EU i dagens aviser onsdag den 2. november 2022

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Tysk økonomiminister til Børsen: Kina er villig til at bruge økonomiske værktøjer til at nå politiske mål
Børsen skriver i dag, at trods kæmpe politisk uenighed i Tyskland, har den tyske forbundskansler Olaf Scholz alligevel planer om at rejse til Kina for at mødes med den kinesiske leder Xi Jinping. Den samlede interne kritik lyder på, at mange er bange for, at Tyskland er i gang med at lave samme fejl som man gjorde med Rusland, og det har fået den tyske økonomi- og klimaminister Robert Habeck fra Die Grünen til at skrive en kommentar til Børsen: "Kina har gentagne gange vist, at de er villig til at bruge økonomiske værktøjer til at nå politiske mål. Svaret kan derfor kun ligge i diversificeringen af vores handelsforhold. Jo mere forskelligartede, vi er her, jo mere robuste er vi i Europa,” siger Habeck i et mail-interview med Børsen. I Tyskland ser man nemlig en stigning i den økonomiske afhængighed af Kina, hvor tyske investeringer siden 2020 er steget med cirka 10 milliarder euro. Allerede i sidste uge blev det offentliggjort, at kinesiske Cosco fik lov til at købe en andel af en terminal i Hamborg Havn. En handel som der også var stor debat omkring intern i den tyske regering. Habeck skriver om købet, at "for så vidt angår Hamborg Havn, er der en ministerbeslutning herom. Nemlig et delvist erhvervelsesforbud. Cosco kan maksimalt erhverve 24,9 pct. Opkøbet af 35 pct. (Coscos oprindeligt ønske, red.) er i hvert fald taget af bordet, og vi har også særlige rettigheder, der gør det forbudt at træffe strategiske beslutninger, såsom udnævnelse af administrerende direktører".

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "I morgen sætter Tysklands kansler, Olaf Scholz, kursen mod Beijing. [...] Det er et møde mellem to af verdens førende økonomier, men det er et besøg, der rejser nye store spørgsmål om, hvad fremtiden er for tysk økonomi, og hvilke tunger man taler med i Berlin. Efter at tyske regeringer i årevis har total fejllæst den strategiske risiko fra en stor afhængighed af billig russisk naturgas, er turen nu kommet til det andet ben i den tyske vækstmodel, nemlig den store afhængighed af det kommunistiske Kina. Få af verdens større økonomier er mere filtret ind i hinanden end netop Tyskland og Kina. [...] Det har i et årti været et gavnligt partnerskab for begge parter. [...] Da eksport udgør mere end halvdelen af den samlede tyske økonomi, og Tyskland samtidig er blevet et logistisk centrum for kinesisk eksport til Europa, er millioner af arbejdspladser direkte eller indirekte afhængig af handel med Kina. Dertil kommer, at Tyskland er blevet en af de største udenlandske investorer i Kina. [...] Der er således industrielle sværvægtere, som Olaf Scholz har med i bagagen til Beijing, men også en kæmpe økonomisk og politisk hovedpine. [...] Hans nuværende to regeringspartnere hos De Grønne og de liberale er kraftige modstandere af det tætte forhold til Kina og de to progressive partier fik indføjet langt mere Kinakritiske passager i regeringsaftalen, end det tidligere har været set i Berlin. [...] For den grønne udenrigsminister er det et fundamentalt opgør med den klassiske tyske tilgang til udenrigspolitik - det må være slut med "Business First", sagde Annalena Baerbock for nogle uger siden. Baerbock udtalte for et par dage siden, at "Kina er vores partner på de globale spørgsmål, som vi skal løse sammen, men at Kina også er en konkurrent og i stigende grad en strategisk rival". [...] Det er her, at Olaf Scholz endnu en gang ligner en politiker, der er fanget i den gamle verden - og med de store industrivirksomheder hviskende i øret. Scholz gennemtrumfede det kinesiske selskab Coscos køb af en del af en havneterminal i Hamburg på trods af modstand fra de fagrelevante ministerier, de to regeringspartnere og de fleste eksperter. [...] Det politiske pres i Tyskland er enormt. Der er en stigende politisk konsensus i Europa om, at Kina skal ses mere som en rival end en partner. [...] Scholz' ukritiske besøg i Beijing er bare det seneste eksempel på, at han ikke er den rigtige til at føre Tyskland ind i fremtiden. Der er en god grund til, at tyske forbrugere og virksomheder er blandt de mest deprimerede i Europa."
Kilder: Børsen, s. 12-13; Berlingske, s. 10-11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Her bør den nye regering starte
Flere af dagens aviser bringer debatindlæg, kommentarer og læserbreve om valget i Danmark.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Anders Fogh Rasmussen, fhv. statsminister og generalsekretær for Nato, blandt andet: "Med krig i Ukraine, trusler mod kritisk infrastruktur og øgede geopolitiske spændinger skal sikkerhed stå øverst på dagsordenen for den næste danske regering. [...] For at styrke Danmarks sikkerhed skal den kommende regering gøre tre ting. For det første skal den fremrykke forøgelsen af forsvarsudgifterne. For det andet bør den tilslutte sig det fælles luftforsvarsinitiativ ”Sky Shield”. Endelig bør den kommende regering øge vores støtte til Ukraine. I 2023 vil Danmark bruge 1,39 pct. af sit bnp på forsvaret. Ligesom alle Nato-allierede har Danmark forpligtet sig til at øge dette til 2 pct. [...] Ifølge de nuværende planer vil Danmark først nå op på 2 pct. i 2033. Det er simpelthen ikke godt nok. [...] Den nye regering må genåbne det nationale kompromis og opstille et mere ambitiøst mål. Vi bør forpligte os til at nå målet på 2 pct. længe før 2033. Den næste regering skal ikke blot bruge flere penge på forsvaret, den skal også sikre, at de bruges effektivt. Det betyder et bedre samarbejde med Nato- og EU-partnere om styrkelse af vores fælles sikkerhed."

I et debatindlæg i Børsen skriver Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation, blandt andet: "En ny regering skal som én af de vigtigste opgaver skabe et mere robust arbejdsmarked. [...] Og endeligt skal en kommende regering følge EU-Rådets beslutning og indføre et solidaritetsbidrag for virksomheder med meget høj indtjening. Det gælder ikke mindst energisektoren. Det er både nødvendigt og retfærdigt. Og så skal skatten på de høje profitter føres direkte tilbage til de hårdt ramte husholdninger."

I en kommentar i Berlingske skriver Henrik Dahl, sociolog, forfatter og MF (LA), blandt andet: "Mens valgplakaterne tages ned, og de personlige stemmer bliver fintalt, er vi nødt til at se på, hvad valget ikke kom til at handle om. Det kom først og fremmest ikke til at handle om, at Danmark er beliggende i et farligt og omskifteligt miljø, der hedder Verden. [...] Rusland er fortfarende ved at tabe til Ukraine. Ved et opsigtsvækkende angreb få dage inde i valgkampen, lykkedes det for ukrainerne at sprænge to af de fire spor på vejbroen mellem Rusland og Krim i luften. [...] Ukraine skal stadig være glad for, at lande som USA, Storbritannien og Polen eksisterer. For hvis det blot havde været op til Tyskland og Frankrig at tage de nødvendige initiativer, var Ukraine formentlig igen en sovjetrepublik. Eller rettelse: En del af Rusland. De to førende lande i EU har - kansler Scholz' flotte tale 27. februar i år til trods - svigtet på en opsigtsvækkende måde. Jeg håber, det får varige konsekvenser for deres stilling i EU og omfanget af den respekt, de nyder i det daglige. Det er helt andre lande, der har vist vejen i den farlige og usikre verden, vi er kommet til at leve i. [...] Den verden, vi kendte for blot ganske få år siden, eksisterer ikke længere. Derfor kommer lande som blandt andre Danmark til at fokusere på deres fysiske, økonomiske og sociale sikkerhed i et omfang, der nærmest ikke længere er nulevende mennesker, der kan mindes. Det fik vi så ikke talt om."

I et læserbrev i Kristeligt Dagblad skriver Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, blandt andet: "Verden er i opbrud, og derfor er det vigtigt, at Danmark tager ansvar for, at vi overholder og arbejder for fælles internationale løsninger: Hvordan kan vi styrke samarbejdet i forhold til FN, EU, Nato og andre internationale alliancer? Vi skal ikke sejle under bekvemmelighedsflag, men erkende, at menneskerettighederne er til for at beskytte alle, også dem, vi måske ikke kan lide. Derudover er vi nødt til at fokusere på klimaudfordringerne."
Kilder: Børsen, s. 34-35; Kristeligt Dagblad, s. 3; Jyllands-Posten, s. 30; Berlingske, s. 34

Andre EU-historier

Interne anliggender: Nu kan du udskyde din energiregning efter EU-ja
Berlingske skriver i dag, at en EU-godkendelse har gjort det muligt for danske energikunder at gøre brug af regeringens indefrysningsordning, som gør det muligt at få adgang til de nye energilån. Godkendelsen fra EU-Kommissionen kom endeligt på plads mandag og dermed kunne indefrysningsordningen allerede hjælpe danske energikunder fra i går, 1. november.
Kilde: Berlingske, s. 8

Udenrigspolitik: Kyivs indbyggere forsøger at forberede sig på en iskold vinter med mangel på både strøm og vand
Politiken skriver i dag, at efter et bombeangreb med næsten 50 russiske missiler ramte Kyiv's el- og vandforsyninger, står den ukrainske befolkning nu overfor store udfordringer med drikkevand, varme og elektricitet. Dermed skal indbyggerne nu forsøge at forberede sig på en meget kold vinter, som kan blive helt ned til 20 minusgrader. Her forsøger man desperat at skaffe tæpper, varmeapparater og generatorer inden den for alvor rammer, men meget af udstyret er allerede meldt udsolgt. DTEK, Ukraines største energiselskab, meldte ud mandag, at de er løbet tør for udstyr til at reparere anlæggene efter angrebene. Man forudser at prisen på udstyret til at reparere anlæggene vil løbe op i flere hundrede millioner kroner. Allerede i sidste måned meldte EU ud på en donorkonference, at man planlægger at sende 400 nødgeneratorer til Ukraine. "EU står bag Ukraine for at hjælpe dem med at sejre", skrev EU's energikommissær, Kadri Simson på Twitter efter angrebet i Kiyv. Han kalder de russiske angreb på vand- og elforsyninger for en "grusom og umenneskelig taktik til at forårsage menneskelig lidelse, når vinteren nærmer sig".
Kilde: Politiken, s. 14

Udenrigspolitik: De sidste kornskibe sejler måske fra Ukraine nu
I forrige weekend suspenderede Rusland aftalen om at sikre kornkorridorer ved Sortehavet, som blev aftalt tilbage i juli måned, men alligevel sejler skibe fortsat ud fra de ukrainske havne. Det skriver Politiken. Bruddet på aftalen kommer efter, at russiske krigsskibe blev angrebet med droner nær Sevastopol. Efter angrebet har det russiske forsvarsministerium fortalt, at man ikke længere ønsker at deltage i sikkerhedsoperationen, når Ukraine udfører militære angreb i området. Indtil videre har Ukraine hverken be- eller afkræftet angrebet. Efter udmeldingen har den ukrainske præsident Volodomyr Zelenskyj udtalt, at Rusland "afpresser verden med sult" ved at trække sig ud af aftalen. EU har også fordømt Ruslands beslutning. Det er fortsat uvist, hvor længe skibene vil komme til at kunne sejle på ruterne ud fra ukrainske havne.
Kilde: Politiken, s. 13

Udenrigspolitik: Russisk eksport boomer trods sanktioner
Kristeligt Dagblad skriver i dag, at trods sanktioner mod Rusland, er landets eksport fortsat stigende. Det er blandt andet grundet lande som Indien, Kina og Tyrkiet, som er blevet nye modtagere af russisk olie og gas. Væksten i Ruslands eksport bunder meget i, at prisen på naturgas og olie er steget så meget på det sidste. Sergeij Aleksasjenko, tidligere russisk vicefinansminister og næstformand for nationalbanken mener, at den globale energiforsyning er i gang med en omrokering, da stor olieproducenter som Saudi Arabien og Irak, som tidligere stod for forsyningen af Indien og Kina, nu sender deres energi til EU-landene. "Det vil føre til en omrokering af det globale energimarked," forudser han. Den politisk-økonomiske tænketank Bruegel i Bruxelles fortæller i en ny rapport, at Rusland har fundet nye leverandører for de varer, som tidligere kom fra EU-landene. Man ser en stigning af importen fra særligt Kina og Tyrkiet. "Ruslands indtægter har ikke lidt så meget, som det var meningen med sanktionerne, der blev indført af vestlige lande. Rusland har været i stand til at fortsætte med at finansiere krigen i Ukraine. Men det kan snart ændre sig," konkluderer rapporten. I rapporten kritiserer man desuden EU for at se let til sine egne sanktioner ved først at ramme den russiske energieksport til EU-landene, efter at landene havde fået fyldt deres gaslagre op.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Finansielle anliggender: Krig, inflation, energikrise – økonomien står foran historisk stor usikkerhed
I en analyse i Jyllands-Posten skriver Bo Nielsen, avisens økonomiredaktør, blandt andet: "Politikerne har under valgkampen i store træk undgået at forholde sig til den økonomiske virkelighed, som venter den nye regering. [...] Vejret tager snart en drejning til det værre, og så skal der for alvor trækkes på lagrene, mener banken. Får vi en lidt hårdere vinter end normalt, går der ifølge banken ikke lang tid, før vi igen skal diskutere rationering af energi, lukning af virksomheder og en dyb recession i europæisk økonomi. [...] Tag bare Nationalbankens opfordring til den nye regering om at stramme finanspolitikken med omtrent 20 mia. kr. udover, hvad der i forvejen er lagt op til. Det er måske en god politik i bankens hovedscenarie, som indeholder et stramt arbejdsmarked, høj inflation og tiltagende risiko for en spiral af stigende løn og priser. Men det ville være forrykt i et scenarie med en global økonomisk krise og stærkt stigende ledighed. [...] Lige nu er der stadig en pæn aktivitet i forbruget, på arbejdsmarkedet, i eksporten og på boligmarkedet. Men vi står på tærsklen til en økonomisk nedtur. [...] Banken opererer med tre scenarier, som i store træk også ligner scenarierne hos Danske Bank. I det positive scenarie falder inflationen, som lige nu ligger over 10 pct., allerede fra slutningen af dette år. Det får Den Europæiske Centralbank til at sætte fremtidige rentestigninger på hold. [...] I bankernes hovedscenarie går det ikke helt så hurtigt nedad med inflationen, og dermed er der også udsigt til højere renter i længere tid. I det scenarie skal vi helt ind i 2024, før inflationen er nede i det område, som vi det seneste årti har kaldt normalt. Det giver noget, der minder om nulvækst i dansk økonomi 2023, boligprisfald i omegnen af 7 pct. og en ledighed, som er på niveau med lige før pandemien. Og så er der det negative scenarie. Her bider inflation og renter sig fast på et højt niveau. Krigen eskalerer, og priser på fødevarer og energi rykker opad igen. Det vil udløse en spiral af negativitet på bolig-, arbejds- og finansmarkedet, som ifølge Helge Pedersen bliver svær at stoppe, så længe centralbankerne er optaget af at bekæmpe inflation. [...] I den seneste prognose fra Verdensbanken er hovedscenariet en global vækst på 2,4 pct. i 2023. Det er lavt - men ikke alarmerende. Væksten i det negative scenarie er dog på kun 0,5 pct., hvilket er på linje med nedturen i 1982."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 7

Interne anliggender: Advokater protesterer mod rentelussinger til selskaber i skatteopgør
Jyllands-Posten skriver i dag, at advokatfirmaet Plesner mener, at Skatteministeriets langtrukne sager mod en række store selskaber, som efter sigende har benyttet særlige regler til at flytte rente og udbytter skattefrit ud af Danmark, er en "skandale". Skatteministeriet har anlagt retssager med et samlet skattekrav på 7,6 milliarder kroner mod en stribe store selskaber. Det gør Skatteministeriet, da selskaberne skulle have foretaget pengeoverførsler til udlandet op gennem 00'erne. Det har taget mange år at nå til en konklusion i sagerne grundet forsinkelser og EU-Domstolens involvering, men nu har de danske domstole givet Skat medhold i syv ud af otte af sagerne med et samlet skattekrav på 2 milliarder kroner.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Migration: Migrantkaos sætter ny britisk premierminister under pres
Jyllands-Posten skriver i dag, at Storbritanniens modtagecentre oplever et pres med omkring 120.000 asylansøgninger i behandling i øjeblikket. Det britiske indenrigsministerium taler fortsat om aftalen om at sende asylansøgere til et modtagecenter i Rwanda, som skal være med til at afskrække asylansøgere mod at forsøge deres vej over kanalen. Senere i november måned skulle den britiske højesteret erklære ordningen for lovlig, men det er stadig uvist om planen nogensinde kommer til at blive gennemført. Desuden har migrantorganisationer erklæret, at de vil appellere alle sager til højesteret og senere til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 21

Landbrug: Alle vinder ved en omlægning af Danmarks landbrug
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Esben Sloth, kampagnechef, World Animal Protection Danmark, som blandt andet skriver: "EU-kommissionen arbejder lige nu på en ny dyrevelfærdslovgivning, hvor det forventes, at der indføres forbud mod fiksering af søer i alle EU-landes svineproduktion. Den danske regering har meldt ud, at den støtter forbuddet, som vil resultere i, at omkring 95 pct. af de danske svinestalde skal ombygges for at leve op til de kommende krav, som vi forventer, at en ny regering fortsat vil arbejde hen mod efter valget. Selvom vi ikke har de bedste erfaringer med landbrugets evne til at leve op til frivillige aftaler, foreslår vi, at den hollandske model i Danmark skal være en frivilligt baseret ordning, hvor de bedrifter, der ikke lever op til de kommende EU-krav om dyrevelfærd tilbydes kompensation for at nedlægge den animalske produktion. På den måde kan vi sikre, at det er de dyr, der lider mest, der tages ud af produktionen. I stedet skal gårdene omlægges til plantebaseret produktion eller jorden skal udlægges til vild natur. Erfaringerne fra Holland viser nemlig, at der har været rigtig mange ansøgninger fra landmænd, der gerne vil benytte modellen til at få hjælp til en anden produktionsform."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 30

Grundlæggende rettigheder: Danmark bør støtte Irans frihedskæmpere
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Erik Boel, tidligere landsformand, Europabevægelsen, København, blandt andet: "I disse uger kæmper modige unge igen for demokrati og frihed. Demonstrationerne startede som protest efter Mahsa Amini døde i politiets varetægt i september. [...] Specielt de iranske kvinder udviser et fantastisk mod, når de stadig tør gå på gaden, efter at mange af deres venner er blevet dræbt, og andre fængslet, hvor de bliver tortureret. [...] Fra dansk side bør vi give frihedskæmperne al mulig opbakning - hvilket i eminent grad vil flugte med udenrigsminister Kofods ”værdibaserede udenrigspolitik”. Flere initiativer presser sig på: Regeringen oprettede for nylig den nye danske demokratifond til gavn for civilsamfund og menneskerettighedsforkæmpere i de mest udsatte østeuropæiske lande. Fonden bør nu udvides geografisk til at omfatte Iran og styrkes tilsvarende økonomisk. [...] Danmark kan tage initiativer i FN's Menneskerettighedsråd og i andre FN-organer. Institut for Menneskerettigheder bør kunne hjælpe med en vurdering af, om der kan tages juridiske initiativer inden for rammerne af FN-systemet, så f.eks. de skyldige inden for regeringsapparatet kan drages til ansvar. En aktivistisk politik kort sagt, gerne i samarbejde med andre nordiske lande og/eller EU. Her og nu bør Folketinget organisere en international høring om undertrykkelsen og frihedskampen i Iran - f.eks. i Landstingssalen på Christiansborg - med deltagelse af iranske kvinder, internationale eksperter etc."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 29

Institutionelle anliggender: Placer Danmark et ærligt sted i Europa
Information skriver blandt andet i sin leder: "Allerede før valgresultatet forelå, var der op til denne avis' deadline god lejlighed til at kigge udad på EU, som er blevet ringeagtet i valgkampen. Lad os til lejligheden lege, at EU er en familie: I så fald er billedet broget, men dog ikke tragisk. [...] De seneste uger har EU dog mest af alt lignet en paralyseret patchworkfamilie, hvor mor og far - altså unionens tysk-franske motor - er uenige om fundamentale spørgsmål. I forgangne uge blev det tyskfranske regeringsmøde endda aflyst til fordel for et uformelt møde mellem Macron og Scholz. [...] Et konkret stridspunkt er, om der skal indføres et europæisk loft over gaspriserne. [...] Optakten til tvisten var, at Tyskland har lagt flere hundrede milliarder euro til at tackle energikrisen: Landet har altså fint råd til den statshjælp, som man undsagde Sydeuropa i eurokrisen. Jovist, andre lande gør det samme. De gør det bare ikke i samme omfang, hvormed Tyskland risikerer at skævvride konkurrenceevnen på det indre marked - og Scholz ligner en kansler, der prædiker Europa og praktiserer. Det indtryk sidder Macrons folk også med op til Scholz' besøg i Beijing torsdag. [...] Også på den langsigtede forsvarspolitik er der knas i det tysk-franske ægteskab - ikke mindst fordi Scholz' regering vil smide milliarder efter de amerikanske F-35-kampfly i stedet for at satse helhjertet på det europæiske system FCAS. [...] Dermed lander vi atter ved Danmark, EU-familiens lidt forkælede lillebror, der gerne lægger sig i slipstrømmen af farmand i Tyskland. I den afgående regering fik Mette Frederiksen betegnet et større EU-budget som "fuldstændig gak". [...] Alligevel så Mette Frederiksen sig selv som »glødende tilhænger af det europæiske samarbejde« og krævede "Danmark i hjertet af EU", mens udenrigsminister Jeppe Kofod prøvede at sælge en "værdibaseret udenrigspolitik", der lugtede af varm luft. [...] Det vil til tider kræve, at Danmark positionerer sig i stridighederne mellem Tyskland og Frankrig. Eller mellem mor og far, om man vil. Her er det altså ikke Scholz, der for tiden kommer med de afgørende impulser og ideer for Europas fremtid."
Kilde: Information, s. 20

Grundlæggende rettigheder: Tostatsløsning kræver opgør med Israels apartheidpolitik
Information bringer en kommentar af Mogens Lykketoft, tidligere udenrigsminister og præsident for FN's Generalforsamling, Danmark. Hubert Védrine, tidligere udenrigsminister i Frankrig. Baronesse Sayeeda Warsi, tidligere Cabinet Minister and Foreign Office Minister for FN, Menneskerettigheder og lCC, Storbritannien. Erkki Tuomioja, tidligere udenrigsminister i Finland. Og lvo Vajgl, tidligere udenrigsminister i Slovenien. De skriver blandt andet: "EU og dets medlemslande har arbejdet for en tostatsløsning, baseret på suverænitet og lighed for både israelere og palæstinensere, som grundstenen i deres mellemøstpolitik. Alligevel rykker virkeligheden i Israel og i det besatte Palæstinensiske Område sig i den helt modsatte retning. [...] På trods af det håb om forandring, der kom med den koalitionsregering, der blev valgt sidste år, er disse tendenser fortsat. Vi er vidne til en væsentlig forøgelse af hyppigheden i og alvoren af straffri bosættervold mod den palæstinensiske befolkning. Israels forsvarsministerium har iværksat et hidtil uset nedslag mod det palæstinensiske civilsamfund og forbudt seks af de mest fremtrædende ngo'er. I 2021 dokumenterede FN det højeste antal israelske nedrivninger af palæstinensiske strukturer i en årrække, mens et rekordhøjt antal nødhjælpsprojekter doneret af EU og medlemslande blev ødelagt eller konfiskeret. [...] I løbet af de seneste år har flere og flere israelske og internationale menneskerettighedsorganisationer sluttet sig til det palæstinensiske civilsamfund og konkluderet, at det israelske system, der undertrykker palæstinenserne, især i de besatte områder, udgør apartheid. [...] Vi er overbevist om betydningen af, at det internationale samfund arbejder for at støtte to stater, Israel og Palæstina, der lever side om side i sikkerhed, demokrati og fred. Og det er på høje tid, at Israels allierede, inklusive EU og dets medlemsstater, igen bekræfter deres forpligtelse til to stater ved at holde Israel ansvarlig for de igangværende krænkelser af palæstinensiske menneske- og frihedsrettigheder."
Kilde: Information, s. 17

Finansielle anliggender: i øvrigt mener
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Joanna Bornemann, Esbjerg, som blandt andet skriver: "Den Europæiske Centralbank (ECB) havde ét job: at holde inflationen under eller omkring to procent. I årevis lod ECB pengetrykkeriet og gælden eksplodere, for det kostede jo ikke noget med renter tæt på nul. Da inflationen så bragede op i løbet af i 2021, insisterede ECB på at sove i timen, for de blinkende røde inflationslamper blev stædigt kaldt for 'midlertidige'. Derfor står vi nu i inflation til halsen."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 20

Migration: Græsk kystvagt leder efter forliste migranter
Nær øen Evia har de græske kystvagter siden tirsdag været i gang med eftersøgninger af migranter fra to forliste fartøjer. Det skriver B.T. Der er tale om næsten 60 savnede personer. Desuden har der været en eftersøgning i gang nær øen Samos, hvor en gummiflåde kæntrede med, efter sigende, 12 personer ombord. Her er indtil videre fundet 4 personer.
Kilde: B.T., s. 10

Det digitale indre marked: Elon Musk hæver prisen markant for en Twitter-konto
I forbindelse med sit køb af Twitter, har Elon Musk netop offentliggjort, at han vil hæve prisen for at have en verificeret Twitter-konto. Det skriver Berlingske. På nuværende tidspunkt koster det 4,99 dollars om måneden, men Musk vil fremover hæve prisen til 19,99 dollar om måneden. Tidligere har Musk fortalt, at han desuden har planer om at neddrosle modereringen af det indhold, som brugerne lægger ud, men flere fastslår at planer om at holde Twitter fri for upassende indhold "ikke er til forhandling". EU, som netop har strammet sine regler for kontrol med teknologigiganterne og deres ansvar for publiceret indhold, vil heller ikke acceptere Musks planer.
Kilde: Berlingske, s. 11

Interne anliggender: Han ser Putin som Europas frelser og håber, at Rusland vinder krigen i Ukraine
Berlingske bringer et interview med Thierry Baudet, nyligt suspenderet fra den hollandske højrefløj grundet et ønske om mindre kontrol fra det hollandske parlament. Han mener blandt andet, at globalisering er fjenden, og ifølge ham handler alting lige nu om at skulle blive mere forbundet og større. "Lande skal fusioneres i EU, vi skal også have et globalt sundhedsministerium i form af Verdenssundhedsorganisationen og en global hær i form af NATO. Den transatlantiske elite er bange for individuelle lande," siger han. Han mener, at USA skal påtage sig skylden for, at vores samfund ser ud som det gør. "De står bag krigene og ustabiliteten i Mellemøsten, de kontrollerer vores sociale medier, og deres kultur fylder alt i Europa. USA er også en stærk støtte af EU og masseindvandring." Derfor mener Baudet, at den russiske præsident Vladimir Putin en helt. "Jeg mener ikke, alt er godt i Rusland, men i øjeblikket spiller Rusland en vigtig rolle geopolitisk, fordi det udfordrer den unipolare verden, som mere eller mindre ledes af det amerikanske imperium."
Kilde: Berlingske, s. 21

Sikkerhedspolitik: Ulrik Federspiel dæmper frygt: Putin kan ikke selv udløse en atombombe
Børsen bringer et interview med Ulrik Federspiel, tidligere direktør for Udenrigsministeriet, tidligere departementschef i Statsministeriet og tidligere ambassadør i Irland og i USA. Han mener blandt andet, at krigen i Ukraine og opgøret mellem Rusland og Vesten med USA og Nato i front er alt for nærværende. I sidste uge bekræftede den russiske præsident Vladimir Putin på en tale, at han ikke havde brug for at benytte atomvåben. Federspiel forklarer også, at der ikke har været observeret usædvanlig aktivitet på de 47 steder i Rusland, hvor der er opmagasineret atomvåben. Han forklarer også, at så "skal Putin nøje overveje, om USA vil svare igen med brug af strategiske atomvåben". Federspiel er i tvivl om, hvorvidt krigen i Ukraine kan løses militært eller diplomatisk. "Der er to skoler: Den ene er, at man intet kan gøre, så længe Putin er ved magten, den anden er, at Putin er svækket, og det åbner muligheder. Men uanset hvad er holdningen i Vesten fast: Putin må intet få ud af invasionen i Ukraine. Et militært eventyr ind i et land skal ikke lykkes. De liberale demokratier vil ikke stå tilbage og sige, at de ikke kunne modstå presset fra et autoritært diktatur. Hvordan krigen præcist kan stoppe, er umuligt at forudsige. I Kyiv fastholder præsident Zelenskyj, at al ukrainsk territorium skal befris, inklusive Krimhalvøen og hele Donbas-regionen. Indtil det måtte forandres, er det også holdningen i USA og EU. Jeg hører, at Zelenskyj ikke har gjort sig klart, om det kan ændres, og hans beslutning må Vesten afvente," siger Federspiel. Han mener ikke, at sammenholdet i Europa er blevet svækket selvom at krigen i Ukraine har udløst en energikrig i Europa: "Sammenholdet holder, spørg alle statslederne i EU. Også når de sidder bag lukkede døre, så holder det. Putin har lavet et selvmål, han troede, vi ville være svage, men vi har set en dramatisk omlægning af vores energiforsyning med grøn omlægning og import af lng-gas. Det er enorme midler, der kastes ind i det, penge som ellers ikke ville blive investeret, både i Europa og i USA med bl.a. Inflations Reduction Bill, der er et stort boost til grønne investeringer. Putins situation bliver nu, at han ikke kan afsætte sin energi og får sværere ved at producere den, fordi det sker med vestlig teknologi i Sibirien."
Kilde: Børsen, s. 16-17

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Ny investorklub skyder milliarder i enorm fond
Seks nordiske pensionskasser er gået sammen i et nyt investeringssamarbejde om at skyde 3,9 milliarder kroner i en infrastrukturfond fra det franske selskab Antin Infrastructure Partners. Det skriver Børsen. Der er tale om tre danske, to svenske samt en finsk pensionskasse. Fonden skal investere i infrastruktur, hvilket dækker over for eksempel solcelleanlæg, vindmølleparker, ladestandere med mere. Dermed kommer fonden til at blive mærket som en artikel 8-fond ifølge EU's retningslinjer for bæredygtige investeringer.
Kilde: Børsen, s. 14