EU i dagens aviser onsdag den 23. juli 2025

Dagens EU-tophistorier

Migration: Flere EU-lande støtter hjemsendelsescentre uden for EU for strammere asylpolitik

Ritzau skriver, at flere EU-lande støtter ideen om hjemsendelsescentre for afviste asylansøgere uden for EU. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek bemærker, at Tyskland nu støtter denne linje, hvilket kan få stor betydning for Europa. Han siger: "EU's asylsystem er gået i stykker, og vi har brug for innovative løsninger." EU-kommissær Magnus Brunner ønsker at vedtage lovgivning for hjemsendelsescentre og fremhæver behovet for "migrationsdiplomati" med tredjelande.

Ritzau skriver, at EU-landene i stigende grad samles om en strammere asyl- og migrationspolitik. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek kritiserer Angela Merkels åbne grænsepolitik fra 2015 og påpeger, at syriske flygtninge ikke har integreret sig som forventet. EU-kommissær Magnus Brunner udtaler: "Der er selvfølgelig forskelle i detaljerne, men EU-landene er i vid udstrækning enige om udfordringen."

Danmark har gjort migration til et centralt emne under EU-formandskabet. Information skriver, at EU's indenrigsministre er blevet enige om en strengere asylpolitik for at håndtere irregulær migration. Ministrene fra Tyskland, Danmark, Polen, Østrig, Frankrig og Tjekkiet mødtes i Bayern for at diskutere konkrete tiltag. Den tyske indenrigsminister Alexander Dobrindt udtalte, at asylstramninger skal "fremmes i fællesskab på europæisk plan".

Ministrene opfordrer EU-Kommissionen til at sikre tilstrækkelig finansiering til migration- og asylreformen og ønsker at lette tilbagesendelsen af afviste asylansøgere. Altinget.dk skriver, at EU står over for en migrationskrise, som ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek kræver "innovative løsninger". Han advarer om, at uden handling kan EU ende med "27 Viktor Orban'er". Bek fremhæver, at EU's asylsystem er brudt sammen og understreger behovet for modtagecentre i tredjelande og nye tilbagesendelsesaftaler. Han siger: "Højredrejningen kommer til at fortsætte, hvis der ikke kommer demokratisk kontrol over migration."

Berlingske skriver, at Danmarks udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek, vil bruge nye metoder til at håndtere migration i EU. På et uformelt ministerrådsmøde i København blev migration diskuteret, herunder tilbagesendelses- og tredjelandsaftaler. Ministeren udtaler, at det er "helt naturligt, at hvis vi har et samarbejde med lande uden for EU, og vi kan se, at de stort set ikke tager folk retur, som er deres egne statsborgere, men som ikke har lov til at opholde sig i Europa, så synes jeg, det er en helt naturlig ting, at man diskuterer de samarbejdsrelationer."

I en leder i Jyllands-Posten skriver Bo Høi Hansen, at "med Tysklands og Frankrigs nye position vil en samlet EU-asylpolitik med stor sandsynlighed kunne blive strammet." Mødet på Zugspitze, hvor ministre fra seks europæiske lande deltog, markerer et skift i EU's migrationspolitik. Der er nu en klar ambition om at reformere det nuværende asylsystem, herunder at oprette asylcentre uden for Europa og fjerne "forbindelseskriteriet." Dette skift er nødvendigt for at håndtere migrantstrømme og sikre Europas sammenhængskraft.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag, onsdag, s. 7; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Information, tirsdag; Jyllands-Posten, onsdag, s. 16; Altinget.dk, tirsdag

Udenrigspolitik: Stigende sult og dødstal i Gaza: EU-top og 28 lande retter skarp kritik mod Israel

Ritzau/AFP skriver, at sundhedsmyndighederne i Gaza rapporterer om stigende sult, hvor 33 mennesker, herunder 12 børn, er døde de seneste to døgn. EU's udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas, udtaler, at Israels militær "skal stoppe" med at dræbe civile ved nødhjælpsuddelingssteder i Gaza. Hun tilføjer: "Drabet på civile, der søger hjælp i Gaza, er uforsvarligt." Situationen i Gaza forværres, med mangel på mad, brændstof og medicin, hvilket truer med at stoppe vitale operationer. Politiken skriver, at 28 lande, herunder Danmark, har udsendt en fælles erklæring, der kritiserer Israel og kræver en øjeblikkelig afslutning på krigen i Gaza.

Israel har afvist erklæringen og intensiveret sine angreb. SF's udenrigsordfører, Karsten Hønge, udtaler: "Mens folk bliver skudt, når de står i kø for at få lægehjælp eller prøver at få fat i noget nødhjælp, så sender vi et brev." Han foreslår konkrete handlinger som at suspendere EU's associeringsaftale med Israel. Venstres Christian Friis Bach mener dog, at erklæringen sender et vigtigt signal. Ifølge en artikel fra Kristeligt Dagblad kræver Danmark sammen med 24 andre lande øjeblikkelig fred i Gaza og kritiserer Israels håndtering af nødhjælp. Henrik Frandsen fra Moderaterne udtaler, at "det er rædselsfuldt, at over 800 palæstinensere er blevet dræbt, mens de forsøgte at modtage nødhjælp".

Erklæringen understreger, at EU's associeringsaftale med Israel bør revurderes, hvis menneskerettighederne ikke overholdes. Frandsen mener, at erklæringen sender et vigtigt signal til både Israel og Hamas. Ritzau/AFP skriver, at udenrigsministre fra 28 lande har udtrykt skarp kritik af Israel for "umenneskelige drab på civile" i Gaza. Erklæringen, som ikke blev underskrevet af USA og Tyskland, kommer efter rapporter om over 800 dræbte palæstinensere, mens de forsøgte at hente nødhjælp. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, udtalte, at "målet er ikke at straffe Israel, men at forbedre situationen i Gaza." EU har dog endnu ikke besluttet at indføre sanktioner mod Israel, hvilket kan være påvirket af toldforhandlinger med USA.

I en analyse i Information skriver Jørgen Steen Nielsen, at EU's manglende evne til at handle over for Israel viser deres afmagt. Selvom 28 vestlige udenrigsministre, herunder Lars Løkke Rasmussen, har fordømt Israels handlinger, har det israelske udenrigsministerium kaldt dem "afkoblede fra virkeligheden". EU har ikke formået at revurdere associeringsaftalen med Israel, hvilket efterlader muligheden for, at en koalition af villige lande indfører sanktioner. Uden handling fremstår EU som "afmægtige hyklere".

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag, onsdag, s. 2; Politiken, onsdag, s. 7; Børsen, onsdag, s. 12; Information, tirsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Nabopolitik: EU-kommissær alvorligt bekymret over ukrainsk afstemning: Truer kampen mod korruption

Ritzau skriver, at EU's udvidelseskommissær Marta Kos er bekymret efter en afstemning i Ukraines parlament, der truer antikorruptionsagenturers uafhængighed. Ifølge Reuters kan dette give præsidentens udpegede anklager mere kontrol over antikorruptionsorganer. Marta Kos udtaler, at hun er "alvorligt bekymret" og kalder det "et alvorligt tilbageskridt". Hun understreger, at retsstatsprincippet er "helt centralt" i EU-forhandlingerne med Ukraine. Kritikere frygter, at afstemningen er et skridt mod at svække korruptionsbekæmpelsen.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag; Børsen, tirsdag

Andre EU-historier

Civilbeskyttelse: EU-ministre mødes i København: Vil styrke beredskabet mod ekstremt vejr og geopolitiske trusler

Ritzau skriver, at EU-landenes ministre har mødtes i København for at diskutere styrkelse af beredskabet mod ekstremt vejr og geopolitisk usikkerhed. Torsten Schack Pedersen, Danmarks minister for samfundssikkerhed, understreger behovet for øget samarbejde: "Der er brug for at øge EU-landenes evne til individuelt og sammen at modstå et bredt spektrum af trusler og risici." EU-Kommissionen har fremlagt 63 initiativer i sin beredskabsstrategi, som skal implementeres mellem 2025 og 2027.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Børsen, tirsdag

Udenrigspolitik: EU kræver fair vilkår før topmøde med Kina: Von der Leyen vil konfrontere handelsoverskud og støtte til Rusland

I et debatindlæg i Børsen skriver Svend Roed Nielsen, at EU skal stille klare krav til Kina ved det kommende topmøde. "Over for Kina må kommissionsformand Ursula von der Leyen på topmødet stille klare krav til Kina." EU bør kræve, at Kina reducerer sin statssubsidierede eksportoverskud, sikrer fair konkurrence for EU-virksomheder på det kinesiske marked, og fjerner tekniske handelshindringer. EU ønsker et styrket samarbejde med Kina, men det skal ske på fair vilkår og med reduceret afhængighed. Politiken skriver, at EU forsøger at 'rebalancere' forholdet til Kina, som anses for at true Europas økonomi og sikkerhed. Ursula von der Leyen udtalte, at Kina "de facto understøtter Ruslands krigsøkonomi" og er en unfair handelspartner. Hun kritiserede Kinas handelsoverskud og diskrimination mod europæiske produkter. Beijing mener, at EU's tankegang skal ændres, ikke de økonomiske bånd. Kinas indrømmelser op til topmødet er begrænsede, og der forventes ingen store fremskridt.

Kilder: Børsen, onsdag, s. 20; Politiken, onsdag, s. 1,2

Klima: Henrik Dahl kritiserer venstrefløjen i EU: Symbolpolitik truer ansvarlig klimaplan

I en kommentar i Berlingske skriver Henrik Dahl, medlem af Europa-Parlamentet, at venstrefløjen i EU prioriterer symbolpolitik over ansvarlig klimapolitik. Europa-Kommissionen har sat et ambitiøst klimamål for 2040, men Dahl kritiserer venstrefløjen for at ville fremskynde processen uden grundig overvejelse. "At ville forhaste denne opgave er den slags logik, som kun eksisterer i venstrefløjens osteklokke," skriver Dahl. Han mener, at en ansvarlig tilgang, der inkluderer konkurrenceevne og arbejdspladser, er nødvendig for at opnå klimamålene.

Kilder: Berlingske, onsdag, s. 19

Udenrigspolitik: EU truer Iran med nye sanktioner: Uranberigelse spænder ben for ny atomaftale

Berlingske skriver, at EU og europæiske stormagter har advaret Iran om nye sanktioner, hvis der ikke sker fremskridt mod en ny atomaftale. Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, har dog udtalt, at landet ikke vil stoppe uranberigelsen: "Vi kan ikke opgive berigelsen, fordi det er en bedrift, som vores egne forskere har udført." EU og de europæiske lande ønsker at stoppe Irans berigelse af uran for at forhindre udviklingen af atomvåben. Forhandlinger mellem Iran og europæiske repræsentanter finder sted i Tyrkiet.

Kilder: Berlingske, tirsdag

Institutionelle anliggender: Trumps uforudsigelighed tvinger EU til selvransagelse – Danmark får nøglerolle i ny retning

I en kronik i Børsen skriver Lars Sandahl, at Trumps uforudsigelighed har tvunget EU til at se indad og realisere sit potentiale. EU står over for udfordringer med forældet regulering og langsomme processer, der hæmmer innovation, især inden for biosolutions. Sandahl bemærker, at "EU er kun stærkt, når vi formår at indgå effektive kompromiser for sammen at stå stærkere," og understreger, at Danmark spiller en nøglerolle med EU-formandskabet for at fremme konkrete handlinger.

Kilder: Børsen, onsdag, s. 21

Sikkerhedspolitik: Europa bygger ny sikkerhedsarkitektur uden USA – ny magttrio træder frem

I en analyse i Berlingske skriver Julie Schneider, at Europa er ved at opbygge sin egen sikkerhedsarkitektur uafhængigt af USA, med en ny magttrio bestående af Storbritannien, Frankrig og Tyskland i spidsen. "Det er bogstaveligt talt alle børnene, der mødes og prøver at finde ud af, hvad de skal gøre ved den fulde far," sagde Minna Alander. Friedrich Merz, Tysklands kansler, har markeret en ny udenrigspolitik, der søger uafhængighed fra USA. Europa forbereder sig på en ny verdensorden, hvor det tager større ansvar for sin egen sikkerhed.

Kilder: Berlingske, onsdag, s. 6