Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information28. juli 2021

EU i dagens aviser onsdag den 28. juli

Tophistorier

Europas tilsynssherif: Banker skal tjene mere
Ifølge José Manuel Campa, som er formand for det europæiske banktilsyn, EBA, tjener Europas banker for få penge. Det skriver Børsen. "På længere sigt er de to største risici, vi ser, at bankerne er nødt til at tilpasse deres forretningsmodeller for at blive mere profitable, og hertil kommer, at de bliver nødt til at finde ud af, hvordan de vil integrere nye finansielle teknologier og nye produkter," siger han i et interview med Børsen. Årsagen til, at EBA er bekymret for bankernes indtjening, er, at bankernes overskud er det første værn mod fremtidige tab på udlånene. Europas banker har ikke haft vanskeligheder under coronapandemien, blandt andet på grund af massiv støtte til samfundsøkonomien fra centralbanker og stater, men EBA er fortsat på vagt. "Covid-19 og konsekvenserne af smitten har været vores hovedfokus det seneste år, og selvom der ikke har været nogle problemer for bankerne i Europa, så er der stadig en bekymring for, at det kan føre til et stigende antal nødlidende lån og en risiko for en overophedning af økonomien, hvilket kan få aktiver så som ejerboliger til at stige for kraftigt i værdi," siger formanden. EBA har tre hovedopgaver: At udarbejde detailreguleringen for bankerne i EU, at sikre de nationale finanstilsyn fortolker reglerne korrekt, samt hvert andet år at gennemføre en stresstest af de største banker i EU. Stresstesten skal måle, hvad der sker med bankernes overskud og kapitalgrundlag, hvis blandt andet arbejdsløsheden stiger markant, og værdien af aktier og ejendomme samtidig falder voldsomt. Siden EU for ti år siden for alvor tog fat på at harmonere de europæiske bankregler med oprettelsen af først EBA, og siden med en bankunion, har der fra dansk side været bekymring for, om det helt særlige danske realkreditsystem kan overleve stadigt mere ensrettede EU-regler. Ifølge José Manuel Campa er den bekymring grundløs. "Min bestyrelse kender i høj grad det særlige danske obligationsmarked, og det danske finanstilsyn har været dygtige til at fortælle os, hvorfor det ikke udgør en risiko for den finansielle stabilitet eller for den frie markedskonkurrence," siger han og fortsætter: “Der er stadig plads til idiosynkratiske produkter i de forskellige EU-medlemslande, og hvis der på sigt skal opstå konvergens på tværs af EU i forhold til finansielle produkter, så skal det afgøres af konkurrencen og ikke af regler eller tilsynsmyndigheder.” Lars Rohde, som er nationalbankdirektør, har i flere år argumenteret for, at Danmark bør tilslutte sig EU's bankunion, selv om de danske vælgere to gange har sagt nej til at lade Danmark gå med i eurosamarbejdet. Ifølge Rohde kan det dels sikre Danmark en plads ved bordet, når eurozonelandene diskuterer finansielle forhold, og dels skabe et større sikkerhedsnet under den danske banksektor, og særligt Danske Bank, der er en meget stor bank i forhold til den danske økonomi. Finland er det eneste land i Norden, som er medlem af bankunionen.
Børsen, s. 6-7 (28.07.2021)

Prioriterede historier

DA: Dansk jobfest kræver mere rekruttering uden for EU
Tal fra Styrelsen for Arbejdskraft og Rekruttering, STAR, viser, at beskæftigelsen for den udenlandske arbejdskraft er øget med 22.000 personer siden maj 2020. Ifølge Berlingske er tallene en overraskelse for økonomerne, da de kommer, netop som diskussion om mangel på arbejdskraft til de danske virksomheder er tiltagende. "Den udenlandske arbejdskraft betyder meget på de store linjer, men den betyder også meget for de enkelte virksomheder, som i et større eller mindre omfang benytter arbejdskraften og potentielt også er delvis afhængige af den," siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre. I flere år har den udenlandske arbejdskraft været et hedt emne rent politisk. Kernen i diskussionen er, om det skal være lettere for virksomheder at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark fra landene uden for EU. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener, at det bør være nemmere at få arbejdskraft fra tredjelande til Danmark, og de nye tal får ikke DA til at skifte holdning. "Vi skal hente mere arbejdskraft fra landene uden for EU," siger administrerende direktør i DA, Jacob Holbraad, som fortsætter: "Vi kan se, at i EU står en lang række lande over for de samme udfordringer som herhjemme med en aldring af befolkningen. Det gør man i endnu højere grad i Polen og Tyskland. Vi har derfor en stor interesse i at kunne hente medarbejdere fra lande uden for EU." I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ønsker man ikke at lempe på reglerne for den udenlandske arbejdskraft. "De nye tal for den udenlandske arbejdskraft viser, at når der er brug for arbejdskraft, så kommer udlændingene også. Det viser også, at når virksomhederne har mangel på arbejdskraft, så kan de annoncere i EUs jobbase. Der er 15 millioner ledige i EU og masser af muligheder for at tiltrække arbejdskraft. De danske virksomheder har kun opslået 3.000 job i EUs jobbase. Norske virksomheder har slået 19.000 job op, og svenskerne har cirka 58.000 opslåede job," udtaler cheføkonom i AE Erik Bjørsted.
Berlingske, s. 4-5 (28.07.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Danskerne arbejdede kun en smule mindre i 2020
Tal fra Eurostat viser, at man i Danmark i 2020 oplevede et fald på kun 4,1 pct. i antallet af faktiske arbejdstimer sammenlignet med 2019. Ifølge Jyllands-Posten er gennemsnittet for alle EU-landene en tilbagegang på 12 procent. Grækenland og Spanien, som var de hårdest ramte lande, oplevede et dyk i antallet af aflagte arbejdstimer på knap 20 procent. Eurostat forklarer faldet med de tiltag, som EU-landene har sat i gang under pandemien.
Jyllands-Posten, s. 2 (28.07.2021)

Finansielle anliggende

IMF løfter global prognose trods deltavariantens hærgen
Den Internationale Valutafond, IMF, udsendte tirsdag en opdateret økonomisk prognose. Ifølge prognosen er den globale økonomi på vej tilbage - men i to vidt forskellige hastigheder. Det skriver Børsen. "Vaccineadgang er blevet den vigtigste skillelinje, som deler det globale opsving i to blokke: Dem, der kan se frem til yderligere normalisering senere på året, og dem der fortsat vil stå overfor nye smitteudbrud og stigende dødstal," lyder det i prognosen. IMF opjusterer for de udviklede økonomier og nedjusterer for udviklingslandene, særligt i Asien. Økonomerne i IMF forventer, at inflationen vil vende tilbage til niveauet før corona i løbet af 2022 i de fleste udviklede lande, men pointerer også, at “usikkerheden fortsat er høj”. "Centralbankerne bør generelt se igennem det midlertidige inflationspres og undgå at stramme pengepolitikken, indtil der er mere klarhed om den underliggende prisdynamik," lyder økonomernes opfordring.
Børsen, s. 15 (28.07.2021)

Grundlæggende rettigheder

Adgang til fri abort er liberal kernepolitik
I Jyllands-Posten kan man læse et debatindlæg af Louise Theilade Thomsen, kandidat, Københavns Borgerrepræsentation (V), og Mathilde Bressum, kandidat, Aarhus Byråd (V). De skriver blandt andet: "Enhedslisten møder sjældent rosende ord fra vores side i dansk politik. Men EL og Radikale Venstres forslag om at hjælpe polske kvinder med at få gratis abort i Danmark har vores fulde opbakning. [...] Når kvinders rettigheder og adgang til fri abort er på tilbagetog, har vi som et af de frieste og meste velstående lande i verden et ansvar for at sige fra. Det ansvar bliver kun større, når det sker i vores eget europæiske fællesskab. EU bygger på værdier som frihed, ligestilling og respekt for menneskerettighederne. Når et land som Polen viger fra de værdier, må vi ikke bare se passivt til."
Jyllands-Posten, s. 23 (28.07.2021)

Institutionelle anliggender

"Der var vitterligt kun en vej for mig, og det var væk"
I Berlingske kan man læse om den 53-årige Bruno Kalhøj, som indtil for nylig sad i en højtlønnet international topstilling som sikkerhedschef i Den Europæiske Centralbank, ECB, i Frankfurt. Ifølge Kalhøj findes der måske fem-ti andre job på samme niveau i hele Europa. Men i juleferien 2020 tænkte Kalhøj situationen igennem og nåede frem til, at han ikke længere skulle være i centralbanken, hvorefter han forhandlede sin opsigelse på plads. I New York Magazine er fænomenet kaldt "The clock-out cure", som i en artikel betegner det at sige sit job op som den "ultimative form for selvomsorg", hvis ikke man er glad i det. "At forlade sit job bliver set som en radikal form for selvomsorg. Det er ikke kun sundt, men også modigt - sågar ambitiøst," står der i artiklen fra New York Magazine, hvilket Bruno Kalhøj kun kan nikke bekræftende til.
Berlingske, s. 8-9 (28.07.2021)

Europa bliver politisk fattigere uden Merkel
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af fhv. statsminister og generalsekretær for Nato, Anders Fogh Rasmussen, som blandt andet skriver: "Verden vil savne politikeren Angela Merkel. Det vil jeg også selv, når kansleren træder tilbage ved det kommende tyske valg - efter 16 år som den mest magtfulde europæiske politiker. [...] I Europa har hun spillet den centrale rolle igennem mange kriser. Først finanskrisen, der førte til eurokrisen i Europa. Merkel stod i et dilemma. På den ene side de tyske skatteydere - og hendes vælgere, der krævede, at hun beskyttede dem fremfor at dække hullet i statskasserne for landene i Sydeuropa. På den anden side ambitionen om at sikre euroens overlevelse. Der blev fundet løsninger for de gældsplagede lande, euroen overlevede, og de tyske vælgere blev ved med at genvælge Merkel. Dernæst covid-krisen. Merkel krydsede en politisk rød linje for enhver tysk leder og accepterede en EU-fond baseret på en fælles gæld stiftet af unionen. Beslutningen var historisk og en del af Merkels europæiske, politiske eftermæle. [...] Efter min smag burde Merkel være noget skarpere i tonen over for Rusland og Kina. Den nye tyske kansler må sikre, at EU og USA og alle andre af verdens demokratier står sammen for at modstå presset fra verdens diktatorer og autokrater. Men på verdensscenen stod Merkel for stabilitet. [...] Opbygningen af konsensus var hendes store styrke, og jeg erindrer flere andre lejligheder omkring EU- og Nato-bordet, hvor det ville have været vanskeligere at få en aftale i hus uden hende."
Jyllands-Posten, s. 24 (28.07.2021)

Interne anliggender

Et blåt flag smælder
I Politikens leder kan man blandt andet læse: "Jakob Ellemann-Jensen har givet sit første større interview om udenrigspolitik, siden han for knap to år siden blev Venstres formand, og han gør opmærksom på det centrale og helt indlysende rigtige: Vi behøver EU. EU er ikke i sig selv løsningen på alt, men EU er det bedste mulige instrument til at løse fælles problemer. Som Ellemann-Jensen siger: EU er et redskab til at kunne give en bedre verden videre til sine børn. Derfor ønsker han sig et stærkere dansk engagement, hvilket vil give en stærkere stemme i EU. [...] Nu tager Venstre det indlysende rigtige ståsted i blå blok, at EU er det rette forum til at løse grænseoverskridende problemer, og det er værd at glæde sig over. Men det sker, mens der blandt de partier, på hvis mandater Ellemann-Jensens statsministerdrømme hviler, foregår stemmefiskeri ved at appellere til ansvarsfrihed og fremføre uhyggelig sniksnak om frigørelse fra internationale konventioner og tagen forbehold for dele af dem. Netop det ønske burde Jakob Ellemann-Jensen have afvist. Man kan ikke, hvis man, som Ellemann-Jensen gør, mene, at EU er "retsstaternes, de liberale demokratiers klub", uden at ville følge de fælles regler. Konventioner skal kunne tåle kritik og kunne tages op til fælles revision, men ikke bruges som et tag-selv bord, hvor man kun overholder de dele af dem, man finder bekvemt. Det er ikke nok, at Ellemann-Jensen føler sig som helhjertet europæer, når han ser et blåt flag med gule stjerner smælde. Det må han også vise internt i blå blok."
Politiken, s. 1 (28.07.2021)

Klima

Mens verden hærges af ekstremt vejr: Danmark lever stadig ikke op til egne løfter om klimabistand, siger kritikere
Trods de fattige ulande historisk har belastet klimaet mindst, så rammes de hårdest af konsekvenserne. Det skriver Information. Danmark fortsætter alligevel med at finansiere størstedelen af sin klimabistand til fattige lande ved at tage fra ulandsbistanden, hvilket møder kritik fra ngo'er, som kalder det i strid med internationale forpligtelser. Under FN's klimatopmøde i København i 2009 lovede Danmark og 22 andre lande, at klimabistanden skulle bestå af "nye og additionelle" midler. "Danmark lever stadig langtfra op til sine løfter," udtaler Lars Kock, politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke. Ifølge aftalen fra 2009 skulle støtten til de fattige lande udgøre 100 milliarder dollar om året fra 2020. "Og det er Danmark slet ikke i nærheden af," siger Rasmus Stuhr Jakobsen, direktør i organisationen Care Danmark. I 2015 kom ingen af midlerne fra ulandsbistanden, men under VLAK-regeringen i 2019 blev andelen hævet til 76 procent, og i 2021 vil omkring 95 procent af Danmarks klimabistand komme fra midler, som egentlig er målrettet bekæmpelse af fattigdom. I årevis har kritikken været rejst og er nu igen aktuel efter sommerens ekstreme vejrfænomener kloden over. Historiske hedebølger i Finland og Lapland, ukontrollable brande i USA, Canada og Sibirien, samt fatale oversvømmelser i Tyskland, Belgien og Kina. I B.T. kan man desuden læse, at der netop nu hærger voldsomme skovbrande på den italienske ø Sardinien. Disse hændelser er blot et udpluk, skriver Information. En stor del af disse områder vil ikke være typiske modtagere af klimabistand, men hændelserne rejser spørgsmålet om, hvorvidt et velstående land som Danmark med et højt klimaaftryk pr. indbygger generelt yder tilstrækkelig hjælp til afrikanske lande og små østater, hvor stigende temperaturer længe har øget hyppigheden af tørke og oversvømmelser. Ifølge Lars Kock vil 70-80 procent af klimakrisens konsekvenser ramme udviklingslande, men Afrika og Latinamerika blot har stået for tre procent af de historiske CO2-udledninger. "Det, der tricker din artikel, er, at nu kommer klimaforandringerne tæt på, fordi der sker noget i USA og Tyskland. Men det her sker hele tiden i udviklingslandene, hvor der bare er meget mindre fokus," udtaler han.
Information, s. 1, 4, 5; B.T., s. 12 (28.07.2021)

Konkurrence

Inden for vindenergi er det størrelsen, der tæller
I en kronik i Børsen skriver Troels Ranis, branchedirektør, DI Energi, og Poul Skadhede, koncerndirektør, Valcon A/S, blandt andet: "Erhvervslivet har i symbiose med den førte energipolitik gjort det fremragende historisk set. Virksomhederne har med en pionerindsats og statslig støtte i ryggen skabt en verdensførende industrisektor inden for havvindmøller. [...] I 2010 var der globalt installeret ca. 3 GW havvind. I 2020 var tallet vokset til ca. 35 GW. I 2025 forventer Global Wind Energy Council, at der er installeret 105 GW. Alene i EU er det ambitionen, at der skal være etableret 60 GW i 2030. Det er en eksplosiv vækst. Umiddelbart ser det altså lovende ud for de danske virksomheder. Men det er langt fra en selvfølge, at vi kan fastholde vores store globale markedsandel. Nye lande og virksomheder blander sig, og konkurrencen stiger. [...] Det er ikke længere nok at være en god nordeuropæisk virksomhed. Man skal kunne levere billigere løsninger, der yder mere og er i en bedre kvalitet. Det kræver, at man standardiserer produkterne i stedet for at arbejde med tilpassede projekter, som man langt hen ad vejen har gjort hidtil."
Børsen, s. 31 (28.07.2021)

Skatteaftale er dårlig for Danmark
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Otto Brøns-Petersen, som er analysechef i tænketanken Cepos. Han skriver blandt andet: "Den skatteaftale, som først de store lande (G7) og siden en lang række lande i OECD-regi netop er blevet enige om, er ikke til fordel for Danmark. Detaljerne udestår, og der er risiko for yderligere danske ulemper. Men for verden er det heller ikke en god aftale. Det ene element er en minimums-selskabsskat på 15 pct. [...] Det formelle hovedargument for en minimumsskat er, at det vil bremse skattekonkurrencen og et muligt ”race to the bottom”. Skattekonkurrence om selskabsskat er imidlertid en fordel, fordi selskabsskatten er en uhensigtsmæssig og antikveret måde at beskatte på. [...] Det andet element i aftalen er en særskat på multinationale selskaber med høj omsætning uden skattemæssig tilstedeværelse i omsætningslandet. Denne monstrøse ordning er resultatet af bl.a. EU-Kommissionens kampagne mod tech-giganter, der har givet sig udslag i ønske om en særskat. Som forventeligt ville den amerikanske administration ikke stiltiende acceptere en særskat på netop techselskaberne. Det er ganske almindeligt, at selskaber baseret på intellektuelle rettigheder betaler en overvejende del af deres skat i hjemlandet. Det gælder således i høj grad for de danske C20-selskaber, som betaler mere end halvdelen af deres selskabsskat i Danmark, selv om kun 11 pct. af omsætningen finder sted her. Den nye skat vil altså også kunne ramme den danske statskasse, selv om foreløbig kun få af vore selskaber er store nok til at blive omfattet."
Jyllands-Posten, s. 12 (28.07.2021)

Kultur

Sådan får vi Steven Spielberg til Danmark
I en kommentar i Berlingske skriver Jakob Brandt, som er adm. direktør i SMVdanmark, blandt andet: "Næsten alle filmlande af betydning tilbyder en produktionsrabat i form af en delvis refusion på ca. 25-35 procent af de udgifter, som filmproducenterne har ved at producere film i det givne land. Danmark er f.eks. et af to lande i Vesteuropa uden en produktionsstøtte til udenlandske produktioner, der vælger at producere helt eller delvist i Danmark. Det er en fejl, der stiller os urimeligt ringe i konkurrencen med de øvrige europæiske lande, der netop yder støtte til produktion af film i deres lande, fordi de ved, at det både giver vækst, arbejdspladser, turisme og en promovering af den nationale kultur. [...] På en lang række andre områder accepterer vi allerede direkte eller indirekte støtte til særligt udvalgte erhverv eller industrier. Denne produktionsstøtte er udbredt og godkendt fra EU, så det er en ligetil beslutning. Den danske vindmølleindustri var næppe blevet til det, vi ser i dag, hvis der ikke fra politisk hold var modige og fremsynede politikere som så ideen, forstod den og tog chancen og gik ind og støttede på et tidligt tidspunkt."
Berlingske, s. 20-21 (28.07.2021)

Retlige anliggender

Danske investorer giver søgsmåls-spekulanter den kolde skulder
Blandt store investorer, virksomheder og eksperter er der stor modstand mod de hastigt voksende ”litigation funders”, som investerer i andres retsopgør med håb om økonomisk milliongevinst. Det skriver Jyllands-Posten. "Jeg synes, det er en uheldig udvikling i retning af amerikanske tilstande, at en aktør, der ikke selv har noget at miste, tilbyder at føre en sag, uden at vedkommende har grund til dybere at overveje, om det juridisk giver mening at føre den," lyder det fra Tomas Krüger Andersen, underdirektør i Danmarks største pengetank og institutionelle investor, ATP. Hverken ATP, PFA og Akademikerpension vil investere i litigation funders som en aktivklasse på linje med aktier eller obligationer. "Vi kunne ikke finde på at gå ind i litigation funding som aktivklasse," siger Anders Schelde, investeringsdirektør i Akademikerpension. Det samlede marked for juridiske slagsmål og søgsmål er over de seneste år vokset betydeligt i EU, og en EU-tænketank forudser, at væksten vil fortsætte. EU har bedt forskere undersøge fænomenet litigation funding og markedet, og de nåede blandt andet frem til følgende: "Det forventes at spille en voksende rolle for adgangen til retssagsservicer i de kommende år, i takt med at retssager om klima og miljø kan vokse, og i takt med at eftervirkningerne af den igangværende covid-19-pandemi kan føre til et betydeligt antal erstatningskrav."
Jyllands-Posten, s. 7, 8-9 (28.07.2021)

Sundhed

Delta-variant blokerer for rejser
I B.T. kan man læse, at Det Hvide Hus meddeler, at de rejserestriktioner, som har gjort det umuligt for borgere fra store dele af verden at rejse til USA det seneste år, ikke ophæves. Det skyldes Deltavarianten, der spreder sig hurtigt i USA og resten af verden under coronapandemien. I øjeblikket udelukker USA rejsende fra de fleste EU-lande, Storbritannien, Indien, Kina, Brasilien, Sydafrika og Iran. I juni åbnede EU for rejsende fra USA med krav om at vise en form for coronapas.
B.T., s. 12 (28.07.2021)

Udenrigspolitik

Der bliver ikke krig mellem Taiwan og Kina
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver formand for Taiwan Corner, Michael Danielsen, blandt andet: "Der bliver ikke krig mellem Taiwan og Kina uanset Kinas aggressive adfærd i luftrummet tæt på Taiwan. I hvert fald ikke foreløbigt. Den spændte situation har til gengæld ført til en række analyser i DR og TV 2, som i overvejende grad efterlader indtrykket af en uundgåelig invasion af Taiwan på grund af Kinas styrke. Herudover beskrives konflikten som isoleret til forholdet mellem USA og Kina, og begivenheder i Taiwan eller USA er årsag til de øgede spændinger, som i DR's ”Deadline” 14/7. Dette skaber ikke alene et unuanceret billede af begivenhederne, det er også stærkt bekymrende, fordi det taler ind i Kinas version af hele historien. Kina ønsker nemlig, at vi ikke tager de politiske handlinger, som er nødvendige for at stoppe en invasion af Taiwan. [...] Faktum er, at Kina ikke har de militære muskler til at invadere Taiwan, og i givet fald vil det lede til et enormt blodbad på begge sider. En militær konflikt på længere sigt kan naturligvis forhindres, men kræver, at vi omsætter ord til handling i støtten til Taiwan. Vi kan ikke længere blot tale om støtte til Taiwans medlemskab af WHA som observatør. Der skal resultater på bordet som f.eks. også at færdiggøre investeringsaftalen mellem EU og Taiwan. Det vil også kræve, at EU og USA samt asiatiske lande gør det krystalklart over for Kina, at militære midler mod Taiwan vil få enorme konsekvenser for Kina. [...] Flere af analyserne ignorerer Kinas bidrag til konflikten, selv om det er Kina, som truer Taiwan, og ikke omvendt. Det er Kina, som flyver ind i Taiwans flyidentifikationszone og presser Taiwan internationalt."
Jyllands-Posten, s. 24 (28.07.2021)

Til: Angela. Fra: Joe. Et stk. rørledning
I Berlingske kan man læse et debatindlæg af den fhv. udenrigsminister (V) Uffe Ellemann-Jensen. Han skriver blandt andet: "Da Tysklands Angela Merkel var på sit formentlig sidste besøg i Washington som Tysklands forbundskansler, fik hun en overraskende gave af den amerikanske præsident: Han blæste på Kongressen og fjernede de sanktioner, der har blokeret for færdiggørelsen af Nord Stream 2, gasrørledningen fra Rusland til Tyskland på bunden af Østersøen. [...] Det må ikke blive et carte blanche for Putin og Gazprom til at dele og herske i europæisk energipolitik, og der skal nu arbejdes ihærdigt på at finde de muligheder, der findes for at gøre det til en pyrrhussejr for Moskva. [...] Det er en sag, som har splittet Europa - og Tyskland. Europa-Parlamentet har udtalt sig imod Nord Stream 2. Og Frankrig har trukket sin støtte. Polen og de baltiske lande protesterer, fordi de frygter at blive hægtet af gasforsyningerne. Og det samme gør Ukraine, som tillige risikerer at miste et par milliarder dollar om året i transitafgifter på den eksisterende landbaserede rørledning. Men Tyskland har holdt fast, selv om sagen er blevet en storpolitisk klods om benet. [...] Det er vigtigt, at EU holder Tyskland fast på løfter om, at man vil dele gassen med sine naboer - især de baltiske lande og Polen - så de ikke risikerer at ende i en energipolitisk blindgyde. Og det er vigtigt at holde Tyskland fast på de løfter, der blev givet i Washington, om at holde Ukraine skadesløs. [...] Risikerer Europa at blive afhængigt af russisk naturgas? Og kan Moskva gøre, som det tidligere er set: Lukke for hanen, hvis der er brug for at lægge pres på europæerne i en spændt situation? Det er nødvendigt at skabe en situation, hvor denne problemstilling vendes om: Det skal gøres muligt for europæerne at lukke for hanen, hvis det er nødvendigt at lægge pres på Rusland."
Berlingske, s. 19 (28.07.2021)

Detaljer

Publikationsdato
28. juli 2021