EU i dagens aviser onsdag den 23. marts 2022

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Europahæren kommer måske, men bare ikke i EU
Flere af dagens aviser skriver om et fælles europæisk forsvar og det danske forsvarsforbehold, som skal til folkeafstemning den 1. juni. I Jyllands-Posten kan man læse, at Lizette Riisgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), har meddelt, at FH anbefaler et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdene. Det sker på vegne af de 64 fagforbund og 1,3 millioner lønmodtagere i FH. Flere fagforbund er ellers neutrale i spørgsmålet. Riisgaard mener, at forbeholdene i høj grad er noget, der kommer fagbevægelsen ved. "Vi kan jo allerede nu se, hvad krig og ustabilitet betyder for væksten i EU og dermed for danske arbejdspladser. Fred og sikkerhed betyder i den grad noget for lønmodtagerne. Derfor skal vi være i kernen af EU nu, så vi kan være med til at vise, at Europa står sammen og kan stå op for sig selv," siger hun til Jyllands-Posten.

I Berlingskes leder under overskriften "Nej-sigernes argumenter smuldrer allerede" kan man blandt andet læse: "Én ting er sikker, når danskerne skal til en folkeafstemning om EU. Vi skal igennem nogle klassiske faser af forvirring og misinformation. Først kan man angribe selve det, at vi skal stemme om det danske forsvarsforbehold 1. juni. Det er 'utidigt' at udskrive den folkeafstemning, mener Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, fordi det 'splitter' befolkningen, som man vil 'skræmme' med krigen i Ukraine. [...] Næste øjeblik fremmaner man 'fordækte intentioner' om at gøre EU til en 'militær stormagt', som skal give USA og NATO modvægt. Morten Messerschmidt, som tydeligvis er glad for at kunne tale om noget andet end Dansk Folkepartis lange nedtur, er god for alle standpunkter. Messerschmidt fører også an med skræmmekampagnen om 'EU-hæren', et af de mest sejlivede spøgelser i den danske EU-debat. [...] EUs militære samarbejde er mellemstatsligt, og der bliver derfor hverken en europæisk værnepligt eller tvangsudskrivelser til operationer: Hvert land bestemmer selv. EU-landenes forsvars- og udenrigsministre vedtog mandag et 'strategisk kompas', som er tydeligt præget af Ruslands angreb på Ukraine, men en kæmpe 'EU-hær' under EU-Kommissionens kommando er stadig ikke på vej. [...] Det er altså hensigten at gøre EU-landene teknologisk stærkere og mindre afhængige af andre. Det kan naturligvis skabe gnidninger i forhold til vores amerikanske venner, men USA støtter klart det europæiske initiativ i dag. Skiftende amerikanske præsidenter har længe opfordret europæerne til at tage større ansvar, og alle er enige om, at NATO stadig udgør det primære fundament for Europas sikkerhed. EU-landene vil også have fokus på ”hybride” trusler, hvor en fjendtlig stat for eksempel blander militære trusler med at skubbe migranter over en grænse. Den slags sikkerhedsudfordringer vil ligge bedre til en blandet civil og militær EU-indsats end til NATOs traditionelle militære struktur."

I Politikens leder kan man i dag også læse om forsvarsforbeholdet: "Få ting er værre og mere destruktivt for tillid og samarbejde end at føle sig ført bag lyset. Desværre er det den følelse, som alt for mange danskere har haft, når det gælder de danske politikere og debatterne om Danmarks forhold til EU. Lige fra begyndelsen i 1970'erne har de danske politikere underspillet den politiske dimension af samarbejdet og på kræmmeragtig vis forsøgt at overbevise vælgerne om at stemme ja til EU for at få billigere varer og flere penge. Det er ikke forkert - EU har gjort Danmark og danskerne langt rigere, end vi ellers ville have været - men det er kun halvdelen af sandheden. [...] Om et par måneder skal danskerne igen stemme om EU, denne gang om forsvarsforbeholdet. Denne avis håber inderligt, at det bliver et ja til afskaffelse, men netop derfor er det afgørende, at politikerne ikke forsøger at underdrive betydningen af forsvarssamarbejdet i EU. [...] Udrykningsstyrken er indtil videre kun på frivillig basis, men dog et uhyre markant skridt. Men det er en god ting, ikke noget, som forsvarsminister Morten Bødskov (S) straks bør bagatellisere ved at sige, at det ikke er en EU-hær. Nej, det er ikke en hær som den danske. Og ja, den er lille og frivillig. Men det er et nybrud og en fælles væbnet styrke."

Berlingske bringer en analyse skrevet af Kristian Mouritzen, avisens internationale analytiker. Han skriver blandt andet: "Ønsket om at have et forsvars- og sikkerhedspolitisk beredskab er langt fra forankret i et ønske om en egentlig overnational EU-hær. Men en styrket europæisk forsvarsdimension kommer - vær sikker på det. Bare i en helt anden version. [...] EU-hæren. Tilsyneladende genfødt af EU og skudt i gang på grund af Ruslands invasion af Ukraine. Mandag blev det nemlig besluttet at danne en udrykningsenhed på 5.000 kampklare soldater, der skal kunne sendes ud på vegne af EU, hvis man kan enes om det, og hvis ikke den vestlige forsvarsalliance NATO eller FN i forvejen har besluttet at sende soldater. Derudover vil EU styrke sin efterretningsvirksomhed og cyberforsvar for blot at nævne nogle af de beslutninger, der blev truffet på topmødet. Spørgsmålet er, om denne beslutning er startskuddet til endnu en stor diskussion om en EU-hær forud for folkeafstemningen om det danske forsvarsforbehold 1. juni. [...] Virkeligheden - selv efter gårsdagens EU-topmøde med en beslutning om at etablere en stående styrke på 5.000 soldater - er, at EU-hæren selv med den beslutning ikke er etableret og heller ikke i en nær fremtid vil blive det. Hvis nogensinde, siger eksperter temmelig samstemmende. Derimod er det temmelig sikkert, at den vestlige forsvarsalliance NATO vil søge at få denne europæiske dimension til at blomstre i selve alliancen. Gerne i samarbejde med EU-landene, som NATO i 15 år har haft et tæt samarbejde med. Hvem ellers, kunne man passende spørge? [...] Hvis EU i fremtiden skal stille med en hær i det tilfælde, at USA ikke vil være med i en egentlig NATO-aktion, er det så en hær under EU-kommando, eller er det stadig en NATO-aktion? Det spørgsmål er relevant, omend hypotetisk, og vil absolut også være et af dem, politikerne vil blive stillet til ansvar for under debatten forud for afstemningen. [...] Rusland er for første gang nævnt som en trussel mod Europa. Og det nævnes specifikt i beslutningen, at den er truffet for at supplere NATO, ikke for at konkurrere med den vestlige forsvarsalliance eller med USA. EU er med andre ord klar over, at europæisk sikkerhed stadig er dybt afhængig af USA, og at chancen for, at europæerne selv kan løfte opgaven med at forsvare sig selv, ligger meget langt ude i fremtiden. Hvad er så meningen med at etablere en styrke på 5.000 mand? Som EUs udenrigsminister, Josep Borrell, selv siger, så er meningen at kunne komme andre EU-lande til hjælp, hvis det er påkrævet i måske mindre krisesituationer. [...] Men krisen i Ukraine har afgjort ændret EUs sikkerhedspolitik, og ingen kan sige, hvor meget samarbejdet udvikler sig i fremtiden. Men det er fortsat svært at forestille sig, at landene ubetinget vil afgive magten over nationale styrker til EU."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Berlingske, s. 2, 12; Politiken, s. 1

Sikkerhedspolitik: Jakob Ellemann: Putins invasion viser behovet for at afskaffe forsvarsforbeholdet
Altinget bringer et debatindlæg af Jakob Ellemann-Jensen, formand, Venstre, som blandt andet skriver: "Alt for længe har verden været håbløst naive overfor Putin. Først Georgien, så Krim, nu resten af Ukraine. Nu har vi endelig forstået, at Putin har evnen og viljen. Det forstod vi ikke før. Men det gør vi nu. Danmark har fået en ny forsvarsaftale, der skal løfte vores forsvarsevne markant de kommende år, og vi skal stemme om forsvarsforbeholdet 1. juni. Venstre har længe haft et ønske om, at Danmark kunne deltage i EU's forsvarssamarbejde - også før krigen i Ukraine. Det er ikke ny politik fra Venstres side. Men Ruslands invasion gør netop nu, at spørgsmålet om EU's forsvarssamarbejde er blevet endnu mere aktuelt. Derfor skal Danmark også reagere nu, og det håber jeg, at danskerne er klar til. [...] Nu skal Danmark være klar til at tage et større ansvar og deltage i det fælles forsvar. Danmark skal beskytte danske søfolk og danske skibe ude i verden, skabe stabilitet i Nordafrika og Middelhavet, bekæmpe menneskesmuglere og stoppe flygtningestrømme, samt deltage i fredsbevarende operationer i EU's nærområde i øst. Det bidrager alt sammen til vores egen sikkerhed herhjemme. Tiden er kommet til sammenhold i stedet for forbehold."

Altinget bringer et debatindlæg af Pia Olsen Dyhr, formand i SF. Hun skriver blandt andet: "Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet er som sådan ikke et svar på Ukraine. Men det er et bidrag til et svar på nogle af de forandrede sikkerhedspolitiske udfordringer vi står overfor – og formentlig også dem vi ikke kender endnu. [...] De seneste 20 år har Danmark været involveret i krig i både Afghanistan og Irak. [...] I den samme periode har vi forsømt at have opmærksomheden dér, hvor truslerne mod Danmark og Vesten vitterlig er størst: Fra Rusland. Og fra Kina. Samtidig har en række andre forhold ændret sig: Storbritannien har forladt EU. Polen og Ungarn opfører sig ikke just altid som om de var EU-medlemmer. Og USA har siden Trump klart deklareret, at Europa skal kunne og betale mere selv. [...] Ikke fordi vi skal have en EU-hær. Det har man talt om i 30 år og det kommer ikke til at ske, hvilket det heller ikke bør. Men fordi de lande som har mest at miste i form af frihed, demokrati, ytrings- og pressefrihed, velstand og ligestilling, skal have gode fora at koordinere og drøfte Vestens sikkerhedspolitiske udfordringer. [...] Det siges, at hvis du ikke sidder med ved bordet, ender du på menuen. Det er her Europa befinder sig i dag. På Putins menukort. Han har gennemført en massiv militær oprustning gennem en årrække, finansieret af vores egne penge, som vi har betalt ham for enorme mængder olie og gas. Nu fører han angrebskrig mod uafhængige frie stater i Ruslands såkaldte interessesfære."

På Altinget kan man i dag også læse et debatindlæg af Pernille Vermund, stifter og formand i Nye Borgerlige. Hun skriver blandt andet: "Regeringen ved godt, at danskerne har det med at stemme forkert, når de bliver spurgt, om de vil have mere EU. Der er permanent et stort flertal blandt de EU-begejstrede partier i Folketinget for at trække Danmark dybere ind i den politiske union, men vælgerne er genstridige og opfylder sjældent union-politikernes hede drømme om mere Union og mindre Danmark. [...] De stemmer 'nej tak'. Det gjorde danskerne både i 2000 og 2015, selvom det hverken skortede på trusler om nød eller ragnarok, hvis danskerne ville holde fast i kronen og retten til at føre retspolitik fra dansk jord frem for fra Bruxelles. Nu er der krig i Europa, og danskerne er forståeligt nok opskræmte. Det ved regeringen udmærket, og det er også grunden til, at regeringen sammen med de andre EU-begejstrede partier vælger at sende forsvarsforbeholdet til afstemning netop nu. [...] Det ville være mere fornuftigt at vente, til der falder mere ro på. EU-forsvaret er slet ikke en faktor, som Danmark med vold og magt må tilslutte sig nu. Det er den del af unionsopbygningen, som det går allermest trægt med. Der er ikke noget akut behov. [...] For et fremtidigt fælles EU-forsvar har intet at gøre med Danmarks sikkerhedspolitiske situation i relation til Ruslands invasion af Ukraine. Tværtimod kan en afskaffelse af forbeholdet her og nu være med til at drage tvivl om vores engagement i Nato. Det ville være forfærdeligt skadeligt for Danmarks sikkerhed. Det er præsident Emmanuel Macrons og Ursula von der Leyens udtalte ønsker, at EU skal arbejde for forsvarsmæssigt autonomi. Det giver måske mening, når man er franskmand eller tysker. Det giver ingen mening for Danmark."
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Lukker Putin for gassen, bliver de store danske virksomheder ramt først
Flere af dagens aviser skriver om Europa og Danmarks afhængighed af russisk olie og gas. Information skriver, at en nøje udarbejdet energiplan hos Energistyrelsen viser, hvad der skal ske i Danmark, hvis der lukkes for gas fra Rusland til Europa. Planen skal beskytte forskellige aktører, men den kan samtidig få omfattende betydning for 50 store danske virksomheder som Carlsberg og Arla. I EU er sanktionerne - på nær Tysklands boykot af Nord Stream 2-rørledningen - udformet efter ikke at ramme den russiske gas, som løber direkte ind i europæiske hjem og industrier, hvor den udgør 40 procent af EU's samlede gasforsyning. Til gengæld har et forbud mod russisk olie været på tale, hvilket fik den russiske vicepremierminister, Alexander Novak, til at true med at lukke for adgangen til den russiske gas. "Vi er meget, meget forberedt på sådan en krise. I sidste ende kan vi skulle ud at afbryde en masse virksomheders gasforbrug. Det har store konsekvenser. Logikken er dog stadig simpel. Russisk gas dækker i øjeblikket omkring 25 procent af EU's gasforbrug. Fjerner man det, har det meget, meget store konsekvenser for Europa og Danmark," siger vicedirektør i Energistyrelsen Martin Hansen. I en situation, hvor der er gas nok til nogle af de 50 virksomheder, men ikke til alle, vil Energistyrelsen rangere dem efter, hvor samfundskritiske de er. Koster det liv, hvis vi slukker for virksomhedens gasforsyning? Hvad er effekten på sundhed, dyrevelfærd, fødevareforsyning, miljø, samfundsøkonomi, beskæftigelse? "Der er en syv-otte kriterier, hvor vi har kortlagt konsekvensen ved at lukke for gassen til de her virksomheder. Og ud fra en samlet prioritering har vi så vurderet dem," siger Martin Hansen. Han vil dog ikke afsløre rækkefølgen over for Information.

Jyllands-Posten skriver, at EU gør klar til fælles indkøb af gas og indfører muligvis prislofter for elektricitet. Det kan blive nogle af vejene for EU-lande til at bekæmpe de høje energipriser. EU-Kommissionen er i gang med at forberede et forslag om fælles indkøb af gas. Det ventes at blive præsenteret onsdag forud for et EU-topmøde torsdag-fredag.

I Jyllands-Posten kan man desuden læse om, hvem det vil gøre mest ondt på, hvis der lukkes helt for olieimporten fra Rusland. Rusland er blandt verdens største olieproducenter - på niveau med USA og Saudi-Arabien. Af den daglige olieproduktion på 10 millioner tdr. går de 6,5 millioner tdr. til eksport - heraf 80 procent til Europa. "Energisektoren svarer alene for en femtedel af Ruslands bnp og omkring 40 procent af statsbudgettet. Råolie og olieprodukter udgjorde i fjor 37 procent af Ruslands eksportindtægter, og alene EU og Storbritannien betalte i de forgangne år 97 milliarder dollars for den olie, der blev importeret fra Rusland," lyder det ifølge Jyllands-Posten i en analyse fra den Bruxelles-baserede tænketank Bruegel. Hvis EU indfører en embargo mod al russisk olie, tegner der sig et dystert billede - især hvis den globale efterspørgsel fortsætter usvækket. "I den situation vil råolieprisen til november kunne nå 180 dollars pr. tdr., og markedet for olieprodukter vil kunne blive endnu mere presset end råoliemarkedet, fordi olieraffinaderierne vil skulle ud i en stor omstillingsproces for at kunne erstatte russisk råolie," siger Jarand Rystad, administrerende direktør for den norske rådgivningskoncern Rystad Energy. EU vil ikke komme til at lide tilnærmelsesvist så hårdt, selv om væksten vil blive påvirket negativt af de høje energi- og råvarepriser og den ledsagende inflation. Foreløbige prognoser viser, at der ikke vil blive tale om en recession. "Eftersom kun 2,9 procent af eurolandenes og 0,9 procent af Storbritanniens vareeksport går til Rusland, vil effekten være minimal, hvis en europæisk olieembargo bliver mødt af en russisk handelsboykot. Vi har hidtil regnet med en økonomisk vækst i eurolande på 4,3 procent i år, men har nu nedjusteret forventningerne til 3,3 procent," siger Holger Schmieding, cheføkonom i Berenberg, verdens ældste privatbank.

I en analyse i Børsen, skrevet af Hakon Redder, udenrigspolitisk redaktør, kan man blandt andet læse: "Fandtes der en almægtig oliegud med magt til at flytte rundt på politiske brikker i et geopolitisk puslespil, var en delvis løsning på EU's forsyningsproblem - hvis EU indleder en blokade af russisk olie - ligetil. For på spring i baggrunden står Iran, en af verdens store olieproducenter, der siden 2015 har været underlagt en omfattende handelsembargo. [...] I givet fald kan Iran allerede i april øge den daglige eksport på cirka 2,4 millioner tønder med 500.000 tønder råolie og mod slutningen af året med op mod 1,3 millioner tønder/dagen. Altså potentielt godt halvdelen af de cirka 2,35 millioner tønder russisk råolie, der dagligt ruller ind i EU's energiforsyning. [...] Hvis Vesten med USA i spidsen indgår en ny atomaftale med Iran og potentielt baner vej for stor vestlig investorinteresse og iransk økonomisk fremgang, er det ikke svært at forudsige den saudiske reaktion. Iran og Saudi-Arabien er henholdsvis shiitisk og sunnimuslimsk ledet og på fjendtlig fod."
Kilder: Information, s. 1,6,7; Jyllands-Posten, s. 18, 14-15; Børsen, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: USAs centralbankchef skærper tonen om nye rentehop
I dagens Børsen og Jyllands-Posten kan man læse, at den amerikanske centralbanks chef Jeremy Powell mandag fortalte, at banken vil gå mere aggressivt til værks i forhold til at bekæmpe inflationen. Federal Reserve er om nødvendigt indstillet på at hæve renten med 50 basispoint og starte nedbringelsen af sin balance i maj. Tirsdag var der taler fra flere fremtrædende medlemmer hos Den Europæiske Centralbank, heriblandt centralbankchef Christine Lagarde, som blandt andet talte om kryptovalutaer og mulig omgåelse af sanktioner mod Rusland. Kryptovalutaer "bliver afgjort brugt som en måde at komme uden om de sanktioner, som mange lande har besluttet af indføre mod Rusland", lød det fra ECB-chefen.

Berlingske bringer en analyse skrevet af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: "Da den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i sidste uge fremlagde sit syn på økonomien og behovet for renteforhøjelser, var det i den hårde ende af skalaen. Men formanden, Jerome Powell, fulgte ved pressemødet samme strategi, som formanden for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, havde anlagt ved ECBs kursjustering ugen før: lad handlingerne tale for sig selv. Der er ingen grund til at bære mere ved til bålet. [...] Dermed er trolden igen ude af æsken. De finansielle markeder ved nu, at der venter endnu flere renteforhøjelser forude - selv efter at Federal Reserve på mødet i marts indikerede, at der ville komme en renteforhøjelse på et kvart procentpoint på alle syv møder i år - og leverede den første med det samme. Der er nu indpriset en sandsynlighed på 64 procent for en renteforhøjelse på et halvt procentpoint i maj. [...] De stigende renter kan ses i den samlede mængde obligationer, der har en negativ rente. Den toppede i 18.400 milliarder dollar ved udgangen af 2020, men er nu faldet til 3.400 milliarder dollar på trods af, at gælden i Europa er steget markant i mellemtiden."
Kilder: Berlingske, s. 8; Børsen, s. 27; Jyllands-Posten, s. 20

Finansielle anliggender: Polstrede danskere slipper billigere fra "drønhøj" inflation i EU
Flere af dagens aviser skriver om den økonomiske situation i EU og Rusland. I Berlingske kan man læse, at inflationen er høj i Danmark, selvom vi stadig ligger i den lave ende blandt de andre EU-lande. Danmarks Statistik har udsendt en ny opgørelse over inflationen i EU-landende, hvor man kan se, at inflationen herhjemme i februar kom op på 5,3 procent. Ud af de 27 EU-lande er det kun Malta, Frankrig, Finland, Sverige og Portugal, der har en lavere inflation end Danmark. "Selvom det nok virker som en ringe trøst, bliver danskerne faktisk noget mindre hårdt ramt af de stigende energipriser end i resten af Europa," siger privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen og fortsætter: "For det første at danskerne generelt er rigere end mange af vores nabolande, og jo rigere man er, jo mindre fylder fornødenheder såsom energi og fødevarer i ens budget. Det betyder, at vi har lidt mere manøvrerum til at skære til i vores forbrug, før vi skærer ind til benet. For det andet kører vi mindre i bil end mange andre steder - blandt andet fordi Danmark er et lille land med kortere pendlingsafstanden end for eksempel i Tyskland. For det tredje er vi langt mindre afhængige af gas til opvarmning i hjemmet end andre steder." Cheføkonom i Dansk Industri, DI, Allan Sørensen påpeger en anden kanal, hvor inflationen i de andre EU-lande også vil ramme den danske økonomi. "Det er en utrolig ringe trøst for os danskere, at inflationen rammer hårdere i store dele af Europa. Den høje globale inflation giver lavere vækst i hele verdensøkonomien. Det vil også ramme de danske eksportører, fordi forbrugerne i andre lande har lavere købekraft," siger han.

Også Jyllands-Posten skriver om inflationen. Her kan man læse, at Danmark har den højeste inflation, der er målt i Danmark med det EU-harmoniserede prisindeks, som går tilbage til 1997. Det EU-harmoniserede prisindeks viser prisudviklingen på de varer, som forbrugerne betaler, og indekset måler prisudviklingen på den samme måde i EU-landende samt Island, Norge, Schweiz og Storbritannien.

Jyllands-Posten bringer en økonomisk analyse skrevet af chefstrateg i Bankinvest Jakob Vejlø. I den kan man blandt andet læse: "Ruslands invasion af Ukraine kom som et chok, også for de finansielle markeder. Trods krigens gru er der mere optimisme at spore på aktiemarkederne. [...] Hvor alvorlig og grusom situationen end er, synes der at være mindre angst for, at krigen breder sig ud over Ukraines grænser. Nato-landene støtter Ukraine indirekte, men den røde streg går ved en direkte væbnet kamp mod Rusland. [...] Markederne begynder at tro på, at EU ikke kan opnå enighed om at stoppe for importen af russisk olie og gas. Eller at Rusland selv vælger at blokere for eksporten. [...] Den Europæiske Centralbank har også lige nedjusteret BNP-prognosen for 2022 fra 4,2 til 3,7 procent. Det virker nærmest jubeloptimistisk. [...] Det er oplagt, at der er væsentlige geopolitiske, økonomiske og finansielle risici knyttet til det videre krigsforløb. Men hvis den økonomiske udvikling holder sig nogenlunde som prognosticeret af Federal Reserve, ECB, Danmarks Nationalbank og det officielle Kina, er der også udsigt til en videre opgang på det globale aktiemarked."

I en økonomisk kommentar i Børsen af Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, kan man blandt andet læse: "De seneste to år har været hæsblæsende på mange måder. Det har også afspejlet sig i finanspolitikken. Først med coronahåndteringen, hvor man i løbet af sommeren 2020 budgetterede med at skulle låne hele end 350 milliarder kroner for at dække regningen for hjælpepakkerne. Det endte “kun” med 250 milliarder kroner, og i sidste ende viste det sig, at vi ikke engang havde brug for så mange penge. [...] Set udefra kan det virke besynderligt, at politikerne med et snuptag kan grave så mange milliarder frem. Særligt hvis man følger de årlige diskussioner omkring finansloven, hvor det ofte er betydeligt mindre beløb, som diskuteres. Her må man altså sige, at de to kriser har afsløret nogle meget dybe lommer hos politikerne. [...] Med aftalen med Forsvaret er det anderledes. Her forpligter man sig nemlig til at bruge penge år efter år. Derfor kræver det i første omgang, at man justerer budgetloven. Men nu går man også til grænsen af de regler, som er vedtaget i EU. Man kan derfor ikke spænde livremmen mere, og faktisk er pengene allerede ved at være brugt, når vi taler om udgifter af mere permanent karakter over de næste år."
Kilder: Berlingske, s. 7; Jyllands-Posten, s. 2, 16; Børsen, s. 34

Sikkerhedspolitik: Jakob Ellemann: Putins invasion viser behovet for at afskaffe forsvarsforbeholdet
I en debatserie spørger Altinget alle partilederne om Danmark skal afskaffe forsvarsforbeholdet. Jakob Ellemann-Jensen, formand, Venstre, skriver blandt andet: "Alt for længe har verden været håbløst naive overfor Putin. Først Georgien, så Krim, nu resten af Ukraine. Nu har vi endelig forstået, at Putin har evnen og viljen. Det forstod vi ikke før. Men det gør vi nu. Danmark har fået en ny forsvarsaftale, der skal løfte vores forsvarsevne markant de kommende år, og vi skal stemme om forsvarsforbeholdet 1. juni. Venstre har længe haft et ønske om, at Danmark kunne deltage i EU's forsvarssamarbejde - også før krigen i Ukraine. Det er ikke ny politik fra Venstres side. Men Ruslands invasion gør netop nu, at spørgsmålet om EU's forsvarssamarbejde er blevet endnu mere aktuelt. Derfor skal Danmark også reagere nu, og det håber jeg, at danskerne er klar til. [...] Nu skal Danmark være klar til at tage et større ansvar og deltage i det fælles forsvar. Danmark skal beskytte danske søfolk og danske skibe ude i verden, skabe stabilitet i Nordafrika og Middelhavet, bekæmpe menneskesmuglere og stoppe flygtningestrømme, samt deltage i fredsbevarende operationer i EU's nærområde i øst. Det bidrager alt sammen til vores egen sikkerhed herhjemme. Tiden er kommet til sammenhold i stedet for forbehold."

Pia Olsen Dyhr, formand i SF, skriver blandt andet: "Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet er som sådan ikke et svar på Ukraine. Men det er et bidrag til et svar på nogle af de forandrede sikkerhedspolitiske udfordringer vi står overfor – og formentlig også dem vi ikke kender endnu. [...] De seneste 20 år har Danmark været involveret i krig i både Afghanistan og Irak. [...] I den samme periode har vi forsømt at have opmærksomheden dér, hvor truslerne mod Danmark og Vesten vitterlig er størst: Fra Rusland. Og fra Kina. Samtidig har en række andre forhold ændret sig: Storbritannien har forladt EU. Polen og Ungarn opfører sig ikke just altid som om de var EU-medlemmer. Og USA har siden Trump klart deklareret, at Europa skal kunne og betale mere selv. [...] Ikke fordi vi skal have en EU-hær. Det har man talt om i 30 år og det kommer ikke til at ske, hvilket det heller ikke bør. Men fordi de lande som har mest at miste i form af frihed, demokrati, ytrings- og pressefrihed, velstand og ligestilling, skal have gode fora at koordinere og drøfte Vestens sikkerhedspolitiske udfordringer. [...] Det siges, at hvis du ikke sidder med ved bordet, ender du på menuen. Det er her Europa befinder sig i dag. På Putins menukort. Han har gennemført en massiv militær oprustning gennem en årrække, finansieret af vores egne penge, som vi har betalt ham for enorme mængder olie og gas. Nu fører han angrebskrig mod uafhængige frie stater i Ruslands såkaldte interessesfære."

Pernille Vermund, stifter og formand i Nye Borgerlige, skriver blandt andet: "Regeringen ved godt, at danskerne har det med at stemme forkert, når de bliver spurgt, om de vil have mere EU. Der er permanent et stort flertal blandt de EU-begejstrede partier i Folketinget for at trække Danmark dybere ind i den politiske union, men vælgerne er genstridige og opfylder sjældent union-politikernes hede drømme om mere Union og mindre Danmark. [...] De stemmer 'nej tak'. Det gjorde danskerne både i 2000 og 2015, selvom det hverken skortede på trusler om nød eller ragnarok, hvis danskerne ville holde fast i kronen og retten til at føre retspolitik fra dansk jord frem for fra Bruxelles. Nu er der krig i Europa, og danskerne er forståeligt nok opskræmte. Det ved regeringen udmærket, og det er også grunden til, at regeringen sammen med de andre EU-begejstrede partier vælger at sende forsvarsforbeholdet til afstemning netop nu. [...] Det ville være mere fornuftigt at vente, til der falder mere ro på. EU-forsvaret er slet ikke en faktor, som Danmark med vold og magt må tilslutte sig nu. Det er den del af unionsopbygningen, som det går allermest trægt med. Der er ikke noget akut behov. [...] For et fremtidigt fælles EU-forsvar har intet at gøre med Danmarks sikkerhedspolitiske situation i relation til Ruslands invasion af Ukraine. Tværtimod kan en afskaffelse af forbeholdet her og nu være med til at drage tvivl om vores engagement i Nato. Det ville være forfærdeligt skadeligt for Danmarks sikkerhed. Det er præsident Emmanuel Macrons og Ursula von der Leyens udtalte ønsker, at EU skal arbejde for forsvarsmæssigt autonomi. Det giver måske mening, når man er franskmand eller tysker. Det giver ingen mening for Danmark."
Kilde: Altinget

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: Christel Schaldemose: Der er brug for hård lovgivning mod spredning af desinformation
Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Journalister, der opholder sig i Rusland, må ikke bruge termen ”krig” om det der foregår i Ukraine. Det er helt absurd og dybt problematisk. Men det er ikke kun I Rusland at krigen om ord udspiller sig. Det gør den også på de sociale medier. Derfor har vi brug for bedre lovgivning. Og den er på vej. [...] Desinformation er skadeligt og farligt. Misinformation kan også være skadeligt, men hvis det ikke er bevidst med henblik på at skade, er det ikke desinformation. [...] Fra europæisk hold er vi i gang med at færdigforhandle EU's store tech-lov på området. Den såkaldte ''Digital Services Act''. Her er jeg hele Europa-Parlamentets chefforhandler. Og her er er det helt naturligt at vi tryktester den på virkeligheden. Hvad kan 'Digital Services Act' gøre i forhold til desinformation og er det tilstrækkeligt til at bekæmpe det vi ser udspille sig i disse uger? [...] Vi ved fra studier, at franske brugere af Facebook gerne vil have nyheder fra den franske udgave af DR, nemlig kanalen 'France24'. Det viser brugerne gennem at like deres side. Alligevel fik brugerne på grund af Facebooks algoritmer markant flere nyheder fra 'RussiaToday'. Det er der flere årsager til. Dels fordi Facebook har valgt at fremme indhold, der får folk til at interagere med hinanden (like, dislike, dele). Det gør Facebook, fordi det betyder, vi bliver længere på platformen og på den måde får Facebook flere data om os, som gør at de kan sælge flere målrettede annoncer. [...] Derfor lagde 'RussiaToday' løbende indhold op, mest i form af videoer. Videoer med indhold, der kontinuerligt og helt bevidst søgte at skabe tvivl om faktuelle udtalelser, data om vacciner og myndigheder, designet til at blive superspredt af Facebook algoritmer. Samtidig kigger de store tech-giganter den anden vej. [...] 'Digital Services Act' lægger op til årlige risikovurderinger. Det er ikke sikkert at dette er tilstrækkelig. Derfor overvejer vi nu om vi skal tilføje en såkaldt ”krigsklausul”, som gør, at EU-Kommissionen i givet fald vil kunne forpligte platformene til at foretage en ekstra risikovurdering, når noget ekstraordinært finder sted. Jeg forventer at 'Digital Services Act' fundamentalt vil forandre den måde vi kan forpligte platformene til at gøre op med desinformation på."
Kilde: Altinget

Klima: Dansk Erhverv: Grøn energi er vores bedste våben mod Putin
Ulrik Bang, markedschef for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Rusland leverer cirka 40 procent af EU’s gas og 23 procent af olien. Afhængigheden påvirker også fødevareforsyningen, da op imod 50 procent af EU's ammoniak og gødning er baseret på russisk gas. Hver dag køber vi fra EU’s side russisk gas, olie og mineraler for 1,3 milliarder kroner. Årligt bliver det til mere end hele det russiske militærbudget. For hver gang vi investerer i gas, investerer vi indirekte i Rusland og reducerer dermed Europas sikkerhed. Modsat investerer vi både i et bedre klima, i europæiske jobs og i vores egen sikkerhed, når vi investerer i vedvarende energi og en mere effektiv energiudnyttelse. [...] Udbudsprocesserne for energiøen i Nordsøen skal i gang straks, så øen og havvind kan sættes i drift inden 2030. Og rammevilkårene for udbygning af vind og sol på land skal indrettes, så der årligt udbygges minimum en gigawatt frem mod 2030. Derfor skal regulatoriske barrierer fjernes for VE-projekter, ansøgninger hastegodkendes og klagesager afsluttes langt hurtigere end i dag. Ligesom den nuværende restriktive fortolkning af EU’s naturbeskyttelsesregler skal revideres i forhold til grønne energiprojekter, og udbygningen af elnettet speedes op. [...] Endelig skal vi for det fjerde færdiggøre det indre marked for energi og EU’s energiunion, så det bliver lettere at handle med gas, el og på sigt grøn brint på tværs af EU. Ligesom gas selvfølgelig ikke skal subsidieres indirekte ved at blive klassificeret som grøn energi i EU’s taksonomi."
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: International Media Support: Kampen om sandheden er blodig alvor
I et debatindlæg på Altinget af Jesper Højbjerg, administrerende direktør i International Media Support (IMS), kan man blandt andet læse: "Vi må konstatere, at de sidste mange års kampagner fra hovedsageligt Rusland har båret frugt, når vi som medieforbrugere nærmest per automatik er begyndt at modtage alle former for information – særligt online – med en vis portion skepsis. [...] At journalister og mediearbejdere står i forreste linje, har vi desværre set talrige eksempler på de sidste uger. I Ukraine har foreløbigt fire reportere og mediearbejdere mistet livet, mens de dækkede den russiske invasion, og mindst fem er blevet såret. I Putins Rusland har konsekvenserne for uafhængige journalister og medier været strenge straffe for at gå imod Kremls narrativ om krigen. Ligesom utallige autokrater har gjort før ham, fik Putin 4. marts vedtaget en lov, hvor journalister, der efter Kremls opfattelse spreder falsk information, kan blive i dømt op til 15 års fængsel. [...] At propagandaen og den strenge informationskontrol kræver handling fra vores side i EU, er åbenlyst. Fra International Media Support's (IMS) partnere i tidligere Sovjetstater som Moldova, Georgien, Belarus og Ukraine, hvor de i mere end en forstand kæmper for demokratiet, lyder det nærmest bønfaldende, at man fra EU's side skal bruge alle tænkelige midler for at understøtte et sundt informationsmiljø, hvor propagandaen bliver effektivt bekæmpet. [...] I EU's iver for at udvise handling og i et forsøg på at bremse malstrømmen af Kremls ondsindede propaganda i Europa blev det 1. marts besluttet at lukke for transmissionen af de to russiske statsmedier RT og Sputnik. Det er af flere medier, journalistforbund i Danmark og resten af Europa blevet udlagt som værende EU-sanktioneret censur og derfor stærkt kritiseret for at være en indskrænkning af ytringsfriheden. På den positive side kan det anføres, at det er godt, at EU tager den ekstremt skadelige russiske forurening af det europæiske informationsmiljø alvorligt, men samtidig kan værktøjet og omfanget diskuteres. [...] Østeuropa og Kaukasus er det oplagt fra europæisk side, at opprioritere støtten til og udviklingen af medie- og informationsmiljøer, der står på værdier som gennemsigtighed, troværdighed og upartiskhed, ligesom de russiske journalister, der i øjeblikket flygter fra Rusland, bør modtage støtte til at kunne fortsætte deres arbejde fra eksil. Der er mange håndtag at dreje på, og vi er kun lige kommet i gang."
Kilde: Altinget

Klima: EU-Kommissionen udskyder ny naturlovgivning - Danmark og grønne NGO'er kæmper imod
Altinget skriver, at både den danske regering og en række grønne NGO’er advarer EU-Kommissionen om at udskyde lovgivning om naturgenoprettelse på grund af fødevarekrisen. Forslaget var ellers tidligere programsat til at blive præsenteret i dag onsdag den 23. marts, men er ikke længere på Kommissionens dagsorden for denne uge.
Kilde: Altinget

Klima: Vismænd lægger op til højere CO2-afgifter
Jyllands-Posten og Børsen skriver i dag, at de økonomiske vismænd lægger op til, at en kommende CO2-afgift skal ligge på cirka 1000 kroner per ton. De vurderer, at en så høj afgift vil kunne være med til at hjælpe med at få Danmark i mål i ambitionen om at reducere udledningen med 70 procent i 2030. "Afgiften skal være højere, hvis aftalerne bidrager mindre end antaget, eller hvis landbruget ikke omfattes af afgiften eller på anden vis bidrager svarende til målsætningen. Beregninger viser, at afgiften skal være 1.200-1.300 kroner, hvis landbruget kun leverer halvdelen af reduktionsmålsætningen for udviklingssporet, eller hvis klimaaftalerne kun leverer halvdelen af de forudsatte reduktioner," lyder det i en ny rapport fra vismændene. Vismændene påpeger i sin nye rapport, at ekspertgruppens første model, hvor der bl.a. bliver indført en ensartet CO2-afgift på 750 kroner pr. ton for virksomheder, der ikke hører ind under de nuværende EU-kvoter, en sats på 375 kroner pr. ton for virksomheder under EU-systemet samt en sats på 100 kroner pr. ton for "mineralogiske processer", er den mest omkostningseffektive. Samtidig lyder det dog, at der ikke er tale om en fuldstændig ensartet CO2beskatning med denne model. "Formandskabet anbefaler, at der gives fuldt nedslag i afgiften for kvoteprisen, og at gratiskvoter fra EU inddrages. Formandskabet vurderer, at det er mere konsistent med en foregangslandsstrategi at give et fuldt nedslag for kvoteprisen. Fuldt nedslag vil sikre, at tilskyndelsen til at gennemføre CO2-reduktioner bliver ens i kvote- og ikke-kvotesektor, hvilket er den mest omkostningseffektive incitamentsstruktur, som man kan håbe, at andre lande herunder EU vil blive inspireret af. Samtidig bliver den effektive beskatning i kvotesektoren uafhængig af den markedsbestemte kvotepris, hvilket reducerer usikkerheden til gavn for investeringerne i sektoren," lyder det endvidere i rapporten.

Børsen har talt med miljøøkonomisk Lars Gårn Hansen, professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet, om de nye toner fra vismændene. "Det, politikerne i virkeligheden står over for, er en overvejelse om, hvorvidt de skal købe en forsikringspolice. Hvor forsikringspræmien er, at i stedet for en lav afgift på omkring 1000 kroner, indfører vi en afgift på omkring 1200-1300 kroner," siger han. Hvis klimaaftalerne med de forskellige dele af erhvervslivet i betydelig grad fjerner “dyre” reduktioner, kan man nøjes med en lavere afgiftssats, forklarer han. "Hvis det handler om at lave en så billig klimaomstilling som muligt, er det ikke særligt smart. For så har du gjort det hele dyrere. Så det er samlet set ikke særligt smart, men det betyder, at man kan nøjes med en lavere afgift," siger han.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 7; Børsen, s. 16, 34-35

Udenrigspolitik: "Vi ved, at I også kæmper for vore liv. Vore lande står side om side med jer"
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: " Et år er gået, siden EU's lidet overbevisende udenrigschef, Josep Borrell, opsøgte Moskva trods indsigelser fra Polen, de baltiske republikker og andre østeuropæere. Spanieren Borrell risikerede at gøre mere skade end gavn, mente hans kritikere. Borrell insisterede på i højst egen person at protestere mod fængslingen af systemkritikeren Aleksej Navalnyj. Et håbløst foretagende. Den programsatte katastrofe indtraf ved besøgets slutning, da udenrigsminister Lavrov offentligt erklærede, at Madrid-styret i sin kamp med det frihedssøgende Catalonien gjorde brug af politiske fanger, og at han anså Borrell for utroværdig. EU's topdiplomat vendte tilbage til Bruxelles som en pryglet hund. Sidste uge rejste tre øst- og centraleuropæiske regeringschefer til Kyiv for - under en regn af bomber og raketter - at bevidne ukrainerne deres solidaritet. De viste mod, de gjorde det rigtige. [...] Fiala, Morawiecki og Jansa vil blive modtaget som helte på Natos og EU's topmøder i Bruxelles denne torsdag og fredag. Øst- og centraleuropæerne er gode til frihed, knap så gode til demokrati. Nu er alt tilgivet. De tre regeringschefer har med deres optræden i Kyiv reddet EU's ære. Måtte andre lade sig inspirere. Tænk, om Tysklands pinligt vege kansler Scholz rejste til Kyiv. Tænk, om statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Kofod og forsvarsminister Bødskov kunne bekvemme sig til at give Zelenskyj et håndslag i hans hovedstad, gerne før folkeafstemningen i juni."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 28

Udenrigspolitik: Japanerne i en svær linedans om sanktioner
Jyllands-Posten skriver, at Rusland har trukket sig fra forhandlinger med Japan i en gammel strid om territorium. Det sker, fordi Japan har taget del i internationale sanktioner mod Moskva. Det drejer sig om forhandlinger om ejerskabet af en sydligste del af Kurilerne, en øgruppe, der strækker sig nordpå fra Hokkaidos østligste spids. "Under nuværende omstændigheder har Rusland ingen intentioner om at fortsætte forhandlingerne med Japan om en fredsaftale," udtalte Ruslands udenrigsministerium tirsdag. Japan står i samme situation som Europa. Rusland er landets femtestørste kilde til olie og naturgas, hvilket gør det svært at finde alternativer på den korte bane, som Japans største erhvervsgruppe udtrykte det i sidste uge. Omvendt vil det betyde enorme økonomiske tab for Rusland, hvis forholdet mellem de to lande bliver så iskoldt, at Japan smækker pungen i. Japan har for længst nedlagt sanktioner mod et væld af russiske oligarker. Det samme gælder eksporten af vigtige industriprodukter som computerchips - og maskiner til olieraffinering. Den 9. marts udtalte premierminister Kishida, at Japan ikke ville nedlægge forbud mod importen af russisk olie og gas, simpelthen fordi det ikke på nuværende tidspunkt havde nogle alternativer. Men dagen efter støttede Japan op om en fælles G7-udtalelse om at nedbringe afhængigheden af russisk energi.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Udvidelse: Trods krig i Ukraine: "Serbien bliver aldrig en del af det antirussiske hysteri"
I en analyse i Jyllands-Posten, skriver korrespondent Martin Kaae blandt andet: "Mens fordømmelserne dagligt hagler ned over Rusland fra det meste af Europa, så har Serbien helt fra krigens start anlagt en markant mindre kritisk kurs. I en officiel erklæring dagen efter krigens begyndelse beklagede landets sikkerhedsråd ganske vist 'tabet af menneskeliv i Ukraine som en sand tragedie', ligesom alle landes ret til territorial integritet blev bekræftet. Men der er ingen kritik af Rusland i erklæringens 15 punkter. Samtidigt understregede serberne, at de ikke vil støtte EU's sanktioner mod Rusland. [...] Serbien er ikke det eneste land tæt på EU, der har valgt ikke at tilslutte sig sanktionerne. Bosnien-Herzegovina er heller ikke fuldt ud med om bord, ligesom Montenegros parlament også har forsinket regeringens beslutning om at indføre EU-sanktionerne. Men Serbien er - sammen med Hviderusland - ene i Europa om direkte at erklære, at landet ikke vil støtte EU's linje i sagen. Det skyldes landets mangeårige position som et land, der både forhandler om medlemskab af EU og samtidig dyrker et tæt og allieret forhold til Rusland. [...] Også andre serbiske handlinger efter krigsudbruddet er blevet bemærket. Da EU-landene lukkede luftrummet for russiske fly, hævede Air Serbia antallet af ugentlige afgange til Rusland fra otte til 15. Få dage senere faldt antallet igen, men Serbien er stadig - sammen med Hviderusland og Tyrkiet - eneste direkte vej ud af Rusland til Europa med fly. Det hele vækker stigende irritation i EU, der siden 2014 har forhandlet med Serbien om et medlemskab. Serbien er formelt tættere på et EU-medlemskab end Ukraine, som nok har ansøgt i kølvandet af krigen, men ikke har kandidatstatus. [...] I 2003 blev Serbien udpeget som potentiel kandidat til EU-medlemskab. Det blev i 2008 fulgt op med et EU-partnerskab. I 2009 ansøgte Serbien om medlemskab. Samme år opnåede landet visumfrihed til EU. Forhandlingerne begyndte i januar 2014. Det seneste kapitel i forhandlingerne - om grøn omstilling - blev åbnet i december 2021. EU er den største handelspartner for Serbien, der sender 65 procent af sin eksport til EU og importerer 59 procent fra EU."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Sikkerhedspolitik: Private danskere er med til at betale for ukrainernes våben
Jyllands-Posten skriver, at Ukraine har indsamlet milliarder til deres forsvar fra både virksomheder og privatpersoner gennem crowdsourcing. "Crowdfunding er et effektivt redskab, som jeg tror, vi vil se blive brugt mere og mere i krig i fremtiden," siger Johannes Lang, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Forhenværende justitsminister Søren Pind (V) har stiftet en indsamling ved navn Den danske Ukraine komité. Komitéen kunne fredag offentliggøre på Twitter, at den i løbet af de første tre døgn havde indsamlet knap 25 millioner kroner, som den havde sendt som støtte til den ukrainske hær. Spurgt til, hvad komitéen har gjort sig af tanker om, at våben kan slå unge russiske soldater ihjel, fortæller Søren Pind, at man 'har haft det til overvejelse', da det er utraditionelt at donere våben. Men alligevel mener komitéen, at det er moralsk rigtigt at støtte landets ønske om militær støtte. "Vi er ude over det punkt, hvor man kan tænke i alternativer. Det handler om, at Ukraine skal have muligheder for at forsvare sig selv. Jeg synes, at de mennesker, der tjener den russiske hær, burde lade være med det. Og ja det kan have konsekvenser at stoppe i den russiske hær, men der er mange ting i livet, der har konsekvenser," siger Pind.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Udenrigspolitik: Moldova er ude i en svær balancegang - og EU har alle gode grunde til at holde landet stabilt
I Jyllands-Posten kan man i dag læse en analyse af Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker i Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "De seneste uger har flere europæiske udenrigsministre været forbi Moldova, blandt andet har den franske og danske udenrigsminister været på besøg i hovedstaden, Chișinău. Den heftige aktivitet demonstrerer EU's interesse i at stabilisere Moldova. FN anslår, at Ruslands invasion af Ukraine har drevet mere end tre millioner ukrainere på flugt. Heraf har nabolandet Moldovas ifølge dets udenrigsminister, Nicu Popescu, taget imod mere end 360.000 flygtninge. [...] Moldovas regering har appelleret til det internationale samfund om hjælp til at håndtere det enorme pres, de mange flygtninge lægger på statens budget og samfundet. EU og G7-landene har ydet ekstraordinær støtte, og flere stater, blandt andet Tyskland, Frankrig, Irland, Rumænien og Norge, har tilbudt at tage imod ukrainske flygtninge fra Moldova. [...] Moldova er neutralt og hverken medlem af Nato eller af EU, men har en associeringsaftale med EU og søgte den 3. marts om EU-medlemskab. Moldova har tætte politiske og økonomiske bånd til Moskva og forsøger at balancere deres relationer til Rusland med ønsket om at knytte tættere bånd til Vesten. [...] I sidste uge fastslog EU's stats- og regeringschefer, at EU-medlemskab ikke er lige rundt om hjørnet og næppe sandsynligt de næste mange år, så i stedet har EU sat yderligere skub på den sikkerhedspolitiske dialog. I sidste uge initierede EU og Moldova en sikkerhedspolitisk dialog på højt niveau, og i denne uge deltog Popescu på et rådsmøde med EU's udenrigs- og forsvarsministre. [...] En eskalerende flygtningekrise, som svækker staten, vil nemlig skabe et muligt magtvakuum, der kan udnyttes af Rusland til at cementere dets allerede tætte relationer til Moldova og føre til en udvidelse af det russiske magtrum - uden en bekostelig invasion. Så selv om Moldova søger en mere forsonlig linje over for Rusland og for eksempel ikke har indført hårde sanktioner, har EU al interesse - både humanitær og sikkerhedspolitisk - i at holde Moldova stabilt."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 30

Migration: Førende ekspert: Danmark bør regne med 100.000 ukrainske flygtninge
I dagens Information kan man læse, at den indflydelsesrige flygtningeekspert Gerald Knaus, leder tænketanken Europæisk Stabilitetsinitiativ (ESI), mener, at den største flygtningekatastrofe siden Anden Verdenskrig kræver en luftbro med tusindvis af passagerfly væk fra de ukrainske grænser. Han støttes af Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock. "Der ankommer lige nu flere flygtninge i EU hver uge, end der gjorde i hele 2015. Vi taler altså om en langt, langt større udfordring end i den sidste flygtningekrise, og vi må handle solidarisk - nu," siger Gerald Knaus og fortsætter: "Putin regnede med, at den enorme flygtningestrøm ville udløse kaos i EU. Men indtil videre har vi oplevet overstrømmende solidaritet. Det rækker bare ikke. Med den omfattende terror i Ukraine virker det realistisk, at op mod en fjerdedel af ukrainerne vil flygte ud af landet i de kommende uger. Det skal vi agere på nu og ikke vente på et sammenbrud, hvor vi kun kan reagere." I den kommende strøm af flygtninge vurderer Gerald Knaus, at der vil komme flere fattige ukrainere med ringe netværk i EU-landene. De vil altså få stærkere brug for at blive samlet op. Og de vil forstærke tendensen i Østeuropa og efterhånden også Tyskland: At der appelleres indtrængende til civilsamfundet om at optage flygtninge, i takt med at flygtningecentre, tomme hoteller og andre større lokaliteter fyldes op. For de enkelte ukrainske flygtninge er et akut problem, at de har tømt bankbogen og taget ukrainske hryvnia i kontanter med sig på flugten. Men som regel kan de ikke få dem vekslet i de europæiske banker, fordi den ukrainske nationalbank ikke længere tilbyder de europæiske banker at veksle hryvnia tilbage til dollar eller euro. EU-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank arbejder her på en løsning, hvor ukrainerne kan veksle hryvnia i et begrænset omfang - og EU-institutionerne tage tabet på deres kappe.

I Kristeligt Dagblad kan man i dag læse, at Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) og Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, mener, at det at være flygtning er midlertidigt, og at flygtningene fra Ukraine i fremtiden skal bygge hjemlandet op igen. "Det er en anden tilgang til flygtningespørgsmålet end det, vi normalvis hører, og jeg er meget enig. Det at være flygtning er midlertidigt, så man skal vende tilbage og være med til at bygge sit fædreland op, når man får mulighed for det. Det giver os mulighed for at hjælpe andre flygtninge,” siger statsministeren.
Kilder: Information, s. 4-5; Kristeligt Dagblad, s. 3

Udenrigspolitik: Fire bud på problemet Putin
Information bringer essays af fire eksperter i russisk historie: Tom Burgis, journalist og forfatter, Catriona Kelly, æresprofessor i russisk og sovjetisk kultur, Ruth Deyermond, programdirektør, King's College og Peter Pomerantsev, forfatter. Her kan man blandt andet læse: "Putin tog hjem til Leningrad, der nu hed Sankt Petersborg. Efter få måneder lykkedes det ham at sikre sig en magtfuld post i bystyret, der gav ham beføjelser til at bestemme, hvem der skulle have lov til at tjene penge ved at handle med Vestens kapitalister. Det siger sig selv, at han besluttede sig for, at det skulle først og fremmest han selv og hans kumpaner. Han gjorde lynkarriere: På et årti var han Ruslands præsident. Sin kleptokratbande tog han med til Kreml. [...] Trods rækken af ydmygelser gør det russiske militærs større numeriske styrke og flere ressourcer dog, at en russisk militær sejr ikke kan udelukkes. Men selv herefter vil russerne stadig fortsat støde på hård modstand, der vil tvinge Rusland til at vælge mellem at dræne sine katastrofalt udtyndede økonomiske og militære kapaciteter yderligere i en vanskelig besættelse. Eller trække de russiske tropper tilbage. Ophæves sanktionerne ikke, vil Ruslands vigtigste partnerskaber inden for handel og diplomati - især i forhold Kina - tippe til entydig fordel for modparten, som vil kunne handle med Rusland på mere favorable vilkår end før. [...] De europæiske stater, der ikke har tilsluttet sig NATO, specielt dem tæt på Rusland, må beslutte sig for, om de vil stå uden for blokken i en ny tid, der er kendetegnet ved fraværet af de relativt stabile regler, der gjaldt under Den Kolde Krig. Neutralitet er et spørgsmål om øjet, der ser, og hvis Kreml anser stater for at være de facto allierede med USA, vil et fravær af NATO-medlemskab næppe beskytte dem mod de aggressioner, Rusland har vist sig i stand til efter sit overfald på Ukraine. Spørgsmålet om relationerne til de andre europæiske stater fra det tidligere Sovjetunionen må sættes højt på dagsordenen. En udløsende faktor for Ruslands aggression mod Ukraine ser ud til at have været de blandede signaler om Ukraines NATO-medlemskab, som hverken var dømt helt ude eller helt inde. NATO og EU må beslutte sig for, hvad de vil og kommunikere klart, om de har planer om at optage flere postsovjetiske stater, som ønsker medlemskab, eller hvad relationen skal være til dem, hvis de ikke vil eller ikke vover det."
Kilde: Information, s. 10-13

Institutionelle anliggender: Enhedslisten skal droppe sit krav om exit fra EU
Information bringer en kronik af Mads Philipsen, Martin Mejlgaard og Emil Samaras Eriksen, alle tre medlemmer af Enhedslisten samt henholdsvis højskolelærer, økonomistuderende og retorikstuderende. De skriver blandt andet: " Europa er i opbrud. Krig i Ukraine, klimaet på katastrofekurs samt kulturel og økonomisk ulighed. Løsningerne på de udfordringer deler venstrefløjen, og debatten foregår også i Enhedslisten, hvor vores partis forhold til de internationale organisationer ivrigt diskuteres. På Enhedslistens årsmøde til maj skal vores EU-politik tages op til debat - og det med god grund. For i takt med de forandringer, Europa står midt i, er det tydeligt for os, at en udmeldelse af EU, som er partiets politik i dag, ikke er den strategisk set bedste vej for venstrefløjen. Vi mener ikke, at et rød-grønt Europa kan blive smedet uden EU. [...] En væsentlig årsag til vores partis langvarige EU-kritik skyldes frygten for, at EU vil stå i vejen for progressiv politik i medlemslandene. Og med rette, for det, der i dag er EU, blev oprettet som et handelsfællesskab, hvor målet var at fremme markedsdrevet handel på tværs af grænser. EU's dna indeholder en klar liberal, kapitalistisk grundtanke. Den grundtanke så vi udfolde sig, da EU kørte over Grækenland med neoliberal politik efter finanskrisen. [...] Siden unionens dannelse er der gradvist blevet flettet sociale, miljømæssige, menneskeretlige, demokratiske og nu klimamæssige hensyn ind i EU's institutioner og lovgivning. Det er sket gennem omfattende pres fra sociale bevægelser, faglige organisationer og progressive politikere. [...] Sociale bevægelser rundt om i verden har brug for, at vi kaster alle kræfter ind i at skabe et progressivt Europa, der kan understøtte deres kampe. Med en klar bevidsthed om EU's begrænsninger skal vi gå aktivt ind i at bruge EU-systemet som et strategisk redskab hen mod et demokratisk og socialistisk samfund. Det ligger i vores partis dna, at en sådan politik udformes i samarbejde med græsrodsbevægelser og resten af den europæiske venstrefløj. [...] Når vi mener, at Enhedslisten bør droppe udmeldelseskravet, er det ikke en omfavnelse af, hvordan EU fungerer i dag. Det er et håb om, hvad EU gennem bevægelsernes kampe kan blive til."
Kilde: Information, s. 16-17

Udenrigspolitik: Ruslands ambassadør advarer danskerne mod at øge spændingerne i Arktis
Berlingske skriver i dag, at den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, advarer Danmark om, at det kan få store konsekvenser, hvis man beslutter sig for at isolere Rusland i Arktis. Ambassadøren mener, at Danmark og de seks andre lande i Arktisk Råd er nødt til at adskille krigen i Ukraine fra arbejdet i Arktis og omgående genoptage samarbejdet i rådet med Rusland. Som en reaktion på krigen i Ukraine har USA, Canada, Norge, Sverige, Island, Finland og Danmark nemlig suspenderet arbejdet i Arktisk Råd, hvor Rusland i øjeblikket har formandskabet. "Jeg ønsker ikke, at det leder til spændinger. Men den nye situation i Arktisk Råd gør det selvfølgelig vanskeligt at samarbejde og sikre bæredygtig udvikling i regionen. Hvis du kigger på et kort, kan du se, at et internationalt samarbejde i området uden Rusland ikke giver mening," siger Barbin. Konsekvenserne bliver også understreget af eksperter over for Berlingske. De nævner eksempler som skibsredningsaktioner og olieudslip, og de konsekvenser det kan få, hvis ikke landene samarbejder om løsninger. Samtidig skruer USA og NATO op for deres militære tilstedeværelse og har blandt andet lavet store øvelser i regionen. "Det er klart imod Danmarks interesse, at sikkerhedspolitik bliver trukket med ind i rådet, for vi har en grundlæggende interesse i en stabil og fredelig region, hvor vi kan samarbejde med Rusland, men det er ikke den vej, udviklingen går," siger Camilla Tenna Nørup Sørensen, ph.d. og lektor ved Forsvarsakademiet, og fortsætter: "Det er i Arktis, at Danmark står mest direkte over for håndteringen af den stigende stormagtskonfrontation. Vi skal i regionen manøvrere direkte over for Rusland, USA og Kina uden at have EU med. Arktis får kun stigende betydning for dansk sikkerhedspolitik og dansk forsvar de kommende år."
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Udenrigspolitik: Putin har taget kvælertag på Europa
Berlingske bringer en kommentar af Martin Tamm Andersen, dokumentarist, sikkerhedsrådgiver og tidligere kaptajn i Hæren. Han skriver blandt andet: "Putin har for længst gennemskuet Europas to største svagheder. Den ene; vores naive forestilling om at krig i Europa ikke kan forekomme. Den anden; vores frygt for migranter fra tredjeverdenslande. Med dette in mente ser det ud til, at Putins planer rækker meget længere i tid og rum end krigen i Ukraine. [...] I det høje nord har Rusland spillet efter reglerne og fulgt FNs procedure for indgivelse af krav på det Arktiske område - alt imens Rusland har oprustet voldsomt i området. Nu er arbejdet i Arktisk Råd, hvor Rusland for tiden har formandskabet, blevet boykottet af de vestlige medlemmer, og man kan vel tænke sig til, hvordan Putin vil reagere, hvis Ruslands krav på kontinentalsøjlen i Arktis ikke imødekommes af FN, når den dag kommer? [...] Rusland er på plads i Mellemøsten - en region Vesten negligerede under Den Kolde Krig og fik gjort til kulturelle fjender. Da vi gik i krig i Mellemøsten, negligerede vi Rusland, og vi er nu tilbage ... Efter 21 års krig mod terror har vi ikke formået at stabilisere og demokratisere regionen, og det har åbnet for russerne. [...] I Europas baghave er der som bekendt skruet helt op for konfliktknappen, og vi baserer alle vores håb om en mindelig løsning på ønsketænkning, Alt for langsomt er det ved at gå op for os, hvor langt Putin er villig til at gå i Ukraine, og i Baltikum ryster de forståeligt på hånden. Putins hedeste ønske er at kunne presse Europa på alt fra alle retninger; optrapning i Arktis, gas til Tyskland, konflikt i Østeuropa, ustabilitet i Mellemøsten og kontrol med migrantstrømmen fra Afrika. Instrumentet, som Putin er ved at konstruere, vil tillade ham hele tiden at kunne presse Europa fra forskellige retninger med forskellige midler. På trods af at det ser ud til, at Putin har forregnet sig i Ukraine, ligger der ikke en lykkelig afslutning lige for. Putin vil næppe bringe sig i en position, hvor han mister ansigt i en forhandling, og minder om Grozny og Aleppo bør nok forme vores forventninger til den nærmeste fremtid. [...] EU-forbehold og oprustning er et fint sted at starte, og den danske regering kan nok godt smide den stort opslåede 'værdibaserede udenrigspolitik' på møddingen igen. Der er brug for kynisk realpolitik, der rækker ud over konventionelle militære midler, og hvor Europa stiller sig nogle klare mål for, hvordan man vil opretholde grænser og sikkerhed i en fremtid, der vil blive mere og mere ustabil, når Rusland strammer grebet, og USA ser mod Kina."
Kilde: Berlingske, s. 24-25

Landbrug: Klimaplaner viger for krigen
Krigen i Ukraine kan skabe fødevaremangel for millioner af mennesker og for at løse problemet besluttede et flertal på et ministerrådsmøde i EU i mandags at sætte dele af medlemslandenes klimaplaner i bero for at øge produktionen af korn og afbøde markante prisstigninger, skriver Kristeligt Dagblad. Derudover blev et flertal af EU's landbrugsministre enige om, at landmænd skal kunne dyrke jord, som ellers var braklagt. ”Det er en kendt historisk sag, at krige og kriser tvinger os til at tænke ud af boksen og til at tænke nyt og innovativt. Derfor skal vi insistere på at tænke grønt i den her sammenhæng, for så kan vi komme ud af den her situation ved at mætte flere maver og samtidig kickstarte den grønne omstilling,” siger den danske landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn (S). Michael Minter, programchef i den grønne tænketank Concito, vil ikke udelukke, at der kan opstå situationer, som gør, at Danmark og EU må sætte klimainitiativer på pause, men han mener ikke, at det er holdbart på længere sigt. ”Hvis vi hele tiden kobler klimakrisen fra andre kriser, får vi ikke håndteret klimakrisen. For der vil altid opstå akutte problemer, som kan 'stå i vejen' for løsningerne på klimaudfordringen. Derfor er vi simpelthen nødt til at tage beslutninger, hvor vi løser både de akutte og langsigtede problemer,” siger han.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 3

Udenrigspolitik: Krigen i Ukraine styrker såvel nationalstaten som EU og Vesten
Kristeligt Dagblad bringer en kronik af Michael Böss Dr.phil., historiker, forfatter og lektor emeritus ved Aarhus Universitet, som blandt andet skriver: "Da Vladimir Putin efterfulgte Boris Jeltsin i 2000, begyndte han at trække Rusland tilbage i historien. Som bekendt betragter han Sovjetunionens opløsning som den største katastrofe i det 20. århundrede. Det gør han ikke, fordi han er kommunist, men fordi han viderefører den aggressive messianske nationalisme, som opstod under det tsaristiske imperium. Det, ukrainerne har brug for nu, er derfor ikke vores støtte til en betingelsesløs fred. Og vi selv har ikke en ny utopistisk fredsbevægelse, som drømmer om en grænseløs verden uden lande og nationer. Hvad der derimod er brug for, er, at vi støtter ukrainerne i deres kamp for at bevare deres nationale grænser og i deres ret til at kalde sig en politisk suveræn nation. Derfor skylder vi dem også at arbejde for en væbnet fred inden for rammerne af EU og Nato. [...] Ruslands fremfærd i Ukraine er en påmindelse om en historisk erfaring: at nationalisme er en forståelig og legitim reaktion på imperialisme. Men i virkeligheden er det imperialisme, vi bør hade, og en frihedselskende nationalisme - som den, ukrainerne står for - vi bør hylde. Og så er den neoliberale utopi om en grænseløs verden i øvrigt blevet lagt endeligt i graven. Men det samme er forestillingen om, at vi kan klare ”os selv” uden EU."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Migration: Amnesty frygter trafficking ved den polske grænse
Efter ti dages feltarbejde ved grænsen mellem Polen og Ukraine, advarer Amnesty mod det kaos, der råder, skriver Politiken. Tal fra FN viser, at siden 24. februar er 3,5 millioner flygtet ud af Ukraine og mindst 2,1 millioner er ankommet til Polen. Konklusionen i en rapport fra FN lyder, at situationen er kritisk for polske byer i hele landet er under pres. I en pressemeddelelse kritiserer Amnesty International manglen på indblanding fra centralregeringen i Polen, og organisationen advarer ligefrem mod, at kriminelle kan forsøge at udnytte forholdene til at indfange kvinder til menneskehandel. Amnestys regionale direktør i Europa, Nils Muižnieks, roser de frivilliges arbejde, men han efterlyser mere standardiseret behandling af flygtningene. "At folk tilbyder andre husly er prisværdigt, men den frivillige bevægelse er ureguleret, mangler gennemsigtighed, og derfor skaber det en mulighed for overgreb," siger han i Amnestys pressemeddelelse. Derudover bliver ikke-vestlige flygtninge i nogle tilfælde udsat for racisme og forskelsbehandling, mener Amnesty, som har haft medarbejdere i felten i Polen i ti dage. Politiken har foreholdt Amnestys kritik til den polske ambassade i Danmark, men ambassaden har ikke ønsket at besvare vores spørgsmål før deadline.
Kilde: Politiken, s. 2

Sundhed: Elever får klimabelastende vaner med skolemælken
Politiken bringer et debatindlæg af Kristine Clement, Rune-Christoffer Dragsdahl og Sophie Hastrup Christensen, henholdsvis kampagneleder For Landbrug Og Skov, Greenpeace, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening, og chefkonsulent, Dyrenes Beskyttelse. De skriver blandt andet: "Danmark fik sidste år nye officielle kostråd, som i høj grad baserer sig på internationale forskeres vurdering af, hvad en både sund og bæredygtig kost er. Helt centralt i kostrådene står, at danskerne skal skære ned på forbruget af animalske fødevarer som kød og mælk. For mælk er anbefalingen 36 procent mindre, og vi anbefales i stedet at slukke tørsten i vand. [...] Ikke mindst kan det undre, at der årligt ydes omkring 12 millioner kroner i offentlig støtte til skolemælk. En støtteordning, finansieret af EU-midler, som arbejder stik imod de officielle kostråd og Danmarks klimamål, og altså er helt unødvendig ud fra et ernæringsperspektiv. Danmark har faktisk mulighed for at flytte 20 procent af EU-støttemidlerne fra mælk til frugt og grønt, men udnytter slet ikke muligheden; tværtimod har Danmark valgt i dette skoleår at flytte EU-støttemidler den anden vej ved at give flere offentlige penge til skolemælk på bekostning af at støtte op om grønnere spisevaner hos skolebørn."
Kilde: Politiken, s. 6

Udenrigspolitik: Boris Johnson: Ukraine er som Brexit
Samarbejdet mellem EU og Storbritannien har været tæt og tillidsfuldt, siden Rusland valgte at invadere Ukraine, hvor den britiske udenrigsminister har været med på et EU-udenrigsministermøde, og parterne har koordineret løbende om sanktioner mod russere med bånd til præsident Vladimir Putin. Men nu er harmonien blev midlertidigt brudt, da premierminister Boris Johnson i weekenden holdt tale på den konservative forårskongres i Blackpool, skriver Politiken. "Jeg ved, at det er instinktet hos folket i dette land, ligesom hos det ukrainske folk, at vælge frihed hver eneste gang. Jeg kan give jer et par berømte nylige eksempler: Da det britiske folk stemte for Brexit i så store, store antal, så tror jeg ikke, det var fordi, de var det fjerneste fjendtlige mod udlændinge. Det var fordi, de ønskede at være frie til at gøre ting anderledes og gøre dette land i stand til at regere sig selv," sagde Boris Johnson. Sammenligningen har gjort mange vrede og utilfredsheden er også at finde blandt Boris Johnsons konservative partifæller. "Hvis vi skal besejre Putin, så kræver det internationalt lederskab og sammenhold. Det skader den statsmandskunst, vi var begyndt at udvise, at sammenligne det ukrainske folks kamp mod Putins tyranni med det britiske folks stemme for Brexit," siger Tobias Ellwood, den konservative formand for Underhusets forsvarskomite. Donald Tusk, den tidligere EU-præsident og tidligere premierminister i Polen, mener, at Boris Johnsons ord er krænkende overfor det ukrainske folk. "Boris Johnson sammenligner ukraineres kamp med briters stemme for Brexit. Jeg kan stadig huske entusiasmen hos Putin og Trump efter afstemningen. Boris; dine ord krænker ukrainere, briter og den sunde fornuft," skriver Donald Tusk på Twitter.
Kilde: Politiken, s. 6

Udenrigspolitik: Ikke bare en, men to krige sender oliepriserne i vejret
Der er dyb uenighed blandt EU-lande om, hvorvidt man skal stoppe for import af olie fra Rusland, skriver Børsen. På torsdagens topmøde skal EU-landene diskutere den russiske olie og de lande som afviser en embargo er dybt afhængige af russisk olie. På den anden side står de baltiske lande, der ser sig som de næste ofre for russisk militær aggression. “Det er uundgåeligt, at vi begynder at tale om energisektoren, og vi må definitivt tale om olie, fordi det er den største indtægt på Ruslands budget, og fordi det er nemt at erstatte på grund af vores infrastruktur og de mange udbydere,” siger Gabrielius Landsbergis, Litauens udenrigsmister. Men Saudi-Arabien, som er landet med den største mulighed for at øge produktionen, kræver nu, at USA og Vesten melder sig tydeligt ind på saudiernes side i det langvarige opgør med Iran om at blive den dominerende magt i Mellemøsten. I en erklæring mandag lød det fra Riyadh, at man ikke vil holdes ansvarlig for mangel på det globale oliemarked, så længe man bliver angrebet fra houthier i Yemen, der støttes af Iran og de ønsker derfor nye sikkerhedsgarantier fra USA.
Kilde: Børsen, s. 8

Konkurrence: EU-forslag er gift for iværksætterlyst og konkurrenceevnen
Børsen bringer et debatindlæg af Pernille Weiss (K), medlem, Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: "Byder vi i konsekvens heraf de flere illegale migranter og flygtninge fra Afrika velkomne med åbne arme? Nej vel. Det giver ikke rigtig mening? Det gør det heller ikke at stille private virksomheders ledelser direkte ansvarlige for skiftende politiske stemninger og kortvarige beslutninger om alt det, der mere eller mindre logisk kan skovles ind under bæredygtighedens store paraply. Og det endda i en grad, hvor de skal stilles til ansvar for ting, de ingen indflydelse har på. Men det er det, vi går i møde med EU-Kommissionens seneste direktivforslag om “Corporate Sustainability Due Diligence”. [...] At EU løfter barren langt højere og hurtigere end resten af verden, vil kun få virksomhederne til at forlade EU eller dreje nøglen om. Det har ingen vundet ved. Resten af EU-Kommissionens sympatisk navngivne forslag er gift for iværksætterlyst, konkurrencedygtighed og sund vækst af Europas og samarbejdspartnernes økonomier. Jeg nægter at tro, at EU-Kommissionens kontorer er fyldt med kommunister, som ikke selv tør få deres navn på en stemmeseddel og derfor regerer fra deres skriveborde. [...] Det er ikke bevist, at virksomheder i dag, uden forslaget, ikke lever op til bæredygtighedsaspekter eller mangler incitamenter herfor. Men jeg forventer, at regeringen og mine kollegaer vil lade tvivlen komme dansk økonomi og sund fornuft til gode og gøre alt for at stoppe dette forslag fra EU-Kommissionen."
Kilde: Børsen, s. 35

Interne anliggender: Lars Trier Mogensen: Coronakrisen var kun generalprøven på de næste årtiers undtagelsestilstand
Altinget bringer tirsdag en kommentar af politisk kommentator Lars Trier Mogensen, som blandt andet skriver: "Europa står over for en kaotisk epoke, hvor frygten for i sidste instans en total atomkrig ikke vil kunne tænkes væk - igen. EU-landene kommer ikke uden om at skulle skærpe sanktionerne hårdt, nådesløst og snart, også når det handler om den dyrebare energi. Dermed vil Danmark blive ramt meget voldsommere, præcist som det beskrives i det "hårde scenarie". For hvis økonomiske sanktioner skal have en reel afskrækkelseseffekt mod Rusland, er både den danske regering og alle andre vestlige regeringer nødt til øjeblikkeligt at demonstrere en konkret vilje til at betale prisen for at stoppe krigen. [...] Sammenlignet med corona-pandemien står Danmark og resten af Europa nu over for en på alle måder langt farligere fremtid. Særligt udgifterne til at gøre Europa hurtigt uafhængig af sort energi fra Rusland vil blive så omfattende, at alle partier lige så godt begynde at forberede vælgerne på, at stort set alle valgløfter må sættes på standby."
Kilde: Altinget, tirsdag