EU i dagens aviser onsdag den 26. marts 2025

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Putins krav om sanktionslempelser skaber diplomatisk dilemma for EU
Ifølge Jyllands-Posten står EU over for en udfordrende situation som følge af Putins krav om at løfte sanktioner for at indgå en delvis våbenhvile med Ukraine. Aftalen kræver, at EU fjerner sanktioner mod russiske finansielle institutioner, hvilket er nødvendigt for at integrere Rusland i SWIFT-systemet, der reguleres af EU. Ursula von der Leyen udtaler: "Vi står over for en kompleks beslutning, der kræver nøje overvejelse." Aftalen omfatter også en pause i angreb mod energiinfrastruktur, men der er mange ubesvarede spørgsmål om monitorering og konsekvenser ved brud. Ifølge en artikel i Ekstra Bladet vil FN og flere lande blive inddraget i kommende drøftelser om våbenhvile i Ukraine. Den russiske senator Grigorij Karasin udtaler, at "det internationale samfund vil blive inddraget, først og fremmest FN og enkeltlande." Dette sker efter kritik af bilaterale møder mellem USA og Rusland, hvor EU og FN ikke har været involveret. USA har dog ikke bekræftet, at FN vil blive en del af fremtidige møder. Ifølge en artikel i Berlingkse understreger EU sin støtte til Ukraines territoriale integritet og fordømmer Ruslands ulovlige annekteringer og falske folkeafstemninger. Dette sker i kølvandet på en kontroversiel udtalelse fra USAs særlige udsending, Steve Witkoff, der antydede, at de annekterede områder burde anerkendes som russiske. EU's reaktion er klar: "Vi støtter Ukraines suverænitet og fordømmer Ruslands handlinger." Der er mange diplomatiske samtaler i gang, men en våbenhvile er nødvendig, før der kan diskuteres en varig fred. Kristeligt Dagblad rapporterer, at Rusland kræver, at russisk kultur, sprog og kirke genindføres i Ukraine som betingelse for fred. Rusland har også rejst krav om, at Ukraine opgiver medlemskab af NATO og EU. Ifølge Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier er det realistisk, at Rusland stiller sådanne krav, da de har stor symbolsk betydning. Han udtaler: "Derfor vil det ikke være unaturligt, hvis Rusland også stillede krav, der sikrer russisk kultur, sprog og religion i Ukraine."
Peter Davidsen argumenterer i sin meningsartikel i Information for, at Vesten bør støtte Ukraine humanitært og økonomisk uden at binde sig til en krig, der kan eskalere til en europæisk storkrig. Artiklen kritiserer det fremherskende narrativ om, at Ukraines sikkerhed er uadskillelig fra Europas, og at Ukraine forsvarer hele Vesten. »Ukraines sikkerhed kan ikke adskilles fra Europas sikkerhed,« udtalte António Costa. Artiklen advarer mod, at dette narrativ kan blive en selvopfyldende profeti, der trækker Vesten dybere ind i konflikten. Forfatteren opfordrer til en mere forsigtig udenrigspolitik, der prioriterer diplomati frem for militært engagement.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 2; Information, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag, onsdag, s. 5; Ekstra Bladet, tirsdag; Berlingske, tirsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Dansk-amerikansk konflikt eskalerer over amerikansk interesse i Grønland
Ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad vækker en amerikansk delegations besøg i Grønland opsigt. Besøget, ledet af Usha Vance, inkluderer prominente amerikanske embedsmænd og har skabt debat i både Danmark og USA. Grønlands fungerende regeringsleder, Múte B. Egede, udtaler: “Vi er ikke til salg og kan ikke blive overtaget.” Artiklen fremhæver, hvordan besøget kan skubbe Grønland længere væk fra USA, og understreger den modstand, som grønlandske politikere udviser mod Trumps planer.
Elisabet Svane analyserer i sin artikel i Politiken den diplomatiske konflikt mellem Danmark og USA, hvor statsminister Mette Frederiksen kritiserer amerikanske besøg i Grønland som et uacceptabelt pres. Frederiksen afviser Trumps forklaring om private besøg og understreger, at "Præsident Trump er seriøs og alvorlig, og han ønsker Grønland." Konflikten eskalerer, da Grønland, uden en fungerende regering, har frabedt sig besøg. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen kritiserer også USA's handlinger. Danmark har sikret støtte fra EU, men står i en svær situation uden en grønlandsk regering til at håndtere officielle besøg. 
I et debatindlæg i Jyllands-Posten foreslår Frederick Rickmann en løsning på Grønlands strategiske og økonomiske udfordringer ved at opdele landet og sælge den ubeboede nordlige del til USA. Dette ville give Grønland økonomisk uafhængighed og sikre, at grønlænderne kan bevare deres kultur og identitet. "Amerikanerne er ude efter Grønlands nordlige strategiske beliggenhed og eventuelle mineraler," men har ingen interesse i befolkningen. Forslaget indebærer, at Grønland fortsat kan være en del af rigsfællesskabet, mens Danmark kan fokusere på et mindre forsvarsområde. Dette ville være en "good deal" for både Grønland og Danmark, og mere acceptabelt for EU og NATO.
I Børsen Bjarne Corydon analyserer den alvorlige situation omkring Trump-administrationens ambitioner for Grønland og Danmarks begrænsede muligheder for at reagere. Mette Frederiksen understreger, at Trump er “seriøs og alvorlig”, når han “ønsker Grønland”, og kalder det et “uacceptabelt pres”. Frederiksen påpeger, at Danmark har “massiv opbakning” fra Norden og EU, men erkender, at denne støtte primært er symbolsk. NATO's generalsekretær, Mark Rutte, har ikke engageret sig direkte i sagen. Artiklen fremhæver, at situationen kan eskalere, især i forbindelse med kommende internationale begivenheder, og understreger behovet for en samlet dansk reaktion.
Bent Winther, i en analyse i Berlingske, adresserer den eskalerende konflikt mellem Danmark og USA over Grønland. Hun betegner det amerikanske pres som "uacceptabelt" og understreger, at Danmark vil "stå imod". Konflikten er nu forbi spekulationer om Trumps motiver og kræver international opmærksomhed. Grønlands selvstyreformand, Múte B. Egede, har opfordret det internationale samfund til at reagere, da diplomatiske forsøg har været forgæves. Ursula von der Leyen, Europa-Kommissionens formand, har udtrykt støtte til rigsfællesskabet og understreget, at "Europa altid vil stå for suverænitet og territorial integritet". Danmark søger at balancere mellem at modsætte sig USA og undgå yderligere eskalation.

Kilder: Politiken, onsdag, s. 1,2; Jyllands-Posten, onsdag, s. 17; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Børsen, onsdag, s. 24; Berlingske, tirsdag

Konkurrence: EU satser på selvforsyning med kritiske råstoffer for at mindske afhængighed af Kina
Ifølge Ritzau har EU-Kommissionen offentliggjort en liste over 13 EU-lande, der skal huse projekter til udvinding og bearbejdning af kritiske råstoffer for at mindske afhængigheden af Kina. Stéphane Séjourné, ledende næstformand i EU-Kommissionen, udtaler: "Vi må ikke erstatte vores afhængighed af fossile brændsler med en afhængighed af kritiske råstoffer. Kinesisk litium skal ikke blive morgendagens russiske gas." Kommissionen har modtaget 170 forslag og udvalgt 47 projekter i lande som Tyskland, Frankrig og Sverige. Målet er at øge EU's selvforsyning inden 2030.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag; Politiken, onsdag, s. 9

Header
Bodytext

Kilder:

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Europa på skillevej: Oprustning, atomafskrækkelse og økonomisk usikkerhed
Ifølge en artikel fra Jyllands-Posten planlægger Frankrig at genåbne en nuklear luftbase nær Tyskland som en del af en større oprustning. Præsident Emmanuel Macron har annonceret en investering på 1,5 mia. euro til modernisering af basen, der skal huse hypersoniske atommissiler og Rafale-kampfly. Macron udtalte: "Den verden, vi lever i, er i stigende grad farlig og præget af voksende usikkerhed." Under et EU-topmøde i Bruxelles blev der diskuteret europæisk oprustning, og Mette Frederiksen ville ikke udelukke muligheden for atomvåben på dansk jord. Ifølge en artikel i Information diskuterer Emmanuel Macron muligheden for at dele Frankrigs atomvåben med EU, mens Marine Le Pen modsætter sig dette, idet hun mener, at "det er et fransk magtredskab, og det skal forblive et fransk redskab." Macron ønsker en strategisk dialog med europæiske partnere, mens Le Pen og venstrefløjen fastholder, at atomafskrækkelse er en national sag. Diskussionen om en europæisk atomafskrækkelse er intensiveret, især efter Ruslands invasion af Ukraine, og flere europæiske lande, herunder Polen og Tyskland, viser interesse for en dialog.
Christian Egander Skov og Søren Pind argumenterer i deres kronik i Berlingske for, at Europa står ved en skillevej, hvor det må tage ansvar for sin egen sikkerhed og frihed. Med henvisning til historiske konflikter og den nuværende geopolitiske situation, understreger de nødvendigheden af, at EU udvikler strategisk autonomi og styrker sin militære kapacitet. De skriver, at "Europa må slå sin egen atomparaply op" for at sikre sin uafhængighed fra USA. Forfatterne opfordrer til en borgerlig Europa-politik, der fokuserer på oprustning og opbygning af en robust økonomi og forsvarsvilje.
Utku H. Güzel skriver i sit debatindlæg i Kristeligt Dagblad om Europas potentielle overgang til en krigsøkonomi, hvor Tysklands lempelse af gældsbremsen og EU's plan om at mobilisere 800 milliarder euro til forsvar er centrale elementer. Güzel advarer om, at denne udvikling kan føre til forringelser i national velfærd, da omkostningerne vil blive pålagt befolkningen. Han kritiserer den krigsretorik, der dominerer, og påpeger, at "Statsminister Mette Frederiksen (S) har i flere omgange udtalt, at man ikke kan stole på Putin," men mangler at tale om fred. Güzel opfordrer til diplomati for at undgå et permanent militariseret Europa.

Kilder: Berlingske, onsdag, s. 18; Kristeligt Dagblad, onsdag, s.8; Information, tirsdag

Grundlæggende rettigheder: Israelsk antisemitismekonference møder kritik
Ifølge avisen Haaretz har den israelske regering inviteret højrefløjspartier fra Europa til en konference om antisemitisme, hvilket har ført til boykot fra flere jødiske organisationer. Kritikere, herunder EU-allierede, er bekymrede over deltagelsen af partier med antisemitiske tendenser. Volker Beck fra det Tysk-Israelske Samfund udtalte: "Jeg var forbløffet over, at kun parlamentsmedlemmer fra det yderste højre var inviteret." Israels præsident Herzog har trukket sin støtte til konferencen tilbage, hvilket understreger den politiske spænding. Ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad har en israelsk konference om antisemitisme skabt kontroverser på grund af deltagelse fra europæiske højrenationalister, herunder medlemmer af Europa-Parlamentet. Flere prominente personer har aflyst deres deltagelse, herunder Jonathan Greenblatt fra Anti-Defamation League. Abe Foxman fra samme organisation udtaler: "Når du inviterer nogle mennesker, der repræsenterer partier, der stadig har spor af antisemitisme på deres dagsorden, så har du et problem." Konferencen kritiseres for at risikere at isolere Israel fra Europas politiske midte. En artikel i Information beskriver en kontroversiel konference i Israel, hvor premierminister Netanyahu har inviteret europæiske højreekstremister til en antisemitismekonference. Dette har skabt debat, da flere af de inviterede partier har antisemitiske rødder. EU's institutioner er ikke direkte nævnt, men konteksten omhandler europæiske højrefløjspartiers relationer til Israel. Ariel Muzicant fra European Jewish Congress udtaler: "I Europa kæmper vi for at holde de ekstremistiske partier ude af billedet, og i Israel inviterer politikerne dem indenfor."

Kilder: Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag, s. 5; Information, tirsdag

Klima: EU's klimamål for 2040 udfordres af forsinkelser og politisk uro
Natasha Friis Saxberg skriver i sin kommentar i Jyllands-Posten, at EU står over for betydelige udfordringer i den grønne omstilling, især i forhold til konkurrence fra USA og Kina. Hun påpeger, at EU's fokus på forsvarsindustrien og teknologiinvesteringer kan hæmme den grønne omstilling. "Vi kan ikke længere tillade os at bruge tid på projekter, der blot lyder godt i en årsrapport eller passer ind i en grøn brandingkampagne." Saxberg argumenterer for, at EU skal finde en mere forretningsorienteret tilgang til grønne investeringer for at genstarte den grønne omstilling. Hun fremhæver eksempler på virksomheder, der har opnået økonomiske fordele ved at integrere grønne strategier.
I analysen "EU's klimamål for 2040 trues af forsinkelser og politisk-økonomisk uro" diskuterer Jørgen Steen Nielsen de udfordringer, EU står overfor i fastsættelsen af klimamålene for 2040. EU-Kommissionens forslag om en 90% CO₂-reduktion er forsinket, hvilket skaber bekymring blandt lande som Danmark, der står fast på høje ambitioner. "Som dagene går, bliver vi i stigende grad bekymrede," siger Lars Aagaard om forsinkelserne. Modstand fra lande som Italien, der ønsker lavere mål, komplicerer forhandlingerne. EU's klimamål er afgørende for at nå klimaneutralitet i 2050, men politisk uro og økonomiske bekymringer truer processen.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 10; Information, tirsdag

Handel: EU bør lære af Asiens pragmatiske tilgang til global handel
I et debatindlæg i Politikken fremhæver Thomas Bustrup, hvordan EU bør tage ved lære af asiatiske landes pragmatiske tilgang til globale udfordringer. Mens USA's protektionistiske politik skaber usikkerhed, søger lande som Vietnam, Japan og Kina aktivt nye handelsmuligheder, også med Europa. "I Japan taler man åbent om at styrke båndene til EU for at skabe modvægt til både USA og Kina," hvilket understreger en strategisk åbning for EU. Artiklen opfordrer EU til at fokusere på egne styrker og muligheder i stedet for at lade sig distrahere af USA's politik, og understreger vigtigheden af at styrke relationerne med asiatiske markeder for at fremme vækst og innovation i Europa.

Kilder: Politiken, onsdag, s. 7

Handel: Europæiske og asiatiske bilproducenter fremskynder eksport til USA før Trumps straftold
En artikel i Berlingske beskriver, hvordan europæiske og asiatiske bilproducenter fremskynder eksporten af biler til USA forud for en ny runde af Donald Trumps straftold, der træder i kraft 2. april. Afsendelserne fra EU til USA steg med 22% i februar. EU's bilindustri er bekymret for konsekvenserne af handelskrigen. Kinas premierminister, Li Qiang, udtalte: "Ustabilitet og uvished er på fremmarch." Artiklen fremhæver også Kinas forberedelser på mulige modtræk mod USA's toldpolitik.

Kilder: Berlingske, onsdag, s. 5

Konkurrence: EU satser på solenergi for at mindske afhængighed af Kina
Ifølge Politiken har EU-Kommissionen inviteret til Sicilien for at besøge 3Sun Gigafactory, en af Europas største solcellefabrikker, som spiller en central rolle i EU's plan om at reducere afhængigheden af kinesisk teknologi. Stefano Lorenzi, fabrikkens leder, udtaler: "Vi betragter os selv som pionerer inden for hjemtagning af solteknologi i Europa." EU's Clean Industrial Deal fremhæver behovet for at udvide og opgradere elnettet for at håndtere nye mængder vedvarende energi, hvilket er afgørende for Europas energiuafhængighed og konkurrenceevne.

Kilder: Politiken, tirsdag

Konkurrence: EU risikerer at tabe life science-førerposition til USA og Kina
Christophe Bourdon, Lars Petersen og Brian Mikkelsen har skrevet et debatindlæg i Børsen, der advarer om, at EU risikerer at miste sin førerposition inden for life science-industrien til USA og Kina. De fremhæver, at EU's biotekvirksomheder kun har adgang til en brøkdel af den finansiering, som amerikanske konkurrenter har, og at Europas andel af globale kliniske forsøg er faldet. For at fastholde Europas styrkeposition foreslår de en europæisk life science-strategi, der inkluderer en ny superfond til investeringer, styrkelse af forskning og innovation, og forenkling af regulering. "Industrien er en vækstmotor, der kan bidrage til Europas fremtidige sikkerhed og velfærd – men det kræver investeringer," siger de.

Kilder: Børsen, tirsdag

Finansielle anliggender: ECB kan sænke renten til 2 pct. inden sommer
Ifølge Marketwire diskuterer Francois Villeroy de Galhau, medlem af ECB's styreråd, muligheden for, at Den Europæiske Centralbank kan sænke renten til 2,00 pct. inden sommeren. ECB har allerede reduceret renten fra 4,00 pct. til 2,50 pct. siden juni sidste år. Villeroy udtaler: "Jeg mener, der stadig er mulighed for yderligere lempelser. Dog er tempoet og omfanget stadig åbent." Markederne forventer en rente på omkring 2 pct. til sommer, og der er en 65 pct. sandsynlighed for en rentesænkning i april.

Kilder: Børsen, tirsdag

Nabopolitik: EU bør reagere på Erdogans angreb på demokratiet
En leder i Politiken diskuterer den bekymrende udvikling i Tyrkiet under præsident Recep Tayyip Erdogan, der har svækket demokratiet og retsstaten. Anholdelsen af Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, ses som et skridt mod autokrati. Artiklen fremhæver, at EU bør reagere på Erdogans handlinger. "EU må klart sige fra over for Erdogans anslag mod demokratiet," understreges det, og der opfordres til at anvende økonomiske magtmidler for at påvirke udviklingen. EU's relation til Tyrkiet er vigtig, men det er afgørende, at EU står fast på demokratiske værdier i samarbejdet.

Kilder: Politiken, tirsdag

Arbejdsmarkedspolitik: 3F frygter social dumping med ny baseaftale mellem Danmark og USA
Andreas Krog, redaktør, skriver i et debatindlæg på Altinget.dk om 3F's bekymringer vedrørende en baseaftale mellem Danmark og USA, der kan føre til social dumping og underbetaling. 3F frygter, at aftalen vil sætte danske udbudsregler og lønmodtagerrettigheder ud af kraft, når USA udstationerer soldater på danske baser. "Vores bekymring er, at man kan omgå de udbudsregler, der er, ved at man giver USA fuldstændig frie tøjler," siger Nikolaj Hillemann fra 3F. Fagforeningen påpeger, at aftalen kan danne en uheldig præcedens og undrer sig over forskelle mellem den danske og svenske aftale med USA. Jens Arnholtz, arbejdsmarkedsforsker, kalder det paradoksalt, at Danmark kæmper for regulering i EU, men ikke stiller krav til USA.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Det digitale indre marked: Danmark bør investere mere i cybersikkerhed som en del af forsvaret
I et debatindlæg argumenterer Laura Klitgaard, Ingeniørforeningen, for, at Danmark bør investere i cybersikkerhed som en del af det nationale forsvar. Forfatteren fremhæver, at "Europa må derfor udvise endnu større handlekraft gennem et stærkere forsvar for de demokratiske kerneværdier," og understreger behovet for at beskytte kritisk infrastruktur mod russiske cybertrusler. EU's charter om frihed, lighed og værdighed nævnes som en central værdi, der skal forsvares. Forfatteren opfordrer til at afsætte 2% af forsvarsbevillingerne til forskning og udvikling, og foreslår at etablere et Cyber Campus i Aarhus for at styrke samarbejdet mellem universiteter, erhvervsliv og forsvar.

Kilder: Politiken, onsdag, s. 7