Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information2. august 2023Repræsentationen i Danmark14 min læsetid

EU i dagens aviser onsdag den 2. august 2023



Tophistorier

Eksperter: Muslimske lande kan stadig boykotte Danmark
I mandags deltog 57 islamiske lande i et 5-timer langt virtuelt møde arrangeret af Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC), hvor koranafbrændingerne i Sverige og Danmark stod øverst på agendaen. Mødet førte umiddelbart ikke til nogen fælles sanktioner, men i en skrivelse, der blev offentliggjort senere, opfordres landene til at træffe de nødvendige politiske beslutninger, som de måtte finde passende i forhold til deres relationer med Danmark og Sverige, "herunder tilbagekalde deres ambassadører i de to lande til konsultationer eller på økonomiske, kulturelle eller andre områder at udtrykke deres forkastelse af den gentagne krænkelse." Det skriver Børsen i dag. Jørgen Bæk Simonsen, lektor emeritus ved Københavns Universitet og forsker i islam og Mellemøsten, fokuserer på, at der ikke kom fælles sanktioner ud af mødet, men at de enkelte lande har frie hænder til eksempelvis at dekretere en national boykot af importvarer, uden at det vedrører IOC. En boykot, der vil kunne mærkes, da Danmark eksporterer for 117 mia. kr. til de 57 muslimske lande. Jørgen Bæk Simonsen siger endvidere, at nogle af landene vil kunne bruge debatten om koranafbrændingerne til at samle befolkningen, og han afviser, at presset på Danmark og Sverige er blevet mindre efter mødet. "Jeg synes, at der er grund til nogen bekymring, fordi det lykkedes at samle repræsentanter fra alle 57 lande. De anerkender, at den danske og svenske regering har fordømt afbrændingerne, men de ser jo gerne, at det ophører med det samme, så det lægger jo pres på både Danmark og Sverige. Hvis koranafbrændingerne fortsætter, så vil der formentlig være nogle muslimske lande, der vil være interesserede i at gå forrest i kritikken. Det vil vi kunne aflæse, ift. om nogle eksempelvis trækker ambassadørerne hjem. OIC vil også sende en delegation til EU, som af storpolitiske grunde nok heller ikke er så begejstret for det her," siger han. PET medgiver, at koranafbrændingerne har medført negativ opmærksomhed blandt militante islamister, men terrortruslen mod Danmark er fortsat på niveau fire ud af fem, der betegnes som "alvorlig". Regeringerne i Sverige og Danmark har drøftelser kørende omkring en ændring i lovgivningen af koranafbrændinger. Sverige ønsker, at det skal ske inden for de nuværende rammer for ytringsfrihed, hvorimod Danmark vil tage udgangspunkt i loven for offentlig orden, ligesom Frankrig også udøver.
Børsen, s. 14 (02.08.2023)

Prioriterede historier

Aktieopsving trodser tilsyneladende gængs logik
Det amerikanske aktiemarked steg med 3,1 procent i juli måned, hvilket er femte måned i træk med stigninger, en tendens der ikke er set siden sommeren 2021. Det skriver Berlingske i dag. Analytikere undres over de grønne tal, som egentlig trodser gængs logik. "Det har været en af de underligste bølger, vi nogensinde har haft," siger Alex Chaloff, investeringschef i kapitalforvalteren Bernstein Private Wealth Management, til Financial Times. Forundringen skyldes, at der er optimisme på markederne på trods af centralbankernes kontinuerlige rentestigninger for at kontrollere inflationen. Der spores også optimisme i Europa, hvor det paneuropæiske Stoxx 600-indeks i juli havde sin anden måned i grønt i træk med 1,9 procent. I Danmark oplevede C25-indekset en lille tilbagegang i juli, men har overordnet oplevet fremgang siden årsskiftet. Trods Federal Reserves og Den Europæiske Centralbanks rentestigninger i sidste uge, virker markederne optimistiske, ligesom der generelt er tillid til en såkaldt blød landing for økonomien. Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, er dog fortsat forsigtig med begejstringen. "Den fortsatte aktiefest afspejler, at investorerne begynder at købe ind på et scenario, der hedder ingen landing. I min verden er det ikke særlig sandsynligt, men det er ikke umuligt," sagde han for nylig til Berlingske. Og han tilføjer: "Inflationen er stadig for høj, og det historisk stramme arbejdsmarked risikerer at fastholde den. Hvis der bliver ved med at være vækst og efterspørgsel, vil de stigende lønninger fastholde inflationen," lyder det fra Jacob Pedersen.
Berlingske, s. 2 (02.08.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Europas plejesektor er stærkt afhængig af lavt betalte udlændinge
Berlingske bringer en kronik af Maria Krabbe Hammershøy, generalsekretær i Caritas Danmark. Hun skriver blandt andet: "Jeg bliver til stadighed imponeret over den opmærksomhed, det får, hver gang nogen foreslår, at vi skal importere arbejdskraft fra udlandet. Det har Danmark gjort løbende siden Christian II importerede de første hollændere til Amager. [...] I disse dage har Danmark cirka 480.000 registrerede udenlandske arbejdere. [...] Arbejdsmigration er en af de vigtigste årsager til vækst og udvikling af det danske samfund. [...] Plejesektoren, som aktuelt diskuteres af blandt andet Moderaterne, Ældre Sagen og FOA, er under massivt pres, og det er ikke kun i Danmark. For et par uger siden lancerede vi i Caritas Europa rapporten "Growing old with dignity. Challenges of Long-Term care in Europe" om behovet for værdighed i plejesektoren. [...] I rapporten kan man blandt andet læse, at antallet af personer med behov for pleje i EU forventes at stige fra 30,8 millioner i 2019 til 38, 1 millioner i 2050. De fleste plejearbejdere er kvinder, som ofte oplever dårlige arbejdsvilkår samt lave lønninger. Europas plejesektor er stærkt afhængig af lavt betalt migrerende arbejdstagere, hvoraf mange har forladt deres lande for bedre løn og vilkår i udlandet. [...] Når regeringen møder på arbejde efter sommerferien, vil den udenlandske arbejdskraft uden tvivl blive taget op igen, og jeg vil gerne opfordre til, at man ikke kun diskuterer beløbsgrænser, brancher og behov, men at man hæver sig lidt højere op i helikopteren og ser på det danske arbejdsmarked som helhed, og de udenlandske arbejdere som en naturlig del af den helhed. [...] Om man skal give nemmere adgang til arbejdstilladelsesophold - også for ikke-EU-borgere. [...] Danmark ændrer sig dag for dag, og det gør det danske arbejdsmarked også. Det er på høje tid, at regeringen og arbejdsmarkedets organisationer i fællesskab sikrer, at vi bevarer de systemer, aftaler og overenskomster som har skabt vores velfærdssamfund, og at vi samtidig er et åbent land, hvor alle mødes med respekt, fællesskab og solidaritet. [...] Uanset oprindelsesland, hudfarve eller religion.
Berlingske, s. 26-27 (02.08.2023)

Institutionelle anliggender

Frankrigs hårde højrefløj indtager traditionsrig avis
Information bringer en analyse af Tore Keller, avisens europakorrespondent. Han skriver blandt andet: "Milliardæren Vincent Bolloré gennemtrumfer ny højrekurs på Le Journal du Dimanche i håb om at profitere af dens seriøse ry. Men overtagelsen fik avisens journalister til at strejke i seks uger. Det var nok ikke den rareste første arbejdsdag, da Geoffroy Lejeune tirsdag mødte ind på avisen Le Journal du Dimanche (JDD). [...] I juni måned annoncerede Arnaud Lagardère, den snart tidligere ejer af avisen, at man ville indsætte Geoffroy Lejeune, en notorisk yderligtgående konservativ værdikriger med bånd til den yderste højrefløj, som ny topchef for avisen. Lejeune er kendt og berygtet, fordi han tidligere i år blev sparket på porten fra det nationalkonservative tidsskrift Valeurs Actuelles, vel at mærke, fordi han var for højreorienteret til dette medie. Nu skal han tegne kursen for omnibus-mediet JDD, som politisk traditionelt har hørt til midten af fransk politik og er en fast søndagstradition for mange franskmænd som læsestof til morgenkaffen. Den risikerer de nu at få galt i halsen. Udnævnelsen af Lejeune har medført seks ugers strejke blandt journalisterne med næsten total opbakning fra de ansatte. [...] Bolloré er ved at skabe et medieimperie på rekordtid, og JDD er en væsentlig del af den strategi. Det vil blive fulgt tæt, i hvilket omfang han lykkes med at bruge sine nye mediekanaler til at støtte det hårde højre ved først næste års valg til Europa-Parlamentet og sidenhen ved præsidentvalget i 2027. Og det sætter endnu engang fokus på det faktum, at 11 milliardærer kontrollerer 80 procent af aktiverne i fransk dagspresse, 60 procent af seerandelene på fransk tv og godt halvdelen af radiolytningen."
Information, s. 11 (02.08.2023)

Radikale i EU: Europas demokrati er under angreb indefra
Altinget tirsdag bringer et debatindlæg af Morten Helveg Petersen, MEP (R). Han skriver blandt andet: "Da Europa-Parlamentet forleden gik på sommerferie, kunne vi gøre det med to krystalklare pejlemærker i kufferterne. For det første ved vi nu, at det europæiske samarbejde formår at samarbejde, når det virkelig gælder. Vi har med stor succes samarbejdet om at løse store fælles udfordringer som covid-19-pandemien og energikrisen, og vi stod sammen da Putin bekendte kulør som en koldblodig krigsforbryder med demokratiets undergang som målsætning. [...] Og for det andet ved vi nu, at Europa skal kunne mere på egen hånd. [...] USA kan vi ikke uden videre bare tage for givet længere: Vi må for alt i verden slippe fortidens naive betragtninger om verdens tilstand. [...] Mit primære fokus bliver forhandlingerne om henholdsvis bygningsdirektivet og reformen af EU's el-marked. Danmark vil holde øje med udviklingen i EU's el-marked, for det bliver spillepladen for Danmarks CO2-neutrale økonomi, når vi om få år bliver nettoeksportører af grøn energi i en satsning, der skal bære fremtidens velfærd. [...] Mens vi i Europa-Parlamentet lykkedes med at hæve ambitionerne for energieffektivisering i vores bygninger, er der anderledes modstand i en del medlemslande, og det vil komme til udtryk i trilogforhandlingerne mellem medlemslande, kommissionen og Europa-Parlamentet hen over efteråret. [...] Mens Europa tager et træk mod højre, er det mit håb, at der indføres mekanismer i traktaterne, der effektivt kan sætte en stopper for, at nationalkonservative kræfter tilbageruller retsstat og demokrati. Ingen havde forudset i de tidligere traktatændringer, at demokratier på vej frem også kan rulles tilbage, sådan som vi har set det i Polen og Ungarn i denne periode. Retsstatsmekanismen, som giver mulighed for at smække pengekassen i, er Europa-Parlamentets fortjeneste, men det tog lang tid at få den bragt i spil. Retsstatsværdierne er Europas principielle fundament og selve grundlaget for vores eksistens og samarbejde. [...] Hvis demokratiet rulles tilbage, skal pengestrømme fra EU blokeres effektivt, hurtigt og hårdt. Den naive tro på at alle elsker demokrati er slut, og med nye medlemslande i horisonten, bliver det ikke mindre vigtigt, at vi har værktøjer til at forsvare demokratiet med - ikke mindst når angrebet kommer indefra."
Altinget, tirsdag (02.08.2023)

Rundt i dag
Kristeligt Dagblad skriver, at direktør og bestyrelsesmedlem Mette Glavind fylder i dag 60 år. Mette Glavind har været projektleder og styregruppemedlem i cirka 20 nationale og EU forsknings-, udviklings- og innovationssamarbejder og netværk fra 2000. Hun har været medlem af regeringens vækstteam inden for energi og klima i 2011-2012, medlem af EU's Advisory Group Horizon i 2013-2017 og medlem af repræsentantskabet for Realdania i 2014-2022.
Kristeligt Dagblad, s. 10 (02.08.2023)

Klima

DN: Vores natur skraber bunden i EU - manglende positiv naturhandling fra regeringen er alarmerende
Altinget tirsdag bringer et debatindlæg af Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Hun skriver blandt andet: "I øjeblikket er vi solide bundskrabere i EU. Intet sted i Europa er naturen så forpint som i Danmark, men alligevel har regeringen intet sat i gang for at ændre den situation. Tværtimod har vi lige været vidner til, hvordan Danmark, sammen med en række andre lande, havde held til at udvande EU's historiske og helt nødvendige indsats for at redde den europæiske biodiversitet. [...] Jeg sammenlignede i den forbindelse Danmark med det bagstræberiske land Polen, der i årevis har hængt i bremsen, når det kom til ansvarlig handling for klimaet. Forskellen mellem Danmark og Polen på naturområdet er imidlertid, at Polen allerede har en stor, rig og vild natur med tæt på 20 procent beskyttet natur. Danmark har blot sølle 8,3 procent og er ikke bare bundskraber i EU, men nærmest røget helt ud af kategori. [... ] I lyset af EU's mål om ti procent strengt beskyttet natur er det selvsagt ikke nok, men det er en start. [...] FN beder alle lande bidrage til 'De forenede nationers nye mål' om at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2030 ved at beskytte 30 procent af verdens land og vand i 2030, og EU rykker, trods Danmarks modstand, også. De gør det jo, fordi det er nødvendigt. Vi har i den grad brug for at se - positiv - naturpolitisk handling fra denne regering. Naturen har i den grad brug for handling. Giv os de naturnationalparker nu."
Altinget, tirsdag (02.08.2023)

Novozymes: Biosolutions har et stort klimapotentiale, som bliver begrænset af et fossilt paradigme i Danmark
Altinget tirsdag bringer et debatindlæg af Peter Steen Mortensen, Head of Global Public Affairs, Novozymes. Han skriver blandt andet: "Klima- og biodiversitetskrisens alvor må nu være åbenlyst for enhver. De fleste må nu også vide, at vi kun har syv år til at vende kurven for at afbøde effekterne af de enorme problemer, vi har skabt og forebygge en total nedsmeltning. Hvis vi skal i mål, skal vi lære at få mere ud af mindre ressourcer, og det er her biosolutions blandt andet kan spille en centrale rolle. [...] Naturens egne mekanismer er for mange en vigtig del af den grønne omstilling, men hvor og hvordan skal disse biosolutions bidrage til et mere bæredygtigt miljø og landbrug i fremtidens Danmark? [...] Hvis biosolutions som vi kender i dag udbredes på globalt plan, kan CO2-udledninger reduceres med 4,3 milliarder tons i 2030, hvilket svarer til otte procent af den samlede udledning. [...] Biosolutions skal i dag passe ind i et fossilt paradigme grundlagt på kul, olie og gas. Anvendelsen af enzymer og mikroorganismer øger udbytter, sparer energi og vand og kan desuden erstatte fossile kemikalier. [...] Den helt store udfordring i EU og dermed også Danmark er, at biosolutions i dag skal passe ind i et forældet regelsæt; et fossilt paradigme grundlagt på kul, olie og gas. Der skelnes ikke mellem det biologiske og det fossilt baserede. Det er en udfordring, at biosolutions tvinges til at passe ind i et system, som ikke tager højde for løsningernes sande karakter, som bæredygtige, bionedbrydelige og cirkulære. Det betyder også, at der er en betydelig risiko for, at Danmark og EU sakker bagud i forhold til hurtigere at få nye innovative biologiske løsninger sat i spil i den grønne omstilling. Det kan for eksempel tage helt op til otte år at få godkendt biologiske plantebeskyttelsesmidler i EU, mens amerikanerne klarer det på blot to-tre år. [...] Biosolutions er desværre ikke anerkendt som en grøn teknologi i EU-Kommissionens foreløbige udspil til NZIA. Heldigvis har IRA fået EU til at trække i arbejdstøjet, og EU's modsvar har været EU-Kommissionens 'Net Zero Industry Act' (NZIA) og 'Strategic Technologies for Europe Platform' (STEP). Disse udspil er skridt i den rigtige retning, og det byder vi varmt velkommen. [...] Novozymes og resten af biosolutions-sektoren er klar til at bidrage til både den grønne omstilling samt at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark. Vi opfordrer derfor til, at der igangsættes nødvendige indsatser for sektoren. Vi kan få meget mere ud af mindre, hvis vi tænker os om nu og udnytter den stærke danske tradition for offentlige-private samarbejder."
Altinget, tirsdag (02.08.2023)

Naboskabspolitik

Dyster fortid bag et historisk møde mellem to præsidenter
Fortiden trækker stadig dybe spor mellem Ukraine og Polen, hvor massakrerne under Anden Verdenskrig i Vestukraine kostede tusindvis af polakker livet, og fortsat er en vigtig del af Polens historie. Sidste måneds møde mellem Polens præsident, Andrzej Duda, og Ukraines Volodymyr Zelenskyj i katedralen i den vestukrainske by Lutsk markerede dog et vigtigt skridt i den historiske forsoning mellem de to lande. En forsoning, der er væsentlig, i forhold til en mulig optagelse af Ukraine i EU. Volodymyr Zelenskyj slog den forsonlige tone an: "Sammen ærer vi alle de uskyldige ofre for Volyn (massakren, red.). Mindet forener os. Sammen er vi stærkere," sagde han. Trods de bitre minder har Polen i årevis været allieret med Ukraine, og siden Ruslands invasion af Ukraine har Polen ydet stor bistand både humanitært og militært.
Jyllands-Posten, s. 10 (02.08.2023)

Socialpolitik

DAC-formand: Der er brug for at bruge mere udviklingsbistand på at tiltrække private investeringer
Blot 2-3 procent af den samlede ulandsbistand bliver brugt til at tiltrække privat kapital og investeringer til udviklingslandene, hvilket er alt for lidt ifølge Carsten Staur, formand for OECD’s komité for udviklingsbistand, DAC, som EU er med i. Det skriver Altinget onsdag. "Der er brug for, at man bruger mere af udviklingsbistanden på at mobilisere private midler. Ikke ekstreme mængder, men noget mere end vi gør i dag," siger Carsten Staur og fortsætter: "I øjeblikket er det måske to eller tre procent, af den samlede bistand som bliver brugt til at mobilisere privatsektormidler. Hvis det kan øges til fire eller fem procent, vil effekten være meget stor." OECD's udviklingsbistandskomité bestemmer ikke, hvordan medlemslandene bruger bistanden, men det er her de drøfter spillereglerne for den offentlige bistand. Derfor er det også i OECD-DAC, de diskuterer, hvordan pengene anvendes bedst. Generelt er der større interesse for at investere i mellemindkomstlande, hvor investeringerne typisk er mere sikre, men det er vigtigt at have fokus på lavindkomstlandene, som er udfordrede i forhold til at tiltrække investeringer.
Altinget, onsdag (02.08.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
2. august 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark