EU i dagens aviser onsdag den 21. august 2024

Tophistorier

EU tildeler kinesiske elbiler straftold: Vil stoppe kapløb mod bunden
Flere medier skriver om EU's handel med Kina og den straftold på kinesiske elbiler, som EU-Kommissionen netop har foreslået. EU påtænker desuden at indføre en lignende straftold på blandt andet vindmøller fra Kina.Altinget tirsdag skriver, at EU-Kommissionen har vedtaget at indføre en markant straftold på elbiler produceret i Kina. Tolden skal modsvare den fordel, som kinesiske selskaber får gennem statsstøtte. Hvis medlemslandene godkender udkastet, vil kinesiske elbilproducenter kunne blive pålagt en told på op til 36,3 procent, dog kun de selskaber, der ikke har samarbejdet med EU. For de selskaber, der har samarbejdet, vil tolden være på gennemsnitligt 21,3 procent. Kommissionsformand Ursula von der Leyen udtalte sidste år, at formålet med straftolden er at stoppe et "kapløb mod bunden". "De globale markeder flyder nu over med billigere kinesiske elbiler. Og deres pris holdes kunstigt nede ved hjælp af enorme mængder statsstøtte. Det forstyrrer vores marked. Hvis vi ikke accepterer det indefra, accepterer vi det heller ikke udefra," sagde hun. Den amerikanske elbilproducent Tesla slipper dog billigere end de kinesiske selskaber. Tesla-biler produceret i Kina vil blive pålagt en told på ni procent. Tesla har ønsket særbehandling i processen, hvilket EU-Kommissionen har imødekommet. Straftolden træder i kraft i slutningen af oktober og vil blive lagt oven i EU's eksisterende told på 10 procent på elbiler fra Kina.

I Børsen kan man læse mere om, at Tesla slipper billigere fra EU's planlagte straftold på elbiler fra Kina, med en særskilt lav toldsats på 9 procent. Ifølge EU-Kommissionen modtager Tesla mindre statsstøtte end kinesiske producenter, hvilket begrunder den lavere told. Michael Dithmer, tidligere departementschef i Erhvervsministeriet, mener, at det er nødvendigt at støtte Kommissionens forslag for at håndtere den store tilstrømning af kinesiske biler på markedet. "Vi støtter Kommissionens forslag. Hvad skal vi gøre, når kineserne sender så mange biler ind på markedet? For det er klart, at de er meget subsidierede," siger han. Han understreger behovet for at beskytte det europæiske marked mod den store mængde billige kinesiske elbiler, der underminerer EU's egen bilindustri. Handelskommissær Valdis Dombrovskis har udtalt, at "når vores partnere bryder reglerne, vil vi stå fast på vore rettigheder." Denne udtalelse kom efter kinesiske reaktioner på antidumpingafgifterne, hvor Kinas handelskammer i Bruxelles udtrykte "chok, alvorlig skuffelse og dyb utilfredshed med denne protektionistiske foranstaltning" og fordømte undersøgelsen som en "heksejagt". En unavngiven højtplaceret embedsmand i EU-Kommissionen har bemærket, at kinesiske elbiler er "subsidieret fra mine til EU-havn", hvilket refererer til Beijings omfattende støtte til hele produktionskæden, fra minedrift til transport af biler til Europa. På trods af de nye antidumpingafgifter er det forventet, at kinesiske elbiler fortsat vil tage markedsandele i EU, da profitten ved at sælge elbiler i Europa er betydeligt højere end i Kina.

Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver, Tænketanken Europa, skriver i en kommentar i Børsen blandt andet: "Kina kæmper sig med hastige skridt ind på EU-markedet for vindmøller og sigter efter at investere i egen produktion inden for EU's grænser. Derfor er frygten nu, at vindmølleproduktionen i EU vil lide samme skæbne som den europæiske solcelleproduktion, som Kina helt overtog. Eller samme skæbne som Europas elbilmarked, hvor Kina på kort tid har fået store markedsandele på bekostning af EU-producenterne. [...] Men det er tvivlsomt, om disse beskyttelsesredskaber er effektive nok over for Kinas målrettede indsats inden for vindsektoren. Landet har trods alt indledt en reel priskrig og tilbyder sine vindmøller til priser tæt på halvdelen af de EU-producerede vindmøller. [...] De nye tiltag - som bl.a. den danske EU-kommissær Margrethe Vestager har argumenteret for - bliver også kaldt “tillidskriterier”. Tiltaget går ud på, at alle - ikke mindst udenlandske vindmølleproducenter - skal respektere strenge krav på områder som data- og cybersikkerhed, miljørigtig produktion og respekt for arbejdstagerrettigheder. Kan de kinesiske vindmølleproducenter ikke dokumentere, at sådanne krav er opfyldt, udelukkes de fra at deltage i udbud i EU om køb af vindmøller. [...] Viser det sig umuligt at opnå international opbakning, må EU overveje selv at fastlægge og anvende egne “tillidskriterier”. Det vil Kina og evt. andre lande formentlig så klage over til WTO, og det er usikkert, om EU vil vinde den sag. Ud over argumentet om retten til at beskytte sin egen strategisk afgørende energiproduktion vil EU dog også kunne hævde, at sådanne “tillidskriterier” er nødvendige for at skabe mere lige konkurrencevilkår, da Kina allerede anvender en række midler til at beskytte sit eget hjemmemarked mod udenlandske vindmøller."

Børsen skriver desuden om, at EU har rettet fokus mod de kinesiske handelsplatforme, især Temu, som er blevet en af de mest benyttede webshops i Danmark. Trods hård kritik, herunder anklager om manglende overholdelse af europæiske regler for produktsikkerhed, har Temu og Shein vundet stor udbredelse. Ifølge Jacob Kjeldsen, branchedirektør for handel i Dansk Industri, er det overraskende, hvor høj kendskabsgraden til Temu er blandt danskerne. "Temu har brugt rigtigt mange penge på markedsføring, så det kommer ikke bag på os, at kendskabsgraden er høj. Det er dog alligevel overraskende, at det er så højt," siger han. EU har tidligere udpeget Temu som en stor onlineplatform, hvilket indebærer, at platformen inden udgangen af september skal leve op til skærpede krav om blandt andet at vurdere og afbøde salg af forfalskede og usikre varer. Ifølge Financial Times arbejder EU-Kommissionen også på at indføre told på billige varer, som hidtil har været undtaget, hvis de kostede mindre end 150 euro. Michael Falk, kommunikationsrådgiver hos Temu, har tidligere udtalt, at virksomheden lægger stor vægt på produktsikkerhed og overholdelse af love og regler. Samtidig afviser han beskyldninger om brug af tvunget arbejde.
Altinget, tirsdag; Børsen, s. 2, 14, 22 (21.08.2024)

Prioriterede historier

Der mangler kvinder i spillet om ny EU-Kommission
Dagens Politiken skriver om debatten om kønsbalance i EU-Kommissionen, hvor kommissionsformand Ursula von der Leyen står over for en udfordring med at sikre en lige kønsfordeling blandt kommissærerne. Trods von der Leyens opfordring til medlemslandene om at indstille både en mandlig og en kvindelig kandidat, har kun 6 ud af de 18 lande, der har indstillet kandidater, foreslået kvinder. Dette betyder, at den kommende kommission sandsynligvis vil blive domineret af mænd, hvilket kan skabe problemer for von der Leyen, der tidligere har lovet en kommission med kønsbalance. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, understreger, at manglen på kvindelige kandidater kan svække kommissionens legitimitet. "Det er en hovedpine for Ursula von der Leyen, at der indtil videre er så få kvindelige kandidater, for hun har lovet en kommission med kønsbalance. Derfor vil det veje tungt i forhandlingerne, hvis man tilbyder en kvindelig kandidat, der naturligvis også er kompetent," siger hun. I Danmark vurderes det, at Dan Jørgensen (S) er en sandsynlig kandidat til kommissærposten, hvilket vil gøre ham til den første mandlige danske EU-kommissær i 20 år. Friis advarer dog om, at valget af en mand kan svække Danmarks chancer for at sikre en tung kommissærpost. Samtidig nævner hun, at Spanien har indstillet viceministerpræsident og klimaminister Teresa Ribera til klimakommissærposten, som også kunne være en mulighed for Danmark. Ursula von der Leyen har også foreslået oprettelsen af nye kommissærposter, herunder en forsvarsindustrikommissær og en kommissær for lighed mellem generationer, hvilket yderligere komplicerer fordelingen af de attraktive poster i den kommende kommission.

I dagens Berlingske kan man læse et interview med Bertel Haarder, hvor han fortæller om sine erfaringer med at blive fravalgt som EU-kommissær på grund af sit køn. For 20 år siden havde Haarder, som var en erfaren europaminister og europaparlamentariker, store forventninger om at blive Danmarks næste EU-kommissær. Han blev dog overhalet af sin partifælle Mariann Fischer Boel, hvilket ifølge Haarder skyldtes, at hun var kvinde. "Der er ingen tvivl om, at det var mit køn, der stod i vejen," siger han. Haarder forklarer, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen fik tilbudt en tungere post i EU-Kommissionen, hvis han indstillede en kvinde. Dette tilbud resulterede i, at Fischer Boel blev udpeget til posten som landbrugskommissær, en af de mest betydningsfulde poster i EU på det tidspunkt. Bertel Haarder ser paralleller til den nuværende situation, hvor Danmark igen står over for at skulle indstille en kommissær. Han frygter, at de mandlige kandidater, Dan Jørgensen og Morten Bødskov, risikerer at blive fravalgt på grund af deres køn. "Jeg tror, der er ved at ske det samme i dag som i mit tilfælde," siger han. Selvom Haarder erkender, at det er statsministerens ret at træffe sådanne beslutninger, udtrykker han en lille ærgrelse over, at han ikke forsøgte at påvirke Fogh Rasmussen til at sende hans navn til Bruxelles. "Fordi jeg altid har været dårlig til at møve," siger Haarder, og reflekterer afslutningsvis over, om han i bakspejlet ville ønske, at han havde gjort det. "Ja, måske," siger han.
Politiken, s. 1, 21; Berlingske, s. 10 (21.08.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Hvordan løses Europas boligkrise?
Bent Madsen, administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, og præsident i Housing Europe, skriver i en klumme i Børsen blandt andet: "Europæisk politik er præget af ustabilitet, og det har vi set komme til udtryk i det seneste parlamentsvalg. [...] Hvis man er ung i Italien, kan man ofte først regne med at kunne flytte hjemmefra og stifte familie, når man er oppe i 30'erne. Det kan derfor heller ikke være nogen overraskelse, at fødselstallet er presset i Italien. [...] I de boligpolitiske debatter i europæisk sammenhæng er to begreber fremherskende. Nemlig “boligkrise” og “financialization”, hvilket vil sige, at boliger ikke længere er hjem, men investeringsobjekter med skyhøje huslejer. Går man bare fire-fem år tilbage, var fokus i diskussionerne af europæisk boligpolitik noget anderledes. Her talte man om problemerne med den alt for stor hjemløshed, og under det portugisiske formandskab blev der oprettet en europæisk alliance til bekæmpelse af hjemløshed, hvor Housing Europe også er stærkt engageret. [...] Boligpolitik har hidtil ikke været en EU-kompetence, men mange af de regler og rammer, der reguleres på EU-niveau, har stor betydning for de nationale boligpolitikker. Derfor har jeg som præsident for Housing Europe bedt blandt andre kommissionsformanden om, at en EU-kommissær får ansvar for boligområdet, og til min store glæde har Ursula von der Leyen nu meddelt, at der kommer en boligkommissær. Ser vi så ind i en løsning af den europæiske boligkrise med disse virkelig positive og offensive tiltag fra EU? Svaret er selvfølgelig: Nej - det kan ikke stå alene. Der skal også tænkes i robuste strukturer, som på den mest omkostningseffektive måde kan fremme flere betalelige boliger. [...] I opstartsfasen vil der være behov for nationale midler og måske EU-midler fra EIB, hvor det så er vigtigt, at disse kan tilgås enkelt og ubureaukratisk. Samtidig har den danske model den store fordel, at eventuelle tilskudsmidler så at sige bliver i systemet for evigt på grund af den “revolving fund”, og man undgår den fælde, som mange europæiske lande er gået i med betydelige stigninger i boligstøtte til borgerne, der blot hvert år spises af stigende huslejer. [...] Vi kan se frem til at blive en endnu større inspiration for europæiske affordable housing-modeller, men det kræver også, at vi selv er vågne og passer på dén model, som vores forgængere så klogeligt udtænkte med bred politisk opbakning."
Børsen, s. 12 (21.08.2024)

Finansielle anliggender

Nu er der igen gang i børsnoteringerne i Europa
Jyllands-Posten skriver i dag om, hvordan det europæiske marked for børsnoteringer er vågnet op igen efter flere års dvale. I første halvår af 2024 blev der børsnoteret 36 virksomheder til en samlet værdi af 11,4 milliarder euro, hvilket er en betydelig stigning sammenlignet med samme periode sidste år. Torben Jensen, partner og ekspert i børsnoteringer hos PwC, vurderer, at stigningen i antallet af børsnoteringer er et klart tegn på, at investorernes tillid til den europæiske økonomi er blevet stærkere. "Markederne er blevet mere stabiliseret, og virksomhederne udnytter det positive momentum til at rejse kapital," siger han. En væsentlig faktor bag denne udvikling er forventningen om lavere renter, hvor Den Europæiske Centralbank (ECB) har spillet en central rolle. Brian Kudsk, administrerende direktør hos kapitalforvalteren Artha Scope, påpeger, at udsigten til lavere renter er central for den bedre stemning på børsmarkedet. "Forventningerne til renterne er vigtige, og investorerne er overbeviste om, at de fortsat skal ned i år," siger han. Derudover viser PwC-analysen, at private equity-støttede børsnoteringer er vendt tilbage, og tre af de fem største børsnoteringer i Europa i første kvartal af 2024 var bakket op af kapitalfonde. "Der har været opbygget et efterslæb af private equity-porteføljer siden 2021, hvor kapitalfondene har holdt på deres investeringer i længere tid fremfor at acceptere lavere værdiansættelser i markedet," forklarer Torben Jensen. Han tilføjer, at mange fonde nu udnytter de forbedrede markedsvilkår til at realisere deres investeringer og gennemføre børsnoteringer. Torben Jensen understreger desuden, at ECB's beslutning om at holde renten på et relativt lavt niveau har skabt et gunstigt investeringsklima, hvilket gør børsnoteringer til en attraktiv mulighed.
Jyllands-Posten, s. 5 (21.08.2024)

Grundlæggende rettigheder

Mangel på tillid til vores evne til selv at skelne
I et læserbrev i Kristeligt Dagblad skriver Hans Peder From fra Roskilde blandt andet: "Som borgere i EU har vi i flere år haft vores adgang til de russiske medier Russia Today og Sputnik blokeret. Hvad vi skal vide om og høre fra russiske politikere og organisationer, skal altså filtreres gennem vestlige medier og myndigheder. [...] Helt aktuelt oplever vi den samme manglende tillid til vores evne til selv at skelne og selv tage stilling, da EU ved Thierry Breton, kommissær for indre marked, har ønsket at blokere borgernes direkte adgang på X til en samtale mellem Elon Musk og Donald Trump. Det går naturligvis ikke, at Donald Trump pludselig siger et eller andet farligt."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (21.08.2024)

Institutionelle anliggender

Dansk forsker skal være med til at løse gåden om fødselskrisen
Kristeligt Dagblad bringer en nyhed om et stort europæisk forskningsprojekt, der undersøger årsagerne til det faldende fødselstal i Europa. Under ledelse af professor Cecilia Ramlau-Hansen fra Aarhus Universitet skal forskere fra Danmark, Norge og Tyskland frem til 2029 undersøge de sociale, økonomiske og biologiske faktorer, der bidrager til, at europæiske kvinder føder færre børn end nogensinde før. EU har støttet undersøgelsen med 104 millioner kroner. Cecilia Ramlau-Hansen bemærker, at fertilitetsraterne i Europa er faldet siden 2010, og at der er mange teorier om årsagerne, men ingen klare svar. "Man havde troet, at der ville blive født flere børn i de nordiske samfund præget af velstand, gode vuggestuer, børnehaver og skoler og høj grad af lighed mellem kønnene, og fertiliteten i Norden er da også lidt højere end i Sydeuropa," siger hun. Men faldet i fødselsraterne er sket på tværs af hele kontinentet. Undersøgelsen vil blandt andet fokusere på sædkvalitetens betydning for fertiliteten, da forskning tyder på, at sædkvaliteten er dårligere end tidligere generationer. Forskerne vil også undersøge sociale og kulturelle årsager til frivillig og ufrivillig barnløshed, samt om frygten for klimaforandringer påvirker unges lyst til at få børn. "Det bliver en enestående indsamling af data, der giver helt nye muligheder for at forstå, hvorfor der bliver født færre børn," siger Cecilia Ramlau-Hansen.
Kristeligt Dagblad, s. 11 (21.08.2024)

Interne anliggender

Tyskland holder fast i sparekursen. Men hvad med støtten til Ukraine?
I en analyse i dagens Information af Nina Branner, avisens Tysklandskorrespondent, kan man i dag blandt andet læse: "Et formanende brev fra den tyske finansminister minder om landets store, økonomiske udfordringer. Kan støtten til Ukraine opretholdes fremover? [...] Søndag kunne flere tyske medier berette om et lækket brev fra den tyske finansminister, Christian Lindner fra det liberale regeringsparti FDP, til udenrigsminister Annalena Baerbock og forsvarsminister Boris Pistorius. I brevet, som blev sendt den 5. august - midt i politikernes sommerferie - informerede Lindner om, at »nye foranstaltninger« i forbindelse med tysk støtte til Ukraine kun kan træffes, hvis »finansieringen er sikret« i budgetplanerne for dette og de kommende år. Selv om budskabet om, at pengene skal være der, før de kan bruges, ikke er nye toner fra den liberale politikers mund, har brevet skabt heftig debat om den tyske regerings dedikation til at stå last og brast med Ukraine i kampen mod Rusland. [... ] Scholz, Habeck og Lindner sætter deres lid til, at den tyske støtte til Ukraine i stigende grad vil blive delvist erstattet af lån fra midler fra russiske aktiver i vestlige banker, som er blevet indefrosset i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine. Proceduren blev G7-landene enige om på et topmøde i juni, hvor de besluttede straks at optage lån på i alt 50 milliarder euro til Ukraine, som vil blive sikret med renteindtægterne fra de indefrosne russiske aktiver. Sagen er bare, at hjælpepakken endnu ikke er tilgængelig, og at mekanismen stadig indeholder ubesvarede spørgsmål. [...] Med det nuværende budget lever Tyskland da også fortsat op til NATO-målet om at bruge to procent af BNP på Forsvaret frem til 2028. Men herefter er det uvist, hvordan Tyskland vil nå op på de 80 milliarder euro, der er nødvendige for at leve op til NATO's krav. [...] Landets rolle som Europas anker - og Ukraines europæiske støtte nummer et - er med andre ord ikke én, der er givet, men én, der skal tilvælges igen og igen. Hvis det altså er den retning, Tyskland ønsker at gå i. På nuværende tidspunkt er billedet broget."
Information, s. 10 (21.08.2024)

Migration

Ny undersøgelse: De fleste migranter er kristne
I Kristeligt Dagblad kan man læse, at næsten halvdelen af verdens migranter er kristne, og i Europa udgør de flertallet af migranterne, ifølge en ny undersøgelse fra Pew Research Center. Af verdens 280 millioner migranter er 130,9 millioner kristne, hvilket gør kristendom til den mest udbredte religion blandt migranter globalt. I Europa er 56 procent af migranterne kristne, mens 18 procent er muslimer. Stephanie Kramer, ledende forfatter til undersøgelsen, bemærker, at resultatet kan udfordre almindelige forestillinger om migration i Europa. "Det er slående, at især kristne er overrepræsenterede blandt migranterne i hele verden. Men jeg tror, at især vores resultater om migranterne i Europa vil gå imod de almindelige forestillinger og instinkter," siger hun. Brian Arly Jacobsen, lektor og ph.d. i religionssociologi ved Københavns Universitet, påpeger, at den offentlige debat ofte fokuserer på muslimske migranter, men at denne undersøgelse viser, at kristne migranter udgør en betydelig del af migranterne i Europa. "Det kan virke overraskende, fordi den offentlige debat ofte fokuserer på migranter med muslimsk baggrund. Men andre undersøgelser peger i samme retning," siger han. Han tilføjer, at de fleste migrantarbejdere i EU, herunder i Danmark, kommer fra lande som Polen, Litauen og Rumænien, og at siden 2022 har en stor tilstrømning af kristne ukrainere yderligere forstærket denne tendens. Undersøgelsen viser også, at kristne migranter i højere grad er spredt ud over hele Europa, mens muslimske migranter ofte samles i storbyerne, hvilket kan påvirke synligheden af de forskellige grupper i den offentlige debat.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (21.08.2024)

Sikkerhedspolitik

Opstil et felthospital i Ukraines nærområde - det vil gavne både Ukraine og os selv
Berlingske bringer en kronik af Peter Søndergaard, overlæge, ortopædkirurg og reserveofficer. Han skriver blandt andet: "Alt for ofte bliver det at involvere sig militært debatteret, som om det er omkostningsfrit på andet end det økonomiske plan. På engelsk har man et meget sigende udtryk om de menneskelige omkostninger ved krig: 'To pay the butcher's bill'. Jeg var med dengang i 80erne og 90erne, hvor det at blive såret kun sjældent blev inddraget i øvelser, og behandling mest bestod i, at man lærte lidt førstehjælp under værnepligten. På Balkan lærte vi, at man både kan blive såret og dræbt under militærtjeneste, ikke bare ved kamphandlinger, men også ved ulykker. [...] NATO, EU eller en anden koalition af lande inklusive Danmark bør opstille et felthospital i Ukraines nærområde - for eksempel Polen. Hospitalet skal drives og forsynes af de involverede lande, som også skal bidrage med det sundhedsfaglige personel. Med fordel kunne vi inkludere erfarent ukrainsk personel, som under væsentligt ringere vilkår, end vi havde i Afghanistan, har gjort deres dyre erfaringer med behandling af sårede. Vi vil kunne opnå meget. Ikke bare ved at behandle sårede mennesker og hjælpe vores ukrainske venner konkret og moralsk, men også ved at genvinde de erfaringer, som vi havde, og få spredt dem til en ny generation af læger, sygeplejersker og andet militært sundhedspersonel. [...] At tage dette initiativ sammen med andre samarbejdspartnere vil være stort. Det vil være en stor opgave, men også en stor konkret og moralsk støtte til Ukraine. Og det vil være stort for vores lille land at tage føring i denne indsats."
Berlingske, s. 24-25 (21.08.2024)

Udenrigspolitik

Kina mellem frygt og beundring
I Information kan man i dag læse en kronik af Bertel Heurlin, professor emeritus, leder af China Security Studies ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "I dag er Kina Europas systemiske rival og oversvømmer europæiske markeder med billige elbiler, batterier, solceller, telefoner, avanceret teknologi, robotter og forbrugsvarer til spotpriser. Men er Kina også en fjende? Nej, bedyrer EU og NATO. Men nok en sikkerhedspolitisk udfordring. I Vesten er der to syn på Kina: frygt og beundring. [...] Frygt og beundring spejler sig i Kinas to grundlæggende globale mål. Kina vil ses, høres og respekteres. Men også fremtræde som fredselskende land. Som mulig partner, ikke som fjende. [...] Ønsket om at markere sig som et fredselskende land og ikke fjende demonstreres med propagandamæssig effektivitet med gennemførelse af militære øvelser. Man sætter dem i kontrast til Vestens offensive, 'aggressivt' orienterede øvelser. Det fremhæves, at Kina og Rusland netop har gennemført en stor flådeøvelse i Det Sydkinesiske Hav, men at denne ikke skulle ses som reaktion på det nyligt afholdte 'antikinesisk' stemte NATO-topmøde. [...] Forskellen understreges sådan, at i USA's øvelse ses Kina angiveligt som fjende, hvorimod den kinesisk-russiske øvelse blot omtaler et angreb af 'en tredje part'. [...] I dag vil en ny kinesisk udgave af tre verdener se sådan ud: Den første verden er den enlige supermagt USA, som er i tilbagegang, men dog stadig agerer som undertrykkende unilateral hegemon. Den anden er de højtudviklede lande, herunder de europæiske, som nu tenderer mod at ville gøre sig uafhængige af USA. Den tredje er udviklingslandene og Det globale Syd - og her spiller Kina igen den afgørende rolle. Kina profilerer sig trods sit vækstmirakel stadig som 'det største udviklingsland' og spiller en rolle som talsmand og leder for Den Tredje Verden. [...] Det store spørgsmål er, om Kina får held med sit altomfavnende verdensfredsprojekt og kan træde ud af sit eget trusselsbillede. Om Kina-beundringen kan blive uden forbehold. Vil en Kina-centreret verden blive en god vision for alverdens lande? [...] Endnu må svaret på alle spørgsmål være nej. Skønt USA, Vesten, Det globale Nord kan forekomme splittet og har passeret sit magtzenit, er magtforholdet Kina - USA og The West versus the Rest fortsat i klar amerikansk og vestlig favør. Selv Kina indrømmer det i officielle erklæringer. Kina er på vej frem, ja. Men vejen er stadig lang. Og kan blive blokeret. Også af Kina selv."
Information, s. 16-17 (21.08.2024)