EU i dagens aviser onsdag den 21. maj 2025

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU vil lægge pres på Israel: Handelsaftale kan suspenderes over menneskerettighedskrænkelser
Ifølge Ritzau skriver Lars Løkke Rasmussen, at EU bør overveje at gribe ind over for Israel, hvis kritikken ikke tages alvorligt. Han støtter et hollandsk forslag om at undersøge EU's associeringsaftale med Israel, især artikel to, der handler om menneskerettigheder. Løkke Rasmussen udtaler: "Også her har vi jo brug for amerikanerne. Der er jo brug for, at der bliver lagt et kollektivt pres på Netanyahus regering." Sverige har foreslået sanktioner mod israelske ministre, og andre lande overvejer lignende tiltag. Ifølge Ritzau skriver EU's udenrigschef Kaja Kallas, at et flertal af EU-lande ønsker at overveje at suspendere handelsaftalen med Israel på grund af den humanitære krise i Gaza. Kallas udtaler, at "situationen i Gaza er katastrofal" og understreger behovet for omfattende nødhjælp. EU-Kommissionen vil undersøge muligheden for at aktivere artikel to i associeringsaftalen, som kan suspendere aftalen ved alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Kallas håber, at Israel vil tillade mere nødhjælp for at forbedre situationen. Ifølge en artikel på Altinget.dk drøftede EU's udenrigsministre i Bruxelles muligheden for at lægge pres på Israel for at sikre humanitær hjælp til Gaza. Lars Løkke Rasmussen udtrykte støtte til at overveje suspension af handelsaftalen med Israel. Han sagde: "På et tidspunkt må Europa bare steppe op og sige, at med ord må også følge handling." Der er dog endnu ikke enighed om konkrete sanktioner, da EU-landene er udfordret af behovet for en samlet udenrigspolitisk enighed. Ifølge Ritzau skriver EU's udenrigschef, Kaja Kallas, at EU vil gennemgå artikel to i associeringsaftalen med Israel på grund af situationen i Gaza. Kallas udtalte, at "ønsket om at se på artikel to viser, at EU-landene mener, at situationen i Gaza er uholdbar." Israel afviser kritikken og mener, at Hamas er ansvarlig for krigen. Artikel to kan suspendere aftalen, hvis Israel begår alvorlige menneskerettighedskrænkelser, hvilket kan påvirke de politiske og økonomiske forbindelser mellem EU og Israel.

I en nyhedsanalyse i Politiken skriver Karin Axelsson, at EU's tålmodighed med Israel er ved at slippe op på grund af situationen i Gaza. Flere EU-lande, herunder Holland, ønsker, at EU-Kommissionen undersøger, om Israel overholder associeringsaftalen med EU, især artikel 2 om menneskerettigheder. Lars Løkke Rasmussen udtaler, at Danmark støtter en sådan undersøgelse: "Det er også derfor, at vi er helt åbne over for at diskutere, om Europa kan gøre mere," siger Lars Løkke Rasmussen. EU's enighed om at øge presset på Israel er dog usikker.

I en leder i Politiken skriver Anders Jerichow, at EU bør tage en klarere position mod Israels handlinger i Gaza. Jerichow fremhæver, at Danmark, som snart har EU-formandskabet, har en forpligtelse til at handle. Han opfordrer til, at EU indfører sanktioner mod Israel, hvis Netanyahu fortsætter sin militære aggression. Jerichow citerer Yair Golan: "Israel er på vej til at blive en paria-stat". Han understreger, at EU's handelsaftaler ikke bør understøtte krigsførelse mod civile.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Ekstra Bladet, tirsdag; Børsen, tirsdag; Altinget.dk, tirsdag; Politiken, onsdag, s. 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU trapper op: Flere sanktioner mod Rusland og øget støtte til Ukraine skal sikre Europas sikkerhed uden USA
Ifølge Ritzau mødes EU's forsvarsministre i Bruxelles for at diskutere oprustning af Ukraine og reducere Europas afhængighed af USA. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen kalder det et "kritisk tidspunkt for Ukraine" og understreger behovet for militær støtte. Han siger: "Støtten til Ukraine hænger én til én sammen med fremtiden for Europas sikkerhed." Den tyske forsvarsminister Boris Pistorius og EU's udenrigschef Kaja Kallas støtter flere sanktioner mod Rusland for at presse dem mod fred. Ifølge Ritzau skriver EU's udenrigschef, Kaja Kallas, at EU er klar til at øge sanktionerne mod Rusland, hvis landet ikke indgår en våbenhvile. Kallas udtaler: "Vi vil vedtage den 17. sanktionspakke i dag, men mere er på vej." Hun understreger, at EU-landene ønsker at lægge mere pres på Rusland for at opnå fred. EU-kommissær Dan Jørgensen har også fremlagt en plan for at stoppe europæiske indkøb af russisk energi for at svække den russiske krigsøkonomi. Ifølge Jyllands-Posten er der bekymring i Europa over Donald Trumps tilgang til konflikten i Ukraine. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, udtaler, at der er behov for mere pres på Rusland: "Vi har ikke set presset på Rusland fra amerikansk side efter disse samtaler." Trump har haft samtaler med både Putin og Zelenskyj, men har nedtonet truslerne mod Rusland. Shelby Magid fra Atlantic Council vurderer, at USA's engagement i Ukraine ikke er opgivet, men at Trumps kurs kan ændre sig. Ifølge Ritzau skriver Natos generalsekretær, Mark Rutte, at han er tilfreds med, at USA's præsident, Donald Trump, har åbnet kommunikation med Rusland, selvom en våbenhvile endnu ikke er opnået. Rutte udtaler: "Det er godt, at USA's præsident talte med Ruslands præsident og omgående fulgte det op med en samtale med Ukraines præsident og med europæiske ledere." Rutte deltog i et møde med EU-landenes forsvarsministre i Bruxelles, hvor han understregede vigtigheden af dialog mellem USA, Rusland, Ukraine og Europa.

I en analyse i Berlingske skriver Emil Rottbøll, at økonomiske sanktioner fra EU mod Rusland har en vis effekt, men ikke er nok til at stoppe Putins krig i Ukraine. Ukraine og Europa håber på stærkere EU-sanktioner, men Rusland har formået at omgå disse, især med hjælp fra Kina. Rottbøll påpeger, at "både den almindelige russer og det civile erhvervsliv er nu så undertrykte, så de ikke kan protestere eller lobbye for forandringer." EU's økonomiske pres er vigtigt, men ikke tilstrækkeligt til at stoppe krigen.

I et debatindlæg i Børsen skriver Hakon Redder, at Donald Trump overvejer at trække sig fra mæglingsforsøgene mellem Rusland og Ukraine, og i stedet lade pave Leo XIV tage over. Trump mener, at konflikten er en europæisk situation, og han er træt af de økonomiske byrder, USA bærer. "Putin har tilsyneladende haft succes med at promovere muligheden for lukrative forretningsaftaler i Rusland over for Trump," siger Putins udenrigspolitiske rådgiver Jurij Usjakov. EU har indført en ny sanktionspakke mod Rusland, men Trump er mere fokuseret på økonomiske forbindelser.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag, onsdag, s. 8; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Børsen, tirsdag, onsdag, s. 8; Jyllands-Posten, onsdag, s. 12,13

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: EU ophæver økonomiske sanktioner mod Syrien for at fremme vækst
Ifølge Ritzau skriver EU, at de ophæver økonomiske sanktioner mod Syrien for at fremme økonomisk vækst. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen bekræfter beslutningen og understreger vigtigheden af EU's engagement: "Det er helt sikkert, at hvis vi ikke engagerer os, er det i virkeligheden os, der er en barriere for, at det lykkes." EU's udenrigschef, Kaja Kallas, afviser, at USA's beslutning om at ophæve sanktioner har påvirket EU's beslutning, og understreger, at EU har handlet uafhængigt.

Kilder: Berlingske, tirsdag; Ekstra Bladet, tirsdag; Jyllands-Posten, onsdag, s. 14; Politiken, onsdag, s. 9

Migration: EU vil udvide muligheden for asylbehandling i tredjelande
Ifølge Ritzau skriver EU-Kommissionen, at den vil udvide muligheden for at sende asylansøgere til sikre lande uden for EU for at reducere migrationen. EU-kommissær Magnus Brunner udtaler: "Det reviderede koncept for sikre tredjelande er endnu et redskab til at hjælpe medlemsstaterne med at behandle asylansøgninger på en mere effektiv måde." Forslaget kræver godkendelse fra EU-Parlamentet og medlemslandene. Kritikere frygter, at det kan føre til modtagecentre i tredjelande og potentielle menneskerettighedsproblemer. Ifølge Ritzau udtaler udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek: "Jeg kan slet ikke få armene ned, i forhold til hvor vigtigt et skridt det her er, hvis vi kan få det vedtaget." Forslaget skal godkendes af EU-Parlamentet og medlemslandene og kan åbne for modtagecentre i tredjelande, hvilket Danmark har støttet. Ministeren understreger vigtigheden af at sikre europæiske standarder og menneskerettigheder.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag

Nabopolitik: Ni år efter brexit nærmer EU og Storbritannien sig igen
I en kronik i Børsen skriver Emmanuel Molding Nielsen og Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, at EU og Storbritannien, ni år efter brexit, nærmer sig hinanden, især inden for forsvars- og sikkerhedspolitik. Ved det seneste EU-UK-topmøde blev der indgået aftaler, som kommissionsformand Ursula von der Leyen kaldte "historisk". Alligevel fastholder Storbritanniens Keir Starmer sine "røde linjer" som ingen toldunion og ingen fri bevægelighed. EU's forsvarssamarbejde med Storbritannien er en prioritet, men der er stadig en ubalance, da forholdet er vigtigere for Storbritannien end for EU.

I en analyse af Ulrik Harald Bie i Berlingske fremhæves det, at Storbritanniens forsøg på at balancere mellem USA og EU har resulteret i en tættere tilknytning til EU. Aftalen med Donald Trump, der skulle styrke båndene til USA, har i stedet skubbet briterne mod EU. "Dette er en sejr for det europæiske sammenhold og dermed et dødsstød til fantasien om, at Storbritannien kan fungere som en uafhængig ø og lave sin egen globale platform som centrum i den angelsaksiske verden," skriver Bie. Aftalen med EU indebærer, at Storbritannien tilpasser sig EU-standarder og accepterer EU-Domstolens afgørelser.

Kilder: Børsen, onsdag, s. 26; Berlingske, onsdag, s. 10,11

Landbrugspolitik: Europæiske landmænd advarer: EU’s budgetændringer truer landbrugets fremtid og kontinentets sikkerhed
Ifølge Altinget.dk frygter europæiske landmænd, at ændringer i EU's budget kan true landbrugets fremtid og dermed kontinentets sikkerhed. Landmændene protesterede i Bruxelles mod Kommissionens forslag om færre budgetpuljer og mere national selvbestemmelse. EU's budgetkommissær, Piotr Serafin, mødtes med landbrugsrepræsentanter og understregede, at dialogen vil fortsætte. Landbrugskommissær Christophe Hansen udtalte: "Det er svært at bygge et kontinent på tom mave," og advarede mod at prioritere forsvar over landbrugsstøtte.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Institutionelle anliggender: Ungarn sår tvivl om sin loyalitet i EU og NATO efter spionage mod Ukraine
I en kommentar på Altinget.dk skriver Vibe Termansen, at Ungarns rolle i EU og NATO er tvivlsom efter afsløringer om spionage mod Ukraine. Termansen fremhæver, at Ungarns premierminister Viktor Orbán og hans parti, Fidesz, modarbejder EU's støtte til Ukraine og sanktioner mod Rusland. "Lad dem ikke bestemme for os," lyder budskabet på ungarske billboards mod EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen og EPP-formand Manfred Weber. Ungarns handlinger, herunder spionage og blokering af EU-beslutninger, sår tvivl om landets loyalitet i EU.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Miljø: Sigrid Friis: EU må vælge dyrene – stram reglerne for dyretransport
I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Sigrid Friis, medlem af Europa-Parlamentet, at EU har en unik mulighed for at forbedre dyrevelfærd gennem en ny lov om dyretransport. Friis udtrykker bekymring for, at loven vil prioritere landmændenes logistik over dyrenes velfærd. Hun foreslår et loft på otte timers transporttid for at mindske dyrenes lidelser. Friis påpeger, at "politik handler om at vælge, og her må vi vælge dyrene." Hun opfordrer til at stoppe eksport af levende dyr ud af EU for at sikre bedre dyrevelfærd.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Miljø: Østrigs miljøminister sikrede flertal for EU’s store naturlov: Vil genoprette 20% af naturen inden 2030
Ifølge Politiken var Leonore Gewessler, Østrigs miljøminister, afgørende for vedtagelsen af EU's store naturlov, trods modstand fra højrefløjen. Hun ændrede Østrigs stemme til et ja, hvilket sikrede et flertal på 66,1% for loven. Gewessler udtalte: "Tiden er inde til at træffe beslutninger. På mandag vil jeg stemme for EU's forordning om naturgenopretning." Loven kræver, at medlemslande genopretter 20% af EU's naturområder inden 2030. Gewessler står nu som en central figur i kampen for naturbeskyttelse i EU.

Kilder: Politiken, onsdag, s. 8

Klima: Lars Aagaard: EU skal fastholde klimamål i absolut top
Ifølge Børsen siger Lars Aagaard, at EU's klimamål skal være blandt de mest ambitiøse i Europa. Aagaard understreger, at "vi skal have et mål, der ligger i toppen blandt de europæiske lande. Helt i toppen." Han fremhæver, at EU's investeringer i forsvar kan påvirke udledningerne, men at klimamålene stadig skal forsvares. Aagaard udtrykker også, at USA's tilbagetrækning fra Paris-aftalen ikke vil få Europa til at slække på kravene, og at det kan blive en udfordring at opretholde EU's klimamål i fremtiden.

Kilder: Børsen, onsdag, s. 16

Økonomi: EU-Kommissionen spår dansk økonomi i væksttoppen
I et debatindlæg i Børsen skriver Steen Bocian, at EU-Kommissionen har præsenteret en optimistisk prognose for dansk økonomi, som placerer Danmark i den europæiske væksttop. "EU-Kommissionen var endnu mere optimistisk på vores økonomis vegne." EU-Kommissionens prognose understøtter regeringens forventninger om økonomisk vækst, drevet af medicinalindustrien og øgede forsvarsudgifter. Selvom der er geopolitiske udfordringer, vurderer EU-Kommissionen og andre internationale aktører, at fremtiden ser moderat optimistisk ud.

Kilder: Børsen, onsdag, s. 13