Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 29. januar 2025
  • Repræsentationen i Danmark
  • 17 min læsetid

EU i dagens aviser onsdag den 29. januar 2025

Aviser



Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU støtter Danmark i strid med USA om Grønland: Mette Frederiksen opfordrer til tættere europæisk samarbejde
Ifølge Ritzau har Danmark modtaget betydelig støtte fra EU-lande i striden med USA om Grønland. Statsminister Mette Frederiksen har gennemført en diplomatisk rundtur i Europa, hvor hun har mødt ledere som Tysklands Olaf Scholz og Frankrigs Emmanuel Macron. Efter disse møder udtalte Frederiksen, at der er "meget stor opbakning" til Danmark fra europæiske lande. Hun understregede vigtigheden af respekt for territorier og staters suverænitet i det internationale samfund. Frederiksen sagde: "Det afgørende for mig som dansk statsminister i et kongerige er at sikre, at alle omkring os ved, hvad det er, vi taler om." Ritzau skriver også, at Frankrig foreslået at sende soldater til Grønland, men Danmark har afvist idéen. Den franske udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, udtalte, at "de europæiske grænser er suveræne" og understregede, at Frankrig vil være klar til at hjælpe, hvis Danmark beder om det. Under et EU-møde i Bruxelles diskuterede de europæiske udenrigsministre Grønland og USA, hvor der blev udtrykt "en meget stor støtte" til Danmark. Barrot tilføjede, at han ikke tror, USA vil invadere Grønland, og sagde: "Det kommer ikke til at ske. Folk invaderer ikke EU-territorier." Ifølge Politiken understregede Frederiksen vigtigheden af et tæt europæisk samarbejde og sagde: "Der er kun, i min optik, én vej igennem det her. Det er et stadig tættere og stadig stærkere europæisk samarbejde."  Ifølge Ritzau har statsminister Mette Frederiksen under et møde med Natos generalsekretær i Bruxelles afvist, at Grønland eller Danmark står over for en militær trussel fra USA, trods Donald Trumps tidligere udtalelser om Grønland. Frederiksen understreger vigtigheden af det transatlantiske samarbejde og opfordrer Europa til at styrke sit eget forsvar. Hun siger: "USA er Danmarks tætteste allierede. Det transatlantiske samarbejde er helt afgørende for vores allesammens tryghed og sikkerhed." Børsen skriver, at Bruxelles. Statsminister Mette Frederiksen forventer, at Danmarks forsvarsudgifter vil nærme sig 5 pct. af BNP, i lyset af Natos pres for øgede udgifter. Frederiksen udtaler: “Jeg vil sige det på den måde, at vi er tættere på 5 pct., end vi er på 2 pct., med den skærpede sikkerhedssituation, vi befinder os i.”

Thomas Lauritzen, Europa-analytiker, skriver i sin meningsartikel på Altinget.dk om statsminister Mette Frederiksens diplomatiske rundrejse i Europa, der skal signalere til USA's præsident, Donald Trump, at Europa står sammen med Danmark og Grønland. Mette Frederiksen har besøgt Berlin, Paris og Bruxelles og planlægger yderligere besøg i London, Warszawa og Rom. Formålet er at demonstrere europæisk enhed og styrke uden at eskalere konflikten med USA. ”Jeg tror, alle i Europa kan se, at det bliver et andet samarbejde med USA nu,” sagde Mette Frederiksen. Hun understreger, at der ikke er nogen militær trussel mod Grønland, men at der er øget aktivitet i Arktis. Danmark har derfor besluttet at øge forsvarsudgifterne betydeligt. Artiklen fremhæver også, at europæiske ledere viser diskret støtte til Danmark, mens de venter på Trumps næste skridt.

Bent Winther, politisk kommentator for Berlingske, analyserer i sin artikel, hvordan en ny meningsmåling fra Verian i Grønland udfordrer Donald Trumps ambitioner om at købe Grønland. Målingen viser, at kun seks procent af grønlænderne ønsker at blive en del af USA, mens 85 procent afviser idéen. Winther fremhæver, at Trumps forsøg på at charmere grønlænderne, blandt andet gennem besøg af Donald Trump Jr., ikke har ændret den overordnede holdning. »Donald Trump ved formentlig godt, at hans vilde planer om Grønland er ved at støde ind i en mur.« Winther påpeger, at statsminister Mette Frederiksen har søgt opbakning fra EU, NATO og de nordiske lande for at forberede sig på en potentiel konflikt med USA. Trumps planer om Grønland synes at være på vej mod et nederlag, og en ændring i strategi kan være nødvendig.

Kilder: B.T, tirsdag; Berlingske, tirsdag, onsdag, s. 6; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag; Altinget.dk, tirsdag; Børsen, tirsdag


Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: EU-Kommissionen præsenterer plan for at styrke konkurrenceevnen mod USA, Kina og Rusland
Ifølge Børsen har EU-Kommissionen under ledelse af Ursula von der Leyen præsenteret en plan for at styrke EU's konkurrenceevne, der er under pres fra USA, Kina og Rusland. Planen inkluderer et "konkurrencekompas" og en række lovudspil over de næste fem år. Et centralt element er en ny industripakke, der fokuserer på grøn omstilling og fleksibel statsstøtte. Von der Leyen udtaler: “Kompassets mål er et Europa, hvor morgendagens teknologier og grønne produkter bliver opfundet, produceret og markedsført, mens vi holder kursen mod klimaneutralitet.” Planen omfatter også en strategi for bilindustrien og en styrkelse af EU's forsvarssamarbejde. Finansieringen er dog vag, og der er forslag om en ny fond for europæisk konkurrenceevne.

Kilder: Børsen, tirsdag

 

Migration: Italiensk flådeskib ankommer med 49 migranter til Albanien trods domstolsblokering
Ifølge nyhedsbureauerne AP og AFP er et italiensk flådeskib ankommet til Albanien med 49 migranter, efter at en italiensk domstol tidligere blokerede for at sende migranter til asylcentre i Albanien. Aftalen om asylbehandling i Albanien blev indgået mellem Italiens premierminister Giorgia Meloni og Albaniens premierminister Edi Rama i november 2023. EU-Domstolen planlægger en høring den 25. februar om Italiens tidligere forsøg på at sende asylansøgere til Albanien. En italiensk domstol havde tidligere blokeret for dette, da den ikke fandt det sikkert at sende migranterne tilbage til deres hjemlande. "Der er planlagt en høring 25. februar ved EU-Domstolen," rapporterer AP.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Politiken, tirsdag


Andre EU-historier

Konkurrence: Volkswagen overvejer at lade kinesiske bilproducenter overtage europæiske fabrikker, Tesla anlægger sak mod EU-Kommissionen
En aritkel i Berlingske diskuterer Volkswagens overvejelser om at lade kinesiske bilproducenter overtage deres fabrikker i Europa, som en del af en større omstrukturering. Dette sker i lyset af EUs straftold på kinesiskproducerede biler, som blev indført i juli 2024. Straftolden er en reaktion på Kinas statsstøtte til bilproduktionen, hvilket har gjort kinesiske biler billigere i Europa. Audis topchef, Gernot Döllner, udtaler: "Jeg tror på fri handel," og Volkswagens finansdirektør, David Powels, er åben for diskussioner med kinesiske partnere. Mercedes-Benz' topchef, Ola Källenius, kritiserer EUs protektionistiske tilgang og advarer mod at øge protektionismen, da det kan skade europæiske interesser. Ifølge Berlingske har Tesla anlagt sag mod Europa-Kommissionen ved EU-Retten på grund af en straftold på op til 45 procent, som EU har indført på biler produceret i Kina. Straftolden blev indført i juli 2024 for at modvirke ulovlig kinesisk statsstøtte, der gør kinesiske biler billigere i Europa. Tesla, der er pålagt en ekstra told på 7,8 procent, argumenterer for, at dette gør det dyrere at importere biler fra deres kinesiske fabrikker. Europa-Kommissionens talsmand, Olof Gill, udtaler: "Vi er forberedt på at forsvare vores sag i retten om nødvendigt." Flere bilproducenter, herunder BMW og kinesiske BYD, har også stævnet Europa-Kommissionen. EU og Kina forhandler om en løsning, mens sagerne kan tage op til 18 måneder i retten.

Kilder: Berlingske, onsdag, s. 8,10

Klima: Danmark kan spare 3 milliarder årligt på grøn strøm ved at droppe biomasse-certifikater
Ifølge Politiken konkluderer et notat fra Rådet for Grøn Omstilling, at Danmark kan opnå grøn strøm for 3 milliarder kroner årligt ved at stoppe brugen af grønne certifikater fra biomasse. Certifikaterne, der bruges til at kalde strøm grøn, hæmmer udbygningen af vedvarende energikilder som vindmøller og solceller. Professor Peter Birch Sørensen støtter notatets konklusioner og siger: "Det hæmmer udbygningen med vedvarende energi, at virksomheder kan købe den fra anlæg, der allerede er opført." EU-Kommissionen har foreslået at undlade at udstede certifikater fra statsstøttede værker, hvilket understøtter notatets anbefalinger.

Kilder: Politiken, onsdag, s. 2

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Europa sakker bagud i teknologikapløbet mod Kina og USA
Ifølge Berlingske står Europa over for en betydelig udfordring i det teknologiske kapløb mod Kina og USA, især efter Kinas lancering af DeepSeek-platformen. DeepSeek har skabt rystelser i den vestlige techindustri ved at præsentere en avanceret og omkostningseffektiv sprogmodel. Dette har ført til betydelige aktietab for europæiske og amerikanske teknologivirksomheder. Kasper Ingeman Beck, Kina-ekspert ved CBS, udtaler: "Kineserne kom foran på elbilområdet, solceller og med batterier, og nu står de næste områder for skud." Mario Draghi anbefaler i sin rapport, at Europa investerer mellem 5.600 og 6.000 milliarder kroner årligt for at genvinde konkurrenceevnen. Hvis Europa ikke formår at lede inden for fremtidens teknologier, risikerer kontinentet at miste velstand og vækst.

Kilder: Berlingske, onsdag, s. 4,5

Udenrigspolitik: Autokratiske tendenser i Østeuropa truer EU
I en leder i Jyllands-Posten advarer Poul Funder Larsen mod den voksende autokratiske tendens i Øst- og Centraleuropa, inspireret af Aleksandr Lukasjenkos diktatur i Belarus. Lukasjenko, der har siddet på magten i over 30 år, har skabt en model, som andre ledere, herunder Vladimir Putin, har fulgt. "Hvis driften mod en udvikling a la Minsk fortsætter i disse lande, så ligger der svære beslutninger forude for EU." Artiklen fremhæver, at EU står over for udfordringer, hvis lande som Ungarn og Slovakiet fortsætter i en autokratisk retning. Belarus' fremtid er tæt forbundet med Rusland, og kun en afslutning på Lukasjenkos regime kan give håb om et demokratisk Belarus. Europa bør støtte oppositionen og huske de politiske fanger.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 16

Udenrigspolitik: Trumps comeback kan styrke mellemmagter og udfordre Vestens dominans
Anne-Marie Slaughter, direktør for tænketanken New America, skriver i Information, at Project Syndicate analyserer, hvordan Donald Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus påvirker den globale magtbalance, især for mellemmagter som Indien, Brasilien og Saudi-Arabien. I Trumps transaktionelle verdenssyn er forhandlingsmagt afgørende, hvilket giver mellemmagter mulighed for at styrke deres positioner gennem strategiske alliancer og aftaler. "Som Harvard-økonomen Dani Rodrik har fremhævet, ønsker mellemmagter at kunne skabe omskiftelige koalitioner," hvilket udfordrer traditionelle vestlige institutioner som EU. BRIKS+ fungerer som en platform for disse lande til at øge deres forhandlingsmagt. Artiklen fremhæver, at Trumps "Amerika først"-politik giver mellemmagter frihed til at forfølge egne interesser, hvilket kan føre til en mere fragmenteret global orden, hvor EU og andre vestlige magter skal tilpasse sig en ny dynamik.

Kilder: Information, tirsdag

Udenrigspolitik: Gasrørledning fra Qatar til Europa kan genoptages efter Assad-regimets fald
I en kronik skriver Osama Al-Habahbeh, nordisk korrespondent for Jordan News Agency, om muligheden for, at et gasrørledningsprojekt mellem Qatar og Europa kan genoptages efter Assad-regimets fald i Syrien. Projektet, der skal transportere gas gennem Syrien til Tyrkiet og videre til Europa, kan reducere EU's afhængighed af russisk gas. Tyrkiets energiminister, Alparslan Bayraktar, udtalte, at projektet kan genoptages, hvis Syrien opnår stabilitet. "Vi har stoppet transitten af russisk gas. Det er en historisk begivenhed," skriver den ukrainske energiminister, German Galusitjenko. EU-Kommissionen har som mål at frigøre sig fra russisk gas, og projektet kan være en løsning. Tyske og franske udenrigsministre har besøgt Syrien for at signalere en ny politisk begyndelse mellem Europa og Syrien.

Kilder: Information, tirsdag

Kultur: Louvre hæver billetpriser for turister og gennemgår stor renovering
Ifølge en artikel fra Ritzau vil Louvre-museet i Paris gennemgå en omfattende renovering, der blandt andet indebærer højere billetpriser for besøgende fra ikke-EU-lande. Den franske præsident Emmanuel Macron har annonceret, at ændringerne, som inkluderer en ny indgang og en ny placering af Mona Lisa, skal være færdige i 2031. Macron udtaler, at projektet vil "lette på trængslen" ved den nuværende indgang. Renoveringen skal finansieres delvist gennem de forhøjede billetpriser for ikke-EU-borgere. Macron planlægger også en international arkitekturkonkurrence for at "transformere" Louvres bygninger. Louvre-direktør Laurence des Cars har advaret om, at museets nuværende tilstand truer bevarelsen af kunstværkerne.

Kilder: Kristeligt Dagblad, tirsdsag

Grundlæggende rettigheder: Radikale: Danmark og EU må gøre mere for at bekæmpe vold mod kvinder
I et debatindlæg i Politiken argumenterer Martin Lidegaard, politisk leder, Radikale Venstre, og Sigrid Friis, medlem af EU-Parlamentet for Radikale Venstre, for en stærkere indsats mod vold mod kvinder på EU-niveau. De påpeger, at Danmark, trods sin høje placering i vold mod kvinder, ikke gør nok for at tackle problemet. Forfatterne fremhæver, at "det er intet mindre end en skamplet på det danske velfærdssamfund," ifølge professor Morten Kjærum. Hun kritiserer den danske regerings manglende vilje til at afsætte tilstrækkelige midler til at bekæmpe vold mod kvinder, trods en handlingsplan fra 2023. Forfatterne opfordrer til en EU-handlingsplan, der inkluderer forebyggelse, skærpede sanktioner og en anerkendelse af vold mod kvinder som et brud på EU-traktaten. Lidegaard og Friis roser et EU-direktiv fra februar, der kriminaliserer digital vold, men understreger behovet for yderligere tiltag.

Kilder: Politiken, tirsdag

Interne anliggender: Tyskland står over for politiske udfordringer efter parlamentsvalget
Frederik Engholm skriver i sin kommentar i Jyllands-Posten, at Tysklands politiske landskab står over for store udfordringer efter det kommende parlamentsvalg, som kan føre til en mere handlekraftig regering. Engholm påpeger, at Tyskland er blevet overrumplet af globale økonomiske forandringer, herunder "Trump allerede i sin første embedsperiode gav til 30-40 års tendens til økonomisk liberalisering og globalisering". Disse forandringer, forstærket af Ukrainekrigen og Kinas industripolitiske tiltag, har efterladt Tyskland i økonomisk stagnation. Engholm argumenterer for, at Tyskland har brug for brede politiske aftaler og mindre dogmatisme i økonomisk politik for at tilpasse sig de nye globale realiteter. EU's rolle i frihandel og geopolitik er også en udfordring, som Tyskland må navigere i. Engholm understreger, at det er afgørende for Tysklands fremtid, at de etablerede partier samarbejder for at sikre økonomisk stabilitet og vækst.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 10

Interne anliggender: Giorgia Meloni efterforskes for bedrageri i sag om libysk politibetjent
Ifølge en artikel fra Ritzau/Reuters efterforskes Italiens premierminister, Giorgia Meloni, for bedrageri i forbindelse med løsladelsen af en libysk politibetjent, der var eftersøgt af Den Internationale Straffedomstol (ICC). Meloni udtaler: "Jeg vil ikke blive afpresset, jeg vil ikke blive intimideret over en efterforskning." Sagen har skabt kritik fra både oppositionen og NGO'er, der forbinder beslutningen med Italiens samarbejde med Libyen om migranter, hvilket regeringen afviser. Den Internationale Straffedomstol har krævet en forklaring, da den ikke blev konsulteret om beslutningen. Italiens udenrigsminister Antonio Tajani afviser, at der er et "underordnelsesforhold" til Libyen.

Kilder: Kristeligt Dagblad, tirsdag

Handel: Forbrugere utilsigtet med til at støtte kinesisk handelskrig
I en kommentar i Berlingske diskuterer Hans Andersen den aktuelle handelskrig mellem Europa og Kina, hvor europæiske forbrugere utilsigtet støtter kinesiske virksomheder gennem køb af billige, statsstøttede produkter. Artiklen fremhæver, at Kina udnytter smuthuller i EU-lovgivningen og oversvømmer markedet med billige varer, hvilket truer europæiske virksomheder og arbejdspladser. EU har reageret med ekstra told på kinesiske biler, men forbrugerne har også et ansvar. "Politisk har vi i Danmark og Bruxelles et kæmpe ansvar, og vi har været for langsomme til at reagere," understreges det. Forfatteren opfordrer til bevidste forbrugsvalg for at støtte europæisk økonomi og arbejdspladser. Artiklen advarer om, at fortsat støtte til kinesiske produkter kan føre til økonomisk ubalance og tab af arbejdspladser i Europa.

Kilder: Berlingske, onsdag, s. 17

Finansielle anliggender: Opkøbsbølge blandt europæiske banker i 2025: ECB åbner for fusioner
Ifølge en artikel fra Børsen forventes en opkøbsbølge blandt europæiske banker, da de søger nye vækstmuligheder i lyset af faldende renter. EU's institutioner spiller en rolle i denne udvikling, da både Den Europæiske Centralbank (ECB) og politikere er blevet mere åbne over for bankfusioner. Christine Lagarde, chef for ECB, har udtalt sig positivt om fusioner i banksektoren. Hyder Jumabhoy fra White & Case siger: "Markedet for bankopkøb var varmt sidste år. I 2025 vil det være brandvarmt." Artiklen fremhæver, at opkøb kan ændre Europas finansverden ved at skabe større banker og påvirke økonomien og konkurrencen. Der er dog politiske hindringer, da nogle politikere ser fusioner som en risiko for finansiel stabilitet.

Kilder: Børsen, tirsdag

Finansielle anliggender: Trump og Federal Reserve i konflikt om renteændringer
Ulrik Harald Bie, økonomisk redaktør hos Berlingske, skriver i sin analyse om den potentielle konflikt mellem Donald Trump og den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Trump har krævet rentenedsættelser, men centralbankens formand, Jerome Powell, har signaleret, at dette ikke er muligt på nuværende tidspunkt, da økonomien klarer sig godt, og inflationen er for høj. Konflikten kan eskalere, hvis Trump forsøger at presse centralbanken yderligere, hvilket kan påvirke de finansielle markeder. Samtidig kan Den Europæiske Centralbanks beslutning om at sænke renten forstærke spændingerne.

Kilder: Berlingske, onsdag, s. 9

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Trump planlægger straftold på taiwanske chips og vil afskaffe Biden-støtteprogram
Ifølge Berlingske planlægger Donald Trump at indføre straftold på taiwanske chip for at tvinge produktionen til USA, hvilket kan medføre højere elektronikpriser. Trump vil også afskaffe Joe Bidens støtteprogram, Chips & Science Act, der støtter chipfabrikker i USA. EU-Kommissionen har lanceret et lignende program for at tiltrække avanceret teknologi til Europa med målet om, at 20% af verdens chipproduktion skal foregå i Europa i 2030. "De har allerede milliarder af dollar. De har ikke brug for penge. De har brug for et incitament," sagde Trump ifølge Venture Beat. Taiwans chipindustri, som dominerer verdensmarkedet, reagerer med stor opstand over Trumps planer.

Kilder: Berlingske, onsdag, s. 8

Finansielle anliggender: ECB's rentesænkning vil trække nationalbankrenten ned til 2,35%
Steen Bocian analyserer i sin meningsartikel i Børsen den forventede rentesænkning fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og dens konsekvenser. Bocian forudser, at ECB vil sænke renten med 0,25 procentpoint, hvilket vil bringe renten ned på 2,75%. Dette vil sandsynligvis medføre, at den danske nationalbankrente falder til 2,35%. Han bemærker, at "når man kigger tilbage i historien, så har vi faktisk kun i ganske korte perioder haft en nationalbankrente under det niveau," hvilket understreger den usædvanligt lave rente. Bocian peger på strukturel lavvækst og konjunkturel modvind i Europa som årsager til den lave rente og forudser yderligere rentesænkninger i fremtiden. Han fremhæver også, at Danmarks stærke økonomiske strukturer er årsagen til den lavere rente i forhold til det europæiske gennemsnit.

Kilder: Børsen, tirsdag

Sikkerhedspolitik: Danmarks forsvar af Arktis kræver stærkt internationalt samarbejde
I en meningsartikel fra Politiken analyseres Danmarks forsvar af Arktis og Nordatlanten, hvor det fremhæves, at trods en ny Arktisaftale på 15 mia. kr., er der stadig lang vej igen. Artiklen kritiserer tidligere forsinkelser og skandaler, såsom manglende droner og udtjente inspektionsskibe. "Regeringen gør derfor det rigtige ved at knytte alliancernes bånd i både Norden, EU og Nato," understreges det, hvilket fremhæver vigtigheden af internationalt samarbejde. EU's og Nato's støtte anses som betryggende, især i lyset af potentielle konflikter med USA. Artiklen konkluderer, at Danmark ikke kan stå alene mod udfordringerne og har brug for støtte fra både EU og Nato.

Kilder: Politiken, onsdag, s. 1

Sikkerhedspolitik: Baltiske lande øger forsvarsudgifter for at imødekomme truslen fra Rusland
I en meningsartikel i Børsen diskuterer Hakon Redder de baltiske landes reaktion på den russiske trussel og deres forsvarsbudgetter i forhold til NATO's krav. Estland og Litauen er villige til at øge deres forsvarsudgifter til mindst 5% af BNP, hvilket er en betydelig stigning. Dette ses som en nødvendighed for at beskytte deres suverænitet mod Rusland, som de anser for en reel trussel. "Min opgave er at gøre klar til krig. Og at overbevise både os selv og russerne om, at vi vinder den," siger Andrus Merilo, Estlands generalmajor. Artiklen fremhæver også, at mens de baltiske lande er parate til at øge deres forsvarsudgifter, er større EU-lande som Tyskland og Italien mere tilbageholdende. Tyskland kæmper stadig med at nå NATO's 2% mål, mens Italien anser 5% som urealistisk. Dette afspejler en forskel i opfattelsen af den russiske trussel og villigheden til at investere i forsvar blandt EU-landene.

Kilder: Børsen, onsdag, s. 11

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
29. januar 2025
Forfatter
Repræsentationen i Danmark