EU i dagens aviser onsdag den 28. august 2024

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Danmark har haft dårlige kort på hånden i spillet om topposterne i Bruxelles

Dagens aviser skriver blandt andet følgende om Danmarks kandidatindstilling til EU-Kommissionens kommissærposter: 

En ekspert vurderer, at Danmark har "dårlige kort på hånden," når det kommer til at genbestride en af EU´s helt tunge kommissærposter. Det skriver Berlingske. Danmark er et af de allersidste lande, som endnu mangler at indstille en kandidat til EU´s kommissærposter. Jacob Funk Kirkegaard, senioranalytiker ved tænketanken German Marshall Fund i Bruxelles, mener ikke, at Danmark "står særlig godt til at få en tung kommissærpost." Blandt andet fordi Danmark, i form af Margrethe Vestager, de sidste ti år har bestredet posterne som konkurrencekommissær og som en af EU-Kommissionens tre ledende næstformænd. "Vi ser ind i en risiko for, at vi fra dansk side vil gå et trin ned. For vi har bare haft en højt profileret kommissær i Vestager - også når man ser på vores størrelse og normale EU-engagement. Vi skal forsøge at gøre smerten så lille som muligt, for vi kan ende med en post, som er “ligegyldig”," siger Jacob Funk Kirkegaard. Danmark mangler endnu at indstille sin kommissærkandidat, men meget tyder på, at æren kommer til at gå til Dan Jørgensen (S), minister for udviklingsarbejde og global klimapolitik. "Jeg tror ikke, at man umiddelbart skal forvente noget særligt i forhold til at få en tung kommissærpost, taget i betragtning hvordan den danske regering har spillet sine kort," vurderer Jacob Funk Kirkegaard. Selvom Dan Jørgensen har erfaring på klimaområdet, så tror Jacob Funk Kirkegaard ikke, at det er nok til at slå Spaniens bud på en klimakommissær, nuværende vicepremierminister Teresa Ribera. "Derfor kan der sagtens blive lavet flere kommissærposter på klimaområdet, men det er meget sandsynligt, at Ribera får den tungeste," siger Jacob Funk Kirkegaard. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, har desuden stillet krav til medlemslandene, om at de både opstiller en kvindelig og en mandlig kommissærkandidat i et forsøg på at udligne kønsdemografien blandt kommissærerne. Indtil videre har 16 medlemslande ignoreret von der Leyens ønske om kvindelige kandidater, og det kan betyde, at de resterende lande, hvis de indstiller kvindelige kandidater, vil stå stærkere i spillet om de tunge poster. Både Sverige og Finland har allerede indstillet kvindelige kandidater. "Hvis man skal tage højde for geografi og køn, så er det mere sandsynligt, at Sverige eller Finland får en tungere post end en mandlig, dansk kommissær," siger Jacob Funk Kirkegaard. Statsminister Mette Frederiksen (S) så længe ud til at være med i spillet om at blive præsident for Det Europæiske Råd, men Jacob Funk Kirkegaard, gør opmærksom på, at Mette Frederiksen, indtil for få år siden, blev set som EU-kritisk. "Det har man altså ikke helt glemt i Bruxelles. Så kan det godt være, at statsministeren har gennemgået en vis personlig forandring i forhold til EU, især når det kommer til Ukraine, og det kan have betydning for, hvordan von der Leyen betragter Danmark som en konstruktiv medspiller i sin egen agenda," siger Jacob Funk Kirkegaard, som mener, at Danmark bør acceptere, at man nu går tilbage til et mere normalt indflydelsesniveau i EU i forhold til Danmarks størrelse. 

Iben Tybjærg Schacke-Barfoed vurderer ikke, at Danmark nødvendigvis er bagud i kapløbet om kommissærposter, blot fordi Danmark er sent ude med sin kandidatnominering. Det skriver Kristeligt Dagblad. Men det kan være en hæmsko for de danske chancer, hvis Danmark ikke stiller med en kvindelig kommissærkandidat, vurderer hun, eftersom kønsfordeling er et stort tema i EU. 

De danske partier uden for regeringen er frustrerede over, at den danske regering endnu ikke har annonceret den danske kandidat til kommissærposterne i EU. Det skriver Politiken. "Det øger Danmarks risiko for at få en dårlig post, at man har trukket det så længe, fordi det fratager den kommende kommissær muligheden for at positionere sig selv over for kommissionsformanden og nøglepersoner i Bruxelles, og det fodarbejde kan andre ikke så godt lave for vedkommende," siger Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet. "Jeg synes, det har taget lang tid, og det virker lidt fjollet, at Danmark ikke har spillet ud tidligere. Jeg har hørt Manfred Weber (formand for de konservative i EU-Parlamentet, red.) sige tillykke mange gange til folk undervejs, for finnerne og andre har jo bestemt sig for længst, og diskussionen om porteføljer til dem har været i gang længe," siger Niels Flemming Hansen (K), medlem af Europa-Parlamentet. "Jeg er helt enig i, at regeringen har frataget en kommende kommissær muligheden for aktivt at søge indflydelse selv i denne vigtige periode, måske på grund af et dansk hensyn til en regeringsrokade, og det synes jeg er ærgerligt. Især hvis det viser sig, at det har været Dan Jørgensen hele vejen igennem," siger Sigrid Friis (R), medlem af Europa-Parlamentet. Men, EU-parlamentarikernes kritik af regeringens langsomme ageren, er "lidt naiv", mener Marlene Wind, EU-professor på Københavns Universitet. Hun har et bud på, hvorfor regeringen er så længe med at annoncere et navn. "Det kunne være, fordi Mette Frederiksen selv vil af sted, hvilket nok er mindre sandsynligt. Måske skyldes langsommeligheden snarere, at man ikke var tilfreds med den post, man først fik stillet i udsigt, og derfor har kæmpet for at få noget andet," siger Marlene Wind. 

Flere Europa-Parlamentarikere råder den danske regering til at udpege en kvindelig EU-kommissærkandidat. Det skriver Berlingske. Som det ser ud nu, er 16 ud af de allerede 22 annoncerede kommissærkandidater mænd. Det selv om EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen har opfordret medlemslandene til at indstille båden en kvindelig og en mandlig kandidat. "Jeg synes, alle lande bør følge den opfordring, som von der Leyen har givet," siger Stine Bosse (M), medlem af Europa-Parlamentet. "Jeg mener helt bestemt, det er vigtigt, at Danmark går forrest og efterlever ønsket om at stille med en kandidat af hvert køn," siger Kira Marie Peter-Hansen, (SF), medlem af Europa-Parlamentet. "Jeg håber samtidig, at regeringen er bevidst om, at med så skæv en kønsfordeling øger vi vores chance for en magtfuld post, hvis vi stiller med en kvinde. Især når vi stiller med en kandidat i sidste minut, efter de andre kommissærkandidater har haft uger til at forhandle med Ursula von der Leyen," fortsætter Kira Marie Peter-Hansen. Også det radikale europaparlamentsmedlem Sigrid Friis råder den danske regering til at vælge en kvindelig kommissærkandidat. 

Jyllands-Posten skriver, at Ursula von der Leyens ambition om en lige stor andel af mænd og kvinder i den kommende EU-Kommission på forhånd er bremset. Meget tyder på, at den kommende EU-Kommission kommer til at bestå af to tredjedele mandlige kommissærer. Det er flere mænd end nu, hvor 44 procent af kommissærerne er kvinder. Selvom Ursula von der Leyen har opfordret medlemslandene til at indstille både mandlige og kvindelige kandidater, så har de fleste medlemslande kun nomineret mandlige kandidater. Kun seks lande har indtil videre indstillet kvindelige kandidater og samtlige lande har indtil videre ignoreret opfordringen om at stille med to kandidater, en af hvert køn. Af de manglende fem lande, forventes det, at Danmark og Belgien, Italien og Portugal stiller med mandlige kandidater. I Bulgarien tyder meget på, at der bliver annonceret en kvindelig kandidat. Og er forventningerne korrekte, så kan kommissionen ende med kun at bestå af 25 procent kvinder. 

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Niels TH. Dahl, analytiker på avisen, blandt andet: "Når Mette Frederiksen i denne uge skal lave en ministerrokade, skal hun navigere i et kompliceret magtspil både i regeringen og internt i de tre regeringspartier. [...] Ved denne rokade giver anledningen med stor sandsynlighed sig selv: Danmark skal som bekendt udpege en ny EU-kommissær, og mange venter, at det bliver udviklingsminister Dan Jørgensen (S). Holder den spekulation vand, er der allerede én brik ude af regeringen. Så er rokaden allerede i gang, og Mette Frederiksen må videre til de næste træk. [...] For regeringens interne sammenhængskraft er det vigtigt, at alle de tre partier kan bruge rokaden offensivt, og at ingen fremstår som store tabere. Her bliver det særligt interessant at holde øje med Venstre, som fik en noget rodet bunke af ministerier tilbage i 2022. Vil det lykkes dem at få fingre i tungere og mere værdipolitiske poster, som flere i partiet tidligere har drømt om? Det ser meget svært ud. Hverken Socialdemokraterne eller Moderaterne er i en position, hvor de har lyst til ligefrem at afgive gode ministerier for Venstres skyld."
Kilder: Berlingske, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 1; Jyllands-Posten, s. 1, 4, 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Retlige anliggender: Telegram-manden har koderne til det russiske internets hemmeligheder
Dagens aviser skriver blandet andet følgende om anholdelsen af Pavel Durov, stifter og ejer af det russiske sociale medie Telegram. 

Den russiske stat har tidligere forsøgt at blokere Telegram. Det har man opgivet, og nu bruger regeringen selv platformen til at kommunikere til de mange russiske brugere af Telegram. Selv den russiske hær benytter Telegram som en sikker kommunikationsplatform. Den russiske opposition mistænker dog også Pavel Durov og Telegram for at samarbejde med russiske efterretningstjenester. Og med anholdelsen af Pavel Durov i Frankrig, så frygter russerne nu, at hans viden kan blive udnyttet af vestlige efterretningstjenester. Franske myndigheder havde udstedt en ransagningskendelse på Pavel Durov, som også er fransk statsborger. Så da han landede i privatfly i Paris lørdag aften, blev han anholdt. I følge russiske medier står Pavel Durov til 20 års fængsel i Frankrig, og de mener derfor, at han kan blive presset til at udlevere krypteringsnøglerne til Telegram. Det vil give Vesten adgang til russiske hemmeligheder, blandt andet om Ukraine. I franske medier kalder man sagen for en vigtig test for Frankrig og EU i kampen om at indføre mere demokratisk regulering af sociale medier. Den franske præsident Emmanuel Macron afviser, at den franske regering har haft noget med anholdelsen at gøre. Samtidig kører rygterne. For hvorfor fik Pavel Durov fransk statsborgerskab i 2021 uden at opfylde nogle af de officielle kriterier for statsborgerskab, og aldrig har boet i Frankrig? Le Monde, som har gravet i sagen, mener, at statsborgerskabet er blevet givet på foranledning af den franske regering, men Telegram afviser, at Pavel Durov har modtaget særbehandling i forbindelse med tildelingen af det franske statsborgerskab. 

I forbindelse med anholdelsen af Pavel Durov anklages Frankrig for at krænke ytringsfriheden. Det skriver Kristeligt Dagblad. Men det afviser præsident Emmanuel Macron. "Frankrig støtter først og fremmest retten til ytringsfrihed og kommunikation, innovation og iværksætterånd. Dette er ikke en politisk beslutning. Det er retsvæsenets beslutning," skriver Macron på X om anholdelsen af Durov. I Frankrig beskyldes Durov for at lade kriminelle benytte Telegram til ulovlige handlinger. i Søndags blev fængslingen af Durov forlænget på baggrund af netop 12 sigtelser om blandt andet spredning af børnepornografi og narkotikahandel på Telegram. En af dem, som kritiserer Frankrig for at knægte ytringsfriheden i forbindelse med anholdelsen af Durov er den berømte amerikanske whistleblower Edward Snowden. På X kalder han blandt andet anholdelsen for en "gidseltagning." Også Elon Musk har kritiseret anholdelsen. Efter anholdelsen har Telegrams parisiske afdeling erklæret, at Telegram "overholder alle EU´s love, i overensstemmelse med branchens standarder." I EU frygter man manipulation og indblanding i europæiske valg, samt blandt andet hvidvaskning af penge og andre kriminelle aktiviteter via Telegram." Miriam Buiten, der forsker i lovgivning om digital økonomi ved Centre on Regulation in Europe, mener da også, at argumentet om ytringsfrihed står svagt, når det gælder Telegram. "Jeg kan ikke udtale mig om, hvorvidt anholdelsen af Pavel Durov i Frankrig er berettiget. Men når der er mistanke om så alvorlige lovovertrædelser som spredning af børneporno og narkosalg, kan en digital platform ikke nøjes med at henvise til ytringsfriheden og respekt for lovgivningen. Her må de sociale netværk lige som alle andre virksomheder stå til regnskab," siger Miriam Buiten. 

Red Barnet siger, at mens antallet af krænkelser på Telegram stiger, så er det umuligt at komme i kontakt med virksomheden. Det skriver Politiken. "Det er nogle voldsomme hændelser, der vedrører overgreb og materiale med opfordring til vold mod navngivne personer. Og sagerne bliver særlig alvorlige, når materialet bliver delt i grupper med flere tusinde medlemmer, som vi også har set eksempler på," fortæller Per Frederiksen, psykolog hos Red Barnet. Red Barnet har et samarbejde med en lang række sociale medier, der giver organisationen særlig adgang til at indberette problematiske forhold. Men sådan en aftale har man ikke med Telegram, som har tæt på en milliard brugere på verdensplan. "Det er svært at få vished om, hvad Telegram gør for at beskytte børn, fordi det er så svært for os at komme i kontakt med dem. Og det er ikke nemmere for børn og unge. Sagerne bliver yderligere kompliceret af, at indholdet ofte bliver delt i hemmelige grupper, som hverken vi eller de krænkede har adgang til," forklarer Per Frederiksen. 

I en indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør, blandt andet: "anholdelsen af Pavel Durov, manden bag beskedtjenesten Telegram, kan få store sikkerhedspolitiske konsekvenser. [...] Den alvorlige, politiske del handler om konsekvenserne af, at manden bag Telegram, Pavel Durov, sidder bag lås og slå i Frankrig. Det svarer til at fængsle tech-guruer som Elon Musk eller Mark Zuckerberg - med den markante tilføjelse, at Pavel Durovs Telegram er en af verdens mest anvendte apps og spiller en betydelig rolle i krigen mellem Rusland og Ukraine. Desuden er den for f.eks. iranere og andre indbyggere i autoritære lande meget anvendt til at kommunikere bag en stærk kryptering. Så vil anholdelsen i Paris ramme det russiske militærs interne kommunikation - såvel i krigen i Ukraine som i al almindelighed? Vil krypterede russiske informationer blive gjort tilgængelige for franske og dermed vestlige efterretningstjenester? Eller sidder Pavel Durov inde med nøglerne til mange andre krypteringer fra sin enorme platform, som han nu kan handle med for at få sin frihed tilbage? I Paris bedyrer præsident Emmanuel Macron, at arrestationen af den russiskfødte Pavel Durov er fuldstændig apolitisk. Det skyldes udelukkende, at Telegram ikke har tilstrækkelig moderering af ulovligt indhold som børneporno, hvidvaskning og terrorstøtte og ikke får det kriminelle indhold fjernet. [...] Det kan sagtens være sandt. Pavel Durov er freedom-of-speach fundamentalist og vil ikke tage ansvar for, hvad brugerne uploader på Telegram. [...] Men Telegrams officielle reaktion, offentliggjort på X, er: “Telegram overholder EU-lovgivning, herunder Digital Services Act”, og at Durov “ikke har noget at skjule og ofte rejser i Europa”. Men det er ikke opfattelsen hos myndighederne i mange lande verden over. De betragter Telegram som et værktøj for kriminelle af mange kategorier og mener, at Telegrams enorme vækst til nu ca. 950 mio. brugere især skyldes den beskedne moderering. [...] “Faktisk ved ingen, hvad Telegram deler med hvilke regeringer og under hvilke forhold,” skriver Konstantin Sonin, professor ved University of Chicago, i Mocow Times, der udgives uden for Rusland. Professor Sonin forklarer, at mange grupper i Rusland er bekymrede over Durovs arrestation. De russiske militærbloggere, der bruger Telegram, er i noget nær panik, fordi Vesten nu kan få adgang til deres egne og Telegrams hemmeligheder. Årsagen er, at det russiske militær selv har brugt Telegram som den foretrukne kommunikationskanal og ikke har etableret sine egne sikrede kanaler. Derfor “går militærkorrespondenter i panik over, hvilke hemmeligheder der kan blive afsløret til den franske efterretningstjeneste”, skriver Konstantin Sonin. Russiske systemkritikere er også bekymrede. “På grund af drakonisk censur i Putins senere år blev Telegram den vigtigste platform for udgivelse af ledere og læserindlæg. For de, der var imod Putins krig mod Ukraine og hans politiske undertrykkelse, var det den eneste måde at kommunikere på. Uden at regeringen kunne følge med,” skriver Sonin. [...] Paradoksalt nok kan Kreml også blive en kommunikationskanal fattigere, hvis Telegram indskrænkes eller lukkes. Fordi Putins apparat har brugt “enorme summer på at sætte skub i alle slags propagandakanaler på Telegram” og har købt sig til likes og følgere, forklarer Sonin. Så derfor er der i Kreml vrede over den franske arrestation af Durov, der ellers for længst har forladt sit hjemland. Han har Dubai som base, men rejser ofte over hele verden og har suppleret sit russiske pas med pas fra Frankrig og UAE, Forenede Arabiske Emirater. [...] Telegram er et lige nu et uundværligt værktøj for det officielle Rusland. Men også kanal for Putin-kritikere. Russiske journalister i eksil bruger Telegram til at fortælle om, hvad der sker i Ukraine. Og deres publikum tælles i millioner. Cirka hver fjerde russer anvender hver dag Telegrams mange kanaler. For fem år siden var det kun 1 pct. ifølge Levada, et meningsmålingsinstitut i Moskva. Mens sagen fortsætter, kan bl.a. Elon Musk spørge sig selv, om sagen Frankrig versus Telegram også er et varsel om andre sager om indholdsansvar på sociale medieplatforme."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 11; Berlingske, s. 10; Politiken, s. 7; Børsen, s. 13

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: I dag præsenteres Afrika-planen. Her er, hvad vi ved
Altinget mandag og Information skriver blandt andet følgende om Danmarks nye udenrigspolitiske strategi for det afrikanske kontinent. 

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og udviklingsminister Dan Jørgensen (S) præsenterede mandag den nye plan for Danmarks engagement i Afrika. Strategien omhandler 54 lande og behandler de potentialer og udfordringer, det afrikanske kontinent står overfor. Det er f.eks. klimaforandringer, konflikter, ungdomsarbejdsløshed og migration. Strategien har blandt andet fokus på en "styrket politisk, økonomi og sikkerhedspolitisk dialog med Afrika på alle niveauer. Både gennem EU, Norden og bilateralt." Danmark skal bidrage mere til mægling og fredsbevarelse. Det skal gøres via FN, men også ved at bidrage til EU´s militære og civile indsatser i Afrika. Der skal også arbejdes på at skabe alliancer med Den Afrikanske Union. Både Rusland og Kina har for længst fået etableret sig på kontinentet og derved også vundet indflydelse blandt afrikanske beslutningstagere, og Danmark skal derfor gentænke sin ageren set i lyset af denne udvikling. "Vi kan ikke forvente, at de afrikanske lande vælger side. Men vi kan styre, hvordan vi selv positionerer os," siger udenrigsministeren og udviklingsministeren. En bedre positionering skal blandt andet opnås via EU´s Global Gateway Initiativer og ved at forbedre mulighederne for dansk samhandel med afrikanske lande.

Information skriver i en leder blandt andet: "Regeringen har med sin nye Afrika-strategi fået øjnene op for vigtigheden og potentialet i Afrika. [...] Drivkraften for strategien er den geopolitiske virkelighed, hvor Vesten er presset på kontinentet af aktører som Kina og Rusland. Det havde været klædeligt, hvis regeringens erkendelser var kommet tidligere og på en anden baggrund end egne interesser, når nu man vil vise afrikanske lande, at man lytter til deres behov. Men bedre sent end aldrig. [...] Den helt store udmelding var ambassadeåbningerne, hvor man ikke så overraskende har valgt lande, der er centrale i forhold til migrationsudfordringerne. Tunesien er en vigtig samarbejdspartner for EU til at stoppe flygtninge fra at tage den livsfarlige tur over Middelhavet. Rwanda er i spil i forhold til Danmarks plan om at ville åbne asylbehandling i et tredjeland. Og Senegal oplever en stigning i migranter, der søger mod Europa, og samtidig har Danmark hårdt brug for et nyt land i Vestafrika at samarbejde med, efter det er blevet tæt på umuligt at være til stede i Mali, Burkina Faso og Niger. [...] Det vigtige er, at Danmark beviser, at man oprigtigt er interesseret i et langvarigt og stabilt samarbejde, der ikke falmer om nogle år, fordi de udenrigspolitiske interesser ændrer kurs."
Kilder: Altinget, mandag; Information, s. 2

Klima: Gevinst for dansk erhvervsliv: Storbritannien søger tættere klima-samarbejde med EU
Storbritanniens regering rækker hånden frem til EU i ønsket om mere samarbejde. Udviklingen er et fundamentalt skifte i Storbritanniens EU-politik, mener Emmanuel Molding Nielsen, analytiker ved Tænketanken Europa. Det skriver Altinget tirsdag. "Labour vil gerne vise, at Storbritannien ikke er det samme kaos, som mange europæiske politikere og embedsfolk havde vænnet sig til. Men at det nu er en mere pålidelig samarbejdspartner, som man kan lave langsigtede og seriøse aftaler med," siger Emmanuel Molding Nielsen. Storbritanniens regering overvejer blandt andet at tilpasse sig EU´s kvotemarked samt aftalen om klimatold, som træder i kraft fra 2026. Det skriver Financial Times. Anne Højer Simonsen, vicedirektør og chef for klimaområdet, Dansk Industri (DI), kalder en britisk tilslutning til EU´s klimapolitik for en god nyhed. "Hvis Storbritannien lægger sig ind under tilsvarende regler, gør det alt andet lige det administrative bøvl nemmere. Den helt store vision er global klimalovgivning, men der er et stykke til. Men jo tættere vi er på hinanden, jo enklere er det for virksomhederne," siger Anne Højer Simonsen. Og ambitionen om at øge samarbejdet er gensidigt. I sit arbejdsprogram for næste kommissionsperiode skriver EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, at "vi vil arbejde for at styrke relationerne med Storbritannien på områder, hvor der er fælles interesse." Som eksempler på samarbejdsområder nævner von der Leyen forsvar og energi. Storbritannien har dog trukket tre streger i sander for, hvor langt EU-samarbejdet må gå. Briterne skal holde sig ude af den europæiske toldunion, det indre marked og den frie bevægelighed. Emmanuel Molding vurderer, at klimaområdet bliver en styrkemarkør for, hvordan samarbejdet mellem Storbritannien og EU kommer til at udvikle sig. ”En mulig sammenkobling eller tilpasning af kvotesystemer kommer også til at være en forholdsvis klar test på, om man kan skabe et funktionelt samarbejde. Hvis ikke man kan klare dét, så varsler det ikke godt for resten af samarbejdet," siger Emmanuel Molding Nielsen.
Kilde: Altinget, tirsdag

Interne anliggender: For første gang i ti år ser Danmark ud til at få en europaminister. Men er det nødvendigt?
Meget tyder på, at statsminister Mette Frederiksen (S) vil udnytte den kommende ministerrokade til at oprette en europaministerpost. Det skriver Altinget tirsdag. Europaministeren skal blandt andet forberede Danmark på det kommende danske EU-formandskab. Der har tidligere i Danmark været tradition for en europaminister, men posten blev nedlagt af daværende statsminister Helle Thorning Schmidt (S) i 2013. "Man fandt simpelthen ud af, at den portefølje var for tynd. Der var ikke nok for en dansk minister at lave, efter at formandskabet var overstået," fortæller Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, analytiker ved Tænketanken Europa. Men med et kommende dansk formandskab, kan en dansk europaminister igen komme til at spille en betydelig rolle, mener Iben Tybjærg Schacke-Barfoed. "Det handler selvfølgelig en hel del om koordination og at rejse rundt til andre medlems- og partnerlande for at finde ud af, hvor de står på de forskellige sager. Det gør man for at tilrettelægge forhandlingerne under det danske formandskab," siger Iben Tybjærg Schacke-Barfoed. "Succeskriteriet for et formandskab er, at man får overstået nogle forhandlinger eller i hvert fald får lagt dem på skinner, som det næste formandskab samler op. Det handler derfor om at finde de europæiske kompromisser, og så er det rart at have en repræsentant, der med ministerkasket på kan varetage den opgave," fortsætter Iben Tybjærg Schacke-Barfoed. Under det kommende danske EU-formandskab ventes det, at man påbegynder forhandlingerne om EU´s syvårige budget, ligesom udvidelsesdebatten får høj prioritet. Europaparlamentariker for Venstre, Morten Løkkegaard, mener, at europaministerposten bør gøres permanent. Arbejdsområdet kræver mere tid, end udenrigsministeren kan afsætte til blot denne opgave, forklarer han. Han foreslår derfor, at EU som ansvarsområde fordeles mellem udenrigsministen og en europaminister.
Kilde: Altinget, tirsdag

Klima: Folkekirkens Nødhjælp: EU skal have styr på egne klimapenge, før de presser andre til at punge ud
I et debatindlæg på Altinget skriver Mattias Söderberg, chefrådgiver, Folkekirkens Nødhjælp, klummeskribent, medlem, Udviklingspolitisk Råd, formand, klimaarbejdet i ACT Alliance, blandt andet: "Årets største klimadiskussion handler igen om penge. For klimaregningen vokser, og ingen vil betale. Det var dagsordenen på de klimaforhandlinger, som fandt sted i Bonn i begyndelsen af juni. [...] For at flere lande skal bidrage til at betale for klimaet, skal der være enstemmighed i FN. Og EU's strategi i Bonn for at skabe netop den enstemmighed var tydelig: At lægge maksimalt pres på stater som Saudi-Arabien og Qatar, der efterhånden har efterladt et solidt CO2-aftryk, og samtidig har den økonomiske formåen. [...] Jeg er i tæt dialog med lande i det globale syd. Og jeg skal hilse at sige, at EU's strategi ikke er populær. Man er frustreret over (igen) at være sat tilbage i en kolonial logik, hvor Europa mener at vide, hvad det globale syd skal gøre. Men det er ikke den eneste udfordring med EU's strategi. EU skal have styr på egne klimapenge, før man presser andre. Alt andet er hyklerisk. [...] Det er svært at argumentere for, at flere lande i det globale syd skal betale, når store dele af det globale nord ikke punger ud. Desværre er realiteten, at Danmark er et af de få lande, der for alvor bidrager. Velhavende lande som Grækenland, Polen og Portugal giver meget små beløb. [...] Derudover holder EU's argument, om at klimabistand skal prioriteres til de mest sårbare lande, ikke helt, hvis vi undersøger, hvordan EU selv allokerer pengene. Tyrkiet og Serbien er blandt de lande, der modtager mest klimabistand fra EU's medlemsstater. Det har de svært ved at forstå i lande som Malawi og Etiopien. EU skal have styr på egne klimapenge, før man presser andre. Alt andet er hyklerisk. Det betyder, at alle EU-lande skal bidrage mere, og det betyder, at pengene skal gå til de fattigere lande i det globale syd. Ellers spænder EU ben for sig selv, og splittelsen mellem det globale syd og det globale nord vokser."
Kilde: Altinget, tirsdag

Klima: Organisationer sagsøger EU for at have et ”groft utilstrækkeligt” klimamål
To klimaorganisationer har sagsøgt EU, fordi de mener, at EU´s mål for reduktion af drivhusgasser er for uambitiøse. Det skriver Berlingske web tirsdag. Der er tale om klimaorganisationerne Climate Action Network Europe og Legal Action Network. De organisationer skriver, at EU´s klimamål er så uambitiøse, at medlemslandene ikke vil være i stand til at leve op til Paris-aftalen. I Paris-aftalen lyder det, at de globale temperaturstigninger helst skal holdes under 1,5 grader i forhold til årene 1850-1900. Blandt andet er de to klimaorganisationer oprørte over, at småindustri, landbrugs-, affalds-, og transportsektorerne endnu ikke er en del af EU´s kvotehandelssystem for CO2-kvoter. De to organisationer hævder også, at EU´s uambitiøse klimamål strider med EU-traktaterne og EU´s charter om grundlæggende rettigheder. Sagsanlægget blev forelagt EU-domstolen tidligere på året, og der ventes at falde dom i sagen i 2026.
Kilde: Berlingske, tirsdag

Konkurrence: Europa er i fare for at sande til i regler
I et debatindlæg i Børsen skriver Jesper Beinov, direktør, SMV Danmark, og policy vice president, SME United, blandt andet: "EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har udmeldt, at hun vil udnævne en næstformand, som skal have ansvar for at hjælpe erhvervslivet ved at reducere administrative byrder og forenkle EU-regler. Lad os håbe, at det løfte bliver indfriet. Det står nemlig slemt til i EU, og som den erfarne topchef og bestyrelsesformand Niels Smedegaard forleden udtrykte det i Børsen, så er “det bureaukratiske bøvl og regelrytteri noget, man er nødt til at rydde op i”. Tidligere på sommeren kom Danfoss' ceo, Kim Fausing, med en lignede advarsel her i avisen: “Hvis regulering holder virksomheder tilbage, og der ikke er de rigtige rammer for vækst, er det et problem.” En gevinst ved at gøre noget effektivt ved EU-bureaukratiet er, at det vil medvirke til at løfte vækst og konkurrenceevne både i Danmark og Europa. Spørger man de små og mellemstore virksomheder ind til deres største udfordringer, peger mange af dem på den vildtvoksende regeljungle. Da meget dansk lovgivning netop stammer fra EU, har vi en direkte interesse i at få EU til at tage denne sag op. Hvis en ny kommissærportefølje med en robust politiker på posten rent faktisk kan og vil gøre op med de dramatiske mængder EU-bureaukrati, så er det rigtig positivt. Men sporene skræmmer desværre. [...] Det er således oplagt, hvis det danske EU-formandskab i 2025 har fokus på at nedbringe byrder. Bundlinjen er, at Europa mest er førende i regulering, mens USA og Kina kæmper om at være førende inden for nye teknologier. At sikre håndhævelsen af regler og sanere i mængden af bureaukrati vil hjælpe danske og europæiske virksomheder og dermed styrke robustheden af vores økonomier og samfund."
Kilde: Børsen, s. 23

Klima: Hvis der skal være brændstof nok til en grøn indenrigsrute, skal hver dansker spise over 242 kilo pomfritter om året
Regeringen bør genoverveje planerne for den første danske grønne flyrute. Det mener flere partier og eksperter. Det skriver Politiken. Den grønne flyrute, fra 2025, vil gøre brug af flybrændstof, der er baseret på brugt kinesisk fritureolie. Men selv branchefolk har svært ved at gennemskue, om denne type genbrugsbrændstof vitterlig er en grøn løsning. Derfor stiller nogle af Folketingets forligsparter nu krav om, at de grønne indenrigsflyture skal gentænkes. Som en del af aftalen for ruten yder staten en brændstofstøtte på 168 millioner om året. "Vi mener, man skal revidere sin tidsplan og ikke gennemføre ruten så hurtigt. Det giver ikke mening, at det er fritureolie, der skal flyves på," siger Egge Rasmussen (SF), klimaordfører. "Vi er med i en aftale med regeringen om at etablere den rute, men set fra vores stol kan pengene bruges bedre. Derfor har vi opfordret regeringen til at indkalde aftalekredsen til drøftelser om, hvorvidt aftalen skal justeres på det punkt," siger Sofie Lippert (SF), transportordfører. Meget tyder på, at den genanvendte olie, der skal bruges som flybrændstof, i virkeligheden er ny, ren palmeolie. Ifølge EU-Kommissionen er palmeolie meget mere klimaskadeligt end traditionelt flybrændstof. Hos SAS kalder man det "grønne" brændstof for noget skrammel. "Hvis det eneste, der er til rådighed, er noget skrammel som kinesisk fritureolie, skal man så ikke sige 'hmmm' - er det ikke vigtigere at sikre en troværdig vej end at brænde pengene af nu?" siger Mads Brandstrup, kommunikationsdirektør, SAS. "Jeg synes ikke, at ruten skal stoppes, men det er helt afgørende, at ruten er en trædesten til den grønne udvikling. Hvis ikke, bliver det en blindgyde," fortsætter Mads Brandstrup. Hos den grønne tænketank Concito mener man ikke, at den nye grønne flyrute vil bidrage til at løse klimaudfordringerne. "Primært fordi det brændstof, man kommer til at bruge som 'grønt', mest sandsynligt er UCO eller lignende, som ikke repræsenterer en langsigtet, sikker og skalerbar klimaløsning ved at blive flyttet over til flyrejser," skriver seniorkonsulent i Concito, Henrik Gudmundsson, i et svar. Socialdemokratiets klimaordfører Lea Wermelin er blevet forelagt kritikken. Hun skriver i et svar, at det er ambitionen at luftfarten skal være grøn, også "selvom der er bump på vejen." "Målet om en 100 procent grøn indenrigsrute i 2025 er yderst ambitiøst, og derfor er det også svært. Ideen er, at vi vil skubbe til udviklingen i en branche, hvor omstillingen ligger længere ude i fremtiden. Det er fortsat ambitionen,"udtaler transportminister Thomas Danielsen (V) i et skriftligt svar.
Kilde: Politiken, s. 4

Migration: Kritik: Tiggerloven ofrer de fattigste mennesker i stedet for at hjælpe dem
Loven om utryghedsskabende tiggeri blev indført i 2017 efter heftig debat om blandt andet hjemløse romaer, som tiggede i København. Der har været rejst 180 sigtelser siden lovens vedtagelse, men hos Kirkens Korshær ser man hellere, at fokus flyttes fra straf til social indsats. Justitsminister Peter Hummelgaard, siger, at lovgivningen har været med til at mindske tiggeri. Det skriver Kristeligt Dagblad. Hos Kirkens Korshær mener man, at tiggerloven er afstraffelse af ekstremt fattige østeuropæere. "Så længe der er massiv fattigdom i Europa, vil vi se fattige mennesker på gaderne i København. Jeg synes, det er udtryk for et meget kynisk menneskesyn, at vi straffer så sårbare mennesker, fordi de rækker hånden frem og beder om en skilling," siger Jeanette Bauer, chef i Kirkens Korshær. Hun mener, at loven blot skubber problemerne videre til vores nabolande. " Vi kommer aldrig tiggeri til livs, hvis ikke vi gør noget ved fattigdommen i EU. Det er et langt sejt træk. Derfor handler det også om at få bedre muligheder for at hjælpe fattige østeuropæere i Danmark," siger Jeanette Bauer. Danmark blev i juni frifundet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for krænkelse af en 61-årig rumænsk mand. Manden var idømt fængsel for tiggeri. Retten vurderede, at mandens situation i Danmark ikke var desperat. Blandt andet lagde dommen vægt på, at manden havde levet i flere år som flaskesamler i Danmark, og at man i Danmark kan få hjælp til hjemrejse. I en lignende sag fra 2021, vurderede samme domstol ellers, at Schweiz havde frataget en kvinde muligheden for at forsørge sig selv ved, ved at idømme hende fængsel for tiggeri. Advokat Asser Gregersen, som har forsvaret hjemløse i mange sager, kalder de to sager sammenlignelige, og han vil derfor have domstolens linje klargjort i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols Storkammer.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1

Interne anliggender: Flere briter bruger dna-test for at opnå statsborgerskab i EU-lande
I deres iver efter at få nemmere adgang til EU-lande benytter briter sig i stigende grad af DNA-beviser, der skal hjælpe dem med at kvalificere sig til at modtage et pas fra et EU-land. Det skriver Jyllands-Posten. "Jo flere mennesker der tager en test, og jo mere folk kortlægger deres herkomst, og hvem deres biologiske forældre er, desto mere kan de bruge beviserne til at få statsborgerskab i et bestemt land,", forklarer professor Turi King, centerdirektør på Universitetet i Bath i Storbritannien. Med Brexit mistede briterne den nemme adgang til EU-landene. Blandt andet kan briter ikke længere gøre brug af EU´s frie bevægelighed til at opholde eller bosætte sig i et EU-land. En talsmand for Irlands udenrigsministerium bekræfter, at flere briter bruger DNA-test til at bevise, at en af deres forældre er irsk. Derved opnår de ret til irsk statsborgerskab.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Interne anliggender: Mens rygterne går om en ny beredskabsminister, står store virksomheder klar i kulissen
Dansk Industri (DI) ønsker en afklaring på erhvervslivets rolle i det danske beredskab, og man er glade for, at regeringen overvejer at udpege en egentlig beredskabsminister, som får ansvaret for at sikre, at Danmark er klar, når en krise rammer. "Lige nu mangler der koordinering mellem de forskellige myndigheder. Det har der været talt om længe, men der er ikke sket noget. Nu vil vi se handling," siger Thomas Bustrup, viceadm. direktør, Dansk Industri (DI). DI og beredskabsstyrelsen har været i dialog for at drøfte erhvervslivets rolle i beredskabssituationer. "Det er ikke bare en god ide, men også nødvendigt med et øget samarbejde mellem det private og offentlige om beredskabet. Truslen har ændret sig betydeligt, og intet tyder på, at den forsvinder. Kun at det bliver værre. Vi vil formentlig se flere hybridangreb på vores kritiske infrastruktur," forklarer Thomas Bustrup, som efterlyser mere dialog og samarbejde virksomheder og myndigheder imellem. CER-direktivet er også ved at blive udarbejdet, og det skal være implementeret i Danmark senest i 2027. CER-direktivet er en ny fælleseuropæisk regulering, som har til formål at øge sikkerheden og beskyttelsen af samfundsvigtig fysisk og digital infrastruktur. Det er planen med direktivet, at 100-150 danske virksomheder vil blive udpeget som aktører, der står bag kritisk infrastruktur. Myndigheder og de pågældende virksomheder skal i fællesskab en beredskabsplan for naturkatastrofer, sabotage og forstyrrelse af forsyningskæden.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11

Landbrug: Landbruget har udsigt til et ekstra år at forurene i
Dansk landbrug vil med trepartsaftalen først blive mødt med krav om nedbringelse af udledningen af kvælstof fra 2027. Det giver det danske landbrug et ekstra år at forurene i, skriver Information. Trepartsaftalen, som før sommerferien blev præsenteret af regeringen og blandt andet Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, vil nemlig udskyde den målrettede regulering af kvælstofudledning i landbruget med et år. I landbrugsaftalen, der blev indgået i 2021, fremgår det ellers, at der skal reduceres 10.800 ton kvælstof inden 2027 for at leve op til EU´s vandrammedirektiv, der foreskriver, at det danske vandmiljø skal opnå en god tilstand det samme år. Men i trepartsaftalen fremgår det, at denne kvælstofregulering først er gældende fra 2027. "Det er et problem, at den nye reguleringsmodel først skal sættes i værk i 2027, for det er jo den deadline, vi har for, hvornår vandmiljøet skal være i god tilstand. Så det er en hockeystavstrussel," siger Niklas Sjøbeck Jørgensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling. "Vi har en indtil videre ukendt reguleringsmodel, som ligger i det allersidste år, hvor vi skal have sænket udledningerne med 33 procent. Det ville jo være meget bedre at sætte det i gang i 2025 eller i det mindste i 2026, som der står i landbrugsaftalen, så man får det i gang, inden man rammer 2027. Det er et skridt tilbage," fortsætter Niklas Sjøbeck Jørgensen. Fødevareminister Jacob Jensen (V) ønsker ikke at stille op til interview, men skriver i et svar, at han, sammen med partierne bag, vil genbesøge landbrugsaftalen for blandt andet at se på netop kvælstofindsatsen.
Kilde: Information, s. 1-4

Retlige anliggender: Kritik er ikke relevant
I et debatindlæg i Berlingske skriver Mads Bryde Andersen, professor, dr. jur., blandt andet: "Under overskriften “Glemsom professor” mener Anne Albinus 23. august at kunne konstatere, at jeg “må have glemt”, hvad jeg skrev i et debatindlæg i marts 2019, nemlig at Danmark efter en eventuel udtræden af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fortsat er bundet af EUs Charter om Grundlæggende Rettigheder. Det har jeg bestemt ikke. Men EU’s Charter er ikke relevant at inddrage i den igangværende debat om menneskerettighedsdomstolens aktivistiske fortolkningsstil på udlændingeområdet, selv om det indeholder bestemmelser, der i princippet kan være relevante i afgørelser om udvisning. Ifølge dets artikel 51 gælder Chartret nemlig kun, når udvisningssagen omfattes af EU-retten, forstået som andre regler end Chartret selv. Denne betingelse vil normalt ikke være opfyldt i den klassiske type sag om udvisning af tredjelandsborgere. Pga. retsforbeholdet er Danmark nemlig ikke med i de mange EU-regler, der regulerer tredjelandsstatsborgeres opholdsret. Derfor er Chartret i praksis ikke relevant for den debat, som det socialdemokratiske folketingsmedlem Rasmus Stoklund har rejst i sin debatbog. Den omhandler nemlig kun Menneskerettighedskonventionen."
Kilde: Berlingske, s. 19