EU i dagens aviser onsdag den 23. oktober 2024

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU: Grønt lys for milliarder til Ukraine
Et stort flertal i EU-Parlamentet har tirsdag stemt ja til et lån til Ukraine på 35 milliarder euro, som er taget fra indefrosne russiske midler, skriver flere aviser i dag og tirsdag. EU-Parlamentets formand, Roberta Metsola, kalder afstemningen for historisk, fordi Rusland indirekte er med til at betale pengene. ”Med denne afstemning sender vi et stærkt budskab om, at vi bruger overskuddet fra de indefrosne russiske midler til at hjælpe Ukraine. Vi sender et signal om, at Rusland som aggressor kommer til at betale for de ødelæggelser, man har forårsaget,” sagde hun. Pengene skal indgå i G7-landenes plan om at yde Ukraine finansiel bistand på op til 50 milliarder dollar og målet er, at pengene udbetales inden 2026. Det var dog ikke alle, som var tilfredse med resultatet og skældsordene flød fra Putins venner i EU-Parlamentet, skriver Politiken. "Hvis I stjæler russiske penge, og det er det, I gør, så er det tyveri. Hvorfor har I behov for at stjæle? Stjal I amerikanske penge efter USA's ubegrundede angreb på Irak? Vil I stjæle israelske penge efter folkedrabet på palæstinensere?" rasede slovakken Lubos Blaha fra det nationalistiske socialdemokratiske parti Smer, partifælle til statsminister Robert Fico. Lånet blev godkendt med 518 stemmer for og 56 imod. Alle danske medlemmer af EU-Parlamentet stemte for, bortset fra Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti, som begrunder det med, at dele af støtten til Ukraine bygger på fælles lånoptagelse. "Det er samtidig dybt bekymrende, at dette lån forudsætter adgang til de indefrosne russiske midler i hele 45 år, og man har ingen klarhed over, om europæiske skatteydere hæfter for lånet, hvis det ikke kan tilbagebetales. Det er dybt uansvarligt. Det er fint, hvis EU eller medlemslandene vil hjælpe Ukraine, men der følger en politisk forpligtelse med at finde finansiering - Dansk Folkeparti ønsker ikke at bidrage til EU's gældscirkus, og at regningen efterlades i børneværelset," skriver han i en sms. Størstedelen af hans patriotiske gruppefæller, som mødte op i salen, stemte blankt, mens seks andre som Vistisen valgte at stemme imod, mens 23 stemte for. Stine Bosse fra Moderaterne mener, det er hyklerisk, at Dansk Folkeparti i Danmark taler stærkt for at støtte Ukraine, mens partiet stemmer imod, hver gang EU-Parlamentet skal tage stilling til lån og donationer. "Jeg er virkelig glad for, at et stort set samlet parlament står sammen for Ukraine. Desværre ser vi også, at en lille del udelukkende løber Putins antidemokratiske ærinde, og for mig er det skræmmende, at Dansk Folkeparti vælger at være en del af det hold," siger hun. USA stillede oprindeligt som betingelse for sin støtte, at EU forlænger indefrysningen til tre år i stedet for de nuværende seks måneders forlængelser. Men dette kræver enstemmighed, og Ungarns premierminister Viktor Orbán afviser at tage stilling før det amerikanske valg. Amerikanerne har dog antydet, at de muligvis vil være villige til at tilbyde lånene alligevel, når G7-landenes finansministre mødes på fredag.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 15; Politiken, s. 10, tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; B.T., tirsdag

Udenrigspolitik: Alarm fra Moldova
Politiken skriver blandt andet i sin leder i dag: "Weekendens folkeafstemning om Moldovas EU-ambitioner bør få alarmklokkerne til at bimle rundtom i Europa. [...] Putin-styret står givet bag omfattende misinformation og et massivt køb af stemmer, hvilket på alle måder er lumpent og uacceptabelt. Men det er også et vilkår, som EU må forholde sig realistisk til: At Rusland bruger alle kneb i kampen om indflydelse i Europa - i den forgangne weekend i det fattige Moldova og på lørdag ved parlamentsvalget i Georgien, hvor det prorussiske parti Georgiens Drøm fører. EU er trængt i det opgør, selv om modtrækket til russisk påvirkning er økonomiske støtteprogrammer og løfter om en gylden fremtid. Det er åbenbart ikke nok til at modstå presset fra Putins svindelnumre. [...] En del af årsagen til, at Rusland har trængt EU i defensiven i kampen om europæisk indflydelse, er givet, at Putin-styret betjener sig af både beskidte kneb og regulær svindel. Men EU har på sin side ikke været i stand til at finde tilstrækkelig stærke modtræk til det, der i sin substans er en værdikamp: en kamp mellem retsstat og demokratiske idealer over for Putin-styrets brutale autokrati. Fronten i denne værdikamp løber fra Belarus og Ukraine i nord til Moldova og Georgien i Kaukasus. Den føres med forskellige midler - militære i Ukraine og som politisk hybridkrig de andre steder. Men alle steder er EU trængt. Alarmen er gået."

I Indsigt i Børsen tirsdag skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Opgøret mellem præsident Putins Rusland og EU-landene er både intenst og åbenlyst i de to europæiske randstater Moldova og Georgien. Begge vil have greb om to af Europas absolut fattigste lande på grund af deres geopolitiske betydning på kanten af det Storrusland, præsident Putin drømmer om at genskabe. Søndag foregik det i Moldova. Kombinationen af præsidentvalg og en vejledende folkeafstemning om, hvorvidt Moldova i fremtiden skal ansøge om medlemskab af EU, var en yderst begrænset succes for den proeuropæiske regering. På lørdag er der parlamentsvalg i Georgien. Også her bliver det et spørgsmål om, hvem befolkningen - under betydeligt pres fra Kreml - hælder til; Rusland eller EU. [...] Begge lande var del af det tidligere Sovjetunionen, begge er blandt de absolut fattigste lande i Europa. Moldova er, sammen med Ukraine, det fattigste land i Europa. [...] EU-Kommissionen støtter Moldovas svage økonomi med 1,8 mia. dollar, og en stribe ministre har besøgt landet for at yde moralsk støtte. I sidste uge var det Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, og kort inden kom samtlige udenrigsministre fra Norden og Baltikum. [...] Økonomisk er det lykkedes for Moldova at få et tættere forhold til EU. For et årti siden var Rusland den største handelspartner, nu er det Rumænien, medlem af både EU og Nato, og i alt 70 pct. af eksporten, der er fortrinsvis består af frugt og vin, sælges i EU. [...] I weekenden var der på ny proeuropæiske demonstrationer i Tbilisi med titusinder af deltagere. Mange unge vil stoppe Bidzina Ivanisjvili og hans tætte forbindelse til Putin. Imens har USA sat sin støtte til Georgien, der er på et tocifret millionbeløb i dollar, på pause og forbereder finansielle sanktioner mod Bidzina Ivanisjvili. Forhandlingerne med EU er fastfrosne på grund af Georgiens Drøm og den Putin-venlige politik. Som Moldova lever Georgien på kanten af EU."

Altinget skriver, at Moldovas præsident, Maia Sandu, ikke formåede at opnå 50 procent af stemmerne til præsidentvalget, og derfor står hun nu overfor et skæbnesvanger valg mod den pro-russiske rival, Alexandr Stoianoglo. Kreml har fordømt valgene i Moldova med en betegnelse som "ufrie" og der er blevet sået tvivl om stigningen i stemmerne til fordel for Maia Sandu og EU-medlemskabet. Peter Stano, talsperson for EU-Kommissionens udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, har forsvaret Sandu og udtalt, at Moldova har været udsat for en uset intimidering og udenlandsk indblanding fra Rusland forud for afstemningen. EU-Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har på X hilst Moldovas pro-europæiske resultat fra folkeafstemning velkommen: "Over for Ruslands hybride taktik viser Moldova, at det er uafhængigt, det er stærkt, og det ønsker en europæisk fremtid!" Der er lagt op til et skæbnesvanger valg, som er sat til 3. november og både Vesten og Rusland vil følge nøje med.
Kilder: Politiken, s. 1; Børsen, tirsdag, s. 12; Altinget, tirsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: EU kæmper med ligestilling. Kun tre statsledere er kvinder
Selvom ligestilling er en vigtig prioritet for EU, afspejler det sig ikke i antallet af kvindelige statsledere, hvor kun 3 af de 27 medlemslande ledes af kvinder, skriver Kristeligt Dagblad. Eksperter peger på en politisk højredrejning og et system, der stadig favoriserer mænd. Marlene Wind, professor i statskundskab ved Københavns Universitet og rådgiver for EU's udenrigschef, finder det tankevækkende, at der i 2024 stadig er så få kvindelige ledere i EU. Hun mener, at det politiske system historisk set har været designet til mænd, hvilket gør det svært for kvinder at avancere til topposter. I Sydeuropa er skolesystemet for eksempel stadig indrettet på en måde, der gør det svært for kvinder at balancere mellem hjem og karriere. Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, understreger, at det tager lang tid at få flere kvindelige statsledere, fordi de ofte har brug for mange års politisk erfaring for at nå til tops. Han mener, at vi først nu ser konsekvenserne af en politisk kultur, der i mange år har haft begrænset fokus på ligestilling. Han er dog optimistisk og forventer, at der vil være flere kvindelige statsledere om 10-15 år. Trods udfordringerne har langt de fleste europæiske lande på et eller andet tidspunkt haft en kvindelig statsleder, hvilket er bedre end i USA, men det kan også skabe en illusion om, at ligestillingskampen er vundet. Marlene Wind advarer om, at tidligere kvindelige ledere kan give indtrykket af, at ligestilling er opnået, hvorefter man falder tilbage til gamle mønstre. Inden for EU-institutionerne ser det dog anderledes ud. Der er flere kvinder på topposter, blandt andet Ursula von der Leyen som EU-Kommissionsformand. EU har i mange år arbejdet for ligestilling med initiativer som ligeløn og øremærket barsel. Dorte Sindbjerg Martinsen, professor ved Københavns Universitet, bemærker dog, at selv inden for EU kan det være en udfordring at få ligestilling på dagsordenen. Da von der Leyen skulle sammensætte en ny kommission, havde hun svært ved at få medlemslandene til at stille med kvindelige kandidater, hvilket viser, at ligestilling ikke prioriteres lige højt overalt i Europa.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1,11

Andre EU-historier

Klima: Lækket papir fra stålsat EU-Kommission: Krav til biler skal bestå, mens skibe og fly kan se frem til stramninger
Et lækket dokument fra EU-Kommissionen viser, at mens klimakravene til bilindustrien står fast, planlægger EU yderligere regulering af fly- og skibsfart. Dokumentet, som forbereder den nominerede klimakommissær Wopke Hoekstra til en høring i Europa-Parlamentet, indikerer, at EU vil opretholde sine krav til bilproducenter for at sikre investeringer og konkurrenceevne, samtidig med at plug-in-hybrider og CO2-neutrale brændstoffer som e-fuels fortsat skal spille en rolle frem mod 2035. For flysektoren planlægger EU at overvåge non-CO2-effekter fra 2024 og potentielt inkludere internationale flyrejser i kvotesystemet, hvis FN's regulering ikke strammes. Medlemsstaternes passagerafgifter støttes også og søfarten står over for en udvidelse af kvotesystemet, hvor mindre skibe også vil blive omfattet. EU-Kommissionen forventer også, at parlamentarikerne vil spørge kommissæren, hvordan han vil sikre, at jernbanen bliver mere konkurrencedygtig overfor biler og fly og ifølge beredskabet skal han svare, at han sammen med sin potentielt kommende kollega, den græske Apostolos Tzitzikostas, der er nomineret til transportkommissær, vil prioritere jernbanen højt. Tidligere har EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen varslet, at jernbanen vil blive prioriteret for at forbedre konkurrenceevnen over for biler og fly, blandt andet via et fælles europæisk billetsystem og korrekt prissætning af CO2-udledning.
Kilde: Altinget, onsdag

Økonomi: Pessimistisk IMF-prognose nedjusterer væksten i Europa
I den seneste udgave af World Economic Outlook, som er Den Internationale Valutafonds (IMF) halvårlige prognose for verdensøkonomien, er der både godt og skidt nyt for dansk økonomi, skriver flere aviser tirsdag. Prognosen tror, at den amerikanske økonomi vokser med 2,8 procent i år og 2,2 procent næste år og Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, vurderer, at der er 100.000 danskere - primært i medicinalindustrien - hvis job er knyttet til den danske eksport til USA. Der er til gengæld også mange job, der er afhængige af eksporten til Europa, og her er udsigterne ifølge IMF mindre gode, hvor specielt Tyskland får det sværere end antaget. Valutafondens økonomer forudser, at eurolandenes økonomier kun vokser med 0,8 procent i år og 1,2 procent næste år og ifølge prognosen vil Tyskland være nulvækst i år og en vækst på bare 0,8 procent næste år. "EU er rygraden i dansk eksport. Den lave vækst gør det vanskeligt for mange virksomheder at øge eksporten til Tyskland og resten af EU," siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.
Kilder: Jyllands-Posten, tirsdag; Berlingske, tirsdag; B.T., tirsdag

Institutionelle anliggender: Dan Jørgensens talepapir lækket: Sådan forbereder han sig på kritisk høring
Et nyt lækket dokument løfter sløret for, hvordan den danske kandidat til EU-Kommissionen, Dan Jørgensen, forbereder sig på kritiske spørgsmål fra europaparlamentarikerne i en høring i Europa-Parlamentet, skriver Altinget tirsdag. Inden kommissionsformand Ursula von der Leyens nye hold af kommissærer formelt kan træde til, skal de nemlig først gennem en tre timers høring i Europa-Parlamentet og det er det eneste, der står i vejen for, at Dan Jørgensen kan tiltræde som ny energi- og boligkommissær. Embedsfolk fra Kommissionen har oplistet en række vigtige eller potentielt ømtålelige spørgsmål, som Dan Jørgensen kan forvente at møde i EU-Parlamentet i et 85 siders "talepapir". I talepapiret er der blandt andet spørgsmål om Rusland, energipriser, Kina og billige boliger og Kommissionens embedsværk foreslår i det lækkede dokument, hvordan svarene fra Dan Jørgensen bør lyde.
Kilde: Altinget, tirsdag

Grundlæggende rettigheder: Orbán vil blokere fælles EU-lov for frie medier. Nu kommer dansk regering med indspark i sagen
Den ungarske regering med premierminister Viktor Orbán i spidsen forsøger at sætte en stopper for en ny EU-forordning, som skal sikre fælles standarder for pressefrihed i medlemslandene, men nu engagerer den danske regering sig mere direkte i sagen med et skriftligt indlæg, skriver Altinget tirsdag. "Mediefrihed- og pluralisme anses for at være essentielle for demokratiet og EU-borgernes grundlæggende rettigheder, og frie medier er her afgørende, idet medierne er en central søjle i den magtdeling, der ligger til grund for demokratiet," skriver regeringen i sin orientering, som er sendt til Europaudvalget i Folketinget. Tidligere har den danske regering forholdt sig overvejende skeptisk til EU-Kommissionens ønske om fælles lovgivning på medieområdet, men nu henviser regeringen til en bekymring i EU om, at myndigheder med ansvar for medier i Ungarn ikke er tilstrækkeligt uafhængige. Fungerende kulturminister Christina Egelund (M) skriver i en pressemeddelelse: "Ungarn skal ikke skal have held til at begrænse mediernes ytringsfrihed og forhindre EU i at stille sig på mediefrihedens side. Derfor har vi fra dansk side ønsket at intervenere i sagen."
Kilde: Altinget, tirsdag

Udenrigspolitik: Israel melder forventet ny hizbollahleder dræbt i bombeangreb
Tirsdag aften lyder det fra Israels militær, at Hashem Safieddine er blevet dræbt, skriver flere aviser tirsdag. Safieddine blev regnet som favorit til at blive den næste leder af Hizbollah. Hizbollah er en shiamuslimsk bevægelse fra Libanon, som har tætte bånd til Iran og er på både EU's og USA's terrorliste. Safieddine overtog en stor del af ledelsen af Hizbollahs daglige operationer, da Hizbollahs øverste leder Hassan Nasrallah blev dræbt i et bombeangreb i Libanons hovedstad, Beirut, 27. september. Israel har endnu ikke frigivet nogen detaljer om drabet på Safieddine, som inden for det seneste år har indtaget en fremtrædende rolle som talsmand for Hizbollah under urolighederne mellem Israel og den væbnede gruppe.
Kilder: Berlingske, tirsdag; Børsen, tirsdag; B.T., tirsdag

Udenrigspolitik: Trump: Jeg truede Putin med at angribe Moskva
Forholdet til Putin og Trumps lunkne opbakning til Ukraine dukker igen op til overfladen i den amerikanske valgkamp, hvor Kreml ikke vil kommentere en påstået samtale mellem daværende præsident Donald Trump og hans russiske kollega, skriver Jyllands-Posten. "Vi foretrækker fortsat at indtage en meget ansvarlig holdning i forhold til ikke at offentliggøre indholdet af samtaler, der føres på højeste niveau. Uheldigvis for os deler en række ledere ikke denne holdning, og de udviser ikke samme grad af informationshygiejne. Men det er deres egen sag," sagde præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitry Peskov, mandag ifølge det russiske nyhedsbureau Tass. Donald Trump har påstået i et interview med Wall Street Journal, at han som USA's præsident truede Putin med at angribe Moskva, hvis Putin gik efter Ukraine. Donald Trump hævder desuden at have et "fantastisk forhold" til Putin, hvilket er blevet et varmt emne op til det amerikanske valg den 5. november. Trumps mildt sagt lunkne opbakning til Ukraine kan risikere at koste ham stemmer i de afgørende svingstater. Historien om private samtaler og hemmelig coronahjælp er som en gave til den demokratiske præsidentkandidat, Kamala Harris. "Vi har eksempler på, at Donald Trump konstant beundrer diktatorer og autokrater og siger, at han selv vil være en diktator fra dag ét. Det er tegn på karaktersvaghed, at man søger gunst og smiger fra diktatorer og sætter deres behov over behovene hos det amerikanske folk," sagde Harris forleden til journalister.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Migration: Meloni i frontalangreb på domstolene efter tvivl om italiensk migrationsplan
Italiens premierminister, Giorgia Meloni, retter skarp kritik mod sit lands domstole og beskylder dommere for at sabotere hendes planer, skriver Berlingske. Samtidig lyder det fra hende, at hun ikke giver op uden kamp. Italiens regering har fundet en vej uden om domstolens blokering, og mener, at de igen har grønt lys til at samle migranter op i Middelhavet og sejle dem mod nabolandet på Balkanhalvøen, selvom EU-Domstolen har slået fast, at det vil være i strid med EU-retten. "Vi vil fortsætte med at arbejde utrætteligt for at forsvare vores grænser," lød det fra Giorgia Meloni. Den italienske regering har vedtaget et dekret, der giver den magten til selv at afgøre, hvilke lande der kan betragtes som sikre. Desuden pålægger dekretet de italienske domstole at følge landets egen liste over sikre lande, hvilket begrænser dommernes mulighed for at træffe afgørelser baseret på international lovgivning. Italiens justitsminister, Carlo Nordio, hævdede, at de italienske dommere ikke har forstået EU-Domstolens afgørelse korrekt. På en pressekonference udtalte han: "Årsagen til, at vi er nået til dette punkt, er en afgørelse fra EU-Domstolen, som er meget kompleks, meget detaljeret, og som sandsynligvis - lad mig sige det tydeligt - ikke er blevet forstået eller læst rigtigt."
Kilde: Berlingske, s. 11

Klima: Topsoe revser Europas "naive" tilgang til den grønne omstilling
Danske og europæiske politikere bliver kritiseret for at være for idealistiske og langsomme i den grønne omstilling, især sammenlignet med USA. Teknologikoncernen Topsoe, som er førende inden for brintproduktion og CO2-reduktion, peger på, at Europa har en mere perfektionistisk tilgang til omstillingen, mens USA fokuserer på at nå målet på den mest praktiske og omkostningseffektive måde. Henrik Rasmussen, Topsoes chef i USA, fremhæver, at USA's tilgang er mere pragmatisk, hvilket understøttes af store klimapakker som Biden-regeringens Inflation Reduction Act (IRA). Denne lovgivning har accelereret CO2-reduktioner og fremmer produktionen af både grøn og blå brint, som er brint produceret ved naturgas med CO2-lagring i undergrunden. Europa står over for udfordringer, da grøn brint er dyr at producere, og der mangler nok grøn strøm til at drive processen. I modsætning til USA har EU tøvet med at acceptere blå brint som en del af klimaløsningen, selvom teknologien kan bidrage til en hurtigere energiomstilling. Topsoe argumenterer for, at blå brint bør omfavnes i Europa, da den eksisterende infrastruktur kan bruges til både blå og grøn brint, hvilket ville gøre det nemmere at skalere den grønne produktion. EU's komplekse lovgivning og skattesystemer bliver også nævnt som en hæmsko for hurtig implementering af klimaløsninger, og Topsoe opfordrer europæiske beslutningstagere til at lære af USA's mere fleksible og konkurrenceprægede tilgang.
Kilde: Berlingske, s. 8-9