Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information20. december 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser onsdag den 20. december 2023



Tophistorier

Løkke: Danmark er nødt til at gå statsstøttevejen
USA, Kina og en række europæiske lande giver statsstøtte til virksomheder inden for den grønne industri såsom vind, sol og grønne brændsler, endda med velsignelse fra EU-Kommissionen, skriver Børsen. I marts 2023 åbnede EU-Kommissionen nemlig for, at landene kan give udvidet statsstøtte og forsvare deres grønne industri i den globale konkurrence frem til slut-2025. Hvis det står til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), så skal Danmark også til at gå den vej. På en konference mandag eftermiddag, som Moderaterne holdt sammen med Dansk Industri, sagde Løkke, at det er et problem, at flere lande i Europa har været langt hurtigere end Danmark til at etablere støtteordninger. “Det, vi taler om her, er ren erhvervsstøtte. For at kalde det, hvad det er. Man kan finde på alle mulige kodeord og kalde det robust industripolitik og sådan noget. Men grundlæggende er det erhvervsstøtte. Vores tilgang til det er, at det er sund fornuft og pragmatisme. Vi ville aldrig selv have opfundet det. En verden uden statsstøtte ville være bedre. Men vi lever i den rigtige verden,” siger Løkke. Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) sagt til Børsen, at han var klar til at åbne en diskussion om statsstøtte, efter at flere virksomheder har stået frem og fortalt, at den amerikanske statsstøttepakke, kaldet IRA, får dem til at overveje at investere i USA i stedet for Danmark, eller at de vil placere fabrikker i andre EU-lande såsom Polen, hvor der er statsstøtte, i stedet for Danmark. “I den rigtige verden har vi Kina med massiv statsstøtte. Vi har USA, der har IRA, og vi har et Europa, der er nødt til at give et gensvar. Det gensvar sætter sig lidt forskelligt i de forskellige europæiske lande,” siger Løkke og uddyber: “Hvis Danmark vælger at holde sig som “de rene” ude af det spil, så kommer vi til at tabe arbejdspladser. Det går ikke. Det er vi nødt til at læne os ind i. Det er ikke født af ideologisk forelskelse i tanken. Det er født af køligt overblik og nødvendighed,” siger Løkke, som understreger, at diskussionen om statsstøtte allerede foregår i regeringen. For at forhindre, at de 27 EU-lande etablerer separate ordninger og konkurrerer internt, præsenterede EU-formanden Ursula von der Leyen idéen om en ny fælles fond ved begyndelsen af året, der skulle investere i fælles konkurrenceevne. Dog modtog denne idé ikke tilstrækkelig opbakning. “Vi er endt med, at landene selv navigerer og i høj grad fokuserer på egne særinteresser -i stedet for at tænke europæisk,” siger chefanalytiker i Tænketanken Europa, Anders Overvad, og han tilføjer: “De store lande har de største muskler, men det er ikke givet, at det kommer hele EU til gavn. Så Danmark og andre små lande er nødt til at slå i bordet og forsøge at kræve en større koordinering.” Jens Risvig Pedersen, adm. direktør i Welcon, mener, at det haster med et klogt modsvar mod andre lande, som pumper milliarder ind i grøn industri. Han havde også håbet på en fælles EU-løsning med samme vilkår i alle 27 EU-lande. “Når nye fabrikker får støtte, kan de komme ind og tage ordrerne billigt. Så det vil smadre markedet. Det haster virkelig, hvis vi i Danmark vil kæmpe for at beholde vores viden og arbejdspladser,” siger han.
Børsen, s. 6,7 (20.12.2023)

Prioriterede historier

Forsvarsaftale er et resultat af en "kolossal forandring" i dansk sikkerhedspolitik
Tirsdag formiddag fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde, at USA og Danmark har indgået en ny forsvarsaftale. Aftalen er uopsigelig de første ti år og derefter kan den opsiges af begge parter med en frist på et år. "Selv under Den Kolde Krig afgav vi ikke kontrol med vores territorier på den måde, som vi gør med den nye forsvarsaftale, der vil give amerikanske soldater mulighed for at drive baser på dansk jord. Vi vil ikke lægge skjul på, at det er et nybrud i dansk forsvarspolitik," sagde statsministeren. Den tidligere konservative udenrigsminister Per Stig Møller synes, samarbejdet er "glimrende", for med et aggressivt Rusland og krig på europæisk jord er det "helt afgørende", at det transatlantiske samarbejde bliver så stærkt, at det ikke kan brydes. Ole Wæver, professor i international politik på Københavns Universitet, mener også, at aftalen er historisk, men han er langt mere kritisk indstillet. "På en måde er jeg bange for, at der er et element af useriøsitet. At man ikke forholder sig til, netop hvor markant et skridt det er, og i stedet bare siger, 'vindene blæser den her vej, vi vil gerne være gode allierede, det er en tid, hvor vi trækker fronterne hårdt op'. Og så går vi med til stort set hvad som helst," siger Ole Wæver. Der skal dog ny lovgivning skal på plads, før den kan træde i kraft, hvilket formentlig først bliver om et år. Aftalen tillader permanent udstationering af amerikanske soldater, materiel og udstyr på flyvestationerne i Karup, Skrydstrup og Aalborg, og for de udstationerede soldater og personel vil der gælde amerikansk jurisdiktion. Aftalen vil først blive offentliggjort, når den er blevet underskrevet, hvilket formentlig sker torsdag, når udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rejser til Washington.
Information, s. 1,4-5 (20.12.2023)

EU-Ministerrådet forlænger nødforordninger mod høje energipriser
Tirsdag oplyste EU-Ministerrådet i en pressemeddelelse, at på ministerrådsmødet for energi- og grøn omstillingsministre i Bruxelles blev der besluttet at forlænge tre nødforordninger, skriver flere aviser tirsdag. "Forlængelsen af de tre nødforordninger er nødvendig for at adressere en stadig skrøbelig situation i EU efter Ruslands invasion af Ukraine. Det skal sørge for stabilisering af energimarkederne og beskytte borgerne mod for høje energipriser," siger Teresa Ribera, som er Spaniens minister for grøn omstilling. En af forordningerne har til formål at styrke solidaritet mellem stater ved en forbedret koordinering af gaskøb og bytte af gas på tværs af grænser. Den forordning er forlænget med et år indtil den 31. december 2024. Derudover er en anden forordning, som skal accelerere udbygningen af vedvarende energi for ikke at være afhængige af russiske fossilbrændstoffer og for at nå EU's klimamål, blevet forlænget med 18 måneder til den 30. juni 2025. Emil Fannikke Kiær, politisk direktør hos Dansk Industri, mener, at forlængelsen af nødforordningerne er et konkret eksempel på, hvad EU kan gøre for at accelerere udbygningen af vindenergi. "Det er at lægge hånden på kogepladen, når medlemsstaterne bruger nødretsforordningen til at løse nuværende og fremtidige energikriser. Og vi håber, at flere vil gøre brug af den, så vi virkelig kan rykke på den grønne omstilling," siger han. Den sidste forordning, som er blevet forlænget med et år til 31. januar 2025, er beskyttelse af EU-borgere mod for høje energipriser.
Berlingske, tirsdag; Politiken, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; B.T., tirsdag (20.12.2023)

Belgisk EU-formandskab vil ikke tage stemmeret fra Orbán
Det belgiske EU-formandskab forventer ikke at anvende artikel 7 mod Ungarns trussel om Ukraine-veto, skriver Kristeligt Dagblad og B.T. tirsdag. "Så længe medlemslandene respekterer traktaterne, så kan vi arbejde sammen," siger Belgiens EU-ambassadør, Willem van de Voorde tirsdag i Bruxelles, forud for, at Belgien overtager formandskabet for EU den 1. januar 2024. "EU-Kommissionen laver rapporter om alle 27 medlemslandene. Men rapporterne ventes først i slutningen af juni eller begyndelsen af juli. Så de vil formentlig komme for sent i forhold til de diskussioner, vi har nu," siger Willem van de Voorde. Han forventer, at der i formandskabets afsluttende fase vil blive foretaget en vurdering af medlemslandenes status med hensyn til en eventuel artikel 7-procedure. Dette vil dog ikke ske gennem en afstemning, men snarere som en vurdering for at opretholde presset på medlemslandene. Han understreger, at Belgien ser formandskabet i to faser: Den første, der strækker sig fra januar til marts, fokuserer på at gennemføre lovgivning, mens den anden, efter EU-Parlamentets valg i juni, vil fokusere på forberedelsen af den næste mandatperiode. Belgien håber at vedtage asyl- og migrationspagten og bidrage til at fastlægge strategiske mål for den kommende EU-Kommission. Derudover vil man arbejde på en intern reformkøreplan for at forberede EU på udvidelse med nye medlemslande.
Kristeligt Dagblad, tirsdag; B.T., tirsdag (20.12.2023)

Det digitale indre marked

EU vs. Musk
Information bringer en analyse af Europa-korrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: "Det var ganske sigende, at Thierry Breton, den franske EU-kommissær, benyttede det sociale medie X, tidligere twitter, til at annoncere, at EU nu for første gang vil bruge sine nye digitale regler til at indlede en sag mod Elon Musk, ejeren af netop X. For med Digital Services Act (DSA), som forordningen om digitale tjenester indført i august så poetisk hedder på EU'sk, kan Kommissionen nu tage kampen op mod, hvad man anser som de sociale mediegiganters sløsede kontrol med farligt indhold. [...] "Dagens åbning af en formel sag mod X gør det klart, at med DSA er tiden, hvor store onlineplatforme opfører sig, som om de er too big to care, slut," lød det fra Thierry Breton i den meddelelse, der annoncerede sagen. Beslutningen om at gå videre med sagen betyder, at EU-Kommissionen nu kan bede X om at fremsende yderligere oplysninger for at give myndighederne et indblik i, hvordan virksomheden arbejder med de spørgsmål, som fremhæves i pressemeddelelsen. [...] Margrethe Vestager, netop vendt tilbage til rollen som EU's konkurrencekommissær, gjorde det samtidig klart, at det vil få konsekvenser for Musk og X, hvis det viser sig, at EU's regler er blevet overtrådt. "Vi tager enhver overtrædelse af vores regler meget alvorligt," konstaterede hun. EU-Kommissionen oplyser, at der ikke er en tidsramme for sagens gang, og at den ville tage så lang tid, som det er nødvendigt, men at undersøgelsen kan pålægge X midlertidige foranstaltninger, indtil undersøgelsen er afsluttet, hvis det er nødvendigt. Dette er igen rodfæstet i DSA's nye muligheder. [...] Sagen mod X vil blive en test af de nye værktøjer, EU har fået med DSA, og den vil også blive en lakmusprøve af, hvor ansvaret for ulovligt indhold ligger, når det er tilgængeligt i Europa."
Information, s. 8-9 (20.12.2023)

Finansielle anliggender

Verden er af lave
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea. Han skriver blandt andet: "Endnu et år går på hæld, og det er tid til at gøre status og kigge fremad. Og lad os bare slå det fast: 2023 blev præcist lige så spændende og dramatisk som spået for et år siden, hvor krigen i Ukraine, den rekordhøje inflation og den påbegyndte stramning af pengepolitikken havde rystet fundamentet under verdensøkonomien. De helt store skælv udeblev dog heldigvis. [...] Men usikkerheden lurer stadig under overfladen. Industrien vånder sig i de fleste lande og vil sammen med resten af økonomien også blive påvirket af den markante stramning af pengepolitikken langt ind i det nye år. [...] I mellemtiden er der endda risiko for, at de stigende lønomkostninger når at blive konverteret til nye stigninger i forbrugerpriserne. Det er disse såkaldte anden-runde-effekter, som er den primære årsag til, at centralbankerne endnu ikke tør erklære kampen mod inflationen for vundet, om end den amerikanske forbundsbank nu selv lægger op til, at den vil sætte renten ned hele tre gange i løbet af 2024. [...] Storpolitisk kan 2024 også blive et skelsættende år, da det bl.a. byder på præsidentvalg i USA og valg til Europa-Parlamentet. Hvem ved, hvad der sker, hvis Donald Trump igen indtager Det Hvide Hus, eller hvordan den europæiske holdning til store emner som Ukraine, Gaza, grøn omstilling og EU's budget vil se ud, når parlamentets sammensætning kendes, og et nyt lederskab er på plads? [...] Mit bedste bud er, at 2024 bliver særdeles udfordrende, og at udviklingen i første halvår bliver definerende for Europa, som er på randen af recession. Men hvis renten virkelig har toppet, og inflationen holder sig i ro, så tror jeg, at den bløde landing - altså den uden et dybt fald i bnp og en markant stigning i arbejdsløsheden - er mest sandsynligt."
Jyllands-Posten, s. 11 (20.12.2023)

Grundlæggende rettigheder

Fredsommelig hanukkah-fejring spoleret. Antisemitisme er et europæisk problem
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Jens-Kristian Lütken, landsformand for Europabevægelsen. Han skriver blandt andet: "Overalt i Europa bryder antisemitisme ud i lys lue. Det udfordrer Europas grundlæggende værdier og principper om frihed, tolerance og respekten for mindretal rundt om i Europa, og derfor skal alle midler tages i brug - fra blødt samarbejde i form af erfaringsudvekslinger imellem EU-landene til mere håndfaste samarbejder mellem politi og efterretningstjenester. Uden respekt for frihed, demokrati og mindretal rundt om i Europa er vi på en farlig kurs. Vi har brug for sammenhold ud fra vores fælleseuropæiske grundværdier, fordi de er forudsætningerne for et stærkt EU, hvor vi i fred og fordragelighed kan omgås hinanden og være dem, vi er, uanset national eller religiøs herkomst. [...] I Holland, Østrig, Tyskland og Storbritannien er der konstateret en stigning i antallet af antisemitiske handlinger, ligesom der i Danmark desværre også er mange beretninger om jøder, der skjuler deres identitet. [...] Jeg bilder mig ikke ind, at vi kan løse det hele på en gang, men vi kan sætte initiativer i gang, der kan bremse udviklingen. Derfor er det helt afgørende med et stærkt europæisk samarbejde på det her område. Antisemitisme har sine rødder i Europa, og derfor skal den også bekæmpes i Europa. Det kan vi kun gøre i fællesskab."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (20.12.2023)

Kristendom er et godt fundament for det multikulturelle samfund
Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: "I mange lande tager skolen ikke børn med i kirke. Hvis man har en sekularistisk model som i USA, vil det være forbundet med problemer for en offentlig institution at give nogen religion fortrinsret. Man må glæde sig over, at det ikke er sådan i Danmark. [...] Danmark er et eksempel på, at et samfund forankret i kristendommen ikke behøver være undertrykkende for mindretallene. Der er langt flere historier om personer, der oplever tvang i religiøse spørgsmål i Frankrig. Det sekularistiske samfund skaber ikke større frihed. Det skaber flere forbud. Mod symboler, mod tørklæder, mod badedragter, mod sprog. I virkeligheden er kristendommen en god base for et samfund med mange trosretninger. [...] Europa har derfor et godt udgangspunkt for den svære multikulturelle omstilling. Kontinentets centrale domstole troede ganske vist engang, at EU skulle være religionsneutralt, og at de skulle belære italienerne om ikke at have kors i skolerne. Men siden har de forstået, at man bør give lokale europæiske kulturer et vist råderum. Det er godt, for den form for frihed er et nødvendigt fundament for det velfungerende demokratiske samfund."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (20.12.2023)

Institutionelle anliggender

EU-valget bliver et skæbnevalg for de borgerlige partier
Altinget bringer tirsdag en kommentar af politisk kommentator John Wagner, som blandt andet skriver: "For de otte mere eller mindre borgerlige partier, der også er stærkt uenige om Danmarks fremtidige forhold til EU, kan europaparlamentsvalget 9. juni 2024 blive et skæbnevalg med landspolitiske konsekvenser. For Venstre, der altid har været et af de største og mest EU-positive partier, kan en decimering betyde, at partiet for alvor må tage regeringsdeltagelsen op til revision inden kommunal- og regionsrådsvalget i november 2025. For Konservative, som også altid har haft repræsentation i Europa-Parlamentet – og det i den største og for dansk erhvervsliv vigtigste parlamentsgruppe, Det Europæiske Folkeparti (EPP) – kan et nederlag i form af at miste det enlige mandat forstærke debatten om Søren Pape Poulsens fremtid som partileder. Eller mangel på samme? Men ikke nok med det: Også De Radikale, Moderaterne, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige må se frem til europaparlamentsvalget med nervøs mave – et lidt uvelkomment "midtvejsvalg" på et tidspunkt, hvor man hellere ville stabilisere sig landspolitisk og forberede sig på det kommende kommunal- og regionsrådsvalg. Dertil kommer, at flere af partierne har en lunken EU-politik, der får dem til at stå svagt i en valgkamp til netop Europa-Parlamentet, og at valgkampen ikke kan undgå at fastfryse det borgerlige Danmark som en helt og aldeles uregerlig størrelse med totalt uenige partier. [...] Det mest interessante bliver nok, hvordan de enkelte partier – og ikke mindst de konkurrerende mere eller mindre borgerlige – klarer sig, når vælgerne skal fordele de 15 danske mandater."
Altinget, tirsdag (20.12.2023)

Tyskland tog æren. Men har Danmark i virkeligheden vist Orbán vejen til toilettet?
Jyllands-Posten bringer en kommentar af seniorkorrespondent Jette Elbæk Maressa, som blandt andet skriver: "Viktor Orbáns tissepause hører til de øjeblikke, som vil gå over i historien. For havde det ikke været for den tyske kanslers forslag om, at Ungarns premierminister tog et frivilligt break på EU-topmødet i Bruxelles, så kunne Ukraine efter alt at dømme stadig kigge langt efter en invitation til at forhandle om at blive medlem af EU. Men Orbán, som på hjemmefronten har sat sig selv i helterollen i et drama, hvor Bruxelles er skurken, gjorde det med pausen muligt, at alle kun rejse fra Bruxelles med æren i behold. [...] Danske ministre har kunnet tage sig en del tisse- eller kaffepauser i de omkring 30 år, som forbeholdene har stået ved magt. Efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet i fjor er der åbnet for, at Danmark bliver ved bordet, når der skal træffes beslutninger. Men på euro- og retsområdet er alt, som det plejer. For sidstnævntes vedkommende betyder det, at Danmark ikke er med, når EU skal træffe beslutninger på et af de områder, som er allermest presserende for Europa: migration. Mens de øvrige EU-lande er forpligtet af fælles løsninger, så kan Danmark trække sig og gå egne veje. Det kan give fordele, men bestemt også ulemper. Ingen forestiller sig vel, at Danmark ene og alene kan forhandle bedre tilbagetagelsesaftaler end dem, hvor et stort set samlet EU står bag. [...] Det foreløbige facit efter forrige uges topmøde er, at Ungarn i ro og mag kan planlægge næste træk. Allerede i januar rejser Orbán til Bruxelles igen med trussel om at nedlægge veto over for budgettet, i praksis støtte til Ukraine. På den længere bane har den tyske avis Tagesspiegel regnet ud, at Orbán har mindst 70 muligheder for at blokere Ukraines videre færd mod EU-medlemskab. I Danmark kan Mette Frederiksen (S) og statsministre før hende se sig selv i bakspejlet og mindes situationer, hvor Danmark truede med at nedlægge veto over for budgettet, hvis der ikke kom en dansk rabat."
Jyllands-Posten, s. 22 (20.12.2023)

Klima

Efter COP28: Verdens kulforbrug sætter rekord med Indien og Kina i front
Under selve slutspurten på klimatopmødet i Dubai, COP28, udsendte det indiske ministerium for kul en pressemeddelelse, der bebuder en markant optrapning af landets kulproduktion. Og umiddelbart efter COP28's afslutning med appellen til verden om at accelerere nedtrapningen af urenset kul, fastslog Det Internationale Energiagentur (IEA) i en statusrapport, Coal 2023, at det globale kulforbrug i år bliver det største nogensinde, skriver Information. "Coal 2023 ser det globale kulbehov stige med 1,4 procent i 2023 og for første gang overskride 8,5 milliarder ton," hedder det. Ifølge IEA oplever vestlige lande, herunder EU og USA, en markant nedgang i kulforbruget med 20 procent i år. IEA forudser yderligere fald på 27 procent i EU og 20 procent i USA frem til 2027. Men på globalt plan når kulforbruget i 2023 historiske rekorder, primært drevet af udviklingen i Kina og Indien, og det er nu over 70 procent højere end i år 2000. "Denne voksende kløft i kulafhængigheden mellem lande kan udgøre udfordringer for den fremtidige internationale dialog om behovet for hastigt fald i det globale kulforbrug for at nå klimamål," advarer IEA, formentlig med tanke på kommende COP-forhandlinger.
Information, s. 10-11 (20.12.2023)

Grænsebutikker kører videre med øl og vand uden pant
Trods dansk ministerjubel over EU-forhandlinger om den omdiskuterede pant i grænsehandlen fastslår grænsebutikkerne, at tingene kører uændret videre - i hvert fald i flere år frem, skriver Jyllands-Posten. Miljøministeriet udsendte mandag en pressemeddelelse efter et møde i EU's ministerråd med overskriften: "Danmark er lykkedes med at få indført nye EU-regler om at lægge pant på tyske dåser", men afskaffelsen af særreglerne for dåsepant hos de nordtyske grænsebutikker bliver først afskaffet fra måske 2029 under forudsætning af, at de kommende EU-forhandlinger falder på plads. Beslutningen mødes med ro i grænsehandlen, hvor adm. direktør Lars Mose Iversen fra Fleggards grænsebutikker skriver i en mail: "Det er et forslag, som i givet fald skal implementeres i 2029. Altså om mere end fem år. Vi afventer den nærmere beskrivelse af forslaget, og om det overhovedet bliver vedtaget i Europa-Parlamentet, inden vi forholder os til, hvad det betyder for vores salg."
Jyllands-Posten, s. 2 (20.12.2023)

IDA, DN og Dansk Erhverv: Plastik er blevet geopolitisk - nu må Danmark ind i kampen med en handlingsplan
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Sine Beuse Fauerby, chefkonsulent i cirkulær økonomi, Ingeniørforeningen IDA, Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening og Andreas Hastrup Clemmensen, chefkonsulent, Dansk Erhverv, og bestyrelsesmedlem, VANA - Dansk Emballageansvar. De skriver blandt andet: "Hvis der er noget, som dette års klimatopmøde har vist, er det manglende vilje fra en gruppe af lande til at lade olie blive i undergrunden. Det er en diskussion, som også forgrener sig til de globale plastforhandlinger, hvor den petrokemiske industri er dybt afhængig af fortsat oliejagt. [...] I lyset af COP28, de globale plastforhandlinger og EU-Kommissionens forskellige tiltag er det oplagt, at vi i Danmark får en ny plasthandlingsplan. Det er vigtigt, at vi nu får en visionær dansk plasthandlingsplan. Den skal sikre, at vi først og fremmest reducerer vores forbrug af unødig plast og dermed også behovet for at pumpe ny olie op af undergrunden til plastproduktion. Samtidig skal vi ikke blot substituere over til andre løsninger, der skaber nye problemer. Verden skriger efter innovation og nytænkning, så lad os blive et udviklingslaboratorium for de gode løsninger, eksempelvis inden for genbrugs- og retursystemer og højkvalitetsgenanvendelse. Når globale aftaler forhales, og EU-tiltag domineres af særinteresser, er det vores pligt at vise en ny vej mod et langt mere ansvarligt brug af jordens ressourcer. Derfor er det vigtigt, at vi nu får en visionær dansk plasthandlingsplan, så vi med troværdighed kan trække i en ambitiøs retning internationalt."
Altinget, tirsdag (20.12.2023)

Rapport: Det bliver svært at nå EU-klimamål for 2030
I en pressemeddelelse lyder det fra European Environment Agency (EEA), at det bliver en udfordring at nå EU's klimapolitiske mål for 2030 i European Green Deal. "Vores analyse viser, at medlemslandene øjeblikkeligt skal styrke deres indsats for at møde Europas miljø- og klimaambitioner ved år 2030. Det indebærer fuld implementering af nuværende love, øget investering i fremtidssikrede teknologier og at gøre bæredygtighed et centralt element i alle politikker, siger EEA's administrerende direktør, Leena Ylä-Mononen. Dansk industri mener, at det er på tide, at EU-landene træder i karakter og gennemfører det, der er lovet. I en skriftlig kommentar siger Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i Dansk Industri: "Virksomhedernes grønne omstilling og investeringer i nye løsninger er helt afhængige af, at kursen holdes. Det er ikke en overraskelse, at det er sværere at gennemføre politiske beslutninger i praksis, end at tage dem under stor opmærksomhed. Vi skal være hurtigere og bedre til implementering, og målingen viser jo, at det godt kan lade sig gøre. Der er områder, hvor det kører, som det skal."
Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag (20.12.2023)

Stigende krav presser til skæv fordeling i den grønne omstilling
I en klumme i Børsen skriver Mette Qvist, underdirektør for esg, Ejendomdanmark, blandt andet: "Ejendomsbranchen er godt i gang med den grønne omstilling. Der investeres i stor stil i de danske bygninger, og de private investeringer kommer også i høj grad til at finansiere omstillingen til et mere bæredygtigt samfund. Derfor skal vi som samfund skabe de rette incitamenter, så disse investeringer ikke udelukkende centrerer sig i de større byer, men fordeler sig i hele landet. [...] Jeg frygter, at skævheden i fordelingerne af investeringerne kan blive endnu større i de kommende år. Stigende krav til klimarenoveringer af ejendomme som for eksempel dem, der påtænkes i EU's nye bygningsdirektiv, vil presse yderligere på denne udvikling. Kravene i EU's nye bygningsdirektiv er dog ikke de eneste nye krav, som ejendomsbranchen skal forholde sig til. EU's Grønne Pagt medfører også, at den finansielle sektor bliver tilsvarende stillet over for stigende krav til, at deres investeringsporteføljer skal være mere bæredygtige og grønne. Det kan potentielt blive dyrere at eje og låne i fremtidens “sorte” ejendomme sammenlignet med de grønne. Dette kan i værste fald betyde, at det bliver umuligt at finde lånefinansiering til at renovere ejendomme længst fra de store byer."
Børsen, s. 8 (20.12.2023)

Sikkerhedspolitik

USA og Nato-allierede tager kampen op mod skibsangreb
Angreb mod skibe i Det Røde Hav truer forsyningskæderne globalt, men nu samler USA Nato-allierede om en mission, der skal skabe mere sikker sejlads, skriver Politiken. Situationen omkring Det Røde Hav har været anspændt, siden konflikten mellem Israel og Hamas brød ud, og adskillige civile transportskibe er blevet udsat for missilangreb, hvor den iransk-støttede Houthi-bevægelse i Yemen har taget ansvar for flere missilangreb. USA har derfor bedt allierede om hjælp til at sende en samlet mission, Prosperity Guardian, af sted mod Det Røde Hav, for at sikre den maritime sikkerhed i området og retten til fri sejlads. "Situationen i Det Røde Hav er uholdbar med fuldstændigt uacceptable angreb på civil skibsfart. Besætninger skal kunne sejle i tryghed, og det er vi en række lande, der vil arbejde for at sikre. Derfor sender vi yderligere en stabsofficer for at bidrage til denne fælles opgave. Regeringen følger situationen tæt og vil løbende se på muligheder for yderligere bidrag, " sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn tirsdag, hvor det danske bidrag blev drøftet.
Politiken, s. 7 (20.12.2023)

Ukraines fremtid ligger i Europas hænder
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Anders Fogh Rasmussen, Fhv. statsminister og generalsekretær for Nato. Han skriver blandt andet: "Ukraine er på vej til at blive medlem af EU. I sidste uge tog de europæiske ledere det historiske skridt at indlede optagelsesforhandlinger med både Ukraine og Moldova. Det er den rigtige beslutning. Den giver millioner af ukrainere håb om en bedre fremtid efter to år med russisk besættelse. Det afspejler de enorme fremskridt, som præsident Zelenskyjs regering har gjort med reformer, selv i en tid med krig. Vigtigst af alt sender den et signal til Vladimir Putin om, at Europa er engageret i Ukraine, så længe det kræves. Desværre var sidste uges møde i Det Europæiske Råd et tilfælde af to skridt frem, et skridt tilbage. Mens åbningen af optagelsesforhandlingerne er en stor sejr, blokerede den ungarske premierminister, Viktor Orbán, for en økonomisk hjælpepakke til Ukraine på 50 mia. euro. [... ] EU's manglende evne til at levere er især bekymrende i betragtning af udviklingen i USA. En militær hjælpepakke på 60 mia. dollars sidder i øjeblikket fast i Kongressen, hvor politisk støtte til Ukraine bliver et stadig mere partipolitisk spørgsmål. Denne splittelse vil kun blive større, når vi nærmer os næste års præsidentvalg og den potentielle tilbagevenden af en isolationist til Det Hvide Hus. De europæiske ledere er nødt til at forberede sig på dette scenarie nu. Europa skal vise, at vi kan føre an i støtten til Ukraine. Det står i vores magt at levere en ukrainsk sejr ved at give Ukraine alle de våben, landet har brug for til at vinde på slagmarken, og ved at lægge en klar plan for Ukraines fremtid baseret på EU- og Nato-medlemskab. [...] I sidste uge, da de europæiske ledere diskuterede Ukraines fremtid i EU, var Vladimir Putin vært for en iscenesat pressekonference i Moskva. Han gjorde det klart, at Ruslands krigsmål ikke har ændret sig. At han ikke var interesseret i forhandlinger, men kun i at underlægge Ukraine Moskva fuldstændigt. Det er i vores alles interesse at forhindre, at det sker. I 2024 afhænger det af, at Europa træder i karakter."
Jyllands-Posten, s. 24 (20.12.2023)

Sundhed

Europæisk produktion af kritisk medicin
Børsen bringer et debatindlæg af Rasmus Egmont Foss, analytiker, Tænketanken Europa og Ditte Brasso Sørensen, analyse- og programchef, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Sjældent har et initiativ fra et lille medlemsland i EU haft så bred opbakning, som da Belgien i maj foreslog at indføre en Critical Medicines Act. Tiltaget, der skal afhjælpe voksende medicinmangel ved at øge den europæiske produktion af kritisk medicin, nyder i dag tilslutning fra 23 medlemslande, herunder Danmark. Kommissionen har lyttet til deres bekymring. I oktober præsenterede den en række forslag til at bekæmpe medicinmangel og tage de første skridt mod en ny industripolitik på sundhedsområdet. Denne uge udgav EU for første gang en liste over, hvad der skal betegnes som “kritisk medicin”. [...] Men selv den mest populære idé har brug for en forkæmper, og netop det får de sundhedspolitiske initiativer i EU efter 1. januar, hvor Belgien overtager formandskabet for Rådet. Belgiens sundhedsminister Frank Vandenbroucke er den politiker, der har markeret sig stærkest i debatten om europæisk medicinmangel. I øjeblikket forhandles en reform af EU's lægemiddellovgivning, som møder stor kritik for at forværre Europas konkurrencevilkår, særligt fra industrien i Danmark. Men forslaget om en Critical Medicines Act kan potentielt få konsekvenser langt hurtigere. Og med idéen om en ny industripolitik for medicin bevæger sundhed sig igen tættere mod kernen af EU-samarbejdet. Danske farma-virksomheder bør følge med, særligt efter 1. januar, hvor sagens belgiske forkæmpere overtager sædet for enden af bordet."
Børsen, s. 23 (20.12.2023)

Udenrigspolitik

Carl Bildt maner til ro om forsvaret af Ukraine i tilfælde af en Trump-sejr
Altinget bringer tirsdag et interview med den forhenværende svenske stats- og udenrigsminister Carl Bildt. Han er ikke så bekymret, hvis Trump går hen og vinder præsidentvalget. "Det er vigtigt, at vi står sammen, for en Trump-sejr vil udløse meget betydelige problemer. Men at det skulle betyde et umiddelbart kollaps for forsvaret af Ukraine, det er jeg ikke så sikker på," siger han og tilføjer: "USA har været vældig vigtig, når det gælder den militære støtte. EU er vigtig på den finansielle støtte. Jeg tror, at den finansielle støtte fremover kommer til at blive den vigtigste del." Til spørgsmålet: "Hvad er dine forhåbninger til processen om et EU-medlemskab til Ukraine?" svarer han: "Processen om Ukraine som en del af EU er fuldstændig afgørende for, at vi nogensinde kan få en fred. To ting skal opfyldes for at få en fred. Dels skal Putin forsvinde, og dels skal Ukraine sikres gennem medlemskab af EU og en eller anden form for Nato-arrangement med hensyn til forsvaret. Så kan vi få en stabilisering af situationen, og det vi kan kalde en fred i Østeuropa, men før det sker, får vi det ikke. Med EU's beslutning om at indlede forhandlinger om medlemskab får vi et problem, når forhandlingsmandatet skal afgøres. Ungarn vil stille sig i vejen og forsøge at stoppe det. Men får man løst det problem, så burde det være muligt at få afsluttet disse forhandlinger i løbet af fem år. Ser man på tidligere forhandlinger om medlemskab har gennemsnittet været omkring fem år. Ukraine har forhandlet en del på plads, så noget af processen er allerede gennemført."
Altinget, tirsdag (20.12.2023)

Lektor: Fortællingen om EU som udenrigs- og sikkerhedspolitisk aktør dominerer den nye europapolitiske aftale
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Henrik Larsen, lektor, Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Den nye europapolitiske aftale er interessant læsning. Ikke så meget for det, der konkret foreslås i aftalen, for her er der meget lidt nyt. Der er i aftalen særligt fokus på flertalsafgørelser vedrørende afgrænsede dele af udenrigspolitikken. Det giver den nuværende Lissabontraktat allerede mulighed for. Disse synspunkter er i en dansk og europæisk sammenhæng ikke særlig epokegørende. Danmark har meget længe ønsket, at EU's udenrigspolitik skulle fungere bedre, men ønsker stadigvæk ikke ændringer af EU-traktaten i EU. Det interessante ved aftalen er snarere den brede fortælling om EU's betydning for Danmark, der kommer til udtryk i aftalen. [...] Ordet geopolitik optræder hyppigt i den nye aftale, og der tales også om strategisk autonomi - termer, der er blevet brugt hyppigt af EU's Højtstående Repræsentant Josep Borrell og Ursula von der Leyen-Kommissionen siden 2019. Den danske forståelse af EU kommer på denne måde til at ligne den sikkerhedspolitiske forståelse af EU, man har mange andre steder i Europa i øjeblikket, herunder i Tyskland og Frankrig, hvor udvidelsen mod øst primært ses som et sikkerhedspolitisk projekt. [...] Det er en markering af politisk vilje til at forstærke det udenrigs- og sikkerhedspolitiske arbejde i EU - men uden at pege midlerne til at nå dertil. Udover som nævnt, at landene kan blive enige om bruge flertalsafgørelser på afgrænsede udenrigspolitiske områder. [...] Så selv om fortællingen om EU som udenrigs- og sikkerhedspolitisk aktør i vidt omfang sætter rammen for den europapolitiske aftale, kommer der også andre fortællinger i spil i dansk europapolitik, hvis den fortsat skal funderes bredt."
Altinget, tirsdag (20.12.2023)
 

Detaljer

Publikationsdato
20. december 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark