Dagens EU-tophistorier
Handel: Presset vokser på EU's bilproducenter - og det er godt for danske bilkøbere
I 2021 vedtog EU-Kommissionen, at det fra 2035 er slut med at sælge fabriksnye benzin- og dieselbiler. EU har et mål om, at nye person- og varebiler fra 2035 ikke længere udleder CO2 og i 2025 rammer yderligere klimakrav bilindustrien, skriver Jyllands-Posten. Det kan betyde ekstra gode tilbud til danske elbilkøbere. "Bilproducenterne er nemlig tvunget til at sælge elbiler i kraft af de skærpede CO2-krav i EU, som strammes til næste år. Populært sagt kan bilproducenters salg af elbiler definere, hvor mange fossilbiler de må sælge. Det betyder, at hvis bilmærkerne skal undgå store bøder, skal elbilerne afsættes i lande, hvor der er købere til dem. Og det er blandt andet i Danmark," siger Ilyas Dogru, forbrugerøkonom i FDM. Selvom bilfabrikkerne storsatser på elbiler, vil blot 40 pct. af alle verdens biler følge Bloomberg være en elbil i 2040, skriver Børsen. På et tidspunkt, hvor Europa og Kina storsatser på elbiler, går Saudi Aramco, verdens største olieselskab, en anden vej, da de forventer, at benzinmotoren vil spille en rolle i “meget, meget lang tid.” Derfor har det statsejede olieselskab investeret 740 mio. dollar i at købe 10 pct. af aktierne i selskabet horse Powertrain, der er dedikeret til at bygge benzinmotorer. Infrastrukturen omkring elbiler er dårlig mange steder i verden, og Ilyas Dogru vurderer også at de fossile biler vil fylde særligt meget udenfor Europa og Kina. "Der vil stadigvæk være mange biler, der kører på en forbrændingsmotor i 2030, 2040 og måske også i 2050. Det er måske ikke tilfældet i Europa og Kina, men det er det i resten af verden,” siger Ilyas Dogru. Lige nu er det Kina, der kan levere de billigste elbiler til markedet, men både EU og USA planlægger at pålægge dem heftige importafgifter.
Berlingske skriver, at en ny rapport om projektet "China Plus One", som Industriens Fond har udgivet i samarbejde med Dansk Industri, viser, at halvdelen af de virksomheder, der er med i undersøgelsen, overvejer at søge væk fra Kina. Dansk Industri lavede også en undersøgelse i 2023, der viste, at hver fjerde medlemsvirksomhed med produktion eller fabrikker i Kina overvejer deres engagement i landet. Det skyldes frygten for, hvad der sker i forhold til Kinas konflikt med Taiwan og underdirektør i Dansk Industri, Peter Thagesen, fremhæver, at den geopolitiske dagsorden betyder rigtigt meget, hvor virksomhederne også frygter en handelskrig mellem USA og Kina. Der er allerede gang i en slåskamp mellem EU og Kina om elbilerne, hvor EU-Kommissionen har lagt en midlertidig told på kinesisk producerede elbiler, fordi Kommissionen mener, at de bliver produceret med statsstøtte. Carl-Johan Dalgaard, overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet, fremhævede mandag i Berlingske, at en mere opdelt verden med mindre global handel på tværs af blokkene vil give en lavere levestandard og mindre forbrugsmuligheder. Han påpeger samtidig, at den grønne omstilling også kan blive sværere at gennemføre med en mere opdelt verden: "Vi står midt i den grønne omstilling. Noget af den kan være delvist afhængig af tilvejebringelse af visse råstoffer, som måske er sværere at vride sig fri af, forstået på den måde, at man ikke kan finde substitutter. På den måde kan en mere fragmenteret verden også være en hæmsko for den grønne omstilling," siger Carl-Johan Dalgaard.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 1,10; Børsen, s. 10-11; Berlingske, s. 8-9
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Institutionelle anliggender: Højrefløjen fastholder drøm om indflydelse i EU
Da EU-Parlamentet skred mod højre ved EU-valget i juni, blev der spekuleret i, hvordan de tre stærke ledere på den europæiske højrefløj - Italiens premierminister, Giorgia Meloni, Ungarns premierminister, Viktor Orbán, samt præsidentkandidaten Marine Le Pen i Frankrig - ville præge EU de næste fem år, skriver Børsen. Der blev både talt om en ny supergruppe på Europa-Parlamentets yderste højrefløj og at stikke en kæp i hjulet på EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyens, grønne politik. Men efter parlamentets første samling i Strasbourg står det klart, at drømmen om at samle højrefløjen i én gruppe er bristet, samtidigt med at Ursula von der Leyen er blevet genvalgt på grønne mandater med løftet om at videreføre ambitionerne fra sin såkaldte Green Deal de næste fem år. Anders Vistisen, der repræsenterer Dansk Folkeparti i EU-Parlamentet, mener dog, at det er for tidligt at afskrive højrefløjen som en magtfaktor i EU-Parlamentet. “De andre partier er bange for vores fremmarch og korrigerer deres linje mod os. Det er f.eks. EPP og dele af Renew, der er bange for at miste endnu flere vælgere til os. Så ja, selvfølgelig får vi indflydelse, men den er indirekte,” siger han. Anders Vistisen er blevet medlem af den nye politiske familie på den yderste højrefløj, Patrioter for Europa, der er parlamentets tredjestørste med 84 medlemmer. “Det, der forener os, er, at EU ikke skal være Europas forenede stater, men Europas suveræne nationers samarbejde. Det er en modstand mod den ukontrollerede masseindvandring og den økonomiske politik i EU. Særligt Green Deal (EU's grønne pagt, red.), men også den generelle overbureaukratiske indstilling til regulering,” siger Vistisen, der er det eneste danske medlem af gruppen. Den ene drivkraft bag de nye patrioter er Ungarns Orbán, men Vistisen afviser, at Orbáns syn på krigen i Ukraine vil blive afspejlet i Patrioter for Europas politik. “Ungarerne ved udmærket godt, at de er et mindretal i gruppen, når det kommer til den udenrigspolitik, man fører i Ungarn. Vi fordømmer Ruslands aggression og støtter Ukraines territoriale integritet. Og vi støtter klart, at medlemsstaterne giver alle de våben og humanitær bistand til Ukraine, som de vil,” siger han.
Kilde: Børsen, s. 15
Andre EU-historier
Finansielle anliggender: ECB: September er mere belejlig
ECB-næstformand, Luis de Guindos, finder september mere belejlig til at træffe en afgørelse om pengepolitikken, hvor centralbanken både har friske nøgletal og ligeså friske prognoser for økonomien i hånden, skriver Børsen. I juli valgte ECB at fastholde sin indskudsrente i 3,75 pct., efter at centralbanken i juni for første gang i længere tid sænkede renten. ECB-topchef Christine Lagarde fortalte i sidste uge i forbindelse med rentemødet i juli, at rentebeslutningen for september er “vidt åben”. Markedet forventer i øjeblikket op til yderligere to rentenedsættelser fra ECB i år, men kilder tæt på ECB's beslutningstagere fortæller dog til Bloomberg News, at det i stigende grad virker urealistisk med lempelser i dette omfang.
Kilde: Børsen, s. 15
Konkurrence: Foreninger går sammen om klage over Fifas kalender
European Leagues og Fifpro Europe vil have EU-Kommissionen til at tage stilling til en klage over det Internationale Fodboldforbund (Fifa), skriver flere aviser. I en pressemeddelelse fra sammenslutningen af europæiske topligaer, European Leagues, og den europæiske spillerforening, Fifpro Europe, lyder det, at Fifa har presset den internationale kalender for hårdt og lytter desuden ikke til hverken spillere eller ligaer. De mener, at Fifas ageren er et brud på EU's love om fri konkurrence, og det skal EU-Kommissionen forholde sig til. Den nye klage vil køre parallelt med den sag, hvor spillerforeningerne i England, Frankrig og Italien samt Fifpro Europe i juni tog initiativ til at få undersøgt, om Fifas udvidede klub-VM med 48 hold er i strid med EU's love, da turneringen ikke giver spillerne tilstrækkelig ferie. Fifa har været hurtigt ude med et modsvar på det sociale medie X, hvor Fifa påpeger, at kampkalenderen er enstemmigt vedtaget af Fifa Council, som består af repræsentanter fra bl.a. Europa, efter at Fifpro og ligaforeninger har været med på råd. "Nogle ligaer i Europa, som selv er både regulatorer og turneringsarrangører, agerer ud fra kommerciel egeninteresse, hykleri og uden hensyntagen til andre i verden. Disse ligaer foretrækker åbenbart en kalender fyldt med venskabskampe og sommerturnéer, som ofte medfører omfattende globale rejser. Som kontrast hertil må Fifa beskytte fodboldens overordnede interesser i hele verden, inklusive beskyttelse af spillerne overalt og på alle niveauer," skriver Fifa.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Berlingske, s. 13; Ekstra Bladet, s. 12
Sikkerhedspolitik: Udtalelse fra FN-domstol sætter dansk våbeneksport til Israel under pres
Fredag fastslog FN's højeste domstol ICJ, at alle lande har en forpligtelse til ikke at understøtte Israels ulovlige besættelse af palæstinensisk territorium og det kan få konsekvenser for eksporten af militært udstyr, skriver Information. I ICJ's vejledende udtalelse står der, at Israels besættelse af palæstinensisk territorium er ulovlig og derfor er det forbudt for andre lande at bidrage til at opretholde den. Formelt set er ICJ's udtalelse ikke bindende, men Jacques Hartmann, der er professor i international ret ved University of Dundee i Storbritannien og tidligere jurist i det danske udenrigsministerium, påpeger, at i praksis vil Danmark ikke desto mindre være nødt til at følge den. "De regler, udtalelsen er baseret på, er juridisk bindende. Og nu har den førende folkeretlige domstol altså sagt, at det skal fortolkes sådan her," siger han. I EU's fælles regler for våbeneksport er der et lignende princip, der sætter grænsen ved en "klar risiko" for, at udstyret "kan" blive brugt til alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret eller til at "gøre et territorialkrav gældende med magt". "Jeg havde allerede svært ved at se, hvordan den våbeneksport, Danmark gennemfører, kan være i overensstemmelse med reglerne. Og nu tilføjer domstolens udtalelse yderligere nogle elementer til vægtskålen," siger Marc Schack, lektor i folkeret ved Københavns Universitet. Udenrigsministeriet skriver i en kommentar, at man "har noteret, at Den Internationale Domstol har afgivet en rådgivende udtalelse om ulovligheden af den israelske besættelse af de palæstinensiske områder". "Vi vil nu nærlæse udtalelsens indhold. Danmark støtter op om ICJ som FN's primære juridiske organ,” skriver ministeriet.
Kilde: Information, s. 1,4-5
Institutionelle anliggender: Fornemmelsen for folket
Information skriver blandt andet i sin leder: "Ingen kan klandre Morten Messerschmidt for ikke at sætte sit præg på Dansk Folkeparti. Af alle nyere partiledere på Christiansborg er han uden tvivl den, der har ændret sit parti mest. [...] Morten Messerschmidts analyse må være, at der er brug for tydelig opposition i dansk politik. At du bedst taler til folket ved at tale midten, eliten, imod og være på tværs. Man kan godt forstå, hvor tanken kommer fra. Meningsmålinger fra de seneste halvandet år, resultaterne fra valget til Europa-Parlamentet og generelle vælgerundersøgelser viser, at danskerne ikke bryder sig om den ikkeideologiske, teknokratiske tilgang, som SVM ihærdigt holder fast i inde på midten. De vil have partier med klare værdier. Så Messerschmidt er gået all in. Med spidskandidat Anders Vistisen i spidsen har man som det eneste parti ført en kompromisløs anti-EU-kampagne, som alle andre i Folketinget ellers har forladt efter Brexit. [...] I sidste ende har Morten Messerschmidt det problem, at han appellerer til en vælgergruppe, der ikke findes i særligt stort antal i Danmark lige nu. Mens Messerschmidt står og råber op om mexicanerhatte på Københavns Universitet og råddenskab i EU, er danskerne mere bange for dårlig velfærd og russisk invasion. Godt nok er det lykkedes Messerschmidt at gøre Dansk Folkeparti til Folketingets eneste rigtige protestparti. Men for nu står han bare ude på fløjen og råber sammen med en meget lille gruppe antiwoke, ultranationalkonservative danskere."
Kilde: Information, s. 20
Klima: Søndag blev den varmeste dag nogensinde
Søndag blev den globale gennemsnitstemperatur den højeste nogensinde registreret hos EU's klimatjeneste, Copernicus, skriver Berlingske og Jyllands-Posten. I begyndelsen af juli oplyste Copernicus desuden, at juni var den varmeste måned, der nogensinde er blevet målt på verdensplan og hver eneste af de seneste 13 måneder har slået sin egen varmerekord. "Det her er ikke blot en statistisk afvigelse. Det er med til at fremhæve et stort og vedvarende skift i vores klima. Selv hvis lige præcis denne ekstreme periode stopper på et tidspunkt, kommer vi til at se, at flere rekorder bliver slået, i takt med at klimaet bliver varmere," sagde Carlo Buontempo, direktør i Copernicus i begyndelsen af juli.
Kilder: Berlingske, s. 9; Jyllands-Posten, s. 9
Udenrigspolitik: Hamas indgår en aftale om at samarbejde med flere palæstinensiske grupper
De palæstinensiske fraktioner Hamas og Fatah har underskrevet en erklæring i den kinesiske hovedstad, Beijing, om at afslutte deres årelange splittelse, skriver Berlingske. Ifølge den kinesiske statslige tv-station CCTV er grupperne blevet enige om at "afslutte splittelsen og styrke den palæstinensiske enhed", hvor også 12 andre palæstinensiske organisationer har skrevet under. De palæstinensiske grupper mødtes i Beijing ni måneder efter at Hamas angreb Israel 7. oktober sidste år, hvor krigen har kostet adskillelige menneskeliv - de fleste civile. Mødet blev afholdt, mens internationale mæglere forsøger at nå frem til en våbenhvileaftale for Gaza og den seneste udmelding fra USAs udenrigsminister, Antony Blinken, er, at en våbenhvile i Gazastriben og frigivelse af de gidsler, som Hamas tog, er inden for rækkevidde. USA, der er Israels vigtigste støtte, har forsøgt at forestille sig scenarier for, hvordan Hamas-kontrollerede Gaza skal styres, når krigen er slut. Hverken Israel eller USA vil godkende en plan for efterkrigstiden, der omfatter Hamas, som er på USAs og EUs terrorlister. Kina har forsøgt at spille en mæglerrolle i konflikten, hvor landet historisk set har sympatiseret med den palæstinensiske sag og har - ligesom blandt andre USA og EU - støttet en tostatsløsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt.
Kilde: Berlingske, s. 5
Handel: Trumps travle højesteretsdommere kan ramme danske virksomheder
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Donald Trump kan være glad for de højesteretsdommere, han fik udnævnt, da han sad på magten. Hele tre af slagsen blev det til i de fire år. Dermed er der et solidt konservativt flertal på seks ud af de ni dommere. De er ikke konservative i den klassiske amerikanske forstand. De ligger langt ude på højrefløjen i en lang række vigtige spørgsmål. [...] Det nye flertal på seks dommere mener, at centraladministrationen har haft alt for stor fortolkningsret. [...] Højesteret har besluttet, at det nu skal være domstolene, der fortolker, hvad det egentlig er, Kongressen har til hensigt i sine love. Det kan der komme meget forskellige afgørelser ud af fra domstol til domstol og dommer til dommer. Ikke mindst, fordi domstolene er blevet meget mere politiske de seneste årtier. Hvilket er præcis, hvorfor højesteret tilbage i 1984 traf beslutningen om, at det er centraladministrationen, der skulle have denne magt. [...] Akkurat som i EU, så er det en fordel, at der er fælles regler og standarder på tværs af grænserne. Og samtidig er der generel enighed om, at dommen betyder et væld af retssager til eksisterende og kommende regulering, hvilket dels skaber større usikkerhed, og dels favoriserer de virksomheder, der har de dybeste lommer til at føre retssagerne. Det kan ende med at betyde, at USA ikke længere er et sammenhængende, homogent marked. Det vil forøge de administrative byrder for virksomhederne og reducere stordriftsfordele. [...] USA bevæger sig i disse år i præcis modsat retning af EU, hvor der hele tiden arbejdes på at gøre det indre marked mere effektivt og skabe flere tværgående standarder. Det vil gøre EU mere konkurrencedygtigt. Og USA mindre. Det kan godt være, at konservative ser det som en sejr, at Washington bliver afmonteret som en magtfaktor. Men prisen kan blive høj. De eneste sikre vindere ser lige nu ud til at blive USAs millioner af advokater, der får mange flere retssager at lege med. Så ved vi, at taberne bliver de amerikanske forbrugere."
Kilde: Berlingske, s. 2-3
Det digitale indre marked: Google dropper planer om at fjerne cookier fra Chrome
Trods masser af store ord gennem de seneste år vil Google alligevel ikke spærre for de cookier, hvorigennem annoncører indsamler oplysninger om brugerne fra deres internetbrowser, skriver Berlingske. EUs opstrammede databeskyttelseslovgivning (kendt under den engelske forkortelse GDPR) kræver allerede, at europæere skal kunne beslutte på et oplyst grundlag, om de vil sige ja eller nej til cookier, men det kan ikke altid lade sig gøre at undgå. Verdens mest anvendte internetbrowser er Googles Chrome og Google har gennem længere tid arbejdet på at erstatte cookier med en ny form for dataindsamling, som ville beskytte folks privatliv bedre. Men Googles tilgang, Privacy Sandbox, har fået stor kritik og den britiske Competition and Markets Authority (CMA) beskrev løsningen som "dybt fejlbehæftet". Google har efterfølgende givet op og Googles ansvarlige for Privacy Sandbox, Anthony Chavez, skriver i et blogindlæg: "I stedet for at afskaffe tredjepartscookier vil vi indføre en ny oplevelse i Chrome, der giver folk mulighed for at træffe et informeret valg, der gælder på tværs af deres færd på nettet, og de vil være i stand til at justere det valg til enhver tid.” CMA har udbedt sig kommentarer til Googles nye tiltag frem til 12. august.
Kilde: Berlingske, s. 6-7
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 24. juli 2024
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark