EU i dagens aviser onsdag den 27. november 2024

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Fra svær til farlig. Vesten trues af ny ondskabens akse
Børsen og Jyllands-Posten skriver i dag om det nordisk-baltiske topmøde, som begynder i dag, onsdag. På mødet skal man drøfte samarbejde, sikkerhed og fortsat støtte til Ukraine. 

Jyllands-Posten skriver videre, at udviklingen i krigen mellem Ukraine og Rusland ikke er gunstig for Danmarks Statsminister Mette Frederiksen (S) og resten af de EU- og Nato-lande, som ikke vil give efter for Ruslands krav for fred. Rusland står nemlig ikke alene længere. Voksende samarbejde mellem Kina, Rusland, Iran og Nordkorea vækker bekymring. "Krigen i Ukraine ville være forbi nu, hvis Rusland ikke fik hjælp," udtalte Mette Frederiksen for nylig. Natos generalsekretær, Mark Rutte, har de seneste uger, advaret kraftigt mod den voksende alliance mellem Kina, Rusland, Iran og Nordkorea, af nogle betegnet som "ondskabens akse". "Kina hjælper Rusland ved at omgå sanktioner og levere produkter, der både kan bruges til civile og militære formål. Nordkorea har hjulpet Rusland med tropper og massive våbenforsyninger. Rusland betaler for det med missilteknologi til Nordkorea. Det er en trussel mod os alle," udtalte Mark Rutte på EU´s forsvarsministermøde i Bruxelles i sidste uge. Mark Rutte anbefaler, som reaktion, et styrket samarbejde mellem Nato og dets fire partnerlande i Sydøstasien, Sydkorea, Japan, Australien og New Zealand. Han påpeger også vigtigheden af, at Rusland ikke vinder krigen i Ukraine, samt at Nato bør styrkes yderligere. "Det er blevet en farligere verden, når diktatorer samarbejder om at ændre verden med vold og magt," siger Jonas Parello-Plesner, direktør for Alliance of Democracies Foundation. Han fortsætter: "Vi burde spørge os selv om, hvad er vores røde linjer? Vi spørger konstant, om vi overtræder Putins røde linjer. Accepterer vi bare nordkoreanske soldater på europæisk territorium i kamp? Iranske dræber-droner og særligt Xis finansielle støtte til Putin?". Men samarbejdet de fire lande er ikke uden gnidninger, forklarer Friis Arne Petersen, fhv. dansk ambassadør i bl.a. Washington og Beijing. "Kina er ikke interesseret i et militært stærkt Nordkorea med atomvåben, missilteknologi og militær erfaring. Rusland og Iran har på flere vigtige områder diametralt modsatte interesser af hinanden. Begge dele sætter klare grænser for deres forskellige typer samarbejde og gensidige tillid," forklarer Friis Arne Petersen. Han påpeger dog, at Rusland har øget det individuelle samarbejde med hver af de andre lande i "aksen". Men landene er for forskellige til at rykke sammen, og Kina er bekymret over samarbejdet mellem Rusland og Nordkorea," tilføjer han. "Jeg tror ikke, at Putin har spurgt i Beijing om sin nordkoreanske alliance," gætter Friis Arne Petersen, som frygter, at udviklingen skyldes, at "Kina ikke kunne stoppe Rusland, og at de ikke ville vise os det i Vesten." Friis Arne Petersen vurderer dog, at når Rusland er nødt til at lave aftaler med Nordkorea og Iran, så er det et tegn på, at russerne er under pres. "Rusland har forhandlet sig til en større militær styrke, men vi er ikke oppe imod en akse, fordi Rusland har udviklet forbindelser til paria-stater. Rusland har fået en relation, og det er i Ruslands interesse, men ikke nødvendigvis i de tre landes interesse," forklarer han.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10-11; Børsen, s. 28

Handel: Donald Trump varsler straftold, som kan ryste hele kloden
Jyllands-Posten, Berlingske og Børsen skriver i dag om Trumps varsling om en kommende amerikansk straftold på udenlandske produkter og ydelser.

Tirsdag slog den nyvalgte amerikanske præsident, Donald Trump, fast, at han vil indføre ny told mod først Canada, Mexico og herefter Kina. Trump vil indføre en toldsats på 25 procent på alle varer fra Canada og Mexico. Tolden skal presse de to lande til at standse strømmen af illegale migranter og stoffet fentanyl mod USA. Af samme årsag vil Trump indføre en told på 10 procent på alle kinesiske produkter. De tre lande er verdens største eksportører af varer og tjenesteydelser til USA. Men når de tre lande rammes af den amerikanske straftold, vil det også kunne mærkes i resten af verden, forklarer Jens Ladefoged, lektor ved Københavns Universitet og forsker i handelspolitik. Han advarer, at straftolden mod Canada, Mexico og Kina også vil ramme Europa og Danmark hårdt. "Det er told mellem nogle af verdens største handelspartnere. Det vil sende dønninger ud i hele verdensøkonomien. I Europa har vi en tysk bilindustri - og økonomi - i knæ. Sorte skyer truer også over fransk økonomi, og det her kaster yderligere benzin på bålet," forklarer Jens Ladefoged. Han fortsætter: "Hvis der bryder en reel, stor handelskrig ud mellem f.eks. Kina og USA, så vil Europa frygte, at kineserne dumper deres store overskud af produkter hos os. Det kan vores virksomheder ikke holde til, og så kan EU blive presset til at indføre told for at beskytte os selv. Så vælter dominobrikkerne, og når man regner på sådan et scenarie, er det ikke godt for verdensøkonomien." I Europa-Kommissionen har man forberedt modtræk, hvis Donald Trump vælger at udløse en handelskrig. Trump har nemlig også varslet, at der skal pålægges en importskat på 20 procent på alle udenlandske varer, også europæiske. Ifølge Jens Ladefoged er Danmark "lidt bedre rustet," end mange andre lande, skulle handelskrigen bryde ud. "Danmark har en fordel, fordi vi eksporterer højkvalitetsprodukter, der normalt klarer sig bedre. Vi har også en stor produktion af f.eks. medicin, der ofte produceres i USA. Til gengæld har vi også en stor shippingindustri, der kan blive ramt hårdt, hvis verdenshandlen begynder at sande til i en handelskrig," forklarer Jens Ladefoged. En handelskrig kan ifølge Dansk Industri (DI) komme til at koste dansk økonomi 85 milliarder kroner og 30.000 arbejdspladser. 

I en indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør, blandt andet: "Donald Trump, USA's præsident om knap to måneder, løsner de første skud i en potentielt stor handelskrig. [...] På førstedagen i Det Hvide Hus vil han indføre en told på 25 pct. på al import fra de to nabolande, Mexico og Canada, og “kun” øge tolden med 10 pct. på varer fra Kina. Europa og resten af verden nævner han ikke. Kommer det til at ske? Det kan ingen vide. [...] Varslingen af de nye toldsatser er oplagt et forhandlingsudspil. Trump vil have noget. Og så bruger han økonomisk afpresning - Trumps velkendte modus vivendi fra hans første periode i Det Hvide Hus, hvor hans forhold til andre lande hvilede på en transaktionspolitik, eller udtrykt fuldstændigt kommercielt: What's in it for me? [...] Som præsident har Trump flere juridiske værktøjer, der sætter ham i stand til at gennemføre sine straffeaktioner over for andre lande uden om Kongressen. Bl.a. en paragraf om en national nødsituation. Den anvendte Trump i sin første præsidentperiode til at pålægge stål og aluminium fra bl.a. EU straftold med en forklaring om den nødlidende amerikanske stålindustri. At højere importtold alt andet lige vil betyde højere priser og derfor højere inflation, nævner Trump ikke med et ord. "Tilsammen tegner Mexico, Kina og Canada sig for ca. 42 pct. af USA's totale import. Og så er hele underlægningsmusikken til Trumps trusler, at han i sin første periode i 2020 forhandlede en handelsaftale på plads med netop Canada og Mexico. Aftalen, United States-Mexico-Canada Agreement, er den seneste af flere, der i over tre årtier har sikret frihandel mellem de tre lande. Bryder Trump nu sin egen godt fire år gamle aftale, lægger det op til potentielle retssager og store økonomiske konsekvenser. For frihandelsaftalerne betyder ikke bare, at varer kan sælges uden fordyrende told, men også at produktionen af tusindvis af varer konstant sker på tværs af grænser. En told på 25 pct. vil være en bombe for produktionen, indebære krav om gengældelse i de to andre lande og være ødelæggende for ganske mange forretningsmodeller."

I en kommentar i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "På Trumps eget sociale medie, Truth Social, annoncerede Donald Trump, at han på sin første embedsdag vil indføre 25 procents straftold på alle varer fra Mexico og Canada. Og yderligere ti procent på varer fra Kina oven i den straftold, der blev indført i Trumps første embedsperiode. Det er USA’s tre største samhandelspartnere. Straftolden vil blive fastholdt, lige indtil “alle stoffer, især fentanyl, og alle illegale fremmede stopper invasionen af vores land”. Det er altså en noget for noget-straftold. Trump indgik faktisk en aftale med Kina tilbage i 2019 for at bremse indstrømningen af fentanyl, men som Trump selv bemærkede i forbindelse med den nye annoncering, så har den ikke haft effekt. Over 100.000 amerikanere dør hvert år af misbrug af smertestillende medicin og den eksploderende illegale produktion af uren fentanyl. [...] Det er vigtigt, at man ikke blander den nye udmelding om straftold sammen med de andre funktioner, som told har i Trumps verden. Forhøjede generelle toldsatser har to formål: at flytte produktion til USA og at få nye penge i statskassen. Det er her, at EU og Kina har mest at frygte. Straftold har det formål at opnå noget helt konkret af nogle lande og virksomheder. I sin første embedsperiode brugte Trump straftold mod Mexico og Canada til at gennemtvinge en genforhandling af den nordamerikanske frihandelsaftale. Det er uklart, om den aftale rent faktisk tillader det, som Trump nu har annonceret, men det er en mindre detalje i det store billede. Hvad der nu står lysende klart, er, at Trump er tilbage med brask og bram."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12-13; Berlingske, s. 6; Børsen, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: EU halter efter Kina og USA på et kritisk område
Børsen og Jyllands-Posten skriver i dag blandt andet følgende om konkurrencesituationen imellem EU, USA og Kina. 

Kina og USA er langt foran Europa, når det gælder investering i forskning og udvikling. Og det kan være med til at svække den europæiske konkurrenceevne yderligere, frygter blandt andet Casper Hansen, direktør for robotvirksomheden Technicon og bestyrelsesformand for brancheforeningen Odense Robotics. "Hvis udviklingen fortsætter, vil vi ikke længere forblive konkurrencedygtige. På den lange bane vil vi tabe vores evne til at levere gode robotløsninger til vores kunder, som vil begynde at kigge andre steder hen," forklarer Casper Hansen. Hans bekymring understøttes af en rapport fra Dansk Industri (DI), som beretter, at mens Europa øgede sine investeringer med 8 procent fra 2018-2022, så øgede USA og Kina deres investeringer med henholdsvis 32 og 48 procent. Casper Hansen forklarer, at hans virksomhed er udfordret af, at udviklingen i hans branche går lynende stærkt, og at man er oppe mod den nyeste teknologi fra både USA og Kina. Mikkel Haarder, underdirektør for uddannelse og forskning hos DI kalder det problematisk, at Europa halter efter USA og Kina. "I sidste ende er det virksomhedernes konkurrencekraft og evne til at tiltrække investeringer og medarbejdere, der er på spil. Vi sakker bagud. Vi kommer til at misse en masse vækst og udvikling, og som land er vi afhængige af stærke og innovative virksomheder," forklarer Mikkel Haarder. Mario Draghi, fhv. direktør for Den Europæiske Centralbank (ECB), udgav i september en dyster analyse af EU´s konkurrenceevne. I analysen vurderer, Draghi, at hvis Europa skal fastholde sine velfærdsmodeller, være førende på nye teknologier, forblive en grøn rollemodel og selvstændig, global aktør, så er EU nødt til at forbedre sin konkurrenceevne. Hvis ikke tvinges man til at nedskalere ovenstående ambitioner," konkluderer Draghi i rapporten. Blandt andet bør Europa øge sit fokus på netop forskning og udvikling, fremhæver Draghi i rapporten.

Børsen skriver, at danske og europæiske virksomheders indtjening i Kina er kraftigt dalende. Det skyldes en kombination af faldende efterspørgsel, hård konkurrence fra kinesiske konkurrencer, som nyder godt af massiv statsstøtte, og rigide regler for udenlandske virksomheder i Kina. "Forskellige former for snubletråde bliver lagt ud," forklarer Roland M. Andersen, finansdirektør i det danske mineselskab FLS, der som konsekvens har nedskaleret deres aktiviteter på det kinesiske marked. I stedet kigger man mod Indien, forklarer Roland M. Andersen. Også Carlsberg, Demant, Pandora og Rockwool melder om faldende salg i Kina. Det samme gælder for Lego, Danfoss og Danish Crown. "Det nye er, at europæiske virksomheder er meget presset på konkurrenceevnen og indtjeningen lige nu," fortæller Jens Eskelund, præsident for EU´s handelskammer i Kina. I en ny rapport beretter EU´s handelskammer i Kina om de mørke tider, som europæiske virksomheder befinder sig i på det kinesiske marked. Kun 15 procent af handelskammerets medlemsvirksomheder er optimistiske omkring indtjeningen i Kina de næste to år. "Det er det laveste, vi nogensinde har målt," fortæller Jens Eskelund. Mens virksomheder giver faldende efterspørgsel skylden, så peger andre på protektionistiske tiltag i Kina, som skaber ulige konkurrencevilkår. Som eksempel giver Søren Nielsen, adm. direktør, Demant, at Kina, i statslige udbud, stiller som betingelse, at hele produktionen skal være placeret i Kina. Max Zenglein, cheføkonom hos det uafhængige Kina-institut Mercator Institute for China, fortæller, at det står værst til hos de europæiske virksomheder, som producerer inden for de ti nøgleområder i "Made in China"-strategien. Strategien har til formål at gøre Kina førende og uafhængig inden for en række teknologier inden 2025. Det gælder f.eks. robotter, grøn energi og kunstig intelligens. "Det er sektorer, hvor Danmark står stærkt, og hvor kinesiske virksomheder rykker meget hurtigt ind: For eksempel medtech og den grønne industri. Disse virksomheder mister markedsandele, og det er meget vigtigt, at de forstår, at det svigtende salg i Kina ikke kun er midlertidigt," forklarer Max Zenglein. "Kina har udpeget en række sektorer, hvor de i øjeblikket hurtigt og effektivt driver europæiske virksomheder ud," mener Max Zenglein.
Kilder: Børsen, s. 12-13; Jyllands-Posten, s. 4-5

Andre EU-historier

Landbrug: Landbruget frygter konsekvenserne, men Danmark er "varm tilhænger" af omdiskuteret handelsaftale
Mens landmændene raser over udsigten til en frihandelsaftale med den sydamerikanske handelsblok Mercosur, så glæder udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sig over muligheden for mere samhandel med Mercosur-landene. Det skriver Altinget. Hos landbrugssektoren frygter man, at frihandelsaftalen vil oversvømme Europa med billige landbrugsvarer fra Sydamerika. Underskrives aftalen vil der fremadrettet ikke længere være told på størstedelen af den handel, der finder sted mellem EU-landene og Mercosur-blokken. Mercosur består af Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay. Kenneth Lindhardt Madsen, afdelingschef for handel, marked og geopolitik i Landbrug & Fødevarer fortæller, at handelsaftalen særligt vil ramme oksekøds- og fjerkræsektoren. Til gengæld er der visse fordele i aftalen for mejerisektoren. "Produktionsomkostningerne i EU er jo betydeligt højere end i Mercosur-landene, fordi vi i EU stiller nogle helt andre krav til producenterne i forhold til dyrevelfærd, transport, miljø, klima og bæredygtighed. De krav gælder ikke for dem, der producerer i Mercosur-landene," forklarer Kenneth Lindhardt Madsen, som har tre forslag til forbedringer af frihandelsaftalen: Mængden af varer, som kan importeres til EU til en lav told, skal reduceres. Kvoterne skal forvaltes, således, at én enkelt producent ikke kan opkøbe alle kvoterne og derved kontrollere prisdannelsen. Og sidst, så skal Mercosur-producenter leve op til samme krav og vilkår som europæiske producenter. Lars Løkke Rasmussen er varm tilhænger af aftalen med Mercosur-blokken, og han mener, at øget samhandel, ulemper til trods, er til fordel for Danmark. "Al historisk erfaring viser, at vi har en industri, et landbrug og en befolkning, som er så skarpe, at vi godt kan begå os i en ligeværdig konkurrence," udtaler Lars Løkke Rasmussen. Men hos landbruget påpeger man, at konkurrencen ikke er ligeværdig, så længe sydamerikanske producenter ikke skal leve op til de samme strenge produktionskrav, som europæiske virksomheder. Avec, brancheorganisationen for europæiske fjerkræproducenter har regnet ud, at den ekstra import af Mercosur-fjerkræ svarer til den samlede produktion af fjerkræ i Danmark, Sverige og Finland tilsammen. Frihandelsaftalen vil derfor medføre tab af vækst og arbejdspladser i Europa. Hos Avec håber man, at politisk pres fra landbruget fører til ændringer i aftaleteksten for frihandelsaftalen. "Vi bør kræve, at Mercosur-landene skal leve op til de samme produktionsstandarder, som vi har i EU. Det giver ikke mening, at politikerne taler om bedre dyrevelfærd, hvis vi importerer mere fra lande med langt dårligere dyrevelfærd," siger Stig Munck Larsen, formand for handelsarbejdsgruppen i Avec. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har i et opslag på X, givet udtryk for, at Frankrig ikke vil skrive under på frihandelsaftalen i sin nuværende form: "Vi kan ikke bede vores landmænd i Europa om at ændre deres praksis, undvære visse plantebeskyttelsesmidler og opnå, hvad der er vores stolthed, nemlig et landbrug af høj kvalitet, og samtidig åbne vores marked for massive importmængder af produkter, der ikke opfylder de samme standarder," siger Macron på X.
Kilde: Altinget, tirsdag

Interne anliggender: Det næste slag mod eurotrumpisme står i Tyskland
Børsen skriver i en leder blandt andet: "Flere EU-lande har allerede regeringer, som er tæt på Donald Trumps tænkning og metoder. F.eks. Ungarn, Slovakiet og indtil for nylig Polen. Holland er et spektakulært grænsetilfælde. Ved valgene i Frankrig og Østrig blev “eurotrumpismen” også styrket, men holdt væk fra regeringskontorerne. Den næste slagmark er Tyskland. Efter forbundsdagsvalget først i 2025 er det næsten sikkert, at EU's største og vigtigste parti skal regeres af en form for samlingsregering med den konservative CDU-leder Friedrich Merz som kansler. [...] Tysklands magtpolitikere kan formentlig kun regere landet sammen. Men hvis de kun kan samles om at holde yderfløjene udenfor, er det en stakket frist. Det afgørende bliver, om de kan føre en politik, der virker. En stram og realistisk indvandringspolitik er nødvendig. Sværere og nok vigtigere bliver det at forny Tysklands økonomiske model i en verden med mindre gunstige rammevilkår. Selv erhvervslivet taler her om behovet for et opgør med Tysklands såkaldte “gældsbremse”. Ønsket er en åbning for, at staten kan understøtte nødvendige investeringer. Til infrastruktur, digitalisering, industripolitik, grøn omstilling oprustning og måske ligefrem en samlet europæisk plan for at indfri Draghi-rapportens anbefalinger. Merz har talt imod gældsbremselempelser, men ligner en mand, der gør klar til et kompromis som indgang til en samlingsregering. [...] Til gengæld for lempelser af gældbremsen bør de regeringsbærende partier bindes til et opgør med Tysklands “vækstbremse”: Reformer af regulering, arbejdsmarkeds- og beslutningsstrukturer, der favoriserer det bestående. Det er formlen til at få ikke bare Tyskland, men også EU på sporet igen. Ansvarlige politikere i både Tyskland og EU må forstå, at den tid er forbi, hvor det mest afgørende var deres ideologiske holdningsforskelle og indbyrdes kamp om magten. Glem fortidens små forskelle på røde og blå, borgerlige og socialdemokrater. Fokuser ikke alene på at vinde og regere sammen. Men på at føre en politik der virker. Også når det kræver beslutninger, der vil være upopulære - og først på sigt få den ønskede effekt. Ellers står eurotrumpismen for alvor for døren."
Kilde: Børsen, s. 28

Klima: Politikerskabt usikkerhed sætter virksomheder i limbo
I et debatindlæg i Børsen skriver Nikolaj Thomsen, partner Deloitte og Mads Stærdahl Rosenfeldt, partner, Deloitte, blandt andet: "Lad os begynde med at rose EU's Green Deal og de regler, der stiller krav til virksomhedernes rapportering, når det kommer til bæredygtighed. [...] CSRD skaber for første gang fælles spilleregler for, hvordan virksomhederne rapporterer. Det giver blandt andet investorer, forretningspartnere og forbrugere et mere solidt grundlag at træffe beslutninger på. Lige nu omfatter reglerne kun de største, børsnoterede virksomheder. [...] Fra næste år omfatter disse krav om meget detaljeret rapportering også mellemstore virksomheder. Det er en ekstremt ressourcekrævende opgave. For mange kræver det både specialviden og eksterne eksperter, som langtfra alle virksomheder har adgang eller budget til. Uden rette hjælp har de svært ved at nå i mål. [...] Men siden valget af medlemmer til det nye EU-Parlament i juni og særligt den seneste måned har der været debat om, hvorvidt reglerne i CSRD er for omfattende for næste bølge af virksomheder. Senest med udtalelser i prominente globale tidsskrifter fra den franske premierminister og en kommende EU-kommissær samt tilsvarende tilkendegivelser fra medlemmer af den danske regering. Kritiske stemmer giver udtryk for, at reglerne for den næste bølge kommer for hurtigt og er for omfattende for disse mindre og ofte mindre komplekse virksomheder. Og når kun under halvdelen af EU-landene har gjort direktivet til lov, på trods af at de første virksomheder snart skal begynde at rapportere, giver det ligeledes næring til spørgsmålene om, hvorvidt der reelt er en udskydelse eller opblødning under opsejling. [...] I vores dialog med en række af de mindste af de omfattede virksomheder lytter vi os til, at reglerne for deres virksomheder - i modsætning til de store - ikke kommer til at give dem nogen strategisk, konstruktiv gevinst, ikke har betydning for deres stakeholdere og ikke vil ændre den måde, de agerer på. De opfatter reglerne som en administrativ byrde, de udelukkende skal have krydset af på en tjekliste for ikke at få ballade med revisor og myndighederne. En byrde, som de vurderer, ikke tilfører positive effekter for deres forretning, men i stedet hæmmer deres konkurrenceevne. Vi kan tilslutte os kritikken af, at reglerne er for overgjorte i forhold til de mindre virksomheder. Det vil være naturligt, at der laves lempelser, som vi også kender det fra finansiel rapportering, så disse virksomheder ikke bliver spist op af en papirtiger."
Kilde: Børsen, s. 27

Finansielle anliggender: Professor om kryptovaluta: Vi kan ikke bare overlade initiativet til andre
I et debatindlæg i Berlingske skriver Jan Damsgaard, professor på CBS og forfatter til bogen "Blockchain Business," blandt andet: "Novo Nordisk er Europas mest værdifulde virksomhed, med en værdi, der langt overstiger det danske BNP. Det er fantastisk, og det kan vi være stolte over. Men mange vil sikkert være chokerede over at vide, at den samlede værdi af kryptovalutaen bitcoin nu er fire gange mere værd end Novo Nordisks aktier, og værdien er opnået på rekordtid. Bitcoin blev lanceret i 2009, mens Novo Nordisk har eksisteret i 101 år. [...] Men Danmark og EU ser slet ikke potentialet i kryptovaluta. Kryptovaluta tages ikke alvorligt. Slet ikke hvis man er bank eller finansiel virksomhed. Danmark og EU har sluppet en regulatorisk bygeregn og dommedagsprofetier af bibelske dimensioner ned over bitcoin og andre kryptovalutaer. Og det har virket. Danskerne er skræmte og tilbageholdende, og der sker meget lidt innovativt i EU. [...] Det betyder både, at EU går glip af den økonomiske vækst, men måske endnu værre, at EU mister mulighed for at påvirke udviklingen af bitcoin og kryptovaluta og skabe fremtidens konkurrencedygtige virksomheder. Trumps genvalg til verdens mest magtfulde embede har fået kursen på bitcoin og andre kryptovalutaer til at eksplodere. Trumps erklærede mål er at gøre USA til verdens hovedstad for kryptovaluta. Og han har foreslået, at USA opretter en kryptovalutareserve i tillæg til den almindelige valutareserve. [...] Det sender et utvetydigt signal til innovationsmiljøet i USA om, at kryptovaluta billiges på højeste sted, og det vil sætte turbo på udviklingen. Og resultatet vil blive, at kryptovaluta endnu er et område, hvor EU halter bagefter i lighed med internettet og kunstig intelligens. Ingen af de store internetgiganter er europæiske, og de få ai-virksomheder, der findes i Europa, er ved at flytte til USA. [...] Europas konkurrenceevne er i frit fald. Europa skrumper hvert år i forhold til verdensøkonomien. Der er krig i Europa, og der oprustes, men indkøbene af våben sker fortrinsvis i USA og fører ikke umiddelbart til en øget konkurrenceevne. EU skal kunne og ville selv - også inden for krypto. Derfor må danske og europæiske politikere droppe berøringsangsten over for nye digitale teknologier og tage favntag med dem både for at gavne europæisk økonomi og konkurrencekraft, men også for at beskytte vores normer og værdier og sikre europæisk velstand for de kommende generationer."
Kilde: Berlingske, s. 18

Udenrigspolitik: EU strammer skruen over for virksomheder, der hjælper Rusland
EU-Kommissionen er ved at lægge sidste hånd på sin 15. sanktionspakke mod Rusland. Det skriver Berlingske. I pakken vil virksomheder fra Kina og andre lande, som hjælper Rusland med at udvikle angrebsdroner blive sanktioneret. Det forventes også, at der vil indføres yderligere sanktioner overfor russiske olietankere. EU-Kommissionen planlægger også at sætte yderligere 50 personer og næsten 30 virksomheder, myndigheder og organisationer på den sorte liste. Sker dette vil man kunne indefryse deres værdier og indføre rejseforbud. EU-sanktionspakken kræver opbakning fra samtlige 27 medlemslande af EU for at kunne blive vedtaget.
Kilde: Berlingske, s. 9

Det digitale indre marked: Blueskys popularitet udløser EU-reprimande
Alternativet til X, det sociale medie Bluesky, får en påtale af EU-Kommissionen for ikke at efterleve europæisk lovgivning. Det skriver Berlingske. "Alle platforme i EU skal have en dedikeret side på deres netsted, hvor man fortæller, hvor mange brugere man har i EU, og hvor man er juridisk etableret. Dette er ikke tilfældet for Bluesky i dag," siger Thomas Regnier, talsmand for EU-Kommissionen. Bluesky er stormet frem i popularitet, siden Elon Musk valgte at erklære sin støtte til Donald Trump. Mange X-brugere har forladt X-platformen, til fordel for Bluesky, i protest over Elon Musks politiske tilkendegivelser. Bluesky har nu 21 millioner brugere. For nylig åbnede også EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen en profil på platformen.
Kilde: Berlingske, s. 8

Landbrug: Når grisetransporterne har forladt Danmark, kniber det med kontrollen
De danske myndigheder har oprustet kontrollen med grisetransporter, men så snart transporterne krydser grænsen mister myndighederne overblikket. Det skriver Politiken. Tidligere på måneden standsede tysk politi en dansk svinetransport, som befandt sig i en delstat lang fra den rute, som oprindeligt var indberettet til de danske kontrolmyndigheder. Uanset årsagen, så bekymrer svinetransportens vildfaren i det tyske Henrik Beyer, daglig leder af Fødevarestyrelsens Kontrolcenter i Vejen. "Jeg mener grundlæggende, at vi har fået et fintmasket og velfungerende administrativt kontrolsystem, når det gælder de dyretransporter, vi sender afsted fra Danmark. Men ude i Europa er det ude af vores hænder," siger Henrik Beyer. Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet, er ikke tilfreds med, at kontrollen med danske grisetransporter kun fungerer, så længe transporterne befinder sig inden for danske grænser. "Det er glædeligt, at kontrollen er blevet bedre der, hvor den starter i Danmark, men det er jo kun de første 100 meter. Så længe vi tillader transporter af levende dyr på helt op til 24 timer, er der behov for en meget mere fintmasket kontrol ude på de europæiske landeveje," udtaler Niels Fuglsang. Transportører har rent faktisk pligt til at udarbejde en logbog, som skal indsendes til danske myndigheder, når turen er overstået. Men der er stor forskel på detaljeringsgraden i logbøgerne, og det er ikke altid, at de rent faktisk bliver indleveret af transportørerne. Cirka en ud af ti udenlandske transportører "glemmer" at indsende logbøger. Fødevareminister Jacob Jensen (V), skriver i en mail, at han gerne vil medvirke til at dyrevelfærden for grise forbedres. "Vi befinder os i et europæisk fælles marked, hvor fri bevægelighed er et kerneprincip, og derfor er det selvfølgelig også helt centralt, at vi laver tiltag på EU-niveau," skriver Jacob Jensen, som glæder sig derfor over, at EU-Kommissionen er på vej med en ny transportforordning, som har til formål at forbedre forholdene under dyretransporter.
Kilde: Politiken, s. 1-2

Økonomi: Frankrig får udskudt deadline for at rette op på gæld og underskud
Fem EU-medlems lande får forlænget fristen for, hvornår de skal leve op til EU´s budgetregler. Det skriver Kristeligt Dagblad, Politiken og Børsen. Der er tale om Frankrig, Italien, Spanien, Finland og Rumænien. Ifølge EU-Kommissionen har alle fem lande indleveret planer, som viser, at de er i stand til at nå målene, men kun hvis de får mere tid. "I alle fem tilfælde vurderede Kommissionen, at foranstaltningerne i planerne opfyldte kriterierne for at retfærdiggøre en forlængelse," udtaler EU-Kommissionen i en pressemeddelelse. Danmark lever op til EU´s budgetkrav, og den danske regering har derfor fået godkendt sine økonomiske planer uden anmærkninger, fremgår det yderligere af pressemeddelelsen. I stedet for fire år, får de fem omtalte lande nu syv år til at nå i mål med deres økonomiske planer.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 11; Politiken, s. 7; Børsen, s. 14

Klima: Lad professoren være i fred
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Lars Aagaard (V), klima-, energi-, og forsyningsminister, blandt andet: "Klimaprofessor Sebastian Mernild, Syddansk Universitet, har her i avisens spalter sat gang i en debat om vores personlige ansvar i klimakampen. Et årligt antal CO2kvoter til hver eneste person i verden er løsningen, lyder forslaget. [...] Uagtet at jeg har stor sympati for og deler Sebastians Mernilds klimabekymring, så synes jeg ikke, at hans forslag er tænkt til ende - og jeg tror slet ikke på, at det kan fungere i virkeligheden. [...] Ikke desto mindre har Mernilds forslag sat mine tanker i gang. For kunne vi da ikke i stedet opfinde et system, hvor vi satte et loft over, hvor meget CO2 vi på tværs af samfundet må udlede, og som i modsætning til Mernilds forslag kan fungere i den virkelige verden? [...] Jeg tror det. Her kommer mit bud. [...] Forestil dig, at vi f.eks. i EU besluttede os for at lave et system, hvor vi hvert år udsteder et bestemt antal CO2-kvoter, svarende til hvor meget CO2 vi alle samlet set kan tillade os at udlede på tværs af EU om året for, og for at vi på den måde kan indfri de klimamål, vi har sat? Et antal kvoter, som vi dernæst reducerer hvert år, så vi i 2040 udleder mindst 90 pct. mindre CO2 sammenlignet med 1990, som den danske regering har anbefalet, og i 2050 er nede på nul, så vi kan blive klimaneutrale i EU. Et antal kvoter, som de, der vil udlede CO2 via deres forbrug, kan købe. [...] Tænk dig, hvis vi med dét system kunne skabe et økonomisk skub til, at du ville skifte over til grøn varme og af økonomiske grunde ville vælge elbilen, når du står hos bilforhandleren næste gang? Et system, hvor vi bruger de registre, der allerede findes for brugen af fossil energi, og dét register bruger vi til at opkræve energiskatter i hele EU. Ja, tænk, hvis sådan et system fandtes? Kunne det ikke være fedt? Lad mig så fortælle dig en hemmelighed. Dét system findes allerede i EU. Det har det gjort siden 2005. EU's kvotesystem. Det har sikret et loft over udledninger fra fossil energi på tværs af landene i hele EU. [...] Lad os i stedet få en debat om at gøre det eksisterende kvotesystem bedre og mere ambitiøst. Lad os indrette det efter et ambitiøst klimamål for EU i 2040, hvor vi hurtigere skærer antallet af kvoter ned, og lad os udbrede systemet til at inkludere udledninger fra alle drivhusgasser, inklusive landbrugets."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Økonomi: Prishop og faldende gaslagre vækker bekymring
EU´s gaslagre svinder ind og gaspriserne stiger, hvilket får økonomer til at frygte, at en ny energikrise er på vej. Det skriver Jyllands-Posten. Gasprisen er steget med 24 procent siden 1. oktober. Prisen på gas er dog stadig 600 procent lavere, end da priserne var på sit højeste i august 2022 under forrige energiprise. Den forrige energikrise tog fart efter Ruslands angreb på Ukraine, men man så allerede tendenser til stigende priser på el og gas i efteråret 2021. Ruslands invasion af Ukraine fik efterfølgende EU til at revurdere sin gasafhængighed af Rusland, hvilket fik priserne til at ryge endnu højere i vejret. I dag dækker Rusland kun 15 procent af EU´s gasforbrug. En tredjedel af denne gas leveres via en rørledning, som går igennem Ukraine. Aftalen om rørledningen udløber ved udgangen af 2024, og det er uvisheden om, hvad der så skal ske, der har været med til at skabe fornyet nervøsitet på gasmarkedet. Lukkes den ukrainske rørledning, vil det påvirke gaspriserne, og nogle frygter videre, at et europæisk totalstop for import af russisk gas vil presse priserne yderligere i vejret. Især når EU´s gaslagre skal fyldes på ny næste år, som de skal, uanset prisen. EU´s gaslagre er i skrivende stund 88 procent fyldte. Det er ti procent mindre end samme tid sidste år.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 5

Interne anliggender: I dag kan Le Pen vælte regeringen
I en analyse i Information skriver Tore Keller, europakorrespondent i Paris, blandt andet: "Går Marine Le Pens parti Rassemblement National sammen med venstrefløjen, ryger den konservative premierminister Michel Barnier. Det kan igangsætte en dominoeffekt i Frankrig - og i Europa. [...] Premierminister Michel Barniers regering er nemlig sat noget nær skakmat i Nationalforsamlingen. Den kan kun gennemføre årets finanslov ved at bevæge sig helt uden for det parlamentariske spillebræt ved at bruge den kontroversielle artikel 49.3 i den franske forfatning, som tillader, at regeringen kan gennemføre lovgivning uden et flertal i parlamentet. Både oppositionen til venstre og Le Pens tropper, der i dag holder hånden under regeringen, har bekendtgjort, at de ikke vil stemme finansloven igennem. Det efterlader Barnier med artikel 49.3 - også kaldet den demokratiske atombombe, fordi den kortslutter den parlamentariske proces. Den særlige regel kommer dog med en væsentlig ulempe: Hvis et simpelt flertal i parlamentet herefter udtrykker mistillid til regeringen, falder både finansloven - og regeringen. Det risikerer at kaste Frankrig ud i fornyet politisk kaos - et land uden en finanslov og uden udsigt til politisk stabilitet de kommende år. Og det kan være et afgørende skridt i retning af, at præsident Macron mister endnu en forsvarslinje og kan øjne risikoen øges for, at han kan blive afsat af Nationalforsamlingen, inden hans valgperiode udløber. Le Pens parti og venstrefløjen mener i hvert fald, at hvis Barnier falder, bør Macron overveje at gå af. [...] Finansmarkederne har taget bestik af situationen. Mandag måtte Frankrig betale højere renter ved udstedelsen af franske statsobligationer end Portugal og Spanien - og rentespændet mellem Frankrig og Tyskland har nået det højeste niveau siden juni måned i år. Falder den franske regering, bliver der skabt stor tvivl om, hvorvidt Frankrig kan nå at få en finanslov på plads inden jul - hvilket kan skabe yderligere pres på Frankrig og de finansielle markeder. Højere renteniveau giver højere udgifter til at betale af på gælden. [...] Falder Barnier-regeringen i begyndelsen af december, er det ikke utænkeligt, at en ny teknokratisk regering kan indsættes kort efter og forsøge at få et modificeret minimumsbudget vedtaget inden jul, der sikrer skatteindtægter og budgetterne til at betale de offentligt ansatte med basis i det foregående års finanslov. Men det bliver i så fald en proces under ekstremt tidspres, hvor parlamentarikerne risikerer at blive kaldt ind i juleferien for at stemme. [...] Derfor vil de politiske begivenheder i Frankrig også have potentiale til at vanskeliggøre EU's arbejde på en række punkter i en tid, hvor der er stort behov for at træffe beslutninger for at imødegå Trumps annoncerede handelskrig mod Europa, en massiv oprustning i EU med fokus på våbenindustrien som følge af Vladimir Putins angrebskrig mod Ukraine - og ikke mindst de handelsmæssige relationer til Kina, som kan blive et nøgleemne i 2025."
Kilde: Information, s. 1-9

Kultur: Hård angreb på FIFA
FIFA vil tildele VM 2034 til Saudi-Arabien. Beslutningen skal godkendes på en virtuel kongres i december, men blandt andet stiller flere medlemmer af Europa-Parlamentet sig kritiske over for, at et land, som notorisk begrænser ytringsfriheden, undertrykker kvinder og LGBTQ+samfundet, har forbudt fagforeninger m.m. skal have tildelt en VM-slutrunde. Det skriver Ekstra Bladet. "Min tillid til FIFA's evne til at værne om grundlæggende rettigheder har aldrig været lavere," udtaler Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet. "Landets misbrug af arbejdssponsorsystem såvel som forbuddet mod fagforeninger og manglende håndhævelse af arbejdslovgivningen vil føre til udbredt udnyttelse af migrantarbejdere, der skal udføre størstedelen af arbejdet med at forberede VM i Saudi-Arabien," vurderer Daniel Freund, medlem af De Grønne i Europa-Parlamentet. FIFA stiller som krav til alle turneringsudbudsgivere, at der skal indgå en allerede etablere menneskerettighedsstrategi i tilbudsmaterialet. Men flere rettighedsgrupper og NGO’er har ad flere omgange afvist advokatfirmaet Clifford Chances "uafhængige" vurdering af budgivernes menneskerettighedsstrategi for VM 2034. Amnesty International vurderer, at FIFA angiveligt har bidraget til, eller accepteret en markant indsnævring af risikovurderingens omfang. Det har betydet, at vurderingen ikke behandler væsentlige kriterier som ytringsfrihed og beskyttelse mod diskrimination. Både Daniel Freund og Niels Fuglsang bider også mærke i, at processen omkring tildeling af værtskab for slutrunden 2034 ikke er transparent. Daniell Freund foreslår en europæisk boykot af VM, hvis Saudi-Arabien tildeles værtskabet. FIFA og andre sportsorganisationer har længe brugt artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som blandt andet vedrører sportens autonomi, til at beskytte sig mod indblanding udefra. Men sportens autonomi er ikke ubegrænset advarer Niels Fuglsang og Daniel Freund. "Det er på tide kritisk at gennemgå, hvordan artikel 165 anvendes. Selv om sportens autonomi bør beskytte dens kulturelle og sociale betydning, kan den ikke beskytte udemokratiske strukturer eller uetisk praksis. EU har et ansvar for at sikre, at idrættens forvaltning er i overensstemmelse med europæiske værdier såsom demokrati, gennemsigtighed og bæredygtighed. Det kan betyde at vi indfører strengere tilsynsmekanismer, klarere standarder for etisk styring og stærkere håndhævelse af menneskerettigheder og miljøkriterier inden for sport," siger Daniel Freund. "Vi bør indlede en seriøs debat om de grundlæggende principper og værdier, vi som EU værner om i forhold til sport. Fra mit perspektiv handler kernespørgsmålene ikke så meget om sport i sig selv, men om regeringsførelse, korruption, menneskerettighedskrænkelser og sportswashing. Det er områder, hvor EU allerede har lovgivningskompetence, og vi bør bruge denne beføjelse mere effektivt inden for sport," tilføjer Niels Fuglsang.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 6-7