Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information2. marts 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser onsdag den 2. marts 2022



Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU slår ned på milliardærer og TV-værter, der er knyttet til præsident Putin
Flere af dagens aviser skriver om Ruslands krig i Ukraine og de sanktioner, som Vesten og store dele af verden har indført mod Rusland. Berlingske og Information skriver, at der mandag aften blev tilføjet yderligere 26 navne til listen af personer, som bliver mødt med sanktioner. Fra EU lyder det, at disse sanktioner vil ramme "Putins elite". "Med disse yderligere sanktioner går vi efter at ramme alle, som spiller en betydelig økonomisk rolle i forhold til at støtte Putins regime og drager finansiel nytte af systemet. Disse sanktioner vil ramme formuerne hos Putins elite. De, der har muliggjort invasionen af Ukraine, kommer til at betale for deres handlinger," lød det fra Josep Borrell, EUs udenrigspolitiske chef. Det er ikke kun erhvervsfolk og oligarker, der er med på EUs sanktionsliste, men også dem, der har muliggjort eller bakket op om invasionen af Ukraine. EUs sanktionsliste bestod efter mandagens udvidelse af 680 personer og 53 selskaber. Foreløbig har USA og Storbritannien ikke matchet EU's skærpede sanktioner. Særligt den britiske reaktion er bemærkelsesværdig, fordi russiske rigmænd har enorme milliardbeløb placeret i britiske aktiver. Indtil mandag var blot otte personer omfattet af Storbritanniens sanktioner, mens ti er ramt af de amerikanske.

Jyllands-Posten skriver om en ny måling, der viser, at størstedelen af amerikanere støtter sanktioner mod Putin. Ifølge ABC News og avisen Washington Post støtter 67 procent af landets borgere den amerikanske præsident Joe Bidens økonomiske sanktioner mod Rusland.

I Jyllands-Posten kan man læse om, hvordan sanktioner kan ramme Carlsberg i Rusland. Professor i Ruslandstudier ved Aarhus Universitet, Jeremy Morris, forudser, at russerne skrifter ølmærke, hvis de får færre penge mellem hænderne. "Danske virksomheder har et stærkt fodfæste i Rusland. Mange russere drikker for eksempel Carlsberg. Det betyder, at sanktioner potentielt er et stort slag mod, hvad der er et relativt stort marked for Europa," siger han. Det østeuropæiske marked, hvor Rusland og Ukraine hidtil har været de største, stod i 2021 for 25 procent af Carlsbergs samlede indtjening. I Rusland har Carlsberg otte bryggerier og over 8.000 ansatte, og Carlsbergs bryggeri Baltika har en stor markedsandel i Rusland.

Jyllands-Posten skriver, at rederiet Mærsk stopper al fragt til og fra Rusland. Den danske rederikoncern oplyser i en meddelelse, at den sætter nye bestillinger på containerfragt i landet på pause. Det gælder både søfragt og landtransport. Beslutningen kommer som konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine og de stramme økonomiske sanktioner, som EU, USA og Storbritannien har indført. "Stabiliteten og sikkerheden af vores aktiviteter bliver allerede direkte og indirekte påvirket af sanktioner, og derfor suspenderer vi midlertidigt alle nye bookinger af sø- og landfragt til og fra Rusland med undtagelse af fødevarer, medicin og nødhjælp. Suspenderingen gælder alle russiske havne," lyder det fra Mærsk om beslutningen. De seneste dage har en stribe store internationale virksomheder trukket sig fra Rusland som reaktion på angrebet på Ukraine. Foruden Mærsk har konkurrenterne MSC, Hapag-Lloyd og ONE også lukket for nye bookinger. Det samme gælder de store logistikselskaber DHL, UPS og Fedex.

Børsen skriver, at mange danske virksomheder er fanget i et dilemma om, hvor langt de skal gå for at vise deres støtte til Ukraine. Henrik Poulsen, næstformand i Carlsberg, mener, at man skal afvente slutspillet, før man kan forholde sig til effekterne. "Der vil naturligvis være en række mulige effekter på forretningen, men der er stadig meget usikkerhed om, hvad det konkret kommer til at betyde. Man har brug for at vide, hvad er egentlig slutspillet, inden man som virksomhed for alvor kan forholde sig til effekterne, så det kan tage noget tid," siger han og tilføjer: "Det er vigtigt, at man navigerer i situationen, søger noget sigtbarhed og til en start holder fokus på medarbejdernes sikkerhed og gør, hvad man kan for at hjælpe medarbejderne i Ukraine, som er et relativt stort marked for Carlsberg og med mange medarbejdere."

Børsen skriver, at Danske Bank fortæller, hvordan deres største kunder lige nu er påpasselige med, hvordan de skal agere på det russiske marked. "Normalt tager det noget tid, inden sanktioner kommer op at køre, men i dette tilfælde er det gået ekstremt hurtig med at stemme dem igennem politisk. Samtidig er der imidlertid usikkerhed om, hvad sanktionerne konkret medfører, og for eksempel hvilke banker der bliver ramt, og derfor er der stor tilbageholdenhed, da virksomhederne forsøger at nedbringe eksponeringer mod Rusland og naturligvis ikke vil risikere at overtræde sanktioner, siger Bo Wetterstein, chef for Large Corporate Banking i Danske Bank.

Jyllands-Posten skriver, at briterne vil lukke deres havne for russiske skibe og at Danmarks regering arbejder på et europæisk forbud mod anløb af russiske skibe. I forvejen er EU's luftrum blevet lukket for russiske fly, og nu kan turen så komme til havnene. I Storbritannien er man allerede i gang med at lukke ned for ankomst af russiske fartøjer. Mandag sendte den britiske transportminister, den konservative Grant Shapps, et brev til alle landets havne, hvor han bad dem om at afvise russiske skibe. "Danmark arbejder aktivt for, at EU tager en samlet beslutning om at lukke sine havne for russiske fartøjer. Det tog udenrigsministeren også op, da der blev afholdt møde blandt EU's udenrigsministre søndag aften," lyder det fra Udenrigsministeriet.

I Berlingske kan man læse en kommentar af avisens økonomiske redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Alle føler et stort behov for at støtte Ukraine og straffe Rusland. De indførte sanktioner bør nu have lov til at vise deres virkning, uden at vi går helt i selvsving. For både vi selv og Ukraine er bedst tjent med et økonomisk stærkt Europa. [...] Ved at blokere for den finansielle sektors adgang til fremmed valuta har sanktionerne udnyttet russernes frygt for, at deres penge og opsparinger mister værdi. Rublen er kollapset, men selv en rente på 20 procent kan ikke tiltrække kapital. Nu skal eksportvirksomheder så tvangskonvertere store dele af den indtjente valuta, og der er restriktioner på kapitaludførslen. Begge dele er tegn på russisk panik. [...] Ukraines præsident presser naturligt nok på for mere og mere, men vi skal holde hovedet koldt. De nuværende sanktioner og en minimering af køb af russisk olie, kul og naturgas kan sandsynligvis vælte russisk økonomi, uden at der opstår en dolkestødslegende blandt russiske nationalister om Vestens ondskab, og uden at russerne føler sig tvunget til at samles om præsident Vladimir Putin. Eller at Putin selv går helt amok. [...] Hvis energipriserne holder sig på de nuværende niveauer i en længere periode, vil Europa permanent tabe produktion, velfærd og arbejdspladser. Alle energikrævende virksomheder er i farezonen; der har de senere år været en udflytning af kemisk industri fra Tyskland til USA på grund af energiomkostninger, for USA har rigelig med forholdsvis billig naturgas. Flytter produktionen fra Tyskland og Italien, vil det også ramme de mange danske underleverandører. Det vil reducere Europas vækstpotentiale. [...] Lad os huske på, at Ukraine på den anden side af den russiske besættelse vil få brug for massiv hjælp og ikke mindst at blive trukket tættere på EU, måske med en mulig (lang) vej mod et medlemskab. Et økonomisk stærkt EU er en forudsætning for, at et ukrainsk medlemskab overhovedet kan komme på tale."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Laurits Lindegaard, forretningsudvalgsmedlem i Radikal Ungdom. Han skriver blandt andet: "I størstedelen af mit liv har krig i Europa virket utænkeligt, men nu er det et mareridt, som vi alle er vågnet op til. [...] Truslen fra øst er nemlig ikke kommet snigende over natten. Den er kommet krybende tættere på år efter år. Alligevel er de europæiske stater fortsat med at lade store dele af deres energiforsyning være afhængig af et tyrannisk regime i Moskva. [...] Min generation skal nu bøde for, at man ikke tidligere i EU tog de nødvendige skridt til at løsrive os fra russisk energi. [...] Energiforsyning er nu for alvor blevet sikkerhedspolitik, og når en magtgal despot i Moskva kan styre adgangen til varme og strøm ude i de europæiske dagligstuer, så har vi et problem. Derfor bør man fra europæisk side snarest muligt fremlægge en plan, som skitserer vejen ud af en energiafhængighed af Rusland. [...] En afkobling af europæisk energi fra russiske brændsler vil ikke alene styrke europæisk sikkerhed, men vil også yde et vigtigt bidrag til at sikre en hurtigere grøn omstilling. For den energi, vi i dag får fra Rusland, skal jo komme et sted fra."

Niels Fuglsang (S), medlem af EU-Parlamentet, skriver i en kommentar blandt andet: "Tysklands kansler, Olaf Scholz, har efter Ruslands invasion af i Ukraine gjort det klart, at gasledningen Nord Stream 2 skal bremses. Det er fornuftigt og på tide, for Europa har ingen interesse i at gøre sig endnu mere afhængig af russisk gas, end vi er i forvejen. Energipolitik er nemlig sikkerhedspolitik. Europa bør satse på at blive selvforsynende med vedvarende energi hurtigst muligt. [...] Vi har flere gange i Europa-Parlamentets energiudvalg, hvor jeg har plads, diskuteret Nord Stream 2-ledningen. Bølgerne er gået højt. Jeg er som de fleste af mine kollegaer lodret imod ledningen, fordi de ser problemer i, at Putin med den nye ledning - modsat i dag - vil kunne stoppe gasleverancerne til Østeuropa og samtidig fortsætte leverancerne til Tyskland. Dermed får Putin flere kort på hånden, hvis han vil sætte de østeuropæiske lande under pres. [...] Vi bør indse, at vores bedste kort mod Putin - og andre diktatorer for den sags skyld - er en energipolitik, der gør os uafhængig af deres sorte energi. [...] I disse dage forhandler vi en række lovforslag i Europa-Parlamentet, der skal hæve prisen på fossil energi via EU's CO2-kvotesystem, lægge afgifter på import af sort energi via en klimatold, sætte lovkrav til, hvor meget den vedvarende energi skal udbygges, og sætte bindende mål for, hvor meget vi skal spare på energien. Jeg er selv Europa-Parlamentets chefforhandler på sidstnævnte lov om energieffektivitet. Og jeg foreslår bindende krav til årlige energibesparelser og til, at vi udfaser naturgas som opvarmning i offentlige bygninger og skifter naturgasfyr ud med de langt mere effektive varmepumper."

Politiken bringer en analyse skrevet af Henrik Braad Jacobsen og Jeppe Laursen, begge journalister på avisen. I den kan man blandt andet læse: "Dusinvis af russere sidder i toppen af international idræt - flere af dem har tætte bånd til præsident Putin, viser en gennemgang. Modsat atleter er de ikke udelukket fra sporten efter Ruslands invasion. [...] I kølvandet på Putins invasion af Ukraine vækker det derfor kritik, at talrige russere fortsat sidder på magtfulde poster i den globale sportsverden, mens stadig flere russiske atleter til gengæld bliver bandlyst fra at konkurrere. [...] Det er altså usikkert, hvor mange russiske ledere der ryger ud af den internationale idræt. Efter invasionen af Ukraine er to centrale figurer dog trådt til side. I fægteforbundet har præsident Alisher Usmanov - en oligark tæt på Putin - midlertidigt suspenderet sig selv, efter at EU har indført sanktioner mod ham. Det er han, indtil 'retfærdigheden er genoprettet', som han udtrykker det. Og i judo har Sergey Soloveychik, europæisk formand og international vicepræsident, forladt sine poster for at 'bevare fællesskabet'."
Kilder: Berlingske, s. 8, 16; Information, s. 8; Jyllands-Posten, s. 7, 8, 10, 12; Børsen, s. 6-7, 14

Udenrigspolitik: Invasionen af Ukraine: Zelenskij appellerer til EU
Flere aviser skriver om, hvordan Ukraines præsident Zelenskij tirsdag talte direkte til EU-Parlamentet, hvor han blandt andet opfordrede EU til at optage Ukraine som medlem af unionen. "Vi kæmper for vores rettigheder. For vores frihed. For vores liv. Og lige nu kæmper vi for den rene overlevelse, og det er den største motivation. Men vi kæmper også for at være medlem af den europæiske familie. Vi viser folk i dag, at det er det, vi er," sagde Zelenskij blandt andet. Det har længe været et ønske fra Ukraine at blive en del af EU, men ifølge flere iagttagere er der uenighed om optagelsen af landet. Ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen har invasionen af Ukraine bragt landet tættere på Europa. "Ingen her i dette rum kan betvivle, at et folk, som står så modigt op for vores europæiske værdier, hører til i vores europæiske familie," sagde hun i en tale efter Zelenskijs. EU-parlamentarikerne kvitterede med at bakke op om at fremskynde processen, så Ukraine kan blive medlemsland. Problemet er bare, at ingen af dem kan levere på det. For følelser, politik og krigshandlinger ændrer ikke ved, at EU er et samarbejde baseret på klare regler. Og der findes ingen hasteprocedure for at blive medlem i EU's traktater. Det seneste land, der blev medlem af EU, var Kroatien i 2013, og det tog 10 år. Ukraine er langt fra at leve op til kriterierne endsige de samarbejdsaftaler, som landet lavede med EU i 2014, om at bekæmpe korruption og tilnærme sig de europæiske spilleregler.

Børsen har talt med Marlene Wind, professor ved Københavns Universitet, og Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, om Ukraines ønske om optagelse i EU. "Først og fremmest kan man sætte en proces i gang og give noget håb og perspektiv om et medlemskab senere hen, men hvis EU vælger at give Ukraine officiel status som kandidatland, så skal man også mene det. Sporene skræmmer fra Tyrkiet, som blev lovet optagelse og blev slemt skuffet. Det er ikke en gratis omgang," lyder det fra Lykke Friis. I stedet for et fuldt medlemsskab af EU til Ukraine med det samme foreslår Marlene Wind, at man indtil eventuelle optagelsesforhandlinger i fremtiden kan hjælpe Ukraine på andre måder. "Man kan øge den fri bevægelighed og udveksle arbejdskraft. Man kan give gradvis adgang til det indre marked og oprette en toldunion. Der er mange muligheder. Vi har jo også andre lande, som står udenfor men følger EU's regler," siger hun.

I en analyse på Altinget skriver EU-redaktør Rikke Albrechtsen tirsdag blandt andet: "Den ukrainske beslutning om officielt at stille sig op i køen til EU-medlemskab blev hilst velkomment af præsidenterne fra Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Letland og Litauen, Polen, Slovakiet og Slovenien. Det er de lande, som i årevis har skubbet på for at kunne give Ukraine og andre af de såkaldte Østlige Partnerskabslande et reelt europæisk perspektiv. [...] Ukraine er mildest talt ikke Island. Det er det fattigste land i hele Europa. Det har enorme problemer med korruption og bliver i den årlige klassificering af verdens demokratier fra Freedom House betegnet som et kun ”delvist frit” demokrati med en score langt under noget EU-land. Selv Ungarn, der efter mere end et årti med systematisk udhuling af de grundlæggende demokratiske spilleregler har fået samme mærkat, klarer sig bedre. [...] Det bliver lederne fra de 27 EU-lande nødt til at tage bestik af, når de skal svare Selenskijs indtrængende anmodning om en hurtig indtrædelse, som både han, hans udenrigsminister og justitsminister har gentaget i offentligheden på daglig basis, mens missilerne er regnet ned over deres land. [...] Men faren er, at man får givet løfter til ukrainerne, som man ikke på nogen realistisk vis vil kunne indfri, simpelthen fordi landet er lysår væk fra at leve op til et eneste af de såkaldte Københavns-kriterier, der er basis for medlemskab, og som kræver holdbare demokratiske institutioner, respekt for mindretal og en fungerende, robust markedsøkonomi."
Kilder: Information, s. 6-7; Politiken, s. 1,4; Kristeligt Dagblad, s. 5; Børsen, s. 23; Altinget, tirsdag

Udenrigspolitik: Ekspert om russisk gaskontrakt: Ørsted har en mulighed
Flere af dagens aviser skriver om problematikken omkring Ørsteds import af gas fra Rusland. Ørsted er under beskydning for at have bundet sig til at aftage årligt op mod 2 milliarder kubikmeter gas fra det statsejede russiske Gazprom frem til 2030. Rasmus Grønved Nielsen, forsker i forvaltningsformueret, mener, at Ørsted "sidder med aben på skulderen". "Hvis lovgivningsmagten besluttede sig for at intervenere med eksempelvis et forbud mod import af russisk gas, ville Ørsteds aftale med Gazprom blive ugyldig. Men det afskærer ikke Gazprom fra at sagsøge såvel Ørsted som den danske stat. Udfaldet af disse potentielle retssager kan man ikke sige noget sikkert om på forhånd," siger han til Jyllands-Posten. Hvis der indføres et importforbud er man hos Ørsted klar til at rive kontrakten i stykker. "Med tydelige og vidtrækkende politiske sanktioner er vi i vores gode ret til at hævde force majeure på kontrakten. Alle potentielle sanktioner i EU-regi eller på nationalt plan, som påvirker gasforsyningen, vil modtage vores fulde støtte, og vi vil handle på dem øjeblikkelig," lyder det i en skriftlig kommentar fra administrerende direktør Mads Nipper. Et politisk flertal har afvist muligheden for dansk enegang i spørgsmålet om et importforbud. "Dansk enegang vil ikke gøre nogen forskel. Den gas, der flyder til Danmark i dag, vil så bare ryge ud på det åbne marked, hvor vi så måske ender med at købe den. Derfor er løsningen, at Danmark skal arbejde for, at de russiske gasleverancer bliver omfattet af EU-sanktionerne," siger finansordfører i SF, Lisbeth Bech-Nielsen.

Berlingske skriver, at flere store investorer mener, at det er afgørende, at vi i Europa og Danmark bliver uafhængige af russisk naturgas så hurtigt som muligt. "Alle i vores samfund vil gøre alt for at hjælpe ukrainerne og alt for at få fjernet relationerne til Rusland. Jeg er slet ikke i tvivl om, at Mads Nipper har det samme ønske om at fjerne de russiske relationer. Jeg er også sikker på, de finder en god og balanceret løsning på situationen, men det er ikke sikkert, man lige finder den på en uge eller to," siger Jesper Hjulmand, chef i den sjællandske energikoncern Andel, der ejer Ørsted-aktier for godt 18 milliarder kroner. Også PFA Pension med Ørsted-aktier for omkring 1,8 milliarder kroner har tillid til, at Ørsted kan håndtere den nuværende situation. "Denne tragiske situation viser endnu en gang, hvor vigtig omstillingen er i forhold til Europas afhængighed af fossil energi. Vi har tillid til, at Ørsted har kapaciteten til at håndtere kompleksiteten ved de forhold, der er opstået," lyder det fra Kasper Lorenzen, investeringsdirektør i PFA Pension.

Børsen bringer en nyhed med overskriften "Brud på Ørsted-kontrakt kan risikere at forgylde Gazprom", hvor man blandt andet kan læse, hvordan det kan risikere at komme Gazprom til gode, hvis Ørsted vælger at opsige kontrakten. Marie Münster, professor i energiplanlægning ved DTU, vurderer, at det formentligt ikke vil få den store effekt for Gazprom og importen af russisk naturgas, hvis Ørsted skulle ende med at opsige aftalen, som det ser ud nu, hvor der ikke er EU-sanktioner mod russisk naturgas. "Hvis Ørsted bryder den kontrakt, så bliver de, fordi de er bundet af kontrakten, formentligt tvunget til at betale alligevel. Det, der herefter kan ske, er, at vi så skal købe den gas, vi her og nu har et behov for på det europæiske gasmarked. Det marked er begrænset, og et eller andet sted i det marked vil der flyde den gas fra Gazprom ind alligevel," siger hun til Børsen.

Jyllands-Posten bringer en analyse skrevet af Michael Stenvei og Niels Sandøe, journalister på avisen. De skriver blandt andet: "I 2010 satte Dong Energy - i dag Ørsted - pavestolt ord på en kæmpe gaskontrakt med Gazprom midt i den sibiriske ødemark. Nu kæmper Ørsted for at komme ud af kontrakten. [...] Efter en mellemlanding i Moskva og et besøg i et spektakulært Gazprom-hovedkvarter, hvor parkeringspladsen var domineret af sorte luksusbiler - primært Mercedes - med sorttonede ruder, gik turen til byen Novy Orengoj i Yamalregionen, der ligger tre en halv times flyvetur vest for Moskva og alene er etableret på grund af det russiske gaseventyr. [...] Selv om det var Dong Energy, der inviterede, var det tydeligt, at Gazprom var den egentlig vært på turen. Det blev blandt andet tydeligt under den obligatoriske banket på det lokale Hotel Ural, hvor Gazprom-repræsentanten i Novy Orengoj var omdrejningspunktet for alle skåltalerne. [...] Faktisk underskrev Gazprom og Dong Energy den første aftale om levering af russisk gas i juni 2006, og med endnu en aftale i 2009 var banen kridtet op, til at Dong Energy frem til 2030 ville kunne sælge russisk gas til blandt andet danske gaskunder. [...] Ørsteds mangeårige samarbejde med Gazprom har været en sur-sød forretningsrejse, der ud over den nuværende russiske invasion af Ukraine har budt på økonomiske ned- og opture i milliardklassen."

I en analyse i Berlingske skrevet af økonom og forfatter Simon Johnson, kan man blandt andet læse: "Hver eneste dag sender EU, Storbritannien og USA i snit en halv milliard dollar til Rusland for olie og gas. Men der er god grund til at tro, at Rusland ikke ville kunne modstå en embargo mod sine energiprodukter. [...] Vi må ikke undervurdere, hvad effekten af Ruslands invasion af Ukraine formentlig bliver. Verden står nu midt i et geopolitisk regimeskifte, som vil få dybe økonomiske og finansielle konsekvenser, og de fleste af dem bliver svære at håndtere med de redskaber, vi har nu. Det korte af det lange er, at Vesten har været for længe om at erkende, hvor farlige den russiske præsident Vladimir Putins intentioner er. For millioner af ukrainere er den fortsatte pengestrøm med til at finansiere en tragedie. [...] Kina køber 28 procent af Ruslands olie, men kun fem procent af petroleumsprodukterne og 1,1 procent af gassen. EU køber 63,9 procent af Ruslands gas, mens Storbritannien køber andre 4,5 procent."

I Ekstra Bladet kan man læse et debatindlæg af Troels Mikkelsen fra Helsingør. Han skriver blandt andet: "Lad mig indledningsvis sige, at jeg er overbevist tilhænger af EU. Alligevel er jeg 100 procent enig med Eva Flyvholm fra Enhedslisten, der i et interview i forgårs udtrykte, at Danmark snarest bør forbyde salg af russisk gas. Mere præcist at Danmark bør rive Ørsteds kontrakt med russiske Gazprom i stykker. [...] Den danske stat har aktiemajoriteten i Ørsted og kan derfor handle uden hensyn til andre lande. At afvente enighed med de øvrige EU-lande kan blive en langvarig proces, da adskillige af disse lande også er afhængige af russisk gas. Danmark bør derfor gå i front uden at afvente resultatet af forhandlinger i EU og forbyde russisk gas i herhjemme nu."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10-11; Berlingske, s. 7, 9; Børsen, s. 10; Ekstra Bladet, s. 20

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: EU og techgiganter vil forbyde Putins propaganda
EU har besluttet, at de russiske statsmedier Russia Today (RT) og Sputnik skal bandlyses i det europæiske medielandskab, skriver Jyllands-Posten og Børsen. "Vi vil forbyde Kremls mediemaskine i EU. Russia Today og Sputnik og deres filialer vil ikke længere kunne sprede deres løgne for at retfærdiggøre Putins krig og skabe splittelse i vores union," sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen. Christiern Santos Rasmussen, ph.d.-studerende ved European University Institute i Firenze og ekspert i russisk desinformation, forklarer, at RT og Sputnik er "flagskibene i den russiske statspropaganda og desinformationskampagner" og derfor vil det være en sten i skoen på Putin, da det påvirker russernes mulighed for at komme med deres forklaring på virkeligheden. "Det har en tendens til at sprede desinformation og informationer, som er meget pro-russiske. De hiver folk og kilder ind fra Vesten i deres studier, folk, som ikke nødvendigvis bruges af andre medier, fordi de ikke anses for at være eksperter. Det er mest af alt polemikere, der bidrager til at skabe en stemning af, at Vesten er i forfald, moralsk og fysisk," siger han ifølge Jyllands-Posten. Christiern Santos Rasmussen forventer, at Rusland vil komme med et modsvar, som kan betyde, at vi ender med at lukke det russiske folk ude fra meget vigtige informationskilder. "Ruslands statscensur har allerede forsøgt at lukke for adgangen til vestlige medier, Twitter og Facebook," siger han.

Børsen skriver, at den amerikanske softwaregigant Google blokerer for russiske statsejede medier via streamingtjenesten Youtube. “På grund af den igangværende krig i Ukraine blokerer vi Youtube-kanaler forbundet til RT og Sputnik i hele Europa med øjeblikkelig virkning,” skriver Googles europæiske afdeling via Twitter tirsdag formiddag. Mandag meddelte den amerikanske streamingtjeneste Netflix i en erklæring, at de nægtede at sende russiske statslige tv-kanaler i landet. “I betragtning af den nuværende situation har vi ingen planer om at tilføje disse kanaler til vores tjeneste,” sagde Netflix til CNN Business.

Berlingske bringer en kommentar af Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, som blandt andet skriver: "I Vesten har russisk disinformation og propaganda længe bekymret politikere, og EU er nu klar til at forbyde statslige russiske medier. I Storbritannien hænger propagandakanalen RTs sendetilladelse også i en tynd tråd. Men er det klogt at demokratier forbyder diktaturstaters propaganda? Det klare svar er nej. Helt principielt er det ekstremt farligt at lade staten - og i særdeleshed en overstatslig organisation som EU - diktere, hvad der udgør propaganda og disinformation. I den nuværende situation vil mange givetvis have stærk sympati for EUs planer om at slå ned på Putins propaganda, men et sådant værktøj vil også kunne bruges i alle mulige andre sammenhænge fremadrettet. Det skal også ses i lyset af, at EU-Kommissionen allerede lægger op til, at hadsk tale skal gøres til en EU-forbrydelse som defineres på EU-niveau, ligesom EU er i gang med at vedtage regler for kontrol med indholdet på sociale medier. Dermed lægger EU op til at give sig selv drastisk kontrol over ytringsfriheden i 27 europæiske demokratier. Men der er også mere pragmatiske grunde til at modsætte sig EUs planer. Overalt i Vesten går folk på gaden i protester mod Putin, og det folkelige pres har fået europæiske demokratier til at ændre radikal kurs i sikkerhedspolitikken på ganske få dage. [...] Det er med andre ord selve ytringsfriheden og den uhindrede adgang til information, der har været en af de væsentligste modgifte over for russisk disinformaiton og drivkræfter i forhold til at forene modstanden mod russisk aggression. Den modgift bliver udvandet, hvis Europas demokratier tyer til selv en ultra light-version af Putins hang til censur og propaganda."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 6; Børsen, s. 16; Berlingske, s. 26

Migration: EU: Efter Putins invasion er Europa truet af den største flygtningekrise siden 1945
EU advarer om, at Putins krig risikerer at tvinge over syv millioner mennesker på flugt, skriver Jyllands-Posten. Det vil i givet fald betyde, at krigen vil overgå migrationskrisen i Europa i 2015 og udløse den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig. Ifølge FN er over en halv million mennesker flygtet ud af Ukraine siden den russiske invasion i sidste uge og FN appellerer til, at der sendes 1,1 mia. dollars til humanitære behov i Ukraine over de næste tre måneder, da omkring 12 mio. ukrainere mangler akut hjælp til basale fornødenheder såsom fødevarer, husly og beskyttelse.

Jyllands-Posten bringer en analyse af international korrespondent Marie Louise Albers, som blandt andet skriver: "Allerede på krigens dag ét, hvor de første utrolige billeder af kilometer lange bilkøer ud af Kyiv og ved grænseovergangene til nabolandene rykkede ind i de europæiske tv-stuer, tog EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, de utvetydige ord i sin mund. "Vi er helt klar til dem. Og de er velkomne," sagde hun fra Bruxelles om de ukrainske flygtninge, der siden er strømmet ind over grænsen til nabolandene. [...] Der er flere grunde til, at Europa denne gang taler med én klar stemme, når det kommer til at tage imod flygtninge, i modsætningen til under flygtningekrisen i 2015-2016, der skabte en sjældent set splid mellem unionens medlemsstater. Først bør det understreges, at de to flygtningekriser er forskellige. I 2015 var Europa mere eller mindre uforberedt på ankomsten af hundredtusindvis af illegale flygtninge og migranter, primært fra mellemøstlige lande. Denne gang er det anderledes. EU og særligt de fire medlemslande, der grænser til Ukraine - Polen, Ungarn, Slovakiet og Rumænien - samt Moldova har i måneder og uger op til Putins invasion beroliget deres befolkninger med, at forberedelser var sat i værk, og at man denne gang står bedre rustet til opgaven med at hjælpe millioner af flygtninge på flugt. Ingen nabolande har lukket grænsen for ukrainske flygtninge, tværtimod. De har følt sig velkomne. Og frivillige er strømmet til for at hjælpe ukrainere med et lift videre fra grænsen, tag over hovedet, varmt mad, tøj og omsorg. [...] Putin havde givetvis troet, at så voldsomme flygtningestrømme, som vi ser fra Ukraine lige nu, ville få EU-landene til at strides. Få sammenholdet til at smuldre. Men han tog fejl."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 6, 8-9

Sikkerhedspolitik: Han skal fjernes af sine egne
Militærforsker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen og Ruslandsekspert og seniorforsker ved DIIS Flemming Splidsboel, mener begge, at hvis Putin skal fjernes fra magten, så skal det komme indefra. Det kan enten være Putins nærmeste eller den almindelige russiske borger. Flemming Splidsboel mener at det er et usandsynligt scenarie, at en anden stat, eksempelvis USA, ville kunne likvidere Putin og dermed fjerne ham fra magten. "Der ville komme en ny præsident i Rusland med det samme - og man ved ikke, hvordan vedkommende ville reagere. Det kunne meget vel være, at han ville sige, 'det skal de ikke slippe af sted med', og så ville Rusland affyre deres atomvåben mod USA," siger Flemming Splidsboel. Militærforsker Anders Puck Nielsen er enig og mener, at den eneste mulighed ville være, at det skulle komme indefra ved eksempelvis et internt kup. "Men det bliver svært. For Putin har jo brugt hele sin regeringstid - og før det - på at opbygge et system, der er loyalt mod ham. Der er alle mulige mekanismer i systemet, der skal opdage og forhindre kup og modarbejdelse af ham," siger Anders Puck Nielsen. Hvis det ikke bliver Putins nærmeste, som ender med at skubbe ham af pinden, så ser Flemming Splidsboel en folkerevolution blandt det russiske folk som en mulighed i fremtiden. "Hvis han bliver siddende i længere tid, så kan den almindelige russer godt gennemtvinge en forandring," siger Splidsboel og fortsætter: "Lige nu bliver det russiske folk banket af militæret, hvis de går et par hundrede ned og demonstrerer. Men hvis de er 5.000 eller 50.000, så kan de ikke allesammen få bank. Det er den koordination, der kan være svær, men nødvendig."

Information bringer en kommentar af Peter Pomerantsev, sovjetiskfødt britisk journalist og forfatter, som blandt andet skriver: "Putins 'indflydelsessfære' kan være mere eller mindre omfattende. Den kan betyde russosfæren, de omkring 100 millioner russisktalende, der bor uden for Ruslands grænser, deraf en del i EU. Eller det kan betyde den mystiske idé om et 'enkelt folk', der omfatter Rusland, Ukraine og Belarus. Den kan også inddrage en del af Centraleuropa, de lande, som ifølge Ruslands udenrigsministerier var "forældreløse" ved Sovjetunionens opløsning, og som nu, antydes det, har at vende tilbage til Moskvas kvælende favntag. [...] Det kunne måske være en trøst at tænke på Putin som bare en eksponent for regression til fortiden - men hans ambition er, at hans eget verdensbillede skal dominere fremtiden, og at hans tankegang skal normaliseres. Han tænker ikke kun i det 'nære udland'. Han truer allerede nu Finland og Sverige. Hans projekt er at angribe sine store modstandere - EU, Storbritannien og USA - på alle slags måder, der kan svække os og lægge ham vejen åben. Han har gjort det i årevis ved at gøre EU afhængig af sin energi, Storbritannien af hans korruption, og alle er skræmt af hans attentater. [...] Putin tror ikke på, at vi vil forandre os noget videre, fordi al vores snak om demokrati og værdier er tom retorik. Da han havde bekendtgjort invasionen af Ukraine, hånede hans premierminister, Dmitrij Medvedev, Vesten for snart at ville opgive sanktionerne igen, fordi vi er afhængige af Rusland. Måske opfatter vi Putin som en klovneskurk - men lige nu satser han alt på, at det er os, der bliver til nar."

I 'Kiosken' i Kristeligt Dagblad skriver sognepræst og klummeskribent Anders Raahauge blandt andet: "Ruslands invasion af Ukraine dominerer, ja, udgør stort set den internationale debat for tiden. Det er svært at finde meningsforskelle at gengive; fordømmelsen er enstemmig. Men da kan det jo være interessant at lytte til en mand, der har kilder i Kreml og i de statsstyrede russiske medier. Det har åbenbart historikeren og journalisten Owen Matthews, der er ruslandsskribent ved The Spectator. [...] Matthews bekender, at han er fuldkommen paf over Putins pludselige vrede. Han var hidtil ellers så imponeret over den iskolde snuhed hos denne ”tredimensionelle skakspiller” med den ”kyniske, men ofte brillante opportunisme”, som på to årtier har løftet Rusland fra en middelmådig magt til en spiller i verdensklasse. En machiavellistisk mester - men nu! Owen Matthews er fristet til at være enig med dem, der mener, at noget er bristet i Putin. Hans store angst for coronasmitte bekræftes af alle kilder, og den har isoleret ham meget de seneste to år. [...] Under Putins tv-tale modtog Matthews en sms fra en bekendt, der er producer på et statskontrolleret tv-medie: ”Boss okhuyel” - chefen er blevet skør. Invasionen er især uforklarlig, fordi den snedige Putin ellers var ved at have de vestlige ledere, hvor han ville have dem."
Kilder: B.T., s. 8-9; Information, s. 12-13; Kristeligt Dagblad, s. 8

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Krudtrøgen slører de økonomiske udsigter for centralbankerne
Ruslands invasion af Ukraine står ikke til at få brede økonomiske konsekvenser for verdensøkonomien, men de brat stigende energipriser som konsekvens af krigen har gjort både ECB og Federal Reserves arbejde markant vanskeligere, skriver Jyllands-Posten. "På den ene side taler krig og usikkerhed for pengepolitiske lempelser og lavere renter, men udsigten til mere inflation taler imod, hvilket stiller centralbankerne i en lidt pinagtig situation," siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. Anders Svendsen, chefanalytiker i Nordea, vurderer, at vækstudsigterne vil være lavere på den anden side af et energiprischok, og det kan betyde, at centralbankerne udskyder nogle af de pengepolitiske stramninger og rentehævelser, de havde i støbeskeen. "Lige nu har vi også en masse markedsuro, og hvis det fortsætter, er det måske med til at udskyde tiltag fra ECB og Fed," siger Anders Svendsen og fortsætter: "Ligesom vi så under coronakrisen, tror jeg, at centralbankerne vil sikre, at økonomierne styrer igennem den igangværende krise i Ukraine. Så de vil nok være mere kortsigtede, fordi fremtiden er usikker, og bekymre sig om inflationen på den anden side."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Finansielle anliggender: Strateg: Spekulation har ramt grønne aktier
Aktieinvestorer har rettet blikket mod de såkaldte bæredygtige aktier, som er blevet sendt kraftigt i vejret, i takt med krigen i Ukraine har udviklet sig. Ifølge Børsen er European Renewables Energy-indekset, der følger de ti største bæredygtige aktier i Europa, oppe med 23 pct. den seneste uge. "Det er markante kursreaktioner. Og det er især usædvanligt at se i et miljø, hvor den generelle risikolyst blandt investorerne er aftagende,” udtaler Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank. Årsagen til kurshoppet skal findes i det faktum, at Rusland dækker 40 pct. af det europæiske gasforbrug. Den andel forventes nu at skrumpe betydeligt efter Ruslands invasion af Ukraine. "Ruslands invasion af Ukraine har i den grad sat spot på, at det har været en naiv politik at basere den europæiske energiforsyning på russisk olie og gas. Politikerne vil nok allerede gerne om tre-fire år være mindre afhængige af russisk olie og gas. Men så skal man altså have bestilt nogle vindmøller,” siger Jacob Pedersen. Peter Garnry, aktiestrategichef i Saxo Bank, råder investorer til at holde skarpt øje med EU og de udmeldinger, der kan komme vedrørende planerne for at gøre sig mindre afhængige af russisk olie og gas.
Kilde: Børsen, s. 26-27

Institutionelle anliggender: Tui Groups storaktionær er en russisk oligark - nu blacklistet
Den største rejsearrangør i Norden, Tui, er havnet i en storpolitisk klemme på grund af krigen i Ukraine. Flere aviser skriver, at den største enkeltstående aktionær i Tui Group nemlig er den russiske milliardær Aleksej Mordasjov. Mordasjov, som også sidder i selskabets supervisory board, blev mandag tilføjet EU's sanktionsliste på grund af sit forhold til det russiske styre i Kreml samt forretninger i forbindelse med Ukraine-krigen. Ifølge Børsen kan Tui Group ikke svare på, om Aleksej Mordasjov fortsat skal sidde i selskabets supervisory board, men henviser til et åbent brev udsendt af adm. direktør Friedrich Joussen mandag. “Hr. Mordasjov har været Tui-aktionær i ca. 15 år og har besiddet omkring en tredjedel af vores selskab, siden han støttede det under coronakrisen. To tredjedele af vores aktionærer er fra Tyskland, EU, Storbritannien, USA eller er fonde. Hr. Mordasjov er også en af 20 repræsentanter i vores supervisory board valgt af aktionærerne,” udtaler Friedrich Joussen. Tirsdag sagde Aleksej Mordasjov til det russiske nyhedsbureau Tass, at han er helt uforstående over for EU's beslutning om at placere ham på sanktionslisten. “Jeg har aldrig været tæt på politik og har altid fokuseret på at opbygge økonomisk værdi i de virksomheder, jeg har arbejdet for, både i og uden for Rusland, skabt job og støttet det lokale samfund. Jeg har absolut ingenting at gøre med den opståede geopolitiske spænding og forstår ikke, hvorfor EU har pålagt mig sanktioner,” lød det.
Kilder: Børsen, s. 13; Kristeligt Dagblad, s. 6; Politiken, s. 5

Finansielle anliggender: Frygt for indgreb mod russisk gas og olie driver priserne i vejret
Indtil videre er Rusland kun ramt af økonomisk-politiske sanktioner, men det mest ømme punkt er energien - såvel for Rusland som for Vesten, skriver Jyllands-Posten. Sanktionerne mod Rusland har indtil videre styret uden om eksporten af fossil energi og det nærmeste er EU's beslutning om at forbyde eksporten af teknologi til den russiske energiindustri, men det står ikke klart, hvor omfattende eller begrænset forbuddet er. Forklaringen er, at af EU's import af olie kommer en fjerdedel fra Rusland, mens det gælder omtrent halvdelen af importen af naturgas og kul. "De økonomiske sanktioner, der indtil videre er gennemført, har specifikt søgt at undgå energifokuserede banker i Rusland, ligesom den generelle sanktion i forhold til Swift-systemet også forsøger at styre uden om energirelaterede transaktioner," påpeger Simon Flowers, chefanalytiker og bestyrelsesformand for rådgivningskoncernen Wood Mackenzie. EU-Kommissionen har besluttet at klassificere visse naturgasprojekter som "grønne", hvilket formentlig har gjort det lettere at skaffe den nødvendige finansiering. Men i lyset af energiprischokket samt russiske invasion af Ukraine arbejder EU-Kommissionen nu på at opstille krav om, hvor meget naturgaslagrene som minimum skal være fyldt den 30. september hvert år, som skal gælde samtlige naturgaslagre i EU.

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator, som blandt andet skriver: "Med massive økonomiske og finansielle sanktioner mod Rusland er startskuddet affyret til et turbulent forår på de globale finansmarkeder. Hvor det fører hen, er for tidligt at sige. Alle sidder med kortene tæt på kroppen, og ingen ved, hvad der ligger i bunken. USA og EU har forberedt sanktioner gennem længere tid. Rusland har været underlagt sanktioner i et årti og kender proceduren. Samtidig vil Vladimir Putin og hans administration have været forberedt på seriøse stramninger i det øjeblik, hæren krydsede grænsen til Ukraine. [...] Helt centralt står energien. Rusland sender årligt for 80 mia. dollars gas til Europa, svarende til cirka 40 pct. af Europas forbrug. Den trafik er ikke omfattet af sanktionerne. Hvis de leverancer bringes i spil, er situationen en helt anden. [...] Hvis USA og EU, som påstået, har indefrosset halvdelen af de svulmende russiske valutareserver, vil centralbanken få problemer med at finansiere krigen og samfundet. [...] Ingen er i stand til at gennemskue dybden af Ruslands engagement i de globale systemer, og den russiske økonomi er så integreret, at den for det første ikke kan udskilles, og for det andet ikke er synlig. Med rublens, rentens og markedernes vilde ridt vil mange finanshuse, banker, multinationale selskaber og investorer være blev fanget på den forkerte fod. Ingen ved med sikkerhed, hvor der ligger giftige russiske positioner."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 16, 14-15

Interne anliggender: Uklarhed om Enhedslistens NATO-politik
En udtalelse fra et folketingsmedlem fra Enhedslisten om ansvaret for Ruslands invasion af Ukraine har fået politikere til at kritisere partiet for ikke at melde klart ud, hvad dets synspunkt er i forhold til medlemskab af NATO, skriver Information. "Der er en åbenlys uenighed og dobbeltkommunikation i partiet, der kalder på, at man får justeret sine synspunkter. Det er svært at finde ud af, hvad holdningen er, fordi man forsøger at spille på to heste og både blæse og have mel i munden. Partiet er nødt til at bekende, om man er enig i, at EU og NATO har været fuldstændig altafgørende i denne situation, eller om man vil kritisere og ønsker at melde sig ud," siger folketingsmedlem for Socialdemokratiet, Jens Joel. Fra forsvars- og udenrigsordfører Eva Flyvholm (EL) lyder det, at hun langtfra er enig i kritikken og hun mener ikke, at partiet har været uklar i sin linje. "Vores langsigtede mål er, at vi skal ud af NATO, men vi har aldrig påstået, at det skulle være i morgen. Lige nu er det da endnu mere tydeligt, at det skal vi ikke. Det kræver jo, at vi har en anden sikkerhedspolitisk situation, end den vi står i nu, og det kræver også, at der findes et reelt alternativ," siger hun.

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: "Allerede op til den russiske optrapning ved grænsen til Ukraine efterlyste partiets forsvarsordfører, Eva Flyvholm, forståelse for, at nabolandes ønske - i dette tilfælde Ukraine - om optagelse i EU og Nato bliver opfattet som en trussel i Rusland. [...] Enhedslistens ledelse ved godt selv, at den er gal. Partiets frontpersoner stiller i disse dage kun nødtvungent op til interview, men på sociale medier udskiftes profilbillederne flittigt med ukrainske flag, mens der fumles med spage forklaringer om, at partiet - som i sit principprogram eksplicit advokerer for dansk udmeldelse af Nato - dybest set bare er imod krig og ”Natos ekspansionsønsker” - underforstået, at Ukraines befolkning med sit ønske om Nato-medlemskab ikke har samme dybe forståelse for sin egen sikkerhed som danske socialister. [...] Det er problematisk, at en del af den danske regerings parlamentariske grundlag i et bogstaveligt talt historisk afgørende øjeblik for Europa skaber tvivl om opbakningen til et demokratisk lands selvstændighed. Og så til fordel for et despotisk og på ingen måde fredssøgende regime i Rusland. Eller som det forleden så korrekt lød i en fælles nordiskbaltisk udtalelse i FN: ”Hvis Rusland indstiller kampen, er der ingen krig. Hvis Ukraine indstiller kampen, er der intet Ukraine.”
Kilder: Information, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 9

Udenrigspolitik: Undgå ukrainsk scenarie i Bosnien-Hercegovina
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Elvir Pelešević, tolk og oversætter. Han skriver blandt andet: "I kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine er det vigtigt at tænke fremadrettet og rette blikket mod de andre områder i Europa, hvor Putin kan skabe uro og ødelæggelse, som kan have vidtgående konsekvenser for Europa. Et af disse områder befinder sig i hjertet af Europa, i Bosnien-Hercegovina, hvor Rusland åbent støtter den bosnisk-serbiske politiske leder Milorad Dodik. [...] EU og USA har indtil videre forholdt sig passivt i forhold til Dodiks separatistiske tiltag. Sandt nok har man ved flere lejligheder udtrykt bekymring over situationen og truet Dodik med sanktioner, men indtil videre er Vestens indsats blevet ved tomme trusler, ubeslutsomhed og passivitet. [...] For at situationen i Bosnien-Hercegovina ikke skal udvikle sig til det samme scenarie som i Ukraine, er Vesten nødt til omgående at optage Bosnien-Hercegovina i Nato og EU samt udstede hårde sanktioner mod Dodik og hvis nødvendigt afsætte ham."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Sikkerhedspolitik: Nu bliver får skilt fra bukke i begge blokke
I en Indsigt i Børsen skriver Helle Ib, politisk kommentator, blandt andet: "Ved sidste valg var det ekstremisterne i Stram Kurs, der stak ud og gav de borgerlige ubehagelige udfordringer i en blok, der i dag også er præget af Nye Borgerliges og DF's ønske om opgør med konventioner og EU. Denne gang bliver det ikke mindre interessant at følge udviklingen i rød blok, hvor regeringens eget støtteparti Enhedslisten er presset på selve sin kerne. Det hårde spotlys på Enhedslistens modstand imod Nato og militærudgifter og på udsagn om forståelse for Rusland har ført til en sjældent set udstilling af de principielle holdninger i det parti, der ellers har fungeret som og af mange vælgere er blevet opfattet som et parti nogenlunde på linje med alle andre efter indtoget i Folketinget i 1994. [...] Tektoniske plader er i gang med at flytte sig. I Europa, i EU, i Tyskland, i de skandinaviske lande og i Finland, hvor et Nato-medlemskab nu drøftes. Der er næppe plads til mange fribilletter i det opgør, som er i gang, og som EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen tirsdag beskrev som “et vandmærke-moment” for unionen."
Kilde: Børsen, s. 20

Finansielle anliggender: Schweizerfranc styrkedes som sikker havn
Tirsdag steg nervøsiteten i takt med at krigen i Ukraine udviklede sig, og sanktionerne mod Rusland tog til. Det betød, at flere blev sendt mod traditionelt set sikre havne, skriver Børsen. Det styrkede blandt andet schweizerfranc, som tirsdag lå i sit stærkeste niveau over for euro siden 2015. Det ventes at sanktionerne også kommer til at ramme væksten i eurozonen, og derfor er forventningerne til en kommende renteforhøjelse fra Den Europæiske Centralbank, ECB, også blevet udskudt.
Kilde: Børsen, s. 36

Institutionelle anliggender: Nye hjælpepakker på vej til sanktionsramt erhvervsliv
Ifølge den tyske økonomi- og klimaminister, Robert Habeck, giver krigen i Ukraine og effekterne af de vestlige sanktioner et nyt behov for at dele statsstøtte ud - præcis som det skete under pandemien. I andre lande kan der også blive behov for hjælpepakker, lyder forventningen fra flere landes EU-diplomater. Ifølge Børsen er der sat et arbejde i gang i EU-Kommissionen for at oprette et sæt nye midlertidige rammevilkår, som skal give landene mulighed for at yde statsstøtte i forbindelse med krigen i Ukraine og effekterne af sanktioner. "Vi er selvfølgelig klar til at bruge alle de redskaber, der er til rådighed," udtaler en EU-kilde tæt på processen. Planen, er, at de nye midlertidige retningslinjer skal meldes ud fra EU-Kommissionen hurtigst muligt, og derefter skal de drøftes med kredsen af EU-lande.
Kilde: Børsen, s. 2

Sikkerhedspolitik: Svensk neutralitet er pist væk
Information bringer en kommentar af journalist Åsa Linderborg, som blandt andet skriver: "I Sverige er modstanden mod medlemskab af NATO desværre brudt ned fra den ene dag til den anden. Uanset udfaldet i Ukraine bevæger konflikten os mod en indædt dominanskamp om forsyningsveje, råvarer og ressourcer. Jeg siger nej tak. [...] Om en måned eller et år - når situationen vil have 'stabiliseret sig' for alle andre end ukrainerne, vil verden være domineret af to blokke - EU/USA mod Rusland/Kina - som vil udkæmpe en indædt dominanskamp om forsyningsveje, råvarer og ressourcer. Jeg siger nej tak. [...] Jeg er så følelsesmæssigt udmattet efter så mange år med militære katastrofer, at jeg ikke kan mobilisere mere energi. Det var, som om noget døde i mig efter krigene i Afghanistan i 2001 og Irak i 2003. Millioner af mennesker verden over, ikke mindst i USA, skreg sig hæse i protest mod det forestående blodbad og brud på folkeretten - det hjalp absolut ikke. Vi kan drage alle slags sammenligninger - 1914, 1956, 1968, 2003 - der findes sågar dem, som byder ind med 1938. Uanset hvad lærer vi tydeligvis aldrig af historien."
Kilde: Information, s. 4

Klima: Dan Jørgensen brillerer i selektiv bevisførelse om atomkraft
Information bringer et debatindlæg af Johan Christian Sollid, forperson for Foreningen Atomkraft Ja Tak. Han skriver blandt andet: "Atomkraft slår ikke mennesker ihjel, men det gør frygten for atomkraft. Og energi og klimaminister Dan Jørgensen bidrager til at sprede den frygt, som afholder os fra at bruge den grønneste måde at komme fossilerne til livs på. [...] EU-Kommissionens forskningscenter JRC slog fast sidste år, at der ikke er noget videnskabeligt bevis for, at atomkraften skader mennesker og natur mere end andre energikilder, herunder vind- og solkraft. Helt konkret, så konkluderede JRC, at der findes to måder at håndtere det brugte brændsel på. Man kan enten genanvende det eller deponere det dybt nede i stabile klippeformationer. [...] Atomkraft er uden tvivl den grønneste måde at komme fossilerne til livs på. I en tid med russisk gasafhængighed og en overhængende klimakrise er vi nødt til at tage alle grønne midler i brug, også atomkraft."
Kilde: Information, s. 17

Arbejdsmarkedspolitik: 3F: Lad ukrainerne arbejde så snart de kommer til Danmark
Arbejdsgivere og lønmodtagere i landbruget mener, at ukrainske flygtninge, som kommer til Danmark, bør have mulighed for at tage arbejde med det samme. Ifølge Børsen skal udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye torsdag deltage i et EU-møde i Bruxelles om ukrainernes situation og vil endnu ikke udtale sig om konkrete løsninger. I EU er der fri bevægelighed for arbejdskraften, og en mulighed kunne være at give ukrainerne sammen rettigheder som EU-arbejdere.
Kilde: Børsen, s. 22

Institutionelle anliggender: Vestens helt
Når historiebøgerne om de første dage af Ruslands krig mod Ukraine skal skrives, vil særligt ét citat stå tilbage, skriver B.T. i dagens avis. I weekenden blev den ukrainske præsident, Volodimir Zelenskij, tilbudt en evakuering fra sit land af USA, hvilket han afviste med den koncise sætning: "Jeg har brug for ammunition, ikke et lift". Citatet og Zelenskij selv er blevet synonym med ukrainernes kamp mod Rusland og med daglige opslag på sociale medier og små videoer forsøger Volodimir Zelenskij at opretholde kampgejsten hos det ukrainske folk og sætte sit aftryk på den informationskrig, der foregår mellem det meste af Vesten og Rusland. Lige nu arbejder Zelenskij på at få en plads til Ukraine i EU, og han kalder på stats- og regeringschefernes opbakning. "Bevis, at I er på vores side. Bevis, at I ikke lader os i stikken. Bevis, at I er europæere, og så vil liv vinde over død, og lys vil vinde over mørke," sagde den ukrainske præsident til EU-Parlamentet i en tale tirsdag.
Kilde: B.T., s. 12-13

Sikkerhedspolitik: Militærekspert: Rusland har holdt igen
Chef for Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet, Karsten Marrup, mener, at Rusland endnu ikke har udnyttet deres militære overlegenhed og det er derfor, at Ukraine holder stand, skriver Berlingske. "Men det kan være, at russernes plan simpelthen ser anderledes ud, end vi forventede," siger han. I weekenden blev EUs medlemslande enige om at afsætte 450 millioner euro, så de enkelte lande kan købe våben til Ukraine, men Karsten Marrup mener ikke at Vestens støtte til Ukraine er den mest væsentlige indflydelse, når det kommer til stykket. "Den største indflydelse på, hvordan det er gået i Ukraine, det er måden, hvorpå russerne har valgt at agere. Hvis russerne havde valgt at bruge deres militære overlegenhed hårdt fra starten af, så havde første fase af krigen i hvert fald været ovre nu," siger han og henviser til, at anden fase ville blive en form for borgerkrig eller guerillakrig. Fra militærekspert Seth Jones, der er vicepræsident for Center for Strategic and International Studies, lyder det, at selvom de militært overlegne russiske styrker måske vil få held med at nedkæmpe det ukrainske forsvar, så bliver det svært for russiske soldater at holde fast i erobringen. "Et stort antal soldater og politifolk er afgørende for at etablere basal lov og orden," siger Seth Jones, der mener, at Rusland kan få alvorlige problemer med at håndtere en eventuel ukrainsk guerillakrig.
Kilde: Berlingske, s. 7

Det digitale indre marked: Microsoft satte hackere ind for at hjælpe Ukraine
Fra første færd har Ukraine fået solid rygdækning til sit forsvar mod at blive angrebet af russiske hackere og ondsindet computervirus, skriver Berlingske. Allerede få timer før de russiske tanks begyndte at rulle ind i Ukraine reagerede den amerikanske softwaregigant Microsofts særligt skrappe drenge i det særlige Threat Intelligence Center, som holder to vågne øjne med cybertrusler og -angreb. Eksperterne havde opdaget en ny slags malware, som var programmeret til at gå efter Ukraines myndigheder og finansielle institutioner. Ukraines cybersikkerhedsmyndighed blev varskoet, og det tog kun tre timer, så var Microsofts eget virusprogram blevet opdateret, så det ville blokere for computervirussen. EU nedsatte onsdag i sidste uge et fælles cyberudrykningshold med 12 eksperter fra Litauen, Kroatien, Polen, Estland, Rumænien og Holland, som skal hjælpe Ukraine med at kæmpe imod cyberangreb. Cyber Rapid-Response Team (CRRT) er udstyret med en omfangsrig værktøjskasse af programmer, som skal kunne opfange, finde og stå imod cyberangreb og cybertrusler og ekspertholdet arbejder både i selve Ukraine og fra deres hjemlande.
Kilde: Berlingske, s. 9

Sundhed: Danske læger hjælper krigsofre i Østeruropa
En af de nærmeste dage tager Mads Geisler som repræsentant for Læger Uden Grænser enten til selve Ukraine eller til Polen eller Ungarn for at være med til at vurdere, hvad der er behov for af hjælp i forbindelse med krigen, skriver Berlingske. Det kan være hjælp til dem, der direkte rammes af krigsskader efter angreb fra fly, tanks og andre våben, men det kan også være de tusinder, som oplever de indirekte konsekvenser, når krigen får sundhedsvæsenet til at kollapse, så folk ikke har adgang til lægehjælp. I weekenden meldte WHO ud, at der var en "farlig lav" beholdning af medicinsk ilt og der mangler det udstyr, der skal til at producere ilten. Ifølge WHO kan hovedparten af hospitalerne i landet løbe tør for det inden for 24 timer, hvilket kan bringe "tusinder af liv" i fare. Den tidligere formand for intensivlægerne, Joachim Hoffmann-Petersen, mener, at i den aktuelle situation bør Danmark gennem EU og FN arbejde på at få etableret "sikre" transportkorridorer og lufthavne, hvorfra sårede kan evakueres, og hvortil der kan sendes livsnødvendige forsyninger af for eksempel medicinsk udstyr. "Der er rigtig mange sårede og tilskadekomne samt kronisk syge civile, og det er ekstremt vigtigt, at der kan komme hjælp frem på samme måde, som det skete til Sarajevo under krigen på Balkan," siger han. Det har ikke været muligt at få Udenrigsministeriet til at give en kommentar til ønskerne om at øge den medicinske hjælp til ofrene for krigen i Ukraine.
Kilde: Berlingske, s. 16

Institutionelle anliggender: Vi har brug for en europæisk landsforræderiparagraf
Berlingske bringer en kommentar af Niels Fuglsang, medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet, som blandt andet skriver: "Kan man begå landsforræderi mod Europa? Ja, hvis man for egen vindings skyld bruger sin politiske indflydelse til at promovere en politik, som skader EU og gør os afhængige af fjendtlige magter. Vi bør derfor nu gøre op med de alt for tætte økonomiske bånd, som en række toppolitikere og højtstående embedsmænd i EU har knyttet til Putins regime. Det er tragisk, at EU har gjort sig selv dybt afhængig af sort, russisk energi. Rusland leverer i dag over 40 pct. af EUs gasimport og over 25 pct. af EUs olieimport. De milliarder, vi sender østpå, er med til at finansiere Putins krigsmaskine, men samtidig vil det have store, negative konsekvenser for vores egen økonomi, hvis vi stopper importen fra den ene dag til den anden. [...] Hvis man bruger sin politiske indflydelse og den tillid, som borgerne har vist en, på at tjene penge ved at skade EU, så bør hammeren falde. Schröder har trods en decideret krig tilsyneladende ingen intentioner om at afkoble sig Putin. Tværtimod er han i februar blevet nomineret til endnu en toppost i Gazprom og talte forleden imod sanktionerne, alt imens han modtager vederlag fra Tyskland. Her kunne man passende teste en sådan paragraf. Derudover bør vi med det samme iværksætte regler for, at man som toppolitikere - både nuværende og forhenværende - ikke må træde direkte ind i svingdøren og lade sig ansætte på lukrativ kontrakt for fremmede magter. Det skal være slut med at sælge ud af Europa."
Kilde: Berlingske, s. 26

Grundlæggende rettigheder: Nick Hækkerup til IDA: Loggede oplysninger er vigtige i kampen mod grov kriminalitet
Justitsminister Nick Hækkerup (S) skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Onsdag 23. februar slog IDA, i et debatindlæg på Altinget, til lyd for, at regeringen med sine nye logningsregler bryder med danskernes ret til at 'tænke, handle og diskutere frit'. Jeg er ikke enig. Men først en kort rekapitulering: Domme fra EU-domstolen har pålagt Danmark at revidere vores logningsregler. Det er ikke en blomst, der er groet i regeringens have. Derfor er det regeringens ønske, at vi med vores lovforslag bidrager til, at politiet fortsat i videst muligt omfang kan anvende det centrale redskab, som loggede teleoplysninger er, til effektivt at kunne bekæmpe kriminalitet. Det har der fra flere sider lydt kritik af. Senest har IDA her i Altinget kritiseret, at vi med lovforslaget krænker danskernes frihed 'til ikke at blive kigget over skulderen konstant'. [...] Det, vi fra regeringens side beder om, er, at teleselskaberne gemmer oplysningerne i et år, så politi og anklagemyndighed kan få adgang til dem til at opklare forbrydelser og retsforfølge mistænkte. Men altså kun, når der foreligger en mistanke om, at der er begået en grov forbrydelse. [...] Danmark er et af de stærkeste retssamfund i verden, og det skal vi blive ved med at være. Men det er svært at tale om en tryg og sikker retsstat, hvis staten ikke kan opklare grove forbrydelser. Ligesom det er svært at tale om, at vi er frie til at gøre, som vi vil, hvis forbryderne får frit løb til at begå deres grove ugerninger."
Kilde: Altinget

Klima: Forsker: Politikerne står i vejen for den grønne omstilling
Søren Erbs Poulsen, docent og forskningsleder på VIA University College, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Spørgsmålet om hvorvidt udfasningen af biomasse kan fremskyndes afhænger af, hvad biomassen bliver brugt til. Hvis biomassen bliver brugt til kraft/varme, hvor strøm er en væsentlig del af produktionen, er der formentlig ikke det store potentiale. Hvis geotermien erstatter varmeproduktion på biomasse, er det en oplagt vej at gå, da ren varmeproduktion på biomasse kun er fordelagtigt, fordi politikerne har vedtaget, at det er sådan. [...] Det er veldokumenteret, at geotermi allerede på nuværende tidspunkt er konkurrencedygtigt i lille skala til trods for, at teknologien endnu ikke har haft den samme modningsperiode som andre forsyningsformer. Vi har beregninger, der viser positiv bruger-, selskabs- og samfundsøkonomi for termonet, der baserer sig på overfladenær geotermi. Teknologisk set er der ikke noget til hinder for, at dette også kan gælde for den dybe geotermi, men det afhænger af rammebetingelserne. Den nye aftale om prisregulering af fjernvarme fra geotermiske anlæg kan tiltrække private investeringer i geotermi, såfremt at denne aftaletekst anvender EU's definition af geotermi, der indregner al energi fra jordoverfladen og nedefter. [...] Men desværre ligger en af de største barrierer for reelle klimaløsninger som geotermi hos vores politiske beslutningstagere, der i den grad mangler mod og mandshjerte. [...] Vi har ikke brug for en tofrontskrig, hvor vi på den ene side kæmper med en vanskelig, men reel grøn omstilling samtidig med, at vi på den anden side kæmper med green washing i de politiske beslutninger. Vi har simpelthen ikke tid til den slags. Det må og skal stoppe nu."
Kilde: Altinget

Landbrug: Landbrugsministre kaldt til ekstraordinært EU-møde
Altinget skriver, at EU's landbrugsministre onsdag er indkaldt til ekstraordinært rådsmøde på grund af blandt andet markante prisstigninger. Da både Rusland og Ukraine er nogle af verdens største eksportører af kornprodukter som hvede, majs og soja, forventes invasionen at få en mærkbar betydning for handlen med landbrugsvarer i både Danmark og resten af Europa.
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Den skjulte teknologiske krig kører på højtryk
I Kristeligt Dagblad kan man læse, at krigen i Ukraine, i langt højere grad end tidligere, afhænger af cyberangreb og teknologiske tiltag. Cyberangreb forvolder reel skade på fjenden, og er i dag er et våben, som krigsførende magter bruger til at skræmme med på lige fod med antallet af kampvogne, jagerfly og atomvåben. Siden Rusland satte sin invasion af Ukraine i gang i sidste uge, er antallet af cyberangreb ifølge det internationale sikkerhedsfirma Check Point steget med 196 procent. "De russiske cyberangreb mod Ukraine har indtil videre fortrinsvis ramt den militære infrastruktur og regeringen," siger Ehud Haik, cyberekspert og direktør for firmaet C strategy i Israel. På det sociale medie Twitter har Anonymous erklæret krig mod Rusland og opfordrer alle, der mestrer disciplinen cyberangreb, om at rette angreb mod russiske mål. Forleden tog Anonymous ansvaret for at lægge Kremls hjemmeside ned, og tidligt tirsdag meddelte Anonymous, at man har angrebet russiske gasfirmaer og forhindret dem i at levere gas. Ehud Haik tør ikke gætte på, hvor omfattende brugen af cybervåben vil blive i forbindelse med krigen i Ukraine. Men han ser en potentiel optrapning forude. "Jeg kender ikke Bornholm, men kiggede på landkortet, efter at strømmen blev afbrudt sidste lørdag. Alene ved at se øens geografiske beliggenhed tænkte jeg, at det er et oplagt sted at placere alt muligt teknologisk og militært legetøj. Og dermed er det også et oplagt mål for Rusland at udføre et cyberangreb. For at sende en advarsel til et Natoland," siger han til Kristeligt Dagblad.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 6

Udenrigspolitik: Massiv dansk fredsstøtte til Syrien og Irak
Nu præsenterer Danmark en økonomisk hjælpepakke på næsten 600 millioner kroner, som skal bidrage til en ”inkluderende fred” i både Syrien og Irak de næste fire år. EU og USA ønsker samtidigt at bevare de økonomiske sanktioner mod det syriske regime for at presse krigens parter til politiske reformer. "Det kan tage lang tid at presse Syriens regime ind i en proces. Men der er ikke noget alternativ," siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til Kristeligt Dagblad. Han indrømmer, at Irans og Ruslands rolle er en udfordring og ønsker ikke at gætte på, hvornår Assad vil være klar til at forhandle en afslutning på krigen. "Vi kan fejre, at en formørket terrorgruppe er militært besejret i Syrien og Irak, men faren er altså ikke drevet over. Vi kan roligt sige, at Islamisk Stat stadig udgør en trussel i regionen, og det kræver et langt sejt træk for at stabilisere områderne og mindske risikoen for en fornyet terrortrussel. For at fortsætte kampen for at sikre danskernes tryghed og sikkerhed de kommende år mod islamisk terror er vi nødt til at tage hånd om udfordringerne i Syrien og Irak," fortsætter han.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 3

Finansielle anliggender: Nye bankkrav vil give flere nej i banken
Børsen bringer et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell (V), medlem af Europa-Parlamentet og Torsten Schack Pedersen (V), erhvervsordfører. De skriver blandt andet: "For mens virksomheder i disse år både skal komme sig oven på coronakrisen og også gå i gang med at investere i at blive grønnere, så ser det desværre ud til, at det også snart vil blive langt dyrere for dem at låne penge. Det skyldes en række nye internationale bankkrav fra Basel-komitéen, som vi skal implementere i EU. Kort fortalt vil der fremover blive stillet krav om, at bankerne skal lægge langt mere kapital til side, når de låner penge ud, uanset om der er tale om lån med lav eller høj risiko. [...] Lige nu har vi i den grad brug for, at danske og europæiske virksomheder har råd til at investere i den grønne omstilling, og det ville være et slag i ansigtet, hvis de bliver ramt af en stor ekstraregning, som flere beregninger viser. [...] Vi risikerer altså at indføre et system, der giver fordele til amerikanerne, mens vi i Europa ender med håret i postkassen. Det vil stille vores egne virksomheder ringere i konkurrencen over for de amerikanske. Hvis de nye Basel-krav ikke bliver forbedret, så kan vi kun frygte for, hvor mange af Europas virksomheder der kommer til at få nej i banken, når de skal investere i deres virksomhed, eller at de får en meget højere regning."
Kilde: Børsen, s. 43

Sikkerhedspolitik: Invasionen af Ukraine er et historisk vendepunkt
Politiken bringer en kronik af Olaf Scholz, Tysklands nye kansler. Han skriver blandt andet: "24. februar 2022 markerer et vendepunkt i Europas historie. Med angrebet på Ukraine indledte den russiske præsident Putin koldblodigt en angrebskrig - af én grund: Ukrainernes frihed sætter spørgsmålstegn ved hans eget undertrykkende styre. Det er i strid med international lov, og det er umenneskeligt. Ingen og intet kan retfærdiggøre dette. [...] Vi oplever et vendepunkt. Og det betyder, at vores verden herefter ikke længere er, som den var før. Kernen i det nye er, om magt står over loven, om vi tillader Putin at skrue tiden tilbage til det 19. århundrede med dets stormagtspolitik, eller om vi har styrken til at sætte grænser for krigsmagere som Putin. [...] Præsident Putin taler altid om, at sikkerhed ikke kan deles op, at den er udelelig. Men reelt ønsker han at bruge våbenmagt til at opdele kontinentet i velkendte indflydelsessfærer. Det har konsekvenser for sikkerheden i Europa. Ja, det er sandt, at varig sikkerhed i Europa er ikke muligt uden Rusland. Men i øjeblikket truer Putin freden. Det bliver vi nødt til at sige klart. Og vi bliver nødt til at tage imod den udfordring, som tiden har stillet os over for - nøgternt og resolut. [...] Sammen med EU's stats- og regeringschefer har vi vedtaget en pakke af sanktioner af hidtil usete proportioner. Vi afskærer finansieringen af russiske banker og statsejede virksomheder. Vi forhindrer eksport af fremtidens teknologier til Rusland. [...] I dag står Tyskland på ukrainernes side, og vores tanker og sympati går til ofrene for Ruslands angrebskrig. Ligeledes sympatiserer vi med alle dem i Rusland, som modigt trodser Putins magtapparat og modsætter sig hans krig mod Ukraine. Vi ved: De er mange. Jeg siger til jer alle: Giv ikke op! Jeg er helt sikker på, at frihed, tolerance og menneskerettigheder også vil sejre i Rusland."
Kilde: Politiken, s. 6

Udenrigspolitik: Han var komiker. Nu er han statsmand og landsfader - og på Putins sigtekorn
Politiken bringer et portræt af Volodymyr Zelenskyj, præsident i Ukraine, som på få uger er blevet en folkefører, en effektiv diplomat og præsident Putins værste fjende. I portrættet kan man blandt andet læse: "Volodymyr Zelenskyjs store popularitet bar ham i det virkelige liv ind i præsidentpaladset, godt hjulpet af flere oligarker, der i opgør med andre oligarker støttede hans nydannede parti. Valgkampen i 2019 mod den siddende præsident Petro Porosjenko, en af landets rigeste mænd, som var kommet til magten efter den folkelige opstand i 2014 mod det russiskstøttede styre, var rendyrket populistisk. [...] De populistiske temaer fungerede i et land uden demokratiske traditioner og uden en demokratisk kultur. Dertil kom, at kampagnen mod Petro Porosjenko var effektiv og professionel, for den unge komiker, der oprindelig er uddannet jurist, havde dygtige mediefolk med masser af erfaring omkring sig. [...] Med 73 procent af stemmerne vandt Volodymyr Zelenskyj en jordskredssejr i 2019, og en stor del af stemmerne kom fra de russisktalende områder. Men situationen var fastlåst, da han kom til magten. Siden juni 2014 havde Ukraine, Rusland, Tyskland og Frankrig forhandlet om en løsning af krisen i den såkaldte Normandiet-gruppe. Få måneder før, i marts samme år, havde Rusland annekteret Krim og valgt at støtte separatisterne i Donbass. [...] Soldaterne har ikke gjort oprør. Tværtimod møder Vladimir Putins soldater uventet hård modstand. Regeringen og præsidentens medarbejdere fungerer uden problemer. Militære iagttagere i Frankrig hæfter sig ved, at de ukrainske officerer, hvoraf flere er uddannet i Rusland, er både kompetente og loyale, og præsident Zelenskyjs ordrer bliver ført ud i livet. Også på dette punkt har den tidligere komiker haft total kontrol over situationen i krigens første fase. Han har overrasket sine vestlige allierede, han har på få uger fået status af statsmand og landsfader, men Ukraines selvstændighed er fortsat truet, og præsidenten er mere end nogensinde på Vladimir Putins sigtekorn."
Kilde: Politiken, s. 4

Udenrigspolitik: Sygehuse klar til at tage sårede ukrainere
Politiken skriver, at Danmark er klar til at hjælpe Ukraine medicinsk, hvilket blandt andet kan ske ved at modtage sårede ukrainere. Ifølge Sundhedsministeriet er der fra Danmarks side afsat 50 millioner kroner til hjælpen. "Ud over at vi donerer de lægemidler og det medicinske udstyr, som Ukraine efterspørger, har vi også over for Hera tilkendegivet, at vil kunne modtage op mod et par hundrede patienter fra Ukraine på de danske hospitaler," siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
Kilde: Politiken, s. 2

Klima: IDA: Forslag til bygningsdirektiv er uambitiøst og løser ikke klimaudfordringerne
Kurt Emil Henriksen, ekspert i energi- og CO2-besparelser, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Et af værktøjerne til at opfylde EU’s målsætning om 60 procent CO2-reduktion i 2030 er implementeringen af revisionen af Energy Performance of Buildings-direktivet, kaldet Bygningsdirektivet. Men EU-Kommissionens forslag til en revision af direktivet misser oplagte muligheder for at hjælpe såvel medlemslande som byggebranchen til at levere de CO2-reduktioner, som byggeriet har potentiale til at bidrage med. [...] Bygningsdirektivet har siden 2002 - med succes - drevet en europæisk udvikling mod energibesparelser i byggeriet. Men revisionsforslaget fra EU-Kommissionen misser fuldstændigt muligheden for at gøre det samme for CO2 i nybyggeri, og hjælper hverken medlemslandene eller byggebranchen, som ønsker at gennemføre en omstilling. [...] Det har Danmark allerede gjort, og vi bliver et foregangsland. Vi indfører CO2-krav fra 2023 for større byggerier og for alt byggeri fra 2025. Samtidig skærper vi kravene løbende frem mod 2029. Det nuværende forslag fra Europa-Kommissionen er mere end et årti efter Danmark på dette område. Det er uambitiøst, og jeg håber, at de danske EU-parlamentarikere tager de gode danske erfaringer med sig til Bruxelles og giver Bygningsdirektivet en ommer."
Kilde: Altinget

Landbrug: Søren Gade: Prisen for et bedre havmiljø må ikke være udskamning af fiskeriet
Søren Gade, medlem af Europa-Parlamentet for venstre og formand for Esbjerg Havn, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Fiskeriet i Danmark har haft nogle fuldstændigt forfærdelige år. Det har på ingen måder været fiskernes skyld. De har ikke gjort andet end at passe deres arbejde med at skaffe friske og bæredygtige fødevarer til danske og europæiske hjem. Men de er blevet taget som gidsler i politiske forhandlinger, som har reduceret kvoterne betragteligt, både som et led i Brexit-forhandlingerne og senest med en reduktion på 88 procent i torskekvoterne i Østersøen. [...] Det kan ikke passe, at fiskerne skal bøde for, at vi bare ser passivt til, mens skarv og sæler æder tusindvis af tons af forskellige spisefisk og spreder sygdomme i havene. Jeg arbejder selv ihærdigt for at affrede skarven fra min stol i Europa-Parlamentet, og jeg håber, at mine danske kollegaer vil gøre det samme. [...] Hvis vi reelt ønsker et dansk og europæisk fiskeri, skal vi inkludere fiskerne i beslutningsprocessen og have en nuanceret og balanceret tilgang til vores hav- og fiskeripolitik. Det er sådan en tilgang, som jeg selv arbejder for som næstformand i Fiskeriudvalget i Bruxelles. Og jeg håber, at mine kollegaer i Danmark vil arbejde for det samme."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Tidligere direktør for Dansk Luftfart: Krigen i Ukraine er en alvorlig udfordring for luftfarten
Michael Svane, rådgiver og bestyrelsesmedlem i Aarhus Havn, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Ruslands invasion af Ukraine har bragt krig og ødelæggelse ind i den europæiske virkelighed. Hvad ingen af os for kort tid siden havde troet muligt, er nu en tragisk realitet. Ruslands helt uacceptable og uansvarlige adfærd skaber en sikkerhedspolitisk særdeles farlig situation som har kastet Europa og verden ud i krig og konfrontationer. Ingen går ramt forbi. Det gælder også den civile luftfart. Det er velkendt, at luftfarten ikke flyver i luftrum over krigszoner. Lukning af luftrum kender vi også i tilfælde af terrorhandlinger som 11. september og naturkatastrofer som vulkanudbrud. Jeg mindes ikke, at vi i nyere tid har haft så omfattende lukninger af luftrummet. EU og en række andre vestlige lande, herunder Canada har lukket deres luftrum for fly med tilknytning til Rusland. [...] De umiddelbare konsekvenser for dansk og europæisk luftfart er, at et antal ruter til og fra Rusland er blevet suspenderet, men også ruter, der passerer over russisk luftrum, er blevet indstillet. For nogle ruters vedkommende er flyvetiden blevet forlænget som følge af omlægninger af ruten. Både SAS og ikke mindst Finnair mærker konsekvenserne, men hidtil dog ikke i et voldsomt omfang. Det som bliver interessant at følge, det er om der sker en yderligere optrapning fra russisk side. De skandinaviske lande, herunder Danmark, har en overflyvningsaftale med Rusland. Aftalen mellem Danmark og Rusland er tilbage fra 1956 og den har ad flere omgange været genstand for politiske drøftelser – også i de senere år. Et scenario kunne være, at Rusland opsiger aftalen, ligesom Rusland kan ”skrue op” for prisen for at benytte det russiske luftrum. [...] Trods udsigten til vanskelige tider for luftfarten, så er det efter min opfattelse ”prisen værd”. Vi kan ikke tillade Putin og Rusland at kaste Europa ud i en krig. Vi må møde de russiske overgreb med beslutsomhed og sætte hårdt mod hårdt."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Sofie Carsten Nielsen: Nu må det da være tydeligt for enhver, at forsvarsforbeholdet skal væk
Sofie Carsten Nielsen, medlem af Folketinget og politisk leder af De Radikale, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Har vores europæiske fællesskab nogensinde været vigtigere end i dag? Jeg tvivler. Torsdag vågnede vi alle op til den smerteligste nyhed i nyere tid: Der er krig i Europa. Rusland valgte i sidste uge at sende tropper over grænsen til Ukraine. Og dermed var det en realitet, at vi stod med en egentlig invasion af et frit, selvstændigt land på vores europæiske kontinent. For første gang siden Anden Verdenskrig. Lige på grænsen til både Nato og EU. Og kun lidt mere end 14 timers kørsel i bil fra Danmark og med tydelige konsekvenser for vores land. [...] Putins strategi er velkendt, men desværre stadig effektiv. Han ved, at han står svagt overfor et samlet Europa. Derfor destabiliserer og splitter han. Han spreder misinformation. Han ved, at han ikke kan slå os, hvis vi står sammen. Vi er tre gange så mange. Vi er adskillige gange rigere. Alene Tyskland har et større BNP end Rusland. Vi er en mastodont, når vi står sammen. Men omvendt svækkes vi, når vi splittes. Og det ved Putin. Tiden er derfor til, at vi står endnu stærkere sammen i Europa. Vi er nødt til at gentænke vores udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Og tiden er til, at vi i Danmark kaster forbeholdene væk og stiller os side om side med vores naboer. [...] Det står samtidig klart, at på længere sigt skal vi ikke bare gøre Danmark, men hele Europa uafhængig af russisk gas. Vi har i årevis i Radikale Venstre sagt, at den omstilling ikke kun handler om klimaet – selvom det burde være argument nok i sig selv. Det handler også om vores sikkerhed. [...] Vi er alle europæere. Uden forbehold. Forhåbentlig også uden politiske forbehold – snart."
Kilde: Altinget

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
2. marts 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark