EU i dagens aviser onsdag den 28. juni 2023

Tophistorier

Borgerlige sender europæisk naturlov til tælling
Flere af dagens aviser beretter om EU's naturgenopretningsplan, der tirsdag ikke blev stemt igennem af Europa-Parlamentets miljøudvalg. Hensigten med planen er at genoprette naturområder og binde drivhusgasser i skov og hav, og hidtil har EU-Kommissionen behandlet flere end 2.000 ændringsforslag til planen. Tirsdag skulle de sidste ændringsforslag og den samlede, reviderede version behandles, skriver Information i dag. Det endte med stemmelighed 44 stemmer for og 44 imod, og derved blev teksten forkastet. Den 11. juli skal Europa-Parlamentet stemme om den originale udgave af forslaget, og der kan naturloven principielt vedtages. Den spås dog ikke gode chancer for at blive stemt igennem, da miljøudvalget er det tredje udvalg i parlamentet, der har nedstemt forslaget. Hovedårsagen til at udvalgene stemte nej til lovpakken, er at de konservative i EPP-gruppen ønsker, at EU-Kommissionen skal bringe et nyt forslag til bords, der tager flere hensyn til landbruget og erhvervslivet. Gruppens formand, Manfred Weber, mener, at EU lægger for stor vægt på sin grønne politik, og at det nu er på tide at prioritere konkurrenceevne over klima og miljø. Christine Schneider fra tyske CDU sagde efterfølgende på et pressemøde, at naturplanen ikke tager højde for fødevaresikkerheden og ikke tager hensyn til stigende befolkningstal og klimforandringer. Enhedslistens EU-parlamentariker Nikolaj Villumsen kalder til gengæld afstemningen for en katastrofe og beskylder højrefløjen for at "ofre EU's naturbeskyttelse på populismens sorte alter". Heller ikke Socialdemokratiets Christel Schaldemose var tilfreds med resultatet af afstemningen. Venstres Erik Poulsen stemte imod forslaget, men var ikke begejstret for udfaldet. "Jeg synes, det er et udtryk for, at EU-systemet har spillet fallit, når man ikke kan formå at lave et bredt flertal," sagde han. Hans begrundelse for at stemme imod er frygten for, at private borgere får inddraget deres jord uden afklaring på, om de bliver kompenseret eller får økonomisk erstatning. Præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN) Maria Reumert Gjerding kalder det nedslående at se, "hvordan nogle grupper i parlamentet har gjort det til deres store politiske mission at spænde ben for den vigtigste naturlovgivning i EU i 30 år". Hun håber dog stadig på et flertal ved den afgørende afstemning 11. juli. Hvis parlamentet stemmer naturplanen ned, vil det være den første lovtekst i EU's store Green Deal, som ikke klarer sig igennem lovgivningsprocessen, og der skal derefter startes forfra. En ny pakke kan ikke nå at blive fremlagt på denne side af valget til Europa-Parlamentet næste år.

Politiken skriver blandt andet i sin leder i dag: "Vi har vænnet os til at betragte Danmark som et grønt foregangsland, men da miljøminister Magnus Heunicke forleden tog til Bruxelles for at forhandle om en lov om naturgenopretning, skete det til de velfortjente kakofoniske toner af frustrerede miljøorganisationers kritik. Loven er vigtig. [...] Men Danmark har været forunderligt fodslæbende. Notater har vist, at regeringen har udvandet lovforslaget for at "prioritere væsentlige hensyn såsom energi- og fødevareproduktion, anlæg og udvidelse af transportinfrastruktur og forsvarsaktiviteter". Det er værd at bemærke, at ministerrådet kun nåede til enighed om loven med en absolut minimal margin, inden den skal til endelig afstemning i Europa-Parlamentet. [...] Enigheden om naturgenopretningen på EU-plan er ikke alene et stort skridt i den rigtige retning; det er samtidig endnu en understregning af, at det forpligtende internationale samarbejde er det helt rette sted at kæmpe for de progressive dagsordner, uanset om det handler om miljø, klima eller selskabsskatter. [...] Glædeligt er det, at EU-systemet, hvor foregangslande trækker de reaktionære op, stadig virker. Men hvor er det dog trist, når Danmark nærmer sig den gruppe, der skal trækkes med op, og ikke insisterer på at være forrest i gruppen, der løfter."
Information, s. 8-9, 1; Politiken, s. 1; Altinget, tirsdag; Jyllands-Posten, s. 12 (28.06.2023)

Prioriterede historier

Løkke: EU-udvidelse kommer med en pris, men der er ingen vej udenom
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mener, at tiden er inde til at kigge alvorligt på den næste store udvidelse af EU og inkludere både Ukraine og flere af de andre lande, der har søgt om optagelse i EU. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Betingelserne for at komme med i EU blev formuleret i København i 1993, og det fejres onsdag i Udenrigsministeriet med deltagelse af repræsentanter for flere kandidatlande. Foruden EU's samlede regelværk, acquis communautaire, skal landene også opfylde krav om demokrati og markedsøkonomi. "Barrieren skal ikke sættes ned," fastslår Lars Løkke Rasmussen, og tilføjer, at det naturligvis kunne være fristende at slække lidt på kravene, den geopolitiske situation taget i betragtning. Han påpeger, at udvidelsesprojektet ikke er uden risiko, og det kommer til at koste både i kroner og øre og i indflydelse. "Det kommer til at udfordre os på forskellig vis. Noget handler om beslutningskraften, men mindst lige så vigtigt er designet af EU's budgetter. Hvor er det, at man prioriterer sine ressourcer. Medmindre at man har appetit på at udvide budgettet voldsomt, er man nødt til at prioritere. Der er et hav af interne udfordringer," fastslår Løkke Rasmussen. Eksempelvis kunne et medlemskab til Ukraine komme til at presse europæisk landbrug markant. En anden udfordring er, hvordan EU skal fungere med flere medlemslande. Skal der træffes flere flertalsbeslutninger, skal alle lande have en kommissær: "Jeg har ikke fundet noget svar, og det skal jeg heller ikke levere nu. Vi tager hul på de europapolitiske forhandlinger til efteråret, og i regeringen er vi ved at gøre vores position klar. Man må starte med at vedkende sig problemets omfang og lige som lade det suge lidt ind, før man begynder at finde løsninger. Men vores hegnspæl er: vi skal ikke have nogen ny traktat," fastslår Lars Løkke Rasmussen, som til gengæld er åben for at begrænse antallet af danske EU-parlamentarikere.

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Han skriver blandt andet: "Bella Centret, juni 1993. Dengang en lidt ensom kolos langt ude på Amager omgivet af græs. [...] Men det var ikke desto mindre centrum i et par dage for historiske EU-beslutninger - eller EF, som det stadig hed dengang. Og stemningen var god, da EF-topmødet blev åbnet den 21.-22. juni. Europa havde netop været igennem store geopolitiske forandringer. Muren var faldet i efteråret 1989, optimismen blomstrede, og nu skulle Europa - endelig - samles. [...] Kriterierne, der dengang blev fastlagt i Bella Centret, kom til at bestå af tre dele. Det politiske kriterium [...] Det økonomiske kriterium [...] Kriteriet om overtagelse af EU's samlede regelsæt - den såkaldte "acquis". [...] De kriterier har siden vist deres værd. [...] For vi skal ikke kun fejre kriterierne, vi skal også diskutere kommende udvidelser. Og vi skal drøfte, hvordan vi bedst hjælper de nuværende kandidatlande på deres vej mod EU - baseret på vores gode erfaringer fra 90'erne. [...] Nu skal vi hjælpe de næste lande. Der er ikke tid til, at vi sætter os med hænderne i skødet og venter. Derfor er det også vigtigt, at vi får talt meget konkret om, hvordan EU selv bliver klar til nye medlemmer, så et større EU også bliver et stærkere EU."
Jyllands-Posten, s. 10, 25 (28.06.2023)

200.000 boligejere står til rekordhøj rente på deres lån
Flere af dagens aviser rapporterer fra det årlige centralbankforum i Sintra, Portugal, i går. Her understregede chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, at det er for tidligt at afblæse inflationskrisen. "Det er usandsynligt, at centralbanken i den nærmeste fremtid med sikkerhed vil kunne sige, at vi har nået rentetoppen," sagde hun. Det skriver Berlingske i dag. "Forventningen er derfor fortsat, at ECB endnu en gang vil sætte renten op fra de nuværende 3,5 procent ved næste rentemøde i juli, medmindre der sker dramatiske ændringer inden," lød det fra Christine Lagarde. Den fortsatte høje rente betyder, at flere end 200.000 boligejere i Danmark har fået fastsat renten på deres lån med virkning fra 1. juli, og at den er landet på det højeste niveau i den tid, det såkaldte kort rente-lån har eksisteret. "Fra 1. juli ligger de nye renter i gennemsnit på i omegnen af 4,0 procent mod 2,9 procent ved årsskiftet," oplyser Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, som er en del af Totalkredit-samarbejdet, og han forklarer, at F-kort-lånene i Totalkredit er fordelt på ti forskellige obligationer med forskellige renter.

ECB har ikke tidligere prøvet at sætte renten så kraftigt op som i de seneste tolv måneder. Derfor er der stor usikkerhed om, hvor hurtigt den højere rente slår igennem. Det skriver Børsen i dag. Ifølge Christine Lagarde er nøglespørgsmålet, hvornår og hvor hårdt servicesektoren bliver ramt. Medmindre noget ændrer sig dramatisk inden næste rentemøde i juli, kommer ECB til at hæve renten igen på det møde fra de nuværende 3,5 pct., varsler Lagarde. Inflationen er ved at aftage, men da lønningerne ikke har fulgt prisstigningerne, forventes der et pres på lønningerne de kommende år, hvilket atter vil kunne presse inflationen op. Det bliver ifølge Christine Lagarde afgørende, at det ikke får virksomhederne til igen at hæve priserne: "Vi er nødt til at sikre, at virksomhederne absorberer de stigende lønomkostninger i deres marginer," siger hun. Lagarde forudser derfor flere års kamp endnu for at få inflationen tilbage på 2 pct. og en svær balancegang for pengepolitikken, der "ikke kun skal give en tilstrækkelig stramning i dag, men fastholde de restriktive betingelser, indtil vi kan være sikre på, at den anden fase af inflationsprocessen er blevet løst," siger ECB-chefen.

Den fortsatte stramme kurs fra ECB, styrkede tirsdag euro over for dollar. Det skriver Børsen. "Vi er nødt til at kommunikere klart, at vi bliver på de nuværende niveauer, så længe det er nødvendigt," sagde ECB-chef Christine Lagarde. Varslingen fra Lagarde om at renten løftes yderligere i juli, blev bakket op af Gediminus Simkas, det litauiske medlem af ECB's rentekomité, som heller ikke vil udelukke en forhøjelse i september. På valutamarkedet blev euro efterfølgende styrket til 1,0949 dollar fra 1,0908 dollar mandag aften.

Stærke nøgletal fra USA tirsdag sendte renterne op i den sene handel i forventning om, at den amerikanske centralbank stadig har mulighed for at bekæmpe inflationen og hæve renten uden at slå økonomien omkuld. Det skriver Børsen og Jyllands-Posten i dag.
Berlingske, s. 2; Ekstra Bladet, s. 2; Børsen, s. 14, 23, 26; Jyllands-Posten, s. 20 (28.06.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Sådan ruster vi os til fremtidens rystelser
Børsen onsdag bringer en kronik af Morten Bødskov (S)|erhvervsminister og fungerende finansminister. Han skriver blandt andet: "Hver dag minder gule “breaking”-bjælker os om, at vi lever i en uforudsigelig og udfordrende tid. Krig har ramt Europa, og vi er blevet vant til daglige nyhedsopdateringer om angreb i Ukraine. Om pres på forsyningskæderne. Om cybertrusler og klimakrise. Og om spændinger mellem USA og Kina. Det er ikke bare historier, vi kan følge gennem medierne. Det er virkelighed, der kan mærkes i hverdagen. I produktionshallerne og på direktionsgangene, hvor danske virksomheder må forholde sig til en foranderlig verden. Spørgsmålet er, om vi er godt rustet til at klare de mange rystelser? [...] Den grønne omstilling er også en afgørende erhvervspolitisk udfordring. Grønne teknologier og omstilling er århundredets eksportmulighed for Danmark. Vi skal gribe muligheden, så vi ikke mister vores stærke grønne position. I det arbejde er EU's grønne industripolitik - herunder Net Zero Industry Act - et centralt led. Vi vil arbejde aktivt for, at vi fra dansk side udnytter mulighederne. At vi indretter os, så rammebetingelserne for de grønne teknologier baner vej frem for at spænde ben. For eksempel har vi et stort ansvar i at sikre, at investeringer i den grønne omstilling ikke forsinkes af bøvlede administrative processer. [...] Den konstante udvikling viser os, at vi skal være fremsynede og modige. Vi skal ruste Danmark til fremtidens rystelser."
Børsen, s. 30 (28.06.2023)

Finansielle anliggender

Ny EU-aftale: Banker varsler milliardkrav og højere priser
Finans Danmark anslår, at en ny EU-aftale løfter kapitalkravene til de danske banker og realkreditinstitutter med mellem 20 og 30 pct. Aftalen omfatter de sidste såkaldte Basel III-regler, der er udtænkt som et forsvar mod en ny finanskrise i centralbankernes centralbank, Bank of International Settlements i Basel. Det skriver Børsen i dagens avis. Tirsdag morgen enedes EU-landene om de nye krav til, hvor meget egenkapital banker og realkreditinstitutter skal polstre sig med. Detaljerne i aftalen er endnu ikke offentliggjorte, men Finans Danmarks direktør Ulrik Nødgaard forventer en stigning på 20-30 pct. "Der er ingen tvivl om, at når overgangsbestemmelserne løber ud, så er det her en mærkbar forøgelse af kapitalkravene til danske banker og realkreditinstitutter," siger Nødgaard. Finans Danmark har efter eget udsagn samarbejdet med regeringen, Finanstilsynet og de danske europaparlamentarikere for at få indført særlige forhold for realkreditten og de danske bankers udlån til store virksomheder, der ikke har en kredit-rating hos et internationalt ratingfirma. Implementeringen af de nye regler begynder i 2025 og indfases over fem år. EU's ministerråd, der har forhandlet aftalen på plads med den svenske finansminister Elisabeth Svantesson i spidsen, forventer at fremlægge aftalens elementer i starten af næste uge.

Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark, siger til Jyllands-Posten, at han er skuffet over de nye Baselregler. "Vi håbede på, at vi i stedet for en 10 års overgangsperiode kunne få overbevist EU om, at den skulle gøres permanent. Det lykkedes vi ikke med," siger Ulrik Nødgaard. De nye Basel-regler betyder konkret, at minimumskravet til kapitalpolstringen stiger på alle typer udlån. "Sagt lidt firkantet, så betyder det, at store danske virksomheder, hvor konkursrisikoen er meget lille, fremover skal behandles som et nystartet pizzeria. Princippet om den risikobaserede tilgang til kapitalbinding bliver savet over," siger Nødgaard. Det endelige papir er endnu ikke offentliggjort, men Nødgaard forsikrer, at Finans Danmarks medarbejdere arbejder benhårdt på at skaffe det. "Der står forhåbentlig, at det er muligt at forlænge den 10-årige overgangsperiode. Det håber vi, så vi kan forlænge perioden, hvor danske lavrisikolån kan friholdes for den ekstra kapitalbinding," siger Ulrik Nødgaard. Aftaleteksten skal til en formel afstemning i såvel Europa-Parlamentet som EU's ministerråd. Det vurderes at være formalia, da aftalerne normalt vedtages uden problemer, når de hårde forhandlinger om enighed er overstået.
Børsen, s. 9; Jyllands-Posten, s. 10 (28.06.2023)

Grundlæggende rettigheder

Erdogans angreb har skabt frygt blandt Tyrkiets homoseksuelle
Korrespondent Heidi Plougsgaard, skriver i Indblik i Jyllands-Posten blandt andet: "Præsidentens reference til homoseksuelle som terrorister og afvigere har udløst et voksende had og diskrimination mod LGBT+ i Tyrkiet. [...] Erdogan har refereret til homoseksuelle som terrorister og afvigere, der "spreder sig som en pest" og truer de traditionelle familieværdier. Han brugte også sin sejrstale fra toppen af en bus på at lange ud efter LGBT+. "De får ikke lov at infiltrere os. Familien er hellig. Vi vil kvæle enhver, som vover at røre den," råbte han. [...] Homoseksualitet er strafbart i de fleste muslimske lande, men ikke i Tyrkiet, der også har regler mod diskrimination. I det første årti under Erdogan, da han stadig forsøgte at få Tyrkiet optaget i EU, blev forholdene faktisk også bedre for gruppen. [...] Menneskerettighedsgruppen Amnesty International har kritiseret den tyrkiske regering for at tillade udviklingen og samtidig puste til den. [... ] Også udenlandske homoseksuelle bør træde varsomt under ferier i Tyrkiet. I Danmark skriver Udenrigsministeriet i sin rejsevejledning for Tyrkiet: "Homoseksualitet er ikke ulovligt, men det er tabubelagt. Homoseksuelle bør undgå fysiske kærtegn på offentlige steder."

Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af korrespondent Mads Frese. Han skriver blandt andet: "Italiens regeringsleder, den 46-årige Giorgia Meloni, lægger ikke skjul på sin forkærlighed for traditionelle familieværdier. "Jeg hedder Giorgia, jeg er kvinde, mor, italiener og kristen," gentog hun som et mantra under valgkampen i 2022. Nu understreger den italienske regering, at en rigtig familie stadig bør bestå af far og mor og børn og ikke af to forældre af samme køn. På foranledning af et direktiv fra indenrigsministeriet har statsadvokaturen i den norditalienske universitetsby Padova taget initiativ til at slette 33 kvinders forældremyndighed over børn, som de har sammen med en anden kvinde, skriver Corriere della Sera. [...] I Italien kan to personer af samme køn godt indgå registreret partnerskab, man ikke formelt blive gift, hvilket har gjort bryllupsturisme til andre EU-lande med en mere liberal lovgivning udbredt blandt homoseksuelle italienere. [...] Samtidig med den civilretlige praksisændring i Padova har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagt en kendelse, der afviser homoseksuelle pars krav på automatisk at få delt forældremyndighed anerkendt i Italien. Man har nemlig stadig mulighed for at søge om at adoptere ifølge italienske lov, hedder det i kendelsen. [...] Den katolske avis Avvenire anerkender i en lederartikel, at den nuværende retstilstand i Italien ikke beskytter børns rettigheder tilstrækkeligt."
Jyllands-Posten, s. 14-15; Kristeligt Dagblad, s. 9 (28.06.2023)

Klima

Byggebranchens grønne markedsføring - undgå greenwashing
Børsen bringer en klumme af Ellen Skodborggaard, advokat og director, og Shaneela Khan, advokat, begge hos Accura Advokatpartnerselskab. De skriver blandt andet: "Hvad betyder det, når en ejendomsudvikler angiver, at de anvender bæredygtige byggematerialer, at virksomheden går ind for grønne løsninger, eller at en nybygget ejendom er klimavenlig? Og er det overhovedet tilladt at bruge disse udtryk i sin kommunikation? [...] Greenwashing er udtryk for, at virksomhederne i deres markedsføring bruger grønne buzzwords for at fremstå mere grønne og miljøvenlige, end de i virkeligheden er. Greenwashing kan straffes efter markedsføringslovens paragraf 5, der fastslår, at markedsføring ikke må indeholde urigtige oplysninger eller må kunne vildlede forbrugerne. [...] EU-Kommissionen fremsatte i marts 2023 forslag til "Green Claims"-direktivet. Direktivet har til formål at bekæmpe greenwashing ved at ensarte dokumentationskravene for miljøanprisninger og miljøcertificeringsordninger i EU-medlemslandene. Vi har dermed ikke set det sidste til sager, der vil bidrage til fortolkning af greenwashing-begrebet og sætte retningslinjer for, hvordan også byggebranchen fremadrettet kan markedsføre sine bæredygtighedstiltag. Der er ingen tvivl om, at det fortsat vil være også markedsføringsmæssigt værdifuldt at bidrage positivt til at fremme klimadagsordenen."
Børsen, s. 8 (28.06.2023)

EU's revisorer: Dårlige resultater i 2020 skaber problemer med 2030-målene
Det var med nød og næppe, at EU opfyldte de fastsatte energi- og klimamål inden 2020. Og der skal leveres en kraftig øget indsats for at nå 2030-målene ifølge en beretning fra Den Europæiske Revisionsret, som har til opgave at kontrollere den europæiske politik. Det skriver Altinget onsdag. På fredag skal det første udkast til den opdaterede nationale energi- og klimaplan ligge klar, og medlemslandene skal her levere gennemtænkte forslag.
Altinget, onsdag (28.06.2023)

Mærsk og Danske Rederier: Efter årtiers tilløb skal IMO nu afgøre sin rolle i historiebøgerne
Altinget onsdag bringer et debatindlæg af Jan-Christoph Napierski, Head of Public Affairs, Fonden Mærsk Mc-Kinney Møller og Lars Olsen Hasselager, klimachef, Danske Rederier. De skriver blandt andet: "Den første uge i juli mødes 175 lande for at forhandle en bindende klimaaftale for skibsfart. Lykkes det ikke, risikerer FN's søfartsorganisation at miste en vigtig del af sin indflydelse på global maritim klimapolitik. [...] Efter snart 15 års tilløb skal IMO afgøre, hvilken rolle den skal spille i historiebøgerne på klimaområdet - en parentes eller som toneangivende. [...] Fra dansk side udnytter man sin pondus som en af verdens største skibsfartsnationer til at føre an. Sammen med Danmark har de øvrige EU-lande, USA, Canada, Norge og flere andre gennem årene arbejdet for ambitiøse klimamålsætninger for den globale skibsfart. [...] Vi har allerede et dansk rederi, som har sat sig samme mål fra 2040, Danmark har et decideret mål om at være klimanegative i 2050 og EU har også et bindende mål om klimaneutralitet i 2050. Med klimaneutralitet i 2050 bærer sektoren sit fulde ansvar på sig. Endnu vigtigere er det, at sektoren tager del i Parisaftalens 1,5 grads-klimamålsætning og følger op på de handlinger, internationale klimaeksperter anbefaler, for at holde temperaturstigningen under 1,5 grader sammenlignet med førindustrielle temperaturer. [...] Med det tekniske skal der sættes krav til brændstoffers klimaaftryk, ved at man over tid reducerer deres indhold af drivhusgasser. Det er ingenlunde skelsættende eller nyt. Så sent som i foråret blev EU-landene enige om en EU-regulering, der over årene skærper kravene til brændstoffer. Den står til fri afbenyttelse i IMO. [...] Derfor skal der lyde en indtrængende bøn til landene omkring forhandlingsbordet - brug de fem dage med ydmyghed og visdom til gavn for de næste 25 års klimaindsats."
Altinget, onsdag (28.06.2023)

Tænketanken Europa: Nye genteknologier risikerer at blive taget til gidsel i europæiske forhandlinger
Altinget tirsdag bringer et debatindlæg af Ditte Maria Sørensen, chefanalytiker, Tænketanken Europa og Emmanuel Molding Nielsen, analytiker, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Kommissionen forventes i juli at fremlægge et lovforslag om nye genteknologier. Men forslaget er allerede nu blevet en del af en svær politisk kabale i Europa-Parlamentet. I 2019 lancerede Europa-Kommissionen den Europæiske Grønne Pagt (EPG), der fremlagde EU's vision om i 2050 at blive det første klimaneutrale kontinent. Klimaneutralitetsmålsætningen blev senere stadfæstet i lov, og EU's lovgivere har de sidste to år forhandlet 'Fit-for-55'-lovpakken, der har til formål at sikre at EU's reducerer sine drivhusgasudledninger med 55 procent i 2030, i forhold til niveauet i 1990. [...] Naturens egne mekanismer er for mange en vigtig del af den grønne omstilling, men hvor og hvordan skal disse biosolutions bidrage til et mere bæredygtigt miljø og landbrug i fremtidens Danmark? Hvis de da overhovedet skal det? [...] EU har også fremsat en række forslag, der har til formål at styrke EU's miljø, natur og fødevareproduktion. Som et led i arbejdet med fødevarer vil Kommissionen til juli præsentere et lovforslag om brug af nye genteknologier (NGT) i planteavl. Kommissionen ønsker at lempe reglerne for brugen af genteknologier, der er udviklet efter 2001, da EU's nuværende GMO-regler blev vedtaget. [...] I begyndelsen af maj lancerede den kristendemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet 'Pagten for Europæiske Landmænd'. Kristendemokraterne har med deres udspil ikke blot skabt en uformel koalition med højrefløjen i Europa-Parlamentet. De har også formået at skabe splittelse i Renew Europe. I pagten lover kristendemokraterne at være det europæiske landbrugs stemme, hvor de stiller sig imod Kommissionens forslag om at nedbringe brugen af pesticider med 50 procent og om at genoprette natur på 20 procent af EU's landareal inden 2030. [...] I et forsøg på at bringe højrefløjen tilbage til forhandlingsbordet har Kommissionens vicepræsident, Frans Timmermanns, i en tale til Parlamentets miljøudvalget gjort det klart, at hvis ikke højrefløjen i Europa-Parlamentet bakker op om naturgenopretningsloven og forslaget om bæredygtig anvendelse af pesticider, så tilbageholder Kommissionen sit NGT-lovforslag. Mange på Europa-Parlamentets højrefløj er nemlig fortalere for NGT-lovforslaget. [...] Selvom meget tyder på, at Kommissionen nu er klar til at fremlægge sit forslag på NGT, er det stadig langt fra klart, om partierne i Europa-Parlamentet kan finde frem til et kompromis, der kan frigøre NGT-lovforslaget fra forhandlingerne om de andre grønne forslag."
Altinget, tirsdag (28.06.2023 05:51)

Virksomheder efterspørger tempo på grønne emballagekrav
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, Kræn Østergård, adm. direktør i Coop, Henrik Vinther Olesen, Group Vice President i Salling Group og Jannick Nytoft, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd. De skriver blandt andet: "Både virksomheder og forbrugere ønsker at få fart i den cirkulære omstilling, men lige nu står mange virksomheder i en ufrivillig venteposition. [...] Hver dag smider vi tonsvis af emballager ud i Danmark. Det er ressourcer, som vi skal blive langt bedre til at genbruge og genanvende. Ikke mindst for klimaets og miljøet skyld, men også fordi det vil være en god forretning for både virksomheder, borgere og samfundet, hvis vi hurtigt får omstillet os til en mere cirkulær økonomi. Derfor har vi fra erhvervslivet også bakket op om et ambitiøst producentansvar for emballage, som Danmark skal indføre 1. januar 2025. [...] EU-Kommissionen kunne for nylig afsløre, at Danmark ikke når genanvendelsesmålet for plastemballageaffald i 2025. Her hjælper det heller ikke, at designkravene ikke er klar i god tid, da virksomhederne ellers kunne nå at omstille sig tidligere, og dermed bidrage til målet. Fra erhvervets side vil vi i hvert fald gerne hjælpe alt det, vi kan for, at miljøkravene bliver klar så snart som muligt. Det vil være til gavn for miljøet og klimaet. Det vil give afklaring for de tusindvis af virksomheder, som står klar i startboksen. Og det vil være godt nyt for alle os, der ønsker, at vi får farten op på den grønne omstilling."
Jyllands-Posten, s. 16 (28.06.2023)

Sundhed

Dansk Erhverv: Forbyd PFAS i al emballage
Altinget onsdag bringer et debatindlæg af Anette Albjerg Ejersted, fagchef for Miljø og Cirkulær økonomi og Andreas Hastrup Clemmensen, chefkonsulent, Dansk Erhverv. De skriver blandt andet: "Indtil det store arbejde under kemikalieforordningen er på plads, bør vi gribe de muligheder, der opstår i EU for at bremse spredningen af PFAS. Og den mulighed er der netop nu, hvor der forhandles om EU's emballageforordning. [...] Der er tale om en stor gruppe af stoffer, som vi i Danmark finder nærmest alle de steder, man leder. Stofferne kan skade både miljø, mennesker og dyr. Derfor er der brug for en effektiv indsats for at stoppe udledningerne af PFAS i vores miljø i Europa, så det ikke spredes til vores drikkevand og fødevarer. EU's kemikalieagentur har præsenteret et forslag om et generelt forbud, og det skal behandles og forhandles på plads de kommende måneder - og år. Dansk Erhverv støtter op om dette EU-forslag under EU kemikalieforordning. Men det vil tage lang tid, før det er færdigforhandlet. [...] EU-parlamentets udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) har nemlig ladet sig inspirere af Danmark. Og de har derfor foreslået et forbud mod PFAS i papir og pap til fødevareemballage, som blev indført i Danmark i 2020. Men hvorfor stoppe der, når man har mulighed for at sætte en stopper for brugen i al emballage? Der eksisterer substitutionsmuligheder, så derfor mener vi i Dansk Erhverv, at EU burde forbyde brugen af PFAS i alle emballagetyper. [...] Vi vil gøre vores fra Dansk Erhvervs side, for at skubbe på et EU-forbud."
Altinget, onsdag (28.06.2023)

Udenrigspolitik

Mogens Lykketoft: Indiens politiske kurs gør det vanskeligt at sætte demokratiet på formel
Altinget onsdag bringer et debatindlæg af Mogens Lykketoft, formand, Energinet Danmark, fhv. formand for Folketinget, fhv. MF (S), fhv. udenrigs- og finans- og skatteminister, fhv. partiformand, fhv. formand, FN's generalforsamling. Han skriver blandt andet: "Vesten rækker ud til demokratier som Indien for at danne front mod autokratiske styrer. Men det er vanskeligt at opdele verdens lande entydigt efter den inddeling. [...] Men planen om at sikre rent vand til alle er i god fremgang, og Danmark er et af de mange lande, der gerne vil ind på det voksende indiske marked - ikke mindst med bidrag til klimavenlig vedvarende energiforsyning. Derfor har der også både været dansk statsministerbesøg i Indien og indisk premierministerbesøg her. Ved disse lejligheder blev der talt rosende om det indiske demokrati. [...] Indien har aldrig været et perfekt demokrati, hvor alle menneskerettigheder i praksis blev sikret. Opgøret med kastesystemet er ikke ført igennem, og ude på landet styres megen stemmeafgivning af de store jordbesidderes anbefalinger til deres undersåtter. [...] Derfor er der ikke grundlag for ros fra hverken Mette Frederiksen eller Joe Biden for Indiens respekt for demokratiske idealer. [...] I EU har Polen kedelige pletter, og Ungarn er reelt et autoritært system, hvor et vælgerflertal stilles over for uhyre vanskeligheder ved at komme af med Orban igen. Verden over er korruption, fortrin for særinteresser, vælgerundertrykkelse med videre reelle problemer for fair valgudfald. [...] Hvis Trump gentager sejren fra 2016 og - med færre stemmer nationalt end modkandidaten - bliver lovligt valgt præsident igen, så er 'verdens ældste demokrati' på vej ned ad samme glidebane. Uanset dette vil vi klamre os til USA for at fastholde deres garanti til os mod angreb fra Rusland. Men et genvalg af Trump kan betyde, at der ikke længere bliver nogen sikkerhedsgaranti at klamre sig til. For ikke at blive misforstået: Jeg ønsker at flest muligt af verdens lande bliver velfungerende demokratier, der ligner Norden. Vi skal aldrig opgive at inspirere ved vores eksempel. [...] Efter et nederlag for Rusland i angrebskrigen i Ukraine og et efterfølgende systemskifte, dér kan vi måske håbe, at FN-idealerne kan genvinde styrke, fordi stormagterne - uanset om de styres demokratisk eller autoritært - kan enes om ikke at ændre hverken landegrænser eller nabolandenes politiske systemer gennem krig, men derimod handle sammen og udvikle fælles klimaløsninger. Det burde USA, Kina, Indien og Europa kunne enes om på tværs af forskellige styreformer og indbyrdes konkurrence og interessekonflikter. Det er de mulige grundpiller til at genskabe en verdensorden, der igen forankres i FN."
Altinget, onsdag (28.06.2023)

Spændingerne mellem EU og Kina vokser
En ny undersøgelse fra EU viser, at vestlige firmaer ikke er lige så interesserede i det kinesiske marked, som man så tidligere. Flere virksomheder har også trukket sig fra Kina, skriver Jyllands-Posten i dag. I marts lancerede Beijing en national PR-kampagne under navnet "Invest in China" for at tiltrække udenlandske investorer, men hvor vestlige firmaer engang nærmest stod i kø for at få adgang til det kinesiske marked, er der nu tale om skepsis. Det Europæiske Handelskammers seneste undersøgelse udgivet den 21. juni viste, at 11 pct. af de adspurgte firmaer havde trukket deres investeringer ud af Kina, og at 64 pct. vurderede, at det var blevet mere besværligt at lancere sig i Kina. Det er dårligt nyt for Kina, der ellers forsøger at ændre på forholdene. Kinas nyudnævnte premierminister, Li Qiang, besøgte EU tidligere i denne måned, hvor han underskrev samarbejdsaftaler med nogle af EU's største selskaber - blandt andet Airbus, Mercedes-Benz og Siemens. Og Tysklands kansler, Olaf Scholz, understregede på en fælles pressekonference, at Tyskland "ikke ønskede at lukke helt af over for en given partner". Samtidig havde EU fulgt USA’s opfordring og forberedt potentielle restriktioner omkring salget af sensitiv europæisk teknologi til kinesiske firmaer. I juni udgav EU en ny plan for unionens økonomiske sikkerhed, der fokuserede på nødvendigheden af at afvikle unionens afhængighed af Kina og Rusland. Planen er endnu ikke vedtaget, men vil sandsynligvis ligge højt på dagsordenen, når EU's medlemslande holder topmøde i slutningen af denne uge. I en tale fra marts advarede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, om, at Beijings brug af "økonomisk og handelsmæssig tvang" havde gjort forholdet til Kina "mere distanceret og mere kompliceret".

Berlingske onsdag bringer et debatindlæg af Martin Ågerup, direktør i tænketanken CEPOS. Han skriver blandt andet: "Økonomer har i et kvart århundrede kæmpet for at mane den misforståelse i jorden, at eksport er godt for et land, mens import er skidt. Det kaldes merkantilisme, og blev tilbagevist af Adam Smith i 1776. Det forholder sig nærmest omvendt: Der er sådan set ingen grund til at eksportere noget som helst, hvis der ikke også findes varer og tjenesteydelser fra andre lande, som man gerne vil importere. [...] Alligevel er samfundsdebatten og politiske beslutninger fortsat præget af merkantilistisk tænkning. På det seneste har vi set det i debatten om vores relation til Kina. Glæden over Kina som eksportmarked er ved at blive afløst af bekymring over Kina som producent af avancerede produkter som elbiler, vindmøller og passagerfly. [...] Konkurrencen fra Kina mødes af en række indvendinger. Kineserne fører en industripolitik med store mængder statsstøtte til udvalgte industrier. EU og USA ønsker at svare igen ved at gøre det samme. Men det bør vi holde os fra. [...] Men som jeg tidligere har skrevet på denne plads, bør såkaldt "strategisk autonomi", som der tales om i EU, i det store og hele afvises. Det er merkantilisme i nye klæder, som bygger på den misforståelse, at hvis kineserne sælger ting til os, styrker det kineserne, og det svækker os. Sådan forholder det sig ikke. Samhandel skaber indbyrdes afhængighed. [...] Hvis kineserne i fremtiden kan producere vindmøller bedre og billigere end os, skal vi glæde os: Det ville være godt for den grønne omstilling, og danske elektrikere, metalarbejdere, ingeniører m.fl., som i dag er beskæftiget i vindmølleindustrien, ville i stedet kunne arbejde med at skabe velstand og fremgang på andre områder. Der er nok af ting at tage fat på."
Jyllands-Posten, s. 14; Berlingske, s. 19 (28.06.2023)

Økonomi

Norlys-selskab giver bonus til alle ansatte efter milliardoverskud
Indtjeningen i Norlys Energy Trading oversteg alle forventninger med et rekordoverskud på 4,2 mia. kr. i 2022, og gennemsnitslønnen til ansatte i virksomheden steg til næsten det tredobbelte. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Milliardoverskuddet er primært skabt på at handle gas i Centraleuropa i andet halvår. "Årsagen til de høje priser er, at man har haft en stor eksponering på russisk gas, som pludselig forsvinder fra den ene dag til den anden. Vi har handlet og flyttet energi, men det har vi jo ikke gjort med henblik på, at prisen skulle stige. Vi har flyttet den derhen, hvor der var for lidt energi," siger Anders Bauditz, adm. direktør i selskabet. Energiselskabernes voldsomme profit har medført, at politikere diskuterer særskat og øget regulering. Anders Bauditz bakker op om øget regulering, som han mener skal ske på EU-niveau, men særskat er en anden sag. "Vi skal kunne begå os i Europa, hvor vi er i hård konkurrence om talent og dygtige medarbejdere. Og vi er altså ikke den eneste branche, der har haft et godt år i 2022," siger han.

Fungerende formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen, mener, at energikøbmændenes ekstraordinære profit i 2022 retfærdiggør beskatning med tilbagevirkende kraft. Det skriver Jyllands-Posten i dag. "Vi mener, at situationen er så ekstraordinær, at man godt kan beskatte overskuddene i 2022 med tilbagevirkende kraft. Det er ikke en gældende praksis. Men jeg tror godt, at sektoren kan se fornuften i, at de skal betale et solidaritetsbidrag i den helt usædvanlige situation i 2022," siger Morten Skov Christiansen. FH har bedt HBS Economics analysere tallene for energihandelsbranchen, hvilket viser, at hver enkelt ansat har skabt et resultat før skat på over 20 mio. kr. "Dette er en helt ekstraordinær situation, hvor profitten per fuldtidsansat rundede 20 mio. kr. sidste år. Det kræver, at vi kigger på det med ekstraordinære tiltag. Derfor vælger vi at foreslå dette solidaritetsbidrag," siger Morten Skov Christiansen. EU besluttede i efteråret 2022 at give medlemslandene mulighed for at indføre ekstraordinær beskatning af såkaldte windfall profits. Indtil videre er der ingen lande, der har indført det specifikt for energihandlere. Skatteministeriet arbejder i øjeblikket på mulige modeller for beskatning af indtjeningen for energihandler.
Jyllands-Posten, s. 10-11 (28.06.2023)