, at hun er kandidat til en toppost, selv om hun er en af kun fire socialdemokratiske regeringsledere i EU."

I en analyse i Politiken skriver Karin Axelsson, avisens EU-korrespondent, blandt andet: "Meloni er ikke nødvendigvis modstander af, at Ursula von der Leyen skal fortsætte som kommissionsformand. Hun er heller ikke nødvendigvis modstander af, at EU's rådsformand skal hedde Antonio Costa, og udenrigschefen Kaja Kallas. Men hun er tydeligvis sur over, at ledere som tyske Scholz og andre så entydigt nægter at invitere højrefløjen i form af hendes ECR-gruppe ind til magtens bord. Hun mener, at hun - som en af valgets eneste vindere blandt regeringscheferne - bør være med til at fordele kortene. [...] Grupperne på den yderste højrefløj er slet ikke færdige med at forhandle og konstituere sig, så Meloni kan meget vel have ret i, at hendes højrefløjsgruppe kan ende med at være en større magtfaktor end den liberale gruppe. I hvert fald arbejder tiden for Meloni. Så når ledere som Mette Frederiksen giver udtryk for, at en hurtig løsning er godt for EU, taler de ikke på vegne af Meloni. Italienerens pris for at støtte von der Leyen er stadig ukendt - om hun ønsker en vicekommissionsformand, en central kommissærpost eller noget tredje. Men at hun vil høres og betragtes som en del af inderkredsen, er indiskutabelt."
Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 1142; Jyllands-Posten, s. 8-9; Politiken, s. 8; Børsen, s. 8 (19.06.2024)

Prioriterede historier

Chefanalytiker: Tyske lønkrav må bekymre ECB
Flere aviser skriver bl.a. følgende om finansielle anliggender:Chefanalytiker hos Danske Bank, Piet Haines Christiansen, vurderer, at tyske lønkrav skaber rentenervøsitet hos Den Europæiske Centralbank (ECB). Det skriver Børsen. Mandag præsenterede IG metall sit lønkrav for 2025. IG metall er toneangivende nøglespiller, når det kommer til lønudviklingen i hele Europa. Dens udmeldinger følges derfor nøje af finansverdenen og ECB, eftersom lønudviklingen har stor indflydelse på inflations- og renteudviklingen i Europa. I sit udspil for 2025 ønsker IG metall en årlig lønstigning på 7 procent. Ifølge økonomer vil et realistisk udfald for lønforhandlinger derfor ende med at ligge på cirka 3,5 procent. Piet Haines Christiansen er ikke i tvivl om, at de tyske lønkrav vækker bekymring hos ECB. "Jeg snakker ikke om et nyt inflationspres og renteforhøjelser. Det er slet ikke der, vi er. men lønstigningerne kan betyde, at inflationen vil være mere vedholdende, og at renterne kan ende med at være høje i længere tid," siger Piet Haines Christiansen. Det kan blive sværere for ECB at indfri sit inflationsmål om, at inflationen i eurozonen skal ligge stabilt på 2 procent, hvis en høj lønvækst puffer til økonomien. Pernille Henneberg, cheføkonom hos Velliv fortæller, arbejdsgiverne indtil videre er meget afvisende overfor IG metalls krav: "Deres udfordring er, at Tyskland taber konkurrenceevne, hvis der bliver givet for store lønstigninger. Samtidig er industrien stadig udfordret efter flere år med krise," fortæller Pernille Henneberg. Forhandlingerne mellem IG metall og de tyske arbejdsgivere starter for alvor til september.

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Præsident Emmanuel Macrons udskrivelse af valg til den franske nationalforsamling har skabt let panik på de finansielle markeder med store fald i aktierne og turbulens i renterne. [...] For lige nu er det højrefløjens dronning, Marine Le Pen fra Rassemblement National (RN), der er snublende tæt på at nå regeringsmagten i Frankrig. Og dermed snublende tæt på målet om præsidentposten, som er på valg igen i 2027. [...] De finansielle markeder har allerede reageret. Det franske eliteaktieindeks faldt med mere end seks procent i sidste uge, hvilket er paradoksalt, fordi de største franske virksomheder er blandt de mest globaliserede i verden med kun en brøkdel af omsætningen i Frankrig. Den merrente, som Frankrig må betale for at låne sammenlignet med Tyskland, steg til det højeste niveau siden eurokrisen for mere end et årti siden. [...] Mens der er mest fokus på Le Pens indvandringspolitik, er markederne langt mere fokuserede på de økonomiske dele. Le Pen har opgivet kravet om at trække Frankrig ud af EU og euroen og vil i stedet reformere EU indefra med mere magt flyttet fra Bruxelles til de nationale hovedstæder. Altså undergrave de fælles institutioner. [...] Præsident Macrons reformer har gjort Frankrig langt mere erhvervsvenligt, blandt andet med lavere skatter, og lettet virksomhedernes muligheder for at tilpasse arbejdsstyrken. Altså fyre folk. Den positive effekt ses ved en stor stigning i beskæftigelsen og en større lyst i virksomhederne til at investere. Arbejdsløsheden er faldet og nærmer sig det laveste niveau siden 1980erne. Men pensionsreformerne har skabt øget økonomisk usikkerhed, også selvom de ikke er særlig ambitiøse set med danske øjne. Præsident Macrons reformer har gjort Frankrig langt mere erhvervsvenligt, blandt andet med lavere skatter, og lettet virksomhedernes muligheder for at tilpasse arbejdsstyrken. Altså fyre folk. Den positive effekt ses ved en stor stigning i beskæftigelsen og en større lyst i virksomhederne til at investere. Arbejdsløsheden er faldet og nærmer sig det laveste niveau siden 1980erne. Men pensionsreformerne har skabt øget økonomisk usikkerhed, også selvom de ikke er særlig ambitiøse set med danske øjne. [...] Markedernes reaktion er en forsmag på, hvad der kan ramme Frankrig, hvis Le Pen vinder. Og Frankrig har ikke en selvstændig centralbank som Storbritannien, der kan gribe ind i turbulente markedsbevægelser. Den Europæiske Centralbank (ECB) har tidligere reddet Italien og andre sydeuropæiske lande ud af galoperende rentekvaler. Fra ECB fik man et nyt instrument i 2022 med TPI-faciliteten. Den kan aktiveres for at “modvirke uønskede og uordentlige markedsbevægelser”, men kræver som udgangspunkt, at stigningen i rentepræmien er uretfærdig - altså at et land, der rammes, fører en fornuftig politik. Men medmindre Frankrig retter skuden op hurtigt, kan en endnu højere rentepræmie ikke beskrives som uretfærdig. Frankrigs rente er fortsat lavere end Italiens, Grækenlands og Spaniens. ECB har slet ikke problemer med at lade markederne tale i den nuværende situation. En ekstra krølle på dramaet er, at ECB er under ledelse af den tidligere franske konservative finansminister Christine Lagarde. Lagarde brugte det meste af sin ministertid på at kæmpe mod truslen fra Marines far, Jean-Marie Le Pen. Nej. ECB har slet ikke travlt med at komme Frankrig til undsætning."

I en kommentar i Børsen skriver Sofie Holme Andersen, cheføkonom, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), blandt andet: "Det går (stadig) godt i dansk økonomi. [...] Lad os starte på arbejdsmarkedet: Beskæftigelsen har været på himmelflugt de seneste tre år. [...] Samtidig er inflationen kommet under kontrol - i hvert fald i Danmark. Det betyder, at priserne stiger i et mere normalt tempo end i 2022. Normalt siger man, at inflation og renter går hånd i hånd, men Danmark kan ikke selv sætte sine renter. På grund af fastkurspolitikken må man afvente den europæiske centralbank (ECB), og i euroområdet er inflationen ikke nået helt ned i normalt territorium endnu. Derfor må vi glæde os over, at vores købekraft ikke udhules længere, selvom vi må vente på, at renteniveauet for alvor falder. [...] Bnp har vist store udsving det sidste halve år. Først en voldsom stigning i fjerde kvartal 2023 og dernæst et markant fald i første kvartal 2024. Vi plejer ikke at have så voldsomme udsving, men set over det seneste halve år har væksten været omtrent normal. Medicinalindustrien har trukket stort set al væksten i 2023, men i 2024 ser resten af industrien samt store dele af den øvrige økonomi ud til at være kommet op i gear igen. Dog med undtagelse af søfart, der er ramt af problemerne i Adenbugten. Skal vi finde håret i suppen, er det, at købekraften fortsat ikke er genoprettet for langt de fleste danskere. Det betyder, at forbrugerne stadig er lidt tilbageholdende med at bruge penge, og det lægger en dæmper på væksten. Men samlet set ser det godt ud for dansk økonomi."
Børsen, s. 20, 26; Berlingske, s. 10-11 (19.06.2024)

Institutionelle anliggender

Fagforbund og arbejdsgivere: Det tog vi med os fra årets Folkemøde
Altinget tirsdag spørger, blandt andre, Kim Jung Olsen, formand, HK Privat, hvad han fik ud af at deltage i dette års Folkemøde på Bornholm: "Efter det nyligt overståede EU-valg var det slående, hvor lidt opmærksomhed der var på EU's kommende udvidelser. I stedet var debatten præget af mindre emner som plastiksugerør, hvilket ærgrer mig. Ved Europa-Kommissionens telt fik jeg dog mulighed for at dykke ned i perspektiverne for ansøgerlandene Ukraine, Moldova og Bosnien-Hercegovina. Her står det klart, at intentionerne om udvidelse er gode, men der er mange udfordringer, som disse lande skal overkomme for at komme med ombord - ikke mindst når det gælder arbejdsmarkedsforhold," svarer Kim Jung Olsen.
Altinget, tirsdag (19.06.2024)

Liberal Alliance optages i magtfuld europæisk gruppe: ”Kæmpe fordel for Danmark”
Liberal Alliance optages i den magtfulde Europa-Parlament gruppe EPP. Det skriver Berlingske web tirsdag. Henrik Dahl, nyvalg europaparlamentsmedlem for Liberal Alliance kalder det i et opslag på X for en "kæmpe fordel for Danmark," at EPP nu tæller to danske partier i sin medlemsskare. De Konservative er det andet danske medlem af EPP-gruppen. "Vi er allerede blevet mødt med stor imødekommenhed og anerkendelse i Bruxelles, og det tegner rigtig godt for vores samarbejde med de andre medlemmer af EPP-gruppen," skriver Henrik Dahl videre. Liberal Alliance bidrager til EPP´s voteringsstyrke med et mandat.
Berlingske, tirsdag (19.06.2024)

Interne anliggender

Er Sverigedemokraternes fremmarch forbi?
I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Johan Varning Bendtsen, avisens nordenkorrespondent, blandt andet: "Med ét stivnede smilene til Sverigedemokraternes valgfest, da de foreløbige resultater fra europaparlamentsvalget tikkede ind. [...] Den udløsende årsag til det, aviserne omtalte som chok, fiasko og sammenbrud, var de 13,2 procent af svenskerne, der satte kryds ved SD. Det lyder måske ikke så slemt, men for Åkesson og resten af partiet var valget en katastrofe. Sverigedemokraterne, der siden entreen i Rigsdagen i 2010 er vokset ved hvert eneste valg, og som i 2022 blev Sveriges næststørste parti med over 20 procent af stemmerne, har på få år bevæget sig fra protestparti til magtparti. I hvert fald i partitoppens selvforståelse. [...] Men denne gang gik det galt. Regeringens støtteparti blev ikke engang tredjestørst - selv Miljøpartiet, Sverigedemokraternes grønne yndlings-hadeobjekt, som i årevis har kæmpet for livet omkring spærregrænsen, blev større. Og det gør ondt. Men faktisk er valgresultatet ikke engang det værste. To episoder på hver sin side af Europa-parlamentsvalget har nemlig afsløret, at Sverigedemokraternes indsats for fremstå stuerene - og dermed regeringsduelige - måske ikke stikker helt så dybt, som partitoppen har givet indtryk af. I midten af maj offentliggjorde TV4-dokumentaren ”Undercover i Troldefabrikken”, hvor en journalist med skjult kamera dokumenterer arbejdet i Sverigedemokraternes kommunikationsafdeling. Noget, som ifølge avisen Expressen involverer anonyme konti, som på sociale medier anvendes til at sprede fejlagtig information og tilsværte de øvrige svenske partier. [...] Uanset tyngden af TV4's afsløringer viste dokumentaren, at Sverigedemokraterne ikke er et parti som alle andre. Og som for at understrege den pointe, udsendte partiet selv en såkaldt masse-sms til et ukendt antal svenske vælgere dagen inden europaparlaments-valget. ”Lad ikke TV4's påvirkningsoperation vinde EU-valget. Stem Sverigedemokraterne,” stod der. [...] Uanset hvad bliver det en lang og sej kamp at overbevise socialkonservative svenskere om, at de skal stemme SD ved rigsdagsvalget i 2026. Og de øvrige partier om, at Sverigedemokraterne faktisk er, hvad de giver sig ud for at være. Til Sverigedemokraternes fordel taler, at der er lang tid til næste valg."
Kristeligt Dagblad, s. 5 (19.06.2024)

Klima

Fokus på plastik i Folkemøde-debat om affald: "Lovgivning står i vejen for mange af de tiltag, vi gerne vil"
Under Folkemødet på Bornholm blev der også debatteret affald. Aktører fra affaldssektoren var ikke enige i alt, men de delte holdningen, at lovgivning på området spænder ben for forbedringer i sektoren. Det skriver Altinget tirsdag. Miljøminister Magnus Heunicke var inviteret til at deltage i debatten, men afslog. En repræsentant fra Brancheforeningen Cirkulær sagde under debatten, mente at "grotesk lovgivning" spænder ben for tiltag, som skal minimere plastproblemet. Tal fra Eurostat viser, at kun 23 procent af plastikemballage bliver genanvendt. Debatten på folkemødet fandt sted få måneder efter, at EU har vedtaget sin nye emballageforordning, som blandt andet dikterer, at ny emballage skal bestå af 30 procent genanvendt plastik inden 2030. "Det er tosset, at man laver lovgivning om genbrugsplast, der skal designes til den højeste og vanskeligste kategori, som er fødevarer," sagde Lykke Margot Richard, lektor i bæredygtig innovation og teknologi på SDU. "Det er åndssvagt, at man ikke må pakke broccoli, agurker og tomater ind i plastik fra 2030," sagde Selina Juul fra foreningen Stop Spild af Mad, om den nye EU-forordning. "Vi har slidt mange skosåler op på Christiansborg for at fortælle politikerne, hvor åndssvagt det er at konkurrenceudsætte affaldssektoren," fortalte Thomas Møller Nielsen, næstformand, Brancheforeningen Cirkulær.
Altinget, tirsdag (19.06.2024)

Forskningschef maner til ro om frygtede EU-krav
Dansk erhvervsliv advarer mod de tunge byrder og høje økonomiske omkostninger, som EU´s nye krav til bæredygtighedsrapportering vil påføre dem. Men Christina Kjær, forskningschef hos tænketanken Axcelfuture, mener, at problemerne gøres værre end de er. Det skriver Jyllands-Posten. Christina Kjær arbejder hos Axcelfuture blandt andet med EU´s lovkrav til ESG-rapportering. "Fronterne er tegnet op mellem dem, der kalder det for en papirtiger og et bureaukratisk monster med 1.100 datapunkter, og dem, som peger på, at EU er god til at skabe løsninger, der er ansvarlige, og gør EU til et særligt sted," siger Christina Kjær og fortsætter: "Men det er kun en papirtiger, hvis ledelsen ikke anvender det som en strategisk prioritet. De plus/minus 1.100 datapunkter hører til på det operationelle niveau og er ikke noget, som bestyrelsen og ledelsen bør bekymre sig om." Hun er dog enig i, at det kræver en væsentlig investering for virksomheder, når de nu skal til at arbejde bæredygtighedsrapporteringen. Men, at det er en uoverskuelig opgave, er ikke et narrativ, som hun vil byde ind på.
Jyllands-Posten, s. 8-9 (19.06.2024)

Konkurrence

Dansk burgerkæde tager vigtigt stik i strid med Mick Jagger
Den europæiske varemyndighed euipo har besluttet at ophæve rockstjernen Mick Jaggers varemærkeregistreringen i varemærkekategorien restauranter, caféer, fastfood m.m. Det får betydning for den danske burgerkæde Jagger, som har ligget i strid med den britiske rullesten omkring deres brug af navnet Jagger. Det skriver Børsen. Den danske burgerkæde har i flere år forsøgt at varemærkeregistrere sit navn i EU, men har mødt modstand fra rockbandet Rolling Stones, hvori Mick Jagger er forsanger. Mick Jaggers kommercielle selskab, Musidor, mener, at burgerkædens navn, er et brud på de rettigheder, som Musidor har over navnet Jagger. I 2021 gav euipo Musidor medhold i dette. Som modtræk åbnede burgerkæden Jagger en ny sag ved euipo. Denne gang anlagde man sag om at få ophævet Mick Jaggers varemærke, så det ikke blokerede for Jagger-kædens ansøgning. Jagger-kæden argumenterede over for euipo, at Musidor i årevis har fornyet sine rettigheder til Jagger navnet i alskens varekategorier i "ond tro, " eftersom varemærket ikke har været brugt i praksis indenfor en stor del af varemærkekategorierne. Dette gav euipo Jagger burgerkæden medhold i. "Vi har jo opponeret mod, at de har rettighederne til det her varemærke i forbindelse med mad og restauranter, og der giver EU os ret i, at det ikke giver mening. så vi er glade for, at de ser på sagen på samme måde som os. det er godt med lidt medvind på cykelstien,” udtaler Christian Brandt, medstifter og adm. direktør hos Jagger.
Børsen, s. 18 (19.06.2024)

Kina indtager EM i fodbold: “Det er et wakeupcall”
Børsen og Jyllands-Posten skriver i dag om EU´s beslutning om at ekstrafortolde elbiler produceret i Kina:Til Europamesterskaberne i fodbold er fem ud af arrangementets hovedsponsorer kinesiske. Ifølge Luke Patey, seniorforsker hos DIIS, så er det et signal til europæiske politikere. Det skriver Jyllands-Posten. "Det kan ses som et tegn på, at vores industrier ikke er så konkurrencedygtige, som de har været, og at Europa skal tage den udfordring seriøst," siger Luke Patey. Blandt andet er det kinesiske elbilmærke BYD en af hovedsponsorerne. "Det er ikke nødvendigvis et wakeupcall til europæiske bilfabrikanter. Det er nærmere et wakeupcall til europæiske politikere om, at en af Europas kerneindustrier står over for betydelig konkurrence fra Kina," siger Luke Patey. EU-kommissionen har netop vedtaget at indføre ekstratold på elbiler importeret fra Kina. USA’s handelskrig med Kina, med toldforhøjelser og statsstøtte til landenes industrier som konsekvens. Handelsbarriererne USA og Kina imellem har gjort Europa til et attraktivt marked for kinesiske virksomheder, forklarer Luke Patey. "Det gør Europa endnu mere attraktivt for kinesiske virksomheder. I sidste ende er det politikernes ansvar at beslutte, om man vil fremsætte handelspolitikker, der skubber igen på de produkter, som Kina kan sælge meget billigere på baggrund af årtier med statsstøtte," siger Luke Patey.

Børsen skriver i en leder blandt andet: "EU-Kommissionen har besluttet at indføre told på kinesiske elbiler. Et modsvar til den tunge uretmæssige statsstøtte kineserne efter kommissionens opfattelse giver deres elbilproducenter. Statsstøtten forvrider konkurrencen og rammer dermed de europæiske bilproducenter hårdt. Umiddelbart kan en sådan told forsvares ud fra en rimelighedsbetragtning. Der er dog alligevel grund til at advare mod at slå ind på den vej. [...] Der kan være legitime sikkerhedspolitiske argumenter for at indføre handelshindringer, men oftest handler handelshindringer primært om at beskytte erhverv, som ikke ville kunne klare sig uden, måske fordi konkurrenten snyder på vægten. Hvad angår elbiltold, handler det i vid udstrækning om franske virksomheder og arbejdspladser. [...] Men kinesiske elbiler bliver med stor sikkerhed ikke billigere af at blive pålagt en told. I tillæg hertil rammes ikkekinesiske elbilproducenter også, f.eks. Tesla producerer også på kinesiske anlæg og bliver derfor også ramt af told. Dermed gøres den grønne omstilling dyrere - omstillingen af vores bilpark væk fra fossile brændsler er et centralt element i at nå vores klimamål. Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er hensigtsmæssigt - så godt er der heller ikke styr på klimaomstillingen i Europa. I tillæg til at gøre den grønne omstilling dyrere, er der også grund til at forvente handelspolitiske modsvar fra Kina. Kineserne taler nu om en mulig told på europæisk svinekød."
Børsen, s. 28; Jyllands-Posten, s. 10 (19.06.2024)

Naboskabspolitik

DI: Støtten til vores østeuropæiske naboer bliver tynget af unødvendige handelsbarrierer
I et debatindlæg på Altinget tirsdag skriver Marie Gad, underdirektør, DI, medlem af Udviklingspolitisk Råd, 2030-Panelet og Vice-Chair for Business at the OECD's Development Committee, bestyrelsesmedlem, Global Compact Network Denmark og Etisk Handel Danmark, blandt andet: "Langs EU's østlige grænse udspiller der sig i disse år en blodig skæbnekamp. EU og Danmark har entydigt valgt side - og heldigvis for det. Der er i DI's optik intet farbart alternativ til at støtte vores østlige naboer både militært med investeringer og gennem en målrettet brug af udviklingsstøtte. At gå den modsatte vej og nedskalere støtten kan let blive en meget dyr beslutning. For vi skal være med til at skabe stærke civilsamfund, der er afgørende for, at for eksempel Ukraine lykkes med bæredygtig udvikling og bliver et demokratisk og vestligt orienteret land. Et land, som det er attraktivt at vende tilbage til for de knap seks millioner ukrainere, der er flygtet til EU. [... ] EU's østlige nabolande lider under en enorm affolkning. Og det er ikke bare ukrainere, der forlader deres hjemland. [...] Hvis disse lande skal kunne holde på flere af deres borgere - og få flere til at vende hjem - kræver det ikke blot sikkerhed. Det er afgørende, at landene er i stand til at tilbyde ordentlige job. Og de skal skabes af en stærk privat sektor, der kan afsætte på det europæiske marked. [...] Men desværre er vi begyndt at se tegn på, at vi i Europa i visse tilfælde modarbejder vores egne gode intentioner om at bringe de østlige nabolande tættere på. [...] Lad mig give et eksempel: Som led i EU's Green Deal er der for nylig indført en CO2-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM), der pålægger europæiske virksomheder at betale en pris for de indlejrede CO2-emissioner fra produktionen af cement, jern og stål, aluminium, gødning, elektricitet og brint, som importeres fra lande uden for EU. Overgangsfasen til det nye system er trådt i kraft, og den truer allerede nu med at skabe store problemer for f.eks. i Ukraines vigtige metalindustri. Blandt andet på grund af krigen er det nemlig særdeles svært for ukrainske producenter at levere verificerbare data på deres CO2-udledninger. Og derfor er ukrainske stålproducenter i overhængende fare for helt at blive skåret ud af europæiske værdikæder. [...] I DI støtter vi op om EU's Green Deal og dens følgelovgivning som for eksempel den ovennævnte tilpasning til CO2-grænser og de nye regler for ESG-afrapportering. [...] Men vi ser med bekymring på, at reglerne skaber nye handelsbarrierer for vores østlige naboer, der kæmper for at skabe flere job, og som alle har EU som afgørende samhandelspartner."
Altinget, tirsdag (19.06.2024)

Sikkerhedspolitik

Forsvaret sendte dele til kampfly direkte fra Danmark til Israel under krigen i Gaza
Eksperter kalder det regelbrud, at Danmark, i marts, på ordre fra USA, sendte F-35-reservedele til Israel. Tre ministerier undersøger nu sagen nærmere, skriver Information. "Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har oplyst mig om, at USA i enkelte tilfælde i marts 2024 har sendt plukkeordrer om at pakke en reservedel med modtageradresse i Israel," skriver forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en orientering til Folketinget. Troels Lund Poulsen oplyser videre, at Forsvarsministeriet, i samarbejde med Udenrigsministeriet og Justitsministeriet, nu vil "kigge på", om de nye oplysninger giver anledning til en ændring af de juridiske rammer, hvorunder reservedelslageret fungerer på. Marc Schack, lektor i folkeret ved Københavns Universitet, vurderer, at eksporten strider med internationale regler for våbeneksport. Regler som Danmark er forpligtet af. "Man sender våbendele til F-35 midt under krigen i Gaza. På et tidspunkt, hvor man godt ved, at der er meget stor risiko for, at der bliver begået krigsforbrydelser, blandt andet ved hjælp af F-35," forklarer Marc Schack. EU´s og FN´s regler for våbeneksport og våbenhandel forbyder eksport af militært udstyr, når der er en "klar" eller "overvejende" risiko for at det kan bidrage til krigsforbrydelser. "Jeg har svært ved at se, hvordan man har overholdt reglerne her. Min umiddelbare vurdering vil være, at man ikke har overholdt dem," siger Marc Schack, og fortsætter: "Ejerskab er irrelevant. Det er eksport, som er forbudt." Det amerikanske udenrigsministerium har i en nylig udgivet rapport erkendt, at amerikanskproducerede kampfly "sandsynligvis har været involveret i hændelser, der vækker bekymringer," i forhold til Israels overholdelse af krigens love. I Danmark er der to retssager på vej vedrørende eksporten af F-35-dele. Den ene sag er anlagt af de fire NGO’er Amnesty Danmark, Oxfam Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og palæstinensiske Al-Haq. De nye oplysninger om eksport af reservedele direkte fra Danmark til Israel tilføjes nu som et nyt centralt punkt i sagen. "Vi er dybt uforstående over for, at Danmark fortsætter med at eksportere våben, når vi har forpligtet os på EU's regler og FN's våbenhandelstraktat, der i denne situation forpligter os til at nægte eksporten," udtaler Dina Hashem, seniorjurist i Amnesty Danmark, som mener, at den danske regerings vurdering kommer alt for sent. "Det er jo altid fint at undersøge ting. Men det er simpelthen for sent, at man først laver den vurdering nu, efter så mange måneder med forfærdelige angreb, der har dræbt tusindvis af børn og familier i Gaza, og krænkelser af folkeretten," siger Dina Hashem.
Information, s. 1-4 (19.06.2024)

Taiwans fremtidsdrøm er kun mulig, hvis Vestens demokratier er parat til at forsvare øen mod Kina
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Anders Fogh Rasmussen, fhv. statsminister og generalsekretær i NATO, blandt andet: "Ursula von der Leyen ser ud til at forblive præsident for Europa-Kommissionen, men udpegelsen af en ny formand for Det Europæiske Råd og en ny udenrigspolitisk chef står for døren. De nye ledere står til at arve en lidet misundelsesværdig dagsorden med Putins brutale invasion af Ukraine og den igangværende krig mellem Israel og Hamas. Samtidig er det altafgørende, at de håndterer et stadig mere aggressivt Kina og dets trusler mod det demokratiske Taiwan. Mens Europa engang håbede på en fremtid, hvor Kina ville tage vores værdier til sig som et medlem af den regelbaserede internationale orden, kunne virkeligheden i dag ikke være mere anderledes. Beijing udnytter sin enorme produktionskapacitet til at underbyde europæiske virksomheder med billige varer og bruger sin økonomiske vægt til at straffe mindre lande, der udfordrer Xi Jinpings verdensbillede. Derudover fortsætter Kina med at give Rusland økonomisk og politisk støtte til at fortsætte sin brutale krig i Ukraine. [...] Alt for ofte har europæiske ledere haft et for svagt modsvar til Beijings provokationer. Kortsigtede kommercielle interesser har overskygget vores værdier. Den franske præsident, Emmanuel Macron, sagde som bekendt sidste år, at Europa “ikke må blive fanget i kriser, som ikke er vores” med henvisning til Taiwan. Rhodium Group har siden anslået, at en konflikt i Taiwanstrædet vil true den globale økonomi for mere end 2 trillioner dollars. Altså vil en konflikt i Det Sydkinesiske Hav meget hurtigt blive vores egen krise. Til sammenligning har præsident Biden understreget, at USA vil forsvare Taiwan i tilfælde af et kinesisk angreb på øen. Selv hvis Europa ikke er villig til at reagere militært, må EU's nye ledelse gøre det klart for Beijing, at ethvert forsøg fra Kina på at ændre status quo i Taiwan med magt vil blive mødt med et stærkt og forenet modsvar. Dette bør omfatte sanktioner, der er mere vidtgående end de hidtil usete foranstaltninger, der er blevet adopteret over for Rusland. Kina er langt mere afhængig af de globale markeder end Rusland, og derfor vil det sandsynligvis virke massivt afskrækkende at understrege konsekvenserne på forhånd. Hvis Xi fik lov til at annektere Taiwan med magt - så ville den regelbaserede internationale orden ligge i ruiner. En verden, hvor magt giver ret, er farlig for alle demokratiske lande. Den ustabilitet i Europa, som vi i øjeblikket forsøger at forhindre Putin i at udløse, ville hurtigt sprede sig til Asien - og resten af verden."
Jyllands-Posten, s. 25 (19.06.2024)