EU i dagens aviser onsdag den 26. februar 2025

Dagens EU-tophistorier

Konkurrence: EU's reformforslag: Balancen mellem konkurrenceevne og bæredygtighed
Ifølge en artikel fra Børsen er der behov for reformer i EU for at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne. Christian Hyldahl fra Blackrock mener, at problemet ikke kun er mangel på kapital, men også behovet for bedre rammevilkår. Han siger: "Der mangler en grundlæggende diskussion af, hvad problemet er." Hyldahl påpeger, at komplicerede skatteregler og fastlåste arbejdsmarkeder hæmmer væksten. Erhvervsminister Morten Bødskov har foreslået, at pensionsselskaber investerer mere i Europa, og at en del af investeringsrisikoen kan garanteres af det offentlige. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, har også lovet at reducere bureaukratiet, hvilket kan understøtte Bødskovs forslag. En artikel fra Information fokuserer på EU's rolle i lyset af det nylige tyske valg, hvor Friedrich Merz fra CDU/CSU har udtrykt ønske om europæisk uafhængighed fra USA både militært og økonomisk. EU-Kommissionen lancerer også en Omnibus-pakke, der sigter mod at reducere reguleringer for europæiske virksomheder, hvilket har mødt modstand fra europæiske fagforeninger. Ursula von der Leyen beskriver det som et skridt mod bedre konkurrenceevne, men det kan ske på bekostning af klimaindsatsen. EU-Kommissionen er under pres fra medlemslande og industrielle lobbyer, herunder Danmark, for at lempe miljøreguleringer for at styrke konkurrenceevnen. Kommissionen planlægger at præsentere en Omnibus-pakke, der kan rulle centrale miljøkrav tilbage. Dette sker i lyset af tidligere vedtagne direktiver som CSRD og CSDDD, der kræver virksomheder at rapportere om deres miljøpåvirkninger. "For at blive mere velstående, konkurrencedygtige og modstandsdygtige må EU's borgere og virksomheder beskyttes mod unfair konkurrence," lyder det i Kommissionens arbejdsprogram.

Thomas Bernt Henriksen, erhvervskommentator i Berlingske, diskuterer i sin kommentar udfordringerne ved bæredygtighedsrapportering i EU. Han fremhæver erhvervsminister Morten Bødskovs ønske om at reducere reguleringen, hvilket kan betyde, at mange danske virksomheder slipper for rapporteringskrav. Henriksen påpeger, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, også arbejder på at forenkle reguleringen. Han beskriver sproget omkring bæredygtighed som komplekst og fyldt med forkortelser, hvilket kan skabe forvirring. "Bæredygtighedsrapporteringen er som nævnt allerede gennemført for de største virksomheder, men ruller snart videre til de mindre virksomheder, medmindre Bødskov og von der Leyen får ændret reglerne, som de lægger op til." Artiklen kritiserer, at reguleringsbyrden kan sammenlignes med en straftold på EU's egen økonomi, og at det er vigtigt at forstå sproget for at navigere i debatten. Ifølge Jyllands-Posten har EU-Kommissionen fremlagt et forslag, der kan fritage over 2.000 danske virksomheder fra at skulle rapportere om klima og bæredygtighed. Forslaget, der er en del af en omnibuspakke, vil kun gælde for virksomheder med over 1.000 ansatte og en omsætning på mere end 450 mio. euro. Dette vil reducere antallet af berørte danske virksomheder til 130-150. Forslaget er en reaktion på Draghi-rapporten, der kritiserer EU for at halte efter Kina og USA i konkurrencekraft.

Marie Louise Gammelgård-Larsen analyserer i sit debatindlæg på Altinget.dk, hvordan EU's tilbagerulning af ESG-krav kan svække Europas position som global standardsætter. EU-Kommissionens kommende "Omnibus" lovpakke foreslår at reducere ESG-rapportering, hvilket kan gøre Europa mindre attraktivt for investeringer. "At ændre reglerne nu tager forspringet fra dem, der har taget reglerne alvorligt," skriver Gammelgård-Larsen. Hun advarer mod, at svækkede standarder kan føre til, at EU mister sin strategiske indflydelse, mens andre regioner som Canada og Kina styrker deres ESG-krav. Hun opfordrer til at fjerne unødigt bureaukrati uden at underminere bæredygtighedsstrategien, og understreger, at usikkerhed om reglerne kan bremse investeringer.

I et debatindlæg i Børsen skriver Jesper Beinov, SMV Danmark og SME United, om regeringens forsøg på at reducere rapporteringskravene for EU's grønne initiativer som CSRD og CSDDD. Artiklen argumenterer for, at erhvervslivet ikke er imod grønne krav, men imod unødvendigt bureaukrati, der hæmmer reel grøn omstilling. "Når ressourcerne går til at hyre compliance-medarbejdere, er der færre midler til eksempelvis energirenovering eller grøn innovation," påpeger artiklen. Regeringen og erhvervsminister Morten Bødskov (S) arbejder for at lette byrderne, hvilket ses som nødvendigt for at styrke europæisk konkurrenceevne. Artiklen kritiserer ideen om, at mere regulering altid er løsningen, og håber på, at EU-Kommissionen og regeringen vil handle for at skabe bedre rammer for virksomhederne.

I en leder i Børsen diskuterer Helle Ib EU-Kommissionens forslag om at forenkle rapporteringskrav for europæiske virksomheder. Forslaget indebærer beskæringer og udskydelser af krav om rapportering af klima-, miljø-, diversitets- og menneskerettighedsaftryk. Dette sker på baggrund af tab af konkurrenceevne og pres fra deregulering i USA og Europa. Erhvervsminister Morten Bødskov har udtrykt, at de “nye CSRD-regler spænder ben for den grønne omstilling”, og ønsker yderligere forenklinger. Artiklen kritiserer EU for at skabe idealistisk og virkelighedsfjern lovgivning, som lande som Danmark hurtigt implementerer. Forfatteren påpeger, at virksomheder, der allerede har investeret i bæredygtighedsrapportering, nu står i en vanskelig situation, da rapporteringskravene kan hæmme praktisk bæredygtighedsarbejde. Artiklen konkluderer, at EU bør undgå at indføre urealistiske regler og i stedet fokusere på realistiske mål og midler.

Kilder: Børsen, onsdag, s. 14,15,31,32; Berlingske, onsdag, s. 10,11; Altinget.dk, onsdag; Information, tirsdag; Jyllands-Posten, onsdag, s. 4,5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU står over for diplomatiske udfordringer i Ukraine-konflikten
Ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad står EU over for udfordringer i diplomatiske forhandlinger om Ukraine, da USA og Rusland fortsætter deres dialog uden europæisk indflydelse. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, mødtes med USA's udenrigsminister, Marco Rubio, men uden konkrete resultater. Emmanuel Macron, Frankrigs præsident, forsøgte at påvirke USA's præsident, Donald Trump, men vendte hjem uden væsentlige fremskridt. Macron understregede, at "ingen fred kan indebære Ukraines kapitulation." EU står over for en potentiel ny sanktionspakke mod Rusland, men der er bekymring for, at USA's fokus på en hurtig fred kan underminere europæiske interesser. Keir Starmer, Storbritanniens premierminister, vil forsøge at påvirke Trump til at undgå en hurtig fred, der ikke tilgodeser Ukraine. Ifølge en artikel fra Børsen rapporterer Verdensbanken, EU-Kommissionen, FN og den ukrainske regering, at det vil koste over 3700 mia. kr. at genopbygge Ukraine efter tre års ødelæggelser fra russiske angreb. Rapporten fremhæver, at det vil tage ti år at genoprette boliger, energi og industri, hvilket er næsten tre gange Ukraines BNP fra sidste år. EU-Kommissionen er en central aktør i denne indsats, og EU's engagement er afgørende for genopbygningen. "Det er en dråbe i havet i forhold til det samlede behov," lyder det fra rapporten, hvilket understreger den enorme udfordring, Ukraine står overfor. 13% af alle boliger er ødelagt, og 2,5 mio. ukrainske familier er blevet hjemløse, mens energisystemerne er blevet målrettet angrebet. Ifølge Børsen planlægger EU at indgå en milliardaftale med Ukraine om sjældne mineraler, som en reaktion på USA's præsident Donald Trumps kontroversielle udtalelser om Ukraines præsident Zelenskyj. Trump har beskyldt Zelenskyj for at være en diktator og antydet, at Ukraine startede krigen med Rusland. EU's tilbud om en aftale om "kritiske råvarer" blev præsenteret for Ukraine på treårsdagen for den russiske invasion. EU-kommissær Stéphane Séjourné udtaler: "Den ekstra værdi, som Europa kan tilbyde, er, at vi vil aldrig foreslå en aftale, som ikke kommer begge sider til gavn." EU's tilbud kommer som et alternativ til USA's forslag, som Zelenskyj har afvist på grund af "harske" krav. Ifølge Information advarer den geopolitiske tænker Nathalie Tocci om, at Europa står over for en udfordrende fremtid, hvor USA under Trump-administrationen forsøger at svække EU. Tocci mener, at Europa skal forberede sig på at stå alene i en verden domineret af imperialistiske magter. Hun siger: "Europa skal nu handle ud fra den antagelse, at vi er alene i en verden domineret af imperialistiske magter, der vil os det ondt." Tocci understreger, at det er nødvendigt for Europa at styrke sin uafhængighed og militære kapacitet for at beskytte sig selv og Ukraine.

I et interview i Politiken diskuterer Max Bergmann, direktør ved Center for Strategiske og Internationale Studier, USA's tilbagetrækning fra europæisk sikkerhed. Bergmann mener, at Europa skal forberede sig på at forsvare sig selv, da USA under Trump-administrationen viser apati og modvilje over for Europa. Han siger, at "USA vil trække amerikanske styrker ud af Europa. Det svigter Ukraine og vil overlade regningen for at forsvare Ukraine til Europa." Bergmann understreger, at EU skal stå sammen og spille en større sikkerhedspolitisk rolle, selvom det er en udfordring. Han påpeger, at det europæiske forsvar er afhængigt af USA, og at EU skal finde en måde at organisere en samlet kampstyrke på. Dette står i kontrast til USA's historiske modstand mod et selvstændigt europæisk forsvar. 

I en artikel i Information analyserer Tore Keller Emmanuel Macrons besøg hos Donald Trump og dets betydning for EU's indflydelse i Washington. Macron formåede at charmere Trump og levere sine budskaber uden at give indrømmelser. Macron understregede, at "denne fred må ikke betyde, at Ukraine overgiver sig," hvilket viser EU's fortsatte støtte til Ukraine. Macron forsøgte at trække USA ind i sikkerhedsgarantier for Ukraine, men Trump gav ingen løfter. Trump hævdede fejlagtigt, at EU's støtte til Ukraine kun er lån, hvilket Macron korrigerede. Artiklen fremhæver, at USA's nye verdenssyn, især i samarbejde med Rusland, Belarus og Nordkorea, markerer et brud med tidligere transatlantiske alliancer. Macrons diplomatiske tilgang kan tjene som eksempel for andre europæiske ledere, men de bør undgå at give Trump reelle indrømmelser.

Kilder: Kristeligt Dagblad, onsdag, s. 10; Børsen, tirsdag, onsdag, s. 13; Information, tirsdag; Politiken, onsdag, s. 2

Klima: Dan Jørgensen præsenterer plan for at reducere energipriserne i EU
Ifølge en artikel fra Børsen har EU-kommissær Dan Jørgensen præsenteret en omfattende plan, der skal reducere energipriserne i Europa markant. Planen, kaldet Affordable Energy Action Plan, er en del af EU-Kommissionens Clean Industrial Deal, der sigter mod at forbedre konkurrenceevnen i den europæiske industri. Jørgensen understreger vigtigheden af planen ved at sige: "Rusland har gjort energi til et våben. Vores energipriser er to til tre gange så høje som i USA, hvilket truer vores konkurrenceevne og dermed også vores velfærd." Planen inkluderer investeringer i vedvarende energi og en markant reduktion af sagsbehandlingstider for grønne projekter. Derudover foreslås økonomiske sanktioner mod medlemslande, der ikke overholder reglerne for energimarkedet. Jørgensen fremhæver nødvendigheden af at styrke EU's energiunion og sikre, at investeringer i grøn energi bliver mere attraktive for private investorer.

Kilder: Børsen, onsdag, s. 6,7

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: EU står over for debat om fælles forsvar og militær integration
B.T. rapporterer, at den franske militærekspert Guillaume Ancel foreslår, at EU omdannes til en føderal stat for at blive en stærk supermagt. Han mener, at EU står over for et valg: "Skal vi have 27 forskellige hære og ikke være frygtet af nogen, eller skal vi forene os til én supermagt, som ingen tør true?" Ancel argumenterer for, at EU's nuværende forsvarsbudget er ineffektivt på grund af splittelse og manglende fælles kommando. Han foreslår en fælles hær og en demokratisk valgt præsident for EU. Emmanuel Macron påpeger dog, at der er stor uenighed blandt medlemslandene om forsvarsstrategi, og mange er imod at afgive suverænitet til EU. Ifølge Politiken har den franske præsident Emmanuel Macron igen tilbudt at beskytte Europa med franske atomvåben, hvilket rejser spørgsmål om EU's sikkerhedsstrategi. Efter Brexit er Frankrig det eneste EU-land med atomvåben, men hvordan disse kan integreres i en europæisk forsvarsstrategi er uklart. Héloïse Fayet fra den franske tænketank Ifri bemærker, at "Frankrigs vitale interesser også har en europæisk dimension", hvilket potentielt kan inkludere forsvar af EU-lande som Tyskland og Danmark. Frankrigs atomdoktrin er baseret på afskrækkelse, men mangler konkretisering, hvilket skaber usikkerhed blandt EU's allierede. Fayet understreger, at fransk atomar afskrækkelse er et supplement til den amerikanske, og at der er behov for større europæisk militær integration.

Martin Tønner, i sin analyse i Berlingske, diskuterer den manglende vilje til oprustning i Spanien og Italien, trods pres fra andre EU-lande. Spanien og Italien, som strategisk vigtige NATO-partnere, har valgt at ignorere den stigende europæiske debat om oprustning. Spanien bruger kun 1,28% af BNP på forsvar og planlægger først at nå 2% i 2029, hvilket premierminister Pedro Sánchez fastholder. Italien bruger lidt mere, 1,49% af BNP, men debatten om oprustning er også fraværende der. Tønner bemærker, at »regeringerne i de to lande føler sig ikke på samme måde presset til at sætte farten op og prioritere oprustning over alt andet.« Dette skyldes delvist deres geografiske afstand til truslen fra Rusland og interne politiske udfordringer.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, onsdag, s. 8; Politiken, tirsdag

Handel: EU forbereder gengældelse mod amerikansk straftold som svar på Trumps trusler
Ifølge Berlingske forbereder EU en udvidet gengældelsesliste over amerikanske varer som svar på Donald Trumps trusler om straftold på europæisk stål og aluminium. EU's handelskommissær, Maros Sefcovic, har drøftet situationen i USA, men der er endnu ingen konkrete amerikanske udspil. EU har allerede en liste klar, hvor straftold automatisk vil træde i kraft, hvis Trumps trusler realiseres. "EUs modsvar vil i givet fald være proportionalt med de amerikanske indgreb og vil følge de regler, som Verdenshandelsorganisationen (WTO) har fastsat." EU vurderer, at straftolden kan koste europæisk eksport 28 milliarder euro.

 en kommentar i Jyllands-Posten diskuterer Astrid Haug forbrugerboykot mod amerikanske varer som en reaktion på politiske og økonomiske forhold. Boykotten er en måde for forbrugere at udtrykke utilfredshed med Donald Trump og økonomiske uligheder. Artiklen fremhæver, at boykot kan styrke EU's konkurrencekraft ved at fremme europæiske varer. "Undervurdér ikke effekten af forbrugerboykot," skriver Robert Reich, tidligere amerikansk arbejdsminister, og påpeger, at boykot kan skade virksomheders brands og aktiekurser. Artiklen understreger, at boykot er en form for mikroøkonomisk aktivisme, der kan påvirke politiske beslutninger og fremme en grønnere økonomi. Boykotten er også en opfordring til EU-politikere om at tage en stærkere position mod Trump.

Casper Pedersen argumenterer i et debatindlæg i Børsen for, at Danmark bør indtræde i eurozonen som svar på Trumps protektionistiske handelspolitik. Trumps trusler om toldsatser mod EU skaber usikkerhed for danske virksomheder og truer økonomisk stabilitet. Ved at indføre euroen kan Danmark eliminere valutarisici og blive en del af et stærkere økonomisk fællesskab. Artiklen fremhæver, at "vi står stærkere sammen med vores europæiske partnere end alene," og at en tættere integration med EU vil styrke Danmarks indflydelse og modstandskraft. Forfatteren mener, at Danmark bør deltage aktivt i EU's beslutningsprocesser for at forme handelspolitikken og sikre bedre vilkår for danske virksomheder.

Kilder: Berlingske, tirsdag; Jyllands-Posten, onsdag, s. 10; Børsen, onsdag, s. 31

Klima: EU-forbud mod gummigranulat skaber udfordringer for fodbold
Ifølge en artikel fra Ritzau har EU-Kommissionen besluttet at forbyde køb og salg af gummigranulat fra 2031 for at reducere mikroplastforurening. Dette skaber en udfordring for norsk fodbold, da gummigranulat anvendes på kunstgræsbaner. Lise Klaveness, præsident for Det Norske Fodboldforbund, opfordrer til hurtig politisk handling for at sikre statslig finansiering til omstillingen. Hun udtaler, at "det kræver en mobilisering at få etableret en ny ordning, som skal gå over statsbudgettet." Omstillingen forventes at koste 7,35 milliarder norske kroner over 12 år. Klaveness understreger, at omstillingen ikke må gå ud over børn og unges deltagelse i fodbold.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Jyllands-Posten, onsdag, s. 15

Sikkerhedspolitik: Danmark og Norge indgår nyt forsvarssamarbejde
Ifølge en artikel i Børsen har Danmark og Norge indgået et nyt forsvarssamarbejde for at styrke de nordiske landes militære kapaciteter. Selvom der ikke er direkte omtale af EU's institutioner i artiklen, blev aftalen drøftet under en socialdemokratisk konference i Oslo, hvor de to statsministre også havde været på besøg i Ukraine i forbindelse med en EU-topmarkering. Mette Frederiksen udtaler: "Alle europæiske lande kan komme til at stå i samme situation, at vi er villige til at bruge flere penge, mens man har svært at få det købt." Samarbejdet vil fokusere på fælles militær træning, indkøb og vedligeholdelse af forsvarsmateriel, herunder langtrækkende droner og F-35-fly. Jonas Gahr Støre understreger, at det er vigtigt at styrke militærindustrien for at imødekomme behovene i en usikker geopolitisk situation.

Kilder: Børsen, onsdag, s. 10

Udenrigspolitik: Tidligere fredsplan genoplivet under uro på Vestbredden
Ifølge en artikel fra Politiken er et gammelt fredskort blevet afsløret midt i den israelske offensiv på Vestbredden. Kortet, som blev præsenteret af den tidligere israelske premierminister Ehud Olmert i 2008, tilbød palæstinenserne 95,1% af Vestbredden og yderligere områder fra Israel. EU har kritiseret den stigende vold på Vestbredden, især den israelske militærs "unødvendige og uforholdsmæssige magtanvendelse". Olmert og den tidligere palæstinensiske udenrigsminister Nasser al-Kidwa opfordrer til en tostatsløsning. Olmert udtaler: "Fred er ikke kun en mulighed. Det er en nødvendighed". EU's bekymring og Olmerts kort fremhæver behovet for en fredelig løsning i regionen.

Kilder: Politiken, onsdag, s. 6

Klima: Nordsøens olie og gas er fortsat afgørende for Danmarks energisikkerhed
I et debatindlæg i Jyllands-Posten diskuterer Martin Næsby, adm. direktør, Dansk Offshore, Danmarks styrkeposition i forhold til olie- og gasressourcerne i Nordsøen, især i lyset af den nuværende geopolitiske usikkerhed. Artiklen fremhæver, at den danske olie- og gasproduktion har bidraget væsentligt til landets økonomi og energiforsyningssikkerhed. EU-Kommissionens tal viser, at Europa importerer over 90% af sit olie- og gasforbrug, hvilket understreger behovet for energiuafhængighed. "Europa er nået et stykke ad vejen i forhold til at frigøre sig fra Putins gas, men er langtfra i mål," siger artiklen. Artiklen understreger, at selvom den grønne omstilling er nødvendig, vil det tage årtier at gennemføre, og i mellemtiden er Nordsøens ressourcer afgørende for både Danmark og EU.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 19

Økonomi: Analyse: EU’s gældslempelser kan forværre økonomisk krise
Otto Brøns-Petersen analyserer i sin artikel i Jyllands-Posten de potentielle konsekvenser af EU-Kommissionens forslag om at suspendere gælds- og underskudsreglerne for medlemslandene. Han argumenterer for, at dette kan føre til en forværring af den allerede ulmende gældskrise i EU. "Det en fuldstændig fejlslutning, at den sikkerhedspolitiske krise taler for at lempe på budgetreglerne," siger Brøns-Petersen. Han påpeger, at den oprindelige løsning på EU's incitamentsproblemer var traktatmæssige grænser for gæld, men disse er ikke blevet effektivt håndhævet. Brøns-Petersen advarer om, at uden effektive redskaber til finanspolitisk konsolidering kan EU risikere enten centralisering af magt eller unionens sammenbrud. Han fremhæver, at 13 af de 27 EU-lande allerede overskrider gældsloftet, og at en fortsat suspension af reglerne kan have alvorlige økonomiske og politiske konsekvenser.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 10

Administration: Nyt EU-udvalg skal beskytte demokratiet mod udenlandsk indblanding
Ifølge en artikel på Altinget.dk er der i Europa-Parlamentet blevet oprettet et nyt udvalg ved navn 'European Democracy Shield', hvor Socialdemokratiets Christel Schaldemose bliver talsperson for S&D. Udvalget, der starter i 2025, fokuserer på at modstå udenlandsk indblanding i valg og beskytte demokratiet i EU. Christel Schaldemose udtaler: "Vi står i en tid, hvor krig raser på europæisk jord, og hvor en samlet front af ondsindede autokratiske stater udfordrer selve kernen i vores vestlige samfund – demokratiet." Hun understreger vigtigheden af at sikre, at EU står stærkt mod misinformation og angreb på den frie presse.

Kilder: Altinget.dk, tirsdag

Interne anliggender: Merz åbner for reform af Tysklands gældsbremse
I en analyse i Information diskuteres Tysklands kommende kansler, Friedrich Merz, og hans pludselige åbning for at reformere landets gældsbremse, som tidligere blev indført for at sikre økonomisk stabilitet. Merz' kovending kan ses som en nødvendighed for at give Tyskland og EU større økonomisk råderum, især i lyset af USA's ændrede udenrigspolitik. "Jeg vil diskutere, om vi bør eller skal beslutte det med de partier, der stadig har det eksisterende mandat," sagde Merz, hvilket indikerer hans vilje til at forhandle med SPD, De Grønne og FDP. Dog står han over for udfordringer, da en forfatningsændring kræver et to tredjedelsflertal, som CDU/CSU og SPD ikke har alene. Dette kan potentielt påvirke EU's budgetregler, hvilket gør reformen vigtig for både Tyskland og Europa. SPD's Rolf Mützenich udtrykte overraskelse over Merz' pludselige ændring af holdning, hvilket understreger de politiske spændinger.

Kilder: Information, tirsdag

Klima: Dansk CO2-afgift på fiskeri kan være ulovlig
Ifølge Altinget.dk er der opstået tvivl om den danske CO2-afgift på fiskeri, da den kan være i strid med EU's energibeskatningsdirektiv. Direktivet fritager udenlandske fiskere for afgiften, men den danske regering opkræver den alligevel. PwC og professor Peter Pagh stiller spørgsmålstegn ved lovligheden af denne praksis. PwC's Joan Faurskov Cordtz udtaler: "Vi er simpelthen ikke enige med Skattestyrelsen i, at der findes nogen kattelem på det her område." Skattestyrelsen mener dog, at direktivet tillader afvigelser. Regeringen har foreslået at refundere CO2-afgiften til fiskere frem til 2030, men det skaber bureaukratiske udfordringer for udenlandske fiskere.

Kilder: Altinget.dk, onsdag