Tophistorier
Ny aftale øremærker 11 ugers barsel til begge forældre
Flere aviser skriver, at et bredt politisk flertal er blevet enige om at øremærke 11 ugers barsel til begge forældre. Aftalen blev præsenteret tirsdag aften i Beskæftigelsesministeriet og gælder fra august næste år. "Aftalen er et vigtigt skridt på vejen til at fremme ligestilling både i hjemmet og på arbejdsmarkedet, så forskellen mellem mænd og kvinder i forhold til løn, pension og karrieremuligheder udlignes," lyder det i aftaleteksten. Forhandlingerne er sket på baggrund af et EU-direktiv fra 2019, som pålægger alle EU-lande at sikre minimum ni ugers øremærket barsel til begge forældre senest i 2022. I aftalen vil selvstændige, studerende og ledige være undtaget, hvilket er i tråd med EU-direktivet, som kun stiller krav om, at lønmodtagere skal være omfattet. Jakob Brandt, administrerende direktør i brancheorganisationen SMVdanmark, mener, at det er en stor sejr, at selvstændige fastholder deres fleksibilitet til selv at fordele, hvem der skal holde barslen, skriver Berlingske.
Berlingske, s. 6, 13; Kristeligt Dagblad, s. 3; Børsen, s. 14; Altinget, tirsdag; Jyllands-Posten, s. 9; Politiken, s. 9 (27.10.2021)
Prioriterede historier
Blodige sammenstød i Sudan fører til hastemøde i FN
Mandag fandt et militærkup sted i Sudan, hvor General Abdel Fattah al-Burhan oplyste i en tv-transmission, at landets øverste råd og regering var opløst, og at Sudan nu er i undtagelsestilstand, skriver flere aviser. Militærkuppet har kostet syv mennesker livet og såret 140. Information skriver, at USA's udenrigsminister, Antony Blinken, har fordømt kuppet på det "kraftigste" og opfordret til "øjeblikkelig gendannelse" af den civile overgangsregering. EU har udtrykt "dyb bekymring", og samtidig krævet "øjeblikkelig frigivelse" af landets leder. Fra Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, lyder det, at militærkuppet i Sudan på mange måder er det mest forudsigelige kup i Afrika i år. Hvad militærkuppet betyder for geopolitikken i Mellemøsten og Nordøstafrika er uvist på nuværende tidspunkt, men Stig Jensen mener, at man skal være særlig opmærksom på, at coronakrisen i Afrika ikke bare er en sundhedskrise som hos os, men har betydet, at mange økonomier og lande er tæt på kollaps. Jyllands-Posten skriver, at situationen har fået seks medlemmer af FN's sikkerhedsråd - Storbritannien, Frankrig, USA, Irland, Norge og Estland - til at anmode om et krisemøde. USA har indefrosset sin bistand til Sudan, som er på små 4,5 mia. kr. årligt og lignende beskeder er udgået fra FN's generalsekretær, Den Arabiske Liga, Den Afrikanske Union, EU og lande som Egypten, Etiopien og Saudi-Arabien. Udenrigsministeriet har endnu ikke svaret på, om kuppet får konsekvenser for den støtte, Danmark yder Sudan gennem FN, IMF og hjælpeorganisationer.
Jyllands-Posten, s. 19; Information, s. 10-11; Berlingske, s. 14 (27.10.2021)
Tatovører vil give Miljøstyrelsen og EU kamp til stregen
Dorthe Romain, indehaver af Skin & Colors Tattoo i Holstebro og siddende i bestyrelsen for Dansk Tatovør Laug, forudser, at flertallet af landets tatovører vil lade sig afregistrere, når et nyt EU-forbud mod en række stoffer i tatoveringsblæk træder i kraft, skriver Jyllands-Posten. Målet er ifølge miljøminister Lea Wermelin at gøre det sikrere at blive tatoveret, men Jørgen Serup, professor og overlæge ved Bispebjerg Hospital, Hudafdelingen, og chef for Tatoveringsklinikken, mener, at forbuddet vil få den stik modsatte virkning. Han forudser, at tatovørerne bliver skubbet over i illegalt arbejde og pointerer samtidig, at EU-forbuddet kommer til at berøre ca. 400 tatoveringssteder i Danmark og 40.000 tatoveringssteder i EU. Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti, mener, at EU-forbuddet er ude af proportioner. "Jeg forstår ikke, at EU skal ødelægge alt det, vi har opnået i Danmark," siger DF'eren. Jyllands-Posten bringer en kronik af Jørgen Serup, professor, dr.med. , overlæge, Bispebjerg Hospital, Hudafdelingen, chef for Tatoveringsklinikken, som blandt andet skriver: "Den 4. januar 2022 træder helt nye krav til tatoveringsblæk i kraft i hele EU. Kravene omhandler 4.150 kemiske stoffer, som slet ikke må være i blæk eller kun må være der under en lav grænse, for nogle under 0,00005 pct. Det har ingen blækproducent hverken nu eller fremover chance for at honorere og dokumentere. Situationen bliver så, at der ikke på markedet findes lovlige tatoveringsblæk. [...] EU-reguleringen er drevet af forsigtighedsprincippet ukritisk anvendt i modstrid med dets principielle forudsætning om proportionalitet. Miljøstyrelsen var ivrig som hovedaktør i den nye regulering, men manglede bredde i forståelse og dybde i ekspertise, især i det medicinske og epidemiologiske felt. Cancerskræk kan som trosanliggende drive mangt og meget, opildne, forblænde og neurotisere. [...] Man må håbe, at EU-parlamentarikere tager udfordringen op hurtigt, og i øvrigt at Miljøstyrelsen gives en kritisk stuegang med helbredelse for øje."
Altinget bringer et debatindlæg af Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: "Bliver danske tatovører de næste minkavlere? Bliver de europæiske? Og kan det virkelig passe, at vi EU-politikere har besluttet at forbyde 4000 kemiske stoffer, som slet ikke er farlige? Hvad tænker vi dog på? Nej, nej og atter nej er det korte svar. Men det er jo ikke godt nok. For bekymringen er der. [...] Der skal gås i takt, så den danske branche ikke oplever, at vores kendte nulfejlskultur ikke betyder, at danske tatovører presses hårdere og hurtigere gennem overgangen end deres kollegaer i resten af EU. Derudover skal EU sikre, at når så stor en beslutning tages på miljø- og sundhedsområdet, skal kollegaerne, som arbejder med international handel og det indre marked, også gøre deres del af arbejdet, så producenterne ude i verden i god tid forstår de nye regler, så tatovørerne ikke mangler råvarer til deres håndværk og kunstform. [...] Danske tatovører har de sidste mange år været europæisk rollemodel for sundhed og sikkerhed og et tusindår gammelt kulturfænomen og håndværk. Det skal de blive ved med at kunne være. Derfor stiller jeg nu en håndfuld skarpe spørgsmål til EU-Kommissionen, og jeg ved, at mine konservative kollegaer i Folketinget også tager fat i danske styrelser. Vi er på sagen!"
Altinget, tirsdag; Jyllands-Posten, s. 6-7, 31 (27.10.2021)
Arbejdsmarkedspolitik
Ligelønskampen i Danmark er én lang historie om fodslæberi blandt politikere og fagforeninger
Information bringer en kronik af Emmett Caraker og Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforskere på Aalborg Universitet. De skriver blandt andet: "Sygeplejerskernes lønkonflikt i år gav ikke økonomisk udbytte, men den har skabt fornyet opmærksomhed om ligelønnen. Set i et historisk perspektiv har mange aktører forsøgt at skubbe spørgsmålet om ligeløn ned ad den faglige og politiske dagsorden. Andre aktører, blandt andre EU, har gjort det modsatte og forsøgt at sætte det højere på dagsordenen. [...] EU har siden unionens dannelse tilsvarende haft ligeløn med samme formulering som centralt mål. Det satte danske beslutningstagere under pres. I begyndelsen af 1970'erne blev der etableret et samarbejde mellem Kvindeligt Arbejderforbund, traditionelle kvindeorganisationer og den nye kvindebevægelse. De organiserede ligelønsaktioner og -demonstrationer. I 1973 kom formuleringen om ligeløn så med i overenskomsterne. Som følge af en direktiv-offensiv fra EU vedtog Folketinget i 1976 ligelønsloven, som overførte formuleringen fra overenskomsterne. Men arbejdsmarkedets parter, DA og LO, ville ikke vide af EU-bestemmelsen om lige løn for ”arbejde af samme værdi”. De fastholdt derimod formuleringen om ”lige løn for lige arbejde”. Det rettede Arbejdsministeriet ind efter, men det blev for meget for EU. Danmark blev indklaget for EU-Domstolen og i 1985 dømt for brud på bestemmelsen, og politikerne måtte i 1986 skrive ”af samme værdi” ind i loven. Dermed kunne der også sammenlignes løn mellem forskellige typer af arbejde. [...] Den nu nedsatte lønstrukturkomités arbejde og anbefalinger vil være en strømpil for, om ligelønskravet kan fastholde momentum. Kommissorium og sammensætning synes meget vigtig for udfaldet. Arbejdsmarkedets parter indgår med stor vægt i komiteen og må forventes at få stor indflydelse. [...] Skal komiteen ses som en ny chance for at få godtgjort historiske skævheder og få gjort noget ved indsatsen for ligelønnen, kræver det fortsat mobilisering af de kvindedominerede grupper og alliancer."
Information, s. 16-17 (27.10.2021)
Man nærer selv racismen, hvis man bruger underbetalt udenlandsk arbejdskraft
Information bringer en kommentar af Helga Mathiassen, tømrer og fagligt aktiv i 3F. Hun skriver blandt andet: "Mange af dem, der himler med øjnene over racisme, er selv med til at skabe disse holdninger, når de ikke vil betale, hvad det koster at få gjort rent eller renoveret hus. Fremmedfjendskhed opstår nemlig nemmere, når man skal konkurrere med underbetalte udenlandske arbejdere. [...] I EU taler man om arbejdskraftens fri bevægelighed. Men hvad er der frit i at skulle forlade sin familie for i årevis at bo klumpet sammen i barakker og tjene en løn, der er alt for lav? Der er ingen nemme løsninger på global ulighed og fattigdom, men det er i hvert fald ikke løsningen at lade arbejderklassen udkonkurrere hinanden på tværs af landegrænser. [...] Lur mig, om ikke mange af dem, der sidder i de dyre villaer, som bliver bygget af vores underbetalte kolleger, kan finde på at himle med øjnene over ”alle de der racister, der taler grimt om østeuropæere” og mene, at ”de der EU-modstandere må jo være dumme”. Sandheden er, at de selv er med til at skabe de holdninger, når de ikke vil betale, hvad det koster at få gjort rent eller renoveret hus."
Information, s. 2 (27.10.2021)
Beskæftigelse, vækst og investeringer
Europæiske bilproducenter ønsker lokal chipproduktion
ACEA, brancheorganisation for de europæiske bilproducenter, har i et brev til EU-Kommissionen, skrevet, at der er brug for, at flere mikrochip bliver produceret i Europa. "Denne hidtil usete krise afslører, hvor uventet sårbar nutidens forsyningskæde for mikrochip er, og hvor presserende det er at minimere vores afhængighed af oversøiske markeder, især Asien, for disse vitale komponenter," skriver Oliver Zipse, der er formand for ACEA og samtidig topchef i BMW, i brevet ifølge Jyllands-Posten. Tal fra ACEA viste, at der i september blev indregistreret 25,2 pct. færre biler i Europa end i samme måned i fjor, hvilket ifølge ACEA netop skyldtes en mangel på bl.a. mikrochip.
Jyllands-Posten, s. 2 (27.10.2021)
Finansielle anliggender
Møder i centralbanker holdt handlerne i ro
Tirsdag var valutahandlerne ikke meget for at springe ud i det helt vilde, da rentemødet i Den Europæiske Centralbank, ECB, på torsdag holdt handlerne i startboksen. “Vi tror, at der er en god chance for, at ECB vil rykke den nuværende markedsprissætning for ECB-renteforhøjelser. ECB's fortsatte tilbageholdenhed med at hæve renten bør fortsat tynge euro,” vurderer Lee Hardman, valutastrateg i MUFG, ifølge Børsen.
Børsen, s. 28 (27.10.2021)
Grundlæggende rettigheder
EU på vej med medielov: "Jeg kan hurtigt tælle 200 sager mod medier og journalister, der føler sig chikaneret og forfulgt"
I Polen udpeges mediechefer af regeringen og journalister på uafhængige medier kues systematisk med sagsanlæg, skriver Altinget tirsdag. Mens Polens regering tager kvælertag på frie medier flere steder i Unionen, barsler EU med et direktiv, som skal sikre pressefriheden.
Altinget, tirsdag (27.10.2021)
Institutionelle anliggender
Her er EU-Kommissionens plan for næste år: Asbest, regnbuefamilier og minimumsindkomst på dagsordenen
EU-Kommissionen har fremlagt arbejdsprogrammet for 2022, hvor der i alt er 42 initiativer og 2022 bliver set som lidt af et skelsår for EU-Kommissionen, skriver Altinget tirsdag. Hvis de 27 kommissærer vil sætte skibe i søen, som også kan nå at blive sejlet helt i mål af EU-lovgiverne, inden der er vagtskifte i Kommission og Europa-Parlament i 2024, så er det realistisk set nok sidste udkald. EU-Kommissionen trækker desuden seks forslag tilbage, der er blevet overhalet af begivenhederne, og foreslår samtidig forenklinger af 26 eksisterende sæt EU-regler. Flere af de nye tiltag blev annonceret i september af EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin årlige tale om Unionens tilstand.
Altinget, tirsdag (27.10.2021)
Polens nødvendige opgør med et smuldrende EU
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Søren Espersen, MF, udenrigsordfører (DF). Han skriver blandt andet: "Polens opgør med EU kan få andre lande til at følge trop og være begyndelsen til en pragmatisk proces, som får EU til at ændre sig til et fornuftigt samarbejde på en række felter som handel og miljø. [...] Det afgørende for mig og for os i Dansk Folkeparti er imidlertid, at ethvert europæisk land som princip bør have retten til at gennemføre egen lovgivning. [...] Det siger sig selv, at traktatens artikel 1 for mig er og bliver en snærende lov, som vi ikke bør følge. Polen fører derfor p.t. Danmarks sag og bør for den indsats hyldes. Topmødet for nylig bragte intet nyt om det polske dilemma. EU-Kommissionen tøver. Man kunne overbringe sagen til EU-Domstolen, hvor et udkomme givet ville blive en endeløs række af dagbøder i millionklassen, man kunne i samme ombæring tilbageholde milliarder tiltænkt Polen oven på pandemien, og man kunne fratage Polen stemmeretten. Dilemmaet er dog, at såfremt Polen fortsætter, fremturer og nægter at følge trop, hvad gør man så? Vil man smide et medlemsland ud, hvis landet udtrykkeligt har gjort klart, at man gerne vil blive i EU? Og endnu værre: Hvor står lige nu en række andre EU-lande, som på mange felter mener, at EU har spillet fallit; det gjaldt ved pandemien, det gælder grænsekontrollen, og det gælder menneskestrømmen over Middelhavet til Spanien, til Italien, til Grækenland. Men hvad nu, hvis Polens opgør med EU kan vise sig at være begyndelsen til et pragmatisk opgør, som ville kunne give anledning til, at EU - vel vidende at man ikke kan tvinge frihedselskende europæiske lande til ægteskab - i stedet ændrer sig til et fornuftigt samarbejde på en række felter som handel og miljø? Ja, så ville der måske kunne være en fremtid for et smuldrende EU. Ellers vil flere og flere lande følge Storbritannien."
Jyllands-Posten, s. 30 (27.10.2021)
Klima
Frankrig giver a-kraften en ny chance som svar på klimakrise
Mandag blev en officiel rapport offentliggjort i Frankrig, som er udarbejdet på bestilling af det offentligt ejede Réseau de transport d' électricité, RTE, skriver Politiken. Rapportens konklusion er entydig: Frankrig skal investere i nye atomkraftværker med moderne teknologi som erstatning for værker med gradvist nedslidte reaktorer og værker, der er under udfasning. Derudover skal Frankrig satse på vedvarende energi, hvor landet ifølge miljøminister Barbara Pompili har et alvorligt efterslæb i forhold til andre europæiske lande, da Frankrig ikke har en eneste maritim vindmøllepark. I forbindelse med lanceringen af en plan for landets udvikling frem til 2030 udtalte præsident Emmanuel Macron 12. oktober, at "landet fortsat har brug for denne teknologi", som han i EU vil forsøge at sælge som ren og "grøn energi" og i de kommende dage ventes han at stille forslag om opførelse af tre nye gigantiske atomkraftværker af typen EPR. Præsidenten er også optaget af udviklingen af mindre atomkraftværker, de såkaldte PRM, small modular reactors, som flere eksperter vurderer er mindre farlige, og hvor det er lettere at håndtere affaldet.
Politiken, s. 6 (27.10.2021)
Temperaturen må højest stige 1,5-2 grader - kloden har kurs mod 2,7
Mindre end en uge før det kommende klimatopmøde, COP26, i Glasgow i Skotland går i gang, konstaterer en ny rapport fra FN's miljøprogram, Unep, at kloden har kurs mod en langt større temperaturstigning end aftalt. Det skriver Jyllands-Posten og Berlingske. Fra Anne Olhoff, strategichef for klimaplanlægning og -politik hos Unep DTU Partnership og medforfatter på rapporten, lyder det ifølge Jyllands-Posten: "Landene lover ikke nok, og de gør ikke nok. Så både på handling og ambition ligger de langt under, hvad der er behov for. Det er første gang, siden Paris-aftalen blev indgået, at landene har skullet melde nye klimamålsætninger ud for 2030. Hvis kloden skal være på ret kurs mod to grader, skulle ambitionsniveauet i dem have været fire gange højere, end det er. Hvis målet er 1,5 grader, skulle det have været omkring syv gange så højt. Det her viser, at ambitionerne helt klart ikke er tilstrækkelige til at holde sig inden for Paris-aftalens målsætning. " Berlingske har spurgt den fremtrædende klimaprofessor ved Niels Bohr Instituttet, Jens Hesselbjerg Christensen, om han, i lyset af den nye rapport, stadig er klimaoptimist. "Vi er nok en postgang for sent ude i forhold til at ramme halvanden grad. Men der er virkelig et grønt momentum derude, som slet ikke eksisterede for tre årtier siden. Der er i dag en politisk og folkelig vilje, som aldrig er set magen til. Nu skal man blot dokumentere, at der også er handling bag viljen, så vi får reelle dyk i udledningerne. Jeg er ret sikker på, at vi godt kan køle jorden ned igen - hvis vi vil."
Jyllands-Posten, s. 18-19; Berlingske, s. 4-5 (27.10.2021)
Migration
Dansk Flygtningehjælp: Afvisninger ved EU's grænser er livsfarligt og tæt på ulovligt
Charlotte Slente, generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp, skriver blandt andet i et debatindlæg på Altinget: "Siden starten af året har DRC Dansk Flygtningehjælp sammen med en række andre civilsamfundsorganisationer i Syd- og Østeuropa dokumenteret, hvordan mennesker udsættes for grove rettighedskrænkelser og nedværdigende behandling i lande som Italien, Grækenland, Serbien, Bosnien & Hercegovina, Nordmakedonien og Ungarn. Mennesker på flugt bliver nægtet adgang til asylproceduren, udsat for fysiske og seksuelle overgreb, tyveri, udnyttelse, ødelæggelse af ejendele – alt sammen begået af grænsepoliti og andre myndighedspersoner i EU’s medlemslande. [...] Frem for at Danmark og EU støtter mure og hegn, bør vi alle støtte sikker adgang til en asylprocedure, undervisning af grænsepersonale i værdig behandling af asylansøgere samt en uafhængig monitoreringsmekanisme, der undersøger anklager om vold og overgreb og stiller de ansvarlige til regnskab. Prisen for den nuværende politik er de overgreb, tæsk og den nedværdigende behandling, som foregår ved EU’s ydre grænser. Hvis europæiske politikere i virkeligheden ville gøre noget, for at hjælpe mennesker på flugt, burde man sætte ind overfor årsagerne til at folk de flygter, i stedet for at forsøge at stoppe dem, der flygter af frygt for deres liv. Ingen flygter for sjov."
Altinget (27.10.2021)
Selv Radikale vil have pigtrådshegn om Europa. Er bolværket mod nationalkonservatismen væk?
Altinget bringer et debatindlæg af Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, som blandt andet skriver: "Det er en særlig form for debat, der kører lige nu om vores europæiske grænser. Det er en debat om fælles problemer, men de fælles løsninger synes at skride helt i baggrunden. Der går alt for hurtigt indenrigspolitik i asylpolitikken. [...] I dag er det billederne af stærke mænd foran pigtråd, der "sælger". Før var det Martin Henriksen (DF), nu er det Mattias Tesfaye (S). Det sælger, fordi vi har ladet os skræmme, ja nærmest paralysere, i et omfang, som gør os meget nemme at styre, og meget utilbøjelige til at stille spørgsmål ved de kradse forslag. EU-Kommissionens forslag har ikke helt de samme stærke billeder og symboler, men er efter mange eksperters udsagn de mest langtidsholdbare, medmindre altså, at man forestiller sig en egentlig mur fra Estland i nord til Grækenland i syd. Forslagene er enkle og tager også hensyn til kyststrækninger, der jo ikke kan beskyttes af mure. [... ] Det vigtige er nu, at vores politikere husker de fælleseuropæiske løsninger og tænker lidt mindre på hurtige point i indenrigspolitikken og hos vælgerne. I øvrigt noget vælgerne gentagne gange kvitterer for, ved at påpege at EU er stedet, hvor migrantsituationen skal løses. Hvis man er i tvivl om EU-fællesskabets evne til rent faktisk at skabe fælles løsninger i asylspørgsmålet, må jeg henlede opmærksomheden på, at asyltallene er faldet enormt drastisk, efter EU-Tyrkiet-aftalen - som indeholder klare incitamenter for Tyrkiet til at hjælpe til med at reducere irregulær migration - blev indgået. Aftalen er ikke smuk, men den er effektiv og intet land kunne have indgået den alene. Jeg håber, at de lidt skæve toner fra flere internationalt sindede stemmer vil forblive et lille intermezzo. Jeg beder til, at vi alle nu står vagt om de fælles europæiske løsninger, vores konventioner og sikrer kontrol – men human kontrol - når vi skal vurdere om mennesker, der kommer til Europa, er flygtninge eller migranter."
Altinget (27.10.2021)
Retlige anliggender
Formand for Retspolitisk Forening: Konflikt med Polen afslører EU's selvretfærdige hykleri
Altinget bringer et debatindlæg af Bjørn Elmquist, advokat (H), formand, Retspolitisk Forening, fhv. MF (V og R). Han skriver blandt andet: "Den polske regering og dens nationalkonservative vælgerskare får virkelig læst og påskrevet af EU’s institutioner i disse uger: Europa-Parlamentets store flertal, EU-Kommissionen og –Domstolen i Luxembourg samt senest Ministerrådet anført af den nederlandske premierminister med et yderst offensivt mandat fra parlamentet derhjemme i Haag. Kritikken går ud på, at regeringen i Polen har indrettet sit domstolssystem således, at den har kunnet opnå en dom for, at polsk ret ikke er underordnet EU-retten, sådan som ellers EU-domstolen har givet Kommissionen medhold i. Overordnet set vil politisk udpegede og/eller politisk afhængige domstole krænke retsstatsprincippet om statsmagten tredeling med blandt andet en uafhængig dømmende magt. Det er helt ubestrideligt en relevant problemstilling, der må betragtes med stor alvor, da det kan være en afgørende forskel mellem demokrati på den ene side og autokrati eller diktatur på den anden. Men mange af de andre EU-landes regeringer, MEP’er i hobetal og den helt overvejende del af pressen, også herhjemme, har behandlet konflikten med en overfladisk opportunisme, der bestemt ikke yder problemstillingen fuld retfærdighed. [...] Også i andre EU-lande kan der peges på forhold, som tilsiger, at der bør fares med en vis lempe med kritikken af Polen. Her skal blot erindres om den beslutning fra maj i år fra den tyske Bundesverfassungsgericht, som ikke fuldt tilsluttede sig princippet om EU-rettens forrang. Realiteten er, at der ikke skal megen juridisk snilde til for at få enderne til at mødes i denne konfrontation. Men hvis den politiske vilje mangler hos de stridende parter, blokeres den udvej."
Altinget (27.10.2021)
Udenrigspolitik
Erdogan får lang line til sine numre
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Så fik Tyrkiets stærke mand, Recep Tayyip Erdogan, igen et par døgn i spotlyset på den globale scene, som han tror gør sig godt i den hjemlige opinion. Og helt som forventeligt trak han følehornene til sig igen, før hans nøje udtænkte, optrappede spændinger brød ud i en regulær krise. Det er set mange gange før, og det er trist, at det internationale samfund bliver ved med at lade sig trække rundt ved næsen; om det så kun er for et par døgn ad gangen. Tiden er simpelt hen inde til, at ikke mindst Tyrkiets Nato-allierede siger eftertrykkeligt fra. EU taler vi slet ikke om. Enhver drøm om et tyrkisk medlemskab har Ankara beslutsomt selv punkteret. [...] At opfinde nye kriser over for udlandet går i håndbogen for despoter stadigvæk som bedste forsøg på at aflede opmærksomheden fra hjemlige problemer. Dét betjener Erdogan sig løbende af. Og det får han indtil videre lov til, fordi Tyrkiet er et vigtigt Nato-medlem, og fordi EU har brug for Tyrkiet til at inddæmme migrantpresset på Europa med den særlige flygtningeaftale. Nato burde allerede have sat Erdogan stolen for døren, da han helt exceptionelt valgte at indkøbe et avanceret missilsystem hos Natos hovedmodstander, Rusland, og sætte sig ud over Nato-solidariteten. At det ikke skete, har givet ham nyt blod på tanden. Man kan håbe, at Erdogans tid rinder ud af sig selv ved de næste valg. Han har været en prøvelse hele vejen igennem, men har også fået lov til at være det. Hér er en lektie at lære. Næste gang han trækker blank, må omverdenen tage sig sammen til en mere stålsat, fælles reaktion."
Jyllands-Posten, s. 28 (27.10.2021)
GANGSTEREN
Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder i dag: "I en fælles erklæring har de ti, der foruden Danmark tæller lande som USA, Tyskland og Sverige, krævet menneskeretsaktivisten Osman Kavala løsladt. Han blev fængslet i 2017 for at have protesteret mod regeringen, men blev tre år senere frikendt og løsladt. Dog kun for at blive fængslet igen nogle måneder senere, beskyldt for at have medvirket til et kupforsøg mod Erdogan i 2016. OSMAN KAVALA afviser alle anklager, men har nu siddet fire år i fængsel uden dom. Det har de ti lande altså fordømt, hvilket fik præsidenten helt op i det røde felt. I en ophidset tale til hujende tilhængere meddelte han i sidste uge, at han har beordret sin udenrigsminister til at erklære de ti landes ambassadører for 'persona non grata'. På dansk: uønskede i Tyrkiet. UDVISNINGEN er dog endnu ikke effektueret. Måske er der tale om tomme trusler fra en storskrydende og brovtende regeringsleder, der ofte optræder som en politisk gangster. [... ] TYRKIET ER et vigtigt medlem af Nato og på grund af sin placering udset til at bremse flygtningestrømmen fra Afrika og Mellemøsten mod Europa. Derfor er vi ikke interesseret i at komme på direkte kollisionskurs med Erdogan. MEN NOK ER NOK. Selvom vores udenrigsminister, Jeppe Kofod, aldrig forsømmer nogen lejlighed til at tale med uld i mund - dog tilsat nogle floskler, når han føler sig presset - må han stå fast i denne sag og ikke gå på akkord med menneskerettigheder. Og så må enhver tale om Tyrkiets eventuelle medlemskab af EU forstumme."
Ekstra Bladet, s. 28 (27.10.2021)
Økonomi
Revisorer efterlyser mere kontrol med EU-fond
Tirsdag fremlægger Den Europæiske Revisionsret sin årlige rapport om unionens budget og meldingen lyder, at der er brug for ekstra kræfter, hvis der skal holdes opsyn med brugen af EU's kæmpestore genopretningsfond, kaldet Next Generation EU. Det skriver Børsen. Ifølge EU's revisorer skal EU-Parlamentet og Ministerrådet afsætte penge til at hyre ca. 40 ekstra revisorer, der bl.a. skal gå den nye fond efter i sømmene. “Fonden er performancebaseret. Det vil naturligvis få betydning for, hvad vi betragter som fejl, og hvad vi finder og rapporterer. Men det ændrer ikke på, at det skal tjekkes. Under alle omstændigheder er der brug for en velfungerende kontrol,” siger revisorformand Klaus-Heiner Lehne og tilføjer: “Jeg tror, borgerne vil forvente, at kontrollen med Next Generation EU bliver lige så grundig som med resten af budgettet.” Hvis det ikke lykkes at få de ekstra revisorkræfter, vil det kunne mærkes, advarer Lehne: “Så vil vi helt enkelt ikke være i stand til at løse opgaverne på den måde, vi gerne vil. Genopretningsfonden er nødt til at blive en succes. Ellers vil det være ekstremt negativt for den fremtidige udvikling af EU.”
Børsen, s. 17 (27.10.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 27. oktober 2021