EU i dagens aviser onsdag den 24. maj 2023

Tophistorier

Græsk kystvagt sejlede migranter ud på åbent hav og efterlod dem hjælpeløse
Migranter på øen Lesbos blev indfanget af maskerede mænd, sejlet mod Tyrkiet og efterladt på åbent hav i en redningsflåde uden motor. Det skriver Politiken. De maskerede mænd fik hjælp af den græske kystvagt. Migranterne fik også stjålet deres ejendele. Hele forløbet er blevet fanget på video af en aktivist, som har delt videoen med New York Times. Den græske regering har ikke svaret på forespørgsler om en kommentar. Tidligere har regeringen benægtet at behandle asylansøgere forkert, men pointeret, at Grækenland har en urimelig stor byrde med at håndtere migration ind i Europa. Denne sidste nye video af overgreb mod migranter er kompromitterende dokumentation af græske myndigheders brud på folkeretten og EU-regler i deres behandling af asylansøgere. Tre topembedsmænd fra EU-Kommissionen har fået forevist videoen af New York Times. Kommissionen har i en skriftlig kommentar efterfølgende udtalt, at man er "bekymret over optagelserne," og at man vil drøfte sagen med de græske myndigheder. Anita Hipper, EU-Kommissionens talsmand vedrørende migration siger, at grækerne "skal fuldt ud respektere de forpligtelser, der følger af EU's asylregler og folkeretten, herunder sikre adgang til asylansøgning," Siden der i 2015 og 2016 ankom mere end en million flygtninge til Europa fra b.la. Syrien og Irak, har Grækenland og EU har ført en strammere kurs over for migranter. I Polen, Italien og Litauen har man for nylig indført lovændringer, der gør det nemmere at afvise migranter og straffe folk, som ulovligt hjælper dem. "Mine tjenester har sendt en formel anmodning til de græske myndigheder om, at denne hændelse undersøges fuldstændigt og uafhængigt," skriver Ylva Johansson, EU-kommissær for indenrigsanliggender, på Twitter. Hun tilføjer, at "Europa-Kommissionen er parat til at tage formelle skridt, hvis det er relevant." New York Times skriver, at fartøjet fra kystvagten, som transporterede migranterne tilbage på åbent hav, primært er betalt af EU. Avisen skriver, at det kan føre til en EU-undersøgelse af sagen. EU-Kommissionen nægter at bekræfte, om dette er tilfældet.

Ekstra Bladet skriver, at EU tidligere har advaret Grækenland mod brug af "voldelige og ulovlige" aktioner ved landets grænser. I en EU-rapport fra 2022 fremgår det, at Frontex, EU’s grænseagentur, har deltaget i mørklægningen af push backs af migranter.
Politiken, s. 6; Ekstra Bladet, s. 25 (24.05.2023)

Prioriterede historier

Solo-U-Løkke: Intern kritik
Interne røster i regeringen siger, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), er ved at udvikle sig til et problem, fordi han gør og siger, hvad der passer ham. Det skriver Ekstra Bladet. "Vi frygter, at han igen er ude i sit ærinde med at ville afskaffe folkepensionen på sigt. Men det er slet ikke regeringens politik. Han skal altså til at slappe helt af," siger et centralt medlem af Socialdemokratiets folketingsgruppe, som ønsker at være anonym. Der er også utilfredshed med Lars Løkkes nylig udmeldte plan om at gøre op med princippet om vetoret for medlemsstater i EU. Især fordi ideerne ikke er drøftet til bunds i regeringen, er Løkkes politiske enegang problematisk, siger Socialdemokratiet. Henrik Møller (S), EU-ordfører, siger til Ekstra Bladet, at Løkke Rasmussen ikke har kaldt ham til møde, men opfordrer udenrigsministeren til at sende mødeinvitationer ud. "Vi har ikke lagt os fast på, at vi synes, det er en god ide med flertalsafgørelser. Så vi er åbne over for at diskutere det, men vi tror ikke på en traktatændring. Den skepsis danskerne har til EU, gør, at det bliver svært." Også Venstres EU-ordfører, Kim Valentin, siger han ikke har været inviteret til møder af Løkke Rasmussen for at drøfte EU-politik. "Hvis Lars Løkke ønsker at gøre det (opgør med vetoretten, red.) til en del af forhandlingerne om en ny europapolitisk aftale, så skulle han måske begynde med at invitere ordførerne fra de to andre regeringspartier til et møde. Det er vel det rigtige sted at starte. Men indtil videre er jeg ikke blevet inviteret til noget møde om det," siger Kim Valentin. Lars Løkke Rasmussen ønsker ikke at kommentere på kritikken af ham.

I en klumme i Ekstra Bladet skriver politisk kommentator Hans Engel, blandt andet: "Hidtil har den øvrige regering affundet sig med, at de tre partiledere i regeringen i princippet kan gå ind på alle politikområder. Det har de i modsætning til andre ministre ret til. De behøver ikke holde sig til deres egne fagministerier, men kan blande sig bredere. Problemet er bare, at Løkke gør det vedholdende og konstant. [...] Det er begyndt at irritere flere af andre ministre og ordførere. Især når Løkke går uden for den vedtagne tekst og kører med sine egne forslag uden politisk rygdækning fra en samlet regering, eller han går i byen, før regeringen har afgjort sin stilling. [...] Løkke har været meget hurtig til at foreslå vetoretten i EU afskaffet. Det forslag kører han også solo med. [...] Løkke har omkring Ukraine hele tiden været på forkant. Han havde stort set foræret de nye franske Caesar-artilleripjecer til Ukraine direkte fra den franske fabrik, før det blev regeringens officielle politik. Og før forsvarsminister Ellemann havde åbnet munden. Det samme gælder F-16-flynene, hvor Løkke også hele tiden har været banelængder foran den øvrige regering, når det gælder afskibning til Ukraine. Det samme kan siges om grænsekontrollen, som han ikke kunne få afviklet hurtigt nok. [...] Indtil videre har Mette Frederiksen og Løkke ikke haft nogen synlige sammenstød. Løkke forsøger at være diskret, selv når han får understreget, at planen om et dansk udrejsecenter i Rwanda ikke var et projekt, der var groet i hans have. Nu er han til gengæld tilfreds med, det hele er endt med, at Rwanda skal være et fælles EU-projekt. Indtil videre har de tre regeringspartier været ret gode til at holde sammen. Det samme gælder ministerholdet. Men Løkkes konstante behov for at komme med udspil og planer, som enten ikke er afhandlet færdigt internt i regeringen, eller som vedrører andre fagområder, er på vej til at blive et irritationsmoment, som slider på sammenholdet."

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad har Per Stig Møller, forhenværende konservativ udenrigsminister til gengæld ros for Lars Løkke Rasmussens ageren som udenrigsminister. Han skriver blandt andet: "Hvis det er ”storskrydende” at være aktiv, skal man stikke piben ind. Og det gør Løkke Rasmussen da glædeligvis slet ikke. Jeg kan med glæde konstatere, at Løkke Rasmussen baserer sin udenrigspolitik på ”pragmatisk idealisme”. Det var præcis, hvad jeg gjorde, og jeg forklarede i bogen ”Udenrigsminister i krig og fred” (2017), at ”udenrigspolitikken må hvile på ”pragmatisk idealisme”. [...] Jeg er glad for at se, at Løkke Rasmussen fortsætter denne linje, ligesom jeg er glad for at se, at han fortsætter den Kaukasuspolitik, vi grundlagde med henblik på at rykke Kaukasus længere mod EU og længere fra Rusland, fordi vi forudså, at Rusland meget vel kunne blive revanchistisk. Vi flyttede derfor midler fra støtten til Rusland til støtte for Georgien, som han nu har indviet en ambassade i. Godt. Løkke Rasmussen påpeger i den forbindelse, at gråzoner er farlige for sikkerheden i et område. Netop derfor gik vi ind for optagelsen af Ukraine og Georgien i Nato, og allerede i 2002 anbefalede jeg at give Ukraine et EU-perspektiv, men stod ret alene med det. Den nye regerings faste støtte til Ukraine kan naturligvis kun glæde mig. [...] Jeg er godt tilfreds med Løkkes strategi og har meget svært ved at se, hvori den adskiller sig fra den, vi førte i VK-regeringen."
Ekstra Bladet, s. 6-7, 8-9 (24.05.2023)

Minister kalder til “frihedskamp” mod kunstig intelligens
Danske medier skriver blandt andet følgende om AI:AI-teknologi kan blive en uvurderlig hjælp, men kan også risikere at udvikle sig til en konkret trussel mod demokrati og børns helbred, mener digitaliseringsminister Marie Bjerre (V). Det skriver Berlingske. "Vi må ikke komme et sted hen, hvor kunstig intelligens tager friheden fra os. Hvis vi lever i hver vores datastyrede boble, hvor kunstig intelligens bestemmer, hvad vi skal se, tager vi så frie og oplyste valg? Det gør vi jo ikke," siger Marie Bjerre, som kalder AI for "vanvittigt provokerende," og hun mener, at der er brug for hegnspæle for at holde styr på teknologien. "I allerhøjeste grad. Vi bliver nødt til at sætte nogle rammer for, hvad vi tillader kunstig intelligens at gøre. Hvor skal vi bruge det? Og hvor skal vi forbyde det eller opsætte nogle stramme krav?" siger ministeren. Marie Bjerre ved godt, at Danmarks muskler ikke alene er stærke nok til at holde styr på Silicon Valleys tech-giganter. Men alligevel advarede hun for nylig via Twitter om, at hvis tech-giganter ikke udvikler på en ansvarlig måde, så "rammer reguleringshammeren" hårdt. "Man stikker danskerne blår i øjnene, hvis man siger, at vi kan regulere kunstig intelligens herhjemme. Vi er for små, så får vi aldrig løst de grundlæggende problemer," forklarer Marie Bjerre, som derfor mener, at EU skal stå for reguleringen af AI. Det er EU allerede i færd med i form af dens AI-pakke. Danmark kan også selv regulere og stille krav til AI og udviklerne bag, mener Marie Bjerre, "Men EU skal løse de grundlæggende problemer, for Danmark er en del af det fælles marked, og det er langt mere slagkraftigt, end hvis vi gør det selv." Marie Bjerre mener ikke, at det går for langsomt med EU’s indførelse af regler for området. "Det er jeg ikke enig i. Vi har ret meget digital EU-regulering, og til august kommer digital services act, som sætter krav til manipulerende algoritmer og har elementer i forhold til beskyttelse af børn."

Musikbranchen er i chok over AI-generede numre, der til forveksling lyder som kendte sangere som f.eks. Drake, Frank Ocean m.fl. Det skriver Berlingske. Teknologien er så avanceret, at selv dedikerede fans har svært ved at høre forskel på den rigtige kunster og den AI-generede musik. Spørgsmålet er, hvem ejer rettighederne til en AI-genereret sang, der til forveksling lyder fuldstændig som en etableret kunstner og hans/hendes værker? Morten Rosenmeier, professor i ophavsret ved Københavns Universitet, forklarer, at teknologien er så ny, at spørgsmålet om ophavsrettigheder endnu ikke er prøvet i retssystemet. Ny EU-lovgivning på området er dog på vej, og det kan bane vejen for tydelige og klare regler på området, forklarer Morten Rosenmeier: "Når de nye EU-regler træder i kraft, kan kunstnerne markere digitalt, at deres musik ikke må bruges af algoritmer til at høste data. Hvis ikke et nummer er markeret med et 'adgang forbudt for algoritmer ‘-skilt, kan kunstig intelligens frit benytte data fra beskyttede værker uden betaling eller tilladelse fra rettighedshaverne."

Jyllands-Posten skriver, at ChapGPT nu selv kan gå på nettet og søge frisk information, som den kan indarbejde i svarene på de spørgsmål den stilles. Chapbotten kan dermed nu f.eks. levere regnskabsoverblik, nyhedsoversigter, eller korte sammendrag af komplicerede begivenheder. Google har ligeledes udgivet en tilføjelse til deres ChapGPT-konkurrent Bard. Med tilføjelsen kan man nu med et enkelt klik eksportere svar til Googles online kontorpakke. F.eks. kan man overføre tal til Google sheets. Bard er tilgængelig i 180 lande, dog ikke i EU. Her vil Google først undersøge, om Bard potentielt kan overtræde EU’s regler for privatliv.
Berlingske, s. 4-5, 8-9; Jyllands-Posten, s. 16 (24.05.2023)

Finansielle anliggender

Flekslånere står til ekstraregning på 27.000 kroner pr. million
Totalkredit holder i denne uge rentetilpasningsauktioner, og realkreditgigantens kunder med treårigt flekslån kan forvente en markant stigning i ydelsen. Det skriver Berlingske. Den årlige ydelse for F3 lån stiger fra 9.240 kroner til 36.120 kroner for et lån på en million kroner. "Der er ikke gode nyheder for boligejere med F3-lån, efter at auktionerne på denne låntype er slut for denne omgang. Har de beholdt deres nuværende lån med tre års rentebinding, så venter der et rentesmæk fra 1. juli, hvor renten stiger til 3,49 procent fra det nuværende minus 0,15 procent," skriver Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit. Den markante stigning i boligrenterne skyldes store renteforhøjelser hos Den Europæiske Centralbank (ECB) og Nationalbanken.
Berlingske, s. 9 (24.05.2023)

Tør Løkke kun tale om EU, eller er han klar til at handle?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Kira Marie Peter-Hansen, chefforhandler, Europa-Parlamentets rapport om bankunionen i 2023, blandt andet: "Otte år er gået, siden den første rapport om dansk deltagelse i EU's bankunion blev fremlagt. Er den nye midterregering klar til at tage stilling, eller nøles der igen? [...] For nylig præsenterede Lars Løkke Rasmussen et bud på en ny udenrigspolitisk strategi for Danmark, hvor et tættere EU-samarbejde var omdrejningspunktet. Lars Løkke lagde både op til udvidelse og et behov for at kigge på EU's beslutningsgange - to pointer, som SF er helt enige i, at vi skal kigge på. Mens begge ønsker, desværre har lange udsigter, kan den danske regering passende vise, med konkrete tiltag her og nu, at vi faktisk mener det, når vi siger, at vi gerne vil knyttes tættere til EU og styrke vores fællesskab. Et sted at starte er at melde Danmark ind i EU's bankunion og herigennem sikre vores finansielle stabilitet og robusthed. To rapporter fra Erhvervsministeriet, én fra 2015 og én fra 2019, har klart konkluderet, at det ville være positivt for Danmark at blive medlem af bankunionen. Lars Løkke sagde også selv tilbage i 2018, at dansk medlemskab af bankunionen kan være med til at forhindre hvidvask og skattesnyd. Med henvisning til udbytteskandalen nævner Løkke sågar, at den europæiske bankunion er en del af svaret. Som forhandler på EU's nye hvidvasklovgivning og chefforhandler for parlamentets årlige rapport om bankunionen kan jeg kun give udenrigsministeren ret. [...] Grundtanken i EU's bankunion er, at banker og kreditinstitutter selv finansierer krisehåndtering, hvilket reducerer risikoen for, at skatteyderne skal redde banker i nød. [...] Ved at tiltræde bankunionen vil Danmark altså både styrke sin egen finansielle stabilitet og det europæiske samarbejde inden for den finansielle sektor. Derudover vil et dansk medlemskab give os langt mere indflydelse på EU-lovgivning, der påvirker vores danske finanssektor. Argumenterne for dansk indtrædelse er klare, og derfor undrer jeg mig også over, at skiftende regeringer i den grad har nølet og undgået at tage stilling til spørgsmålet."
Jyllands-Posten, s. 30 (24.05.2023)

Handel

Giorgia Melonis beslutning kan få afgørende betydning for Europas forhold til Kina
I en analyse i Information skriver Martin Gøttske, avisens Sydeuropa-korrespondent, blandt andet: "Mens stormagtsstriden mellem USA og Kina tager til, og Washington er ivrig for at få sine allierede til at følge en hård kurs over for Beijing, udvikler Italiens fortsatte blåstempling af Kinas silkevejsprojekt sig til en stadig større diplomatisk knast. På den anden side risikerer italienerne at blive lagt i den kinesiske kummefryser, hvis de trækker sig fra præsident Xi Jinpings store udenrigspolitiske prestigeprojekt. Italien er den største vestlige økonomi, der har tilsluttet sig silkevejsprojektet, og mens det er blevet set som en kæmpe politisk sejr for Beijing, vil en italiensk udmeldelse også omvendt blive set af kineserne som en stor ydmygelse. Det vil samtidig være et tilbageslag for Kinas indsats for at udvide samarbejdet med europæiske lande i et forsøg på at skyde en kile ind mellem EU og USA, som står for en stadig mere konfrontatorisk linje over for Beijing. [... ] Landene i EU er splittede om, hvorvidt der skal handles endnu mere med Kina, eller om man i større grad skal kappe båndene til den asiatiske gigant for at undgå økonomisk afhængighed af det autokratiske styre, som anklages for ikke kun aggressivt at styrke sin økonomiske magt, men også sin politiske og strategiske indflydelse. Hvordan beslutningen i Rom falder ud kan være med til at tippe den debat i den ene eller anden retning. [...] Næsten halvdelen af EU's medlemslande har givet deres officielle velsignelse til Kinas silkevejsprojekt. Det gælder blandt andre Ungarn, Grækenland og Polen, men Italien er dog den største skalp for Beijing. [...] EU er fortsat plaget af uenighed om, hvor tæt man skal følge Joe Bidens linje over for Kina, og dermed risikere at lade sig trække helt ind i det, der nærmer sig en koldkrigskonfrontation mellem USA og Kina. Men den europæiske tone over for Kina er de seneste år generelt blevet mere skarp, og EU-ledere har pointeret, at der er behov for en fælles europæisk linje over for et stadig mere lukket, undertrykkende og autokratisk Kina, der mere og mere ses som rival end en partner, især fordi landet forsøger at bruge sin økonomiske magt til at kue europæiske nationer, der sætter sig op mod Beijing. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har advaret om, at Kinas kommunistpartis mål er “en systemisk ændring af den globale verdensorden”, hvor Kina vil være i centrum, og hun har flere gange understreget, at EU-landene bør gøre sig mindre afhængige af de kinesiske forsyningskæder. Hvis Italien ender med at trække sig fra silkevejsprojektet, vil det også være i tråd med Ursula von der Leyens opfordring til “at fjerne risici i Europas forhold til Kina”. Italiens Giorgia Meloni lader da også til at være stærkt opsat på at understrege Roms loyalitet over for USA, NATO og EU. “Jeg har intet politisk ønske om at favorisere en kinesisk ekspansion i Italien eller Europa,” sagde Meloni sidste år, og hendes forsvarsminister har meldt ud, at det er “usandsynligt”, at Italien vil fortsætte med at være del af silkevejsprojektet."
Information, s. 10-11 (24.05.2023)

Klima

Europas uforløste energipotentiale
I en kronik i Børsen skriver Lars Peterson, direktør, Velux, blandt andet: "Gamle og nedslidte bygninger i Danmark og Europa udgør en kompleks udfordring for såvel økonomien som den grønne omstilling: Europas bygninger tegner sig for 40 pct. af energiforbruget og mere end en tredjedel af CO2-udledningen. Samtidig har energikrisen sat sit aftryk på europæiske familiers rådighedsbeløb, og for mange er det blevet sværere at få råd til at energieffektivisere på egen hånd. [...] Heldigvis bliver der om ganske kort tid taget skridt mod at finde en løsning. En løsning, som potentielt også kan give et markant rygstød til dansk eksport. Det sker i form af de kommende forhandlinger om bygningsdirektivet. Selvom det til tider kan være svært at blive begejstret over et EU-direktiv, er der her tale om et af de mest ambitiøse og vidtrækkende tiltag inden for energieffektivitet. Millioner af bygninger står til at skulle opgraderes over det kommende årti. [... ] Direktivet rummer attraktive muligheder for dansk økonomi og eksport, da danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at producere den grønne teknologi, der skal til for at løfte Europas bygningsmasse. Faktisk står energibesparende produkter for godt 40 pct. af den samlede eksport af energiteknologi i Danmark. Vi kan samtidig skabe tusindvis af job - 18.000 i Europa for hver milliard euro investeret i energieffektivitet, viser tal fra tænketanken Buildings Performance Institute Europe. [...] Et vigtigt element i bygningsdirektivet er forhandlingerne om en række nye energistandarder, der får stor betydning for danskernes og europæernes boligsituation. De skal nemlig forsøge at rette op på de mindst energieffektive bygninger, hvilket kan gøre et betydeligt indhug i EU's samlede udledning af drivhusgasser frem mod 2030. Energirenoveringer giver dertil en lavere energiregning for den enkelte - alene for danske boligejere vil energistandarderne samlet set kunne medføre en årlig besparelse på et tocifret milliardbeløb, viser beregninger fra Synergi, der arbejder for, at Danmark reducerer sit energispild. [...] Fører forhandlingerne om EU's bygningsdirektiv til en ambitiøs aftale, vil det medføre et markant løft til dansk eksport af grøn teknologi. Ikke mindst pga. EU's genopretningsplan, der blev indført som led i en bredere reaktion på corona-pandemien. Den stiller mere end 700 mia. euro til rådighed for medlemslandene, hvoraf mindst 37 pct. skal afsættes til klimatiltag. Med andre ord kan bygningsdirektivet betyde en massiv efterspørgsel på energibesparende produkter over hele Europa, da EU's genopretningsplan stiller midlerne til rådighed. [...] Set fra min stol haster det med at indføre tilstrækkelige ambitiøse mål for, hvordan vi kan løfte bygningsmassen væk fra bunden af energimærkeskalaen, hvor energiforbruget er ca. ti gange højere end i toppen. Det glædelige er, at energirenovering kan igangsættes med relativt kort aftræk: ofte uger og måneder, og meget kan nås inden den kommende vinter, hvis vi kommer i gang nu. Det kræver dog målrettet lovgivning at få forløst potentialet, viser studier fra det Internationale Energiagentur. Derfor er der fra dansk side al grund til at arbejde for et ambitiøst bygningsdirektiv."
Børsen, s. 34-35 (24.05.2023)

Gigantisk brintfabrik i Avedøre er mindst to år forsinket
Tirsdag blev et folketingsflertal enige om principperne for at etablere brintledninger i Danmark. Men når det gælder brintudvinding og udnyttelse, så er ingen af de store brintprojekter, annonceretindenfor de sidste fire år, endnu kommet i gang. Det skyldes blandt andet langsommelige processer i EU. Det skriver Berlingske. Blandt andet er Green Fuels for Denmark projektet ved Avedøreværket endnu ikke påbegyndt. Projektet, der er et samarbejde mellem Ørsted og en gruppe store danske virksomheder, blev offentliggjort for tre år siden. Planen var ellers, at Green Fuels for Denmark skulle levere grøn bring og e-brændstoffer til skibsfart, flyfarten og anden tung transport fra 2023 og frem. "Når det gælder første fase af Green Fuels for Denmark på ti megawatt, er det ikke teknologien, der er problemet. Her skyldes forsinkelsen først og fremmest, at EU har skullet bruge betydelig længere tid end forventet på dels at blive enig om en definition af grøn brint, dels har brugt lang til på at godkende et tilskud til projektet," forklarer Anders Nordstrøm, chief operating officer og direktør for Ørsted P2X. Green Fuels for Denmark er udpeget til at være "Important Project for Common European interest" (IPCEI). I den forbindelse er projektet bevilliget 600 millioner kroner til etableringen af projektets første faser. Planen med IPCEI er at europæiske virksomheder, der hurtigt går i gang med at etablere grønt brintproduktion skal have en genvej til tilskud. "Siden vi meldte os ind i kampen om IPCEI-midlerne, har vi haft en voldsom inflation, og råvarepriserne er steget. Derfor står vi i en situation, hvor vi har brug for at genbesøge projekterne. Vores oplæg er, at vi skal sætte os ned i Danmark og Europa og genoverveje risikoafdækning, og om der kan være brug for støtte til nogle af projekterne," forklarer Anders Nordstrøm og fortsætter: "Det var jo tænkt som en proces, som i et snuptag skulle gøre det muligt at bringe nogle projekter til investeringsbeslutning og blive bygget. Men det har vist sig at være en forholdsvis lang proces i forhold til at få de projekter godkendt i EU i forhold til statsstøtteregler, og først, da det var på plads, kunne vi sammen med Erhvervsstyrelsen aftale rammerne for støtten. Så vi fik først den endelige godkendelse i december sidste år." Tejs Laust Jensen, direktør i brancheforeningen Brintindustrien i Danmark efterlyser mere håndfaste og strategiske, politiske beslutninger om finansiering og etablering af brintinfrastrukturen. Han oplever, at etableringen af brintprojekter i Danmark og Europa går "langsommere, end vi havde håbet." Blandt andet er EU-regler og langsommelige EU-godkendelse af statstilskud nogle af årsagerne til, at det går langsomt, mener Tejs Laust Jensen. Tejs Laust Jensen peger også på, at amerikanske tiltag på området kan betyde forsinkelser, når det gælder levering af teknologi til anlæg såvel som investeringer i den europæiske brintindustri: "Allerede tre måneder efter at Inflation Reduction Act var vedtaget, kunne vi tydeligt mærke, at investorerne vendte blikket mod USA. Investeringsbeslutninger i Danmark og Europa blev forsinkede. Investorerne stoppede op og genovervejede, om de nu også skulle investere i et europæisk projekt eller vælge et i USA i stedet."
Berlingske, s. 8-9 (24.05.2023)

Havvind skal sikre Europas energi. Men udbygningen virker lammet
Udbygningen af havvind i Europa synes at være gået i stå. Det skriver Information. Bestillingen af nye vindturbiner til det europæiske marked faldt kraftigt i 2022, og investeringer på området er under sektorens egne mål og markant under de 30 gigawatt, som EU’s klimamål for 2030 kræver. "2022 var virkelig ikke et godt år for havvind, og jeg er bekymret for tempoet for udbygningen," udtaler Ørsteds europæiske direktør Rasmus Errboe, som dog ser lys forude: "Men nu ser vi, at der virkelig er ved at komme volumen på markedet i Europa. Der vil i de næste 24 måneder blive udbudt cirka 40 gigawatt havvind på tværs af lande som Danmark, Storbritannien, Norge, Holland - hvilket skal ses op mod en estimeret installeret kapacitet på 30 gigawatt globalt. Vi står i mine øjne lige foran et fundamentalt skifte. Så derfor er jeg i sidste ende mere optimist end pessimist." Lena Kitzing, leder af afdelingen for Society, Markets and Policy ved DTU´s Wind Energy Systems Division peger på udbudsregler, bureaukrati og fælleseuropæiske standarder som nogle af de udfordringer, som er med til at bremse udbygningen af havvind. "Indtil videre er der groft sagt kun lavet simple projekter, altså en vindpark og et kabel, som er knyttet til ét marked. Når vi skalerer op i så mange gigawatt, og når parkerne skal forbindes med hinanden og forskellige markeder, så bliver det er mere kompliceret regnestykke," siger Lena Kitzing, som mener, at for at lykkes, så kræver det stærk europæisk regulering, koordinering og et europæisk strømmarked med færre flaskehalse. "I de hidtidige projekter er costs og benefits blevet delt ud fra bilaterale aftaler, men med så mange spillere kan enigheden tage lang tid. Vi skal derfor have blik for alle forsyningskæderne og hele energisystemet, mens vi opbygger det," uddyber Lena Kitzing.
Information, s. 1-13 (24.05.2023)

Morten Helveg: EU's energivagthund er en puddel. Der er brug for en rottweiler
Europaparlamentariker Morten Helveg Petersen (R) kalder Acer, som har til opgave at overvåge EU’s energimarkeder for håbløst underbemandet. Analyser bakker Helvegs udsagn op, og det forventes nu, at Acer tilføres flere midler af EU. Det skriver Jyllands-Posten. Morten Helveg Petersen er EU-Parlamentets næstformand i udvalget for Industri, Forskning og Energi. "Det er sindssygt relevant med overvågning af energimarkedet. Vi har brug for en stærk vagthund, og det synes jeg, Acer skal være," siger Morten Helveg Petersen, som sammenligner Acer i sin nuværende opsætning med en puddelhund. Og i virkeligheden er der brug for en rottweiler, mener Morten Helveg, som henviser til artikler, hvor Acer selv udtrykker bekymring over et stigende antal mistænkelige og muligvis ulovlige transaktioner, hvor energihandlere handler energi med sig selv. EU er i disse uger ved at vedtage en række udvidelser af Acers beføjelser, i et forsøg på at opnå bedre kontrol over energimarkedet. Samtidig lægger EU op til en udvidelse af Acers budget. "Indtil nu er det rendt ind i det sædvanlige, nemlig at medlemslandene er meget varsomme med at afgive øgede beføjelser til noget fælles europæisk. Med det der skete i Ukraine, er der en opmærksomhed på dette som aldrig før, så jeg forventer en anden og mere positiv tilgang til Acer," siger Morten Helveg Petersen.
Jyllands-Posten, s. 14 (24.05.2023)

Landbrug

Opdel nye afgifter til landbruget i to
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jette Bredahl Jacobsen, professor, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, og Berit Hasler, professor, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, blandt andet: "Et politisk flertal har aftalt at indføre en drivhusgasafgift på landbruget, og til efteråret vil et ekspertudvalg komme med bud på, hvordan det kan gøres. En bekymring er, at en drivhusgasafgift på landbruget vil tage resurser fra de landbrugere, der skal gennemføre den grønne omstilling, og at det kan føre til tab og fallitter i landbruget og tab for landbrugets långivere. Hensynet til disse bekymringer taler for at begrænse drivhusgasafgiftens økonomiske belastning gennem en reduceret afgiftssats i forhold til drivhusgasafgiften i andre dele af samfundet. Omvendt taler Klimarådet, De Økonomiske Råd (DØR) og andre for en afgiftssats svarende til den i resten af samfundet - for at give landbruget de samme incitamenter til en omkostningseffektiv klimaomstilling som i resten af samfundet. [...] Men det er klart, som Klimarådets analyse tidligere på året også har vist, at det vil føre til en økonomisk belastning af landbruget. Spørgsmålet er derfor, om det er muligt at forene hensynet til tilstrækkelige incitamenter og hensynet til at begrænse den økonomiske belastning. Det er det, hvis man er villig til at åbne statskassen. [...] Er der et politisk ønske om en så stor rabat, at klimavenlige landbrugere skal have udbetalt negativ afgift, kan dette formodentligt gøres uden at komme i konflikt med EU's statsstøtteregler ved at finansiere rabatten over EU's hektartilskud. En lang periode med afgiftsrabat betyder ligeledes en mindre økonomisk belastning af landbruget, men også at det bliver dyrere for resten af samfundet at nå de klimapolitiske målsætninger."
Jyllands-Posten, s. 31 (24.05.2023)

Sikkerhedspolitik

"Historisk" dansk indtræden i EU's fælles forsvar kan styrke nordisk dimension
Det glæder både det svenske EU- formandskab og EU’s udenrigschef, at Danmark nu fuldbyrder sit medlemskab ved at træde ind i projekter om forsvarsindustri og EU’s militære udvikling. Det skriver Altinget, tirsdag. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kaldte det en "historisk dag", da han tirsdag for første gang deltog i et møde i styrelsen for Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA). Ved en folkeafstemning sidste år, sagde danskerne ja til et EU-forsvar, og ja til at Danmark melder sig ind i Pesco, det europæiske samarbejde om militære udviklings- og forskningsprojekter. "Danmark vil gøre vores forsvarsinitiativer stærkere på et tidspunkt, hvor det er afgørende at styrke vores kapacitet og handlekraft på forsvarsområdet," udtalte EU-udenrigschef Josep Borrell i forbindelse med, at han mødtes med Troels Lund Poulsen tirsdag. Pål Johnson, Sveriges forsvarsminister mener, at Danmarks tiltrædelse giver håb om en stærkere nordisk dimension omkring europæisk sikkerhed: "Det, vi ser nu, er konsekvenser af krigen i Ukraine. Dels et fuldgyldigt finsk Nato-medlemskab, og at Sverige er på vej ind i Nato, men også at Danmark nu er fuldt integreret i EU's sikkerheds- og forsvarspolitik," siger den svenske forsvarsminister.
Altinget, tirsdag (24.05.2023)

EU lovede Ukraine en million artillerigranater, og nu er 220.000 på plads
Der er efter en sløv start begyndt at komme gang i EU’s lovede levering af 1 million artillerigranater. Således er der nu blevet leveret 220.000 granater, skriver Jyllands-Posten. Den 27. marts vedtog EU’s medlemslande en målsætning om indenfor et år at donere og levere 1 million artillerigranater til Ukraine. Josep Borrell, EU-udenrigschef oplyste tirsdag, at EU-medlemslande nu har leveret 220.000 granater og 1.300 missiler til Ukraines kamp mod russiske besættelsesstyrker. "Det, at vi har sat et antal på, 1 mio. granater, betyder, at det skal opnås. Det er jo pinligt, hvis EU ikke lykkedes med det," udtaler en europæisk topdiplomat med en central rolle i udarbejdelsen af initiativet. Hvis medlemslande ønsker donationen af ammunition til Ukraine fra eksisterende lagre delvist refunderet af EU, så skal denne være doneret og leveret inden udgangen af maj. Den resterende del af de 1 million granater skal herefter leveres af den europæiske våbenindustri via EU-fællesindkøb. I marts lancerede Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA), i fællesskab med 25 lande, et fælles EU-indkøb af ammunition. Også Tyskland og Frankrig arbejder på at opsætte et EU-støttet indkøbssamarbejde med andre lande.
Jyllands-Posten, s. 7 (24.05.2023)

Udenrigspolitik

Danmark med i EU-hvidvask af russisk råolie
I en indsigt i Børsen skriver avisens udenrigsredaktør Hakon Redder, blandt andet: "Opgaven synes umulig. At hvidvaske dybsort, svinende råolie. Men det præcis, hvad bl.a. Indien og Kina gør med Danmark og andre europæiske lande som glade modtagere af hvidvaskede olieprodukter. Fem lande er blevet et “vaskeri” for russisk olie, fastslår den finske tænketank Crea - Centre for Research on Energy and Clean Air. [...] Bundlinjen er, at Rusland nok taber betydelige indtægter på grund af Vestens økonomiske sanktioner, men at det delvist kompenseres af hastigt snurrende “vaskemaskiner” i Kina, Indien, Tyrkiet, Forenede Arabiske Emirater og Singapore - hvor olieraffinaderier i stærkt stigende omfang trækker benzin, diesel og andre produkter ud af den russiske råolie og sælger det meste videre til de lande, der har sanktioneret Rusland. [...] Tværtimod viser tallene fra finske Crea, at de såkaldte prisloftslande - altså EU, Storbritannien, USA og Australien - i voldsom grad har øget importen fra vaskemaskinelandene. “Det er et kæmpe smuthul, der kan underminere effekten af sanktionerne på Rusland,” hedder det fra Crea, der har specialiseret sig i at følge Ruslands indtægtsstrømme efter de omfattede økonomiske sanktioner fra Vesten. [...] Samtidigt viser Creas løbende overvågning af Ruslands eksport af energiprodukter, at EU-landene stadig i betydeligt omfang importerer direkte fra Rusland. I år overgås EU's import af fossil energi fra Rusland kun af Kina. [...] Josep Borrell, EU's øverste ansvarlige for den fælles udenrigspolitik, vil gerne gribe ind: “Hvis diesel eller gasolie kommer ind i Europa og kommer fra Indien og bliver produceret af russisk råolie, så er det helt sikkert en omgåelse af sanktionerne, og medlemslandene må gribe ind,” sagde Borrell i sidste uge til Financial Times (FT). Tager EU nye skridt for at begrænse de russiske energiindtægter? Borrell siger til FT, at “vi må gøre noget, hvis Indien bliver et centrum for raffinering af russisk olie, og de sælger produkterne til os.” Men noget konkret er ikke på bordet."
Børsen, s. 18 (24.05.2023)

Der er lyspunkter i klodens tilstand - men et forventet lyspunkt udeblev
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Mogens Lykketoft, fhv. udenrigsminister og formand for FN´s generalforsamling, blandt andet: "Måske er jeg for optimistisk, når jeg ser en chance for snarlig våbenstilstand i Ukraine, fordi de russiske styrker er svækkede og i uorden, mens ukrainerne med et vældigt arsenal af nye vestlige våben går i offensiven. Jeg tror, at Kina vil engagere sig mere troværdigt i en fredsproces af frygt for et sammenbrud for Putin. Jeg tror også, at stærke kræfter i USA og Europa arbejder for en våbenstilstand, fordi de ikke tør tro, at Ukraines offensiv bliver stærk nok til presse russerne helt ud af Ukraine anno 2014, men frygter, at den seneste offensiv afløses af en ny, årelang skyttegravskrig, der fortsætter død og ødelæggelse i Ukraine. [...] Den globale klimaindsats er stadig utilstrækkelig. Men Europa og USA sætter ny fart på produktion af vedvarende energi, der kan bremse den globale opvarmning og generelt frigøre os fra de despoter med Putin i spidsen, der sidder på størstedelen af klodens olie og gas. EU har skruet tempo for grøn omstilling på, og risikoen for direkte energimangel er nok afværget. USA's ny klimalovgivning (Inflation Reduction Act) med store skattelettelser til virksomheder, der agerer grønt, ser ud til at trække klimaindsatsen i gang med to til fem gange den oprindeligt forudsatte styrke. Kina er verdens ledende producent af grøn energiteknologi og har også øget fokus på den hjemlige indsats. [...] Alt tyder på genvalg til den despotiske og lunefulde Erdogan, der totalt har ensrettet medier og meningsdannelse til sin fordel og i stor stil har fængslet journalister og politiske modstandere. Sejren blev hentet hjem, til trods for at han efter mange år med fremgang nu er ved for fuld fart at køre landets økonomi i sænk. Der kommer næppe en ny chance for udsoning med kurderne, og truslen om ny tyrkisk invasion i Syrien består. Vi må vente endnu en årrække på, at kæmpelandet ved Bosporus atter bliver en stabil partner til Vesten. Alligevel må vi forsøge nye samarbejdsaftaler med Erdogan for at fastholde Tyrkiets position som gatekeeper for folkevandringen mod Europa. Måske er en nøgle, at Europa medfinansierer et tyrkisk bistandsprogram, der skaber reel mulighed for syriske flygtninge til frivilligt at vende hjem med midler til at genopbygge deres ødelagte tilværelse?"
Jyllands-Posten, s. 30 (24.05.2023)

Med Rusland og USA anderswo engagiert har Kina fået banen for sig selv i Centralasien
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore, blandt andet: "Med Rusland distraheret af krigen i Ukraine og USA sparket ud af Afghanistan er der masser af plads til Kina i den håndfuld gamle sovjetrepublikker, der ligger vest for Riget i Midten. Det bliver udnyttet. Mens G7-lederne plus de inviterede gæster drøftede verdenssituationen i Hiroshima og i en erklæring tegnede et negativt billede af Kina, holdt Kina sit eget topmøde med de fem centralasiatiske republikker. [...] Krigen i Ukraine har skabt boomtimes for alle republikkerne. Med det nye jerntæppe gået ned mellem Europa og Rusland er de både blevet vigtige transportveje og vigtige markeder og investeringscentre for både Rusland og Kina. For eksempel blomstrer bankindustrien, fordi sanktionerne mod de russiske banker og udelukkelsen fra Swift-systemet betyder, at hundredtusindvis af russere opretter konti og får kreditkort i republikkerne. Kina står klar med en åben statskasse. Xi Jinping havde en pakke på 28 mia. kr. (4 mia. dollars) med til konferencen. Den består både af investeringer og lån. Den er øremærket til at finansiere projekter med fælles interesser. De skal både skabe udvikling i de enkelte republikker og langsigtet sikre Kina alternative muligheder for at få forsyninger af energi, fødevarer og andre livsfornødenheder i en usikker verden. EU er opmærksom på, at Kina er ved at indtage hele banen. EU's ambitiøse plan Global Gateway blev lanceret som bolværk mod den kinesiske fremdrift på de østlige fronter. Der taltes om trecifrede milliardinvesteringer i euro, da planen blev lanceret. Siden har udviklingen i Ukraine sat de ambitioner på hold, og med både EU, Rusland og USA engageret i den krig har Kina lige nu banen for sig selv. Det har ikke undgået Kinas opmærksomhed. Konferencen i Xian var den første af sin slags - men Kina har allerede meddelt, at det bliver en tilbagevendende begivenhed, foreløbig hvert andet år."
Jyllands-Posten, s. 17 (24.05.2023)

Økonomi

EU's økonomiske pakke
På sit møde onsdag forventes EU-Kommissionen at præsentere sin økonomiske forårspakke, forslag til en digital euro, og regler om eurosedler og -mønter. Det skriver Børsen.
Børsen, s. 36 (24.05.2023)