Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information26. april 2023Repræsentationen i Danmark35 min læsetid

EU i dagens aviser onsdag den 26. april 2023



Tophistorier

Kæmpe klimapakke i hus: EU styrker CO2-kvotesystemet, opretter social klimafond og indfører verdens første klimatold
Altinget skriver i dag, at EU's 27 medlemslande onsdag godkendte de endelige ændringer af EU's klimapolitik, der sigter mod en 55 procents CO2-reduktion i 2030 og øger klimaambitionerne. Sidste uge støttede Europa-Parlamentet også klimapakken, og medlemslandene gav nu endelig grønt lys til den store klimapakke, der skal gøre EU "fit for 55". Klimapakken udvider EU's nuværende CO2-kvotehandelssystem til også at omfatte sø- og lufttransport, mens udledninger fra biler og boliger også vil blive talt med, men de kan frem til 2030 slippe med at betale en reduceret pris for udledningerne. EU vil også hjælpe dem, der vil blive hårdest ramt af de højere priser, som det nye CO2-kvotesystem vil give.
Altinget (26.04.2023)

EU støtter Ukraine med økonomisk luftkastel
Berlingske skriver i dag, at EU har lovet Ukraine, at 2.400 milliarder kroner fra russiske indefrosne midler vil blive brugt til genopbygning af landet. Men EU ved ikke, hvor pengene er, og har ikke juraen på plads. Men juraen udgør ikke den eneste udfordring. Der er nemlig stor tvivl internt i EU om, hvorvidt der faktisk er en beholdning på 300 milliarder euro af russiske centralbankreserver inden for EU's grænser. EU har ikke nogen officiel oversigt over, hvilke medlemslande der huser de indefrosne russiske midler, og dermed ved de heller ikke, hvor stort et beløb der er tale om. Det skaber kritik fra politikere og eksperter, som mener, at EU har et troværdighedsproblem, fordi unionens top i månedsvis ikke har villet svare på spørgsmål om, hvor mange russiske milliarder medlemslandene er lykkedes med at indefryse i banksystemerne. For fem måneder siden gav EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, et konkret løfte om at donere et stort beløb til genopbygningen af Ukraine. Nu er der blevet rejst spørgsmål om dette løfte, efter at hun sagde under en tale den 30. november 2022, at de har blokeret 300 milliarder euro af den russiske centralbanks reserver og indefrosset 19 milliarder euro af russiske oligarkers penge. Blandt kritikerne er EU-parlamentarikeren Morten Løkkegaard (V), som mener, at EU skal have et overblik over, hvor i medlemslandene, der er blevet indefrosset russiske aktiver. "EU har et stort problem her. Det er helt åbenlyst, at hvis man skal have troværdighed om sanktionerne, som jo er det instrument, EU sværger til, så skal sanktionerne selvfølgelig også have en virkning. Og det ved vi ikke, om de har," siger han. Sanktionsekspert Kim B. Olsen mener også, at det kan blive et troværdighedsproblem for EU, hvis unionen ikke kan identificere de indefrosne russiske aktiver. "Man kunne have ønsket på EUs vegne, at EU havde været længere i processen på nuværende tidspunkt. For det er utilfredsstillende, hvis man ikke rigtig ved, hvor reserverne er henne. Det kan helt klart blive et troværdighedsproblem for EU. For det er svært at forklare borgerne, hvad den reelle effekt af den type sanktioner så er," udtaler han. "Hvis vi virkelig gerne vil have, at EU spiller en vigtig international rolle, så må kommissionen snart træde i karakter. Det handler om troværdighed, og det vil være utilfredsstillende for både ukrainerne og de europæiske borgere, hvis det ikke lykkes," udtaler Urmas Paet, Estlands tidligere udenrigsminister.
Berlingske, s. 1, 4-5 (26.04.2023)

Prioriterede historier

EU-parlamentarikere: Danmark er ude på et skråplan
Berlingske bringer i dag artikler om Danmarks beskyttelse af syriske flygtninge.En gruppe på i alt 42 europaparlamentarikere har sendt et brev til statsminister Mette Frederiksen (S) og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) og protesteret imod, at Danmark inddrager beskyttelsen for syriske flygtninge fra provinserne Latakia og Tartus. Europaparlamentarikerne mener, at det er risikabelt og usolidarisk at inddrage beskyttelsen, og at Danmark er ude på et skråplan. Flygtningenævnet har også tiltrådt at sende flygtninge tilbage til Latakia. Europaparlamentarikerne mener, at det er forkert at sende flygtningene tilbage, da de risikerer alvorlige krænkelser af menneskerettigheder, forfølgelse fra den syriske regering og tilknyttede militser samt drab, kidnapning og afpresning. Europaparlamentarikerne mener også, at Danmarks beslutning sender det forkerte signal på et tidspunkt, hvor Assad-regimet krænker menneskerettigheder og humanitær ret i hele landet. Blandt underskriverne af brevet er fire danske europaparlamentarikere, herunder Karen Melchior. Udlændinge- og integrationsministeren er åben for dialog med europaparlamentarikerne og ser frem til at besvare deres brev, men påpeger, at asylsager i Danmark behandles uafhængigt af den politiske proces.

Den danske regering er blevet kritiseret for at give flygtninge fra Syrien falske forhåbninger om at opbygge en fremtid i Danmark, efter at omkring 100 syreres opholdsgrundlag er blevet undersøgt og nogle har mistet deres opholdstilladelse, herunder unge syriske kvinder i uddannelse og beskæftigelse. Udlændingestyrelsen har udvalgt syriske statsborgere fra Latakia og Tartous, hvis opholdsgrundlag nu skal undersøges. Ifølge professor i flygtningeret, Thomas Gammeltoft-Hansen, bør reglerne for opholdstilladelser ikke være så lukkede, og man skal overveje at tage hensyn til personer, der allerede er i arbejde eller uddannelse, som kan bruges i Danmark. Enhedslistens integrationsordfører, Rosa Lund, er også kritisk over for regeringen for ikke at leve op til de løfter, der blev givet i regeringsgrundlaget i december 2022. Baggrunden er den danske regerings politik over for flygtninge fra Syrien, der kun er midlertidigt og som omfatter den omstridte lov L 72, som reducerede kravene for inddragelse og afslag på forlængelse af opholdstilladelser.
Berlingske, s. 12-13 (26.04.2023)

Finansielle anliggender

Rentefald tog til efter amerikanske nøgletal
Renten på den danske statsobligation faldt tirsdag til 2,65 procent på grund af nøgletal fra USA, og investorerne venter stadig på rentemøder i både ECB og Federal Reserve. Det skriver Børsen og Jyllands-Posten i dag. Jyske Bank forventer, at ECB vil øge renten med 50 basispoint, men der er en risiko for, at de vil nøjes med en stigning på 25 basispoint. Dagens nøgletal inkluderede salg af nye boliger i USA i marts og forbrugertillidstal for april. Salget af nye boliger i USA var bedre end forventet, mens forbrugertilliden var overraskende lav. Tungere nøgletal, herunder prisudvikling i Tyskland og USA og data om tysk økonomisk vækst og eurozonen for første kvartal, forventes sidst på ugen. I eliteindekset kunne danske bankaktier mærke usikkerheden fra USA, efter at den regionale bank First Republic rapporterede et fald i indskud. "Der er meget fokus på bankerne i USA, hvor First Republic falder tilbage - og det er som om, at det smitter lidt af på de europæiske banker, " siger Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank ifølge Jyllands-Posten.
Børsen, s. 25; Jyllands-Posten, s. 20 (26.04.2023)

Grundlæggende rettigheder

EU skal stå imod presset på seksuelle og reproduktive frihedsrettigheder i Europa
I en kronik i Information skriver Majbrit Berlau og Jens-Kristian Lütken, hhv. generalsekretær i Sex & Samfund og landsformand i Europabevægelsen, blandt andet: "4,4 milliarder kroner. Så mange penge har konservative religiøse grupper verden over sendt til en stærkt voksende bevægelse i Europa, som modarbejder seksuelle og reproduktive frihedsrettigheder, i perioden 2009 til 2018. [...] Men anti-gender-bevægelsen er en reel trussel mod frihedsrettighederne i Europa - rettigheder, som EU har til opgave at forsvare. Derfor er det på tide, at EU begynder et aktivt forsvar af europæernes rettigheder og kalder til kamp mod anti-genderbevægelsen. Med solid finansiering fra russiske oligarker, amerikanske milliardærer og europæiske religiøse kræfter i ryggen, har anti-gender-bevægelsen kunnet mobilisere og etablere sin helt egen politiske infrastruktur - lige her midt i Europa uden den store opmærksomhed. [... ] Alene aktører fra Rusland har årligt sendt knap 1,2 milliarder kroner afsted til europæiske bevægelser og partier, der kæmper for at modvirke kønsfrigørelse og frihedsrettigheder. Russiske aktører står dermed for over en fjerdedel af alle de penge, der postes i kampen mod rettigheder i Europa. [...] Ligestilling og seksuelle, reproduktive rettigheder går heldigvis stadig fremad i nogle europæiske lande, men ikke i alle. Nogle steder går det desværre markant tilbage. Og det kan vi som borgere i EU ikke acceptere. Det er en helt central del af EU's eksistensberettigelse, at unionen kæmper for og forsvarer europæernes menneskerettigheder. I artikel to i traktaten om Den Europæiske Union slås det fast, at unionen bygger på "respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal". Det er derfor i den grad på tide, at EU anerkender antigender-bevægelsen som et fælles europæisk problem og tager truslen alvorligt, inden den nedbryder flere basale rettigheder. For det første er der brug for at kalde bevægelsen ud for det, den er: En bevægelse for reaktionære rettighedskrænkere. [...] For det andet er der brug for, at EU-embedsværket, parlamentarikere og civilsamfundsaktører bliver klædt på til at kunne genkende anti-gender-strategier og -taktikker. [...] Vi kommer heller ikke uden om at diskutere, om EU i endnu højere grad kan anvende økonomiske sanktioner over for medlemslande, der ikke gør nok for at beskytte rettighederne. [...] Vi tror på, at kun et stærkt fælles europæisk samarbejde og en fælles insisteren på rettighedernes betydning kan sikre både mindretals og kvinders rettigheder i medlemslandene. Menneskerettigheder er en kernesten for det europæiske fællesskab."
Information, s. 16-17 (26.04.2023)

Minister bakker op om EU-retssag mod den ungarske regering: I Ungarn kan børn ikke se Matador, fordi Daniel er homoseksuel
15 EU-lande, EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet er blevet vrede over en LGBT-lov fra den ungarske regering. Det skriver Altinget tirsdag. En dansk minister mener, at loven er beskæmmende, og at Danmark bør blande sig i et andet EU-lands indenrigspolitik. Sammen med 14 andre medlemslande vil den danske regering støtte EU-Kommissionen i en retssag mod Ungarn. Den ungarske lov forbyder blandt andet, at ungarske unge under 18 år udsættes for indhold, der viser homoseksualitet eller transseksualitet. EU-systemet protesterer over loven og mener, at den er i strid med EU's grundlæggende værdier om frihed, lighed, retsstatsprincipper og respekt for menneskerettigheder.
Altinget, tirsdag (26.04.2023)

Nikolaj Villumsen: Går DF nu ind for forbud mod homoseksualitet?
I et debatindlæg tirsdag i Altinget skriver Nikolaj Villumsen, MEP (EL), næstformand, Venstrefløjsgruppen, Europa-Parlamentet, blandt andet: "I vore dages Danmark kan de fleste af os nok blive enige om, at det ikke skal være ulovligt at være homoseksuel. Ydermere kan vi nok være enige om, at det bør gælde, hvad enten man er i Europa eller et andet sted på kloden. De fleste, men ikke alle. For da EU-Parlamentet under samlingen i Strasbourg, som reaktion på at man nu i Uganda i ramme alvor taler om dødsstraf for homoseksualitet, stemte om netop det spørgsmål, skete der noget vildt. Mere end hvert ottende medlem af EU-Parlamentet - 98 for at være helt præcis - ville nemlig ikke støtte princippet om, at homoseksualitet universelt set bør afkriminaliseres. De 98 stemte enten blankt eller direkte imod. [...] Endnu mere vildt er det, at man blandt de 98 parlamentarikere til min overraskelse også finder én fra Danmark. Nærmere bestemt Dansk Folkepartis Anders Vistisen. Det, synes jeg, rejser en række spørgsmål, herunder hvorvidt Dansk Folkeparti som parti ikke støtter princippet om afkriminalisering af homoseksualitet? [...] Der er mange kampe, der skal tages i EU - tænk, at én af dem stadig er LGBTQI+-rettigheder på så fundamentalt et plan."
Altinget, tirsdag (26.04.2023)

Institutionelle anliggender

Margrethe Vestager giver en kold skulder til grønne danske frontløbere
EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er ikke bekymret for, at de europæiske producenter af grøn brint og Power-to-X-brændsler vil flytte til USA, da hun mener, at de er nødt til at være på det europæiske marked. Det fortæller hun i et interview med Jyllands-Posten i dag. "Hvis man vil være på det europæiske marked, er risikoen for, at man flytter produktionen til USA, ikke særlig stor," lyder det fra Vestager. For nogle uger siden blev det åbnet af EU-Kommissionen, at medlemslandene har mulighed for at øge statsstøtten til en række andre grønne teknologier såsom solpaneler, vindmøller og batterier. Dette blev gjort som en direkte reaktion på det amerikanske støtteprogram, Inflation Reduction Act (IRA). Men Vestager vil ikke lade medlemslandene matche den store statsstøtte, som USA tilbyder på netop dette område. Ammoniak kan fungere som en klimavenlig løsning i landbruget og skibsfarten og er mere bekvemt at transportere end ren brint. Dog påpeger Margrethe Vestager, at EU's analyser viser, at virksomheder ikke forventes at sejle ammoniak fra USA til Europa. "Du taber virkelig mange kalorier ved at omdanne sol og vind til brint og igen til ammoniak. Dertil kommer, at ammoniak heller ikke er en nem sag at transportere. Som vi ved fra forfærdelige hændelser, så kan det eksplodere," siger Vestager. Erhvervsorganisationen Brintbranchen, som repræsenterer danske aktører inden for grøn brint og PtX, er ifølge direktør Tejs Laustsen Jensen forundret over Margrethe Vestagers udmelding. Han mener, at der er stor usikkerhed i hele sektoren omkring europæiske projekter, da støtten er væsentligt højere i USA. "Jeg tror, at man gør sig selv en kæmpestor bjørnetjeneste, hvis man i EU undervurderer, hvor effektiv den amerikanske støtteordning er," siger Tejs Laustsen Jensen. Nu håber Brintbranchen, at de andre brintinitiativer fra EU-Kommissionen vil kunne løse problemet. Tejs Laustsen Jensen har særlig tillid til en idé om at etablere en fælles europæisk brintbank, der vil kunne støtte produktionen af brint. En udfordring her er, at de 22 milliarder kroner, som EU oprindeligt har afsat til hele Europa, ikke rækker langt nok. "EU har sådan set fundet mange af de rigtige værktøjer frem. Man skal bare bruge en machete i stedet for en hobbykniv," siger direktøren. Kommissionen har foreslået andre tiltag for at understøtte udviklingen af brint og Power-to-X i Europa, men Vestager ønsker ikke give direkte statsstøtte. "Virksomhederne skal nok komme til at løbe noget produktion i gang i Europa, fordi man har nogle klare politiske ambitioner om, at store mængder skal produceres inden for EU's grænser. Men jeg er bekymret for, om Europa også kan sikre sig en stor andel af det globale marked, som formentlig vil opstå inden for fire-fem år," lyder det fra Brian Vad Mathiesen, der bl.a. er specialiseret i fremtidige energisystemer ved Aalborg Universitet.
Jyllands-Posten, s. 14 (26.04.2023)

Parlamentarikere: Giv virksomheder større bøder for at svigte kædeansvar
Altinget skriver tirsdag, at Europa-Parlamentets juridiske udvalg har foreslået en mere skærpet version af de såkaldte duediligence-regler for virksomheder. Ifølge forslaget vil virksomheder blive pålagt bøder på mindst fem procent af deres globale omsætning, flere virksomheder vil blive underlagt reglerne, og der vil være færre undtagelser for den finansielle sektor. Disse er nogle af hovedtrækkene i udvalgets forslag til regler om kædeansvar for virksomheder. Lara Wolters, hovedrapportør på lovforslaget og medlem af det hollandske socialdemokratiske parti, mener, at dette er et vigtigt skridt mod en europæisk lov, der fastslår, at det at drive forretning i det 21. århundrede indebærer ansvarlig forretningsdrift.
Altinget, tirsdag (26.04.2023)

Sektorens talerør advarer imod ny særskat på energikøbmænd
Jyllands-Posten skriver i dag, at en ny særskat på energikøbmændene kan føre til, at virksomhederne flytter ud af Danmark, lyder det fra Green Power Denmark. Brancheorganisationen påpeger, at det kan have den modsatte effekt af, hvad politikerne ønsker. "Helt grundlæggende har jeg svært ved at forstå begrebet overnormale profitter. Jeg synes, det er positivt, når virksomheder tjener penge og hiver penge hjem til Danmark, som betyder, at de betaler selskabsskat og væsentligt mere end ellers," lyder det fra Jan Hylleberg, viceadministrerende direktør i Green Power Denmark. Politiske diskussioner om beskatning af overnormale profitter i energisektoren er blevet aktualiseret på grund af danske energihandlere, som har tjent store summer på energikrisen og krigen i Ukraine. Flere partier har presset på for at beskatte mellemhandlere på samme måde som andre dele af energibranchen, men brancheorganisationen advarer om, at mellemhandlerne er europæiske virksomheder, som handler på de europæiske markeder. Organisationen påpeger også, at energikøbmændene allerede betaler en betydelig mængde selskabsskat i Danmark, og at det er vigtigt at tage hensyn til dette, inden man lægger en særskat på dem. Folketinget arbejder i øjeblikket på at implementere dansk lovgivning, der vil føre en EU-beslutning om beskatning af usædvanligt store overskud i energisektoren ud i livet.
Jyllands-Posten, s. 10 (26.04.2023)

Vi må være åbne over for fjerdegenerationsatomkraft i Europa
Berlingske bringer i dag en kronik af Jeppe Kofod MF og fhv. udenrigsminister, Socialdemokratiet, som blandt andet skriver: "Efter Ruslands invasion af Ukraine er Europas katastrofale afhængighed af russisk energi blevet tydelig for alle. [...] Samtidig ser vi ind i en verden med stadig stigende forbrug af fossile brændsler - olie, kul, gas - og dertilhørende udledning af CO2, der sætter nye kedelige rekorder hvert år. FNs Klimapanels rapporter dokumenterer, hvor galt det står til med klimaet. [...] Svaret på, hvordan vi forhindrer den ultimative katastrofe, er de fleste heldigvis enige om: Nemlig at stoppe vores ødelæggelse af klimaet med reduktion af CO2. Det vil sige: massiv omstilling af vores energiforbrug og økonomi. Men forstår vi, hvad det kræver både i hastighed og omfang, herunder omfavnelse af ny teknologi, hvis omstillingen skal lykkes i tide? Det kan godt være, at vi globalt har formået så småt at begynde ændringen i energisammensætningen til mere vedvarende energi, såsom vind, sol og biomasse. Det er godt. Imidlertid er dette bidrag yderst beskedent, når verden hvert år er vidne til stadigt øget energiforbrug af kul, olie og gas. [...] Min frustration er, at vi i Europa og Danmark meget langt fra har forstået, hvad konsekvenserne bør være af den erkendelse. Hvis klima, sikkerhed og vores værdier skal reddes, så kræver det en fundamental ændring i politikken - et kvantespring i teknologien, også på den korte og mellemlange bane og ikke bare i 2050 og senere. [...] Når den tyske grønne politiker og vicekansler Robert Habeck tager til Qatar for at købe gas, siger det alt om Europas ydmygelse. Qatar er et af verdens kun to wahabistiske (strengt islamistiske) regimer, og har mildest talt tvivlsom respekt for grundlæggende menneskerettigheder. [...] For det andet er vi godt i gang med at erstatte afhængigheden af Rusland/Golfen med afhængighed af Kina og en håndfuld andre problematiske lande i forhold til det eksponentielt stigende behov for kritiske mineraler og metaller, der er fundamentale i den grønne omstilling, for eksempel til batterier, kabler, vindturbiner, solceller og meget mere. Det spørgsmål, vi bør stille os, er, om vi ønsker en verden, hvor hele Vestens økonomi og grønne omstilling er kritisk afhængig af Kinas kommunistiske parti og lederen Xi Jinping? [...] For det tredje fortsætter vi ræset mod bunden på miljø, sociale og menneskerettighedsstandarder, fordi vi vender det blinde øje til, når det gælder udvindingen og forarbejdningen af kritiske mineraler og metaller. [...] Med andre ord kan den grønne omstilling og elektrificeringen medfører en stadig stigende og dybt bekymrende afhængighed af Kina og en håndfuld andre autokratiske lande. Det går ikke, og det er en sikkerhedspolitisk strategisk fejltagelse på linje med Europas energiafhængighed af Rusland og Golfen. [...] Vi bør tage en energi- og sikkerhedspolitisk frihedskamp - før det er for sent!"
Berlingske, s. 20-21 (26.04.2023)

Interne anliggender

Med en bemærkelsesværdig udtalelse blæser Mette Frederiksen til retræte i slaget om seniorpension
Altinget bringer tirsdag en analyse af Erik Holstein, journalist og politisk kommentator. Han skriver blandt andet: "Forvirringen var stor på Borgen efter statsministerens spørgetime tirsdag, hvor Mette Frederiksen (S) blev udfordret af partiledere fra begge fløje i striden om seniorpensionen. [...] Mette Frederiksen gjorde formelt opmærksom på, at "udgangspunktet for regeringens virke er selvfølgelig vores regeringsgrundlag": "Det er et regeringsgrundlag, som er skabt gennem mange ugers forhandlinger." Men så fortsatte hun: "Mit håb var, at vi kunne lave noget flere partier sammen, så vores seniorer ved, hvad man har at gøre godt med i fremtiden. Men det ser svært ud i det her folketing." [...] Til gengæld blev Mette Frederiksen udfordret af både Inger Støjberg (DD) og Pernille Vermund (NB) på spørgsmålet om grænsekontrol, der i sidste uge blev afskaffet mod Sverige og omlagt mod Tyskland. Her borede Støjberg i, om det ikke var en lempelse af grænsekontrollen, sådan som Moderaterne har givet udtryk for. Mette Frederiksen gik til modangreb på Danmarksdemokraterne og understregede, at man ikke inden for EU-systemet og Schengen-aftalen kan få lov til en permanent grænsekontrol. Og at Danmarksdemokraterne jo er tilhængere af EU."
Altinget, tirsdag (26.04.2023)

Venstre udfordrer Lars Løkke: Kræver forhandling om ny europaaftale straks
Venstres spidskandidat Morten Løkkegaard advarer om et "akut behov" for en ny dansk europapolitik inden næste års EU-valg. Det skriver Altinget tirsdag. Det er en advarsel fra Venstre inden for regeringen, da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) indtil videre har nægtet at fastsætte en dato for en aftale. Venstre kræver nu, at Lars Løkke Rasmussen stopper med at tøve og straks efter sommerferien starter forhandlinger om en ny europapolitisk aftale i Folketinget.
Altinget, tirsdag (26.04.2023)

Klima

Biobrændsler med tvivlsom klimaeffekt bør ikke sikre klimamålet i 2025
I en kommentar i Berlingske skriver Torsten Hasforth, cheføkonom i CONCITO, blandt andet: "Der er en afgrund mellem ord og virkelighed, når regeringen med ønsket om en øget brug af biobrændstoffer siger, at klimamålet for 2025 er nået. [...] Et afgørende middel er at fylde mere biobrændstof i tanken på vores biler og lastbiler. Men hvad, der kan lyde grønt og klimavenligt, er i virkelighed en yderst tvivlsom vej til at indfri de nationale klimamål. [...] Mindre uforståeligt bliver det ikke af, at et andet oplagt virkemiddel kunne løse opgaven - nemlig en afgift. [...] Er valget mere biobrændsel, vil det gøre skade på klima og forsyningen af fødevarer, men er det derimod en afgift på diesel, vil det have en positiv klimaeffekt ved at begrænse kørsel og få flere over i elbiler. [...] CONCITO har tidligere beregnet, at energien i afgrøderne, der anvendes i EU til flydende biobrændstoffer, svarer til energien i maden, der kunne mætte 150 millioner mennesker. Det er uholdbart, at EU bruger store landbrugsarealer til at dyrke afgrøder til energi, når verden står over for en voksende fødevarekrise. [...] Produktionen af biobrændstoffer fører til ændringer i arealanvendelse, afskovning og jordforringelser, som yderligere forværrer problemerne med fødevareforsyningen. En analyse for EU vurderede allerede før 2020, at de samlede drivhusgasemissioner fra biobrændstoffer kan være højere end dem fra konventionelle brændstoffer, når der tages højde for ændringer i arealanvendelse. Med andre ord kan dårlige biobrændstoffer være lige så skadelige for klimaet som diesel. [...] Regeringen vil med egne ord "stå fast på at indfri klimamålene, og vil tage de nødvendige beslutninger for at nedbringe udledningen af drivhusgasser". Det klimamål regeringen taler om, er målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 50 til 54 procent i 2025. Den beslutning, som regeringen tager, er at øge CO2-fortrængningskravet for brændstoffer. [...] Det er faktisk en utilstrækkelig klimapolitik at sætte et klimamål på 50-54 procent og så alene sigte efter at nå til de 50 procent. De nødvendige beslutninger, som regeringen ønsker, ville være at gå efter en reduktion på 52 procent i 2025."
Berlingske, s. 20-21 (26.04.2023)

En bombe under de gammeldags bestyrelser
I en kronik i Børsen skriver Lars Fermann, partner og head of Climate Change & Sustainability, EY, blandt andet: "En aktuel undersøgelse fra EY blandt bestyrelsesmedlemmer og topledere i større europæiske virksomheder viser, at 67 pct. mener, at der er spændinger i deres ledelsesteam i forhold til at finde balancen mellem kortsigtede og langsigtede prioriteter. [...] Kun en tredjedel af de europæiske ledere svarer, at bestyrelsen er effektiv i forhold til at udfordre direktionen på virksomhedens klimaplaner. [...] Ganske vist er danske virksomheder typisk langt fremme på esg-dagsordenen, men ligesom i udlandet er vi slet ikke nået frem til noget, der kan minde om et endemål for hverken virksomhedernes styringsmodel eller bestyrelsens governance. [...] Vi er som hovedregel endnu ikke landet på benene i forhold til den meget store udfordring, som bæredygtighed indebærer for virksomhederne. Det eneste, som er ganske sikkert, er, at bæredygtighedsagendaen er en tidsindstillet bombe under bestyrelser, der fortsætter, som om intet var hændt. [...] Corporate governance i forhold til esg bliver helt essentielt fremover. [...] Vi har travlt og vi skal have det her til at lykkes. Den kommende regulering i forlængelse af EU's csrd-direktiv indikerer, hvor vidtgående denne forandring kommer til at blive. For virksomhederne bliver det ikke kun et spørgsmål om formelt at leve op til årsregnskabslovgivningen og de samlede eksterne rapporteringskrav, for det er snarere den fremtidige konkurrenceevne, der er på spil."
Børsen, s. 34-35 (26.04.2023)

Retssager er det nye våben i klimakampen
Antallet af klimaretssager mod regeringer og virksomheder stiger støt verden over, og græsrodsbevægelser samt privatpersoner sagsøger dem for forurening og manglende klimahandling. Information har talt med tre unge aktivister fra Danmark, Norge og Sverige om, hvorfor de bruger klimasøgsmål. De ønsker at tvinge politikerne til at tage klimaproblemer alvorligt og føle, at den eneste måde at opnå det er ved at hive dem i retten. Klimasøgsmål mod staten er en ny praksis, men flere sager har allerede været igennem domstolene med betydelige konsekvenser for regeringerne, fx i Holland og Tyskland. I Danmark har Klimabevægelsen to klimasøgsmål i gang, herunder mod Danish Crown for brud på markedsføringslovgivningen og mod den danske stat for Lynetteholmen-projektet, som ifølge Klimabevægelsen er blevet hastet igennem i strid med flere af direktiverne fra Europa-Parlamentet og Europarådet. Der venter også flere sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Information, s. 12-13 (26.04.2023)

Migration

Frederiksen glad for at kunne inspirere Sverige
Svensk og dansk udlændingepolitik er blevet mere sammenflettet ifølge en nylig erklæring fra statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes svenske modpart, Ulf Kristersson. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Under et møde om emnet i Danmark diskuterede de emner som hjemsendelse af afviste asylansøgere og kriminalitetsbekæmpelse. Frederiksen er glad for, at Danmark "kan inspirere" Sverige på dette område, mens Kristersson anerkender, at Sverige er mange år bagud i forhold til Danmark, når det kommer til udlændingepolitik. Derudover blev der også talt om migration og presset på EU's ydre grænse.
Jyllands-Posten, s. 4 (26.04.2023)

Sundhed

EN NY, AMBITIØS LIFE SCIENCESTRATEGI KAN VÆRE NØGLEN TIL ET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN
Berlingske skriver i dag, at Life Science Rådet i Danmark har holdt sit første møde under den nye regering for at diskutere en ny life science-strategi med relevante ministre, herunder indenrigs- og sundhedsministeren, erhvervsministeren, udenrigsministeren og uddannelses- og forskningsministeren. Der er enighed om fokusområder, der vil hjælpe med at løfte den danske life science-branchen til nye højder, herunder kvalificeret arbejdskraft, sundhedsdata og digitalisering, et stærkt innovationsfremmende dansk marked og internationalt udsyn. Hvis potentialet indfries, kan branchen være nøglen til at sikre et sammenhængende, robust sundhedsvæsen til gavn for patienterne og samfundet. Men den danske life science-branche kræver stærke internationale relationer og gavnlige EU- og eksportmarkedsrammevilkår for at opnå vækst, hvilket er afgørende for investering, innovation og EU's prioritering af life science-markedet. Lige nu fremlægger EU-Kommissionen en EU-lægemiddelstrategi, der er forsinket og kan have negative konsekvenser for virksomhederne og væksten i den danske life science-branche. Derfor er det vigtigt, at Danmark udnytter sin position i EU, WHO og WTO til at fremme bedre rammevilkår for branchen, og de danske myndigheder bør arbejde i samarbejde med erhvervslivet for at sikre branchens adgang og vilkår på markedet.

I en kommentar i Berlingske skriver Peder Søgaard-Pedersen, chef, DI Life Science, blandt andet: "En af de største vækstdrivere indenfor dansk eksport, er life science og sundhedsindustrien. Over de seneste 15 år er sundhedseksporten steget med 225 procent, mens den øvrige vareeksport kun er steget med 50 procent. [...] En stærk dansk life science og sundhedsindustri har derudover den fordel, at den kan styrke vores forsyningssikkerhed af lægemidler, medicinsk udstyr og sundhedsteknologi, hvis vi igen bliver ramt af en pandemi eller de globale værdikæder af andre årsager kollapser. [...] Derfor fortjener regeringen ros for i sidste uge at have kick-startet arbejdet med en ny life science strategi. [...] Danmark er nemlig ikke det eneste land, som satser strategisk på life science og sundhed. Det gør andre mindre lande såsom Irland, Belgien og Schweiz også, ligesom at større EU-lande som Tyskland, Frankrig og UK har annonceret egne strategier for at tiltrække life science virksomheder. Både den nuværende og den forrige life science strategi, har haft det rette fokus på bedre forskningsvilkår, adgang til sundhedsdata, tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft og sundhedsdiplomati til støtte af eksporten. Men der har indtil nu ikke været en prioritering af, hvad der var vigtigst for at fastholde life science og sundhedsvirksomhederne i Danmark og at tiltrække nye til landet. [...] Dernæst er sikker adgang til sundhedsdata, som kan bruges til at forske i nye medicinske behandlinger og udvikle nye sundhedsteknologiske løsninger, helt afgørende. [...] Dernæst er der behovet for at styrke sundhedsvæsenets evne til at indkøbe nye sundhedsløsninger, som f.eks. kan aflaste sundhedspersonalet og understøtte flere behandlinger i eget hjem. [...] Endelig er det afgørende, at udenrigstjenesten og de internationale ansatte i sundhedsministeriet, har ressourcerne til at varetage Danmarks interesser på sundhedsområdet i EU, og hjælpe life science virksomheder med at udbrede danske sundhedsløsninger til resten af verden."
Berlingske, s. 2, 4 (26.04.2023)

Heunicke: Kritik er berettiget
Jyllands-Posten og Politiken bringer i dag artikler og debatindlæg om Danmarks indsats mod PFAS.Politiken skriver i dag, at Miljøministeren, Magnus Heunicke (S), har udtalt, at Rigsrevisionens kritik af Miljøministeriets håndtering af PFAS er berettiget. Rigsrevisionen kritiserede ministeriet for at have en meget utilfredsstillende og lemfældig kontrol med stoffet. Ministeren har lovet at indføre et tværgående servicetjek for at sikre, at der bliver rettet op på de konkrete kritikpunkter, som Rigsrevisionen peger på. Miljøministeriet har svigtet sit ansvar på gentagne områder i mere end et årti, men ministeren har tillid til sit embedsværk. Derudover vil ministeren have EU til at indføre et forbud mod PFAS i stedet for at indføre et nationalt forbud, hvilket han er blevet kritiseret for, da det tager tid at vente på EU. "PFAS er grænseoverskridende og kommer med regnvand, vinden og med havet og skyller op på vores marker. Vi er nødt at bekæmpe forureningen over grænserne. Det rigtige er gå gennem EU," udtaler han og fortsætter: "Jeg er overbevist om, at når et stort marked som EU forlanger slutdatoer for brug af PFAS for så store producenter, så begynder industrien at rette sig efter det. Et land som Danmark med seks millioner indbyggere har langt sværere ved at få de store producenter til at omstille deres produktion." Ministeren har også lovet en handlingsplan mod PFAS for over et år siden, som han lover nu, at han er fuld i gang med.

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Metin Lindved Aydin, arkitekt, byrådsmedlem (De Radikale), og Maria Mærsk, læge, medlem af Alternativet. De skriver blandt andet: "I forrige uge havde regeringen en gylden mulighed for at kaste sig seriøst ind i kampen mod evighedskemikaliet PFAS. Enhedslisten fremsatte, med støtte fra bl.a. Radikale Venstre og Alternativet, et forslag om et nationalt forbud mod stoffet. Idet regeringen ikke bakkede forslaget op, faldt det direkte til jorden. I stedet bliver kampen mod PFAS ved fodslæbende snak, et løfte om en national handleplan og et EU-lovforslag med lange udsigter. [...] Som land bør Danmark gå forrest og sige fra over for internationale virksomheder. [...] Danmark står i første omgang i spidsen for et EU-lovforslag, der skal forbyde stoffet i hele unionen. Intentionen fejler ikke noget, men vi kommer ikke i mål uden et fælles forbud. Det går bare alt for langsomt. [...] Når det kommer til at begrænse mængden af kræftfremkaldende stoffer i vores grundvand, kan vi ikke vente på politik, der først skal tygges igennem af EU-maskinen."
Jyllands-Posten, s. 35; Politiken, s. 9 (26.04.2023)

Udenrigspolitik

Danmark bør ikke give næring til krigen i Yemen
Information bringer i dag en kommentar af Lars Koch og Vibe Klarup, hhv. generalsekretær i Oxfam IBIS og generalsekretær i Amnesty International Danmark. De skriver blandt andet: "Den danske regering har for nylig valgt at ophæve eksportforbuddet for salg af våben til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater til trods for, at det kan betyde, at danskproduceret militært udstyr igen kan blive brugt i krigen i Yemen og dermed bidrage til den voldsspiral i landet, som FN kalder den værste humanitære krise i verden. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) begrunder ophævelsen med, at den danske forsvarsindustri ikke skal være underlagt krav, der skaber dårligere international konkurrence for danske virksomheder. [...] Danmark bør fortsat værne om menneskerettigheder, demokrati og den internationale retsorden. [...] Når vi forsvarer den internationale retsorden mod autoritære regimers bølleadfærd i FN, EU og NATO, er det helt afgørende, at vi ikke samtidig gennemfører politikker, der risikerer at understøtte den militære magt i menneskerettighedskrænkende stater som Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Danmark skal holde fast i den værdibaserede, bløde del af vores sikkerhedspolitik, hvor vi gennem fremme af menneskerettigheder, bekæmpelse af fattigdom og ulighed og en stærk global klimapolitik adresserer de grundlæggende årsager til konflikter. [...] Det kræver imidlertid, at der er en troværdig sammenhæng mellem de værdier, vi taler om og bruger milliarder af kroner på at udbrede i verden via blandt andet vores udviklingsbistand, og de handlinger, vi gennemfører i vores samlede udenrigspolitik. [...] For nylig markerede Yemen årsdagen for en otte år lang krig, der har kostet tusindvis af civile livet, og hvor 21,6 millioner mennesker lige nu har akut behov for nødhjælp og beskyttelse. Amnesty International og FN har dokumenteret massive menneskerettighedskrænkelser og brud på krigens love fra alle parter i konflikten. Som DanWatch dokumenterede i 2020, er danske radarsystemer blevet brugt på krigsskibe fra De Forenede Arabiske Emirater, som forhindrede nødhjælp i at nå frem til millioner af sultende civile i Yemen, og emiratarabiske fly, som bombede i Yemen, blev beskyttet af danskproducerede antimissilsystemer. [...] Ophævelsen af våbeneksportforbuddet til Saudi-Arabien og Emiraterne er et skridt i den forkerte retning. Danmark bør ikke give næring til krigen i Yemen, men i stedet sætte fuldt blus på at støtte en langvarig våbenhvile og en holdbar politisk løsning."
Information, s. 17 (26.04.2023)

Dansk vindhjælp til Ukraine
Danmark og Ukraine, har underskrevet en femårig samarbejdsaftale, der har til formål at styrke Ukraines kapacitet til at producere både land- og havvind. Det skriver Jyllands-Posten. Som en del af samarbejdet vil Danmark hjælpe Ukraine med at opgradere deres eksisterende landvindmøller og udbygge nye projekter. Aftalen blev offentliggjort i en pressemeddelelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. På længere sigt vil samarbejdet også undersøge potentialet for at implementere havvindprojekter i Ukraine. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet udtaler, at den nye aftale vil hjælpe Ukraine med at forbedre deres energisikkerhed og mindske deres afhængighed af Rusland. Den vil også hjælpe med at genopbygge og modernisere landets energiinfrastruktur. Danmark og Ukraine har haft et tæt samarbejde om energi siden 2014, som drives af Energistyrelsen i samarbejde med Danmarks ambassade i Ukraine. Samarbejdet er finansieret af Naboskabsprogrammet under Udenrigsministeriet, som er Danmarks bilaterale bistandsprogram til EU's nabolande mod øst og sydøst med fokus på menneskerettigheder, demokrati og økonomisk udvikling.
Jyllands-Posten, s. 2 (26.04.2023)

Europa hepper på Biden, men der er et problem
Berlingske skriver blandt andet i sin leder: "Europæerne har gode grunde til at håbe på et genvalg til Joe Biden som amerikansk præsident. [...] Joe Biden har til gengæld stået for ro og forudsigelighed, og han har genetableret den tætte forbindelse over Atlanten, som er rygraden for Vestens globale styrke og Europas sikkerhed. [...] Bidens strategi har været gradvist at øge den militære støtte til Ukraine for at undgå at virke provokerende over for Putin. [...] Europa alene kunne langt fra have sikret nok våben og ammunition til at klare presset fra de russiske angreb. Biden har med sin massive Inflation Reduction Act (IRA) indledt en skadelig konkurrence om statsstøtte til grøn teknologi mellem USA og EU, men generelt er hans syn på internationalt samarbejde og bekæmpelse af global opvarmning i høj grad på linje med europæiske prioriteringer. [...] USA er stadig den frie verdens vigtigste nation, og derfor har vi en interesse i, at amerikanske præsidenter vil tage det på sig at forsvare demokratiske idealer og en regelbaseret verdensorden. [...] Derfor er der noget beroligende over, at Joe Biden tirsdag meddelte, at han vil stille op til genvalg ved valget i 2024."
Berlingske, s. 2 (26.04.2023)

Lige nu flygter tusinder fra Sudan til en uvis skæbne i kriseramte nabolande
Politiken og Information bringer i dag artikler om de voldsomme kampe, der er brudt ud mellem to rivaliserende generaler i Sudan, som har ført til, at mere end 400 mennesker er blevet dræbt og tusindvis såret. Civile er flygtet fra kampene og strømmer ind i nabolandene Tchad, Egypten og Sydsudan, som allerede huser et stort antal flygtninge og internt fordrevne, og som risikerer at blive overbelastet af de nye tilstrømninger. Mandag fortsatte evakueringen af udlændinge, hvor EU ifølge en talsperson evakuerede 21 diplomater og "mere end 1.000 civile". Nødhjælpsorganisationer er bekymrede for, at den humanitære krise i Sudan skal brede sig til områder, der allerede er ramt af konflikter, sult og økonomiske problemer. FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, beskriver situationen som "det værst tænkelige scenario". Der har været forsøg på at indlede fredsforhandlinger mellem de to rivaliserende styrker, men de er slået fejl indtil videre. Sent mandag meddelte USA's udenrigsminister, Antony Blinken, at de stridende parter har indgået en 72-timers våbenhvile i hele landet. Thomas Mandrup, der er master i afrikastudier og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, mener dog ifølge Information, at Vesten er i en svag position i forhandlingerne med Sudan sammenlignet med andre aktører. USA og EU har i flere år haft minimalt engagement i landet, hvilket betyder, at der er begrænsede muligheder for at lægge pres på Sudan hverken økonomisk eller politisk. Denne situation er blevet yderligere forværret af, at flere vestlige landes diplomater er blevet evakueret i de seneste dage.
Politiken, s. 8; Information, s. 10-11 (26.04.2023)

Nu kommer kineserne med et elbilbatteri baseret på en ressource, der aldrig løber tør
Politiken skriver i dag, at verdens største batteriproducent, CATL, er ved at masseproducere et nyt batteri baseret på natrium og jern, der kan løse problemet med knappe ressourcer og destruktiv minedrift, som er involveret i produktionen af de litiumionbatterier, der anvendes i elbiler. Natriumion-teknologien har en lavere klimabelastning, og natrium koster 1-3 procent af, hvad litium koster, hvilket betyder, at batterierne kan blive langt billigere. Inden for få år er Kina blevet verdensledende inden for teknologisk udvikling og produktion af batterier. De har nu opnået en dominerende position og kontrollerer stort set hele forsyningskæden af afgørende materialer. Desuden er en betydelig del af forskningen og udviklingen af batterier nu foregår i Kina. Vesten og den europæiske bilindustri er nu bagud i forhold til Kina på dette område, hvilket har gjort batteriproduktion til et af de centrale fokuspunkter i EU's industripolitik.
Politiken, s. 10 (26.04.2023)

Tyrkisk politi anholder 110 personer
Politiet i Tyrkiet har iværksat en større antiterroroperation og anholdt 110 personer, som mistænkes for at have involveret sig i terroraktiviteter. Det skriver flere af dagens aviser. Det tyrkiske medie TRT oplyser, at de anholdte er mistænkt for at hverve nye medlemmer til PKK, det kurdiske arbejderparti, samt at støtte partiet økonomisk. PKK er af tyrkisk lov anerkendt som en terrororganisation, og det er også på EU og USA's terrorlister.
Berlingske, s. 14; Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 2 (26.04.2023)

Udvidelse

Ukrainsk tekstildirektør investerer tæt på Belarus - hvor Putin vil placere taktiske atomvåben
Børsen bringer i dag en artikel om Ukraines fremtidige muligheder for økonomisk overlevelse og sikkerhed i lyset af den nuværende politiske situation med Rusland. Direktøren for en stor ukrainsk tekstilvirksomhed, Vladimir Martseniuk, mener, at landet kun kan overleve som nation, hvis det bliver medlem af EU. "Den eneste chance, vi har for at overleve som nation, er, hvis Europa tager os med ind i EU," siger han. Han ønsker også, at verden skal stoppe enhver form for samhandel med Rusland for at ødelægge dets økonomi. Ukraine er også et land, der er i konkurrence med lande som Tyrkiet og asiatiske lande, og det skal derfor have en økonomi og en form for hverdag til at fungere. Samtidig er Ukraine en ny front mellem Rusland og Vesten og Nato. Der er også en anden vej mod øget sikkerhed, da Ukraine er blevet accepteret som kandidatland til EU. Martseniuk har mistet en hel fabrik i Donetsk under den første russiske besættelse i 2014 og igen sidste år, da hans fabrik i Tjernigov blev delvist ødelagt af russiske missiler og granater. På trods af dette har han genopbygget sin virksomhed i Ukraine og ansat omkring 1600 mennesker.
Børsen, s. 8-9 (26.04.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
26. april 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark