EU i dagens aviser onsdag den 25. marts 2026

EU i dagens aviser

Onsdag den 25. marts 2026

Dagens EU-tophistorier

Handel: EU styrker handel med Australien for at sikre råstoffer og mindske afhængighed af USA og Kina
Politiken skriver, at en ny handelsaftale mellem EU og Australien vil øge eksporten fra EU og importen af kritiske råmaterialer. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtaler, at EU "ikke kun jager indtjening, men også tætte venner i en verden, hvor Kina har sat sig på kritiske råstoffer, mens USA under Trump har lagt ekstra told på varer fra EU."

I en analyse I Børsen skriver Leonora Marienlund Klint, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har indgået en række store handelsaftaler med lande som Indien, Indonesien, Mercosur-landene og Australien, efter at Donald Trump indledte en handelskrig. Disse aftaler skal diversificere EU's handelspartnere og udnytte det momentum, som uroen fra USA skabte. Von der Leyen udtalte: "Vores budskab er klart: Europa er pålidelig, forudsigelig og åben for fair samhandel." Selvom ingen aftaler fuldt ud kan erstatte USA's marked, forventes de nye aftaler at øge EU's eksport betydeligt. 

Kilder: Børsen, onsdag, s. 24; Politiken, onsdag, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: TV- og streaminggiganter presser EU for hårdere regulering af techgiganter under DMA
Berlingske skriver, at store tv-stationer og streamingtjenester opfordrer EU til at underlægge techgiganter som Google, Amazon, Apple og Samsung de skrappeste krav under Forordningen om Digitale Markeder (DMA). Opfordringen er sendt til EU's spanske konkurrencekommissær, Teresa Ribera, og EU-Kommissionen bekræfter at have modtaget brevet. "Det er afgørende, at kommissionen udpeger de store tv-styresystemer som dørmænd og sikrer passende opsyn for at garantere fairness og konkurrence," hedder det i brevet.

Kilder: Berlingske, tirsdag

Energi: EU mindsker russisk energiafhængighed men bliver mere afhængig af USA
Børsen skriver, at EU har reduceret sin afhængighed af russisk energi, men er i stedet blevet afhængig af energiforsyninger fra blandt andet USA. Tal fra tænketanken Bruegel og Eurostat viser, at EU i 2025 købte en fjerdedel af sin gas fra USA. Ditte Brasso Sørensen fra Tænketanken Europa påpeger, at USA er blevet en markant eksportør, og at afhængigheden af lande uden for Europa stadig er høj. USA's ambassadør til EU, Andrew Puzder, har udtalt, at ændringer i en handelsaftale mellem EU og USA kan bringe energileverancer i fare.

Kilder: Børsen, onsdag, s. 12

Andre EU-historier

Interne anliggender: S får historisk lavt valgresultat mens ny dansk regering står over for store udfordringer
Ritzau skriver, at Socialdemokratiet oplevede sit dårligste folketingsvalgresultat siden 1903 med kun 21,9 procent af stemmerne og mistede 12 mandater. Statsminister Mette Frederiksen (S) udtrykte ærgrelse over tilbagegangen, som hun delvist tilskriver SVM-regeringen. Dette er tredje gang på under to år, at partiet oplever stor tilbagegang under hendes ledelse, herunder ved valget til Europa-Parlamentet i 2024, hvor SF blev det største parti. "Særligt Socialdemokratiet og Venstre har betalt en høj pris ved dette valg," siger hun. Berlingske skriver, at en ny dansk regering står over for ti presserende sager efter valgkampen, herunder håndtering af Grønland og USA's præsident Trump, hvor der skal sikres opbakning fra EU og NATO-lande. En anden vigtig sag er oprustning og støtte til Ukraine, som kræver en kolossal investering. Derudover skal regeringen forholde sig til en potentiel energikrise, pensionsalder, pres på landbruget, kunstig intelligens, folkeskolen, udlændingepolitik, genindførelse af Store Bededag og spørgsmål om formueskat og moms. Børsen skriver, at danske topchefer har sendt ønsker til en kommende regering, med fokus på at styrke dansk konkurrenceevne, forenkle regler og fremme grøn omstilling. Carsten Egeriis fra Danske Bank ønsker færre og enklere regler, da "Kinesiske varer flyder mod EU, mens kapitalen søger mod USA." Britt Meelby Jensen fra Ambu fremhæver behovet for simplere og tydeligere EU-regler for at opnå ensartet implementering og vækst. 

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Jette Elbæk Maressa og Michael Bjerre, at Danmarks næste regering står over for store udenrigspolitiske udfordringer på grund af Donald Trumps uforudsigelige kurs. Trump ignorerer international lov og har truet med at tage Grønland, hvilket har skabt en krise med USA. Europa har for første gang sagt fra over for USA, og der foregår en kamp i Europa, hvor Trump støtter partier, der spejler hans egen bevægelse. "Om Orbán står eller falder, har betydning for EU's støtte til Ukraine og fortsatte sanktioner mod Rusland," står der i artiklen.

I en leder i Jyllands-Posten skriver Jette Elbæk Maressa, at efter et folketingsvalg præget af debatten om svinevelfærd, står Danmark over for store inden- og udenrigspolitiske udfordringer. Blandt disse er unges mistrivsel, ubalance mellem land og by, samt økonomiske fremskrivninger, der viser mangel på midler til oprustning og fastholdelse af unge i Forsvaret. Artiklen fremhæver også en kommende kamp i Europa, der ønsker at stå på egne ben og udvides for at dæmme op mod Rusland, og hvordan EU skal indrettes for at agere handlekraftigt. "Verden omkring Danmark forandres, mens vi et par uger har ladet som om, at Danmark bliver, som det var."

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; onsdag, s. 8-9; Børsen, onsdag, s. 6-8; Jyllands-Posten, onsdag, s. 2, 24; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Interne anliggender: Snæver valgsejr i Slovenien overskygges af mistanke om udenlandsk indblanding
Jyllands-Posten skriver, at Sloveniens premierminister, Robert Golob, vandt parlamentsvalget med en snæver margin, men sejren overskygges af mistanke om korruption og udenlandsk indblanding fra det israelske efterretningsfirma Black Cube. Golob mistænker Black Cube for at have forsøgt at påvirke valgkampen gennem et omfattende læk af videooptagelser, der hævder at vise ulovligt lobbyarbejde og korruption blandt personer i hans kreds. Golob kalder lækket en "grov indblanding i grundlaget for et europæisk demokrati" og har bedt EU om hjælp til at undersøge sagen. Han skrev et brev til Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, hvor han opfordrer Kommissionen til at undersøge rapporterne og henvise sagen til Det Europæiske Center for Demokratisk Modstandsdygtighed for en trusselsvurdering.

I en analyse i Information skriver Martin Gøttske, at parlamentsvalget i Slovenien er endt næsten uafgjort mellem progressive og højrepopulistiske kræfter, hvilket kan få stor betydning for Europas sammenhold. Den siddende premierminister, Robert Golob, og hans parti Frihedsbevægelsen fik 28,63 procent af stemmerne, mens Janez Janšas Demokratiske Parti fik 27,95 procent. Resultatet varsler langstrakte regeringsforhandlinger og politisk usikkerhed, da ingen af parterne har en åbenlys vej til flertal. Valgresultatet vil være et pejlemærke for styrkeforholdet i EU, hvor populistiske partier har oplevet fremgang. 

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 16; Information, onsdag, s. 10-11

Finansielle anliggender: Stigende energipriser presser ECB i nyt inflationsdilemma
I en analyse i Jyllands-Posten skriver Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, at centralbanker står over for et dilemma med stigende energipriser og inflation, især på grund af krigen i Mellemøsten. Han påpeger, at olieprisen er steget til over 100 dollar per tønde, og gasprisen i Europa er fordoblet. Den Europæiske Centralbank (ECB) har udarbejdet scenarier, der viser, at hvis krigen fortsætter, og energianlæg beskadiges, kan inflationen stige til 6 procent, hvilket vil kræve en reaktion fra ECB.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 10

Udenrigspolitik: Ungarn anklages for at lække fortrolige EU-oplysninger til Rusland
Politiken skriver, at Ungarn, repræsenteret ved udenrigsminister Péter Szijjártó, lækker fortrolige oplysninger til Rusland under EU-møder, hvilket har skabt vrede i EU-kredse. Szijjártó erkender at have konfereret med sin russiske kollega, Sergej Lavrov, og kalder det diplomati. EU-Kommissionen har bedt om en forklaring, og talskvinde Anitta Hipper udtaler: "Rapporterne om, at den ungarske udenrigsminister angiveligt afslørede de lukkede ministerforhandlinger i Rådet til sin russiske modpart, er meget bekymrende."

Kilder: Politiken, onsdag, s. 10