EU i dagens aviser onsdag den 21. juni 2023

Tophistorier

Naturaftale er på plads med snævert flertal blandt EU-lande
Medlemslandene i EU er blevet enige om en fælles holdning til den foreslåede lov om naturgenopretning efter svære forhandlinger. Det skriver flere af dagens aviser i dag, som både bringer artikler, debatindlæg og analyser om dagens nyhed.Aftalen indebærer, at landene er klar til at forhandle med EU-Parlamentet. Flere medlemsstater har efterspurgt øget fleksibilitet og flere undtagelser i loven, især for områder med vedvarende energi eller forsvarsaktiviteter. Selvom Danmark også ønskede mere fleksibilitet, stemte de for aftalen. De danske prioriteter, herunder bindende genopretningsmål og bevarelse af mulighederne for vedvarende energi, er inkluderet i aftalen. For at opnå det nødvendige kvalificerede flertal var det en tæt afstemning, hvor lande svarende til 66,1 procent af EU's befolkning stemte for, mens mindst 65 procent var kravet. Sverige og Finland var blandt de lander, der stemte imod. Aftalen støtter EU-Kommissionens forslag om at genoprette mindst 20 procent af den europæiske natur inden 2030 ved at genetablere vild natur eller omlægge landbrugsarealer til vådområder. Verdensnaturfonden WWF udtrykker glæde over den nye aftale, mens flere kritikere som blandt andet Greenpeace Danmark betragter den som uambitiøs. Det skriver Information. En af bekymringerne er, at der er sat mål for EU som helhed og ikke for hvert enkelt land, hvilket kan føre til mindre forpligtelse for visse lande som Danmark, der er intensivt dyrket. Der er også usikkerhed om, hvordan man definerer beskyttede områder og genoprettelse af natur, hvilket kan føre til forskellige fortolkninger. Derudover vil implementeringen af aftalen være omkostningskrævende, da der kan være behov for kompensation til lodsejere og incitamenter til at bevare områderne. Greenpeace kritiserer aftalen for at undtage blød havbund fra naturgenopretning, hvilket kan have negative konsekvenser for torskebestanden i Kattegat. De påpeger også, at genopretningsmålene ikke er fastlagt per naturtype, og at der er en elastisk fortolkning af, hvad der udgør en "væsentlig forringelse" af et naturområde.

Regeringen har været beskyldt for at udvande den store naturgenopretningsplan i EU, men ifølge miljøminister Magnus Heunicke fra Socialdemokratiet er dette en misforståelse. Det skriver Information. "Det er jeg helt uenig i. Den primære linje i mit mandat var, at Danmark støtter aftalen, og at vi skal have bindende mål, hvilket lykkedes. Det er blevet fremstillet, som om Danmark skulle være i klub med Polen, og det er jo helt forkert," udtaler Heunicke. Det vedtagne kompromisforslag, som Magnus Heunicke og flertallet i ministerrådet har vedtaget, er et kompromis med betydelige ændringer i forhold til det oprindelige forslag. Flere grønne organisationer hævder, at ændringerne gør genopretningsplanen mindre ambitiøs og fyldt med forringelser. Miljøministeren er dog tilfreds med aftalen, som ministerrådet er nået frem til. Han afviser fuldstændig kritikken fra grønne organisationer og oppositionspartier og mener, at Danmark støtter aftalen og har opnået bindende mål. Afstemningen i ministerrådet resulterede i 20 medlemslande, der stemte for, og seks lande, der stemte imod. Da 66 procent af befolkningen har stemt for, hvilket lige akkurat opfylder kravet om et kvalificeret flertal på 65 procent, betragter miljøministeren det som en stor succes. Der er blevet foretaget flere ændringer i det vedtagne kompromis, herunder ændringer i forhold til genopretning af økosystemer i dårlig stand og formuleringen om "forringelser" af økosystemer. En vigtig del af den danske holdning har været undtagelse af områder til vedvarende energi og Forsvarets aktiviteter fra naturbeskyttelsesreglerne, og denne undtagelse er også blevet accepteret. Miljøministeren anerkender, at aftalen har ændret sig, men han benægter, at Danmark samlet set har svækket aftalen. Han påpeger, at aftalen stadig repræsenterer et stort fremskridt, da den indfører bindende mål og kræver konkrete planer fra medlemslandene i 2030.

Information bringer en analyse af Tore Keller, avisens Europakorrespondent, som blandt andet skriver: "Den omdiskuterede naturgenopretningslov i Europa overlevede tirsdag endnu et politisk attentatforsøg. [...] Men afstemningen viste et klart skel imellem lande, som ønsker langt mere hensyn til landbruget og bestemte dele af erhvervslivet, og dem som ønsker en stærkere indsats mod biodiversitetskrisen. Danmark stemte for i kompromisets ånd, lød det fra miljøminister Magnus Heunicke. Dog med en række forbehold for, at man havde ønsket en bedre tekst. [...] Dermed er naturkampen dog langtfra slut. Den fortsætter i Europa-Parlamentet, hvor de borgerlige i EPP i samarbejde med de nationalkonservative i ECR har sat sig for helt at stoppe naturgenopretningsloven. [...] Næstformanden for Europa-Kommissionen, Frans Timmermans, sagde det tydeligt og i affekt, da han ankom til miljøministermøde i Luxembourg tirsdag. At kampen for at lave miljøbeskyttelse og bekæmpe klimaforandringerne lige nu er i stor fare for at blive trukket ind i den bredere kulturkamp, som raser i den vestlige verden. [...] Hele 81 procent af levestederne på EU-plan er i dårlig stand, hvor tørvemoser, græsarealer og klithabitater forringes mest. Det er en katastrofe for dyre- og plantelivet på kontinentet. Ikkebæredygtigt land- og skovbrug, byspredning og forurening er de største årsager til den drastiske tilbagegang for naturen. Men landbrug, fiskeri og energi er samtidig indflydelsesrige sektorer i økonomien, som er kommet med en omfattende kritik af loven. De borgerlige i Europa-Parlamentet i gruppen EPP har sammen med de nationalkonservative i ECR og den yderste højrefløj forsøgt at trække tæppet helt væk under planen af frygt for, at den vil give dårligere vilkår for landbruget og mangel på fødevarer på globalt plan. [...] Derfor var afstemningen tirsdag blandt EU's miljøministre afgørende for, om loven kan blive til noget, fordi den lægger pres på Europa-Parlamentet om at blive enige om en position."

Politiken bringer i dag et debatindlæg af Rasmus Nordqvist, medlem af bestyrelsen i Det Europæiske Grønne Parti. Han skriver blandt andet: "Det er besynderligt at være vidne til den transformation, som særligt Socialdemokratiet har gennemgået fra sidste års valgkamp og så til i dag. [...] Listen over forringelser er alt for lang, men det værste er måske, at man med fuld kraft har kastet sig ind i kampen for at udvande den naturgenopretningslov, som EU-Kommissionen har forslået. [...] Det nye er, at regeringen med Socialdemokratiet - såvel i Danmark som i EU's ministerråd - har lagt sine kræfter i at få loven udvandet og dermed være med til at kvæle EU's forsøg på at beskytte naturen. Og det er ikke engang kravene til Danmark, som man har sat sig for at få stoppet - havde det bare været dét - men det er hele EU's naturpakke, man vil spænde ben for. Det er mildt sagt rystende at opleve, hvordan vi i Danmark opfatter os selv som et grønt foregangsland, men når det så kommer til stykket, så kæmper vi en hård og uskøn kamp for at forringe EU's naturbeskyttelse."
Kristeligt Dagblad, s. 11; Politiken, s. 7, 9; Information, s. 1, 4-5, 6-7; Altinget (21.06.2023)

Prioriterede historier

“Risikoen for en hård landing er stadig stor”
Børsen og Jyllands-Posten bringer artikler om den økonomiske udvikling i Europa.Børsen og Jyllands-Posten skriver, at rentefald blev observeret både i Europa og USA, da kursfald på aktiemarkederne fik investorerne til at søge til rentemarkedet. Tyske producentpriser faldt mere end forventet, hvilket indikerer en mulig fortsat nedgang i forbrugerpriserne. Trods advarsler fra Olli Rehn, chefen for den finske centralbank og medlem af Den Europæiske Centralbanks rentekomité, om at inflationen ikke aftager hurtigt nok, faldt renten alligevel. Olli Rehn påpegede, at kerneinflationen, der ekskluderer energi- og fødevarepriser, kun falder gradvist, og han signalerede, ligesom chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, gjorde det sidste uge, muligheden for endnu en renteforhøjelse.

Børsen skriver i dag, at Danske Bank og Sydbank forudsiger, at boligpriserne i Danmark vil fortsætte med at falde på grund af stigende renter. De seneste prisstigninger på boligmarkedet betragtes som midlertidige, da renterne er steget mere end forventet. Med forventede renteforhøjelser fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og træg kerneinflation forventes boligpriserne at falde yderligere, især i dyre områder som København. Danske Bank forventer et samlet fald på 7 procent i boligpriserne i år, og Sydbank bemærker, at boligejere med F-kort-lån kan se renten stige til over 5 procent afhængigt af lånetypen.
Børsen, s. 11, 21, 24; Jyllands-Posten, s. 20 (21.06.2023)

Regeringen peger på Vestager til ny toppost i EU-bank
Flere af dagens aviser skriver, at regeringen har indstillet Margrethe Vestager som kandidat til posten som formand for Den Europæiske Investeringsbank (EIB). "Jeg er glad for, at regeringen har peget på mig med henblik på at blive vurderet som mulig kandidat til formand for Den Europæiske Investeringsbank,” udtaler Vestager. Vestager afventer bankens godkendelsesprocedurer, og hvis hun bliver godkendt, forventes hun at tage orlov som EU-kommissær. Den Europæiske Investeringsbank finansierer projekter inden- og udenfor EU, og den nuværende formand, Werner Hoyer, forventes at afslutte sin periode i december i år.
Kristeligt Dagblad, s. 3; Berlingske, s. 5; Jyllands-Posten, s. 8; Politiken, s. 2; Ekstra Bladet, s. 20; Altinget; Børsen, s. 14 (21.06.2023)

Det digitale indre marked

Techgiganterne skal tæmmes
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Morten Bødskov, erhvervsminister, fung. finansminister (S), Marie Bjerre, digitaliserings- og ligestillingsminister (V) og Jakob Engel-Schmidt, kulturminister (M). De skriver blandt andet: "Techgiganterne er i løbet af de seneste 20 år blevet store, globale virksomheder med stor indflydelse på samfundet, økonomien og almindelige menneskers hverdag. [...] Udviklingen kan ikke fortsætte på denne måde. Vi lever i det digitale vilde vesten, hvor techgiganter mere eller mindre kan gøre, hvad der passer dem. [...] Data om os alle indsamles og bruges til adfærdspåvirkning - på en skala, verden aldrig har oplevet før, og som betyder, at vores samtaler bliver til ekkokamre og papegøjemonologer. [...] Derfor står det uden for enhver diskussion, at vi skal gøre noget. Vi mener, der er brug for at tæmme techgiganterne. Både på nationalt, europæisk og globalt niveau. For nylig havde vi æren af at modtage en række anbefalinger fra en ekspertgruppe, der har kigget på, hvordan man kan håndtere nogle af de udfordringer, som techgiganternes forretningsmodeller stiller vores samfund over for. [...] Mange af initiativerne skal håndteres i EU og globalt, da techgiganterne naturligt er af grænseoverskridende karakter. Og fordi Danmark gennem EU opnår større indflydelse på techgiganterne. De største techvirksomheder er således etableret uden for Danmark og skal alene leve op til EU-regler og reglerne i det land, hvor de er etableret. [...] Sidste år blev der for eksempel vedtaget EU-lovgivning, der indskærper digitale platformes ansvar for indholdet på deres tjenester. [...] Den lovgivning har været et vigtigt skridt. Men det er langtfra nok. [...] Vi vil i regeringen ændre reglerne for databeskyttelse, så der fastsættes en højere aldersgrænse for samtykke til behandling af persondata i forbindelse med udbud af såkaldte informationssamfundstjenester end de 13 år, det er i dag. [...] Samtidig vi vil indføre krav om aldersbekræftelse for at beskytte børn mod upassende indhold som f.eks. porno. [...] I regeringen er vi klar til at rykke - også der, hvor det kan gøre ondt. Vi ved, der er flere problemer. [...] Det arbejde er allerede i gang gennem den såkaldte DSA og fælles front gennem kommissionen og Europa-Parlamentet, og nu tager vi næste skridt med national lovgivning. For der er brug for at tæmme techgiganterne."
Jyllands-Posten, s. 21 (21.06.2023)

Institutionelle anliggender

EU vil give vagthund flere midler til at føre kontrol med energihandel
Jyllands-Posten skriver, at EU's ministerråd har enedes om tiltag, der sigter mod at styrke overvågningen af energimarkedet og energihandlerne. Forslaget indebærer øgede beføjelser til Agency for the Cooperation of Energy Regulators (Acer), som skal deltage i undersøgelser af energihandler på tværs af EU-landegrænser. Formålet er at sikre overholdelse af spillereglerne på energimarkedet. Foruden at styrke Acer's beføjelser, har EU's ministerråd også planer om at stramme reglerne for markedsaktører fra lande uden for EU. Selvom nogle EU-lande er imod at give Acer flere beføjelser og ønsker mindre indblanding fra EU's side i nationale anliggender, har rådet forsøgt at imødegå modstanden ved at fastsætte, at Acer ikke skal undersøge handler, der allerede er under undersøgelse af nationale myndigheder. Der lægges også op til større fleksibilitet i de bøder, medlemsstaterne kan udstede til energihandelsselskaberne. Formålet med tiltagene er at genopbygge tilliden til energimarkedet og sikre gennemsigtighed.
Jyllands-Posten, s. 4 (21.06.2023)

Foreslår øget kontrol af investeringer
Børsen skriver, at EU-Kommissionen, under ledelse af den danske EU-kommissær Margrethe Vestager, har præsenteret et nyt udspil om "økonomisk sikkerhed". Udspillet indeholder forslag om stærkere kontrol af ind- og udgående investeringer i Europa, herunder kontrollen af investeringer fra Europa til lande som Kina. De centrale elementer i udspillet inkluderer revision af reglerne for investeringsscreening, fuld implementering af eksportkontrolregler og indførelse af kontrol af udgående investeringer for at forhindre lækage af strategisk europæisk teknologi. Udspillet lægger også vægt på forskningssikkerhed og partnerskaber med andre lande. EU-Kommissionen fokuserer på teknologier med dobbelt anvendelse og vigtige områder som mikrochips, kvantecomputere, kunstig intelligens, 6G, bioteknologi og grøn teknologi. Forslagene skal diskuteres af EU-landenes ledere på et kommende topmøde, og konkrete forslag forventes fremlagt senere på året. Der kan forventes debat om udspillet, da der er forskellige synspunkter blandt medlemslandene, herunder behovet for strategisk autonomi og bekymringer om overafhængighed af visse lande. Margrethe Vestager understreger i et skriftligt udsagn vigtigheden af "de-risking" i stedet for decoupling, altså at reducere risici i stedet for at afkoble sig: "Formålet er at sikre, at EU fastholder sin førende position i den globale teknologiske konkurrence," udtaler hun. Ifølge EU-formanden, Ursula von der Leyen, er det en uomtvistelig kendsgerning, at "global integration og åbne økonomier har gavnet vores virksomheder, vores konkurrenceevne og vores europæiske økonomi. Og det vil ikke ændre sig i fremtiden. Men vi skal også være realistiske og erkende, at verden er blevet mere konkurrencepræget og geopolitisk." Margrethe Vestager, EU-kommissær, understreger, at det handler om at sikre EU's førerposition i den globale teknologiske kapløb.
Børsen, s. 14 (21.06.2023)

Kan Ungarn indtage EU's formandsstol?
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Rina Ronja Kari, Fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: "Særligt spørgsmålene om demokrati, retssikkerhed og respekt for mindretal har været stærkt udfordret i nogle EU-lande de seneste år. Og det har givet anledning til mange hovedbrud i EU, for hvordan skal man håndtere det, når f.eks. Ungarn gentagne gange lader hånt om grundlæggende demokratiske principper, eller når mindretalsbeskyttelse mildest talt har det svært i både Polen og Ungarn. [...] Men til næste år skal Ungarn overtage EU-formandskabet. [...] Men det er godt nok svært at se for sig, hvordan et land, som er under en procedure for at bryde med EU's grundlæggende værdier, og som har fået indefrosset EU-tilskud, skal lede og styre EU's møder - også om disse sager. Alt dette har man naturligvis også spottet i EU-Parlamentet. Derfor vedtog parlamentet i starten af juni en udtalelse, hvor det sætter spørgsmålstegn ved, om Ungarn er i stand til at udfylde rollen som EU-formandskabsland, og det beder rådet om at finde en løsning, samtidig med at parlamentet minder om, at det selv kan træffe foranstaltninger. [...] Men i sidste ende er problemet jo, at man ikke er enige om at stå stejlt på, at demokrati, retssikkerhed og mindretalsbeskyttelse både skal stå stærkt, når man melder sig ind i EU, men også skal være bøjet i neon, når man først er inde - ellers må man ryge ud igen. Det ville jo være den logiske konsekvens, at man faktisk laver en mulighed for udsmidning. [...] Det er desuden problematisk, at den yderste sanktionsmulighed i dag er at fratage Ungarn sin stemmeret. Det er ikke normalt sådan, vi gør i et demokrati, at vi fjerner stemmeretten. I stedet burde man være klar til at tage konsekvensen og slå fast, at vil man ikke overholde de helt grundlæggende krav, så kan man heller ikke fortsætte som medlem."
Jyllands-Posten, s. 22 (21.06.2023)

Kommissionen beder om knap 500 mia. ekstra
EU-Kommissionen foreslår at afsætte 50 milliarder euro til Ukraine over de næste fire år for at give landet økonomisk stabilitet. Det skriver Jyllands-Posten og Altinget i dag. "Hvis vi vil være en seriøs politisk og økonomisk spiller på globalt plan, har vi brug for flere ressourcer," udtalte EU's budgetkommissær, Johannes Hahn, da han fremlagde regnestykket i Bruxelles, ifølge Altinget. Derudover ønsker EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at der afsættes 15 milliarder euro til migration og 10 milliarder euro til at styrke konkurrenceevnen. Det samlede beløb, der anmodes om, er omkring 550 milliarder danske kroner. EU-Kommissionen håber, at EU-landene vil bidrage med yderligere 490 milliarder danske kroner til EU-budgettet. Dette blev annonceret på et pressemøde, hvor Ursula von der Leyen præsenterede forslaget.
Jyllands-Posten, s. 10; Altinget (21.06.2023)

Reform af elmarkedet splitter EU-landene
EU's energiministre mødtes i denne uge for at diskutere en reform af det europæiske elmarked, men de kunne ikke nå til enighed. Det skriver Altinget i dag. Diskussionerne omfattede spørgsmål som støtte til kul i Polen, brugen af fransk atomkraft og udbuddet af Energiø Bornholm. Da forskellene mellem medlemslandene viste sig at være vanskelige at overkomme, blev forhandlingerne ikke afsluttet under det svenske EU-formandskab. I stedet vil Spanien, der overtager formandskabet i juli, arve de uafsluttede forhandlinger. Dette betyder, at spørgsmålet om fremtiden for elektricitetsmarkedet nu skal behandles af det nye formandskab.
Altinget (21.06.2023)

Interne anliggender

Den billigste og grønneste energi er den, vi ikke bruger
Børsen bringer en kronik af Kim Fausing, ceo, Danfoss, Poul Due Jensen, ceo, Grundfos, Lars Petersson, group ceo, Velux A/S, Jens Birgersson, ceo, Rockwool A/S og Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri. De skriver blandt andet: "I en ikke så fjern fremtid bliver vores energi - særligt den grønne af slagsen - en kostbar mangelvare. Klimarådet har lige advaret om, at uden politisk handling, vil vi frem mod 2030 se strømafbrydelser i et omfang, vi ikke før har kendt til i Danmark. [...] Energinet skønner, at Danmark femdobler sit energiforbrug frem mod 2050. Og selvom Danmarkshistoriens største havvindudbud netop er faldet på plads, vil det kun dække godt en femtedel af den stigning. [...] Den billigste og grønneste energi, vi har, er den, vi ikke bruger. Derfor skal vi have konkrete løsninger på banen til, hvordan vi reducerer vores energispild markant. Her kommer vi ikke uden om, at vores huse og bygninger rummer store potentialer for energieffektivisering. [... ] Et lavere og mere fleksibelt energiforbrug har flere fordele og ikke kun for den enkelte husstands energiregning. Det vil reducere vores afhængighed af fossile brændsler, forbedre indeklimaet i bygninger og dermed vores sundhed samt mindske de danske bygninger og boligers CO2-udledning. I EU har vi overskudsvarme i en størrelsesorden, der svarer til næsten hele det årlige energiforbrug for alle europæiske husstande. [...] Hvis potentialet skal realiseres, er der brug for, at vi som samfund sætter os ned og finder de løsninger, der skal skubbe gang i udviklingen i den skala, der er behov for. For en del af løsningen skal findes i et langt mere fleksibelt samspil mellem vores virksomheder, boliger, energiforsyningen og transportsektoren - også kaldet sektorkobling. I al enkelthed skal Danmark bruge energieffektivisering til at producere mere værdi af mindre energi."
Børsen, s. 31 (21.06.2023)

Klima

Dansk badevand er i topform
Flere af dagens aviser skriver, at en rapport fra EU's Miljøagentur viser, at kun tre strande i Danmark har dårlig badevandskvalitet. 94,3 procent af de danske strande har den fineste badevandskvalitet ifølge rapporten, der er baseret på mere end 9.000 vandprøver fra sommeren 2022. Danmark ligger på femtepladsen blandt EU-landene, hvor Cypern har den højeste andel af fremragende badevand, og Polen har den laveste.
Jyllands-Posten, s. 2; Politiken, s. 2; Ekstra Bladet, s. 20 (21.06.2023)

Mærsk og klimapolitik
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) er blevet indkaldt til samråd for at besvare spørgsmål vedrørende Mærsks påvirkning af regeringens klimapolitik og forhandlinger i EU. Det skriver Børsen i dag. Ministeren vil blive bedt om at forklare Mærsks rolle i fastlæggelsen af regeringens forhandlingsposition i forhold til en EU-baseret global klimaskat på shipping. Derudover skal ministeren redegøre for, hvordan dette er i overensstemmelse med regeringens eksterne kommunikation om at lede EU i en grønnere retning og dens ambition om at overholde Paris-aftalen.
Børsen, s. 32 (21.06.2023)

Sikkerhedspolitik

Central Nato-kilde: Ny chef for alliancen må vente til næste år
USA har besluttet at udskyde udnævnelsen af en ny generalsekretær i NATO, da de ønsker at undgå en konflikt, der kan true vigtige beslutninger om svensk medlemskab og sikkerhedsgarantier til Ukraine. Det skriver Altinget tirsdag. En højtstående NATO-diplomat har udtalt, at dødvandet ikke er direkte forbundet med statsminister Mette Frederiksens eventuelle kandidatur. Beslutningen om udskydelse skyldes den alvorlige situation i Ukraine og bekymringer om Tyrkiets involvering i spørgsmålet om Sveriges optagelse i NATO. USA ønsker ikke at risikere en diskussion på et følsomt tidspunkt. Derfor er der ingen konsultationer i gang for at træffe en beslutning inden for få uger. Udskydelsen vil give mere tid til at håndtere vigtige spørgsmål som Ukraine-garantier og NATO-reformer. Mette Frederiksen anses fortsat for at være en god kandidat, men timingen er ikke rigtig, og der er frygt for sammenblanding med Sveriges optagelse. Der er også mulighed for, at Jens Stoltenberg forlænger sit mandat som generalsekretær. Beslutningen kan blive udskudt til næste sommer, hvilket ikke udelukker, at Mette Frederiksen kan komme i spil som kandidat igen.
Altinget, tirsdag (21.06.2023)

Udenrigspolitik

Balkan er laboratorium for hele Europas skæbne
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, avisens udenrigskommentator. Han skriver blandt andet: "Uroen ulmer på Balkan. [...] Parterne i og omkring Kosovo magter ikke nødvendigvis den opgave, og EU har måske allerede spillet sig for sent på banen. [...] I det tidligere Jugoslavien er der flere politiske spændinger end Kosovo. Spændingerne bygger alle på etniske skillelinjer og rent politisk på den fred, der afsluttede krigene i Jugoslavien fra 1991 til 1999. Freden kom udefra med USA og til dels Nato i den centrale rolle, mens EU, hvor de politiske holdninger var delte, antog en mere tøvende rolle. Både krigene og freden er værd at se på i Ukrainekrigens perspektiv. De fortæller en mere dyster historie om fremtiden for både Ukraine og Balkan, end vi måske har lyst til at se i øjnene. [...] Rusland prioriterer politisk involvering og forsøger med illegitime midler at blande sig i valghandlinger i Balkan-regionens lande - for at styrke egen indflydelse og for at destabilisere den del af Europa. For jo flere problemer og jo mere uro, der er, jo flere ubehageligheder plager de europæiske landes samarbejde og kan fodre intern politisk uenighed. Denne sommer bliver en prøve på, hvorvidt Rusland på sin side magter at udnytte og eskalere situationen. Og modsat, hvorvidt EU's diplomati har styrke nok til at deeskalere og finde varige politiske løsninger. Svaret er ingenlunde givet, men viser, at Ukrainekrigen kan øge usikkerheden længere ind i det europæiske kontinent. For det andet viser Balkan knap et kvart århundrede efter fredens indtræden, at fred uden forsoning ikke er en levedygtig fred. [...] For det tredje viser Kosovo, at strid om princippet om territorial integritet er kommende kriges moder. [...] End ikke alle EU-lande anerkender Kosovos uafhængighed og da slet ikke Rusland og Serbien. [...] engang - som måske nu - viser Balkan sig som et laboratorium for hele Europas skæbne. Måske vi skal i gang med at betragte Balkan mere som centrum end periferi, når vi tænker i Europas og Ukraines fremtid og skal søge håb."
Kristeligt Dagblad, s. 5 (21.06.2023)

Borgmester: Det tager 18 år at producere nye soldater
Borgmester i den ukrainske havneby Mykolajiv, Oleksandr Sjenkevytj, afviser, at russerne kan få dele af Ukraine. Det skriver Børsen. Han understreger, at Ukraines store udfordring i krigen mod Rusland er den lange tid, det tager at producere nye soldater. Sjenkevytj er på en mission for at få Ukraine ind i EU og NATO og nægter at acceptere en "frossen konflikt" med Rusland. Han anerkender betydningen af den ammunition, Ukraine modtager fra deres partnere, for at kunne gøre fremskridt i konflikten. Han påpeger, at når Putin proklamerer, at han kæmper imod NATO og Vesten, er der en vis sandhed i det, da Ukraine kæmper en krig, hvor "vi får Nato-udstyr, vi kæmper med Nato-standarder, Nato træner vore tropper, det eneste, vi mangler, er Nato-uniformer."
Børsen, s. 12 (21.06.2023)

En hemmelig udlevering af krigsfanger til Ungarn skaber vrede
Ungarns premierminister Viktor Orbán kritiseres for at have hemmeligt udleveret krigsfanger fra Ukraine til Rusland, hvilket Ukraine nu nægtes adgang til. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Denne handling kan forværre forholdet mellem Ungarn og de øvrige NATO-lande yderligere. Ungarn har ignoreret diplomatiske henvendelser fra Ukraine og nægter at lade diplomater besøge de ukrainske krigsfanger. Affæren bidrager til vrede og frustrationerne i de øvrige NATO-lande over Ungarns Kreml-venlige holdning under krigen. Orbán har tidligere haft sammenstød med Ukraine om minoritetsrettigheder og har også beskyttet en leder af den russisk-ortodokse kirke mod EU-sanktioner. Denne fangeudlevering ses som et forsøg fra Rusland på at skabe etniske spændinger og styrke Orbán politisk. Orbán har tidligere modsat sig EU-sanktioner mod Rusland og har indgået særaftaler med Moskva om energileverancer. Han har også afvist at sende våben og militært udstyr til Ukraine og har kritiseret USA's linje i konflikten. Ungarn truer nu med at blokere for nye EU-sanktioner mod Rusland, der kan påvirke virksomheder med tætte bånd til Rusland.
Jyllands-Posten, s. 13 (21.06.2023)

Ny økonomisk krig: Tag alle Putins milliarder
I Indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør, blandt andet: "Økonomisk er Ukraine et næsten bundløst hul, der for hvert af de mange russiske ødelæggende missilangreb graves dybere og dybere. Alene for at holde det invaderede land nogenlunde kørende sender EU og USA hver eneste dag rundt regnet 100 mio. dollar til Kyiv. [...] Rusland har pengene til historiens største krigsskadeerstatning. Måske det eneste positive i tragedien er, at broderparten af pengene til en ukrainsk genopbygning kan findes i form af indefrosne russiske aktiver for ca. 300 mia. dollar. Altså tre fjerdedele af den regning, som Verdensbanken p.t. skyder sig ind på. Skeptikere vil sige, at det er russiske aktiver, der er indefrosne, men ikke konfiskerede. Man kan ikke uden videre konfiskere de russiske valutareserver. Jo, svarer tre af USA's indflydelsesrige stemmer: Lawrence H. Summers, fhv. finansminister, Robert B. Zoellick, fhv. chef for Verdensbanken, og Philip Zelikow, professor på University of Virginia og “distinguished visiting fellow” på Stanford University. De slår fast, at “Rusland skal betale for størstedelen af omkostningerne. Det er hverken det rette eller praktisk at lade Vestens skatteydere betale regningen i stedet for Rusland.” [...] Borgmester i Mykolajiv Oleksandr Sjenkevytj skal med til London. Spørger man ham, hvad han håber på at få med hjem, er det korte svar “penge.” Det er halvt spøgende, så det bliver uddybet med detaljer om eksakte behov. Men det synes også klart, at der selv fra de store donorer i EU og USA ikke kommer tilstrækkeligt med penge. Tilbage er så Putins indefrosne milliarder, hvor Summers, Zoellick og Zelikow i deres argumentation læner sig op ad James Crawford, ekspert i international jura og folkeret, der bl.a. har skrevet, at de “modforanstaltninger,” som beslaglæggelsen af Ruslands valutareserver vil være, er “defineret som en handling af manglende overholdelse af en stat med en mellemstatslig forpligtelse over for en anden stat som reaktion på et tidligere brud på international lov af en anden stat.”
Børsen, s. 13 (21.06.2023)