EU i dagens aviser onsdag den 29. maj 2024

Tophistorier

Løkke: Højredrejning kan gøre os handlingslammede
Børsen var med, da udenrigsminister Lars løkke Rasmussen (M) var på tur rundt i Danmark for at tale udenrigspolitik - og føre valgkamp. Han mener, at den 9. juni er “det vigtigste Europaparlamentsvalg, vi nogensinde har haft”. “Stem. Men lad være at stemme sort,” lyder det fra udenrigsministeren, som frygter, at højrepartiernes fremgang vil bremse både klimapolitik og et stærkt europæisk modsvar til Rusland. “De udfordringer, vi står over for nu, gør, at vi skal træffe uendeligt mange upopulære beslutninger. Vi skal løse den grønne omstilling, vi skal frigøre os fra russisk gas, vi skal åbne døren for Ukraine - og der er ingen populister, som har lyst til at træffe upopulære beslutninger,” siger Lars Løkke og fortsætter: “Tag indlemmelsen af Ukraine. En blind kan jo se, at der er delikate problemer, som er svære og komplekse at løse.” Han understreger samtidig, at alt det, han taler om, bliver svært, hvis højrefløjen bliver for stærk. “Det bliver et problem, når fløjene bliver styrket og midten svækket. Her tænker jeg særligt klimapolitik og sikkerhedspolitik. Der er en stadigt større strategisk erkendelse af de her problemer. Men der skal jo også handles på dem,” afslutter han.

Berlingske bringer en kommentar af Bent Winther, politisk kommentator, som af EU-Kommissionen var inviteret med til Brussels Economic Forum 2024 (BEF2024). Han skriver blandt andet: "Nu står jeg her midt i Europas hovedstad. Der er få uger til det store vagtskifte i Unionen, nyt parlament skal vælges, ny Europa-Kommission, nye langtidsplaner, nye ansigter på de europæiske topposter. [...] Halvdelen af salen er spærret, så den virker ikke så tom, når arrangørernes egne kameraer peger ud mod publikum. BEF2024 bliver livestreamet til hele Unionen. [...] Ruslands aggression, bureaukratiet, den skrantende konkurrenceevne, truslerne fra Kina og USAs statsstøtte nævnes af flere talere. Men det, de synes mest bekymret for, er, at "vagtskiftet" i Bruxelles skal ende galt. At det, som de fleste talere med skiftende ord nævner som "populismen", "det radikale højre" og "højrebølgen”, skal få for meget indflydelse. Valget til Europa-Parlamentet ventes at forskyde magten til fordel for partier på højrefløjen, som er klimaskeptiske, indvandrerskeptisk, EU-skeptiske og som vil skære dybt i eurokratiet i Bruxelles. [...] Inden trætheden over alle ordene overmander mig helt, kommer Julia Cagé, professor i økonomi på Sciences Po i Paris, på scenen. […] "Det politiske landskab er temmelig skræmmende," siger hun og taler om "en enorm politisk risiko". "Vi bør alle være bange for de højreradikale bevægelser." Stemmeprocenten vil blive lav, og især de unge gider ikke stemme, forudser hun. "Mange vil enten ikke stemme, fordi de ikke mener, at EU betyder noget, eller de vil stemme på partier, der er imod. De ser omkostningerne ved EU, men ikke fordelene," siger hun. [...] Europa og Bruxelles er ikke døende, men kaotisk og fyldt med så mange ord, at de en dag kan ende med at blive kvalt i dem."

Politiken bringer en analyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Hvem er dronningen af højrefløjen i Europa? I rene tal burde det være franske Marine Le Pen. […] Og hun er godt i gang med at forberede, hvordan mandaterne veksles til magt efter valget. For magt har hun ingen af i EU i dag, hvor hendes parti, Rassemblement National, sidder i ID-gruppen sammen med Dansk Folkepartis Anders Vistisen - en gruppe, der reelt er sat helt uden for indflydelse af de øvrige partier i parlamentet. Ingen poster, ingen ordførerskaber, blot retten til at gå på talerstolen en gang imellem og råbe: EU er en sump! Den position er selvsagt utilfredsstillende for en succesrig Marine Le Pen, som har øjnene stift rettet mod det franske præsidentpalads, når arvefjenden Emmanuel Macron er færdig om tre år. Søndag gik Marine Le Pen derfor ud i italienske aviser med et frieri til Italiens leder, Giorgia Meloni. [...] Umiddelbart burde Meloni være begejstret. Hendes eget parti, Italiens Brødre, har slet ikke så mange mandater i EU-Parlamentet som Le Pen og heller ikke udsigt til helt samme vækst ved valget. Men Meloni har noget andet. Hun har allerede en dronningetrone i Italien, og hun har opnået et godt renommé blandt de øvrige regeringschefer i Europa. [...] To andre kvinder står desuden i vejen for et Le Pen-Meloni-ægteskab. Den ene hedder Marion Maréchal og er Le Pens niece. [...] Den anden kvinde hedder Ursula von der Leyen, nuværende kommissionsformand og den store konservative EPP-gruppes kandidat til at fortsætte på posten. Hun har opstillet tre kriterier for, hvem hun vil samarbejde med efter valget, hvis hun bliver genudnævnt som kommissionsformand: Man skal være pro-europæisk, pro-Ukraine (dvs. anti-russisk) og proretsstat. Ved EU-Parlamentets store spidskandidatdebat i sidste uge sagde von der Leyen, at Meloni i hendes øjne står på den rigtige side af den røde streg - men Le Pen gør ikke. Med andre ord er von der Leyen slet ikke indstillet på at lukke Le Pen og hendes parti ind i EU-varmen, og de andre europæiske partier er endnu mindre. Det kan gøre Le Pen til en klods om benet for Meloni snarere end et trumfkort. Indtil videre har Meloni svaret afventende og uforpligtende på frieriet."

Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Marine Le Pens plan kan ændre EU's magtbalance. [...] Det er dronningen af Frankrigs nationalistiske højre, Rassemblement-lederen Marine Le Pen, der er blevet lun på sin ideologiske søster i ånden, Giorgia Meloni. For tænk, hvad de to kunne bedrive sammen: hun som seriøs bejler til posten som Frankrigs kommende præsident og Meloni som en fortsat populær italiensk leder. Deres partier kunne danne det, der lige nu tegner til den næststørste gruppe i EU-Parlamentet. [...] Men kan Meloni og Le Pen så enes? Noget vil handle om egoer og national stolthed. Andet om politisk substans. De kan nok enes om en hård kurs over for indvandrere, islam, grønne tiltag og udvidede EU-beføjelser. Men hvad med Rusland, den store og akutte test af EU's sikkerhedspolitiske relevans? Giorgia Meloni har på intet tidspunkt vaklet i sin støtte til Ukraine, mens Marine Le Pen er en mere uklar, reformert Putinven. Og kan de forene Europas andre yderpartier? Dansk Folkepartis spidskandidat, Anders Vistisen, taler gerne Ukraine-støtten ned. Viktor Orbáns Fidesz-parti er endnu mere prorussisk. Og så videre. Europas yderste højre er langtfra at være en monolit. Det er faktisk ofte sin egen værste fjende. Og tak for det."

Berlingske bringer et debatindlæg af Anders Vistisen, Dansk Folkepartis spidskandidat ved Europaparlamentsvalget. Han skriver blandt andet: "I sidste uge kunne man her i Berlingske læse et debatindlæg fra Socialdemokratiets spidskandidat til EP-valget, Christel Schaldemose, hvor hun forsøger at tegne et billede af mig og højrefløjen generelt som nogle slyngler, der er parate til at smide Ukraine under bussen og nærmest går til hemmelige middage hos Putin. Christel Schaldemose er tydeligt mærket af at have siddet i glaspaladserne i Bruxelles og Strasbourg i 18 lange år for en partigruppe, der hver dag arbejder for en EU-superstat. [...] For det kan jo næppe sende målingerne i vejret hos Socialdemokratiet og deres ligesindede at turnere med det, som de i virkeligheden arbejder for. Nemlig at afgive stadigt mere suverænitet til Bruxelles. At skabe mere ensretning de europæiske nationer imellem. At centralregulere alt, som man kan tænke sig til. Ja, at fortsætte direkte mod det, som EUs hovedformål er. At oprette en decideret EU-føderation. Man må i hvert fald konkludere, at Danmarks største parti er villig til at sælge godt og grundigt ud af arvesølvet - vores grundlov og vores suverænitet."
Berlingske, s. 18-19, 27; Politiken, s. 1,6; Børsen, s. 12 (29.05.2024)

Stoltenberg understreger Ukraines ret til at angribe ind i Rusland
Ukraine er under så stort pres i kampene mod Rusland, at USA og NATO-lande i EU bør overveje at ophæve forbuddet mod, at Ukraine angriber mål i Rusland, udtaler NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg ifølge flere aviser tirsdag. Han opfordrer dermed NATO-landene til at revurdere de restriktioner, der følger med de våben, der leveres til Ukraine. "Vi bliver nødt til at huske, at det er en aggressionskrig, hvor Rusland har invaderet et andet land. Ifølge international lov har Ukraine ret til selvforsvar. Retten til selvforsvar indeholder også retten til at ramme mål uden for Ukraine. Det kan være legitime militære mål inde i Rusland," siger Jens Stoltenberg. EU's udenrigschef, Josep Borrell, ønsker ikke at tage direkte stilling til, om tiden er inde til at angribe mål i Rusland. Han understreger dog, at Ukraine ifølge international lov har retten til at gøre det. "Ifølge krigens love er det fuldstændigt legitimt. Der er ikke nogen modsigelse. Man kan slå tilbage imod den, der angriber en fra deres territorium. Jeg er sikker på, at nogle vil rejse spørgsmålet om eskalering af krigen. Men man skal finde en balance imellem risikoen for eskalering og Ukraines behov for at forsvare sig. For hvis man ikke kan angribe der, hvor angrebene kommer fra, så befinder man sig i en asymmetrisk situation," siger Josep Borrell. Udmeldingen kommer i forbindelse med et møde for EU-landenes forsvarsministre i Bruxelles tirsdag, hvor EU-landene blandt andet skal diskutere, hvordan man kan styrke produktionen af våben og ammunition i EU til gavn for Ukraine. NATO og mange af dets medlemslande har indtil nu været tilbageholdende for at undgå at provokere Rusland til at eskalere krigen. Stoltenberg mener dog, at en afklaring er særlig relevant netop nu. Han understreger også, at NATO-landene fortsat ingen planer har om at sende NATO-kampsoldater til Ukraine eller på anden måde involvere sig direkte i kampene. Derfor kan NATO ikke ses som part i konflikten, selvom våben fra NATO-lande skulle blive brugt til ukrainske angreb i Rusland, siger Stoltenberg.

Flere aviser skriver også, at Ruslands præsident, Vladimir Putin advarer Vesten mod at tillade ukrainske angreb i Rusland. Putin besøger i denne uge Usbekistan og til pressen siger han, at landene i så fald risikere at udløse en global konflikt. "En konstant eskalering kan få alvorlige konsekvenser," siger Putin i Uzbekistans hovedstad, Tasjkent og fortsætter: "Hvis disse alvorlige konsekvenser sker i Europa, hvordan vil USA så opføre sig, vores jævnbyrdighed inden for strategiske våben taget i betragtning? Det er svært at sige. Vil de have en global konflikt?" Putin sagde også til pressen, at mindre lande "skal være bevidste om, hvem de leger med", eftersom de består af mindre men tætbefolkede områder, hvilket var en henvisning til NATO-lande i EU. Ukraine har tidligere argumenteret for, at landet bør have lov til at angribe på russisk territorium som led i deres forsvar mod invasionen. Den russiske præsident har udtalt, at ukrainske angreb mod Rusland vil kræve satellitter, efterretninger og militær bistand fra Vesten og derfor mener Putin, at Vesten vil spille en direkte rolle i sådanne angreb.

Flere aviser skriver også, at EU-lande overvejer at sende militærtrænere til Ukraine. EU's udenrigschef Josep Borrell siger på et pressemøde efter ministermødet tirsdag, at EU-landenes forsvarsministre dog ikke er enige og han erkender, at det vil medføre en risiko, hvis EU-lande eller andre NATO-lande sender militærtrænere til Ukraine. "Nogle medlemslande mener, at fordelen ved at træne ukrainske soldater i Ukraine vil være, at vi undgår transporten frem og tilbage til EU-landene. Og at de ukrainske soldater vil blive bedre adapteret til krigsterrænet. Andre mener, at når man sender militærtrænere, så er det en form for militære agenter, der vil operere på ukrainsk territorium med den risiko det bringer," siger Josep Borrell. Situationen i Ukraine er dog så alvorlig, at NATO-landene også ser på planer, der hidtil har været utænkelige og fra Borrell lyder det, at der er flere EU-lande, som er klar til at løfte restriktionerne på våben til Ukraine. Han vil ikke sige hvilke lande og understreger samtidig, at det er en national beslutning, som ikke vil blive presset igennem på EU-niveau. "Jeg kan ikke sige, hvor mange lande der er tale om. Nogle lande siger specifikt, at de vil løfte restriktionerne. Andre siger, at de vil tænke over det. Så jeg kan ikke sige et præcist antal. Og under alle omstændigheder vil antallet ændre sig. Begivenhederne udvikler sig, og folk ændrer mening," siger Josep Borrell.
Børsen, tirsdag, onsdag; Ekstra Bladet, tirsdag, onsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag, onsdag; Berlingske, tirsdag, onsdag; B.T., tirsdag, onsdag (29.05.2024)

Prioriterede historier

EU i oprør efter angreb på Rafah
Israel optrapper offensiv i Rafah samtidig med, at flere EU-lande fordømmer angrebet i Rafah, der kostede mange civile livet, skriver flere aviser. Fra Israels hærs talsmand lød det i går eftermiddag, at Israel har en stærk mistanke om, at store mængder af Hamas’ egen ammunition var årsagen til den omfattende brand i teltlejren. Den israelske leder, Benjamin Netanyahu, har undskyldt, at luftangrebet ramte så mange civile og kaldt det en tragisk fejl. "For os er hver eneste civilist, der kommer til skade, en tragedie," sagde Netanyahu: "For Hamas er det en strategi. Det er hele forskellen." Undskyldningen har dog ikke stilnet det internationale kor af fordømmelser. På et møde mandag blandt EU's udenrigsministre i Bruxelles blev det, ifølge Politico, diskuteret, hvordan EU kan øge presset og måske endda stille Israel et ultimatum, hvis Israel ikke retter sig efter Den Internationale Domstols afgørelse inden for en given tidsramme. EU's udenrigstjeneste er også gået i gang med at udarbejde en liste over muligheder, hvor en af dem er at suspendere associeringsaftalen mellem Israel og EU, som giver Israel præferentiel markedsadgang til EU. Under diskussionerne bag lukkede døre på mandagens møde blev sanktioner mod Israel også overvejet. "For første gang på et EU-møde har jeg virkelig set en betydelig diskussion om sanktioner. Der er stor bekymring," sagde Irlands premierminister, Micheál Martin, og mindede om, at EU altid har forsvaret domstolens uafhængighed og behovet for, at nationer overholder dens kendelser. Diplomater fra mange lande mener også, at hvis ikke EU indskærper, at international lov skal overholdes, undergraver unionen sin troværdighed. Tirsdag eftermiddag indkaldte FN's Sikkerhedsråd til et hastemøde om situationen, men Netanyahu holdet fast i, at Israel vil fortsætte krigen mod Hamas uanset den internationale fordømmelse. "Jeg har ikke tænkt mig at afslutte krigen, før alle mål er nået," sagde den israelske leder i en tale i parlamentet.

Jyllands-Posten bringer en kronik af historiker Søren Rønhede, som blandt andet skriver: "I sine bestræbelser på at nedkæmpe det Hamas, som gennem mange år har været understøttet af Israel, anvender Israel avancerede våbensystemer leveret af USA, som bevirker meget høje dødstal. Det synes at skabe en stærkere Israel-kritisk opinion end tidligere set. Men almindeligvis står officielle israelske opfattelser stærkest i de vestlige medier. Dækningen af handlinger og synspunkter på den palæstinensiske side er som oftest præget af skævheder. Med den palæstinensiske side mener jeg det palæstinensiske selvstyre og ikke Hamas-banditterne, som længe har været fodret af Israel med det formål at svække selvstyret. [...] USA erklærer sig igen og igen for en tostatsløsning, mens man på alle tænkelige måder støtter og forsyner en israelsk regering, som klart og utvetydigt modsætter sig tostatsløsningen. I sin praktiske politik modarbejder USA tostatsløsningen - også i FN's Sikkerhedsråd. Men af hensyn til en hjemlige opinion og vel også af hensyn til EU-landene fortsætter man med at bekende sig til den løsning, man modarbejder. Tostatsløsningen kunne måske få en chance, hvis EU - og især Tyskland - arbejdede kraftigt for den. Men EU-ledere har ikke engang antydet, at en fortsættelse af de økonomisk favorable ordninger, Israel har med EU, forudsætter tostatsløsningens etablering. [...] I praksis anerkender både USA og EU den apartheidløsning, Israel har valgt, og som indebærer, at Vestbreddens palæstinensere er andenklasses ”borgere” i adskilte enklaver, som jævnligt udsættes for bosætterovergreb med det israelske militær som tilskuere eller deltagere.”
Jyllands-Posten, s. 4, 18; Berlingske, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5 (29.05.2024)

Georgien tager "et kæmpe skridt i autoritær retning"
I Georgien kan civilsamfundet allerede mærke den kolde autoritære vind og nu indfører regeringen en kontroversiel lov, der kan underminere demokratiet og trække landet mod Rusland, skriver Information. For to uger siden havde Georgiens præsident, Salome Zourabichvili, nedlagt veto mod den såkaldte 'lov om fremmede agenter', da hun betragtede den som antidemokratisk, men tirsdag ophævede et flertal i parlamentet præsidentens veto og godkendte loven. Kritikere frygter, at loven vil underminere demokratiet, kvæle civilsamfundet og umuliggøre et fremtidigt medlemskab af EU. "Georgien har stået ved en skillevej, hvor landet enten kunne bevæge sig i retning af det demokratiske Europa eller udvikle sig stadig mere autoritært. Ved at gennemføre den her lov bliver der taget et kæmpe skridt i den autoritære retning," mener Kornely Kakachia, leder af det georgiske institut for politik ved Tbilisis Statslige Universitet ifølge Information og tilføjer: "Partiet Georgiens Drøm indfører loven for at kontrollere og marginalisere medierne og civilsamfundet." Meningsmålinger viser, at 80 procent af landets 3,6 millioner indbyggere ønsker at blive medlem af EU og siden starten af marts er hundredtusinder af mennesker gået på gaden i protest mod loven, men de er gennem de seneste uger blevet mødt af stadig mere hårdhændede metoder fra politiets side. For blot seks måneder siden blev landet officielt kandidatland, men ifølge Bruxelles er den nye lov uforenelig med europæiske værdier og en "alvorlig hindring" for et georgisk medlemskab af EU. Tidligere har EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, advaret om, at den nye lov "vil få negativ indflydelse" på Georgiens vej mod EU, og han har lagt op til, at en samlet reaktion fra EU på loven skal diskuteres i juni. Kornely Kakachia mener, at EU skal gøre det tydeligt over for Georgiens Drøm, at når demokratiet på denne måde bliver undermineret, så vil der være konsekvenser. "EU har indflydelse, da Georgien i høj grad er afhængig af vestlige investeringer og økonomisk hjælp fra Vesten," siger Kakachia.
Information, s. 10-11; Politiken, s. 6 (29.05.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

Fagbevægelsens cheflobbyist i EU: Den danske model vinder indpas i Bruxelles
EU-Kommissionen bliver ofte anklaget for at angribe den danske model, men ifølge Dorthe Andersen, cheflobbyist for Fagbevægelsens Hovedorganisations kontor i Bruxelles, er lovgivningen på arbejdsmarkedsområdet i stigende grad tilpasset danske forhold. "Mindstelønsdirektivet var et særligt tilfælde, som også skyldes, at Kommissionen var under politisk pres fra EU-parlamentet for at gøre noget på den front. Med mange andre direktiver oplever vi faktisk, at Kommissionen ønsker at tage højde for vores model," siger Dorthe Andersen og uddyber: "Vores model kan åbne døre i Bruxelles, fordi vi har lav ledighed, gode erhvervsuddannelser og kan lave aftaler, der rykker, som vi så under corona-krisen. Indimellem kan Kommissionen stadig have svært ved at forstå, at det ikke er myndighederne, der kontrollerer for eksempel løn og arbejdsvilkår, men de har mere fokus på modeller som vores og tilpasser direktiverne til den. " I de sidste fem år har EU rettet mere og mere af sin lovgivning mod arbejdsmarkedet og derfor har både fagbevægelsen og arbejdsgiverne oprustet i Bruxelles fornylig. "Mange af de udfordringer kræver løsninger på tværs af grænser, for eksempel i forhold til social dumping," siger Dorthe Andersen og tilføjer: "I dag er arbejdsmarkedet blevet en bredere politisk slagmark i europæisk politisk, som det også ofte er i Danmark."
Altinget, tirsdag (29.05.2024)

Tidslov er kontrol og minuttyranni på speed
Berlingske skriver i sin leder i dag: "1. juli træder en af de mest tossede love i kraft, som nogen har hørt om i årtier. Det er den lov, som er vokset ud af et EU-direktiv, som igen er vokset ud af en kontroversiel dom fra EU-Domstolen, der indfører pligt til arbejdstidsregistrering i hele EU. [...] Fagbevægelsen, som ellers har stået vagt om den danske model og modstanden mod at acceptere indblanding fra EU i den danske model, er desværre blevet bløde i knæene. [...] Man bliver ganske rundtosset. Hvad vil fagbevægelsen? Vil den have kontrol eller tillid, for sidst vi hørte fra FH, var der et stærkt ønske om eksempelvis at lempe på alle reglerne i den offentlige sektor. Med den logik, som FH lægger for dagen, må konklusionen være, at vi skal indføre mere kontrol og registrering i den offentlige sektor, så vi er sikre på, at skatteyderne lige præcis får, hvad de betaler for. Det er naturligvis helt uacceptabelt, at virksomhederne påføres en økonomisk byrde på to milliarder kroner i forbindelse med den nye lov. I forvejen er de udsat for et andet bureaukratisk monster, som er EUs CSRD-direktiv, hvor virksomhederne på hundredvis af målepunkter skal rapportere om deres sociale og miljømæssige forhold. Det koster virksomhederne seks milliarder kroner. [...] Tidsloven rejser en ubehagelig debat om, hvorvidt EUs kompetencer er blevet for vidtgående, og den rejser en nødvendig debat om, hvorvidt vi ønsker et samfund, som især er baseret på tillid eller især er baseret på kontrol. Vi er ved at tage et stort skridt i den helt forkerte retning."
Berlingske, s. 2 (29.05.2024)

Institutionelle anliggender

EU er på vej i den gale retning, advarer konservativ forfatter kort før valg: "Vi er meget, meget tæt på Europas Forenede Stater"
Berlingske bringer et debatinterview af den konservative forfatter Morten Jarlbæk Pedersen, der savner en borgerlig EU-politik. Han er lige udkommet med en ny bog, hvor han kritiserer borgerlige politikere for alt for længe at have forsømt det europæiske spørgsmål, samtidig med at EU har bevæget sig i den forkerte retning. "Den danske EU-debat er overfladisk og amputeret. Og det er den, fordi der er forbavsende få journalister og politikere, som forstår, hvordan EU-systemet fungerer, og hvad det er for mekanismer, der driver systemet fremad. De interesserer sig ikke for tingene i dybden og i tilpas tid. Man opdager fra dansk side altid for sent, at noget er sket nede i EU," siger Morten Jarlbæk Pedersen, som ikke mener, at Europas Forenede Stater længere er et spøgelse langt ude i horisonten. "Vi befinder os et sted lige nu, hvor vi er meget, meget tæt på Europas Forenede Stater. Det ser vi blandt andet på det sociale område. EUs indflydelse er på alle politikområder gradvist blevet større og større. I mine øjne er vi ret tæt på grænsen for en europæisk stat," siger han. Han efterlyser i første omgang, at de borgerlige tager aktivt stilling til kursen i EU - og at de er ærlige over for vælgerne. Han siger samtidig at han trods sin skepsis ikke er modstander af EU. "For der er brug for et samarbejde i Europa. Der er brug for, at vi har et forum, hvor landene snakker sammen. Der er mange områder, hvor det giver mening, at vi har fælles regler og handler på tværs af grænserne. Problemet er, at maskinen er kommet ud af kurs og er kørt for langt i den gale retning," siger Morten Jarlbæk Pedersen.
Berlingske, s. 24-25 (29.05.2024)

EU sejler derhen, hvor medlemslandene vil, Christian Egander Skov
Berlingske bringer en kommentar af Alexander Lemche, fuldmægtig, og Mads Whitta-Jacobsen, ph.d.-stipendiat på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. De skriver blandt andet: "Christian Egander Skov fremsætter i en kommentar i Berlingske 20. maj gammelkendte kritikpunkter af EU, herunder EU-Domstolens ageren, og at den ensidigt udvider rammerne for EUs kompetence. EU-Domstolen anvender ganske vist - i langt højere grad end de danske domstole - det, der i juraen kaldes en udvidet fortolkningsstil. Men domstolens fortolkningsstil imødegås ofte af de højeste retsinstanser i medlemslandene, som i stor stil er begyndt at afsige domme, der sætter grænser for EU-rettens anvendelse, som den fortolkes af domstolen. [...] Skov beskriver EU som et skib, der sejler alle andre steder hen, end det der stod i sejlplanen. Hertil må man erindre, at sejlplanen først og fremmest lægges i Det Europæiske Råd, som består af medlemslandenes regeringsledere og ikke af EU-Domstolen i Luxembourg. Denne sejlplan har naturligt løbende ændret sig i takt med, at medlemslandene har ønsket større EU-integration. Det er uklart, hvilken version af sejlplanen, som Skov mener, EU bør sejle efter, men uafhængig af vind og vejr vil det altid være med medlemslandenes stats- og regeringschefer ved roret. Ifølge Skov er EU desuden kendetegnet ved at være styret af en "europæisk elite", der mødes i mørke afkroge i Bruxelles og blander blod. Skov synes dog ikke at have skyggen af beviser for sådan en konspiratorisk påstand, men hvis det skulle være tilfældet, hører replikkens forfattere gerne herom."
Berlingske, s. 26 (29.05.2024)

Pinlig og dum ligegyldighed
Berlingske bringer en kommentar af Lea Friedberg, medlem af Københavns Borgerrepræsentation (S), som blandt andet skriver: "Mellem valgene er det meste af det, man hører om EU, noget om lange bureaukratiske processer og krogede agurker, hvis det da ikke lige bliver spicet op med historier om påstået pengefusk eller mere kulørte historier, som da det homokritiske ungarske parlamentsmedlem József Szájer blev stoppet af politiet med tasken fuld af ecstasy på flugt fra et sexorgie med 20 mænd. Selv op til valget skal man scrolle tålmodigt ned forbi indenrigshistorier eller geopolitiske kriser, før man finder artikler om EU. Og så handler de ofte om, hvor lidt folk går op i det, om parlamentariske dramaer eller om tyske kandidaters naziapoligisme. [...] Ifølge Jyllands-Posten fører Danmark i disciplinen at forlade Europa-Parlamentet i utide. Seks politikere - 43 procent af de valgte - har forladt pladsen i parlamentet. [... ] Sammen repræsenterer de mange afhoppere en tredjedel af de personlige stemmer ved sidste europaparlamentsvalg. Så forstår man godt, at vælgerne kan synes, at det kan virke ligegyldigt at stemme personligt. [...] Og det er en skam. Virkelig. For EU er ikke så ligegyldigt, som fordommene tilskriver. Det er her, vi kan tøjle techgiganter, indgå klimaaftaler og støtte Ukraine mod despoter. Når polske kvinderetsaktivister går på gaden for retten til egen krop eller belarusiske demokratiforkæmpere protesterer mod Rusland, så er det EU-flaget, de holder i hånden. Og nej, EU er ikke perfekt, langtfra. Men hvor EU oftest bliver nævnt som punchlinen på en joke og bliver brugt som en politisk dårlig undskyldning for upopulære beslutninger i Danmark, er det for andre symbolet på håb. Et politisk bonmot lyder "I EU kan ingen høre dig skrige", men vores ligegyldighed over for den kæmpe demokratiske magtbastion, som EU udgør, skriger til himlen."
Berlingske, s. 27 (29.05.2024)

Socialdemokratisk EU-kandidat: EU er som en andelsboligforening
Kristeligt Dagblad bringer et interview med Socialdemokratiets spidskandidat Christel Schaldemose, som primært betragter sig selv som politiker, der skal fremme danske synspunkter i EU. ”Jeg synes, at tech-området er ekstremt nærværende. Selvfølgelig er der nok en enkelt dansker, der ikke har en telefon og ikke googler, men ellers er vi der jo alle sammen. Det berører os i vores hverdag på mange, mange områder,” siger hun. Til spørgsmålet: "Findes der nogle fælles, europæiske værdier, og hvad er de i så fald efter din mening?" svarer hun: ”Vi har traktaten, som beskriver det europæiske samarbejde. Og når vi holder festtaler, taler vi om det med menneskerettigheder, den demokratiske vej, retsstaten, ikke-diskrimination og plads til diversitet og lidt mere uklare ting. Men jeg ser nu mere det europæiske samarbejde som meget praktisk. Det er som en andelsboligforening, hvor man skal have tingene til at fungere praktisk. Man har hver sin lejlighed, hver sit land, men man har nogle fælles rammer, nogle ydre mure, man skal beskytte, og måske en fælles have, hvor man skal passe på græsset sammen. Men mange af de andre ting, hvordan man for eksempel indretter sig helt præcis i sit køkken, må man selv bestemme.”
Kristeligt Dagblad, s. 4 (29.05.2024)

Konkurrence

Topchefen advarer mod handelskrig med Kina
Mens politikere advarer mod Kinas ulige konkurrencepraksis, opfordrer Poul Due Jensen, Grundfos' adm. direktør, til at bevare den frie handel og adgang til Kina, skriver Jyllands-Posten. "Jeg kan tale ud fra vores branche og den situation, vi står i. Og jeg hilser faktisk den fri og fair konkurrence velkommen. Jeg synes, at den er med til at holde os på tæerne," siger Poul Due Jensen, hvis holdning står i kontrast til retorikken fra Europas politiske ledere. Forud for det kommende Europaparlamentsvalg er netop spørgsmålet om de europæiske virksomheders modstandsdygtighed over for fremadstormende Kina et af de mest centrale emner og i øjeblikket forsøger EU-Kommissionen at svare igen på Kinas stigende dominans ved at indlede undersøgelser af brugen af kinesisk statsstøtte. Poul Due Jensen afviser ikke, at situationen kan ændre sig i fremtiden og give anledning til bekymring og han understreger, at det er vigtigt "hele tiden være klar. " Luke Patey, seniorforsker hos DIIS, mener, at selvom Grundfos sagtens kan konkurrere med Kina lige nu, så kan det også hurtigt ændre sig og han nævner mange eksempler på europæiske erhvervsledere, som tidligere har talt for en fri og åben handel, som nu opfordrer de europæiske politikere til at hjælpe dem med at sikre lige konkurrencevilkår med deres kinesiske konkurrenter. Samtidig understreger Luke Patey, at politikerne heller ikke kan tage hensyn til enkelte virksomheder eller branchers gode forretning i Kina, når de tager stilling til eventuelle handelssanktioner. "Grundfos har al ret til at gøre, hvad der er bedst for det som selskab, men danske politikere og embedsmænd er nødt til at se det hele i et bredere økonomisk perspektiv. Hvad der er godt for Grundfos i Kina, er ikke nødvendigvis godt for den danske økonomi," siger Luke Patey.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (29.05.2024)

Landbrug

Sats ikke på EU - dansk afgift for landbruget må i hus nu
Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "En række vægtige stemmer har blikket rettet mod EU, når det handler om den grønne omstilling. Overvejelserne bør dog ikke føre til, at dansk landbrug slipper for en national CO2-afgift i stil med den, industrien er omfattet af. [...] Senest har klimaminister Lars Aagaard (M) - der fortsat insisterer på en dansk afgift for landbruget - sat sin lid til, at der allerede i 2030 kan være ny EU-lovgivning på plads: “Ultimativt så er visionen, at vi har en så stram og ambitiøs klimaregulering i EU, at der er mindre behov for at lave noget nationalt. At kvotesystemet vil kunne afløse CO2-afgiften,” som Aagaard har sagt til Jyllands-Posten. [...] Disse alvorlige advarsler og overvejelser bør dog ikke føre til, at landbruget slipper for den CO2-afgift, den grønne trepart snart skal enes om. Forhandlingerne går ind i slutfasen efter EP-valget 9. juni. Et valg, der måske trækker den politiske linje i EU i en mindre grøn retning. I så fald bliver det ikke lettere at mildne vreden hos danske landmænd, som i forvejen betvivler behovet og er utilfredse med udsigten til en national afgift. Politikerne bør imidlertid ikke læne sig tilbage i forventning om grønne ryk på EU-plan. Jo hurtigere en afgift på udledning af drivhusgasser bliver fastsat, des hurtigere kan fødevaresektoren indstille sig på vilkårene. Processen er allerede blevet forsinket flere gange. [...] De landmænd, der - måske hjulpet på vej af en håndfast afgift - får omlagt til en mindre klimabelastende produktion, vil stå bedre den dag, EU-regulering måtte tage over."
Børsen, s. 40 (29.05.2024)

Sikkerhedspolitik

Nu skal en 700 kilometer østvold holde russisk kampvognsangreb tilbage
Den polske regering vil bruge 33 milliarder kroner på at bygge et forsvarsanlæg mod Rusland og Belarus, der skal holde invasionsstyrker tilbage, skriver Politiken. Det bliver 700 kilometer med kampvognsspærringer, pansergrave, minefelter og moderne voldgrave og det polske forsvarsanlæg koordineres med balternes og med de finske planer om at øge grænsebeskyttelsen. Ifølge statssekretær i ministeriet for nationalt forsvar, Cezary Tomczyk, er det "en enorm investering, ikke kun på nationalt plan, men også i NATO-skala". Wieslaw Kukula, den polske generalstabschef, har i forbindelse med præsentationen af det nye forsvarsanlæg understreget, at det skal forhindre Belarus' diktator, Alexandr Lukasjenko, i at fortsætte med at sende migranter mod den polske grænse i håb om at få ophold i EU. "Vi vil gøre grænserne sikre i fredstid og uigennemtrængelige for fjenden i krigstid," sagde han ved en mindetale for de polske soldater, der deltog i det afgørende slag om tyskernes stillinger på Monte Cassino i Italien, som fandt sted for 80 år siden.
Politiken, s. 6 (29.05.2024)

Økonomi

Verdens økonomi har kurs mod bedre balance
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, som blandt andet skriver: "Væksten i eurozonen har været det rene ingenting fra sidste del af 2022 og hele vejen gennem 2023. Men i første kvartal i år blev fem kvartalers stilstand afløst af vækst. Godt nok beskeden, men dog vækst. Samtidig viser USA efter tårnhøj vækst i andet halvår sidste år lidt blødere tendenser. Væksten er gået fra omkring 3-4 pct. til tættere på 2pct., hvis de seneste måneders signaler ellers fastholdes. Dette skifte i balancen i det globale vækstbillede er ganske positivt, fordi det nedbringer nogle af de primære risici, som truer i henholdsvis USA og Europa. Og på den baggrund bør det også virke understøttende for udviklingen på de finansielle markeder. [...] Ikke kun USA og eurozonen synes at bidrage til bedre balance i det verdensøkonomiske vækstbillede, men også Kina, som på det seneste har vist lidt bedre signaler. Også selvom vejen ud af krisen i ejendomssektoren er og bliver lang. En bedre balance i den globale vækst nedbringer risikoen for nye inflationsproblemer og renteuro båret af de dele af verden, som har haft meget fart på, og mindsker risikoen for overdreven økonomisk svækkelse i andre dele af verden. På et tidspunkt, hvor fornyet handelspolitisk uro og geopolitiske usikkerheder præger overskrifterne og stiller mange virksomheder over for nye overvejelser, er det en velkommen udvikling, som er en klar positiv impuls til de globale aktiemarkeder."
Jyllands-Posten, s. 18 (29.05.2024)