EU i dagens aviser onsdag den 19. marts 2025

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: EU og Tyskland styrker forsvarsinvesteringer
Ifølge Ritzau udtrykker både statsminister Mette Frederiksen og Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen stor glæde over den tyske forfatningsændring, der lemper gældsbremse og øger investeringer i forsvar og infrastruktur. På et pressemøde udtaler von der Leyen: "Fordi det sender et klart signal - også til Europa - at Tyskland er villige til at investere massivt i forsvar." Frederiksen understreger, at beslutningen styrker Europa og især Tyskland i forsvarsanliggender. Ursula von der Leyen ønsker, at styrke det europæiske forsvarsmarked, så EU's medlemslande kan blive selvforsynende med forsvarsforsyningskæder. I en tale på Hærens Officersskole understregede hun vigtigheden af at investere europæisk frem mod 2030. Von der Leyen udtalte, at et europæisk marked vil være "lige så meget en drivkraft for vores velstand og industrielle konkurrenceevne som for vores sikkerhed." Planen, "Readiness 2030", sigter mod at reducere afhængigheden af USA og styrke Europas forsvarskapacitet. Ifølge en artikel fra Ritzau præsenterede Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, EU's forsvarsplan "Parathed 2030" i København. Planen indeholder fire mål, herunder øgede forsvarsudgifter og styrkelse af europæiske forsvarsprojekter. Von der Leyen udtalte: "Hvis Europa vil undgå krig, må Europa forberede sig på krig." Planen indebærer en investeringsplan på 800 mia. euro og fokuserer på at styrke EU's forsvarsindustri. "Medlemslandene skal kunne regne med europæiske forsvarsforsyningskæder fuldt ud," understregede von der Leyen.

Helge J. Pedersen skriver i sin kommentar i Jyllands-Posten om EU's behov for at styrke sin strategiske autonomi, især inden for forsvarsområdet. Den danske regering har lanceret en Accelerationsfond, mens EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har præsenteret "ReArm Europe Plan", der frigør 800 mia. euro til forsvarsudgifter. »Køb, køb, køb,« sagde statsminister Mette Frederiksen ved præsentationen af fonden. Tysklands kommende kansler, Friedrich Merz, foreslår at ophæve landets gældsbremse for at øge militærudgifterne. Pedersen understreger, at EU's enhed er afgørende i en tid præget af usikkerhed og handelskonflikter, især med USA. ECB's formand, Christine Lagarde, har ikke givet klare signaler om bankens næste skridt.

Marie Louise Albers skriver i en analyse i Jyllands-Posten, at Tysklands beslutning om at ændre forfatningen for at muliggøre massive investeringer i oprustning og infrastruktur markerer et historisk skift, der vil påvirke hele Europa. Friedrich Merz, der endnu ikke er kansler, har allerede skabt en skelsættende gældsaftale med SPD og De Grønne, hvilket muliggør investeringer i det tyske forsvar og infrastruktur. Dette skift udfordrer Tysklands traditionelle finanspolitik. »Det hele er fuldstændig vendt på hovedet,« siger Jedzini om Tysklands nye kurs. EU's forsvarsindustri vil styrkes, og det er et stærkt symbol på Tysklands tilbagevenden som en handlekraftig nation.

Ulrik Harald Bie skriver i Berlingske, at Tyskland står over for en betydelig forandring under den kommende kansler Friedrich Merz, der allerede før sin tiltrædelse har gennemført en forfatningsændring. Dette markerer en ny æra for både Tyskland og Europa. Merz har en ambitiøs plan for økonomisk genopbygning og militær oprustning, der omfatter en fond på 500 milliarder euro til infrastruktur, digitalisering og klimaomstilling. "EUs finanspolitik er på få uger vendt fuldstændig på hovedet. Fra budgetstramninger og konsolidering til en udpumpning af penge, der samlet set står til at overgå coronatiden." Dette skift i politik kan påvirke den europæiske økonomi og relationer til USA.

Stine Bosse, medlem af Europa-Parlamentet, argumenterer i sit debatindlæg i Børsen for, at danske forsvarsinvesteringer bør fokusere på at styrke den nationale forsvarsindustri frem for primært at købe fra udenlandske producenter, især amerikanske. Hun fremhæver, at det er "sund fornuft" at investere i egen industri, ikke protektionisme. Bosse påpeger, at Danmark allerede har stærke kompetencer inden for teknologi og innovation, og at en prioritering af den spirende forsvarsindustri kan mindske afhængigheden af eksterne aktører. Hun opfordrer til, at Den Europæiske Investeringsbank spiller en mere aktiv rolle i at støtte forsvarssektoren for at sikre økonomisk rentabilitet og innovation i Europa.

Thomas Lauritzen, Europa-analytiker Altinget.dk, diskuterer Tysklands historiske økonomiske satsning, der skal fungere som et skjold mod Trumps handelskrig. Tyskland, under ledelse af Friedrich Merz, bryder med den tidligere gældsbremsepolitik og åbner for massive investeringer i forsvar og infrastruktur. "Det her er taget direkte ud af bogen for, hvad der skal til som det perfekte modtræk til en all-out handelskrig med USA," siger økonomen Jacob Funk Kirkegaard. EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet støtter denne udvikling, der kan styrke EU's økonomiske og forsvarsmæssige position. Tysklands satsning kan også medføre øget vækst i Danmark og resten af Europa.

I et debatindlæg i Børsen understreger Troels Lund Poulsen og Marie Bjerre behovet for en hurtigere oprustning af europæisk sikkerhed og forsvar. Forfatteren argumenterer for, at EU skal handle hurtigt og effektivt for at sikre et stærkere forsvarssamarbejde. EU-Kommissionens initiativ "Rearm Europe" og den nye hvidbog om europæisk forsvar fremhæves som centrale skridt. "Det anslås, at tiltagene vil mobilisere næsten 6000 mia. kr.," siger Ursula von der Leyen. Forfatteren opfordrer til at reducere bureaukrati og fremme innovation i forsvarsindustrien. Danmark, med sit kommende EU-formandskab, har en unik mulighed for at påvirke denne dagsorden og sikre, at EU's forsvarsindsats bliver mere agil og effektiv.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag, onsdag, s. 5,10,11; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Børsen, tirsdag, onsdag, s. 26; Ekstra Bladet, onsdag, s. 13; Jyllands-Posten, tirsdag, onsdag, s. 9; Altinget.dk, tirsdag; Politiken, tirsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Trump og Putin drøfter våbenhvile i Ukraine
Ifølge en artikel fra Børsen er der ingen tegn på en våbenhvile i Ukraine efter et møde mellem Trump og Putin. Putin kræver et stop for udenlandsk militærhjælp til Ukraine som en "nøglebetingelse" for at forhindre eskalering. EU-lande fortsætter med at støtte Ukraine militært. Ukraine vil ikke anerkende russisk annektering af territorier og insisterer på sin ret til at blive medlem af EU og NATO. Andrii Sybiha udtaler: "Ukraine vil aldrig anerkende noget midlertidigt besat territorium som russisk." En artikel i Politiken beskriver, hvordan en samtale mellem USA og Rusland har efterladt Europa og Ukraine i en svækket position. EU's rolle i konflikten er marginaliseret, mens Rusland og USA styrker deres bilaterale forhold. Rasmus Brun Pedersen udtaler: "Vi ser en genoplivning af en gammel russisk drøm om at etablere en demilitariseret bufferzone mellem øst og vest, som man kan dominere, og som europæerne skal holde sig helt væk fra." Dette kan føre til øget konfrontation mellem Europa, Rusland og USA. Ifølge Information diskuterede Trump og Putin en våbenhvile i Ukraine uden at opnå indrømmelser fra Rusland. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen mødtes med Mette Frederiksen i København og talte om at styrke Europas forsvar. Hun sagde: "Hvad vi investerer i – og hvordan vi investerer – er lige så vigtigt som, hvor meget vi bruger." Von der Leyen understregede behovet for øgede investeringer og fælleseuropæisk samarbejde. EU-Kommissionen vil præsentere en hvidbog om forsvar, der opfordrer til øgede forsvarsudgifter og mere europæisk samarbejde. Ifølge B.T. overvejer Donald Trump at anerkende Krim som russisk territorium for at opnå fred i Ukraine. Dette skridt ville være en sejr for Vladimir Putin, da Krim har stor geostrategisk og symbolsk betydning for Rusland. Karin Hilmer Pedersen, lektor og Ruslands-ekspert, udtaler: "Det kan være meget farligt, for det kan bekræfte Putin i, at Rusland har ret til at invadere og annektere nabolandene." EU og det internationale samfund har ikke anerkendt annekteringen af Krim. Ifølge Jyllands-Posten har Danmarks europaminister Marie Bjerre fremlagt en ambitiøs plan for at fremskynde Ukraines optagelse i EU. Planen indebærer åbning af alle forhandlingsområder med Ukraine i 2025 og øget støtte til landet. Bjerre udtaler: "Det haster mere med udvidelsen end før." Planen udfordres af Ungarns veto, som blokerer for fremskridt. Danmark og 11 andre lande arbejder på at ændre denne praksis. Ursula von der Leyen forventer, at Ukraine kan blive medlem inden 2030.

Jørgen Ullerup diskuterer i Jyllands-Posten de seneste forhandlinger mellem Donald Trump og Vladimir Putin om en våbenhvile i Ukraine. Trump søger at afslutte konflikten, men står over for Putins betingelser, der inkluderer stop for vestlige våben til Ukraine. "Jeg synes, vi klarer os ret godt med Rusland," sagde Trump, hvilket understreger hans optimisme. EU og Ukraine er bekymrede over, hvilke indrømmelser Trump kan have givet Putin. Eksperter som Cornelius Friesendorf advarer om, at Trumps "halvbagte idéer" næppe vil føre til varig fred, mens Isabel Bramsen bemærker, at Rusland bruger tiden til at styrke sin position.

En leder i Berlingske diskuterer, hvordan telefonsamtalen mellem Donald Trump og Vladimir Putin om Ukraine kan ses som et overgreb på Ukraine. Trump undlader at lægge pres på Putin, mens han iværksætter en handelskrig mod Europa. "Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, leverede i København tirsdag det eneste svar, som nu kan gives til Trump og Putin efter deres telefonsamtale." Von der Leyen understreger, at Europa vil øge sin militære støtte til Ukraine. Henriksen advarer mod en uretfærdig fred, der udelukker Europa og Ukraine, og opfordrer til europæisk militær oprustning for at modstå potentielle trusler.

Jens Worning, i sin sikkerhedspolitiske analyse i Kristeligt Dagblad, diskuterer telefonsamtalen mellem Donald Trump og Vladimir Putin, hvor Putin tilsyneladende fik overtaget. Trump ønskede en våbenhvile, men Putin krævede flere indrømmelser, herunder en geopolitisk opdeling, hvor Rusland får indflydelse i Arktis, Centralasien, Belarus og Ukraine. "Normalisering" af diplomatiske relationer var et centralt punkt for Putin. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, opfordrede til oprustning i Europa, mens Finlands præsident, Alexander Stubb, understregede, at Rusland ikke bestemmer Ukraines medlemskab i EU eller NATO.

Kilder: Børsen, onsdag, s. 4; Jyllands-Posten, onsdag, s. 10,12,13; Berlingske, tirsdag; Politiken, tirsdag; Information, tirsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag, s. 1; B.T., tirsdag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Von der Leyen: EU støtter Danmarks suverænitet over Grønland
Ifølge Ritzau udtrykte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i København støtte til Grønlands og Danmarks suverænitet i lyset af USA's præsident Donald Trumps udtalelser om Grønland. Von der Leyen sagde: "Europa vil altid stå for suverænitet og territorial integritet." Sagen blev også drøftet på et EU-topmøde, hvor alle EU-lande støttede Danmark. Grønlands regering og partier har afvist Trumps ønsker om kontrol. Mette Frederiksen bemærkede, at EU-27 klart støtter Danmark.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag

Grundlæggende rettigheder: Ungarn forbyder prideparader – møder EU-kritik
Ifølge Ritzau har Ungarn vedtaget en lov, der forbyder prideparader, hvilket har skabt kritik fra EU. Loven, der blev vedtaget med 136 stemmer for og 27 imod, bygger videre på en omstridt lov fra 2021, der forbyder "fremvisning eller promovering" af homoseksualitet over for børn. EU har tidligere kritiseret denne lov. Ungarns premierminister Viktor Orbán har advaret mod at afholde paraden. László Sebián-Petrovszki fra oppositionen udtalte: "Hvad er dette, hvis ikke endnu et skridt mod et regime og diktatur i stil med det russiske?"

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Det digitale indre marked: Aalborg-forskere får 45 mio. til AI-udvikling for EU’s forsvar
Ifølge Ritzau har forskere fra Aalborg Universitet modtaget 45 millioner kroner til at udvikle AI-teknologier til EU-soldater. Projektet, der løber over fem år, sigter mod at styrke EU's forsvarssektor. Lektor Jesper Rindom Jensen udtaler, at forskningen vil gøre teknologien mere robust i forsvarsmæssige sammenhænge. Han tilføjer: "Vi er i forskningen helt uafhængige af USA's teknologi." Projektet skal også sikre, at Europa bliver teknologisk uafhængig af lande som USA.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Handel: Trumps toldpolitik skaber usikkerhed på aktiemarkedet
Ifølge Berlingske har Trumps toldpolitik skabt usikkerhed på aktiemarkedet og påvirket forbrugertilliden negativt. EU er også blevet ramt af trusler om straftold på europæisk vin og andre varer. Philip Jagd fra Sampension bemærker, at "usikkerheden og støjen forstærkes," hvilket gør det vanskeligt for investorer og virksomheder at navigere. Han anbefaler at reducere risikoen i investeringer ved at have færre aktier og flere kontanter. Jyske Bank foreslår at fokusere på defensive aktier, især i Europa, for at modstå den politiske usikkerhed.

I en kommentar i Børsen argumenterer Otto Brøns-Petersen for, at EU bør svare på Trumps handelskrig med øget frihandel frem for gengældelsestold. EU's nuværende protektionistiske tilgang, som også EU-Kommissionen understøtter, skaber en usund afhængighed af toldindtægter. Artiklen foreslår, at EU bør fremskynde frihandelsaftaler med andre lande, som USA har pålagt told, og revitalisere det indre marked. Derudover bør EU fjerne ikke-toldmæssige handelsbarrierer og undgå at være den aggressive part. "Strategisk resiliens" bør ikke misbruges som dække for protektionisme. EU har muligheder for at reagere konstruktivt uden at eskalere konflikten.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten diskuterer Stephen Helgesen Donald Trumps økonomiske strategi med fokus på USA's forhold til EU. Trump ønsker at styrke USA's produktionssektor og energiindustri for at sikre økonomisk uafhængighed og konkurrenceevne. Han ser EU's protektionisme som en barriere og ønsker bedre adgang til europæiske markeder. ”America First” er en strategi, der skal give USA en økonomisk fordel, og Trump er villig til at udfordre EU's handelspraksis. Han ønsker også at bringe amerikanske investeringer hjem og reducere offentlige udgifter. Trumps mål er at sikre økonomisk vækst og politisk magt ved at fokusere på amerikansk produktion og skattelettelser.

Kilder: Berlingske, onsdag, s. 8; Børsen, onsdag, s. 26; Jyllands-Posten, onsdag, s. 23

Udenrigspolitik: Våbenhvilen i Gaza brudt – EU og Danmark opfordres til at intensivere indsatsen
Ifølge en artikel fra Politiken er våbenhvilen i Gaza brudt sammen, hvilket har ført til nye angreb fra Israel mod Hamas. EU har Hamas på sin terrorliste, og konflikten har også internationale dimensioner, da Israel har modtaget støtte fra USA. Sune Haugbølle fra Roskilde Universitet siger, at "det kunne tyde på en anden praksis, hvor de går hårdere til stålet." Konflikten er også påvirket af interne politiske forhold i Israel, hvor premierminister Netanyahu står over for politiske udfordringer. Situationen forværres af en humanitær krise i Gaza.

Marcus Rubin, i et debatindlæg i Politiken, argumenterer for, at verdenssamfundet, herunder EU, skal intensivere indsatsen for at stoppe den eskalerende konflikt i Gaza. Rubin fremhæver, at krigen har forårsaget massive tab og en humanitær krise. Han påpeger, at en forlængelse af våbenhvilen er afgørende, men at parterne står langt fra hinanden. "EU og ikke mindst Danmark, der som formand for Sikkerhedsrådet denne måned har et særligt ansvar, bør bakke op om planen," fremhæver Rubin, med henvisning til en egyptisk plan om at indsætte en teknokratisk regering og en FN-fredsbevarende styrke i Gaza.

Kilder: Politiken, tirsdag, onsdag, s. 1,2

Økonomi: Kina kan stadig overhale USA som verdens største økonomi
Ifølge Børsen diskuterer topøkonom Keyu Jin Kinas økonomiske fremtid og potentialet for at overhale USA som verdens største økonomi. Jin mener, at der er en "overdreven pessimisme omkring kinesisk økonomi" og understreger, at Kina har vokset hurtigst i menneskets historie. Hun fremhæver Kinas boligkrise og forbrugskrise som udfordringer, men er optimistisk om fremtiden. Jin citerer Mario Draghi og siger, at Kina er klar til at gøre "whatever it takes" for at genopbygge tilliden og stimulere økonomien.

Kilder: Børsen, onsdag, s. 10,11

Administration: Huawei mistænkt for at bestikke EU-politikere i ny korruptionsskandale
Ifølge Berlingske er EU ramt af en ny korruptionsskandale, hvor Huawei mistænkes for at have bestukket EU-politikere med luksusrejser og pengeoverførsler. 15 medlemmer af Europa-Parlamentet er i politiets søgelys. Den belgiske anklagemyndighed udtaler, at der er tale om "aktiv korruption" og at bestikkelsen har fundet sted "regelmæssigt og meget diskret fra 2021 til i dag." Europa-Kommissionen har forbudt Huawei-lobbyister adgang til sine bygninger, mens efterforskningen fortsætter.

Kilder: Berlingske, tirsdag

Sundhed: Danmark bør prioritere global sundhed i udviklingsstrategien
I en kronik i Kristeligt Dagblad argumenterer Majbrit Berlau, Lars Christian Østergreen, og Mette Lybye for, at Danmark bør prioritere global sundhed i sin udviklingspolitiske strategi for at undgå en global sundhedskrise. De fremhæver Danmarks historiske rolle i udviklingssamarbejde og sundhedsfremme, og understreger behovet for at styrke internationale samarbejder, især i Afrika. "Det er i vores egen interesse at engagere os mere," understreges det i regeringens strategi for engagement med afrikanske lande. Danmark kan vise lederskab ved at integrere sundhed og klimaindsatser, og ved at samarbejde med lokale aktører og civilsamfundet for at skabe bæredygtige løsninger.

Kilder: Kristeligt Dagblad, onsdag, s. 8

Det digitale indre marked: Schaldemose vil forbyde afhængighedsskabende sociale medier for børn
Politiken skriver, at Christel Schaldemose, ny chefforhandler i EU-Parlamentet, vil forbyde afhængighedsskabende designs på sociale medier for børn og unge. Hun arbejder på en Digital Fairness Act for bedre online beskyttelse. Schaldemose udtaler: "Forretningsmodellen er at drive kommerciel rovdrift på vores børn og unge. Det er det, der skal ændres." Hun understreger vigtigheden af at beskytte børn, selvom det kan forværre forholdet til USA. EU skal blive mere uafhængig af amerikanske techgiganter.

Kilder: Politiken, onsdag, s. 2

Udenrigspolitik: Europa nærmer sig Kina i takt med USA's isolationspolitik
Hakon Redder, udenrigsredaktør Børsen, analyserer Europas skiftende forhold til Kina i lyset af USA's isolationspolitik. Artiklen fremhæver, at EU nu ser Kina som en potentiel partner frem for en rival, hvilket er en pragmatisk nødvendighed for at undgå isolation på den globale scene. William Matthews fra Chatham House bemærker Europas “begrænsede muligheder og usandsynligheden for, at USA nogensinde vender tilbage til tidligere niveauer af transatlantisk samarbejde”. Camilla T.N. Sørensen fra Forsvarsakademiet påpeger, at Tysklands kommende kansler, Friederich Merz, er en af de få, der har opgivet USA. Grzegorz Stec fra Mercator Institute mener, at “Beijing satser på, at pres fra Washington vil sende Europa i armene på Kina for at opveje de transatlantiske spændinger”.

Kilder: Børsen, tirsdag

Grundlæggende rettigheder: Heunicke afviser forslag om bedre økonomiske vilkår for kvinder
Ifølge Jyllands-Posten afviser ligestillingsminister Magnus Heunicke tre forslag til at forbedre kvinders økonomiske situation i Danmark. EU's krav om løngennemsigtighed er det eneste tiltag, regeringen planlægger. Heunicke siger: "Mit og regeringens mål er fuld ligestilling. Men hvis man tror, det betyder at udligne forskelle, så er jeg ikke enig i det." Han afviser forslag om lige barsel og pensionsdeling ved skilsmisse, men understreger, at regeringen har taget skridt mod ligeløn og skattelettelser for enlige forsørgere.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 8

Klima: Eksperter: Danmark bør måle og reducere forbrugsbaserede CO2-udledninger
Lars Midtiby, Karin Klitgaard, Christian Peter Ibsen, Aske Nydam Guldberg og Ulrich Bang argumenterer i deres debatindlæg på Altinget.dk for, at Danmark skal fokusere mere på forbrugsbaserede CO2-udledninger, som er stigende, mens de territoriale udledninger falder. De påpeger, at "Danmarks globale klimaindsats er ikke styret efter konkrete mål eller pejlemærker," og anbefaler, at der indføres et pejlemærke for forbrugsbaserede udledninger. De fremhæver behovet for en national strategi for cirkulær økonomi, som kan styrke konkurrenceevnen og reducere klimaudledninger. Dette vil også forberede Danmark på kommende EU-krav og styrke landets position som grønt foregangsland.

Kilder: Altinget.dk, onsdag