EU i dagens aviser onsdag den 25. januar 2023

Tophistorier

Rasmus Paludan kaster Sverige ud i hidtil største krise med Tyrkiet
I forrige uge fingerede prokurdiske aktivister en hængning af en dukke forestillende Tyrkiets leder Reycip Erdogan. I lørdags brændte den højreradikale dansk-svenske politiker Rasmus Paludan så en koran foran Tyrkiets ambassade i Stockholm. Som reaktion melder Reycip Erdogan ud, at Sverige ikke skal regne med tyrkisk opbakning til svensk medlemsskab af NATO. Det skriver Politiken. Ian Bond, britisk sikkerhedsekspert og direktør for tænketanken Centre for European Reform, mener, at hændelserne i Sverige udover at give mulighed for at sende et signal til Sverige og resten af NATO, også kan være med til at Erdogan vinder terræn blandt de tyrkiske vælgere forud for et tyrkisk valg, hvor dårlig økonomi ellers har været med til at presse Reycip Erdogan. "Når Erdogan kan vise, at han er hård mod de kurdiskforsvarende skandinaver med deres foragtelige liberale ideer om ytringsfrihed og alt det der, så appellerer det til hans nationalistiske vælgere," forklarer Ian Bond, og fortsætter: "Og den her ekstremt tåbelige og provokerende afbrænding af en koran her i weekenden betyder, at Erdogan kan vise sine islamiske støtter, at han forsvarer islam ved at stoppe de gudløse skandinavers forsøg på at komme ind i Nato."

Til Jyllands-Posten udtaler Rasmus Paludan, at hans koranafbrænding foran den tyrkiske ambassade var en reaktion på de tyrkiske og svenske reaktioner på ophængningen af Erdogan-dukken i Stockholm. "Den svenske udenrigsminister og statsminister kom ud med nogle ret kraftige ytringer mod den manifestation, som jeg betragtede som en form for leflen for Erdogan. Erdogan skulle ikke få det indtryk, at han kunne begynde at stille krav til Sveriges ytringsfrihed for at slippe Sverige ind i Nato. Det var optakten, og så var der nogle svenskere, der foreslog, at jeg kunne komme og manifestere foran den tyrkiske ambassade," forklarer Rasmus Paludan, som selv er tilhænger af et svensk NATO-medlemsskab. I forbindelse med et EU-udenrigsministermøde i Bruxelles mandag, har Lars Løkke Rasmussen (M) kaldt Rasmus Paludans handling for "skamfuldt".

I en signatur i Politiken skriver Anders Jerichow, korrespondent og udenrigspolitisk kommentator på avisen blandt andet: "For Erdogan kommer Paludan belejligt. Den konservative tyrkiske præsident har brug for at vinde valget i sit land 14. maj. Intet passer ham bedre end at “forsvare” Tyrkiet mod “angreb på koranen”, om det så kun gælder en enkelt mand, der ikke burde lege med tændstikker, og mod et potentielt nyt Nato-land, som giver husly til anti-Erdogan'ske “terrorister”. [...] Men Nato kan ikke undvære Tyrkiet. Det ved Erdogan. Og det ved Nato og de vestlige lande i sikkerhedsalliancen og EU - med nogen bekymring. Tyrkiet har, også under Erdogan, tjent som en effektiv buffer imod Rusland og imod, at Mellemøstens konflikter skyller op i det sydøstlige Europa. Erdogan har også levet op til sin aftale med EU om at sikre, at flygtningestrømme fra Mellemøsten og Sydasien ikke kommer ind i EU. Det er en møgubehagelig aftale. Han får seks milliarder euro for at tage sig at flygtninge og migranter. Til gengæld hindrer han dem i at begive sig videre til Grækenland, Bulgarien og videre ind i Europa. Det er en aftale, som EU gerne ville kopiere i forholdet til Libyen, som er gennemgangsland for migranter fra Afrika. Når det ikke sker, skyldes det udelukkende, at Libyen fortsat er så opsplittet og reelt regeringsløs, at EU ikke har nogen til at betale for, hvad Erdogan gør for penge. [...] Det ville være fuldstændigt uoverskueligt for Nato, at Tyrkiet skulle forlade sikkerhedsalliancen og søge ind i et samarbejde med Rusland. Få i Nato tror, at det ville være Erdogans ønske. Få tror, at det ville være Tyrkiets interesse at vende ryggen til Europa. Grundlæggende anerkender Nato, at Tyrkiet for længst har truffet et strategisk valg om hellere at søge i retning af den frie, rige og demokratiske verden end at forankre sig i Mellemøsten og dets bestandige konflikter. Og det er så godt som utænkeligt, at det tyrkiske militær skulle foretrække samarbejde med Rusland frem for sine partnere i Nato. Ikke desto mindre spekulerer Erdogan populistisk i at gøre Paludan til en “trussel”, i at fremstille Sverige som en “beskytter af terrorister”, og i at interessere sig for russiske våben, hvis han ikke kan få de våben, han peger på i USA."

I en leder i Kristeligt Dagblad skriver Sidsel Nyholm, avisens udlandsredaktør, blandt andet: "Under præsident Recep Tayyip Erdogan står alliancens sydøstligste medlem fast på at ville bruge sin vetoret til at udelukke de to nordiske lande. Først pegede Erdogan på, at Finland og især Sverige huser medlemmer af Kurdistans Arbejderparti, PKK, som står på EU's terrorliste, og afviser at udlevere dusinvis af kurdiske aktivister til Tyrkiet. Dette er ifølge den tyrkiske præsident, der belejligt ignorerer de to landes forpligtelser som retsstater, et udtryk for opbakning til terrorgrupper. At Natos store udfordring lige nu ikke er terrorisme, men snarere Ruslands brutale og skamløse invasion af Ukraine, glider Erdogan let hen over. [...] Det er enerverende, at Rasmus Paludan pisker i de rørte vande. Erdogans udmelding har nu, som beskrevet i dagens avis, motiveret Finland til at antyde, at man overvejer at bryde det forsvarspolitiske broderbånd med Sverige og forsøge at træde ind i Nato på egen hånd. Muligvis føler Erdogan sig dybt krænket af koranafbrændinger. Men der er ytringsfrihed i Sverige. Og der er ingen tvivl om, at præsidentens udmelding om, at Tyrkiet vil blokere for Sveriges Nato-medlemskab, fortrinsvis handler om at mele egen kage. [...] Men Nato har også brug for Tyrkiet og har ikke andre valg end at bruge både stok og gulerod over for Ankara. Der er især brug for det første. Tyrkiets uforsonlighed sætter Europas sikkerhed på spil, og Nato-lederne må gøre det klart, at en allieret, der forsætligt saboterer det fælles projekt, vil blive kørt ud på sidelinjen."
Kilder: Politiken, s. 1-4, 7; Kristeligt Dagblad, s. 9; Jyllands-Posten, s. 8-9
Politiken, s. 1-4, 7; Kristeligt Dagblad, s. 9; Jyllands-Posten, s. 8-9 (25.01.2023)

Prioriterede historier

Eksperter vurderer PFAS: “Vi bør være bekymrede, men ikke ligge søvnløse”
Jyllands-Posten, Information og Berlingske skriver om forekomsten af PFAS stoffer i Danmark og Europa, samt hvad der gøres for komme problemet til livs.Jyllands-Posten spørger i en artikel tre eksperter, hvor bekymrede danskerne bør være over de mange fund af PFA-forekomster i naturen, dyr, og grundvandet. Senest har nyheden om fund af PFA stoffer i ønokologiske æg chokeret danskerne. Kit Granby, lektor fra DTU Fødevareinstituttet forklarer: "Det er ikke farligt på den korte bane at spise de her æg. Der er sat en grænse for det, der hedder et tolerabelt indtag. Man kan i princippet indtage stofferne hele livet, hvis man holder sig under den grænse." For nogle få år siden sænkede EU grænsen for, hvor høj en mængde PFA stoffer, der er tolerabelt at indtage. "Vi har alle sammen de her PFAS-stoffer i os. Man har sat grænsen væsentligt ned, fordi man har nogle befolkningsundersøgelser, hvor man kan se, at nogle mennesker er blevet påvirket af dem," forklarer Kit Granby. Lisbeth Knudsen, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab er til gengæld bekymret. "Det er et evighedskemikalie, som ophober sig både i vores kroppe og i miljøet. Det er meget svært at slippe af med det, og fordi det er vandafvisende og binder sig til proteiner og andet, så bliver det i kroppen og mistænkes for at have en række skadevirkninger," udtaler professoren.

Information skriver, at miljøminister Magnus Heunicke (S), for nyligt har luftet, at Danmark bør gå forrest i EU og indføre et forbud mod alle typer af PFAS-stoffer. Der er løbende blevet indført lovgivning i Danmark og EU om at regulere brugen af PFAS, men stofferne findes stadig i udbredt grad i naturen i Danmark og Europa. Omkostningerne forbundet med de skadelige effekter på folkesundheden forårsaget af PFAS-stoffer blev i en rapport fra Nordisk Ministerråd fra 2019 vurderet til at beløbe sig til mellem 20 - 35 milliarder årligt. EU har allerede gjort en række PFAS-stoffer ulovlige, og i Danmark har man, på anbefaling fra Det Europæiske Fødevareagentur, sænket grænseværdien for PFAS i drikkevandet. Grænseværdien er dog stadig højere en den maksgrænse for PFAS stoffer i drikkevand, som USA har indført, hvor man i sommer lod grænseværdien falde til nær nul. Danmark, Tyskland, Holland, Norge og Sverige har den 13. januar indsendt et fælles forslag til et europæisk forbud mod alle de skadelige PFAS stoffer til EUs kemikalieagentur. Ifølge Miljøministeriet rummer forslaget det mest omfattende forbud mod kemikalier nogensinde. Magnus Heunicke har erklæret sig villig til at indføre forbud allerede inden EU kommer på banen med restriktioner mod PFAS. Xenia Trier Lektor i miljøkemi på Københavns Universitet, kalder forbud den den mest effektive løsning i kampen mod PFAS-stoffer. "Det handler om at få stoppet udbredelsen af det her. For jo flere steder, PFAS spredes, jo værre konsekvenser får det, og desto mere omfattende bliver det at få ryddet op," forklarer Xenia Trier, som trods tidlig dansk tagen affære, savner en endnu mere offensiv indsats. "Hvorfor satte vi ikke hårdere ind for 15 år siden, da vi så omfattende tegn på lignende forurening i vores nabolande? Og hvorfor accepterer vi en lang række stoffer med lignende persistente egenskaber," spørger Xenia Trier, og tilføjer, jo mere man venter med at handle, jo dyrere bliver det. "Det bliver meget dyrere at vente de år, det kan tage, før et EU-forbud træder i kraft. Og hvem betaler i sidste ende regningen? Det gør vi borgere," argumenterer hun.
Jyllands-Posten, s. 4; Information, s. 6-8; Berlingske, s. 6 (25.01.2023)

Vi støtter stadig Ukraine i hjertet, men krigen kan blive lang og dyr
En ny global måling afslører, at der i de vestlige lande er voksende bekymring over de økonomiske omkostninger for krigen i Ukraine. Det skriver Berlingske. Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger, at Danmark går balancegang mellem at yde tilstrækkelig støtte til Ukraine, uden at det går ud over interne forhold i Danmark. "Vi er blandt de lande, der støtter mest i forhold til vores størrelse. Og det skal vi være parate til også at gøre i fremtiden. Men det kræver, at vi har modet til at få truffet de politiske beslutninger, der gør os i stand til det, samtidig med at vi også gerne vil mange andre gode ting såsom at sikre vores psykiatri, vores sygehuse og så videre," forklarer Lars Løkke Rasmussen. Trods bekymringerne, er der dog stadig markant opbakning til krigen i Ukraine. Det viser målinger fra Ipsos og Eurobarometer. En Eurobarometermåling fra december viser, at 92 procent af den danske befolkning stadig bakker op om EUs hjælp til Ukraine. Til gengæld viser Ipsos-målingen, at der er mindre opbakning til at tage imod flygtninge fra Ukraine. 66 procent af respondenterne går stadig ind for at modtage flygtninge, men det er syv procent færre end i den foregående måling. "Offentligheden i både EU og USA lider under stigende mad- og energipriser, og de begynder at være følsomme over for at sende yderligere støtte til en krig, som de opfatter som dyr og langvarig. Fortsætter de økonomiske problemer for folk i Vesten, kan det påvirke støtten yderligere," vurderer Emily Sullivan, geopolitisk ekspert ved den amerikanske tænketank Chicago Council on Global Affairs. Jesper Claus Larsen, ekspert i politisk kommunikation og meningsmålinger, pointerer, at støtten til Ukraine kan opretholdes, "så længe det ikke bliver helt tydeligt, at det her koster rigtig meget for os." Men, hvis støtten til Ukraine begynder at gå ud over den danske velfærd, så vil piben få en anden lyd, vurderer Jesper Claus Larsen.

I en kommentar i Berlingske skriver Joanna Hasa og Gabrielė Valodskaitė, analytikere ved tænketanken European Council of Foreign Relations, blandt andet: "Der er brug for proaktivt at modvirke en gryende folkelig og politisk modvilje mod ukrainske krigsflygtninge i en situation, hvor flere ukrainere flygter fra vinterkulde og bombeterror, og mange europæere står i en leveomkostningskrise. [...] De europæiske lande huser i dag 7,9 millioner. Heraf har de 4,7 millioner registreret sig under EU's direktiv om midlertidig beskyttelse, som giver flygtninge mulighed for at bo, arbejde, studere og få adgang til værtslandets fulde skala af ydelser. Men krigen fortsætter, så langt man kan se frem. Og Europas regeringer indstiller sig nu på, at den kan trække ud i årevis. Imens slås deres borgere med øgede leveomkostninger. En begyndende 'flygtningetræthed' kan lure, skønt vi endnu kun har få eksempler på direkte fjendtlighed over for de ukrainske flygtninge. [...] Europas ledere fastholder deres imødekommende politik over for ukrainske krigsflygtninge, men holder lav profil i spørgsmålet. Dermed vokser faren for, at tomrummet fyldes ud med misinformation om flygtninge, der anklages for at få fortrinsbehandling på bekostning af indfødte borgere. Ruslands propagandamaskine er allerede i gang med at masseudbrede løgnen på de sociale medier. [...] Når Tysklands oppositionsleder, CDU's Friedrich Merz, anklager ukrainske flygtninge for “velfærdsturisme” (en kommentar, han siden beklagede), skader det ikke kun flygtningene, men kan også undergrave EU's politik og give Ruslands trolde og propagandister lettere spil. [...] Europas ledere må vise, at hjælp til flygtninge ikke skader EU-borgere. De bør oplyse om, hvor meget økonomisk støtte flygtninge modtager, hvilke dele der kommer fra nationale midler, og hvor meget fra EU, og på hvilke måder støtten påvirker EU's borgere. [...] Ud over at insistere på de moralske argumenter for at støtte ukrainske flygtninge kan de europæiske ledere også pege på de fordele, de nytilkommende kan få for EU's økonomi ved at fremhæve, at mange ukrainske flygtninge har videregående uddannelser og eftertragtede færdigheder og derfor kan hjælpe med at udfylde mangel på arbejdskraft på tværs af forskellige sektorer, eller ved at fokusere på succeshistorier om ukrainere, der har arbejdet i EU i nogen tid. [...] For det tredje må vi finde nye måder at bekæmpe russisk misinformation på: EU's tilgang til bekæmpelse er for reaktiv og består mest af en debunkingmetode til faktatjek af individuelle historier online, som i sagens natur først kan komme på banen, efter at de falske påstande er begyndt at florere og gøre deres skade. [...] en Europæiske Medie- og Informationsfond støttede i 2021 flere projekter, der havde til formål at bekæmpe misinformation med strategier fra brug af kunstig intelligens til uddannelse i digital kompetence. Interessen var stor (det samlede beløb, der blev søgt om, var det tredobbelte af det budgetterede). EU bør øge støtten til disse uafhængige faktatjekkere og tilskynde, at oplæring i kildekritik og medieanalyse indarbejdes i EU's uddannelsessystemer."
Information, s. 2; Berlingske, s. 8 (25.01.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

SAS-formand: Skrappe EU-krav sætter grænse for løn
Krav fra EU sætter præcise betingelser for, hvor meget ejerstater indenfor EU har lov til at hjælpe nationale flyselskaber med støtte og lån. Derfor kan topchef i SAS, Anko van der Werff, ikke aflønnes højere end sin foregænger. Det skriver Børsen. "Anko van der Werff blev ansat i covid-perioden, så han var en del af konditionerne fra EU om, at man ikke må øge ledelsens aflønning eller give variable incitamenter. Da SAS harfået statslige lån, er vi underlagt et ret hårdt regime på det punkt,” forklarer Carsten Dilling, SAS' danske bestyrelsesformand. SAS´officielle lønpolitik er ellers, at man til enhver tid påstræber sig at betale en "markedskonform og konkurrencedygtig løn." Men selvom corona-krisen er overstået, så kan SAS ikke genforhandle en bedre lønpakke med Anko van der Werff. "Det er ikke afhængigt af, hvornår krisen slutter. Det handler om, hvorvidt vi har betalt 75 procent af statsstøtten tilbage, og det har vi ikke, før Chapter 11-processen for SAS‘vedkommende er ovre, " forklarer Carsten Dilling.
Børsen, s. 14 (25.01.2023)

Finansielle anliggender

FBI jagter kryptodronningen og 30 mia. kr.
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Jan Lund, forfatter og kommentator, blandt andet: "New York og EU vil gennemføre regler for kryptovaluta, men udviklingen går langsomt. [...] Tirsdag behandlede EU et bredt lovforslag, der vil gøre det obligatorisk for banker at afsætte kapital til at afdække tab på kryptovalutaer. Men generelt er markedet totalt ureguleret. Det er globalt, digitalt og virtuelt og derfor ekstremt vanskeligt at regulere. Der er i øvrigt heller ikke politisk enighed om, at det skal reguleres. Det er en af grundene til, at en tung institution som den amerikanske Kongres endnu ikke har reageret. Skal kryptovalutaer have lov til at blomstre i et frit marked eller forbydes, som Kina for eksempel har gjort? [...] Selv rubriceringen af kryptovaluta er der divergerende holdninger til. Skal det betragtes som en råvare og dermed underlægges helt andre regler og helt andre myndigheder, end hvis det er finansielle instrumenter? Udviklingen bevæger sig mod en lovgivning, der skal beskytte investorerne mod de værste svindlere som Ignatova og Greenwood. Men 14 år efter fremkomsten af bitcoin går det stadig langsomt."
Jyllands-Posten, s. 20 (25.01.2023)

Fremtrædende økonomiprofessor blev paf: Inflationskrisen minder om 1970'erne
Jesper Rangvid, økonomiprofessor på Copenhagen Business School, mener, at lighederne mellem nuværende inflationskrise og inflationskrisen i USA i 1970erne er "slående". At de to kriser er så lig hinanden er både godt og skidt mener, Jesper Rangvid. Hvis inflationen fortsætter med at flugte med inflationen i 70erne, så vil den nå ned på 2 procent til sommer næste år, siger Jesper Rangvid, som dog mener, at det denne gang til tage længere tid at få prisstigningerne under kontrol, fordi inflationen har bidt sig for godt fast. "Denne gang har pengepolitikken været meget langsom ift. at få strammet op - og det er bekymrende," siger Jesper Rangvid, som pointerer, at det derfor er vigtigt, at renten ikke bliver sænket for hurtigt. I Europa har den Europæiske Centralbank (ECB) ageret endnu langsommere end USAs Federal Reserve, mener Jesper Rangvid. "ECB starter først med at hæve renten i juli sidste år - og det er virkelig ikke særlig godt, " forklarer Jesper Rangvid og fortsætter: "Kerneinflationen er kommet rigtig højt op i Europa, og man kan frygte, at det kommer til at tage længere tid at få bugt med inflationen i Europa end i USA." Jesper Rangvid vurderer, ligesom ECB, at der ikke vil være kontrol med inflationen i Europa før i 2025, og ligesom i USA er man i Europa nervøse for, at endnu et energiprischok vil medføre yderligere og stærkere inflationspres.
Børsen, s. 4-5 (25.01.2023)

Vi har udsigt til renteskvulp, men det går bedre end frygtet
I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, økonomisk redaktør på avisen, blandt andet: "Nedtællingen til næste uges møde i Den Europæiske Centralbank (ECB) er gået i gang. Der kommer en renteforhøjelse, men vil man gå lidt mere frem på listefødder? Tal fra økonomien bestemmer nu hastigheden, og de seneste tal er mere grønne end tidligere. [...] Den samlede optimisme blandt de europæiske virksomheders indkøbschefer (PMI) bevægede sig i januar lige op på 50,2, hvor 50 er tærskelværdien mellem fremgang og tilbagegang. Det er ikke en vanvittig stor fremgang, men det er faktisk den højeste optimisme siden juni. Meget tyder dermed på, at den recession, der blevet udråbt som næsten uundgåelig, nu måske bliver undgået alligevel. [...] På trods af et udfordrende 2022 for europæisk økonomi er beskæftigelsen steget markant, mens arbejdsløsheden har nået det laveste niveau nogensinde målt. [...] Stemningsrapporten fra de europæiske virksomheder er bare én af mange brikker i det puslespil, som Den Europæiske Centralbank (ECB) er ved at lægge forud for rentemødet i næste uge. Hvad der ikke vækker begejstring i Frankfurt, er virksomhedernes vurdering af, at de godt nok ikke skal betale så meget for de indkøbte varer, men at både industrien og servicesektoren fortsætter med at sætte priserne op. Det er altså langtfra slut med inflationen i Europa. [...] Ydermere er der ganske store finanspolitiske indspark i europæisk økonomi i år. Den grønne omstilling er blevet accelereret af Ruslands invasion af Ukraine. [...] Dertil kommer EUs genopretningsfond, der allerede har sat markant positive aftryk i investeringsniveauet i Italien - og så er der pumpet mange milliarder ind i økonomien gennem inflationspakker. Resultatet af den stigende optimisme i erhvervslivet, positive udmeldinger om økonomien fra ECBs chef, Christine Lagarde, og den rigelige finanspolitiske stimulans betyder, at ECB langtfra er færdig med at sætte renten op. På mødet i næste uge må ECB forventes at sætte indlånsrenten op med et halvt procentpoint til 2,5 procent, og Christine Lagarde vil på pressemødet holde fast i budskabet om, at der venter mange flere renteforhøjelser forude. [...] Det er paradoksalt, at faldende energipriser og dermed et stort fald i forbrugerinflationen udløser højere renter. Men energipriserne virkede som en vækstdæmper, der i sig selv havde samme effekt på økonomien som højere renter. Det var derfor, at ECB i begyndelsen regnede med, at energipriserne ville opsuge så meget købekraft, at ECB ikke behøvede at gøre særlig meget ved renten. Nu er modvinden dæmpet, men medvinden fra finanspolitikken består. Derfor bliver svaret endnu flere renteforhøjelser end ellers. [...] For Danmark - og de øvrige skandinaviske lande - er der naturligvis også en negativ effekt fra den stigende rente. Alle lande har højt forgældede boligejere og en høj grad af variabelt forrentede boliglån, hvilket betyder et større og hurtigere gennemslag på privatøkonomien fra renteforhøjelser end i eksempelvis USA. I euroområdet er boliggælden markant lavere end tidligere, og derfor bliver ECB ikke bremset af et hensyn til boligmarkedet i sine renteforhøjelser. Det fylder langt mere i overvejelserne i Norge og Sverige."
Berlingske, s. 6 (25.01.2023)

Interne anliggender

Formandskabet i Nye Borgerliges Ungdom trækker sig i protest mod Lars Boje Mathiesen
Malte Larsen og Mitchel Oliver Vestergaard, henholdsvis formand og næstformand for Nye Borgerliges Ungdom (NBU), har trukket sig fra deres poster, og også meldt sig ud af partiet Nye Borgerlige. Det sker i protest over, at Lars Boje Mathiesen, medlem af Folketinget for Nye Borgerlige, højst sandsynligt bliver ny formand for partiet. Malte Larsen vil ikke udelukke, at han vender tilbage til politike senere. Michel Oliver Vestergaard slutter sig heller ikke til et nyt parti, men vælger dog, at fortsætte i det EU-skeptiske projekt EU-skeptisk ungdom.
Altinget, tirsdag (25.01.2023)

Klima

Bæredygtighed er gået fra valg til skal
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Lone Wandahl Mouyal, Ph.d., lektor i erhvervsret og bæredygtighed, Vedbæk, blandt andet: "Med den regeltsunami, EU har sendt afsted mod medlemsstaterne, kan det ærligt talt godt undre mig, at der stadig hersker tvivl om nødvendigheden af at forholde sig til dette. Det forekommer som lidt af en struds-strategi. Hovedet i sandet. Beklager, men det går ikke væk, det der bæredygtighed. EU har allerede vedtaget Taksonomiforordningen og Disclosureforordningen. Taksonomiforordningen og Disclosureforordningen indfører et fælles sprog for bæredygtighed i hele EU og en mængde oplysningskrav. Senest har vi nu også fået EU's Direktiv om bæredygtighedsrapportering. Et andet direktiv, som indfører en undersøgelsespligt for virksomheder på bæredygtighedsområdet, er også på vej, og vi må forvente, at mere er på vej, for at EU kan nå ambitionen om klimaneutralitet i 2050. Der er tale om komplekse regler, der indbefatter vidtgående oplysningspligter samt undersøgelses- og dokumentationsforpligtelser. De nye regler betyder blandt andet, at virksomheder skal udarbejde due diligence-politikker, identificere bæredygtighedsrisici, forebygge og håndtere negativ indvirkning på menneskerettigheder og miljø, etablere klagehåndteringssystemer til at adressere overtrædelser, kontrollere gennemførelsen af politikker og processer, rapportere om indsatser og kommunikere offentligt om bæredygtighedsforhold. [...] De nye og kommende forpligtelser på bæredygtighedsområdet betyder altså, at virksomheder skal forholde sig til samfundsrisici. Vi kigger således ind i et helt nyt risikoperspektiv - et risikoperspektiv for bæredygtighedsrisici. Dertil kommer, at forpligtelserne som noget nyt fra EU's side tilsættes ”juridiske tænder”. To tiltag er centrale. For det første indføres tilsyn fra de nationale myndigheder. Tilsynet udøves i Danmark af Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet. [...] Derudover har Forbrugerombudsmanden kompetence til at føre tilsyn med markedsføring af produkter, der markedsføres som bæredygtige. Det andet nye tiltag fra EU's side vedrører indførelsen af et civilretlig ansvar. Det betyder, at man som virksomhed kan risikere erstatningsansvar, hvis ikke man på behørig vis foretager undersøgelser af negative indvirkninger på klima og menneskerettigheder. Dette gælder både egen virksomhed og etablerede forretningsforbindelser. [...] Reguleringen er i høj grad målrettet store børsnoterede selskaber og den finansielle sektor specifikt, så på den måde kan det store danske segment af små og mellemstore virksomheder måske ånde lettet op. Desværre nej. Selv om reguleringen er målrettet de store virksomheder, vil den have signifikante konsekvenser for små og mellemstore virksomheder, som den berører indirekte. Mange af disse virksomheder er leverandører til de store virksomheder og vil blive afkrævet dokumentation for deres bæredygtighedsindsats. På sigt vil leveringen af denne data også blive de små og mellemstore virksomheders license to operate, så virksomheder, der nedprioriterer området, vil have sværere ved at tiltrække kunder, sværere ved at tiltrække investeringer og opnå fordelagtige lån og sværere ved at blive og forblive leverandør og samarbejdspartner til de store virksomheder."
Jyllands-Posten, s. 29 (25.01.2023)

Danmark opfordrer EU til at sætte årstal på stop for sorte lastbiler. Vognmænd raser
Danmark og en række andre EU-lande opfordrer EU til at indføre en målsætning for udfasningen af sorte lastbiler. Det får vognmandsbranchen til at rase, skriver Altinget.
Altinget (25.01.2023)

Enhedslisten-repræsentant i Europa-Parlamentet skal forhandle nye udslipsregler for køretøjer
Når EU skal fastlægge CO2-udslipsregler for køretøjer i EU, så bliver det med Enhedslistens Nikolaj Villumsen, som "The Left's" leder af forhandlingerne. Det skriver Enhedslisten. Forhandlingerne, som snart påbegyndes, skal fastsætte nye stander og begrænsninger for, hvor meget CO2 biler, varevogne, lastbiler og busser må udlede i EU.
Altinget, tirsdag (25.01.2023)

Konkurrence

EU løser ikke sine problemer ved at skyde sig selv i foden
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Otto Brøns-Petersen, analysechef, Cepos, blandt andet: "Præsident Joe Biden har trods det hårde retoriske opgør med forgængeren videreført Donald Trumps protektionistiske handelspolitik. Derimod har Biden skærpet klimapolitikken, som under Trump blev kritiseret af især EU for at være for slap. Men nu skyller den europæiske kritik ind over Bidens nye grønne ambitioner - fra kommissionen, regeringer og lobbyister. Den mest mærkværdige kritik går på, at USA's politik vil trække investeringer ud af den grønne omstilling i EU. Det er meningsløst. Drivhusudledning er et globalt problem, og EU's problem er at få andre lande til at gøre mere, ikke at monopolisere den grønne omstilling eller se den som et mål i sig selv. [...] En anden kritik går på, at USA's politik med massiv statsstøtte til grøn omstilling favoriserer amerikanske virksomheder og beskæftigelse. Den er mere berettiget, fordi den føjer endnu et lag til protektionismen. Men det rammer primært amerikanerne selv. [...] Alligevel ønsker stærke politiske kræfter i EU at ”svare igen” ved at kopiere den amerikanske politik og svække de i forvejen udvandede statsstøtteregler, øge protektionismen og indføre europæisk ”industripolitik” - altså en variant af central politisk planlægning frem for markedsøkonomi. Ud over det alvorlige i at øge spændingerne mellem de to største vestlige magter midt i voksende globale konflikter med autoritære lande som Rusland og Kina vil dette ”gensvar” især ramme os selv. Økonomisk, sikkerhedspolitisk og europapolitisk. EU løser ikke sine problemer ved at skyde sig selv i foden. [...] Danmark har haft store fordele ved vores 50-årige medlemskab af EU, men det har krævet stadige kampe mod ønsker om Fort Europa, økonomisk dirigisme i form af statsindgreb og unødvendig centralisering, som spirer mere illiberale steder i unionen. Det er ikke nyt. Ofte tog Storbritannien det største slæb, og med brexit stilles større krav til andre liberale lande. Den tidligere regering tog da også en del af opgaven på sig - om end man kunne have ønsket sig større effekt. SVM-regeringen har imidlertid udsendt signaler om større velvilje, når kommissionen snart kommer med et udspil til et selvskadeligt ”gensvar”. Det vil være et stort fejltrin. Det EU, som hidtil har givet Danmark store fordele, er på vigtige punkter på afveje."
Jyllands-Posten, s. 20 (25.01.2023)

Kultur

Europa-parlamentarikere: E-sport rummer gigabytes af muligheder for EU
I et debatindlæg på Altinget skriver Morten Løkkegaard og Bergur Larsson Løkke Rasmussen, medlemmer af Europa-Parlamentet for Venstre, blandt andet: "Europa-Parlamentet har for nylig, efter pres fra Venstre, vedtaget en række forslag til at indfri det store potentiale i E-sport og gaming: For eksempel at fremme kodning som kompetence blandt unge, bekæmpe online mobning og legislativt at styrke den europæiske gaming-industri - både af hensyn til spilproducenter og de mange unge spillere.[...] Særligt tre fordele ved digitale spil er værd at fremhæve. For det første viser undersøgelser, at gaming styrker unges interesse og flair for at kode og planlægge strategisk. Begge dele essentielle kompetencer på nutidens - og fremtidens - digitaliserede arbejdsmarked. [...] For det tredje rummer computerspilsektoren et lovende væksteventyr for europæisk erhvervsliv. Det enorme antal af gamere verden over understreger markedspotentialet. Derfor bør det europæiske fællesskab benytte en gylden mulighed for at skabe en egentlig europæisk computerspilsindustri - og samtidig et EU-gaming-brand. Eksempelvis kan EU udbrede viden om fællesskabet ved at støtte produktionen af videospil, som lærer gamere om europæisk historie, eller understøtte udviklingen af spil som læringsværktøjer til studerende. [...] EU bør desuden vedtage en online anti-mobbestrategi. Medlemslande skal have guidelines til at gøre det tryggere for unge at færdes i virtuelle verdener. [...] Endelig skal vi rette op på EU's momsregler for digitale produkter for at undgå at kvæle en voksende forretning for flere gamere - og europæisk erhvervsliv. I dag kan man nemlig blive ramt af en urimelig hård beskatning, hvis man videresælger et virtuelt våben, en beklædningsgenstand eller andre accessoires til ens digitale karakter. Historier om unge danskere, der risikerer voldsomme momsregninger, fordi EU's momsregler for digitale produkter er forældede, skriger på handling. [...] Hvis ikke vi ændrer EU's momsregler, er faren, at markedet for non-fungible tokens forsvinder i EU til fordel for USA eller andre lande, hvor rammerne er mere favorable."
Altinget, mandag (25.01.2023)

Udenrigspolitik

EU slår igen til mod Putin - og derfor bliver diesel dyrere
Når EU den 5. februar indfører en sanktion, der medfører et stop for import af russisk dieselolie og andre olieprodukter, så vil prisen på diesel ryge i vejret. Det skriver Børsen. "De nye sanktioner vil især ramme det europæiske dieselmarked. Indtil nu har markedet i vores opfattelse været alt for ukritisk selvtilfreds med udviklingen, og derfor er priserne foreløbigt ikke gået i vejret," siger Arne Lohman Rasmussen, chefanalytiker, Global Risk Management. Det ventes at prishoppene vil komme i februar og marts, og prisen på en tønde diesel ventes at stige med 470 procent i forhold til gennemsnitsprisen for 2021. Eksperter mener, at EU-forbuddet mod import af russiske raffinerede olieprodukter potentielt vil medføre større konsekvenser end forbuddet mod russisk råolie importeret via søvejen. Diesel er en afgørende drivkraft bag europæisk økonomi. over 90 procent procent af alt europæisk skinne- og vejbåren logistik drives af diesel.
Børsen, s. 18 (25.01.2023)

Europæiske sanktioner vil blive gengældt
Irans udenrigsministerie siger, at Iran vil gengælde de sanktioner, som EU sammen med Storbritannien valgte at indføre mod Iran i mandags. Det skriver Jyllands-Posten. "Den Islamiske Republik Iran vil snart offentliggøre en liste over nye sanktioner mod EU og England, som forbryder sig mod menneskerettighederne," udtaler en talsperson fra Irans udenrigsministerium. EU har indført sanktioner mod mere end 30 iranske embedsmænd og organisationer. Sanktionerne er svar på det iranske styres hårdhændede behandling og straffe af iranske demonstranter.
Jyllands-Posten, s. 12 (25.01.2023)

FN-ledere: Vi må ikke fjerne støtte til Afghanistan
Tirsdag besøgte en delegation fra FNs kvindeorganisation Bruxelles for at fortælle EU-topfolk om FN organisationens tur til Afghanistan for at diskutere kvinders rettigheder med Taliban-styret. Det skriver Politiken. Taliban har nyligt meldt ud, at kvinder udelukkes fra universiteter og arbejdspladser, hvilket har pustet til debatten om, hvorvidt internationale organisationer skal fortsætte med at donere humanitær bistand til Afghanistan. I 2022 sendte EU eksempelvis for 1,3 millarder euro humanitær støtte til afghanerne. Men FNs vicegeneralsekretær, Amina Mohammed, opfordrer til at man fortsætter støtten. "Det ville ikke være rigtigt at stoppe bistanden, for det vil føre til, at millioner vil lide og bringe endnu flere ud i fattigdom," argumenterer Amina Mohammed, som dog samtidig ikke ønsker at Taliban skal lykkes med at gøre forholdene for landets kvinder værre, end de allerede er. På spørgsmålet om, hvorvidt støtten til afghanerne når frem til de rigtige, svarer Amina Mohmammed: "Mange afghanske kvinder i udlandet har spurgt om dette, og vi har undersøgt det selv og kan også se, at EU's overvågningsmekanisme virker, så det er vores klare indtryk, at støtten når ud de rigtige steder." Amina Mohammed medgiver dog, at der kan være gråzoner, hvor der ikke er overblik over fordelingen af støtten.
Politiken, s. 10 (25.01.2023)

Giftige korruptionssager på højt niveau kan udløse politisk krise i Ukraine
I et indblik i Jyllands-Posten skriver, Poul Funder Larsen, korrespondent på avisen, blandt andet: "De har dyre æg i det ukrainske forsvarsministerium - og deres kartofler er heller ikke købt på tilbud. Mens et æg indkøbt i Kyivs supermarkeder koster omkring 7 hryvnja (ca. 1,25 kr.), så figurerer de til 17 hryvnja stykket i en ny kæmpekontrakt til forsyning af styrker bag fronten, fremgår det af en undersøgelse fra det ansete ukrainske medie Dserkalo Tyzjnja (Ugens Spejl). Et lignende misforhold gør sig ifølge dokumenter fremlagt af mediet gældende på alle varer fra kartofler til kyllingelår i kontrakten, der har et omfang på ca. 2,5 mia. kr. [...] Nye alvorlige sager viser, at krigen i Ukraine ikke har sat en stopper for svindel med statslige midler i et af Europas mest korrupte lande. Flere politikere er røget i svinget, og præsident Zelenskyj lover handling. [...] Politikere og embedsmænd kan ofte slippe af sted med denne type svindel i et svært gennemskueligt statsligt system, der år efter år placerer Ukraine på dumpeplads, når organisationer som Transparency International vurderer niveauet af korruption internationalt. Men med verdens øjne hvilende på Ukraine - der i 2022 modtog over 100 mia. euro (ca. 745 mia. kr.) i støtte fra Vesten - har den seneste bølge af afsløringer fået usædvanligt hurtige følger i Kyiv. [...] Nogle iagttagere vurderer, at der siden det russiske angreb i februar er sket en intensivering af den ukrainske indsats mod korruption, men det er svært endnu at vurdere, hvor blivende effekten er. [...] Ukraine var i 2021 nr. 122 på Transparency Internationals liste over korrupte lande - i Europa lå kun Rusland dårligere som nr. 136 på listen. [...] I 2022 fik Ukraine status af EU-kandidatland, selv om landets store og uløste problemer med korruption var velkendte. Siden 2014 har Ukraine, presset af Vesten, arbejdet på at opbygge en separat juridisk infrastruktur, der efterforsker og dømmer i korruptionssager, da det eksisterende statslige system ikke er i stand til at håndtere dette. En række vestlige lande, bl.a. Danmark, har ydet betydelig økonomisk støtte til dette arbejde. [...] Journalisten Jurij Nikolov, der har oprullet sagen fra forsvarsministeriet, påpeger, at det i en krigstid er vanskeligt, men vigtigt at holde landets statsapparat ansvarligt for korruption og andre lovovertrædelser. “Ukraine har nu en unik mulighed for at vise, at vi ikke er som Rusland, hvor der hvidvaskes penge overalt. Hvis der er en eller anden, som prøver at stjæle millioner af euro fra os under krigen, når vores økonomi er 60 procent afhængig af hjælp fra EU, så må vi stoppe ham,” sagde Jurij Nikolov til mediet Politico."
Jyllands-Posten, s. 10 (25.01.2023)

Magtkamp og korruption sender Vietnams politiske top ud i stormvejr
I Vietnam er landets præsident, Nguyen Xuan Phuc, blevet viklet ind i en omfattende korruptionsskandale, og har måttet indgive sin afskedsbegæring. Det skriver Information.Præsidenten er den seneste af en række ministre, diplomater og topembedsfolk, hvis medvirken i korruption og magtmisbrug er blevet afsløret. Skandalerne er med til at rykke ved magtbalancen i vietnamesisk politik og i kommunistpartiet. John Nielsen, tidligere dansk ambassadør i Vietnam, vurderer dog, at magtskiftet i vietnamesisk politik ikke vil have den store indflydelse på den politiske linje i Vietnam, eller landets forhold til andre lande. "De forsøger at opretholde gode relationer til USA, Kina og Rusland, men uden at komme for tæt på nogen af dem. Så de prøver at finde en balance i forholdet til stormagterne og samtidig styrke relationerne til andre lande i Asien og EU, men de vil ikke være del af nogen alliance eller pagt. Den logik vil ikke ændre sig, selv om Ruslands rolle givetvis vil blive mindre. Man er allerede i gang med at gøre sig mindre afhængig af russiske våben og indkøber mere materiel til forsvaret fra Indien, Japan og europæiske lande," forklarer John Nielsen.
Information, s. 12 (25.01.2023)