Tophistorier
EU samarbejder med Hviderusland om hjemsendelser
EU samarbejder med Hviderusland om hjemsendelser, men EU-boss understreger, at det på ingen måde er en forhandling, skriver Jyllands-Posten. Strømmen af migranter fra Hviderusland ind i Polen og Litauen er under rimelig kontrol, så derfor begynder EU nu også at fokusere på hjemsendelse af de omkring 10.-12.000 migranter, som er strandet i Hviderusland. EU-Kommissionen sætter derfor 3,5 millioner euro af til hjemsendelser fra Minsk. "Nu skifter fokus til returneringer. Omkring 450 rejste hjem i sidste uge, primært irakere, og nu øger vi støtten til hjemrejser og integration," siger EU-kommissær Margaritis Schinas, som vil "assistere, organisere, betale og støtte den irakiske regering, så disse mennesker kan få en ny start, når de kommer tilbage". Indsatsen om hjemsendelserne vil ske i samarbejde med de hviderussiske myndigheder, som EU ellers har afvist at anerkende, siden 2020, da Alexandr Lukasjenko snød sig til sejr ved valget. EU's udenrigsrepræsentant Josep Borrell tilføjer, at EU trods konflikten med Hviderusland "holder kommunikationskanaler åbne". EU-embedsmænd er i disse dage i Minsk "for at drøfte - ikke forhandle - hvilke behov der er for at støtte hjemsendelsen," siger Borrell yderligere. Samtidig foreslår Kommissionen at indføre et nyt våben i EU's værktøjskasse mod brugen af migranter som hybride våben. Idéen med dette tiltag er at sortliste transportoperatører, som medvirker til menneskesmugling. Kommissionen vil have lov til at suspendere flyselskaber, rederier og vognmænds tilladelser til at operere i EU, såfremt de tages i at medvirke til menneskesmugling mod EU. "Jeg håber, at vi aldrig får brug for at bruge reglerne, og at operatørerne undgår at medvirke til det. Men med det her vil vi være klar til at handle, hvis de ikke finder ud af det," siger transportkommissær Adina Vălean. "Vi vil aldrig acceptere udnyttelsen af mennesker til politiske formål," siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i en pressemeddelelse ifølge Ekstra Bladet.
Ekstra bladet skriver, at Aleksandr Lukasjenko i et ophedet interview med BBC afviser alle beskyldninger om valgfusk, samt det at han skulle bruge flygtninge som våben mod EU. Beskyldninger om, at hans soldater ledsager flygtninge til grænsen og sågar klipper grænsehegnet op, bliver også afvist af Aleksandr Lukasjenko.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Kasper Justesen, statskundskabsstuderende, blandt andet: "Når humanistiske debattører bidrager til danske dagblade med kritik af den polske indsats ved egen grænse til Hviderusland, går de i en vis grad i virkeligheden Lukasjenkos ærinde. Højst sandsynligt er de ikke selv klar over deres egen rolle i Lukasjenkos spil, men i kraft af deres egen uvidenhed ender de med at afspore debatten og svække det modspil, som vi desperat har brug for mod despoten. [...] Når hviderussiske soldater sulter og mishandler migranter eller sigter deres skydevåben mod de polske grænsevagter, er det ikke Polens skyld. Når hviderussiske myndigheder ruster migranter til farlige forsøg på penetration af grænsen, er det ikke Polens ansvar. Lukasjenkos mål er klart: at splitte de europæiske lande internt ved hjælp af ulovlig immigration. [...] Når danske debattører kritiserer Polens eller EU's respons for den sags skyld, bidrager man lige nøjagtig til den splittelse, som Lukasjenko ønsker. Sandheden er, at så længe Lukasjenko er ved magten, vil Hviderusland fortsat agere som en slyngelstat, der ikke betragter menneskeligt liv med nogen form for værdighed."
Jyllands-Posten, s. 14, 31; Ekstra Bladet, s. 13 (24.11.2021)
Prioriterede historier
Nye coronarestriktioner skaber øget polarisering i Europa
Flere lande i Europa indfører nye restriktioner efter stigende smittetal og hospitaler i alarmberedskab, skriver Information. Det har udløst demonstrationer i Holland og Østrig. I Tyskland tegner sundhedsminister Jens Spahn situationen skarpt op: "Ved slutningen af denne vinter vil alle i Tyskland enten være vaccinerede, tidligere smittede eller døde," siger han. Hans udtalelse kommer oven på, at kansler Angela Merkel i sidste uge annoncerede nye restriktioner for de borgere, som enten ikke er vaccinerede eller ikke har været smittet. Udfordringen for flere europæiske ledere er, at vaccinetilslutningen ikke er høj nok. Det ser værst ud i de østeuropæiske lande som Slovakiet og Rumænien, som ligger helt nede på 35 til 45 procent fuldt vaccinerede. I alt er gennemsnittet i EU 65,5 procent. "Folk stoler ikke på, at staten handler i alles interesse. De stoler ikke på de beskeder, der kommer fra staten eller eksperter. De mener, at det er drevet af egoistiske interesser," siger Florian Bieber, direktør for Center for Sydøsteuropæiske Studier ved universitetet i Graz i Østrig, til det politiske magasin The New Statesman.
Jyllands-Posten skriver, at hvis den nuværende tendens med stigende smitte fortsætter, så frygter Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at antallet af døde i Europa med covid-19 vil stige med yderligere 700.000 frem til den 1. marts, så det samlede dødstal på kontinentet runder 2,2 millioner.
Smitten stiger, og coronapasset er kommet under pres, skriver Politiken. Tirsdag formiddag lød det ellers fra alle EU-ministre, at vaccinepasset er blevet en enorm succes. Nu når smitten stiger igen, har flere lande luftet, at de vil indføre deres egne begrænsninger på vaccinepasset. Frankrig har ifølge Financial Times annonceret, at coronapasset udløber den 15. december for folk over 65 år, med mindre de har fået et tredje skud. Østrig har sænket gyldigheden af passet fra 12 måneder til 9 måneder efter andet skud, og Grækenland mener, tredje skud bør kræves efter 6 måneder. "Vaccinerne virker ubetinget, og det budskab er det vigtigste at sprede til dem, der stadig tøver. Vi ved også, at vaccinernes effekt mindskes med tiden for særligt de ældre, og det skal vi selvfølgelig tage bestik af," lyder det fra EU-kommissionens sundhedskommissær Stella Kyriakides, der mandag aften fortalte EU-parlamentet, at Kommissionen arbejder på højtryk for at opdatere retningslinjerne.
I en nyhedsanalyse i Politiken skriver journalister Jonas Pröschold og Lars Igum Rasmussen blandt andet: "Det, som adskiller Danmark fra mange af de europæiske lande, der lige nu slås med alvorlige smittestigninger, og som indfører særdeles strenge coronarestriktioner som Østrig, Holland og Frankrig, er, hvem der er vaccineret. [...] Få andre EU-lande end Danmark har fået vaccineret 95 procent af alle over 50 år. Og med revaccinationen bliver immuniteten i den ældre, sårbare aldersgruppe boostet, så mange vil undgå infektioner, sygdom og hospitalskrævende sygdom. [...] I mange andre europæiske lande findes store grupper af ældre, der er uvaccinerede af kulturelle, religiøse eller sociale årsager. Der findes så at sige lommer af uvaccinerede ældre i mange andre lande. Det gør der ikke i Danmark, måske fraregnet visse indvandrermiljøer særligt i sociale boligområder, hvor vaccinetilslutningen er lavest."
Information, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 18; Politiken, s. 9 (24.11.2021)
Arbejdsmarkedspolitik
MEP og DI: EU skal gøre mere for aktivt at fremme kvindelige iværksættere
I et debatindlæg på Altinget skriver Pernille Weiss, MEP og Sine Linderstrøm, fagleder for start-up og iværksætteri, DI, blandt andet: "En ny rapport fra Europa-Parlamentet sætter fokus på barriererne for kvindeligt iværksætteri. Jeg, Pernille Weiss, har som pennefører på rapporten samlet input fra hele EU, om hvad der bremser kvindelige iværksættere. Det er desværre et faktum, at kvinder, der drømmer om at starte egen virksomhed, har det markant sværere end deres mandlige kolleger både i Danmark og i Europa. [...] Kun 34,4 procent af Europas selvstændige er kvinder. Fraværet af kvindelige iværksættere er et stort uudnyttet potentiale, der vil kunne skabe vækst, arbejdspladser og styrke EU's konkurrenceevne. [...] Vi mener derfor, at EU skal på banen for at fremme mulighederne for kvindelige iværksættere og skubbe til de barrierer, der lige nu står som bremsende mure for spirende udvikling og vækst i samfundet. Flere kvinder skal kunne gøre drømmen om virksomhed til virkelighed. [... ] Helt konkret foreslår vi, at EU-Kommissionen og medlemsstaterne monitorerer kønsfordelingen, når det gælder den finansiering, som kanaliseres til europæiske iværksættere og vækstvirksomheder, for eksempel gennem Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond. Dynamisk iværksætteri er lig med øget vækst og velstand i Europa, og derfor har vi brug for handling i EU for at understøtte kvindeligt iværksætterpotentiale. EU må ikke undlade at udnytte de mange muligheder for flere kvindelige iværksættere."
Altinget (24.11.2021)
Det digitale indre marked
EU-Parlamentet stemmer ny tech-regulering igennem
En af EUs store tech-reguleringer, Digital Markets Act har nået en milepæl, skriver Altinget tirsdag. Med et stort flertal er den stemt igennem i det relevante udvalg i EU-Parlamentet og er dermed på vej til de afsluttende forhandlinger mellem Kommissionen, Parlamentet og EUs medlemslande. Før lovgivningen går videre mangler der kun en endelig afstemning i hele samlingen af EU-parlamentarikere i december. Det er en af Margrethe Vestagers største lovpakker i sin nuværende periode som EU-kommissær, som nu er tættere på at blive virkelighed. Digital Markets Act og dens søsterlovgivning Digital Services act blev i 2020 foreslået af EU-Kommissionen.
Altinget, tirsdag (24.11.2021)
Finansielle anliggender
En tysk stinkbombe har kurs mod danske boligejere og aktiemarkedet
I en analyse i Berlingske skriver økonomisk redaktør Ulrik Bie blandt andet: "Det er sjældent, at en månedsrapport fra en centralbank er værd at spilde sin tid på. Men oktoberudgaven fra den tyske Bundesbank er på sin egen stille bureaukratmåde lidt af en øjenåbner. Og en stinkbombe rettet mod Den Europæiske Centralbank (ECB), der netop i disse dage sidder og lægger sidste hånd på de prognoser, der skal danne grundlaget for de pengepolitiske beslutninger på årets sidste rentemøde 16. december. [...] Bundesbank styres et par uger endnu af Jens Weidmann, der i næsten et årti har kæmpet mod store dele af den pengepolitik, som først Mario Draghi og senere Christine Lagarde har stået i spidsen for. Det er en kamp, der i det store hele har været forgæves. ECB har ført en ekstrem lempelig pengepolitik siden 2012 under parolen "whatever it takes". [...] Bundesbank vurderer desuden, at de høje markedspriser på naturgas mest af alt først vil slå igennem for forbrugerne efter årsskiftet. Altså er det ikke overstået her i forvinteren, og mere inflation venter i januar. Christine Lagarde har ellers brugt udløbet i januar af effekter fra en momsændring i Tyskland som en større del af forklaringen på den forhøjede inflation i hele euroområdet. [...] Bundesbanks vurdering af inflationen i Tyskland vil gøre det svært for ECB at tilrettelægge en prognose, der som nu ikke ser en risiko for en mere stædig inflation. Det er Weidmanns afskedsgave til det ECB, der i et årti har hældt hans argumenter ned ad brættet."
Berlingske, s. 9 (24.11.2021)
Stigende renter truer ikke tech-aktierne
I en kronik i Børsen skriver Ken Fisher, chairman, Fisher Investments Europe blandt andet: "Har du tech-aktier i porteføljen, bør du ikke frygte for de stigende renter - tech klarer sig godt i et miljø med højere omkostninger. [...] Stigende renter er gift for techaktier. Det siger eksperterne. De er overbeviste om, at den stigende lange rente vil gøre en ende på teknologisektorens globale førerskab. Men de overser, at teknologi - som oftest i historien - har overgået det brede marked i takt med, at renten er steget. [...] Eurozonen, som ikke er tech-tung, steg kun 19,5 procent. De globale vækstaktier slog value-aktier med 11,2 procentpoint. På daværende tidspunkt udviklede den korte rente sig parallelt med den lange rente, og rentespændet var derfor snævert. Det nuværende rentespænd er tilsvarende lille, hvilket giver samme effekt. [...] Renten er allerede faldet noget - ikke overraskende, da stigningen i starten af efteråret var stemningsdrevet. Den Europæiske Centralbank og den amerikanske centralbank varslede nemlig i flere måneder om en nedtrapning af sine kvantitative lempelsesprogrammer, hvilket sandsynligvis øgede salget og pressede renten i vejret. Efterhånden som centralbankernes respektive meddelelser gjorde det klart, at tidspunktet for en nedtrapning nærmede sig, prissatte markederne det på forhånd - og lagde en dæmper på rentestigningen."
Børsen, s. 34-35 (24.11.2021)
Grundlæggende rettigheder
Amnesty: Forstemmende retssag mod dansk firma viser behovet for etisk lov for erhvervslivet
I et debatindlæg på Altinget skriver Dan Hindsgaul, fungerende generalsekretær, Amnesty International blandt andet: "Det er forstemmende og frustrerende at følge retssagen mod det danske firma Dan-Bunkering og ejerselskabet Bunker Holding, som står tiltalt for i strid med EU-sanktioner at have leveret jetbrændstof til Rusland til brug i Syrien. [...] Men bør vi ikke vente med at fælde dom over Dan-Bunkering til retten i Odense har talt? Jo bestemt, når det kommer til den konkrete anklage om, hvorvidt virksomheden - trods klare advarsler fra de danske myndigheder - omgik de sanktioner, som EU have indført for at beskytte Syriens civile. [...] Sagen handler også om, hvorvidt Dan-Bunkering har levet op til sit eget grundlæggende ansvar for at sikre menneskerettighederne i sine aktiviteter. [...] Løsningen er at placere ansvaret de rette steder. Her foreslår vi i Amnesty, at Danmark introducerer en etisk lov for erhvervslivet. Den skal ikke erstatte myndighedernes nuværende kontrol, men den vil helt grundlæggende også forpligte både virksomheder og investorer til at prioritere menneskerettighederne, når de driver deres verdensomspændende aktiviteter, og det kan langt de fleste danske virksomheder godt finde ud af. [...] Der er lovgivning på vej på EU-plan, hvilket er positivt. Men uanset hvad der sker på EU-plan, bør Danmark sikre, at virksomheder foretager deres egne grundige risikoanalyser og i tvivlsspørgsmål sætter hensynet til menneskerettigheder højere end profit."
Altinget (24.11.2021)
EU laver historisk indsats til bekæmpelse af vold mod kvinder, men hvor er Danmark?
I et debatindlæg i Politiken skriver Ulla Moth-lund Christensen, Julie Rosenkilde og Maria Søndergaard, henholdsvis direktør Kvinderådet og medlem af EU’s sociale og økonomiske udvalg, Nyt Europa, direktør, Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, blandt andet: "I morgen den 25. november er det FN-dag til bekæmpelse af vold mod kvinder, og hele verden markerer dagen ved at oplyse bygninger og institutioner i orangelys. [...] Danmark halter ikke kun bagud på FN-dagen. Det gør vi også, når det kommer til politisk at anerkende volden som etkønnet problem og lave konkrete mål for nedbringelse af vold mod kvinder. Kønsbaseret vold er for alvor kommet på den europæiske dagsorden efter corona, hvor vold mod kvinder eskalerede, og det blev tydeligt i hele verden, at vold mod kvinder er et globalt problem. Siden har EU-Parlamentet stemt for, at kønsbaseret vold tilføjes listen over kriminel aktivitet på tværs af grænser i EU. Hermed bliver vold mod kvinder en kriminalitetsform på lige fod med for eksempel menneskehandel, cyberkriminalitet og økonomisksvindel, hvor vi også mener, det hører hjemme. [...] Den 8. december forventes EU-Kommissionen at fremlægge et dokument, der er bindende for medlemslandene i forhold til at forebygge og bekæmpe kønsbaseret vold. Danmarks situation er særlig på grund af retsforbeholdet, men det må ikke forhindre os i at bakke op om direktivet. Danmark skal være med forrest sammen med EU i kampen mod kønsbaseret vold. Særligt nu hvor vi oplever stor modstand mod kvinders rettigheder, både udenfor og indenfor EU. [...] Nu har Danmark mulighed for at styrke kampen mod kønsbaseret vold. Vi skal lade os inspirere af det kommende EU-direktiv og udarbejde vores egen nationale handleplan til bekæmpelse af vold mod kvinder."
Politiken, s. 6 (24.11.2021)
Institutionelle anliggender
Danmark bør følge Frankrig: Forbyd mink!
I en kommentar i Berlingske skriver Per Mollerup, formand for Dyrenes Venner og medlem af Det Dyreetiske Råd blandt andet: "Ofte beskylder vi - og med rette - de sydeuropæiske lande for at halte langt efter Skandinavien, når det gælder niveauet for dyrevelfærd. Men nu er Frankrig kommet med et meget dyrevenligt initiativ, som måske varsler om en ændring af landets holdning. Man har i Frankrig forbudt minkavl og dyr i cirkus - inklusive delfinarier med delfiner, marsvin og spækhuggere. Herhjemme fik vi for nogle år siden et forbud mod elefanter, zebraer og søløver i cirkus, men man må stadig holde havpattedyr i fangenskab, som det praktiseres på Fjord & Bælt i Kerteminde, lige som minkavl stadig er tilladt. [...] Frankrig har nu - sammen med mange andre EU-lande - besluttet sig for et forbud. Ikke pga. coronavirus, men fordi det ikke er acceptabelt at holde dyr i små bure. [...] For nylig indsamlede europæiske dyreværnsforeninger mere end 1, 4 millioner underskrifter mod dyr i bure gennem kampagnen "End the Cage Age". EU kræver en million underskrifter for, at et borgerinitiativ skal få videre konsekvenser. Derfor tvinges EU-kommissionen nu til at komme med et initiativ om en EU-lovgivning, som på sigt skal forbyde dyr i bure. [...] Mit råd til den danske regering er: Gør lige som Frankrig - kom EU-kommissionen i forkøbet og forbyd minkavl. Gør det nu, hvor alle mink er væk, og hvor minkavlerne har fået kompensation."
Berlingske, s. 26 (24.11.2021)
Velkommen til ufredens tid
I en kommentar på Altinget skriver Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa, præsident, Kræftens Bekæmpelse, formand, Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer (ECFR) blandt andet: "I disse dage har den udløsende faktor været migranter fra Mellemøsten, der pludselig dukkede op ved grænseovergange i de baltiske lande og ikke mindst Polen. Landet, der står bag krisen, er Belarus. Formålet er at gengælde EU’s sanktioner over for Belarus med et bevidst forsøg på at ramme EU dér, hvor Unionen er svagest, nemlig angsten for en ny flygtningekrise, der kan destabilisere både medlemsstater og hele EU. [...] Og strategien med at bruge mennesker som våben og fragte migranter fra Mellemøsten til Belarus' grænse til Polen og Baltikum har virket. Selvom antallet i de første uger næppe oversteg 10-20.000, gik der ikke mange dage, før konflikten drev dybe kiler ned imellem Polen og det øvrige EU. Ikke alene insisterer Polen på at beskytte østgrænsen helt alene uden at trække på det fælles europæiske grænseagentur, Frontex - og uden at tillade, at udenlandske journalister og NGO'er får adgang til grænseområdet. [...] Både Lukasjenko og Ruslands udenrigsminister Sergey Lavrov har mildest talt haft svært ved at skjule deres skadefryd. På statsligt tv udbrød én af Lukasjenkos nære allierede: "Nåh, lille Europa? Det lille men stolte Belarus har splittet jer. Nu kører alt efter Lukasjenkos regler og vilje". Lavrov påpegede, at Europa jo i årevis havde "gjort reklame for sin 'way of life', så derfor var det jo kun naturligt, at migranterne nu ville til Vesten. Lukasjenko har sat trumf på ved at påpege, at EU blot bruger krisen til at fjerne opmærksomheden fra de mange øvrige problemer, der er i Vesten. [...] Konsekvenserne for Europa og Danmark ligger ligefor. EU bør lære af coronakrisen og gøre en målrettet indsats for at svække sårbarheden over for Kina. Ellers kan Kina misbruge afhængigheden af værnemidler og essentielle ingredienser til medicin til igen at drive kiler ned imellem EU-landene ved kun at levere til de allierede i Europa. [...] EU-landene vil givetvis godt kunne blive enige om nogle af disse forslag, men problemet er, at EU-skibet for længst har taget vand ind. Ikke mindst Kina har set sit snit til at udnytte, at lande som Ungarn har gennemført et fundamentalt skifte siden de glade 1989-dage."
Altinget (24.11.2021)
Interne anliggender
Hvem bliver DFs nye formand?
DF skal i januar på et ekstraordinært årsmøde vælge en ny formand, når Kristian Thulesen Dahl vil trække sig efter et katastrofalt kommunalvalg, skriver Altinget. De fire mulige navne til en ny kandidat er ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein: Morten Messerschmidt, Peter Kofod, Martin Henriksen og Inger Støjberg. Messerschmidt er partiets næstformand, som indtil nu har været låst i Meld & Feld sagen om svindel med EU-midler. Kofod er den i nogles øjne (for) unge Europa-parlamentariker, der ikke sidder i Folketinget.I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Vivian N.T. Brodthagen, Blokhus blandt andet: "Debatredaktør Johannes Henriksen leverer en skarp, velafbalanceret og holdningspræget lederartikel i Kristeligt Dagblad den 19. november. Herunder giver Johannes Henriksen ikke kun Dansk Folkeparti æren af at være det første parti med et realistisk syn på indvandringspolitikken og den mislykkede integration af navnlig muslimer, men også af at have forfægtet denne politik så succesfuldt, at store dele af politikken blev overtaget af andre partier. [...] Til gengæld er det ikke en skinger tone at ønske sig et stop for muslimsk indvandring, et fokus på hjemsendelse og hjælp i nærområderne samt en øjeblikkelig revision af de forældede, tyranniske flygtninge og menneskerettighedskonventioner - med asylbehandling uden for Europa. [...] Dansk Folkeparti bekender sig til kristendommen og vores kultur, forsvarer nationalstaten mod EU-unionister."
Kristeligt Dagblad, s. 9; Altinget (24.11.2021)
Klima
Kan Tyskland klare sig uden atomkraft?
Mens Frankrig presser på for at fremme atomkraft i klimaets navn, så står Tyskland foran en lukning af landets sidste atomkraftværker, skriver Information. Et af klodens mest presserende problemer er den globale opvarmning. Netop dét problem sætter spørgsmålstegn ved, om det virkelig er en god idé at udfase den CO2-fattige atomkraft nu, for først derefter at udfase kulkraften frem mod år 2038. "Vi bør stoppe udfasningen. Vi har åbenlyst brug for atomkraften, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser - altså atomkraft for klimaets skyld," lyder det fra Lisa Rass, der arbejder for et firma, som udvikler atomare minireaktorer. Hun er også med i sammenslutningen Mothers for Nuclear, der vil have "den knastørre debat om energiforsyning til at tale mere til hjertet". "Energimæssigt ser tyskerne sig som grønne frontløbere. Men i mine øjne er vi nærmere forrykte, hvis vi lukker en sikker og næsten CO2-fri energikilde," siger Lisa Rass. I de kommende uger træffes beslutningen om hvorvidt atomkraft skal kategoriseres som grøn i EU. Østrig og Luxembourg er derimod stærkt imod. Leonore Gewessler, den østrigske klima- og energiminister, truer EU-Kommissionen med sagsanlæg, såfremt atomkraft takseres som en grøn energiform. Danmark, Spanien og Portugal bakker mere stille op om modstanden, mens Tysklands formentlig kommende regeringspartier SPD og især De Grønne er lodret mod en europæisk blåstempling af A-kraften, så der kan bruges milliarder af EU-midler på at opføre og drive atomkraft. "En energiform, som læsser ekstremt høje omkostninger og risici over på de kommende generationer, kan ikke være bæredygtig," sagde den tyske miljøminister, Svenja Schulze (SPD), for nylig i Bruxelles.
Information, s. 1,7 (24.11.2021)
Klimaet har mere brug for praksis end for idealisme
Information bringer et interview med chefanalytiker i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen. Hun siger blandt andet, at man ikke kan være relevant i markedet, hvis ikke man forholder sig til klimaet. I den finansielle sektor er klimaforandringer også blevet en del af den kollektive bevidsthed. "Når EU introducerer en ny og mere grøn regulering af landbrugssektoren, bliver det for eksempel indarbejdet i analysemodellerne. Hvis Folketinget aftaler en ny grøn afgift, får det ligeledes betydning for analysen. Og kigger man på de langsigtede trends i forhold til at låne penge ud til knap så grønne virksomheder, ses risikoen nu som en helt anden end for 10-15 år siden," siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Information, s. 12-13 (24.11.2021)
Tudse skaber virak om Lynetteholm
Politiken skriver, at mens byggeriet på Amager Fælled er indstillet grundet en salamander, så advarer naturfredningsforening nu om, at Lynetteholm kan skade en anden beskyttet dyreart, nemlig den grønbrogede tudse. "Myndighederne har fuldkommen ignoreret forekomsten af den beskyttede tudse i hele arbejdet med miljøvurderingen. Der er tale om væsentlige mangler og helt åbenlyst en uholdbar situation i forhold til den danske overholdelse af EU-lovgivningen," siger Ole Damsgaard, næstformand for Danmarks Naturfredningsforening i København. Danmarks Naturfredningsforening har i et høringssvar advaret om, at etableringen af Lynetteholm kan få konsekvenser for grønbroget tudse i områderne Nordhavn, Refshaleøen, Kløverparken og Prøvestenen. Dette sker med henvisning til, at områderne kan blive brugt til adgangsveje eller arbejdet med jord. Foreningen mener derfor, at det er nødvendigt med en supplerede miljøundersøgelse for at overholde de relevante EU-regler om beskyttede dyrearter.
Politiken, s. 8 (24.11.2021)
Tågesnak er der altid nok af, men jeg er bekymret optimist efter Glasgow
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Mogens Lykketoft, forhenværende udenrigsminister og formand for FN’s generalforsamling blandt andet: "COP26 viste, at private virksomheder er så klar til at levere grønne løsninger. Politisk var det mest afgørende nok forsikringen mellem John Kerry og Xie Zhenhua om, at USA og Kina vil arbejde sammen for klimaet. [...] I forrige uge besøgte jeg COP26 i Glasgow. Jeg var nysgerrig iagttager som nuværende formand for Energinet i Danmark og som formand for FN's generalforsamling for seks år siden, da vi indgik klimaaftalen i Paris. [...] Glasgow-mødet viste også, at der ude i verden er langt større respekt og anerkendelse af Danmarks klimaindsats med 70 procent-målet for 2030, end man oplever i den hjemlige debat. Vores klimaminister, Dan Jørgensen, var en central spiller i forhandlingerne om at holde Paris-målet om højst 1,5 graders temperaturstigning i live. [... ] Måske var det vigtigste møde i Glasgow, da Xie Zhenhua og Bidens klimaudsending, John Kerry, mødtes og - på tværs af mange andre modsætninger mellem Kina og USA - bekræftede viljen til fortsat makkerskab om klimaet: Netop de to personer var afgørende for resultaterne i Paris for seks år siden, hvor Kerry var Obamas udenrigsminister: De to største klimaforurenere forstod omsider deres egeninteresse i at løse de globale udfordringer, og derfor var det USA og Kina, der i Paris i fællesskab bankede de værste klima-nølere på plads. [...] EU er godt på vej med kommissionens program Fit for 55 om midlerne til CO2-reduktion på 55 procent inden 2030. Men viljen hos Xie, Kerry og EU-Kommissionens Frans Timmermann er naturligvis ikke nok til at fjerne bekymringerne for et fortsat utilstrækkeligt tempo i den grønne omstilling og for ringe global solidaritet. Det var pinagtigt, at man ikke har leveret de 100 milliarder dollars i klimabistand til de fattigste lande, der blev aftalt allerede i Paris."
Jyllands-Posten, s. 32 (24.11.2021)
Landbrug
Ja til landbrugsreform fra parlament
Børsen skriver, at et flertal i EU-Parlamentet tirsdag har givet grønt lys til en stor reform af EU's fælles landbrugspolitik, der har været på bordet siden 2018. Dette betyder, at der i grove træk er enighed om, hvordan omkring 2900 milliarder kroner skal fordeles over en periode fra 2021 til 2027. Det er den største reform af EU's landbrugspolitik siden 1990'erne. Aftalen indebærer, at EU-landene skal sikre, at mindst 35 procent af budgettet går til udvikling af landdistrikterne og mindst 25 procent af de direkte betalinger skal gå til miljø- og klimatiltag.
Børsen, s. 16 (24.11.2021)
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 24. november 2021
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark