Tophistorier
Polen advarer i heftigt skænderi: I får ikke lov til at sparke os ud af EU
Tirsdag formiddag var der heftig debat i Europa-Parlamentet i Strasbourg. Polens Ministerpræsident, Mateusz Morawiecki, skulle forklare og forsvare den polske forfatningsdomstols to uger gamle afgørelse, som slog fast, at polsk lov står over væsentlige dele af EU's grundlæggende traktater. Det skriver flere medier om i dag. Politiken skriver, at Morawiecki forklarede, at Polen er et stolt og gammelt demokrati, som igennem historien flere gange har kæmpet for sin frihed, og at landet da heller ikke ville lade sig presse af EU. Han ytrede også, at Polen ikke vil behandles som et andenrangsland, som blot skal adlyde ordrer fra lande eller institutioner, som ved hjælp af retstatsbegrebet søger at presse deres ideologier ned over Polen. Derudover gjorde han opmærksom på, at Polen, ligesom resten af EU-landene, forsøger at komme ovenpå efter coronakrisen og desuden også forsøger at tackle problemer som illegal migration, stigende energipriser og et truende Rusland. "EU er ikke en stat. Vi er 27 medlemslande, som selv bestemmer hvilke kompetencer vi vil overlade til EU," sagde Morawiecki, som mente, at det ikke var Polen, der skulle ændres på, men derimod EU. "De polske borgere er ikke blinde og døve, de taber tillid til EU's institutioner, og vi kan ikke forblive tavse, når vores land bliver angrebet på denne upartiske måde," ytrede Morawiecki. Inden den polske ministerpræsidents tale havde EU-Kommissionesformand Ursula von der Leyen forsikret Parlamentet om, at EU-kommissionen vil tage alle redskaber i brug for at håndtere dommen fra den polske forfatningsdomstol. En dom som hun betegnede som en udfordring af EU's retslige system. "Jeg er alvorligt bekymret. Det er første gang, at et land sætter spørgsmålstegn ved hele fundamentet for EU," sagde von der Leyen. Morawiecki følte sig forskelsbehandlet på Polens vegne og mente, at forfatningsdomstole i mange andre EU-lande også havde taget opgør med afgørelser fra EU-Domstolen uden at få samme respons, som den Polen nu får. Den holdning protesterede mange parlamentsmedlemmer over. "Og lad os i det mindste være ærlige. Ingen anden forfatningsdomstol i Europa har sat spørgsmålstegn ved, at EU's grundlæggende traktater gælder. Du er jo ikke bange for traktaterne, du er bange for at miste din magt i Polen," svarede Esteban Gonzales, næstformand i parlamentets største gruppe, den kristendemokratiske EPP. Martin Schirdewan fra Tysklands De Grønne, bad, sammen med de liberale, de konservative og socialdemokraterne, EU-kommissionen om at slå hårdt ned over for Polen. Blandt andet ved at afholde sig fra at udbetale de genopretningsmilliarder, som i øjeblikket tilbageholdes fra Polen, indtil landet genopretter uafhængige domstole. "Hvis et land begynder at misbruge EU politisk, vil andre lande følge trop, og det vil betyde enden på EU," sagde Schirdewann. Den polske ministerpræsident sluttede dog med at love at ændre på det kontroversielle disciplinærkammer, som vilkårligt straffer dommere, og som er blevet vurderet ulovligt at EU-Domstolen. "Kammeret har ikke fået en god modtagelse, så vi afskaffer det og indretter et nyt, som vi håber bliver vel modtaget," sagde Morawiecki. "Vi glæder os til at se, hvordan det bliver gjort i praksis," replicerede Ursula von der Leyen. Under debatten sagde den tidligere polske ministerpræsident og nu medlem af den EU-skeptiske gruppe EC; Beata Szydlo: "I kan ikke true med at smide os ud af EU. Vi er og bliver ved med at være en del af EU." Hertil svarede leder af den socialdemokratiske gruppe, Iratxe Garcia Pérez: "Der er ingen, der skubber jer mod døren. Det klarer i selv ved ikke at respektere de grundlæggende principper i EU." I Information skriver de også om den polske debat i Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet, at Morawiecki anklagede EU-Domstolen for at stå bag en "snigende revolution", som havde til hensigt at undergrave polsk suverænitet, og at EU-Instiutitioner var i færd med at gøre Polen til en provins. "Hvis vi indordnede os under det centrale princip, ville det betyde, at EU var ophørt med at være et forbund af suveræne stater. Det ville så være et fait accompli, at EU har forvandlet sig til en centralt regeret europæisk stat, hvor europæiske institutioner kan tvinge såkaldte provinser til at gøre, hvad centralmagten ønsker. Det var ikke det, vi blev enige om i traktaterne," sagde Morawiecki. Information skriver, at EU-Kommissionformand Ursula von der Leyen udtrykte bekymring over den polske forfatningsdomstol, og citerede hende for at sige: "Vi har i nogen tid været bekymret over retsvæsenets uafhængighed. Vi har set dommere blive afsat uden ordentlig begrundelse. Det truer domstolenes uafhængighed, som er en bærende søjle i retsstaten. Vi har iværksat en række skridt, men forsøgt at opretholde en god dialog. Ulykkeligvis har situationen nu udviklet sig til det værre, og det er ikke bare Kommissionens opfattelse. Også EU-domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bekræfter dette." Kristeligt Dagblad skriver, at tirsdagens Polen-debat i Europa-Parlamentet ikke lover godt for behandlingen af sagen på EU-topmødet torsdag. Mange parlamentarikere ønskede at EU-Kommissionen bringer flere sanktioner i spil overfor Polen, hvilket Polens Ministerpræsident, Mateusz Morawiecki, kaldte for afpresning og det modsatte af demokrati. "Vi vil ikke tillade, at vores fælles værdier bringes i fare," replicerede EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen. Ifølge hende handler sagen ikke kun om at forsvare retssikkerheden i EU, men også om at sikre polske borgere uafhængige domstole og en fri presse. Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S) var i går "meget bekymret" over udviklingen i Polen. "Denne polske dom sætter spørgsmålstegn ved nogle helt fundamentale principper for EU," udtalte Jeppe Kofod. Jyllands-Posten skriver, at EU i værste fald kan benytte sig af Artikel-7 proceduren over for Polen, hvori 26 enige lande kan beslutte at begrænse det sidste lands stemmeret. "Det er Artikel 7 proceduren. Det er det kraftfulde våben i traktaten, og vi er nødt til at vende tilbage til det," sagde Ursula von der Leyen. Det bliver dog svært at nå enstemmighed om denne beslutning, da Ungarn støtter Polen i denne sammenhæng, skriver Jyllands-Posten.
I en analyse i Børsen skriver avisens EU-korrespondent Louise With, blandt andet: "For Polen er der en voksende risiko for, at striden kommer til at ramme udbetalinger fra EU-budgettet. Kommissionen er under pres for at handle her og nu, men har i princippet lovet at vente på en udtalelse fra EU-Domstolen, som kan komme i de første måneder af 2022. Derefter kan der gå fem-ni måneder med de skridt, der kræves for at lukke for pengestrømmen fra EU’s kasser enten helt eller delvis. Dertil kommer, at Polens genopretningsplan med tilhørende milliardudbetalinger fra den store fælles krisefond allerede er blokeret. [...] og ifølge Børsens oplysninger er der p.t. ikke stemning for at godkende, før der sker fremskridt i den fastlåste strid om retsvæsenets uafhængighed. For polakkerne betyder det, at de kommer til at vente på vigtige investeringer i grøn og digital omstilling og fornyet vækst. [...] Striden mellem EU og Polen ligner en uløselig knude: Polakkerne vil ikke forlade EU, men vil heller ikke rette ind. Kommissionen truer med sanktioner, som dog indtil videre ikke har givet resultat. I EU har man viklet sig ud af tilsyneladende uløselige kriser før, og nu er der brug for at finde al kreativiteten frem igen. [...] Trods hidsig retorik ved EU-lederne alt for godt, at der er brug for alle lande, også Polen, hvis man skal videre med alle de andre vigtige dagsordner som klima, digitalisering, migration, handels- og sikkerhedspolitik. I længden kan de ikke leve med åbne brud på retsstatens principper – men heller ikke med at kampen om retsstaten skygger for det hele."
Politiken, s. 8; Altinget; Information, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5; Børsen, s. 12-13, 13; Jyllands-Posten, s. 12-13 (20.10.2021)
Prioriterede historier
Vinteren bliver dyr eller kold: Priseksplosionen på energi kan splitte europæerne
De kraftigt stigende energipriser udstiller dybe interessekløfter imellem de europæiske lande, som har forskellige afhængigheder af kul, gas og atomkraft. Under EU-topmødet de kommende dage, skal man forsøge at balancere den grønne omstilling med en dæmpelse af energipriserne. Det skriver Information. De stigende energipriser har konsekvenser for mange almindelige borgere i Europa. Hver tredje bulgarer har svært ved at betale deres el og gasregning, og i Spanien har situationen ført til store demonstrationer. I Tyskland truer cementindustrien med produktionsstop, og i Frankrig kan de høje energipriser ligefrem påvirke Emmanuel Macrons chance for genvalg. Meget tyder på, at man fra EU's side primært vil agere på den korte bane. "Tiltagene skal være midlertidige, målrettede og i samklang med den grønne omstilling," siger Paolo Gentiloni, EU-Kommissær for økonomi. Det skal ses i lyset af, at EU-Kommissionen vurderer, at energipriserne vil være stabile igen i foråret næste år. "Stigende CO2-priser kan også have gjort deres til prisstigningen. Men den vigtigste grund er, at verdensøkonomien er i gang igen efter coronakrisen, og at energiforbruget stiger kraftigt - især i Kina", forklarer Kristian Ruby, generalsekretær for Eurelectric. "Der er en øget efterspørgsel og dermed højere priser. Dertil kommer effekter af højere kvotepriser på CO2," forklarer Kristian Ruby videre. Der er i årevis blevet talt om et indre europæisk energimarked, men der er i praksis ikke gjort meget for at facilitere det, således at man kan sende solenergi mod Nordeuropa og Vindkraft mod Sydeuropa. "Vi ser direkte modstridende energiinteresser i Europa," siger Claudia Kemfert, tysk energiøkonom. "Det gør Europa endnu mere sårbar i energiomstillingen frem mod, at vi kan forsyne os selv med grøn energi," fortsætter hun. Hun afviser desuden, at energiomstillingen er årsagen til energikrisen. "Den er løsningen", siger hun, og fortsætter: "Vi skal udbygge den vedvarende energi langt mere aggressivt. Vi skal isolere lejligheder som din, vi skal have flere ladestationer, stærkere offentlig transport, et bedre skinnenet. Men Europa er splittet, så kampen bliver at tale med én stemme: Gas, kul og også atomkraft er på den lange bane alt for dyrt, derfor skal vi omstille energiforsyningen nu." Der er også europæisk uenighed om valg af energikilder. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil gøre atomkraft til en nøgleteknologi, hvilket går imod partierne i den kommende tyske regerings planer om en atomudfasning i slutningen af 2022. Sammen med ni andre lande taler Frankrig derfor varmt for en anerkendelse af atomkraft som grøn energi, således, at deres nationale atomkraft anerkendes i EU's taksonomi. Dermed kan de mindske udbygningen af deres vedvarende energiprogrammer med henblik på at nå EU's mål for 2030. Østeuropæiske EU-lande vil kompenseres yderligere for at afvikle deres kulkraft og samtidig er der modstand mod, CO2-afgifterne nu også udvides til bygge- og trafiksektoren.
Berlingske skriver, at klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) ønsker mere handling fra EU. Han opfordrer til en acceleration af omstillingen til vedvarende energi for at minimere afhængigheden af importeret gas. "Som jeg ser det, klarlægger situationen, at EU skal accelerere den grønne omstilling og arbejde i en retning, hvor blandt andet afhængighed af importeret gas minimeres," skriver Dan Jørgensen i et svar til De Konservatives energiordfører Karina Ammitzbøll.
I en indsigt i Børsen skriver avisens udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Håb om mere russisk gas til private hjem og industriproduktion i EU forsvandt mandag op i en blygrå efterårshimmel. En auktion over kapacitet i rørledninger viste ingen russisk interesse for at sælge mere gas. Derefter steg prisen på naturgas med 18 procent. [...] Ingen kan være i tvivl om, at Ruslands Vladimir Putin næsten enerådende svinger takststokken over prisen på den naturgas, som man i europæiske hjem og erhverv er dybt, dybt afhængige af; Rusland leverer ca. 35 procent af EU’s gas. Intet tyder på, at Putin vil fjerne fingeren fra gaspistolen, som er rettet mod europæernes bryst. Tværtimod siger anonyme kilder, angiveligt tæt på både Gazprom og den russiske regering, til Bloomberg, at der ikke kommer mere gas til Europa før gasrørledningen Nord Stream 2 – der løber mellem Rusland og Tyskland – er certificeret, godkendt og åben. [...] I Europa-Parlamentet vil flere medlemmer have Gazprom undersøgt for brud på konkurrencereglerne, fordi man angiveligt afpresser EU ved at tilbageholde gas for få åbnet for Nord Stream 2. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, har takket Norge for at øge produktion, men beklaget, at det ikke er sket i Rusland. [...] Uanset at man i Moskva fastholder, at alle kontraktlige forpligtigelser overholdes – hvilket bekræftes af de store europæiske indkøbere – er energi og gas blevet et så varmt politisk emne i EU, at det blev sat på EU-topmødet sidst på ugen. Det handler om forsyningssikkerhed, priser og frygt i nogen lande for protester og social uro. Samt om mulige konsekvenser for vækst og inflation, især hvis det høje prisniveau – som alt tyder på – vil vare ved hen over vinteren. [...] Ud fra signalerne fra ECB i Frankfurt betragter man stadig høje energipriser og den derfor tiltagende inflation som et overgangsfænomen, der ikke vil betyde pengepolitiske ændringer. Samme tankesæt finder man i en analyse fra Capital Economics, hvor der sammenlignes med andre pludselige prishop, bl.a. udløst af vejrfænomener som orkanerne Rita og Katarina, der forstyrrede den amerikanske energiproduktion. Men det ledsages af en dobbeltsidet advarsel: hvis de seneste ekstreme vejrfænomener ikke er en undtagelse, men gentages i en voksende klimakrise, kan det holde priserne oppe. Altså medmindre det fremmer den grønne omstilling og i øvrigt betyder flere milde vintre."
Information, s. 12-13; Berlingske, s. 8-9; Børsen, s. 18 (20.10.2021)
Arbejdsmarkedspolitik
Børn bliver sorteper: Sundhedsansatte advarer mod øremærket barsel til mænd
Sundhedsorganisationer kritiserer i et brev til Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) forslaget om øremærket barsel til mænd. Det skriver B.T. Jordmødre og sundhedsplejesker frygter, at det vil forkorte amningen af danske spædbørn. Flere studier peger på, at amning reducerer infektioner i barnets første leveår ligesom risikoen for diabetes 2 senere i livet mindskes. Forslaget om 11 ugers øremærket barsel er en anbefaling fra EU, som pålægger, at EU-lande, som minimum, fra 2022 skal sikre ni ugers barsel til mænd.
B.T., s. 2 (20.10.2021)
Lønåbenhed er altså ikke et valg mellem ligestilling og klimaomstilling
Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF, skriver i et debatindlæg i Børsen blandt andet: "Den ærgerlige tendens følger medlem af De Konservative i Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, i en kronik i Børsen 14. oktober. Her påstår hun, at vi må vælge mellem ligestilling og klimaomstilling. Det gør hun i en kritik af det stykke ligestillingslovgivning, jeg bruger størstedelen af min tid på lige nu: Nemlig et EU-forslag om lønåbenhed. [...] Størstedelen af de data, vi efterspørger fra virksomhederne i direktivet, er data, de allerede ligger inde med. Vi vil bare gerne sørge for, at den er strømlinet og sammenlignelig, så den rent faktisk kan bruges til at kortlægge diskrimination. Så når Pernille Weiss går imod værktøjet om åbenhed, frarøver hun i virkeligheden millioner af kvinder netop et af de værktøjer, der er utrolig vigtige i kampen for ligeløn."
Børsen, s. 35 (20.10.2021)
Det digitale indre marked
Facebook vil skabe en ny virtuel verden
Facebook er gået i gang med at bygge et såkaldt metaverse, som er en online verden, hvor mennesker er tilstede som en digital udgave af sig selv. Facebook vil hyre 10.000 ansatte i EU til projektet. Facebook forklarer på sin hjemmeside, hvorfor udviklingen af metaverset skal foregå i Europa: "Europa er meget vigtig for Facebook (...). Vi har længe troet på, at europæisk talent er førende, det er derfor vi har investeret så meget i Europa over årene." Ifølge Irish Times skal nogle af jobbene oprettes i Facebooks europæiske hovedkvarter i Dublin.I en leder i Kristeligt Dagblad skriver avisens redaktionschef, Jeppe Duvå, blandt andet: "Muligvis er det den dårligste timing i markedsføringens historie. Men det kan også være, at det er genialt tænkt af Facebook: Vi er i koncernens største krise, vi er presset fra alle sider, men nu tager vi fusen på verden og ændrer radikalt dagsordenen ved at annoncere Facebooks hidtil største fremstød i Europa. [... ] Det er Facebooks planer om at løfte hele sit online-univers til et nyt niveau, der er tale om. Tech-giganten, der i den senere tid er blevet ramt af et tiårs opsparet kritik for manipulation og generelt uetisk adfærd, bebuder, at den vil ansætte 10.000 medarbejdere i EU som del af projektet. [...] Men sandsynligheden taler for, at Facebooks nye sociale medie-imperiebyggeri nok skal blive til noget. Der er kolossale økonomiske interesser bag det. Interesser, der til enhver tid trumfer de etiske krav og forventninger, borgere og politikere kunne have til det reelle monopol, som Facebook er på sit område. Som fastslået af den tidligere Facebook-ansatte Frances Haugen, der besluttede sig for at vidne for den amerikanske kongres om sin indsigt i Facebooks ageren, er Facebook helt ufølsom over for moralske begrænsninger og etiske normer, der som en selvfølge burde regulere en kolos, der hver måned har næsten tre milliarder brugere på verdensplan. [...] Hvis EU-myndigheder, gerne inspireret af den voksende skepsis i USA over for nationens tech-giganter, vil træde i karakter, så er tiden ved at være inde til det. Det bør overvejes at indføre monopol-begrænsninger, stille krav om etisk adfærd og kræve indsigt med de algoritmer, der målbevidst manipulerer med ikke mindst unge menneskers følelser og liv."
Kristeligt Dagblad, s. 3, 9 (20.10.2021)
Finansielle anliggender
Japans ”Abenomics” er død. Længe leve økonomisk ansvarlighed
I en analyse i Berlingske skriver avisens økonomiske redaktør, Ulrik Bie, blandt andet: "Tænk, hvis man kunne redde et land ved at sætte turbo på det offentlige forbrug og sætte seddelpressen på overarbejde. Det var præcis, hvad Japans daværende premierminister, Shinzo Abe, i 2012 forsøgte. Men i en advarsel til politikere i mange lande er programmet officielt blevet lagt i graven af en efterfølger på posten, den nye premierminister Fumio Kishida. [...] Tænk, hvis man kunne redde et land ved at sætte turbo på det offentlige forbrug og sætte seddelpressen på overarbejde. Det var præcis, hvad Japans daværende premierminister, Shinzo Abe, i 2012 forsøgte. Men i en advarsel til politikere i mange lande er programmet officielt blevet lagt i graven af en efterfølger på posten, den nye premierminister Fumio Kishida. [...] Det er en lære, der gælder for rige lande på begge sider af Atlanten. Lige nu ligner Italien på alle måder en Abenomics-arvtager med en aldrende befolkning og faldende indbyggertal. Løfter om strukturreformer bliver brugt til at retfærdiggøre en udvidelse af offentligt forbrug og EU-finansierede offentlige investeringer. [...] Det sker, på trods af at Den Internationale Valutafond (IMF) har beskrevet, hvordan velhavende italienere forgyldes ved, at ejendomsvurderingerne for store boliger er langt under markedsværdien. Mario Draghi prøver med vold og magt at få Den Europæiske Centralbank (ECB) til at finansiere gildet med negative renter og store opkøb af italienske statsobligationer langt ind i fremtiden. ECB ejer i dag 24 procent af den italienske statsgæld. Det er ikke helt som i Japan, men euroområdet er heller ikke ét land med én finanspolitik. [...]
Berlingske, s. 16 (20.10.2021)
Handel
EU-politikere vil have Talebans blå sten på listen over konfliktmineraler
1. januar trådte EU's lovgivning om konfliktmineraler i kraft. Men flere danske EU-Parlamentarikere påpeger, at den nye lovgivning er mangelfuld. Listen over konfliktmineraler tæller kun fire - tin, tantal, wolfram og guld, og det er ikke nok. Blandt andet vil de have Lapis Lazuli med på listen. Taleban tjener nemlig millioner på minedrift af Lapis Lazuli. Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet skriver i et skriftligt svar: "I dag er der ingen duediligence-krav til lapis lazuli-import, og det synes jeg er en skam. Der er tegn på, at Taleban og andre forbryderiske grupper tjener millioner på minedrift og eksport, og at de finansierer regimer, som vi på ingen måde skal støtte." Den rumænske parlamentariker Luliu Winkler var ordfører på det oprindelige forslag og er opmærksom på kritikken: "Der er absolut stadig en lang række af mineraler og naturressourcer, der kommer fra konfliktområder, som ikke dækkes af lovgivningen om konfliktmineraler, " siger han og understreger, at den nuværende lovgivning er en del af en længere proces.
Information, s. 8-10 (20.10.2021)
Institutionelle anliggender
Forsker: Jeg spilder statens penge på at skrive ansøgninger, der ender i papirkurven
I en kronik i Information skriver Kasper Støy, professor på IT-Universitetet, blandt andet: "Danske forskere bruger alt for meget tid og penge på at søge bevillinger. Corona fik mig til at indse, at det ikke behøver være sådan. Det nuværende system har brug for en omkalfatring, for selv en dårlig løsning kan være bedre end det nuværende. [...] Selv om jeg har haft relativt stor succes med at få finansieret min forskning, så fjerner ansøgningsprocessen fokus fra det, som er vigtigt for mig - og for samfundet: forskningen og den nye viden, som vi i Danmark er blevet dybt afhængige af. [...] Vi skal være innovative. For nylig afsatte regeringen hele 25,3 milliarder kroner til forskning i 2022, hvilket svarer til et offentligt forskningsbudget på en procent af BNP. Desværre ender en stor del af den enorme pose penge, som tilfalder universiteterne, med at blive brugt på at skrive bevillingsansøgninger, der som oftest ender i en digital papirkurv på en ansøgningsportal. Det ved jeg, fordi jeg ikke blot har erfaring som ansøger, men også som evaluator i forbindelse med EU's forskningsprogrammer. Sidst jeg var involveret i evaluatorarbejdet, blev der indsendt 8.400 siders gennemarbejdet tekst til et bevillingsprogram, hvilket i dette tilfælde svarede til cirka 120 ansøgninger. Kun ti ud af de 120 projektansøgninger endte med at blive støttet. [...] Her bør det noteres, at den ringe succesrate ikke skyldes, at ansøgningerne er dårlige eller mangelfulde. Der var og er ofte langt flere gode ansøgninger, end der er midler. I vores arbejde som evaluatorer finder vi ofte, at cirka en tredjedel opfylder kriterierne for at få støtte, men at det i praksis er mindre end en femtedel og ofte mindre end en tiendedel, der får støtte. [...] Som professor og forsker, der er i tæt forbindelse med ansøgningerne på både modtager og afsenders side, føler jeg, at det er min pligt at påpege, at betydelige offentlige midler, som kunne være blevet brugt til forskning, bliver spildt på dette arbejde. Jeg frygter, at der i fremtiden bliver sat flere og flere penge af til universiteternes forskning, men at vi reelt ikke får mere forskning for pengene. Derfor mener jeg, at der bør gøres noget for at begrænse den mængde af tid, som mange forskere bruger på at skrive bevillingsansøgninger, således at de kan forske i stedet."
Information, s. 16-17 (20.10.2021)
Interne anliggender
Topstyringens pris
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Peter Nedergaard, professor i statskundskab på Københavns Universitet, blandt andet: "Mette Frederiksens regering er den hidtil mest topstyrede i dansk politik. Det indebærer fordele for regeringen, men det kan skade sagligheden i den politiske beslutningsproces. [...] Der er flere årsager til, at Mette Frederiksen har kunnet tage topstyringen til nye højder. For det første hjælper det hende, at hun er chef for en ét-partiregering. Det indebærer, at der ikke sidder andre partier på centrale ministerier, hvorfra de kan varetage disse partiers særlige dagsordener. For det andet er Mette Frederiksen ubestridt leder af Socialdemokratiet. [...] Et eksempel på Mette Frederiksens topstyring ses i forhold til Udenrigsministeriet. I marts i år drog Mette Frederiksen sammen med den daværende østrigske kansler, Sebastian Kurz, til Israel for at aflægge visit hos den daværende premierminister Benjamin Netanyahu for at diskutere vacciner mod covid-19. Det skete næppe på anbefaling fra det danske Udenrigsministerium. Set fra Udenrigsministeriets side betragtedes turen til Israel med det nævnte formål som i bedste fald nyttesløs og i værste fald skadelig for sammenholdet i EU om vaccinebekæmpelsen af covid-19. Det ligger i Udenrigsministeriets opdrag og arbejdsmåde, at man skal fremme Danmarks langsigtede indflydelse i forhold til omverdenen i almindelighed og til EU i særdeleshed. I den sammenhæng kom det pludselige besøg i Israel midt under pandemien som en kæp i hjulet."
Kristeligt Dagblad, s. 3 (20.10.2021)
Klima
Brug jernbanenettet til transport
I et debatindlæg i Information skriver Jan Boye Thøgersen, pensioneret lærer, blandt andet: "I sin leder den 18. oktober behandler Jørgen Steen Nielsen Klimarådets anbefaling om at omstille ikke kun personbilerne, men også vare- og lastbilerne fra brændstof til el. Han påpeger, at det kan blive vanskeligt for den tunge lastbiltransport, og det er klart, men han glemmer en vigtig, ja nødvendig, mulighed. Det er nemlig muligt at lægge denne transport over på jernbanerne. Jernbanenettet i det meste af Europa er elektrificeret, og resten er, som i Danmark, på vej til at blive det. Derfor bør der laves en EU-aftale om at udvikle jernbanedriften og forbyde langdistance-lastbiltransport i 2030. Udvikling af skibstransport kan også være en del af løsningen. På kortere distancer fra godsterminal til aftager kan man bruge for eksempel batteridrevne lastbiler. En yderligere gevinst vil være, at man aflaster vejnettet, så vi kan spare udbygningen af dette."
Information, s. 18 (20.10.2021)
Dan Jørgensen lovede for meget: Brugbart CO2-fix findes ingen steder
Politiken skriver, at det ikke passer, når klimaminister Dan Jørgensen (S) siger, at rensning og lagring af skorstensrøg i kommerciel skala findes rundt om i verden. "Nu taler vi om teknologier. Det kan lyde sådan lidt vidtløftigt og sådan lidt science fiction, men det er det sådan set ikke. Det er for eksempel CO2-fangst, altså noget, der allerede fungerer på kommerciel skala andre steder i verden. Det skal vi også i Danmark finde ud af at bruge," sagde han for nylig. Problemet er, at der trods årtier med offentlige tilskud til teknologien i blandt andet EU, fortsat ikke findes kommercielle anlæg. "Så at sige, at det fungerer på kommerciel basis rundt omkring i verden, er jo løgn. Hvis det virkeligt fungerede, ville alle jo benytte teknologien. Den er overhovedet ikke kommercielt modent, men findes kun, fordi den får omfattende statsstøtte," siger Thomas Meinert Larsen, klimapolitisk rådgiver i Klimabevægelsen. Den grønne tænketank Concito er mere positiv og opfordrer i en ny rapport regeringen til at gå hurtigere frem med CO2-lagring.
Politiken, s. 6 (20.10.2021)
Revidering af EU-krav om energieffektivisering fordel for danske virksomheder
Jyllandsposten skriver, at danske forhandlere for EU-Parlamentets grupper aner mulighed for ambitiøse bindende krav i revidering af EU's krav til energieffektivisering. Minimumskravene kan komme blandt andet Rockwool, Velux og Danfoss til gode.
Jyllands-Posten, s. 2 (20.10.2021)
Kultur
Minister: Sport med størst appel skal på nationalt tv
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil have, at store sportsbegivenheder skal vises på TV-kanaler, som flest muligere borgere har adgang til. Det skriver Berlingske, Politiken og Kristeligt Dagblad. Hun vil derfor genoplive "Sportslisten", en liste over begivenheder, som landsdækkende sportskanaler har førsteret til at sikre sig rettigheder til. "Jeg mener, at fodboldlandskampe og andre store sportsbegivenheder af national interesse bør kunne ses af størstedelen af befolkningen, da de bidrager væsentligt til fællesskabet i samfundet," lyder det fra ministeren, som vil tage sagen op i EU, hvor hun håber, at man "i fællesskab finder en vej til potentielt at gøre noget ved det her."
Berlingske, s. 18; Kristeligt Dagblad, s. 4; Politiken, s. 3 (20.10.2021)
Landbrug
Vi redder ikke Østersøen ved at slagte fiskerne
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening. blandt andet: "Sidste tirsdag blev en sort dag i dansk fiskeris historie. EU's fiskeriministre besluttede at reducere torskekvoten i vestlig Østersø med 88 procent. I min tid som formand har jeg ikke oplevet noget lignende. Til trods for at fiskerne har overholdt EU's fiskekvoter, står de nu med en aftale, der de facto afvikler fiskeriet i Østersøen. Det er et stykke dansk kulturhistorie, der bliver afviklet, og det gør mig trist. Jeg opfordrer politikerne til, at de fiskere, der har fået trukket tæppet væk under sig, skal hjælpes gennem det her. [...] Derudover er det tid til selvransagelse hos Det Internationale Havmiljøråd (ICES), der udarbejder den videnskabelige rådgivning. At de i årevis har haft rod i deres regneark, uden nogen har anet uråd, er en skandale. Det skal der rettes op på, og den videnskabelige rådgivning skal styrkes. Samtidig er der behov for, at den forvaltningsplan for Østersøen, man har vedtaget i EU, skal gås efter i sømmene. For det er åbenlyst, at den ikke fungerer efter hensigten. [...] Enhver kan se, at den her aftale gør ondt på fiskeriet. Den kommer til at lukke mange af de små havne, der er afhængige af fiskeriet. Alligevel skal vi se fremad. På kort sigt skal der tages hånd om de mennesker, der er i klemme. Vi foreslår en ophugningsordning. Den skal sikre sammenhæng mellem flådens størrelse og de nuværende fiskerimuligheder og hjælpe de ramte fiskere med at komme igennem det her med skindet på næsen. Derudover foreslår vi en ordning, hvor man i de måneder, hvor der er særligt store bifangster af torsk, kan indstille fiskeriet mod kompensation. Derved kan vi fastholde nogle af de fiskere, der stadig tror på fremtiden, og passe på torsken. Og så er det død og pine nødvendigt, at vi får lov at fiske med de redskaber, vi har udviklet, og som kan mindske bifangsten af torsk. Når det er på plads, skal vi i gang med det lange seje, træk med at vende skuden i Østersøen. Det kræver en ambitiøs indsats for havmiljøet i EU, hvor der skal strammes op. "
Jyllands-Posten, s. 26 (20.10.2021)
Retlige anliggender
DI: Der er allerede eksempler på usikkerhed om retsprocesser
Anders Ladefoged, EU-chef i Dansk Industri, mener, at der er storpolitik på spil i striden om retsstaten. Han appellerer derfor til alle parter om at søge pragmatiske løsninger når det kommer til sikkerhed for investeringer. Der var ingen tegn på forsoning tirsdag, da Polens premierminister Mateusz Morawiecki og Kommissionens formand Ursula von der Leyen mødte op til debat med EU-Parlamentet i Strasbourg - ansporet af den polske forfatningsdomstols nylige afgørelse om, at EU-retten ikke altid har forrang for den polske forfatning. Anders Ladefoged mener, at man som virksomhed og investor skal kunne regne med en fair og ensartet behandling i EU. "Vi har desværre set nogle eksempler, som vedrører danske virksomheder i for eksempel Polen. Hvis man får brug for myndigheders eller domstoles hjælp, er man nødt til at have en forvisning om, at processen selvfølgelig vil være neutral, forudsigelig og transparent," siger han. I flere afgørelser har EU-Domstolen de seneste år givet Kommissionen medhold i, at polske dommere ikke længere er fuldt uafhængige. Hvis problemet ikke løses, vil det kun få investorernes usikkerhed til at vokse, advarer han.
Børsen, s. 12-13 (20.10.2021)
Sikkerhedspolitik
Derfor lukker Rusland endegyldigt døren til Nato
I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg, blandt andet: "Hvis NATO har nogle hastesager, så kan vores ambassadør i Belgien kontaktes." Med disse tørre ord lukkede Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, i mandags en epoke, hvor Nato og Rusland efter den kolde krig har gjort mange, men nu endegyldigt forgæves forsøg på at institutionalisere et samarbejde og en gensidig relation. Den konkrete anledning er, at Nato i begyndelsen af oktober udviste otte russiske diplomater på Ruslands Nato-kontor i Bruxelles med den begrundelse, at man anså dem for at være spioner forklædt som diplomater. Den konventionelle forventning ville herefter være, at Rusland inden for nogle dage ville udvise otte Nato-repræsentanter i Moskva og dermed følge det reciprocitetsprincip, der har været gældende i diplomatiske tvister i årtier mellem Rusland og Vesten. Det russiske skridt blev meget mere dramatisk - og er fuldkommen logisk. [... ] Flere logikker er i spil. Lavrov har for så vidt ret, når han siger, at Rusland og Nato ikke har mere at tale om. Samtalen sluttede endegyldigt, da Rusland i 2014 annekterede den ukrainske Krim-halvø. [...] Men lukningen har også en Nato-logik, som vi bør granske i Europa. Kontorlukningerne er ikke årsag til Natos krise, men udstiller den. Ved Nato-topmødet i Chicago i 2012 var der en mærkelig og desorienteret stemning; for hvorfor var man sat i verden? Den kolde krig var vundet, og Rusland var en partner, hvad var Natos mission nu? Det havde ingen på topmødet begavede svar på. I Washington var daværende præsident, Barack Obama, af den opfattelse, at Europa nu kunne tage ansvar for sin egen sikkerhed og bidrage til sikkerhed ude i verden på USA-ledede missioner i kampen mod terror og for demokratiet udbredelse. [...] Ruslands ageren i 2014 blev Natos genfødsel som fortælling med Rusland som hovedfjenden - i den rolle var Natos første opgave at gøre sig til Moskvas primære samtalepartner om sikkerhed i Europa. Under Obama begyndte en træg øvelse med at tale byrdefordeling - at de europæiske medlemmer skulle op på to procent af bnp i forsvarsbudgettet. Under efterfølgeren Donald Trump blev diskussionens fokus overhovedet at holde USA inde i alliancen. Og ved præsident Joe Bidens indsættelse i år blev mantraet, at ”USA er tilbage”."
Kristeligt Dagblad, s. 5 (20.10.2021)
Forkerte terrordiagnoser kan ende i politisk fejlmedicinering
I en kommentar i Politiken skriver Michael Jarlner, international kommentator, blandt andet: "Grænsen mellem sygdom og terrorisme kan være flydende, har vi set i Norge. Men i Danmark klapper vi nu grænsebommen i. Hverken læger eller patienter er i tvivl: For at kunne ordinere den korrekte medicin må man først stille den rette diagnose. Den sammenhæng gælder også i forhold til den terrorbekæmpelse, der af hele tre grunde igen er i fokus: Dels fordi vi lige har været vidne til fem tragiske mord i Kongsberg, 80 kilometer fra Oslo. Dels fordi vi lige har været vidne til et tragisk mord på et britisk parlamentsmedlem i England. Dels fordi den danske regering netop har forlænget den såkaldt midlertidige grænsekontrol med endnu et halvt år med henvisning til bl.a. terrortruslen. [...] Men hvad er det, der tilsiger, at Danmark og nogle få andre EU-lande med henvisning til en udefineret terrortrussel insisterer på grænsekontrol, når så mange andre lande er mere optaget af frihedsidealet om åbne EU-grænser? Hvad er det, vi behøver at frygte, som lande som Holland og Belgien ikke gør?"
Politiken, s. 2 (20.10.2021)
Kina-forsker: Begavet diplomati, ikke flere hangarskibe, er vejen til et fredeligt Taiwanstræde
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Clemens Stubbe Østergaard, lektor emeritus, institut for statskundskab, Aarhus Universitet, blandt andet: "Det var dog en umanerlig krigsglad leder om Taiwan i Kristeligt Dagblad den 16. oktober. Kun amerikansk beslutsomhed, oprustning og hangarskibe kan hjælpe. [...] Men hvis status quo er truet, så udviklingen går den gale vej set i forhold til en genforening nok så langt ude i fremtiden, så blinker de røde lamper i Beijing. Under Trump og Pompeo blev USA's stabile Taiwan-politik ændret: mere officiel kontakt, usikkerhed om ét-Kina-politikken, endnu større våbensalg - og, viser det sig, nu varig stationering af amerikanske soldater på Taiwan, for første gang siden 1972. Biden kunne have ændret denne Trump-politik, men har ikke gjort det. Derfor signalerer Kina nu sin utilfredshed med de amerikanske tiltag. De overflyver ikke Taiwans luftrum, som lederskribenten skriver, men flyver i Taiwans meget store, selvbestaltede luftforsvarszone, også kaldet ADIZ (Air Defense Identification Zone). Sådan en har Kina også, og USA har i mange år fløjet krigsfly igennem den. Det er en omhyggelig signaleren kendt fra tidligere kriser. Det er også en påmindelse om, at i sidste ende kan en væbnet konflikt omkring Taiwan ende i en krig mellem to atommagter. Derfor er der al grund til at søge diplomatiske løsninger og dialog - hvor EU kan have en fornuftig rolle - i stedet for at rasle med våben og dæmonisere Kina ved at smide med nazi-kort omkring sig."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (20.10.2021)
Sundhed
Europæisk idioti
I et debatindlæg i Ekstra Bladet skriver Jonas Schmidt blandt andet: "Den 4. januar træder EU's nye kemikalielovgivning i kraft. Med den lov, der har fået navnet REACH, bliver mere end 4000 såkaldt kræftfremkaldende stoffer i tatoveringer forbudt i Europa. Ifølge Jørgen Serup, der er overlæge på Bispebjerg Hospital, er det dog uden et fagligt fundament, at EU har indført den nye lov. Ingen konkret forskning kan kode cancer sammen med tatoveringer, kun teorier. Det er katastrofalt for tatoveringsbranchen, at den her lov træder i kraft. Det vil ikke kun lukke for en masse tatoveringsbutikker, men også for en masse passionerede menneskers livsværker. Og hvorfor? Ikke fordi det er farligt eller kræftfremkaldende, men fordi nogle magtliderlige blegfede konservative pampere nede i Europaparlamentet hader tatoveringer. Noget af det mest ironiske er, at samme politikere vel også er dem, der intet problem har med at ville frede asbest. Asbest, der dokumenteret dræber omkring 90. 000 mennesker om året. De 'farlige' tatoveringer derimod, de dræber 0. Hvis Europaparlamentet uden faglig dokumentation ikke bare kan smadrer et erhverv, men en 5000 år gammel kunstform, hvad bliver så det næste?"
Ekstra Bladet, s. 14 (20.10.2021)
Vacciner til de 5-11-årige børn kan snart være på vej
Det Europæiske Lægemiddelagentur er i gang med at vurdere, om coronavaccine til mindre børn skal godkendes. Hvis godkendelsen finder sted, kan den forventes af foreligge om få måneder. Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, siger dog, at en godkendelse ikke er ensbetydende med, at de 5-11-årige bør vaccineres. "Som billedet er i øjeblikket, synes jeg ikke, der er behov for at vaccinere denne aldersgruppe. Men det er rart at have værktøjet, hvis det løber fra os, eller noget ændrer sig," siger han. Efter godkendelse fra EMA skal EU-Kommissionen træffe den endelige beslutning. Kommissionen plejer at følge EMA's anbefalinger.
Berlingske, s. 16 (20.10.2021)
Udenrigspolitik
Det går lige efter planen for Putin: Gasledning har skabt splittelse i EU og Nato
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Anders Fogh Rasmussen forhenværende statsminister og generalsekretær for Nato, blandt andet: "Den russiske præsident Putin elsker kaos i de vestlige lande. Det kunne åbne muligheder for ham og for Rusland. Det russiske gasselskab Gazprom siger, at selskabet har prioriteret Ruslands eget vinterlager. Det kunne betyde, at Rusland vil åbne hanerne til Europa senere i år. Men erfaringerne viser, at Putin bruger gassen som et udenrigspolitisk våben. I den nuværende situation taler meget for, at han kynisk manipulerer markedet med det formål at få gang i Nordstream 2-gasledningen. [...] Nordstream 2 er den russiske gasledning gennem Østersøen. Den er nu færdigbygget. Men Gazprom mangler stadig de nødvendige godkendelser fra Tyskland og EU, før selskabet kan begynde at pumpe gas. Forleden afslørede Putins talsmand, Peskov, Moskvas sande hensigter, da han sagde: ”Den tidligst mulige godkendelse af Nordstream 2 ville utvivlsomt hjælpe med til at sænke gaspriserne i Europa.” [...] Det er ikke noget tilfælde, at presset kommer netop nu. Efter det tyske valg får De Grønne en central placering i den nye tyske regering. De Grønne er imod Nordstream 2. Derfor strammer russerne tommelskruerne på Tyskland og på Europa inden afslutningen af regeringsforhandlingerne i Berlin. Putin frygter, at en regering med deltagelse af De Grønne kunne lægge yderligere hindringer i vejen for Nordstream 2. Ved at antyde, at en igangsætning af Nordstream 2 ville kunne få gaspriserne til at falde, håber Putin at svække modstanden mod den nye gasledning. [...] De stigende gaspriser er et bevis på, at Putin ønsker at fastholde Europas afhængighed af russisk gas, og at han vil misbruge denne afhængighed til at fremme sine udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål. Den russiske gas bliver simpelt hen misbrugt som et våben i kampen for russisk dominans i Europa. Nordstream 2 har hele tiden været et geopolitisk projekt, som går ud på at berøve Ukraine væsentlige indtægter fra transit af gas. På den måde håber Putin at gøre Ukraine økonomisk svagt og afhængigt af Rusland. Desuden har gasledningen splittet Nato og EU - lige nøjagtigt, hvad Putin ønsker."
Jyllands-Posten, s. 26 (20.10.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 20. oktober 2021