Dagens EU-tophistorier
Migration: De Radikale bifalder mure og grænsehegn om Europa: "Skal vi ikke lade være at gøre det op i strammere og slappere"
Tirsdag besøgte udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) Litauen for at drøfte grænsebevogtning med sin litauiske kollega og besigtige det område, hvor et 15 kilometer langt pigtrådshegn fra Danmark efter planen skal sættes op for at hjælpe med at holde flygtninge og migranter ude af Europa. Det skriver Berlingske og Politiken. Ifølge Berlingske har regeringens bidrag til Fort Europa affødt hård kritik fra eksperter. De har blandt andet givet udtryk for, at det er "mere sandsynligt, at det danske hegn vil blive brugt til at krænke menneskerettigheder, end at det vil sikre mere ordnede forhold for asylansøgere". Enhedslisten har fordømt regeringens salg af pigtrådshegn til Litauen, men De Radikale har erklæret sig politisk og principielt som støtter af mure, hegn og fysiske barrierer ved Europas grænse. "Vi støtter, at man ikke kan have fri adgang til Europa. Vi kan ikke have fri adgang," udtaler De Radikales politiske ordfører, Andreas Steenberg. Til spørgsmålet om Danmarks bidrag til mure og hegn ved Europas ydre grænser skal være en integreret del af dansk udlændingepolitik, svarer Steenberg: "Jamen, dét, at EU beskytter de ydre grænser, skal være en integreret del af dansk politik. Det skal kombineres med, at man tager kvoteflygtninge og sørger for, at folk fortsat kan søge spontan asyl. Jeg er så meget uenig med Tesfaye i, at Danmark skal tage imod nul flygtninge, og at dem, der kommer, skal sendes til Rwanda eller et andet sted. Men jeg er ikke uenig med ham i, at man ikke kan have fri adgang til Europa."
I Politiken kan man læse, at der på den anden side af hegnet - i grænseområdet mellem Hviderusland og EU-landene Polen, Letland og Litauen - udspiller sig en regulær humanitær krise. Flere end 1.000 migranter og flygtninge er fanget i skovene uden hjælp fra omverdenen. I løbet af den seneste uge er seks personer fundet døde. "Jeg tænker, at det er trist at se mure omkring Europa. Men jeg tænker også, at det er det eneste rigtige at gøre for at sikre lovlig migration til Europa," sagde Mattias Tesfaye til Politiken, da han stod ved grænsen. Det litauiske parlament har i juli vedtaget en hastelov, der betyder, at migranter kan blive afvist og tilbagesendt, imens deres sag er under behandling. "Det er et brud på menneskerettighederne og det lever ikke op til EU-lovgivningen," lyder det fra Egle Samuchoviate, chef for Litauens Røde Kors. Der er desuden lukket af for hjælpeorganisationer i grænseområdet, hvilket betyder, at de der er fanget i skovene ikke har adgang til mad, drikke eller lægehjælp. "Er det her virkelig i overenstemmelse med EU's værdisæt?" spørger det fremtrædende polske Europarlamentsmedlem, Janina Ochojska fra EPP-gruppen. Ifølge Politiken har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol opfordret til, at hjælpeorganisationer får adgang til skoven, så de kan bringe mad og medicin til migranterne.
Kilder: Berlingske, s. 12; Politiken, s. 11
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Institutionelle anliggender: Storbritannien i nedsmeltning: Benzinkrise udarter til vold og knivtrusler på tankstationer
I Storbritannien er de ved at løbe tør for benzin, og det har resulteret i groteske situationer foran de tomme standere. Videoer med vold, trusler og påkørsler går viralt på de sociale medier og afslører sandheden om skrøbeligheden i det britiske samfund efter Brexit, skriver Berlingske. Den britiske transportminister Grant Schapps var søndag på tv, og her benægtede han, at der var en krise. Han sagde, at der var rigeligt med benzin, og den påståede krise var en løgn fabrikeret af modstandere af Brexit. 12 timer senere var landet tæt på tørlagt for benzin. Premierminister Boris Johnson har ikke vist sig siden, og i løbet af de seneste 24 timer nåede han og hans regering tre gange at skifte mening om, hvorvidt hæren skulle sættes ind. Men selvom premierministeren stiller sig frem og maner til besindighed, vil det formentlig ikke ændre intuitionen bag panikken. Briterne reagerer nemlig ikke blot på mangel på benzin, men også på et samfund, som siden sidste forår er blevet rystet af den ene krise efter den anden, fra et af de højeste covid-19-dødstal i Europa til den værste varemangel i Europa. Det skriver Berlingske. Brexit, som har fået Johnson og hans ministre til magten, forårsager mange af problemerne og vanskeliggør mange af løsningerne.
Ifølge Information er der nok benzin, men problemet ligger i distributionen. Der mangler nemlig lastbilchauffører, som skal levere motorbrændstoffet. Ifølge Berlingske og Information mangler 100.000 lastbilchauffører, blandt andet fordi omkring 20.000 EU-chauffører i de seneste år er rejst hjem. Inden Brexit kunne EU-chauffører arbejde uden arbejdstilladelse i Storbritannien, men da Brexit trådte i kraft, betød det stærk bureaukratisering af indrejse for udenlandsk arbejdskraft. Problemet kan løses ved, at EU-chauffører bliver tilbudt arbejdsvisa, men det vil regeringen ikke, skriver Berlingske. Modvilligt har regeringen tilbudt et arbejdsvisa til 5.000 EU-chauffører for tre måneder. Men det er ikke en løsning, siger den britiske vognmandsbranche og andre kritikere. "Vi har talt med mange EU-chauffører, og de vil ikke rejse til Storbritannien på et korttidsvisum for at hjælpe briterne ud af det lort, som de selv har skabt," siger talsmand for de europæiske lastbilchauffører, Edwin Atema, til BBC 4.
De betrængte briter møder ikke forståelse fra Europas ledere. "Vi kan ikke sende tyske lastbilchauffører til briterne for at løse deres krise. Vi arbejdede meget hårdt på at overbevise dem om, at de ikke skulle forlade unionen. De traf så en anden beslutning, og nu håber jeg bare, de får styr på de problemer, det har skabt," sagde Tysklands måske kommende kansler, SPD's Olaf Scholz, mandag. Frankrigs Europa-minister, Clément Beaune siger til tv-kanalen France 2: "Hver dag bringer nye beviser på den intellektuelle svindel, Brexit var." Information skriver, at den britiske regering har igangsat flere midlertidige tiltag til at lette efterspørgsel på benzin. Udover midlertidige arbejdsvisa, har hæren trænet 150 militære chauffører, som i hærens køretøjer kan overtage leveringen af varer og brændstof. Huw Merriman, et konservativt parlamentsmedlem og formand for transportkomiteen, mener, at transportsektoren behøver langsigtede løsninger: "De her problemer har været her i årevis, fordi gennemsnitsalderen for chauffører er 55 år. De går på pension, og det er ikke lykkedes for branchen at gøre disse job attraktive. I alt for lang tid har der været dårlige arbejdsforhold, og de eneste, der er villige til at tolerere det er den udenlandske arbejdskraft," udtaler han til BBC Radio 4.
Den britiske forsyningskrise viser, at landbrug, rengøring, sygehussektoren, hjemmeplejen og transportsektoren er nogle af de brancher, som er afhængige af EU's migrantarbejdere, skriver Information. De uattraktive arbejdsforhold i transportsektoren og i andre brancher gør det vanskeligt at tiltrække yngre medarbejdere, og det vil skabe vanskeligheder, når en stor del af arbejdsstyrken går på pension. Gennemsnitsalderen for chauffører i EU ligger 44 år, og derfor kan det på sigt blive en påtrængende problemstilling. Spørgsmålet er, om EU vil forsøge at tage affære i opløbet.
Kilder: Berlingske, s. 6; Information, s. 12-13
Andre EU-historier
Interne anliggender: Prop i verdenshandlen rammer danske virksomheder: "Det er uden fortilfælde i nyere tid"
I Groft sagt i Berlingske skriver Peter Nedergaard, professor, Institut for Statskundskab, blandt andet: "Engang var Det Radikale Venstre imod dansk medlemskab af NATO. Siden fortrød man NATO-modstanden. Engang anbefalede man et "nej" ved folkeafstemningen om EF-pakken angående gennemførelsen af EUs indre marked. Nu er man helt på jasiden. [...] Spørgsmålet er, hvad vi andre skal stille op med et politisk parti, der konstant er svanger med politisk ufornuft, som partiet godt nok senere fortryder, men hvor vi andre i mellemtiden skal lægge øre til vitterligt vås. Skal svaret til radikale udmeldinger være: Kom igen om ti år, når I har slugt endnu en fortrydelsespille?"
Kilde: Berlingske, s. 28
Finansielle anliggender: Private investeringer fælder to Fed-chefer
To af de 12 magtfulde direktører for Federal Reserves distriktsbanker har trukket sig. Det sker efter at de i stor stil har spekuleret i aktier og obligationer, hvilket har mødt kritik. Ifølge centralbankens regler skal direktører offentliggøre private investeringer, skriver Børsen. Det har vakt opsigt, at Robert Kaplan, som har været direktør for Federal Reserves distriktsbank i Dallas siden september 2015, har oplyst, at han privat har investeret for mange millioner dollar i en række børsnoterede selskaber, lige som han har investeret i futures-kontrakter på aktiemarkedets udvikling og i værdipapirer direkte relateret til udviklingen i den amerikanske rente. Eric Rosengren, som har arbejdet for Federal Reserve i 35 år, heraf de sidste 14 år som direktør for distriktsbanken i Boston, har også foretaget betydelige private investeringer. Kaplan erkender, at det er et problem, selvom de ikke er tegn på, at de to direktørers investeringer er i modstrid med interne regler. "Federal Reserve nærmer sig et kritisk punkt i vores økonomiske genopretning, hvor vi skal diskutere fremtiden for pengepolitikken. Desværre kan det nylige fokus på mine økonomiske forhold risikere at blive en distraktion i forhold til Federal Reserves afgørende arbejde. Derfor har jeg valgt at trække mig som adm. direktør for Federal Reserve Bank i Dallas fra fredag den 8. oktober 2021," siger Kaplan i en pressemeddelse. Også ledelsen i Den Europæiske Centralbank (ECB) skal offentliggøre væsentlige privatøkonomiske dispositioner. ECB-topchef Christine Lagarde oplyser, at hun ejer to franske investeringsfonde og aktier i et unoteret ejendomsselskab.
Kilde: Børsen, s. 14
Økonomi: Verdenskendt professor mener Danmark er ved at begå en “uhyrlig” fejl
Børsen bringer et perspektiv skrevet af økonomiredaktør Kenneth Praefke omhandlende Adam Tooze. Det er næsten umuligt at finde et spørgsmål som den verdenskendte historiker, Adam Tooze, ikke allerede har besvaret én gang i løbet af de seneste uger, skriver Børsen. Tooze har været overalt: The Economist, Financial Times, Guardian og han har talt i timevis med New York Times-debattøren Ezra Klein til hans podcast. I en ny bog om coronakrisen, “Shutdown”, kaster han et kritisk lys over, hvor uforberedte vi var på pandemien, hvor lidt succes vi har haft med at udrulle en global vaccineindsats, og hvor tæt det finansielle system var på at smelte sammen i marts 2020. Kenneth Praefke spørger Adam Tooze, hvordan han ser på det gældsopgør, der så småt er begyndt i Europa. "At forestille sig, at man bare kan vende tilbage til de budgetregler, der gjaldt før corona, er opskriften til at udvide og øge de store forskelle, der allerede var mellem landene i EU," siger Tooze. I starten af september sendte den danske finansminister Nicolai Wammen (S) sammen med syv af sine EU-kollegaer et brev til de øvrige EU-finansministre. De otte lande argumenterer i brevet for, at EU's budgetregler, som i øjeblikket er suspenderet, bør genindføres uden nogen stor og gennemgribende reform. Adam Tooze mener brevet er hovedløst. Ifølge Tooze viser brevet, at Danmark og de andre lande ikke har forstået, hvor hårdt coronakrisen har ramt mange andre lande, hvor gælden er steget med 10 eller 20 pct. af bnp. "At bilde de danske vælgere ind, at en tilbagevenden til Maastricht-reglerne om 60 pct. gæld er fornuftig i lyset af, at Italien har en gæld på 150 pct. af bnp, er efter min mening uansvarligt. Og det er ikke kun uansvarligt, det er også totalt urealistisk. Det kommer aldrig til at ske," siger han.
Kilde: Børsen, s. 18-19
Finansielle anliggender: Væksthåbet Ambu fik klø i et renteforskrækket marked
Fra Den Europæiske Centralbank har der i sidste uge været forlydender om, at opkøbene af obligationer under pandemiprogrammet, PEPP, vil ophøre til marts. Det skriver Jyllands-Posten og Berlingske. Også den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har varslet stramninger af sin pengepolitik i form af en nedtrapning af opkøbsprogrammet - formentlig startende i november. "Det, vi kigger ind i nu, er en nærmest simultan neddrosling af QE (bankernes opkøbsprogrammer, red.) i løbet af 4. kvartal. Derfor kører renterne op, om end man skal huske, at de kører op fra meget lave niveauer. Men de stigende renter har udløst en aktierotation ud af vækstaktier og ind i value-aktier og ikke mindst bankaktier," udtaler chefhandler i Danske Bank Mads Zink til Marketwire.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 28; Berlingske, s. 12
Institutionelle anliggender: Barsk vinter i vente: Priser på olie, gas, kul og CO2-kvoter eksploderer
En energikrise har ramt Europa, og naturgas, kul og CO2-kvoter oplever de mest eksplosive prisstigninger nogensinde. Forsyningskrisen forventes at vare ved eller endda blive forværret i den forestående vinter, skriver Jyllands-Posten. "Vi har i år set en ganske markant stigning i Ruslands produktion af naturgas, men den har vist sig utilstrækkelig til at imødekomme de simultane stigninger i efterspørgslen på såvel hjemmemarkedet som eksportmarkederne," siger Vitalij Jermakov, seniorforsker ved The Oxford Institute for Energy Studies, og tilføjer: "Rusland producerer tæt på sin maksimale kapacitet for at kunne fylde de indenlandske naturgaslagre her i 3. kvartal, men det betyder samtidig, at der ikke er muligheder for at kunne imødekomme den øgede efterspørgsel fra kunderne i Europa i en situation, da de har hårdt brug for mere gas." I forhold til årstiden befinder naturgaslagrene i EU sig på et meget lavt niveau. Det kan resultere i decideret mangel på naturgas, hvis vinteren bliver hårdere end normalt. Og selv når Ruslands egne lagre er fyldt, er det ikke ensbetydende med, at mere naturgas vil strømme til Europa. "Vi har ledig kapacitet, men det russiske naturgasmonopol, Gazprom, har ikke bestilt øget transportkapacitet i transitrørledningen gennem Ukraine i den kommende tid," udtaler Sergij Makogon, adm. direktør for rørledningsselskabet Gas Transmission System Operator i Ukraine, på en virtuel konference arrangeret af European Policy Centre.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22-23
Retlige anliggender: Professor: Bolden ligger hos domstol
Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) droppede mandag at sanktionere Real Madrid, FC Barcelona og Juventus i sagen om piratligaen. En spansk domstol havde truet UEFA med straf, hvis fodboldforbundet ikke fulgte en tidligere konklusion om, at klubberne ikke kunne straffes, skriver Ekstra Bladet. Jens Evald, der er dr.jur. og professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet og derudover voldgiftsdommer ved Den Internationale Sportsdomstol (CAS), vurderer, at en definerende retssag venter ved EU-Domstolen i sagen mellem de resterende klubber i Super League og de internationale fodboldforbund.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 2
Retlige anliggender: EU beder VW kompensere alle kunder
EU-Kommissionen har bedt den tyske bilgigant Volkswagen (VW) om at give erstatning til de kunder, der er blevet ramt i den såkaldte dieselgate-skandale, skriver B.T. og Jyllands-Posten. Sagen handler om, at VW har vildledt om, hvor stor en mængde klimaskadelige stoffer, selskabets dieselbiler udleder. Bilgiganten er indtil videre gået med til at kompensere de kunder, der har bopæl i Tyskland, men EU's retskommissær, Didier Reynders, understreger, at det bør gælde kunder i EU.
Kilder: B.T., s. 8; Jyllands-Posten, s. 18
Det digitale indre marked: EU og USA mødes i dag for at tale om tech-samarbejde og klinke skårene
Politiken bringer en analyse af Karin Axelsson, EU-korrespondent. Hun skriver blandt andet: "Det handler om fornærmede franskmænd, det store verdensmarked og en dansk kommissær i USA. Margrethe Vestager og hendes kollega handelskommissær Valdis Dombrovskis er i Pittsburgh, Pennsylvania i dag onsdag, hvor de skal mødes med den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken og handelsminister Gina Raimondo i rådet med det knastørre navn Handelsog Teknologirådet, TTC. [...] Optakten til det uhyre vigtige møde i Pittsburg har været alt andet end knastør. Faktisk har Bruxelles stået på den anden ende den seneste uge, fordi mødet var tæt på at blive aflyst på grund af fransk vrede. En vrede vendt mod amerikanerne og australierne over en forsvarsaftale mellem de to, som samtidig tog livet af en fransk ditto med Australien til 50 mia. dollars. "Et dolkestød i ryggen", rasede den franske udenrigsminister Jean-Yves le Drian, da aftalen blev offentliggjort. Og derfor var franskmændene ikke lige i humør til at mødes med amerikanerne og diskutere samhandel og fælles it-standarder. Eller rettere, at EU-kommissærerne kindkyssede med amerikanerne, for det var dem, der skulle afsted, ikke franskmændene. Men det måtte aflyses eller i det mindste udskydes, mente franskmændene. Det eneste problem var, at det mente hverken EU-kommissionen, stort set alle de andre EU-landene eller amerikanerne. Nu eller aldrig, lød budskabet i ret direkte vendinger fra USA i sidste uge. Og så bekræftede Vestager på twitter, at hun og Valdis altså tog til USA: "Strategiske alliancer handler om at lave fælles løsninger og også overkomme vanskeligheder", skrev hun. Så vel ankommet til Pittsburgh kan de to EU-kommissærer nu tage hul på diskussioner med amerikanerne om teknologisk samarbejde og fælles standarder. Europæerne ser det som en stor mulighed for at påvirke de største tech-giganters hjemland til at se ens på, hvordan området bør reguleres. Og måske endda sætte skub i nye tech-samarbejder, som kan konkurrere med eller helt udmanøvrere kinesisk løsninger. [...] Mødet mellem USA og EU er det første af sin art, siden præsident Donald Trump lagde internationalt samarbejde i graven og indførte told på stål og aluminium. [...] Nu kan en fælles front mod Kina på tech-standarder, kunstig intelligens og robotteknologi måske forene parterne igen. Og samtidig smøre lidt diplomatisk jod på det europæiske sår over Afghanistan-tilbagetrækning og fransk ubådsnederlag. Selvom særligt det sidste svier en smule."
Kilde: Politiken, s. 11
Udenrigspolitik: EU har ikke noget svar på Putins nye våben
I Kristeligt Dagblad kan man læse en analyse af Jens Worning, som er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Flygtninge og Energi. Det er to centrale svagheder i EU's bolværk mod Rusland. [...] Lige nu bruges flygtningevåbenet i Belarus. Da EU lukkede det europæiske luftrum for det statslige belarusiske flyselskab, Belavia, var præsident Aleksandr Lukasjenkos reaktion at oprette flyruter til blandt andet Bagdad i Irak og lempe de belarusiske visumregler, så flygtninge herfra kunne komme til Belarus. Her har Lukasjenko busser parat til i pendulfart at bringe flygtningene fra Minsk til Belarus' grænse til EU. Det rammer Polen og Litauen. Alene Polen modtog i august 3500 asylansøgere og i september flere end 4000 og har erklæret undtagelsestilstand i grænseområdet. [...] Flygtningekrisen i 2015 gav Putin et klart blik for EU's ømme punkt, da den nu afgående tyske forbundskansler, Angela Merkel, sagde ”Vi klarer den”, mens en række østeuropæiske EU-lande i kor råbte ”nej!”. Til Merkel. [...] Mod syd har Putin to stærke håndtag, der kan regulere flygtningestrømmen mod Europa, og flygtningebyrden har i nyere historie i EU været en nordsyd-konflikt i EU, hvor særligt Grækenland og Italien har måttet bære byrden for EU's svigt i opretholdelsen af den fælles ydre grænse. Men nu har Putin også fået et håndtag mod nord, og det splitter EU, hvilket kun vil animere Putin hen over vinteren. [...] EU's grænseagentur, Frontex, forsøger også at finde sine ben, men er først og fremmest - igen - ikke sin opgave voksen. I det vakuum vil Putin forsat operere - og ikke kun dér. De europæiske naturgaslagre er historisk lave for årstiden, man frygter en energikrise i fjernvarmesæsonen til vinter, og samtidig eksploderer gaspriserne. Efterspørgslen er der, men den primære leverandør, russiske Gazprom, holder igen - ud fra et kommercielt synspunkt, så prisen presses op, men også fra et politisk. Når Rusland åbner hanerne for fuld tryk senere i år, kan nogle lande tilgodeses og andre straffes. Lige nu sidder man i Kreml og vælger, hvem der skal straffes, og hvem der skal belønnes. Og venter på, hvem man skal tale med fremover i Berlin."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5
Sikkerhedspolitik: Forskning i forsvar er en god forretning for Danmark - på mange måder
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Lars Christian Lilleholt, forsvarsordfører (V), Martin Lidegaard, formand for Det Udenrigspolitiske Nævn og forsvarsordfører (R), Niels Flemming Hansen, forsvarsordfører (K) og Brian Mikkelsen adm. direktør, Dansk Erhverv, blandt andet: "For få uger siden fremlagde regeringen den nye forsvarsindustrielle strategi. En strategi, der skal opretholde og udvikle konkurrencedygtige industrielle kapaciteter og kompetencer på områder af strategisk betydning. [...] Venstre, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og Dansk Erhverv mener, at der er et stort potentiale for at forbedre rammevilkårene for forsvarserhvervet - til gavn for eksport og danske sikkerhedsinteresser, som vi glæder os over, at strategien imødeser. Strategien beskæftiger sig også med et andet vigtigt spor; at bygge bro mellem forskning, erhvervsliv og myndigheder på det forsvarsteknologiske område. At få etableret tættere forbindelser til forskningen på forsvarsområdet vil gavne både forsvaret, erhvervslivet og bredere sikkerhedspolitiske og samfundsmæssige hensyn. [...] Konklusionerne fra Nato-topmødet i juni i år gør det klart, at alliancen ønsker at blive den førende internationale organisation til at forstå og tilpasse sig klimaforandringernes indvirkning på sikkerhedspolitiske spørgsmål. Det handler om, at forsvaret selv skal have et mindre CO2-aftryk, men også om at gøre forsvaret mere robust. [...] I andre Nato-lande investeres betydelige dele af det nationale forsvarsbudget i forskning. For eksempel har Norge Forsvarets Forskningsinstitutt (FFI), der med et budget på 750 mio. kr. er bindeled mellem det norske forsvar, forsvarsvirksomheder og forskningen. [...] Men også på EU-niveau er der igangsat et meget substantielt arbejde med at højne forskning og udvikling på forsvarsområdet. Det sker i særdeleshed via den Europæiske Forsvarsfond, der - med et budget på næsten 60 mia. kroner - konkret har som formål at støtte forskning i og udvikling af nye forsvarsprodukter- og teknologier, herunder inden for bæredygtighed, cyberteknologi og disruptive forsvarsteknologier såsom kunstig intelligens."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 35
Sikkerhedspolitik: Forsker: USA som Europas garant for evig fred eksisterer ikke længere
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Christine Nissen, forsker i udenrigspolitik og diplomati, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Hun skriver blandt andet: "Det amerikanske exit fra Afghanistan kom som et chok for Europa, til trods for at præsident Biden siden sin tiltrædelse har lovet at trække USA helt ud af evighedskrigen, og at han desuden er den tredje præsident i træk, der bekræfter USA's dalende villighed i at engagere sig i fjerne krige. Afghanistans tragiske skæbne er et hjerteskærende, men helt logisk udfald af en allerede etableret sandhed om amerikansk engagement og lederskab i verdenen. [...] USA's militære tilstedeværelse over hele verdenen er forsat enorm med mere end 400 militærbaser spredt over hele kloden. USA vil også fortsat være en god allieret, ikke mindst i Nato-regi, som aktivt og effektivt forsvarer sine interesser. Disse interesser er dog i stigende grad ikke de samme som Europas. Steder som Vestafrikas Sahel-region eller Østeuropa, som er afgørende for Europas sikkerhed, opfattes ikke som amerikanske sikkerhedsinteresser. [...] Kigger man på reaktionerne fra europæiske hovedstæder de seneste uger, ser det ud til, at man har forstået alvoren. Kommissionsformand Ursula von der Leyen understregede i sin 'state of the union' tale, at EU må styrke sin uafhængighed fra USA, EU's udenrigschef Josep Borrell vil etablere en 5000-mand EU-styrke, der kan rykke hurtigt ud, og selv vores egen, EU-skeptiske statsminister, har nævnt, at EU må levere efter Kabuls fald. [...] Det er dog alt andet lige et nybrud at EU-landene nu indser nødvendigheden af, at skulle gøre mere selv uden at kunne forlade sig på USA. For første gang i ti år tales der i disse uger om, at EU bør styrke sin operationelle evne - også militært - til at agere på den internationale scene. Danmarks sikkerhedspolitik er som bekendt tæt knyttet til USA og Nato, og Danmark står uden for EU's militære samarbejde. Såfremt EU gør alvor i at opgradere også den operationelle del af sin forsvarspolitik, må Danmark deltage mindre aktivt i at sikre sikkerheden af Europas nærområde."
Kilde: Altinget
Sikkerhedspolitik: DF: Højstemt retorik om EU som militær supermagt er kun varm luft
De fleste havde ikke forudset Kabuls pludselige fald og amerikanernes kaotiske exit fra Afghanistan. Hvor efterlader det europæisk og dansk forsvars- og sikkerhedspolitik? Det spørger Altinget.
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Alex Ahrendtsen, MF (DF). Han skriver blandt andet: "Den noget klodsede amerikanske troppetilbagetrækning i Afghanistan og efterfølgende Taliban-magtovertagelse har fået tilhængere af et mere føderalt Europa til at lufte ambitionerne om et opgør med det danske EU-forsvarsforbehold. [...] I det hele taget er det svært at se, at Danmark skulle have nogen interesse i at slække på Nato-samarbejdet til fordel for et forsvarspolitisk samarbejde inden for EU - og det vil naturligt blive konsekvensen. Mon EU kunne have løst opgaven i Afghanistan bedre end USA? Svaret er ret klart. Nej, EU-landene ville end ikke have været i stand til at påbegynde opgaven i Afghanistan, så det er egentlig besynderligt, at vi overhovedet diskuterer ophævelsen af forsvarsforbeholdet på den baggrund. I Danmark har vi ingen interesse i at EU skal fylde mere i det forsvarspolitiske samarbejde. Med Storbritanniens farvel til EU er Europas stærkeste militærmagt ude af det forsvarspolitiske samarbejde. I realiteternes verden er det helt umuligt at forestille sig et europæisk forsvarssamarbejde, der blot i mindste mål skulle kunne det, som amerikanerne kan. [...] De europæiske lande har i årevis undladt at betale to procent af bruttonationalproduktet til forsvaret, men har samtidig i skrift og tale store ambitioner om at gøre USA rangen stridig som en betydende international militærmagt. Spørg bare Emmanuel Macron og EU-Kommissionen. Men højstemt retorik om EU som militær supermagt og manglende lyst til at hive tegnebogen frem hænger simpelthen ikke sammen - og det understreger blot igen hvilken papirtiger EU er. [...] Hvad er i øvrigt meningen med at oprette en ny, konkurrerende organisation til Nato? Vi har et uhyre velfungerende forsvarspolitisk samarbejde inden for Nato-alliancen og hvorfor skal det skiftes ud med et fælles europæisk forsvar? Hvorfor skifte noget ud, der virker med et højest usikkert alternativ?"
I et debatindlæg på Altinget skriver Nikolaj Villumsen, MEP (EL), blandt andet: "Med afsæt i den forfærdelige situation i Afghanistan slog kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin ”State of the European Union”-tale endnu engang til lyd for det, der længe har været en drøm hos skiftende EU-eliter: En forsvarsunion. [...] Har man fulgt EU-debatten i Danmark og i Bruxelles over det seneste årti, kan man næsten få følelsen af, at en styrkelse af EU's militære gren er løsningen på alverdens udfordringer. Men er behovet for en militariseret EU-blok virkelig dét, som Talebans totale overløb af Afghanistan kan lære os? Det mener jeg ikke. For Enhedslisten er læren i stedet, at man ikke kan bombe sig til demokrati eller opnå stabilitet gennem militær invasion. Uanset om det sker under EU- eller Nato-flag. [...] I lyset af EU-elitens fornyede håb for en forsvarsunion bliver det også desto mere tankevækkende at høre Venstre tale for en afskaffelse af forsvarsforbeholdet og samtidig afvise etableringen af en EU-hær. Det kan sagtens være, at von der Leyen og Macron ikke forspilder den aktuelle Afghanistan-krise og ikke lykkes med at omsætte den til en virkeliggørelse af deres militære drømmerier. At det brød, de forsøger at slå op, mest af alt viser sig at være skorpe og lufthuller. Det kan vi kun håbe. Men i modsætning til resten af befolkningerne i EU, så har vi med forsvarsforbeholdet en sikkerhed for at Danmark ikke bliver listet med i disse militære udvidelser af EU-samarbejdet uden at befolkningen er blevet hørt i en folkeafstemning. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi har forsvarsforbeholdet."
Kilde: Altinget
Klima: Tænk: Kemiindsats skal have flere midler og forbrugernes sundhed i centrum
Altinget bringer et debatindlæg af Mads Reinholdt, direktør, Forbrugerrådet Tænk. Han skriver blandt andet: "I Danmark har vi i mange år kunnet bryste os af at være et foregangsland, når det handlede om at agere ansvarligt i forhold til skadelige kemikalier, der belaster sundhed og miljø. Vi har både i forhold til forbrugeroplysning, regulering og forskning haft et fokus på blandt andet hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer, som var langt foran de fleste af EU's øvrige medlemslande. Europa-Kommissionen har nu med sin kemikaliestrategi fremlagt ambitioner om en hidtil uset høj standard for den fremtidige indsats på europæisk plan - noget vi har sukket efter og arbejdet for herhjemme i årevis. Det er på den baggrund, at forhandlinger om den danske kemiindsats for de kommende fire år går i gang. Først må vi diskutere, om det - set i lyset af EU's nye kemikaliestrategi - er ambitiøst nok blot at fastholde den økonomiske ramme på samme niveau som hidtil? [...] Ifølge EU's kemikaliestrategi fra 2020 vil værdien af den globale produktion af kemikalier fordobles frem mod 2030. Det estimeres, at den på det tidspunkt vil være på svimlende 6.694 milliarder euro. Den største vækst i produktionen af kemikalier vil i fremtiden ske uden for Europas grænser, og EU-Kommissionen forudser blandt andet et stigende forbrug af hormonforstyrrende stoffer. [...] Danmark skal turde være ambitiøse, arbejde benhårdt for skrappere regulering i EU og i mellemtiden sikre, at forbrugerne kan styre uden om den uønskede kemi, når viden opstår, og reguleringen endnu ikke er på plads."
Kilde: Altinget
Institutionelle anliggender: Farvel og nej tak til Merkel - vi skal ikke være kede af afskeden
Børsen bringer en kommentar af Teis Knuthsen, investeringsdirektør, Kirk Kapital. Han skriver blandt andet: "Angela Merkel har været tysk kansler siden 2005 og leder af ikke mindre end fire koalitionsregeringer. Hun forlader sit embede som en meget populær leder, omend hendes parti netop har fået sit dårligste valgresultat siden Anden Verdenskrig. På toppen af hendes karriere kaldte tyskerne hende for “Mutti”, og vi andre omtalte hende som lederen af den frie verden. Jeg har dog et anderledes negativt syn på hendes regeringstid. Her er fem eksempler på, hvorfor du ikke skal være så ked af at se hende gå. For det første insisterede hun mod bedre vidende på en stram finanspolitik i årene efter finanskrisen. [...] For det andet valgte hun at gennemføre en lukning af tyske atomkraftværker i kølvandet på den japanske Fukushima-katastrofe i 2011. Lukningen nød opbakning i det tyske parlament, men ved at undlade at satse på og investere i en grønnere energipolitik er resultatet nu, at Tyskland udleder mere CO2 end de fleste europæiske lande og henter 44 pct. af sin elektricitet fra fossile brændstoffer - ikke mindst kul. For det tredje bragte hun EU på kanten af et sammenbrud med sin insisteren på åbne tyske grænser og at forhandle direkte med den tyrkiske præsident Erdogan under flygtningekrisen i 2015-2016. Samme enegang i udenrigspolitikken, ikke mindst i forhold til Rusland med Nord Stream 2-gasledningen og en merkantilistisk tilgang til Kina, har ligeledes svækket EU's evne til at optræde mere konsistent. For det fjerde må man notere sig, at Tyskland under hendes regeringstid ikke har gennemført én eneste større økonomisk reform."
Kilde: Børsen, s. 38
Arbejdsmarkedspolitik: Øremærket barsel: Danske politikere burde indrømme, at de har sovet i timen
Berlingske bringer en kommentar af Linea Søgaard-Lidell, som er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Hun skriver blandt andet: "Det er dejligt at mærke demokratiet leve og samfundsdebatten rulle. Desværre er det for sent at tage debatten om, hvorvidt vi skal øremærke barsel til fædre, eller om vi overhovedet skal øremærke noget barsel. For det er besluttet for to år siden i EU, og nu er tiden så kommet til at implementere loven i medlemslandene. Det er ganske enkelt et EU-direktiv, der ligger til grund for aftalen om at øremærke barsel til far. Forslaget blev forhandlet i seks år, inden beslutningen blev endelig, så debatten er allerede otte år gammel. Dengang var der åbenbart ikke så mange, der lagde særligt mærke til det, selvom både danske ministre, folketingspolitikere og europaparlamentarikere havde rig mulighed for indflydelse dengang. Så hvorfor tog vi ikke debatten om barsel der? Mit gæt er: Fordi diskussionerne foregik "nede i EU". Barselsdebatten er indbegrebet af, hvad der er galt med offentlighedens manglende interesse for EU-spørgsmål - og mediernes sparsomme dækning. For mens der forhandles og vedtages beslutninger i EU, som kommer til at berøre danskernes hverdag direkte, så opnår beslutningerne sjældent mediernes opmærksomhed. Ikke fordi emnet er irrelevant eller uinteressant, men fordi EU opfattes som værende for langt væk fra den danske offentlighed. Det er et demokratisk svigt af de mange danskere, som så tydeligt mener noget om barselssagen. De har aldrig fået deres stemme hørt. Og der er mange flere sager i EU-systemet, som aldrig får behørig opmærksomhed i den danske offentlighed. [...] Barselsdebatten bør være en øjenåbner for det politiske Danmark om at følge mere med i, hvad der er på spil i EU; for medierne om at dække EU-politikken, så danskerne kan blive hørt, inden det er for sent - og for os Europa-Parlamentarikere - mig selv inklusiv - om at gøre en endnu større indsats for at råbe pressen op."
Kilde: Berlingske, s. 27
Institutionelle anliggender: EU-chef vil have Albanien med ombord
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde på et pressemøde tirsdag, at Albanien hører til i EU. Udmeldingen sker i forbindelse med at von der Leyen er på besøg i Albanien, skriver Ekstra Bladet. "Albaniens fremtid er i EU. Albanien har tydeligt gjort, hvad vi bad dem om. Så nu er det vores tur til at levere," siger kommissionsformanden ifølge Ekstra Bladet og Børsen.
Kilder: Ekstra Bladet, s. 9; Børsen, s. 39
Sundhed: Alle fra 65 år får et stik mere
Tirsdag fremlagde Sundhedsstyrelsen sin plan for, hvem der bør være de næste grupper til at tilbydes et ekstra stik med en vaccine mod covid-19. Det skriver B.T. "Det præcise tidspunkt for, hvornår vi går i gang, afhænger af yderligere data, især i forhold til fald i immunitet i de pågældende grupper og bivirkninger," skriver Sundhedsstyrelsen og tilføjer: "Derudover afventer vi, at vaccinerne bliver EU-godkendt til brug for revaccination af disse grupper."
Kilde: B.T., s. 6
Udenrigspolitik: Myanmar er i frit fald. Det er en tragedie
Politiken bringer en kronik af John Nielsen, senioranalytiker ved Diis, som indtil 1. september var Danmarks ambassadør i Myanmar. Han skriver blandt andet: "Det er godt 7 måneder siden, at militæret væltede Myanmars civile regering, der var ledet af Aung San Suu Kyi. Kuppet 1. februar blev gennemført med en nærmest kirurgisk præcision. Hele landets politiske ledelse var samlet i hovedstaden Naypyitaw for at deltage i indsættelsen af det nyvalgte parlament. [...] Den øvrige del af militærjuntaens planer ligger i dag i ruiner. Militæret har ikke opnået kontrol over situationen i landet, økonomien er i frit fald og covid-19 er eksploderet. Verdensbanken vurderer, at Myanmars økonomi vil falde 15-20 procent i år. Inden for den sidste halvanden måned har covid-19 krævet 5 gange flere dødsofre end de 16 forudgående måneder. En følge af militærets inkompetence i håndteringen af epidemien. I forlængelse af krigshandlingerne og den økonomiske og sundhedsmæssige krise udspiller der sig lige nu en humanitær krise. Millioner bliver sendt tilbage i fattigdom uden fremtidsudsigter. Andre millioner er allerede afhængige af føde-varehjælp, og antallet af internt fordrevne vokser dag for dag. Alene de sidste 6 måneder er mere end 250.000 mennesker tvunget fra hus og hjem. [...] De seneste ugers udtalelser fra den kinesiske ledelse tyder på, at Kina har slået sig til tåls med Min Aung Hlaing som Myanmars nye leder. Det falder sammen med, at arbejdet med etableringen af den økonomiske korridor er genoptaget. En tilbagevenden til demokrati i Myanmar har lange udsigter og skal komme indefra. Det internationale samfund, herunder Danmark, kan imidlertid bidrage til at skubbe i den rigtige retning. Det kræver en stærk og koordineret respons inden for EU og sammen med andre vestlige og asiatiske lande såsom Japan, Indien og Sydkorea. [...] Konflikten i Myanmar er i dag en del af rivaliseringen mellem Kina og USA/Vesten og udspiller sig i Kinas baggård. Fremtiden for de mange unge, der kæmper en daglig kamp for demokratiet, vil afhænge meget af, hvordan den vestlige verden forholder sig til en konflikt i Kinas nærområde og Kinas reaktion herpå."
Kilde: Politiken, s. 7-8
Klima: Alle jobs skal være grønne jobs. Ellers skal de nedlægges
I et debatindlæg i Politiken skriver Mathies G., Aarhus og Jakob Skovgaard, hhv. postdoc ved Syddansk Universitet og medstifter af Bæredygtig Fagforening, blandt andet: "Det er ikke til at komme uden om, at den grønne omstilling vil tegne udviklingen på arbejdsmarkedet i fremtiden. Klima- og Omstillingsrådet (KOR) vurderer, at i alt 300.000 personers beskæftigelse er truet af den grønne omstilling. [...] Men allerede her støder vi på første udfordring ved de grønne jobs, nemlig at de er alt for bredt defineret. Ser man på Europa-Kommissionens definition af grønne jobs, dækker den ikke alene jobs, som er med til at nedsætte CO2-udledningen eller reducere ressourceforbruget. Kommissionens definition dækker også jobfunktioner, som "skabes, erstattes eller redefineres" som følge af den grønne omstilling. Det kunne f.eks. være bygningsrenovering med grønne materialer eller produktion af elbiler. Men netop elbilen er blevet fremhævet som et eksempel på en udbredt misforståelse i forbindelse med bæredygtighed generelt. Elbilen hyldes ofte som en grøn løsning. Nu er det bare sådan, at elbilen kun er bæredygtig i sammenligning med diesel- og benzinbiler - i sig selv er den på ingen måde grøn, da produktionen af bilen efterlader natur og miljø forringet. Et fællestræk ved de mest gængse definitioner af grønne jobs er altså, at de sagtens kan involvere negativ påvirkning på miljø eller klima i form af f.eks. de materialer, der benyttes, transport i forbindelse med arbejdet, eller frokostordning med animalske produkter. Der er ingen tvivl om, at vores tilgang til grønne jobs skal være mere ambitiøs, end det er tilfælde."
Kilde: Politiken, s. 7
Retlige anliggender: GDPR-implementering er det ”rene, rablende vanvid”
I Kristeligt Dagblad kan man læse, at mindst to stifter i folkekirken har vejledt præster til at sløre kirkelige ord, når de sender mails til konfirmander. Det har de gjort for at undgå at bryde reglerne i EU's persondataforordning GDPR. Men det er det ”rene, rablende vanvid”, når man i et forsøg på ikke at bryde GDPR-lovgivningen ender med at fortolke reglerne så rigidt som i dette tilfælde. Det mener medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, Morten Løkkegaard. "GDPR-lovgivningen bliver implementeret helt utroligt rigidt i Danmark, og det ødelægger opfattelsen af et ellers fuldstændig nødvendigt og rigtigt direktiv, som er lavet for at beskytte os alle sammen. Men som i enhver anden lovgivning skal ånden selvfølgelig være i orden, og det her er et eksempel på, at der er nogle på Slotsholmen, som endnu ikke har fanget den. Det har aldrig nogensinde været hensigten, at vi skulle sidde her og diskutere sådan nogle latterlige ting," siger han. Også de to socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose og Niels Fuglsang, vurderer, at der i den konkrete sag er tale om en overreaktion i et forsøg på ikke at omgå loven. "Intentionerne bag GDPR er jeg helt enig i, men det skal også være praktisk muligt at arbejde med, og hvis det betyder, at præsten skal til at sende et gammeldags brev eller tale i kode, så ender det et fuldstændig vanvittigt sted," siger Schaldemose blandt andet.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10
Detaljer
- Publikationsdato
- 29. september 2021