Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information21. juli 2021

EU i dagens aviser onsdag den 21. juli

Tophistorier

EU optrapper kampen mod hvidvask med mere kontrol
Flere af dagens aviser skriver om den række forslag om bekæmpelse af hvidvask i EU, som EU-Kommissionen fremlagde i går. Kommissionen foreslår blandt andet et nyt tilsyn i EU, som skal tage kampen op mod hvidvask. Det nye tilsyn skal koordinere arbejdet mellem de nationale myndigheder i EU, hvilket skal sikre, at den private sektor lever op til EU's regler. EU-Myndigheden vil også føre tilsyn med nogle af de mest risikofyldte finansielle institutioner, der opererer i et stort antal medlemslande. Desuden rummer forslaget et loft på kontantbetalinger på omkring 75.000 kroner i hele EU. Ifølge Berlingske støtter Finans Danmark, bankernes interesseorganisation, forslaget. "Økonomisk kriminalitet er ofte grænseoverskridende, og derfor har vi brug for stærke og fælles regler i EU. Bedre koordinering og ensartethed på europæisk plan er afgørende for bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering. Det bliver der lagt op til med Kommissionens forslag," siger Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør i Finans Danmark, til Berlingske. Jakob Dedenroth Bernhoft, hvidvaskekspert og partner i firmaet Fraud React, er enig. "Jeg synes, det er meget positivt, at man vil bekæmpe hvidvask på tværs af landegrænser. Det giver rigtig god mening, fordi hvidvask foregår netop på tværs af landegrænser," siger han. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen kalder forslaget "et skridt op" i bekæmpelsen af hvidvask og skriver på Twitter: "Det vil føre tilsyn med og koordinere national handling mod hvidvask af penge og terrorfinansiering."

Ifølge Jyllands-Posten er planen, at det nye tilsyn skal have 250 medarbejdere når det er fuldt udbygget i 2026. Kryptovalutaer som Bitcoin er der også sat fokus på i forslaget. Fremover skal alle EU's regler nemlig også gælde kryptovalutaer. Det betyder blandt andet, at det vil blive forbudt at handle med kryptovalutaer anonymt. "Hver ny skandale om hvidvask af penge er én skandale for mange - og en påmindelse om, at vores arbejde med at lappe hullerne i vores finansielle system endnu ikke er færdigt. Vi har gjort store fremskridt i de seneste år, og EU's anti-money-laundering-regler er blandt de strengeste i verden. Men nu er det tid til at anvende dem konsekvent og omhyggeligt for at sikre, at de virkelig slår hårdt," siger Valdis Dombrovskis, ledende næstformand i Europa-Kommissionen.

Ifølge Børsen skal anonyme digitale punge til opbevaring af kryptovaluta forbydes. Endeligt foreslår EU-Kommissionen, at der etableres en “grå” og en “sort” liste over lande, som ifølge den globale Financial Action Task Force, eller ifølge EU selv, ikke gør nok for at bekæmpe hvidvask og terrorfinansering. EU-Kommissionens forslag skal nu forhandles i Ministerrådet og Europa-Parlamentet.
Berlingske, s. 6; B.T., s. 13; Jyllands-Posten, s. 4; Børsen, s. 10 (21.07.2021)

Prioriterede historier

Er polske kvinder tættere på at få gratis abort i Danmark?
I Kristeligt Dagblad og Information kan man i dag læse om, hvordan Enhedslisten og De Radikale endnu engang forsøger at give polske kvinder mulighed for gratis abort i Danmark. Forslaget kan dog, ifølge Kristeligt Dagblad, medføre, at alle EU's kvinder får samme ret. Det gør andre partier i Folketinget skeptiske. Det nye forslag fra Enhedslisten og De Radikale går ud på, at der over de næste fire år skal afsættes fem millioner kroner årligt fra den såkaldte social- og sundhedsreserve. Pengene skal gå til, at organisationen Sex & Samfund sammen med polske Abortion Without Borders kan sikre adgang til, at 165 kvinder fra polen kan få foretaget gratis abort i Danmark. Forslaget kan dog betyde, at alle kvinder i EU skal have ret til det samme. "Hvis EU skulle dukke op i diskussionen, må vi tage den derfra. Vi stiller forslaget, fordi vi synes, det er det rigtige at gøre. Jeg synes, at eksempelvis Socialdemokratiet sommetider bruger EU til at tage sorgerne på forskud, når det passer med deres ønsker, mens de andre gange ikke gør det," siger Søren Søndergaard, Enhedslistens EU-ordfører til Kristeligt Dagblad. Både Venstre og Konservative afviser at støtte forslaget, da der stadig er for mange ubesvarede spørgsmål. "Vi ved stadig ikke, hvad det vil betyde i forhold til EU's ligebehandlingsprincip. Der er også andre lande i EU, hvor det kunne blive aktuelt, at de så vil herop. I forvejen har vi ventelister til alle mulige ting og en sygeplejerskekonflikt, som genererer yderligere ventelister," siger sundhedsordfører Per Larsen (K).

Kristeligt Dagblad bringer i dag også et interview med Marta Lampard, som er frontfigur i ngo'en Kvindernes Strejke i Polen. Til spørgsmålet om hvorvidt forslaget fra Enhedslisten og De Radikale er den rigtige måde at hjælpe polske kvinder på, svarer hun: "Ja, selvfølgelig. Det er åbenlyst, at vi har brug for adgang til abort, for de finder sted ligegyldigt hvad. Så bliver aborterne måske foretaget på en farlig og ulovlig måde, men de sker. Det er pengene, der er problemet - ikke folks ideologi eller overbevisning. Selvom de holder det skjult, sørger politikere og det polske establishment stadig for, at deres koner, elskerinder og døtre får aborter. For de har råd til det. Men almindelige kvinder har ikke så mange penge og dermed ikke adgang til abort. Jeg tror, at det vil hjælpe, hvis alle europæiske lande - i solidaritet med polske kvinder - vælger at give dem adgang til abort."

I Informations leder kan man under overskriften "Tilbyd fri abort til økonomisk trængte kvinder fra Polen" i dag blandt andet læse: "Siden januar har polske kvinder måttet krydse grænser for at få en abort, fordi indgrebet er blevet så godt som forbudt i deres eget land. Som et af de eneste EU-lande har Polen frataget kvinder retten til at afslutte en uønsket graviditet, også selv om fostret har misdannelser, og selv om der er udsigter til, at barnet vil blive dødfødt. [...] Nu foreslår en række danske partier, at den danske stat spæder til. Både Enhedslisten, De Radikale og Venstre vil nemlig se på, hvordan man kan hjælpe polske kvinder til at få en gratis abort i Danmark. [...] Men hvorfor skal Danmark hjælpe kvinder fra et andet land, når vi har vores egne problemer at slås med, spørger for eksempel Dansk Folkeparti, der afviser at støtte forslaget. Det skal vi, fordi retten til abort burde være en universel rettighed, som var alle kvinder forundt. Ikke mindst i et EU-land. Set i det lys er fem millioner kroner om året et lille beløb at betale for den danske stat."
Kristeligt Dagblad, s. 2; Information, s. 2 (21.07.2021)

Partifæller skal vidne i Messerschmidt-sag
Ekstra Bladet skriver i dag om sagen imod Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt om dokumentfalsk og EU-svindel. Det fremgår nu, at tidligere medlemmer af Dansk Folkeparti, Jørn Dohrmann og Rikke Karlsson, skal vidne i straffesagen, som finder sted ved Retten i Lyngby den 2. august og syv dage frem. Her kræver anklagemyndigheden fængselsstraf til både DF's næstformand, Morten Messerschmidt, og hans mangeårige personlige assistent i Bruxelles, Søren Peter Jensen. Begge er tiltalt for dokumentfalsk i Meld- og Feld-sagen. Sagen drejer sig om et sommergruppemøde, som Dansk Folkeparti afholdte tilbage i 2015. Det interne DF-arrangement blev over for både Europa-Parlamentet og de eksterne revisorer fra Ernst & Young camoufleret som en Europa-konference med Meld som enearrangør. Det afslørede Ekstra Bladet i oktober 2016 til stor forbløffelse for blandt andre Europa-Parlamentets budgetkontrol i Luxembourg, som ellers havde godkendt omkostningen på baggrund af dokumenter som indeholdt falske oplysninger. Morten Messerschmidt og hans tidligere assistent nægter sig begge skyldige.

I Ekstra Bladets leder under overskriften "Regnskabets time" kan man blandt andet læse: "Hvor har vi hørt meget bræk, og hvor har vi hørt uendelig få svar på enkle, konkrete spørgsmål fra Morten Messerschmidt i skandalesagen om misbrug af EU-midler. Men nu er det omsider slut. 2. august starter straffesagen mod ham ved Retten i Lyngby, og der er afsat syv retsdage. [...] Man kan formode, at vi derfor om en måneds tid har en dom i det seks år lange, skandaløse mummespil. Straframmen for tiltalen for svindel med EU-midler er op til halvandet års fængsel. Og den anden tiltale for dokumentfalsk kan give to års fængsel. [...] Selv de hedeste DF-fans har stadig utrolig svært ved at se for sig, at Thulesen Dahl - kendt for sine gule pernitten-huskesedler i finansloven - lige skulle have været uopmærksom på, hvordan EU venligt betalte for partiets sommergruppemøde i Skagen. Et møde som Messerschmidt påstår handlede om EU, og som derfor modtog tæt på 100.000 kr. i EU-tilskud. DF har allerede tilbagebetalt milliontilskud til EU. To forskellige programmer for mødet i Skagen i 2016 figurerer. Et til folketingsgruppen og et andet, der blev sendt til EU. Begge kan ikke være rigtige."
Ekstra Bladet, s. 11, 24 (21.07.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Virksomhederne har 15 millioner grunde til at rekruttere indenfor EU
Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, skriver i en kommentar i Børsen i dag blandt andet: "Forleden lancerede Dansk Erhverv et reformudspil, hvori der bliver argumenteret for, at det skal være nemmere at hente udenlandsk arbejdskraft. Endnu engang slår virksomhedernes talerør på tromme for at sænke grænsen i beløbsordningen, som udlændinge uden for EU skal tjene for at komme til landet og arbejde. Blandt andet Venstre bakker op. [...] Allerede nu er der nemlig meget rig mulighed for at tiltrække arbejdskraft fra andre EU-lande. Omkring 15 mio. er arbejdsløse i EU. Det svarer til cirka fem gange størrelsen af den danske arbejdsstyrke. Arbejdskraftens frie bevægelighed gør, at de frit kan tage arbejde i Danmark uanset beløbsordningens grænse. [...] I stedet for at sænke beløbsgrænsen for arbejdskraft fra lande uden for EU, bør virksomhederne gøre sig mere umage med rekrutteringen inden for EU. Det behøver vi ikke ændre i beløbsordningen for."
Børsen, s. 30 (21.07.2021)

Finansielle anliggender

Finansmarkederne ryster over deltavarianten
Berlingske bringer en analyse skrevet af avisens økonomiske redaktør Ulrik Bie. I den kan man blandt andet læse: "Coronavirussen er tilbage som et tema i de finansielle markeder. Selvom de europæiske markeder rettede sig lidt i går, har frygten for deltavariantens hærgen i genåbningen trukket blodrøde spor i de finansielle markeder. Men der er også andre forhold, der udfordrer aktieinvestorernes forventninger om evige kursstigninger. [...] De europæiske børser rettede sig lidt i gårsdagens handel, men de tunge indeks lå fortsat omkring fire procent lavere end for en uge siden. De amerikanske indeks lå ved redaktionens afslutning også i pæne plusser. C25-indekset var et af de få europæiske indeks, der endte dagen i minus. Det skyldes blandt andet et fald på over otte procent til Ambu-aktien. [...] Det er især rejseaktier, der har fået bøllebank, men også mange forbrugsaktier er blevet ramt. I EU har flere lande indført karantænekrav for ikkevaccinerede, men især udsigten til nye britiske rejserestriktioner har ramt flyselskaberne. [...] Det mest sandsynlige er derfor, at optimisme og pessimisme vil bølge frem og tilbage i de finansielle markeder i de kommende måneder."
Berlingske, s. 7 (21.07.2021)

Grundlæggende rettigheder

Vil ophæve forbud mod badehat
Ifølge B.T. vil en gruppe politikere i Europa-Parlamentet ophæve et forbud mod en ny badehat, som Det Internationale Svømmeforbund (Fina) midlertidigt har udstedt. Det drejer sig om en særlig badehat udviklet specifikt til sorte kvinders hår. I et brev til Thomas Bach og Sebastian Coe, præsidenter for henholdsvis Den Internationale Olympiske Komité og Det Internationale Atletikforbund, fordømmer politikerne forbuddet mod at bruge badehætten ved internationale turneringer og OL. Brevet er sendt af EU-Parlamentets tværpolitiske gruppe for antiracisme og diversitet.
B.T., side 5 (21.07.2021)

Institutionelle anliggender

Domstole og frie medier er under pres, og kampen mod korruption halter
Jyllands-Posten skriver om den årlige rapport fra EU-Kommissionen om retsstatens sundhedstilstand. Rapporten indeholder et kapitel om hvert af de 27 EU-lande, hvor der ses nærmere på landenes respektive problemer med domstolenes uafhængighed, korruption, mediefrihed og demokratisk kontrol. Særligt tiltrækker særligt konklusionerne om Ungarn og Polen sig opmærksomhed. "De seneste år har demokratier i hele verden oplevet hidtil usete angreb på institutioner og regelbaserede systemer. EU og medlemslandene er på ingen måde immune over for den slags kræfter, der udfordrer selve fundamentet under demokratiet," sagde EU-kommissær for værdier og gennemsigtighed Vera Jourova, da hun præsenterede rapporten på et pressemøde. For Ungarns vedkommende fremhæves det, at landet helt generelt ignorerer EU's anbefalinger om at styrke retssystemets uafhængighed. Rapporten fremhæver også den seneste kilde til uro i EU-Kommissionen. I sidste uge afgjorde den polske forfatningsdomstol, at beslutninger fra EU-Domstolen om det polske retsvæsen ikke er i overensstemmelse med den polske forfatning. Den nye rapport indeholder ikke konkrete forslag til handlinger, men det er heller ikke meningen, forklarer Vera Jourova. "Rapporten er basis for debat med landene, og sidste års rapport har ført til forbedringer mange steder," siger hun.
Jyllands-Posten, s. 10-11 (21.07.2021)

Klima

EU skal nu se nærmere på Lynetteholmen
Dagens Politiken skriver, at Lynetteholmen nu lander på EU-Kommissionens bord. Kommissionen er blevet bedt om at se på, om vedtagelsen af den store kunstige ø i Øresund lever op til EU's regler. Det drejer sig om brugen af den såkaldte salamimetode, hvor miljøgodkendelserne gives en bid ad gangen i stedet for at tage stilling til det fulde projekt. Der er foreløbig givet tilladelse til at fylde et område af havbunden med jord. Men projektet kommer også til at omfatte en ny by i Hillerød-størrelse, en havnetunnel til bilisterne og en metroforbindelse til beboerne. Klimabevægelsen, som har bedt EU-Kommissionen om at se på sagen, mener derfor, at godkendelserne strider mod EU's krav til miljøgodkendelser, idet de skal tage stilling til det samlede projekts følger for natur og miljø. "Det er et projekt, der er blevet hastet igennem, når man ser på, at det tager 50 år at bygge. Mange har en forståelse for, at det kræver tid at få lavet de undersøgelser, der skal til for at gøre projektet lovligt. Det vil være svært, hvis man fra start baserer det på en ulovlig forberedelse. Så jeg tror godt, at man kan nå at standse det, inden gravemaskinerne går i gang," siger Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder i Klimabevægelsen.
Politiken, s. 3 (21.07.2021)

Fagbevægelsen må sikre dialog og debat om klimakrisen
Jimmi Eiberg Jensen, regionsformand i Teknisk Landsforbund Hovedstaden og Bornholm, skriver i en kommentar i Politiken i dag blandt andet: "Temperaturen slår rekorder i Canada og USA, og i Europa oplever vi de værste oversvømmelser i hundrede år. Dette sker, stort set samtidig med at EU præsenterer sin klimapakke, som skal være med til bringe EU i førertrøjen i den grønne omstilling og skabe grøn vækst. [...] I Teknisk Landsforbund har vi længe snakket om bæredygtig vækst, men måske skal dette begreb ikke kun handle om teknologi, renere og bedre produktion, for kan vi blive ved med at vækste, hvis vi bibeholder den nuværende definition af vækst? Måske vi i stedet skulle tale om vækst som andet end økonomi; i Danmark og rundt i Europa ser vi eksempelvis et stigende krav om 30 timers arbejdsuge, måske den menneskelige vækst i form af kortere arbejdsuge eller et anderledes indrettet arbejdsmarked burde være en del af debatten? [... ] Vil vi som fagbevægelse fortsat have opbakning og tilgang fra ungdommen, er vi forpligtet til at tage klimakrisen seriøst og finde løsninger, som peger fremad mod et samfund, hvor vi både har løst klimakrisen og fået bragt ny og revolutionerende teknologi i spil, samtidig med at vi sikrer et bæredygtigt samfund, hvor der er ligelig fordeling af goder og muligheder."
Politiken, s. 7 (21.07.2021)

Katastrofen ved Europas floder
I Jyllands-Postens leder kan man i dag blandt andet læse: "Oversvømmelserne i Mellemeuropa i den forløbne uge har været rent ud apokalyptiske. Bække, åer og mindre floder er på rekordtid svulmet op til vældige vandmasser, der har revet alt med sig - huse, lastbiler, hele gadestrøg. Tilbage er ødelæggelser, mudder, knuste drømme og udfordrede skæbner, foruden alt for mange døde. [...] Det er umuligt ikke at sætte denne naturkatastrofe ind i den større sammenhæng, der handler om klimaforandringerne. Selv om tyske eksperter faktisk er ret tilbageholdende med at etablere en konkret årsagssammenhæng, så er det dog dokumenteret, at ekstreme vejrhændelser bliver stadigt hyppigere. [...] På den baggrund forekom timingen næsten perfekt, da EU-Kommissionen i sidste uge fremlagde sin store klimaplan, ”Fit for 55”, med en henvisning til målet om at reducere CO2-udledningen med 55 procent i 2030. Planen indeholder en drejebog for, hvad der skal til for at nå målet, hvordan omlægningerne skal finansieres, og hvad det vil koste den enkelte borger. Så meget for den gode vilje. Nu skal den til forhandling i de 27 nationale parlamenter og Europa-Parlamentet, og så må vi se, hvad der står tilbage, når krudtrøgen er lettet. Men at klimaforandringerne kalder på en fælles indsats, i Europa koordineret af EU, er hævet over enhver tvivl."
Jyllands-Posten, s. 20 (21.07.2021)

Landbrug

Eksplosiv vækst i salget af økologi
Jyllands-Posten skriver, at salget af 'økologiske fødevarer forventes at vokse kraftigt de kommende år. I 2020 steg salget af økologiske fødevarer med 14 procent til 16 milliarder kroner. Økologisk Landsforening har et mål om, at 30 procent af hele fødevaresalget i Danmark skal være økologisk i 2030. Lige nu har det en markedsandel på 13 procent i detailhandlen og omkring 12 procent i foodservicesektoren. "Væksten vil først og fremmest være drevet af forbrugernes ønske om mere økologi, men samtidig vil politikerne formentlig forstærke væksten ved at skrue på forskellige håndtag. Eksempelvis har EU-Kommissionen netop åbnet for, at EU-landene kan indføre en reduceret moms på økologisk frugt og grønt," siger Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening.
Jyllands-Posten, s. 6 (21.07.2021)

Migration

Europa må ruste sig til en ny bølge af flygtninge fra Afghanistan
I dagens Berlingske kan man læse, at Talebans succes i Afghanistan skaber store flygtningestrømme, som angiveligt snart vil bevæge sig mod Europa. Internationale hjælpeorganisationer og danske politikere vurderer derfor, at Europa må ruste sig til en massiv flygtningestrøm. "Der vil komme flygtningestrømme til Europa. Vi har vidst det i mange år, for USA og de allieredes politik i Afghanistan var skæv fra starten og blev ikke rettet op," siger Katarina Ammitzbøll (K). Ifølge Ammitzbøl bliver det denne gang ikke kun fattige flygtninge vi får at se i Europa. "Det bliver ikke nødvendigvis de lavest uddannede, der kommer. Foruden kvinder og børn, der allerede er begyndt at flygte, vil også politisk engagerede, politiske embedsmænd og for eksempel politichefer komme til Europa - de er de første, der flygter. Og de har særdeles god grund til det," siger Ammitzbøl. Den afghanske regering har sendt en anmodning til de europæiske lande om at indstille hjemsendelsen af afghanske flygtninge i en periode på tre måneder. Den danske regering har modtaget henvendelsen på baggrund af den borgerkrig, der foregår mellem Taleban og de afghanske regeringsstyrker. Der er officielt ikke taget stilling til anmodningen, lyder det fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Berlingske, s. 15 (21.07.2021)

Sundhed

EU's vaccinetilsyn ser på ny coronavaccine
B.T. skriver i dag, at en ny coronavaccine fra medicinalselskabet Sanofi i den kommende tid løbende skal vurderes af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). En løbende vurdering betyder ifølge Lægemiddelstyrelsen, at data fra de forskellige faser i udviklingen af vaccinen vurderes, i takt med at de bliver genereret. Normalt begynder vurderingen først, når al data er tilgængeligt. EMA kan først komme med sin endelige konklusion, når de sidste faser af vaccinens udvikling er færdiggjort.
B.T., s 8 (21.07.2021)

Udenrigspolitik

EU har givet nøglerne til Europa til en diktator
Dagens Information bringer en kommentar af Søren Søndergaard og Nikolaj Villumsen, henholdsvis EU-ordfører og medlem af EU-Parlamentet for Enhedslisten. Her kan man blandt andet læse: "Det går tilbage for demokrati og menneskerettigheder i Tyrkiet, men EU formår ikke at sige fra over for Erdogan. EU-toppen virker til at frygte en konfrontation med Tyrkiet, men Tyrkiets økonomi er langt mere afhængig af os, end vi er af den. [...] Erdogans kurs kræver international handling. Der skal økonomiske og politiske sanktioner til. Som geografisk nabo har EU muligheden for at spille en positiv rolle i den proces, men indtil nu går det kun den modsatte vej - mod en blødere EU-linje over for Tyrkiet. Ærligt talt, så har Erdogan udmanøvreret EU-toppen politisk. [...] Der kan findes to forklaringer på, hvorfor EU ikke sætter hårdere ind over for Tyrkiets menneskerettighedskrænkelser og demokratifjendske tiltag. Den første er, at man bliver snydt af den finte, som Erdogan laver. Det er muligt, at Erdogan er klogere strategisk, når det kommer til den geopolitiske spilleplade. At han simpelthen bare har snøret EU-toppen. Vi tror dog mere på en anden forklaring. Når Erdogan laver sin finte, så får EU-toppen en undskyldning for deskalering over for Tyrkiet, som de kan bruge i offentligheden. Det gør de - ikke fordi Erdogan snyder EU-toppen - men derimod fordi EU ikke ønsker en hård konfrontation med Tyrkiet. EU's aftale om flygtninge med Tyrkiet giver nemlig Erdogan magten til at åbne porten for migranter og flygtninge til EU. Man har med andre ord givet nøglerne til Europa til en diktator, der ikke har respekt for menneskerettigheder og demokrati. [...] EU har ellers midlerne til at sætte Erdogan på plads. For nylig spurgte vi udenrigsministeren, hvilke fordele Tyrkiet har af samarbejdet med EU. Ikke overraskende er Tyrkiet enormt økonomisk afhængig af relationen til EU. [...] EU kan ramme Tyrkiet på økonomien, så det gør ondt. I stedet er det modsatte på vej til at ske. I konklusionerne fra EU-topmødet i juni fremgår det, at man på teknisk niveau begynder at se på Toldunionsaftalen. Med andre ord er arbejdet for yderligere økonomiske fordele til Tyrkiet gået i gang."
Information, s. 17 (21.07.2021)

EU's udenrigspolitik tages som gidsel af Polen og Ungarns illiberale holdninger
I dagens Information kan man læse en analyse skrevet af journalist og korrespondent Martin Gøttske. I analysen kan man blandt andet læse: "EU vil ikke kæmpe for ligestilling mellem kønnene. Det er ikke en værdi, som vi europæere vil stå på mål for internationalt. Det overrasker dig måske - det overrasker i hvert fald mig. For på disse kanter går vi vel egentlig og anser os selv for at være ret progressive. Men så hør denne anekdote, som Portugals udenrigsminister Augusto Santos Silva delte med mig forleden i Lissabon. Det handler om en episode, han anser for at være 'et af de mest skamfulde øjeblikke' i sin politiske karriere. [...] På grund af EU's regler om enstemmighed i udenrigspolitikken var den portugisiske udenrigsminister derfor nødt til - med hovedet bukket i skam, fremhæver han igen - at meddele sin afrikanske modpart, at EU ønskede at slette den fælles målsætning om ligestilling mellem kønnene. [...] Afrikanerne ville arbejde for kønsligestilling. Europa ville ikke. Derfor blev ordet og målsætningen slettet. Det var Polen, der krævede, at slettelakken blev taget i brug. Det bekræfter to kilder med direkte viden om handlingsforløbet over for mig. Polen er årsagen. Men det sker i vores alle sammens navn - i Europas, Portugals og Danmarks navn - når EU på denne vis trækker sig fra kampen for kønsligestilling på den internationale scene. [...] I dette tilfælde var det Polen, som gjorde Augusto Santos Silva skamfuld. Det kunne lige så godt have været Ungarn. For begge lande har flere gange blokeret brugen af ordet 'kønsligestilling' i EU's udenrigspolitik. [...] I november 2020 blokerede de to lande for EU-Kommissionens plan om at promovere kønsligestilling og LGTB-rettigheder i EU's udenrigspolitik. [...] EU har med stor møje forsøgt at opbygge et image af sig selv som en union, der er baseret på demokrati, retsstatsprincipper, lighed og menneskerettigheder. Men det europæiske projekt udfordres tydeligvis af enkelte medlemsstaters tilbageskridt inden for de fundamentale værdier, vi påstår at stå for."
Information, s. 9 (21.07.2021)

USA anklager Kina for at stå bag hackerangreb
Kristeligt Dagblad, B.T. og Børsen skriver, at den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken retter hårde ord mod det kinesiske ministerium for statssikkerhed, som han mener støtter "et økosystem af kriminelle leje-hackere, som udfører både statssponsorerede aktiviteter og it-kriminalitet for deres egen økonomiske gevinst”. "Som jeg forstår det, så står den kinesiske regering - på samme måde som den russiske regering - ikke selv bag. Men den beskytter dem, der gør det. Og hjælper dem måske endda til at kunne gøre det," siger Blinken. Peter Kruse, ekspert ved it-sikkerhedsselskabet CSIS Security Group, mener, at der er stor risiko for, at Danmark kan blive udsat for et kinesisk hackerangreb. "Vi baserer vores forsvarsværker på den samme teknologi, som man baserer dem på i USA. Hvis man kan bryde igennem det amerikanske forsvar, så kan man også bryde igennem det danske forsvar," siger han. Kina har afvist de seneste beskyldninger som ”fabrikeret ud af ingenting”. Ifølge Børsen udtaler Kina's udenrigsminister Zhao Lijian: "USA har rottet sig sammen med sine allierede og har affyret uberettigede anklager mod Kina omkring cybersikkerhed. Det er udelukkende politisk motiveret bagvaskelse og undertrykkelse. Kina vil aldrig acceptere dette."
Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T., s. 14; Børsen, s. 12 (21.07.2021)

Detaljer

Publikationsdato
21. juli 2021