EU i dagens aviser onsdag den 25. juni 2025

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Nato og EU bakker op om Ukraine trods Trumps tøven: Stort fokus på øgede forsvarsudgifter og styrket samarbejde
Ifølge Ritzau skriver Mark Rutte, at Ukraine vil få støtte på Nato-topmødet i Haag, selvom Donald Trump tidligere har kritiseret Zelenskyj. På et pressemøde med Ursula von der Leyen og António Costa udtalte Rutte: "Støtten til Ukraine vil være der." Ukraine er ikke Nato-medlem, men der er enighed blandt Nato- og EU-landene om at støtte Ukraine. Trods Trumps tøven med sanktioner mod Rusland, forventes Ukraine at blive nævnt i topmødeerklæringen. Ifølge Berlingske er der enighed blandt NATO-landene om at øge forsvarsudgifterne til fem procent af BNP, men der er udfordringer med forsvarsindustrien, som stadig opererer som i fredstid. Ursula von der Leyen udtalte: "Forsvarets Europa er endelig vågnet. Men det er lige så vigtigt, hvordan vi investerer, som hvor meget vi investerer." EU kan spille en vigtig rolle i at forbinde industrierne og sikre mindre fragmentering. Der er behov for et tættere NATO-EU-samarbejde for at imødekomme de nye forsvarsambitioner. Ifølge Jyllands-Posten er der stor bekymring i Europa over Donald Trumps mulige stop for USA's militære støtte til Ukraine. Den danske forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, udtaler, at det vil stille Ukraine i en "ulykkelig situation". Nato's generalsekretær, Mark Rutte, forsikrer dog, at "Natos støtte til Ukraine er uforanderlig og vil fortsætte". Ursula von der Leyen og andre europæiske ledere har udtrykt støtte til Ukraine, mens Europa arbejder på at udfylde det potentielle hul efter USA's støtte. Ifølge Politiken vil Nato på det kommende topmøde i Haag introducere et nyt mål for udgifter til samfundssikkerhed, som skal styrke medlemslandenes kriseberedskab. Målet vil dog have en "høj grad af fleksibilitet", hvilket kan betyde, at lande kan inkludere eksisterende udgifter uden at foretage nye investeringer. Lektor Laurits Rauer Nielsen advarer: "Hvis definitionen bliver meget bred, er der en risiko for, at det ender som en skrivebordsøvelse". Danmark arbejder for, at udgifterne bliver så forsvarsorienterede som muligt. Altinget.dk skriver, at EU og NATO står over for en historisk beslutning om at øge forsvarsinvesteringerne betydeligt. NATO's generalsekretær, Mark Rutte, roser Donald Trump for hans indflydelse og siger: "Du vil opnå noget, som INGEN anden amerikansk præsident har kunnet få gjort gennem årtier." EU's medlemslande har indgået en aftale om at bruge 5% af deres BNP på forsvar inden 2035. Mette Frederiksen mener dog, at målet burde nås inden 2030 for at imødegå trusler fra Rusland. Ifølge Ritzau skriver statsminister Mette Frederiksen, at EU skal gentænke sin forsvarsindustri for at øge produktionen af militært udstyr. Hun udtaler, at "vi skal producere 24 timer i døgnet, 365 dage om året." Frederiksen mener, at den nuværende produktion er for langsom, og at EU ikke længere kan operere som i fredstid. Hun kritiserer Natos målsætning om at bruge 3,5 procent af BNP på forsvar som utilstrækkelig og mener, at der skal investeres mere.

I en analyse i Børsen skriver Leonora Marienlund Klint, at en europæisk diplomatisk kilde i Nato siger: “Sammenhold vil være det vigtigste budskab at tage med fra topmødet i Haag.” Artiklen diskuterer, hvordan Nato-alliancen står over for udfordringer med at opnå enighed om et nyt forsvarsudgiftsmål på 5% af BNP, som USA presser på for. Der er bekymringer om, hvorvidt lande som Spanien, Belgien og Slovakiet vil opfylde dette mål. Desuden er der enighed om, at Rusland er en primær trussel mod alliancen, og der er støtte til Ukraine.

I et debatindlæg i Berlingske skriver Robert Ellis, at EU står over for store udfordringer i forhold til forsvar og sikkerhed. EU-Kommissionen har fremlagt planen "Readiness 2030" for at øge forsvarsudgifterne med 650 milliarder euro, men et flertal af EU-medlemslande skal godkende aftalen. "Fatih Yurtsever, en tidligere tyrkisk flådeofficer, har i en analyse pointeret, at for EU ligger udfordringen i at finde en balance mellem strategiske mål og demokratiske værdier." Danmark vil spille en central rolle med overtagelsen af EU-formandskabet.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Børsen, tirsdag; Jyllands-Posten, onsdag, s. 8; Politiken, onsdag, s. 4; Altinget.dk, tirsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Von der Leyen presser på for ny sanktionspakke: EU splittet om forbud mod russisk gas
Ifølge Ritzau skriver EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, at hun håber, at EU-medlemslandene vedtager den 18. sanktionspakke mod Rusland, og at G7-landene følger trop. Von der Leyen udtaler: "Vi bliver nødt til at presse Putin. Det er derfor, at den 18. sanktionspakke er en, der bider." Pakken sigter mod russiske indtægter fra energi, banker og militærindustri. Ungarn og Slovakiet modsætter sig pakken, da de er imod EU's planer om at forbyde russisk gasimport fra 2028.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Børsen, tirsdag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: EU under pres efter lækket rapport: Israel anklages for menneskerettighedsbrud
Ifølge Politiken viser et lækket EU-dokument, at Israel krænker menneskerettighederne i Gaza. EU's udenrigschef Kaja Kallas vil præsentere Israel for rapportens konklusioner for at sikre humanitær hjælp til Gaza. Rapporten beskriver Israels handlinger som "kollektiv afstraffelse og med udsultning som våben". Henrik Larsen fra Københavns Universitet mener, at alvorlige sanktioner mod Israel er usandsynlige, da flere EU-lande støtter Israels ret til at eksistere og bekæmpe terrorisme.

I en kommentar i Information skriver Nina Branner, at EU er splittet i spørgsmålet om, hvordan man skal håndtere Israel i lyset af konflikten i Gaza. En lækket EU-rapport konkluderer, at Israel overtræder menneskerettighederne, hvilket har ført til opfordringer fra 17 EU-lande om at revurdere associeringsaftalen med Israel. Den spanske udenrigsminister, José Albares, udtalte: "Det er tid til handling, og hvis associeringsaftalen er baseret på menneskerettigheder, er det helt naturligt, at vi straks suspenderer den i dag." EU's udenrigschef, Kaja Kallas, understreger behovet for humanitær hjælp.

Kilder: Politiken, onsdag, s. 5; Information, tirsdag

Økonomi: Draghi med radikal plan: EU skal styrke konkurrenceevne med teknologi og investeringer – ikke lønnedgang
I en kronik i Information skriver Bengt-Åke Lundvall, at Mario Draghi har præsenteret et radikalt program for at styrke Europas konkurrenceevne, som blev udarbejdet på opfordring af EU-Kommissionen. Rapporten foreslår en stærkere teknologisk formåen frem for lønnedgang for at opnå konkurrenceevne. Draghi mener, at "overdreven regulering fremstilles som en væsentlig hæmsko for europæiske virksomheder." EU bør investere i digital infrastruktur og uddannelse for at opnå digital uafhængighed og reducere afhængigheden af amerikanske techgiganter.

Kilder: Information, tirsdag

Konkurrence: Apple risikerer nye EU-bøder: Appbutik skal leve op til krav i digital forordning
Ifølge Berlingske står Apple over for nye bøder fra EU, hvis de ikke ændrer deres appbutik i overensstemmelse med EU's forordning om digitale markeder (DMA). Apple fik tidligere en bøde på 500 millioner euro for overtrædelser. EU-Kommissionen kan pålægge bøder på op til ti procent af den årlige, globale omsætning. "EU har gennemtvunget, at man i Europa nu også kan installere apps fra andre appbutikker," rapporterer avisen. Meta står også over for en afgørelse fra EU-Kommissionen vedrørende deres betalingsordning.

Kilder: Berlingske, onsdag, s. 6

Industri: Toldfrihed må ikke underminere fællesskabets styrke
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Henrik Mørck Mogensen, at EU-landene skal stå sammen i stedet for at forfølge kortsigtede toldaftaler, som kan svække EU's forhandlingsstyrke. Forfatteren fremhæver EU's Chips Act som et eksempel på, hvordan fælles investeringer kan styrke Europas konkurrenceevne. "Vi skal ikke bytte fællesskab for toldfrihed," skriver forfatteren, og understreger vigtigheden af at vælge fællesskabet for at sikre Europas relevans i global handel. Mere samarbejde og koordinering er nødvendigt for en stærk fremtid.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 11

Klima: Danmark i nøglerolle: Aagaard skal lede svære EU-forhandlinger om nyt klimamål for 2040
Ifølge Information bliver Danmark EU-formand, og Lars Aagaard leder EU's klimaministerråd, hvor et nyt klimamål for 2040 skal forhandles. EU-Kommissionens udspil kommer snart, og der er kun et "meget, meget lille tidsvindue" til at sikre en aftale. Aagaard bemærker, at EU's autonomi og globale indflydelse er under pres, og at højrepopulistiske kræfter udfordrer klimasagen. Han understreger, at "EU kan ikke alene overtale andre til at gøre noget bestemt," hvilket gør forhandlingerne om klimamålene endnu mere udfordrende.

Kilder: Information, tirsdag

Handel: EU truer med gengældelsestold: Advarer USA mod asymmetrisk handelsaftale
Ifølge Marketwire planlægger EU at indføre gengældelsestold på amerikanske varer, hvis USA pålægger told på EU-varer. EU-Kommissionens ledende næstformand, Stéphane Séjourné, udtaler: "Vi bliver nødt til at gengælde og genskabe balancen i nogle vigtige sektorer, hvis USA insisterer på en asymmetrisk aftale." Forhandlingerne mellem EU og USA intensiveres for at undgå, at toldsatserne på EU-eksport til USA stiger til 50 pct. den 9. juli. EU vurderer, at amerikansk told nu dækker 70 pct. af EU's eksport til USA.

Kilder: Børsen, tirsdag

Det digitale indre marked: EU skal satse på innovation frem for regulering, advarer Bodskov
I et debatindlæg skriver Henrik Bodskov, at EU skal fokusere på innovation frem for blot regulering for at styrke sin digitale konkurrenceevne. Der er enighed om behovet for at investere i EU's digitale fremtid, men det kræver mere risikovillig kapital og samarbejde på tværs af grænser. "Der er ikke brug for flere reguleringer," bemærkede både europaminister Marie Bjerre og digitaliseringsminister Caroline Stage. EU har sovet i timen, og nu er det tid til handling for at bevare kontrol over egne data og fremtidssikre det europæiske marked.

Kilder: Børsen, onsdag, s. 25

Institutionelle anliggender: Danmark skal sætte retning for EU med EU-formandskabet
I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Rikke Wetendorff Nørgaard, at Danmark skal bruge sit kommende EU-formandskab til at sikre tre vigtige sejre: forenkling af EU-lovgivning, forbedring af EU's lægemiddelpakke og fastsættelse af ambitiøse klimamål for 2040. Hun understreger, at "Danmark er ikke det største land i EU, men vi har noget at byde på" og opfordrer til, at Danmark tager lederskab for at styrke Europas konkurrenceevne og grønne omstilling. Nørgaard mener, at det danske formandskab skal være et politisk vendepunkt for EU.

Kilder: Altinget.dk, onsdag