EU i dagens aviser onsdag den 26. juni 2024

Tophistorier

Ursula von der Leyen står til fem år mere
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om fordelingen af topposter i EU. Ifølge anonyme kilder i EU, så er det er lykkedes at finde frem til, hvem der skal bestride EU´s eftertragtede topposter. Det skriver Kristeligt Dagblad, Altinget og Jyllands-Posten. Fredag er der topmøde i Bruxelles, hvor aftalen om den nye europæiske topledelse endeligt vedtages. Efter sigende er navnene ud for de fire topposter identiske med de fire navne, som var i spil, da unionens stats- og regeringslederes mødtes uformelt for at drøfte kandidater i sidste uge. Estlands regeringsleder, Kaja Kallas, bliver EU´s udenrigschef. Antonio Costa, forhenværende portugisisk regeringsleder, bliver formand for Det Europæiske Råd. I første omgang skal han være formand for rådet i de første 2,5 år. Maltesiske Roberto Mesola bliver formand for Europa-Parlamentet, mens Ursula von der Leyens ser ud til at skulle bestride posten som EU-Kommissionsformand i yderligere fem år. Den tyske tænketank Bertelsmann Stiftung taler om en "von der Leyeneffekt." "75 procent af vælgerne genkender hendes ansigt og identificerer hende som formand for EU-Kommissionen. Hendes forgænger, Jean-Claude Juncker, var kun kendt af 40 procent af europæerne," forklarer Isabell Hoffmann, medforfatter til en undersøgelse om Ursula von der Leyens gennemslagskraft. Von der Leyen har været med til at profilere EU-Kommissionen som et proaktivt organ, blandt andet på grund af hendes ageren under corona-pandemien. Hun har erklæret sin tydelige støtte til Ukraine og Israel - efter Hamas´ angreb den 7. oktober. "Hun er en dreven politiker, og hun er ikke bange for rampelyset. Men det skaber ikke kun popularitet. Det kan også have den modsatte effekt," fortæller Isabell Hoffmann. Og Ursula von der Leyen er for det yderste højre blevet indbegrebet af det EU, som de ikke ønsker: den grønne klimaaftale, migrationspagten og økonomisk pres mod Ungarn for at få landet til at rette ind i deres konflikt med EU omkring divergerende syn på retsstaten. Den højrenationale politiske gruppe i Europa-Parlamentet ECR er efter EU-valget blevet den tredjestørste politiske gruppe i parlamentet. Det kan tvinge Ursula von der Leyens kristen-konservative gruppering til at skulle, hvis ikke samarbejde med, så i højere grad lytte til parlamentets højrefløj. Midterpartiernes mandater i parlamentet er efter valget nemlig reduceret i en grad, hvor de tvinges til at nærme sig yderfløjene. "Den liberale gruppe er nedsmeltet, så Ursula von der Leyens mulige 'konstruktive' flertal ser endnu mere skrøbeligt ud. Det tvinger hende til enten at få forsikringer fra De Grønne eller ECR. Så hendes manøvrerum er blevet mindre,” forklarer Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæisk Politik. Ursula von der Leyen har i de seneste måneder kurtiseret Italiens premierminister Giorgia Meloni, i håbet om, at hendes parti, Italiens Brødre, der fylder godt i højregruppen ECR, kan sikre ECR´s støtte til hendes kandidatur. Men får von der Leyen støtte fra ECR, risikerer hun til gengæld at miste opbakning fra De Grønne og dele af den socialistiske gruppe. "Hvis hun står frem for Parlamentet [ved høringen inden afstemningen i midten af juli] og siger, at hun nu er nødt til at samarbejde med Meloni, får vi en helt ny politisk situation,” forklarer Marlene Wind. Den politiske magtbalance i Europa-Parlamentet har stor indflydelse på den endelige godkendelse af EU´s topposter. EPP har 189 mandater, socialdemokraterne og socialisterne i PES har 136 mandater og højrenationalistiske ECR er efter valget nået op på 89 medlemmer.

Børsen skriver, at det må forventes, at Giorgia Meloni, Ungarns premierminister, Viktor Orban, og Tjekkiets premierminister Petr Fiala vil forsøge at få indflydelse på fordelingen af topposterne. Den italienske avis La Stampa skriver, at Meloni helst ser Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) blive formand for Det Europæiske Råd. Viktor Orban skriver på det sociale medie X, at det ikke kun bør være "venstrefløjen og liberale," der bestemmer, hvem der skal lede EU.

Ekstra Bladet skriver, at statsminister Mette Frederiksen (S), ikke vælges til nogle af de europæiske topposter, hun ellers har været rygtet til.

I en analyse i Information skriver Martin Gøttske, avisens sydeuropakorrespondent, blandt andet: "Den stærkt højreorienterede italienske premierminister, Giorgia Meloni, satsede på, at europaparlamentsvalget i begyndelsen af juni ville katapultere hende op som en af de mest indflydelsesrige politikere på tværs af kontinentet. [...] Meloni leverede. Hun fik en massiv valgsejr og blev den europæiske regeringsleder, der kom mest styrket ud af EU-valget. Hun stod klar til at indtage rollen som kongemager i spillet om at fordele magten i EU-systemet. Og hun ville have toppositioner til Italien og til den højreorienterede EU-parlamentsgruppe, ECR, som hun står i spidsen for. Men da hun endelig skulle udøve indflydelse, blev hun sat uden for døren. [...] Og dermed er der altså ingen kandidater fra Melonis ECR, selv om denne gruppe nu er større i EU-Parlamentet end Renew, om end kun marginalt. [...] Det er en udvikling, som Meloni vil være stærkt utilfreds med. Allerede i begyndelsen af sidste uge blev det tydeligt, at hun ville blive kørt ud på et sidespor. Ved et topmøde blandt EU's regeringsledere lukkede den franske præsident, Emmanuel Macron, den tyske kansler, Olaf Scholz, og fire andre regeringsledere fra de traditionelle magtgrupper i Europa-Parlamentet - EPP, S&D og Renew - sig inde og alle andre ude for at forhandle en aftale om topposterne på plads. [...] Italienske medier fortæller, at den italienske leder skummede af raseri over at have fået den kolde skulder, og over at andre nu forsøgte at få en aftale på plads, som hun ingen indflydelse havde på - og som ikke inkluderede betydende politiske poster til hendes gruppering. Umiddelbart efter fortalte hun journalister, at “vi vil ikke acceptere en allerede færdigpakket aftale”. [...] Onsdag beskrev hun det som “surrealistisk”, at lederne fra de politiske grupper omkring midten præsenterede deres kandidater til EU's topposter uden at have taget hende med på råd. “Valget har tydeligt flyttet Europas tyngdepunkt mod højre,” sagde Meloni til avisen Il Giornale. “Men da vi var i Det Europæiske Råd, kom nogle med forslag til topjobbene uden overhovedet at have tænkt over vælgernes stemme og deres prioriteter.” [...] Melonis indignation over processen kan skabe splid blandt de store EU-lande og kan få regeringen i Rom til at være langt mindre samarbejdsvillig, end den hidtil har vist sig at være. Nu skal der falde nogle tunge poster ned i Melonis skød for at formilde hende. Hun har tidligere gjort det tydeligt, at hun ønsker en topposition til Italien og en post minimum som vicepræsident i EU-Kommissionen til ECR. [...] Inden europaparlamentsvalget blev der bejlet stærkt til Meloni både fra den franske højreekstreme leder Marine Le Pen, som ønskede en supergruppe i Europa-Parlamentet på den yderste højrefløj, og EU-chef Ursula von der Leyen, der fiskede efter at få Melonis støtte til, at hun kan fortsætte som EU's kommissionsformand. Men nu bliver Meloni altså forsøgt kørt ud på et sidespor, især fordi centrum-venstres S&D og liberale Renew har givet løfter om ikke at ville forhandle med Meloni, som de betragter som for højreekstrem, og de har givet signaler om, at hvis von der Leyen indgår en alliance med Meloni, så vil de trække deres støtte til hende som kommissionsformand."

I en analyse i Berlingske skriver Julie Schneider, avisens Europa-korrespondent, blandt andet: "EU-lederne kan godt blive enige om topposterne uden om Meloni. Beslutningen skal nemlig træffes ved såkaldt kvalificeret flertal mellem medlemslandene. Et sådant flertal kræver ikke, at alle lande er enige, men der skal så mange og store lande til, at flertallet mindst repræsenterer 65 procent af EU’s befolkning. Det er derfor ikke tvingende nødvendigt at få Italien med på vognen. En ny udfordring kan dog opstå for Ursula von der Leyens kamp for igen at sætte sig på EU’s absolut mest magtfulde post som kommissionsformand. Hvis hun formelt får grønt lys på topmødet, skal hun efterfølgende samle flertal blandt Europa-Parlamentets 720 mand store forsamling, før hun kan vide sig sikker. Flertallet her ser ikke lige så klokkeklart ud, som det har gjort tidligere. Af den årsag kan det blive nødvendigt med ECR-familien - og altså opbakning fra Melonis parti Italiens Brødre - hvis von der Leyen skal lykkes med at vippe flertallet over på den rigtige side. Derfor kan det blive en penibel sag at afvise Meloni helt i spillet om topposterne."
Kristeligt Dagblad, s. 5; Information, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 11; Berlingske, s. 9; Ekstra Bladet, s. 4; Børsen, s. 1, 4; Altinget, tirsdag (26.06.2024)

Prioriterede historier

Uefa har tegnet EM-sponsorater med firmaer, der forbindes med tvangsarbejde og forfølgelse
Det vækker kritik, at UEFA, i forbindelse med EM i fodbold 202, har indgået sponsorater med kinesiske firmaer, som involveret i sager om overtrædelse af menneskerettigheder, statsstøtte og fusk. Det skriver Politiken. Blandt andet har EU-Kommissionen åbnet en formel sag mod en af de kinesiske sponsorer, AliExpress. EU-Kommissionen agter at granske hvorvidt AliExpress bryder regler, der blandt andet beskytter europæiske forbrugere mod ulovlige varer. Det drejer sig blandt andet om "falsk medicin" og mindreåriges "adgang til pornografisk materiale, som forbrugerne stadig kan finde på platformen," sagde Kommissionen, da den i april meldte ud, at man ville sætte AliExpress under luppen. Den kinesiske bilfabrikant BYD er også sponsor af EM i fodbold. BYD er blevet straffet af EU-Kommissionen for, ved hjælp af massiv kinesisk statsstøtte, at medvirke til at undergrave det europæiske elbilmarked. "Det er dybt alarmerende, at Uefa umiddelbart sidder det fuldstændig overhørig, at EU-Kommissionen har gang i formelle undersøgelser af to af de firmaer, der sponserer EM 2024 i Tyskland," siger Stanis Elsborg, senioranalytiker i Play the Game, et initiativ, som kæmper for at fremme demokrati i idrættens verden. Uefa har ellers indgået en aftale med EU-Kommissionen om at "fremme europæiske værdier gennem fodboldens kraft," fortæller Stanis Elsborg. Den kinesiske betalingsplatform Alipay er også sponsor af EM 2024. Alipay står bag genkendelsessoftware, som kan bruges til at undertrykke uighurerne, et etnisk, muslimsk mindretal i Kina. Softwaren kan automatisk udpege uighurer på billeder og videoer, uanset om de står alene eller er en del af en mængde. Human Rights har i en rapport fra 2021 beskrevet, hvordan kinesiske myndigheder har sendt flere hundredtusinder uighurere i arbejdslejre. Uighurerne bliver blandt andet udsat for tortur, tvangsarbejde og seksuel vold, skriver Human Rights Watch i rapporten.

I et debatindlæg i Politiken skriver Stine Bosse (M), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Lige siden det højt kritiserede VM i Qatar har Uefa talt om, at EM skal bruges til at illustrere vores demokratiske, europæiske værdier, som den tidligere topspiller Philipp Lahm for eksempel har udtalt; Lahm, der desuden er udpeget til at være turneringsdirektør af Uefa selv. I et andet interview understreger han, at europæerne skal stå sammen og vise, at tildelingen af Qatars værtskab var en fejl fra Fifa's side. Alligevel har Qatar en minister i Uefa's bestyrelse, og måske derfor har Qatar enorm indflydelse også på det nuværende EM. Vi er ikke kommet meget videre. [...] Men tiden er kommet til, at vi stopper op og tænker os om. For det første er der noget skævt i markedet, når statsejede virksomheder fra autokratier kan overbyde europæiske virksomheder drevet på markedsvilkår. Præcis den statsstøtte gør lige nu, at Europa oversvømmes af billige produkter. I min optik er det en klokkeklar bevidst strategi for at udkonkurrere vores industrier, arbejdspladser og knowhow. Og for det andet vil jeg også kraftigt betvivle, om statsejede virksomheder fra Kina og Qatar signalerer de værdier, som vi bygger Europa på. [...] Egentlig er det meget sammenligneligt med hele det arbejde, jeg mener, der er en bunden opgave for Europa; nemlig at separere os meget mere fra lande som netop Kina og stå stærkere i egen ret. Vi har i for lang tid været blinde for udefrakommende staters mulighed for at få magt og indflydelse på Europa. Om det gælder vores biler, vindmøller, udvinding af råstoffer eller sportsbegivenheder, så har vi været for åbne og lukket for mange ind. Det rammer os nu, og derfor bliver vi nødt til at turde tale åbent om det og ikke mindst gøre noget ved det. For Europa skal kunne stå på egne ben. Og så skal EM selvfølgelig være en europæisk folkefest, hvor vi hylder demokratiet og europæiske værdier - det gør vi altså ikke med Alipay eller Visit Qatar. Jeg er ikke ude på at forbyde ikke-europæiske reklamer til EM, for EM spreder glæde over hele verden. Men jeg synes, at EM skal repræsentere de europæiske værdier, og det gør det ikke i høj nok grad i dag. Derfor synes jeg, at vi fra EU's side bør kigge på, hvordan vi sammen med Uefa kan sørge for, at næste EM bliver med europæiske hovedsponsorer, som det bør og skal være."
Politiken, s. 7, 10 (26.06.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

Ny lov om tidsregistrering er ikke en tilbagevenden til stempeluret
I et debatindlæg på Altinget skriver Bente Sorgenfrey, næstformand, Europabevægelsen, næstformand, Professionshøjskolen Absalon, blandt andet: "En ny lov kræver, at arbejdsgiverne registrerer lønmodtagernes arbejdstid fra 1. juli 2024, og det har skabt både tilfredshed og stramme miner blandt arbejdsmarkedets parter, og det er jo altid spændende. [...] Siden vedtagelsen har EU-Domstolen i en række afgørelser taget stilling til forståelsen af dette direktiv. Vi kan vel alle blive enige om, at et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø er afgørende for den enkelte lønmodtager og for den enkelte arbejdsplads. [...] Den spanske fagforening CCOO sagsøgte for eksempel Deutsche Bank for ikke at kunne sikre, at reglerne for arbejdstid blev overholdt. EU-Domstolen slog på baggrund af denne sag fast, at arbejdsgiverne skal indføre registrering af lønmodtagernes daglige arbejdstid. Så det er denne dom, der nu har medført, at også Danmark gennem en lovændring skal implementere EU-Domstolens afgørelse fra 14. maj 2019. [...] Nogle arbejdsgiverne siger, at det vil blive meget bureaukratisk og en tilbagevenden til stempeluret, mens andre tager det mere afslappet. [...] Jeg har da også set arbejdsgivere himle op om, at det går ud over virksomhedens fleksibilitet. Jeg vil blot sige, vel gør det ej, det sikrer intentionen bag direktivet og den nye lov, nemlig at beskytte lønmodtagerne og dermed undgå nedslidning og stress blandt de ansatte. Vi taler dermed om beskyttelse i form af begrænsning af overarbejde, idet EU-domstolen beskriver formålet som værende at sikre, at reglerne om maksimal, ugentlig arbejdstid og hviletid overholdes. [...] Så i en tid med stigende stress blandt ansatte, ikke bare i Danmark, men i hele EU, skal bøtten vendes. Det er derfor godt, at EU, arbejdsmarkedets parter og det danske folketing sikrer gode rammer om de ansattes arbejdsliv, så de kan tilpasses et arbejdsliv, der jo ikke er blevet kortere med den stigende levealder og diverse reformer. Hos fagbevægelsen har der da også været tilfredshed, fordi arbejdspladserne med de nye regler bliver pålagt at have en konkret og tydelig politik for tidsregistrering og dermed klarlægge for medarbejderne, hvad der er arbejdstid, og hvad der ikke er. Desuden er forventningen, at tidsregistreringen kan være med til at afhjælpe løndumping og misbrug af udenlandske ansattes lønmodtagerrettigheder, som er et stort problem i det meste af EU. Nu har EU-domstolen pålagt os efter en præcisering af direktivet at indføre de nye regler. Og som følge af forhandlinger om lovforslaget, er vi i Danmark landet på fornuftige løsninger, som giver så lidt administrativt bøvl som muligt. Arbejdsmarkedets parter er kendt ikke bare herhjemme men også i EU for at være gode til EU-implementering - blandt andet gennem de danske overenskomster. Så stop nu piveriet."
Altinget, tirsdag (26.06.2024)

Institutionelle anliggender

SF-spidskandidat genvalgt som næstforperson for De Grønne i EU
Kira Marie Peter-Hansen (SF) er blevet genvalgt som en af de syv næstforpersoner i den politiske gruppe De Grønne i Europa-Parlamentet. Det skriver Altinget. "Det er et stort ansvar og ditto privilegium at få lov til at fortsætte med at stå i spidsen for EU's grønne politikere," udtaler Kira Marie Peter-Hansen. De Grønnes gruppe gik tilbage under det netop overståede europaparlamentsvalg, men gruppen spiller stadig en rolle, mener Kira Marie Peter-Hansen. "Det er stadig os, der skal trække resten af Europa-Parlamentet i en grønnere retning," siger Kira Marie Peter-Hansen. SF er det eneste danske medlem af De Grønne. SF gik frem og blev ved europaparlamentsvalget Danmarks største parti med 17,4 procent af stemmerne. Udover Kira Maria Peter-Hansen vandt Villy Søvndal og Rasmus Nordquist også sæder i Europa-Parlamentet for SF.
Altinget, tirsdag (26.06.2024)

Interne anliggender

Den tyske regering mangler 40 milliarder euro
I en analyse i Information skriver Nina Branner, avisens Europakorrespondent, blandt andet: "Tysklands budgetforhandlinger er en politisk gyser, som kan lamme landet og skabe ustabilitet i Europa. Finder regeringen ikke en løsning, kan den blive nødt til at udskrive nyvalg. [...] Men den tyske regering befinder sig allerede nu i en tilstand med meget ringe manøvrerum såvel politisk som økonomisk. Med et historisk dårligt valgresultat til SPD ved europaparlamentsvalget og en betydelig tilbagegang for FDP og Die Grünen ligger befolkningens tiltro til den umage og upopulære regering på et nulpunkt. Og med et hul på 40 milliarder euro i næste års budget kan 'Trafiklyset', som regeringen kaldes på grund af kombinationen af sine partifarver, dårligt imødekomme landets store behov for investeringer i blandt andet forsvar, infrastruktur, klima og socialpolitik. Netop af den grund har både den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, og landets udenrigsminister, Annalena Baerbock, talt for en udsættelse af gældsbremsen ved at udråbe nødstilstand - en mulighed, der er indskrevet i grundloven. [...] Netop investeringer i det tyske forsvar samt opretholdelsen af landets støtte til Ukraine er områder, Tyskland i et geopolitisk perspektiv ikke har råd til at spare på. Så langt er de tre regeringspartier da også enige. Men hvor skal der så skæres? [...] Hvis de tre partier skulle blive enige om besparelser inden for det normale budget, vil det dog trods alt vise, at den tyske regering ikke er helt ude af stand til at finde politiske løsninger - et signal, der er vigtigt at sende forud for de tre delstatsvalg til efteråret, hvor AfD forventes at opnå gode resultater."
Information, s. 12 (26.06.2024)

Konservative får ny EU-ordfører
Brigitte Jerkel (K) bliver ny EU-ordfører for De Konservative. Det skriver Altinget tirsdag. Efter Niels Flemming Hansens (K) blev valgt til Europa-Parlamentet har den konservative folketingsgruppe rokeret rundt, så Frederik Bloch Münster overtager Niels Flemming Hansens plads i Folketinget, mens Brigitte Jerkel altså bliver EU-ordfører.
Altinget, tirsdag (26.06.2024)

Klima

Kunstig intelligens får os ikke ud af klimakrisen
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Astrid Haug, Impact kommentator og rådgiver, blandt andet. "Datacentre og dataoverførsler står i dag for 1 pct. af verdens energirelaterede CO2udslip, mens det anslås, at datacentre i 2030 vil stå for 17 pct. af strømforbruget i Danmark. Dertil kommer, at AI har et stort vandforbrug til nedkøling. AI's behov for vand kan i 2027 svare til 4-6 gange Danmarks vandforbrug, ifølge en analyse fra Cornell University. Ifølge forsker Kate Crawford bruger en prompt, hvad der svarer til en halv liter vand. AI giver allerede nu virksomheder problemer. Microsoft oplevede i 2023 en stigning i virksomhedens CO2udledninger. Disse er steget 29 pct. siden 2020, samtidig er dens vandforbrug steget med 87 pct. på samme tid, primært på grund af AI. Microsoft fastholder dog, at de kan nå deres ambitiøse klimamål om at være CO2-neutrale i 2030. [...] I en nylig rapport fra Deloitte-Kraka udtrykker 20 adspurgte AI-eksperter bekymring for AI's samfundsmæssige konsekvenser. Over halvdelen af eksperterne i analysen vurderer, at AI vil føre til stigende ulighed, fald i den personlige frihed samt et fald i sociale relationer. Knap halvdelen vurderer ligeledes, at kunstig intelligens fører til dalende trivsel i samfundet. Selv hvis vi kunne løse AI´s klimaudfordring, er der således en række samfundsmæssige og sociale udfordringer, vi ikke må sidde overhørig. Med GenAI kan vi i mindre grad end tidligere stole på det, vi ser online. Denne mistillid kan få sociale og politiske konsekvenser. Samtidig vil en række menneskelige interaktioner blive erstattet af AI, hvilket kan forværre ensomhedsproblematikken. Det kan forværre mistrivslen blandt medarbejdere, kunder og borgere. 60 pct. af eksperterne mener desuden, at brugerne af AI-tjenester ‘har et ansvar for at reducere brugen af kunstig intelligens, f.eks. ChatGPT, af hensyn til klimaet'. En af måderne kunne være at skabe større gennemsigtighed omkring AI's strømforbrug. Når jeg går i supermarkedet, kan jeg se på pakken, hvad den indeholder. På samme måde kunne man på AI-tools deklarere, hvor meget strøm og vand de bruger. EU’s AI Act, som EU-parlamentet vedtog tidligere i år, kræver større transparens om ressourceforbrug fra AI-virksomhederne."
Jyllands-Posten, s. 10 (26.06.2024)

Udenrigspolitik

Rusland bandlyser Berlingske og Information
Rusland har bandlyst Berlingske og Dagbladet Information. Det skriver Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten og Berlingske.Sammen med 80 andre europæiske medier er Ekstra Bladet og Information på en liste over bandlyste medier i Rusland. På listen findes, blandt andre, Der Spiegel og Politico Europe. Bandlysningen er en russisk modreaktion på, at EU i maj valgte at bandlyse de tre russiske medier Ria Novosti, Izvestia og Rossijskaja Gazeta. Ifølge EU er de tre medier direkte eller indirekte under russisk statskontrol, ligesom de alle bakker op om Ruslands invasion af Ukraine. Det russiske udenrigsministerium siger, at intentionen med bandlysningen af de europæiske medier har været at straffe europæiske medier, der "systematisk formidler falske oplysninger om den særlige militære operation."
Ekstra Bladet, s. 10; Berlingske, s. 10; Information, s. 11; Jyllands-Posten, s. 12 (26.06.2024)