Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information24. januar 2024Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser onsdag den 24. januar 2024



Tophistorier

For Hamas er problemet at overleve fysisk. For Netanyahu er det at overleve politisk
Politiken bringer en analyse af korrespondent Anders Jerichow, som blandt andet skriver: "Netanyahu og Hamas vil ikke have fred, men måske våbenhvile. [...] Hvis CNN har ret, har Israel tilbudt, at Hamas' allerøverste ledere kan få frit lejde ud af Gaza. Det er i givet fald et helt vildt tilbud. Da Israel indledte sin invasion af Gaza for tre måneder siden som svar på Hamas' terroraktion i Israel 7. oktober, lovede Netanyahu sine vælgere og sig selv, at han ville eliminere Hamas, dræbe de øverste ledere, befri de israelske gidsler i Gaza og aldrig nogen sinde forhandle med Hamas. Nu forhandler Benjamin Netanyahu og Yahya Sinwar, Israels og Hamas' ledere. Ikke direkte, men dog. De forhandler om udlevering af israelske gidsler til gengæld for palæstinensiske fanger. De forhandler om en våbenhvile og dens udstrækning. De forhandler om internt fordrevne palæstinenseres mulighed for at vende tilbage til det nordlige Gaza. Og de forhandler om Hamas-ledelsens overlevelse - eller mulighed for at komme ud af Gaza i live. Det foregår i Kairo. Med egyptiske, qatariske og amerikanske mæglere. Og samtidig er andre forhandlinger - om, hvad der skal ske efter våbenhvilen og krigen - i gang mellem Israel på den ene side og USA, EU og Saudi-Arabien på den anden. Også dét er helt vildt, reelt historisk. [...] Nu skubber de alle sammen på - både USA, EU og Saudi-Arabien. [...] Hamas' problem er at overleve fysisk. Netanyahus problem er at overleve politisk. [...] Alle meningsmålinger i Israel peger på, at Netanyahu er voldsomt upopulær og færdig som regeringsleder, hvis eller når krigen stopper - på grund af hans ansvar for Hamas' terror i oktober. På grund af gidslerne i Gaza. På grund af hans svækkelse af Israels demokrati. På grund af hans korruptionssager. Det har skabt fornemmelsen af, at Biden og Netanyahu i virkeligheden satser på udskiftning af hinanden. Biden taler til Netanyahus afløser. Og Netanyahu taler til Trump, som han håber vil vinde over Biden."

Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Heidi Plougsgaard, som blandt andet skriver: "Det er ikke svært at forstå, hvis USA's præsident, Joe Biden, er frustreret over Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Eller hvorfor Israels udenrigsminister, Yisrael Katz, fik en kold skulder fra sine EU-kolleger i Bruxelles mandag. [...] Krigen i Gaza er blevet stadig mere upopulær globalt og i præsidentens eget demokratiske bagland. Men Netanyahu føler ikke, at han skylder nogen noget. Han har sagt nej til et amerikansk modkrav om israelsk støtte til at indlede troværdige forhandlinger om oprettelse af en palæstinensisk stat. USA mener, at det vil bane vejen for en mere langsigtet løsning, der kan ske med opbakning fra Europa og den arabiske verden og punktere fortællingen fra Hamas, Hizbollah og andre Iran-støttede grupper om, at Israels brutale offensiv handler om hævn og en generobring af enklaven. [...] Netanyahu har sine egne egoistiske grunde til at være så kontant. Hans regeringskoalition er afhængig af støtte fra partier på Israels ekstreme højrefløj, som er fortalere for at masseudvise palæstinensere fra Gaza og etablere nye israelske bosættelser. Et ja til forhandlinger om en tostatsløsning vil få hans regering til at kollapse, og Netanyahu vil miste sit job, som også beskytter ham fra fængsel, hvis han bliver dømt skyldig i en igangværende korruptionssag. Det har fået iagttagere til at beskylde Netanyahu for at prioritere egne interesser over alt andet.
[...] Problemet er, at mens Netanyahu afviser idéen om en tostatsløsning, fremlægger han ingen alternativer. Han er kun kommet med overordnede udmeldinger, men ingen detaljerede planer: Israel skal fastholde sikkerhedskontrollen på både Vestbredden, i Israel og Gaza. Målet med offensiven i enklaven er at smadre Hamas, så gruppen aldrig igen kan udgøre en trussel mod Israel. Krigsindsatsen går imidlertid dårligt og vurderes at vil tage mange måneder endnu. [...] Mandag blev 24 israelske soldater dræbt - det højeste tabstal på en dag siden offensiven begyndte. Netanyahu har insisteret på, at et militært pres er den eneste måde at sikre frigivelsen af de sidste over 100 gidsler på. Men det er ikke sket, og det har udløst voksende modstand mod Netanyahu, øget spekulationerne om et nyvalg i 2024 og skabt sprækker i hans krigskabinet.”

Berlingske bringer en kommentar af Malene Sønderskov, partner ved Strategy-House.dk. Hun skriver blandt andet: "Kritisk dialog - sådan har svaret lydt fra socialdemokrater og borgerlige, når den såkaldte propalæstina-fløj i de sidste 30 år har påpeget, hvordan bosættelser på Vestbredden, konfiskation af vand og jord, blokade af Gaza og vejspærringer bid for bid har undergravet mulighederne for at danne en selvstændig palæstinensisk stat ved siden af Israel, og skabe forudsætninger for en økonomi, der kunne opretholde sådan en stat. "Kritisk dialog", lød svaret også, når samme propalæstina-fløj dokumenterede, hvordan europæiske pensionsselskaber, banker, virksomheder og EUs egen handelsaftale med Israel - i strid med EUs internationale forpligtelser - direkte eller indirekte bidrog til, at bosættelser kunne ekspandere på land tiltænkt en palæstinensisk stat. At den såkaldt "kritiske dialog" med Israel gennem årene hverken har ført til færre bosættelser eller flere politiske og økonomiske rettigheder for palæstinenserne, burde være klart for alle. [...] Hvad vi derimod stadig mangler svar på er, hvad støtterne af "kritisk dialog" i regeringen og det borgerlige Danmark nu tænker, der skal ske med indholdet af den "kritiske dialog". [...] Skal vi arbejde på at annullere EUs samarbejdsaftale med Israel, så varer produceret på besat palæstinensisk land under prædikatet "Israel" ikke lander i EU. Og først aktivere aftalen, når Israel anerkender, at palæstinenserne skal have samme politiske og økonomiske rettigheder, som de selv har? I vores optik er en "kritisk dialog" hverken kritisk eller afbalanceret, hvis den ikke har konsekvenser. Måske er det på tide, at den danske regering formulerer en politik, der ikke kun er kritisk på papiret, men også er det i praksis."
Jyllands-Posten, s. 14-15; Politiken, s. 1,4; Berlingske, s. 18 (24.01.2024)

Prioriterede historier

Løkke afviser kritik: Vil gerne sortliste russisk kirkeleder
Fra Udenrigsministeriet lyder det ifølge Kristeligt Dagblad, at dets embedsmænd har vurderet, at det ”ikke ville være hensigtsmæssigt” at placere hele den russisk-ortodokse kirke på forbudslisten, og at man derfor anbefalede at afslå indstillingen. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen siger, at man til gengæld gerne vil støtte en fælles EU-sanktionering af dens leder, patriark Kirill, men den blev blokeret af én anden EU-medlemsstat, Ungarn. ”Vi har fra dansk side hele tiden holdt fast på, at sanktionerne har den største effekt, når vi vedtager dem i fællesskab i EU. Så vidt jeg er orienteret, er der ikke et eneste EU-land, der har indført sanktioner over for Moskva-patriarkatet. Skulle Danmark så gå enegang?” spørger Lars Løkke og understreger samtidig, at han har givet ”en grundig orientering” af sagen til det Udenrigspolitiske Nævn. Emil Saggau, kirkehistoriker på Lunds Universitet i Sverige, mener, at der er god grund til at sanktionere hele kirken, ikke bare lederen - også selvom det rammer kirker uden for Rusland. ”Flere af dem er blevet forfulgt og smidt ud af de russiske kirker i Europa - som den fremtrædende krigsmodstander Andrej Kordotjkin. Denne fjernelse af krigsmodstandere kan kun ske, fordi de russiske kirker i Europa er økonomisk afhængige af Moskva,” siger han.

Kristeligt Dagblad skriver i sin leder: "Den umiddelbare baggrund for den aktuelle strid om udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (Mod) ageren i sagen om en pengestrøm fra Moskva til tre dansk-russiske ortodokse kirker er en forbudsliste, som Folketinget vedtog for to år siden. Det var kommet frem, at der var tætte forbindelser mellem danske moskéer og Iran, Saudi-Arabien og Qatar, enten i form at pengeoverførsler eller hjælp til køb af bygninger i Danmark. [...] Men religiøst betragtet er den russisk-ortodokse kirkes betydning langt større, end hvad et aktuelt overhoved måtte formulere af vanvittige holdninger. Der er absolut intet formildende at sige om Kirills tætte forbindelser til Putin og støtte til invasionen af Ukraine. Vi er i Vesten i krig med Rusland, og Kirill og ligesindede skal naturligvis sanktioneres og eksempelvis nægtes indrejse. Men kristne mennesker skal ikke over én kam vurderes på deres religiøse lederes politiske holdninger, og der skal fortsat være endog meget vide rammer for friheden til at praktisere sin tro i Danmark. Derfor skal hele den russisk-ortodokse kirke ikke sortlistes. Dét bør man fastholde, samtidig med at der arbejdes for en fælles sanktionering af patriark Kirill, eksempelvis i EU-regi."
Kristeligt Dagblad, s. 9,10 (24.01.2024)

Økonomisk storkrig mellem Putin og Vesten
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "USA presser på for at tage de ca. 300 mia. dollar, der blev indefrosset efter Ruslands invasion i Ukraine for knap to år siden. Gennemføres beslaglæggelsen af Putins penge, vil hovedparten gå til Ukraine. [...] Danmark er ikke med i G7, der består af USA, Canada, Japan, Storbritannien samt EU's tre største lande: Tyskland, Frankrig og Italien. Men EU sidder med to præsidenter fra Kommissionen og Rådet med ved de årlige topmøder for landenes stats- og regeringschefer. Implicit har Danmark også en beskeden røst. Derfor er det værd at notere sig, at Danmark ikke følger USA's linje, men er i den tøvende europæiske lejr. På spørgsmål fra Børsen, om udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mener, at en konfiskation af Ruslands valutareserver er en anbefalelsesværdig og effektiv måde at skaffe flere penge til genopbygningen af Ukraine på, er udenrigsministerens svar undvigende. I en mail med en udtalelse fra Lars Løkke Rasmussen svares der ikke direkte på spørgsmålet, men med en henvisning til at “der er i EU fokus på muligheden for at anvende ekstraordinære overskud, som måtte blive genereret, for eksempel som følge af EU's forbud mod alle overførsler til og fra Ruslands centralbank.” […] Lars Løkke Rasmussen mener desuden, at det er “vigtigt at sikre, at tiltagene er i overensstemmelse med EU- og folkeretten, og at vi minimerer finansielle risici såsom risikoen for tab af penge eller værdifulde aktiver.” [...] Spørgsmålet er, hvem den danske udenrigsminister og skeptiske kollegaer i EU lytter mest til, når man maksimalt taler om at bruge afkastet fra de russiske reserver på hjælp til Ukraine. Lytter man til Peskov i Kreml, der ifølge Reuters siger, det vil være “tyveri, det vil underminere den internationale økonomi”? Han svarer med et kort og klart ja, når han bliver spurgt, om Kreml har en liste med vestlige aktiver, Rusland vil beslaglægge som modforanstaltning. Eller tror man i Europa på de højt placerede amerikanske embedsmænd, der på wsj.com forklarer, at når et land har overtrådt grundlæggende internationale normer - som en invasion er - så er det lovligt ift. til international ret at bryde med centralbankernes beskyttelse af de aktiver, de tager vare på? Mange europæere er ikke overbeviste. EU, USA og Ukraines øvrige venner er ikke i krig med Rusland. De russiske milliarder er tillige tjent lovligt ved salg af olie og gas. Men David Cameron, britisk udenrigsminister, er uenig. Han for nylig sagt, at de juridiske argumenter holder."
Børsen, s. 16 (24.01.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

EU-krav: Nu skal vi til at registrere vores arbejdstid hver eneste dag
I går vedtog Folketinget de nye krav om tidsregistrering på arbejdspladsen efter krav fra EU. Mette Nørlem, cand.jur. og ekspert i ansættelsesret og personaleforhold hos it-virksomheden Lessor, vurderer, at langt de fleste næppe kommer i nærheden af det problem, der udløste afgørelsen ved EU-Domstolen. "Måske helt op til 97-98 procent af danske medarbejdere kommer aldrig i nærheden af at have arbejdet 48 timer i gennemsnit," siger hun. Alligevel skal alle fra 1. juli nu notere deres daglige arbejdstid, og alle arbejdsgivere skal sørge for, at tidsregistreringen kan finde sted. Tidsregistreringen skal foregå i et system, hvor medarbejderen altid kan se sine egne registreringer og data skal gemmes i fem år. Det er beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), som har fremsat lovforslaget, og hun har to gange under behandlingen siden december sagt, at man ikke behøver at registrere komme- og gåtider, men blot den samlede arbejdstid for hver dag. Hvis den danske fortolkning skulle karambolere med EUs, så vil Danmark møde krav om ændringer senere.
Berlingske, s. 1,2 (24.01.2024)

Finansielle anliggender

10-årig dansk rente rammer månedstop
Rentestigningerne fik tag i det danske obligationsmarked tirsdag, hvor tvivl om renteudsigterne i Europa prægede markedet, skriver Jyllands-Posten og Berlingske. På torsdag holder Den Europæiske Centralbank, ECB, rentemøde og her håber markedet at blive klogere på, hvornår Den Europæiske Centralbank indleder starten på en imødeset cyklus med lempelser. I sidste uge bekræftede ECB-chef Christine Lagarde i et interview med Bloomberg News, at det er sandsynligt, at renten sænkes første gang i løbet af sommeren, men blandt økonomer herske der fortsat stor usikkerhed om, hvornår ECB vælger at lempe første gang.
Jyllands-Posten, s. 12; Berlingske, s. 12 (24.01.2024)

Handel

En gardering mod international uro
Børsen bringer en kronik af Sigurd Schmidt, grundlægger, Institute for Research and Innovation, og tidl. rådgiver for EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske chef. Han skriver blandt andet: "Med udgangen af 2023 blev EU's institutioner enige om Lov om Kritiske Råvarer (CRMA), der stiller krav til produktion og åbner mulighed for at gardere danske virksomheder mod international uro og komplekse trusselsbilleder. Initiativet ventes at få konsekvenser, bl.a. fordi det kommer samtidig med iværksættelse af kulstofmekanismen CBAM. Den mekanisme indfører afgifter på importerede varer med højt CO2-indhold. [...] CRMA er tænkt som en sikring af erhvervsinteresser. Tanken er, at vi i Europa lægger rammerne for støtte til nationale og internationale initiativer, og som trækker en lige linje til partnerskaber med bl.a. Afrika og Centralasien. EU's økonomi er påvirket af Ruslands invasion af Ukraine, svækket global efterspørgsel og højere forbrugerpriser. Vi bevæger os ind på mere usikre markeder, samtidig som nye afhængighedsforhold opstår. Det er rammevilkårene. [...] Globale Europa Globale Europa åbner muligheden for at tage reglobalisering ombord. Vi må bearbejde handelskapaciteten for at støtte væksten, beskæftigelsen og den bæredygtige udvikling. I forhold til internationale partnerskaber som Globale Gateway Facility, der har fokus på den private sektor og finansieringsinstitutioner, ønsker Bruxelles synergi. Pengene i EU's udviklingsbistand er massive. De skal ud at arbejde for de grønne mål. De skal spænde et sikkerhedsnet under private erhvervsinvesteringer. Der er en uforløst værdi-pool, som danske virksomheder ikke udnytter."
Børsen, s. 26-27 (24.01.2024)

USA og Kina kæmper om Vietnams gunst
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af John Nielsen, senioranalytiker, DIIS og tidligere ambassadør i Vietnam, Laos, Spanien og Myanmar. Han skriver blandt andet: "Det vakte opsigt, da præsident Biden i september udeblev fra Asean-topmødet i Indonesien og i stedet tog til Hanoi for at opgradere samarbejdet med Vietnam. I december fulgte Xi Jinping efter, i øvrigt Xis eneste bilaterale besøg i hele 2023. Der er flere grunde til, at Vietnam indtager en central plads på den geopolitiske scene i Asien. Vietnam er således det eneste land, der både har maritime grænser til Kina, adgang til de vitale skibsruter i Det Sydkinesiske Hav og samtidig deler en lang landegrænse med Kina. Derudover har Vietnam de seneste tre årtier oplevet økonomiske vækstrater på over 6 pct. om året, hvilket har bidraget til at løfte hovedparten af befolkningen ud af absolut fattigdom. [...] USA er Vietnams næststørste handelspartner og største eksportmarked. Men det, der for alvor forener Vietnam og USA, er den fælles bekymring over Kinas voksende selvhævdelse i regionen og i særdeleshed i Det Sydkinesiske Hav. Under Bidens besøg i Vietnam underskrev de to lande en ”omfattende strategisk samarbejdsaftale”, der giver Vietnam adgang til ny teknologi i forhold til kunstig intelligens og halvledere, men også i forhold til den grønne omstilling. Aftalen muliggør et samarbejde om sjældne jordarter, hvor Vietnam besidder verdens næststørste reserver. Den åbner også op for et udvidet forsvars- og sikkerhedspolitisk samarbejde med fokus på maritim sikkerhed på et tidspunkt, hvor Vietnam arbejder på at gøre sig mindre afhængig af russisk våbenimport. [...] Kina er Vietnams største samhandelspartner, og de seneste par år er de kinesiske investeringer i Vietnam eksploderet, blandt andet som følge af, at flere kinesiske virksomheder har flyttet dele af produktionen til Vietnam og nyder godt af Vietnams mange frihandelsaftaler. [...] Vietnam står styrket tilbage efter stormagtspræsidenternes besøg og holder uændret fast i sin alliancefri udenrigspolitik. De kommende år vil vise, om Vietnam kan fastholde sin strategiske autonomi vis-a-vis stormagterne. Det vil kræve en fortsat udvidelse af samarbejdet med de større asiatiske lande og EU-landene, men Vietnam vil gøre alt for at fastholde sin uafhængighed af enkeltlande eller alliancer."
Jyllands-Posten, s. 24 (24.01.2024)

Institutionelle anliggender

Nationalkonservative partier står til at dominere europæisk politik
Ifølge ny undersøgelse lavet af tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR) i samarbejde med professor Simon Hix fra Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze og Kevin Cunningham fra Det Tekniske Universitet i Dublin, vil Europa-Parlamentet rykke markant til højre ved valget i juni og det kan føre til et forandret EU, skriver Kristeligt Dagblad. Forskerne har analyseret de seneste meningsmålinger om Europa-Parlamentsvalget og sammenholdt dem med, hvor godt meningsmålinger fra januar måned har forudsagt det endelige resultat ved tidligere valg til Europa-Parlamentet. Undersøgelsen kommer frem til, at den største fremgang forventes at gå til partigruppen Identitet og Demokrati (ID). ”Spørgsmålet er, i hvor høj grad kristendemokraterne i EPP-gruppen [Europæisk Folkeparti] kan forventes at stemme sammen med de to grupper længere til højre,” siger Susi Dennison, seniorforsker ved ECFR og medforfatter til undersøgelsen og hun fortsætter: "De højrenationale partier kan forventes at få indflydelse på mærkesager som for eksempel indvandring, men også på klimapolitikken og den grønne omstilling med krav om en pause med den begrundelse, at klimapolitikken rammer almindelige mennesker og europæiske virksomheder. Det er en retorik, man også har hørt fra de traditionelle højrepartier, og det kan føre til en blokering af EU's klimapakke, European New Deal, der blandt andet skal finansiere en del af den grønne omstilling i medlemslandene.”
Kristeligt Dagblad, s. 1,5 (24.01.2024)

Rigeligt med medvind til Wind
Kristeligt Dagblad bringer en kommentar af sognepræst Jesper Bacher, som blandt andet skriver: "”EUROPAS demokratiske dødedans”. Sådan lyder den ildevarslende overskrift på en nyere episode af ”Udsyn” på P1 med forfatter Kasper Colling Nielsen som vært og Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af center for europæisk politik ved Københavns Universitet, som gæst. Sidstnævnte betegnes ofte som ”supereuropæer” - en titel, som Marlene Wind dog problematiserede i radioprogrammet. [...] Man gør imidlertid ikke Marlene Wind uret ved at kalde hende en ivrig fortaler for EU. Nogle vil nok også sige overivrig, men det er uvist, om Marlene Wind synes, at man overhovedet kan være det i forhold til EU. Hun efterlyste i hvert fald begejstring for EU frem for den danske nyttetænkning, der ynder at fremhæve medlemskabets kontante fordele snarere end EU's normative grundlag. [...] Noget af det, som mange - også EU - alt for længe har været blinde for, er konsekvenserne af den ikke-vestlige indvandring. Hvis der er noget, som kunne kaldes europæiske kerneværdier, er det ytringsfrihed og religionskritik, og nu kan disse koste livet også i Europa, som det skete for franske Samuel Paty, fordi han viste Muhammedtegninger i sin undervisning. Det er jo helt vildt, hvad islam har gjort ved friheden i Europa. ”Vi vil hverken have Putins mørke middelalder, og vi vil heller ikke have amerikanerne,” lød det til slut fra Marlene Wind. Der er sikkert mange europæere, som ligeledes vil frabede sig islams mørke og gerne ser et EU, der kender og kontrollerer sine grænser og tør kendes ved Europas kristne arv."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (24.01.2024)

Interne anliggender

Moderaterne vil gerne beskatte privatfly
lnformation bringer et læserbrev af Bergur Løkke Rasmussen, medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: "I nærværende avis kunne jeg - til min store forbløffelse - læse et indlæg af SF's medlem af Europa-Parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen, hvor jeg og mit parti bliver anklaget for både at være imod beskatning af privatfly og en del af højrefløjen. Begge dele er noget populistisk volapyk. [...] Den altoverskyggende årsag til, at jeg ikke kunne støtte forslaget, finder man gemt væk nederst i teksten. Det er to punkter. Punkt et. Forslaget vil give EU ret til at fastsætte og inddrive sin egen skat. Altså ville dette forslag - hvis det var blevet vedtaget - åbne en ladeport for en decideret EU-skat, som ville gå direkte til EU's kasse. Ikke kun på privatfly, men på flere områder. Det er en kompetence, som altid har været den danske stats - og ingen andens. Det tror jeg, at de færreste danskere er interesseret i, og det kunne jeg selvfølgelig ikke stemme for. Punkt to. Var forslaget blevet vedtaget, ville EU de facto kunne fastsætte fælleseuropæisk finanspolitik, som det fremgår i punkt 35. Også for lande uden for euroen. Var disse to punkter udeladt, var det meget muligt, at jeg havde stemt for hele forslaget. Som nævnt stemte jeg nemlig for den del af forslaget, som omhandlede beskatning af privatfly. Forslaget kommer på baggrund af den række af kriser, EU har oplevet de seneste år. Navnlig coronakrisen, Ruslands aggression i Ukraine og klimakrisen. Derfor er det simpelthen for lusket, når Peter-Hansen prøver at give EU beskatningskompetence i ly af andre vigtige sager."
Information, s. 18 (24.01.2024)

Tysklands højrenationalister reaktiverer ideen om et 'Dexit'
Information bringer en analyse af journalist Nina Branner, som blandt andet skriver: "Lige så mundret som den britiske version, Brexit, er det ikke: Men Dexit, altså en tysk udtrædelse af EU, er slet ikke udelukket, mener Tysklands højrepopulistiske parti, Alternative für Deutschland. Stod det til dem, skulle tyskerne have mulighed for at stemme om en Dexit efter britisk forbillede. I AfD's øjne er EU nemlig et "mislykket projekt", udtalte partiets formand, Alice Weidel, til Financial Times i et interview mandag, som på få timer gik viralt. Og har udløst hovedrysten blandt de andre tyske partier. Udtalelsen kommer på et tidspunkt, hvor modstanden mod de højrenationalistiske kræfter i AfD er på sit højeste i Tyskland. Siden det blev lækket, at medlemmer af partiet har diskuteret med højreekstremistiske aktivister, hvordan flest muligt mennesker med migrationsbaggrund kan sendes ud af Tyskland, har mennesker i hele landet demonstreret gade op og gade ned for et forbud mod AfD. Alene i Berlin talte demonstranterne over 100.000 i den forgangne uge. Omvendt står AfD ifølge meningsmålingerne stærkere end nogensinde - også til det forestående valg til Europa-Parlamentet, som skal afholdes i juni. Her ligger partiet lige nu på en tredjeplads på listen over, hvem tyskerne har tænkt sig at stemme på. [...] Om AfD, hvis det kom til magten, ville rette ind og bløde op på EU-kritikken efter italiensk forbillede, er i skrivende stund svært at forestille sig. Til det er partiets 'mod strømmen'-strategi ganske enkelt for succesfuld. Men at forestille sig et Tyskland uden EU, eller omvendt for den sags skyld, er, når alt kommer til alt, endnu sværere. Både fordi Dexit lyder mere som en tegneseriefigur end som en reel politik for et Tyskland, der i disse år kæmper for at genfinde sine fødder. Men også fordi Alternative für Deutschlands vej til magten i landet trods alt er belagt med massiv modstand."
Information, s. 11 (24.01.2024)

Konkurrence

Kun for abonnenter: Mød Margrethe Vestager
Mandag Morgen inviterer til morgenmøde med EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager fredag 26. januar 2024 i København og Altingets abonnenter har mulighed for at deltage, skriver Altinget tirsdag. Margrethe Vestager er frem til sommer EU's konkurrencekommissær og hun vil på mødet give sit syn på udviklingen i EU set fra et dansk-europæisk perspektiv og på de udfordringer, som EU's kommende ledelse skal håndtere.
Altinget, tirsdag (24.01.2024)

Sikkerhedspolitik

EU skærper kampen mod narkosmugling via havnene
EU lancerer onsdag tiltaget mod narkoindsmugling "European Ports Alliance" ved havnen i Antwerpen. Det er stedet, hvor man beslaglægger mest kokain i Europa, skriver flere aviser. Alliancen skal styrke samarbejdet mellem havne, toldere, myndigheder og private selskaber i kampen mod narkokriminalitet og ministre fra de 27 EU-medlemsstater er inviteret til at deltage. Ifølge EU-Kommissionens strategi for bekæmpelse af narkotrafik og organiseret kriminalitet er der planer om at investere 200 millioner euro i forbedret udstyr til havnene. Dette udstyr sigter mod at styrke toldmyndighedernes evne til at scanne containere og finde narkotika. Denne investering kommer på baggrund af Europol's forventning om, at kokainsmuglingen til Europa vil stige i løbet af de kommende to år.
Børsen, onsdag; B.T., onsdag; Berlingske, onsdag (24.01.2024)

Tyrkiets parlament godkender svensk Nato-medlemskab
Efter en flere timer lang debat i det tyrkiske parlament har parlamentet tirsdag aften godkendt Sveriges medlemskab af Nato, skriver flere aviser tirsdag. Det tyrkiske ja til Sverige skal nu konfirmeres med præsident Recep Tayyip Erdogans underskrift, hvilket han på forhånd har lovet at give, hvis parlamentet giver sin godkendelse. "Sveriges medlemskab gør Nato stærkere og gør os alle tryggere," lyder det tirsdag aften fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, ifølge det svenske nyhedsbureau TT. Ungarn har som det eneste land endnu ikke givet sin accept, men tirsdag lyder det fra Ungarns premierminister, Viktor Orbán, at han har inviteret Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, til Ungarn, så de kan forhandle om Sveriges medlemskab i Nato.
Berlingske, tirsdag; Ekstra Bladet, tirsdag; B.T., tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag; Børsen, tirsdag (24.01.2024)

Udenrigspolitik

Danmarks tilstedeværelse i Det Røde Hav skal optrappes
Folketinget skal i denne uge hastebehandle et beslutningsforslag, som gør det muligt allerede i slutningen af januar at sende en fregat og en stabsofficer til Det Røde Hav, skriver Jyllands-Posten. Planen er, at Danmark vil levere en officer i foreløbig tre måneder. Dog forbeholder regeringen sig ret til at forlænge bidraget eller ændre sammensætningen, da Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer, at Houthi-bevægelsen stadig kan udføre yderligere angreb på civil skibstrafik og amerikanske eller andre vestlige flådestyrker, selvom de har været under bombardement primært fra USA siden den 11. januar 2024. I beslutningsgrundlaget fremgår det desuden, at den danske stabsofficer skal bidrage med planlægning og forberedelse af beslutningsgrundlag for de offensive operationer. Dansk Folkeparti kræver, at der, før fregatten sendes af sted, er styr på behandlingen af eventuelle tilfangetagne, men fra statsminister Mette Frederiksen (S) lyder det, at hun ikke kan garantere noget, da Danmark skal leve op til de internationale forpligtelser.
Jyllands-Posten, s. 2 (24.01.2024)

Kinesisk skåltale om åbenhed klinger hult
Information skriver blandt andet i sin leder: "Kinas premierminister, Li Qiang, troppede i sidste uge op til World Economic Forum i Davos. Med sig havde han en delegation på 140 embedsmænd. Ti af dem på ministerniveau. Så stort et kinesisk fremmøde i den schweiziske alpeidyl er ikke set før. Det vidner om et Kina i alvorlige økonomiske vanskeligheder, der i den grad har brug for at række ud til den globale erhvervselite. […] Fra talerstolen appellerede Li til virksomhedsledere og "gamle venner" i lokalet og garanterede kinesisk vækst og åbenhed. Kina er på vej frem, og det kinesiske marked er ikke en risiko, men en mulighed, understregede han. [...] Den kinesiske skønsang afspejler ikke virkeligheden, som den ser ud set fra Kina. Bare spørg EU's ambassadør i Beijing, Jorge Toledo. Tidligere på ugen talte han ved et event arrangeret af den tyske tænketank MERICS. Her langede han hårdt ud efter, hvad han beskrev som Beijings "besættelse af national sikkerhed". Kina er blevet plastret til med overvågningskameraer, og det er ikke længere muligt at mødes frit med kinesiske akademikere, der nu skal have tilladelse for at tale med udlændinge, forklarede han. Samtidig er det økonomiske opsving udeblevet. Og hvad de officielle kinesiske væksttal angår, er de ikke nødvendigvis til at stole på, påpegede EU-ambassadøren. [...] Det er prisværdigt, at Kinas premierminister betoner betydningen af åbenhed i sine taler. Men Europa er fortsat langt mere åbent for kinesiske virksomheder og investeringer end den anden vej rundt. Og så længe Kina lukker sig mere om sig selv hjemme i Kina, vil budskabet klinge hult."
Information, s. 20 (24.01.2024)

Per Stig Møller tror ikke på en storkrig: "Men den gamle verdensorden er væk"
Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller er ikke i tvivl om, at angrebet på Israel og houthiernes indblanding i konflikten i Det Røde Hav hænger sammen med Rusland, skriver Berlingske. Per Stig Møller mener, at de nuværende uroligheder i Mellemøsten skyldes præsident Vladimir Putin, som "kan gnide sig i hænderne og sige, at opmærksomheden nu er væk fra Ukraine." "Putin har skabt den perfekte storm. Vestens fokus er tvunget væk fra Ukraine, mens stærke kræfter forsøger at få vores støvler til at forsvinde i ørkensandet," siger han. Per Stig Møllers største frygt er ikke en storkrig i Mellemøsten, men derimod en sejrrig Putin. "De arabiske lande sidder på gærdet og holder øje med, hvad vi gør. Men hvis Putin vinder i Ukraine, og Trump vinder i USA, så ville jeg begynde at blive nervøs ved Østersøen," siger han og fortsætter: "Hvis både Putin og Trump vinder, så vil Rusland teste NATO. Teste, om musketereden holder. Det vil man konkret teste ved, at der er russiske mindretal i Estland og Letland, man kan aktivere. Så vil de prøve at snuppe landene tilbage." Han understreger derfor vigtigheden af, at NATO kan klare sig selv uden USA. "Vi må erkende, at vi er blevet svagere, men så lave vores politiske spil derefter. EU må tage bolden op fra USA, når vi er usikre på, hvor de står i fremtiden. Vi må være klar til selv at spille en rolle geopolitisk og ikke vente på, hvad USA gør," siger Per Stig Møller og understreger, at EU selv skal vise vej og retning.
Berlingske, s. 10-11 (24.01.2024)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
24. januar 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark