Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3. august 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser onsdag den 3. august 2022



Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Oliepriserne falder før Opec-møde
Rusland eksporterer næsten lige så meget olie som før invasionen af Ukraine, og nu er olieprisen faldet 12 procent siden begyndelsen af juni, skriver Jyllands-Posten. På onsdag er der ministermøde i Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) og samarbejdspartnerne i organisationen Opec+. Forventningen er, at de olieeksporterende lande fastholder den nuværende produktionsaftale om at øge olieproduktionen med 400.000 tdr. i døgnet frem til udgangen af september, hvor produktionsaftalen udløber. Hvad der herefter skal ske, er uvist, og størst usikkerhed knytter sig til Ruslands olieproduktion og -eksport. I de 160 dage, der er gået siden invasionen, er det stort set lykkedes Rusland at få bragt olieproduktionen og -eksporten tilbage til niveauet før den 24. februar, hvilket blandt andet skyldes, at EU og Storbritannien ikke for alvor har implementeret sanktionerne, der skal afskære Rusland fra markedet for maritime forsikringer. For få dage siden begrundede EU's udenrigskommissær, Josep Borrell, den manglende implementering med "hensynet til at undgå potentielt negative konsekvenser for fødevare- og energiforsyningssikkerhed rundtom i verden". Det betyder i praksis, at EU fortsat tillader transaktioner med russiske statsolieselskaber, når det gælder salg og transport til tredjelande. Hertil kommer, at de russiske olieselskaber og deres mellemmænd ikke fragter råolie eller olieprodukter direkte fra Rusland til modtagehavnen, men i stedet benytter de sig af omladninger i rum sø, hvilket ikke er ulovligt eller omfattet af sanktionerne. Det Internationale Energiagentur (IEA) vurderer, at den globale olieefterspørgsel i år vil stige med 1,7 mio. tdr. i døgnet til 99,2 mio. tdr. for næste år at vokse yderligere med 2,1 mio. tdr. i døgnet til 101,3 mio. Tallene understreger, hvor sårbart oliemarkedet er, da blot en beskeden disruption af produktionen i et af de større olieeksporterende lande vil være tilstrækkelig til at skabe store spændinger i oliemarkedet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Analysehus: Næste periode med negative renter vil vare til 2050
Ifølge analysehuset Oxford Economics vil de negative renter vende tilbage, så snart centralbankerne får has på inflationen, skriver Jyllands-Posten. Analysehuset vurderer, at allerede næste år ventes den Europæiske Centralbank (ECB) at sænke sine renter igen, hvilket kan blive startskuddet på en periode med lave og negative renter, som kan vare til mindst 2050. "Så snart presset fra inflationen letter, vender centralbankernes renter tilbage til de meget lave niveauer, vi så i 2010'erne, igen. Det vil især være udtalt i eurozonen," skriver Daniel Harenberg, cheføkonom i Oxford Analytics. Faktorer, som spiller ind, er bl.a. en stagnerede produktivitet, stigende statsgæld, lavere fødselstal, migration og ikke mindst aldrende befolkninger i mange lande på en gang og analysehuset mener, at særligt den sidste faktor vil ramme Europa specielt hårdt sammenlignet med mange andre områder.

Jyllands-Posten skriver også, at i juli kom danske aktier stærkt igen. "Det danske aktiemarked er godt gearet til en vækstopbremsning, eftersom vi overordnet har et defensivt landeindeks med en masse kvalitetsaktier. Når renterne desuden falder, er det en ekstra fordel for de dyre dele af aktiemarkedet - blandt andet de danske aktier," fortæller Jacob Pedersen, aktiestrategichef i Sydbank. Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, mener, der stadig er mange ubesvarede spørgsmål og et af dem er, om Rusland f.eks. lukker for gassen til Europa. "Sker det, vil den tyske økonomi måske skrumpe med 2-3 procent, fordi gaspriserne eksploderer - og så vil forbrugerne komme yderligere under pres. Men hvis vi ikke ender i det scenarie, tror jeg, at vi måske allerede har set de laveste indekskurser i første halvdel af 2022," siger Per Hansen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 4-5, 9

Andre EU-historier

Klima: Rådet for Grøn Omstilling: Stop den grønne selvfedme og sæt turbo på omstillingen
Altinget bringer et debatindlæg af Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling. Han skriver blandt andet: "Putins krig i Ukraine har sendt rystelser gennem hele Europa, energipriserne er tordnet i vejret, EU-landene har en olieembargo mod Rusland, mens Gazprom skruer ned for gasforsyningerne til EU-landene. [...] Faktisk burde Danmark øge vores energieffektivitet med 23-25 procent i 2020'erne, og det er for lidt at nøjes med 13 procent energibesparelser, som EU's energiministre ønsker. I EU er det økonomisk optimalt at stile efter 20-21 procent, og i Danmark burde vi være mere ambitiøse med de fremragende virksomheder, vi har på feltet. Alligevel bruger Energistyrelsen statslige annoncekroner på at fortælle os, at den grønne omstilling kun kræver "lidt" af os. Annoncen udstråler en grøn selvfedme, når den siger, at vi er langt fremme, for det er vi ikke. [...] Vi står midt i en energisikkerhedskrise og en krig mod den fossile despot, Putin, og vi ved fra FN's klimapanel, at der kun er tre år til at knække de globale CO2-kvoter, men politikerne vil vente helt frem til udgangen af 2026 for at få nok viden til at beslutte sig for flere energiøer. Hvis man bureaukratiserer den grønne omstilling og opererer i snegletempo for at holde sin ryg fri og få fuld information, når vi aldrig i mål. Derfor håber jeg, at det nye Folketing straks vil indkalde til forhandlinger om en Danmark kan mere III plan, der sætter ekstra turbo på den grønne omstilling. For vi kan meget mere, hvis vi virkelig vil."
Kilde: Altinget

Interne anliggender: DF fordeler ordførerskaber og finder udenrigsordfører i Bruxelles
En række markante folketingsmedlemmer har forladt Dansk Folkeparti (DF) og nu har DF fordelt sine ordførerposter, skriver Altinget tirsdag. Selvom Peter Kofod ikke er medlem af Folketinget, men sidder i Bruxelles som medlem af Europa-Parlamentet, bliver han udenrigsordfører for Dansk Folkeparti. "Jeg tror da, at min hverdag bliver mere travl, end den er i dag. Men det er også lykken for en politiker at have travlt og meget i kalenderen, så det kan jeg ikke klage over," siger Peter Kofod. Alex Ahrendtsen bliver folketingsgruppens gruppeformand, Susanne Eilersen er valgt som ny retsordfører og Mette Hjermind Dencker bliver ny sundhedsordfører.
Kilde: Altinget, tirsdag

Interne anliggender: Det kommende folketingsvalg handler om at undgå “italienisering”
Børsen skriver blandt andet i sin leder: "Et snarligt folketingsvalg synes sikkert - og målingerne peger på jordskælvslignende forskydninger, der kan gøre den efterfølgende regeringsdannelse unikt kompliceret. [...] Målinger viste et klart flertal for at lade Draghi fortsætte. Alligevel er det mest sandsynligt, at han afløses af en regeringschef fra et reformfjendtligt parti med fascistiske rødder. I Storbritannien faldt Boris Johnson i starten af sommeren. Afskrevet af sit konservative parti, i erkendelse af at vælgerne endeligt havde gennemskuet ham som grundlæggende uduelig og uværdig. Alligevel er hans mest sandsynlige afløser, udenrigsminister Liz Truss, eksponent for en endnu mere bastant populisme. Ikke mindst økonomisk. I Frankrig har Macron vundet to præsidentvalg på et markant reformprogram. Alligevel har det politiske system bremset store dele af de ellers åbenlyst nødvendige forandringer, først i kraft af voldsomme protester og nu med et dybt polariseret parlament. [...] Danmark, Italien, Storbritannien og Frankrig er vidt forskellige lande. Målt på reformkraft har vores demokrati historisk været mere kompetent end de fleste. Snart skal vi stemme om, hvorvidt det fortsætter sådan. Tænk i tide over, hvordan valgkampen, valgresultatet og regeringsdannelsen bedst kan påvirkes i den retning."
Kilde: Børsen, s. 28

Sikkerhedspolitik: Ny sikkerhedspolitisk virkelighed kalder på øget samarbejde
Børsen bringer en kronik af Lars Christian Lilleholt (V), forsvarsordfører, Martin Lidegaard (RV), formand for Det Udenrigspolitiske Nævn og forsvarsordfører, Mette Abildgaard (K) politisk ordfører og Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv. De skriver blandt andet: "Det offentlige-private samarbejde bør styrkes og være en hjørnesten i det kommende forsvarsforlig. Fremtidens forsvar kalder på markante investeringer. [...] Landene i Nato og EU står skulder ved skulder for at sikre den frie verden fred, sikkerhed og velstand. Og for nyligt valgte et stort flertal af danskerne, at vi træder helhjertet ind i EU's forsvarssamarbejde og afskaffer forsvarsforbeholdet. Også for danske virksomheder åbner det en række nye muligheder, som ikke bør forspildes. [...] Et konkret tiltag er en konsekvent anvendelse af klima- og miljøkrav ved indkøb af civile produkter, eksempelvis ved indkøb af tekstiler eller administrative køretøjer. Dette kan også understøtte, at Danmark og dansk erhvervsliv internationalt kan blive toneangivende på grøn omstilling på forsvarsområdet. Fred og frihed er det ultimative rammevilkår. Det skal vi værne om. Forsvaret, erhvervslivet og forskningen i fællesskab. Fremtidens forsvar kalder på markante investeringer i det fællesskab. Lad os sammen være handlekraftige og nytænkende."
Kilde: Børsen, s. 27

Konkurrence: Skyhøj fragt gør ondt: 28-årig iværksætter betaler 47.600 kr for en container
På andet år presser de høje fragtpriser især mindre firmaer, hvor den gennemsnitlige globale fragtrate i spotmarkedet ifølge OECD udgjorde 19 procent af værdien af det transporterede gods i tredje kvartal af 2021, skriver Børsen. Til sammenligning var tallet i første kvartal af 2020 på bare 3 procent. Selvom raterne hen over sommeren er faldet et godt stykke, ligger de fortsat på et historisk højt niveau. En rapport fra den mellemstatslige organisation International Transport Forum (ITF) under OECD mener, at regeringer bør udbygge deres evner inden for overvågning af konkurrencen i maritim transport. EU-Kommissionen oplyste fredag til Shippingwatch, at den har indledt arbejdet med en granskning af containerrederierne og deres særlige konkurrencefordele på det globale shippingmarked.
Kilde: Børsen, s. 6-7

Sundhed: Fødevarestyrelsen har fundet ulovlige og skadelige pesticider i hvede og krydderier i danske butikker
Insektgiften chlorpyrifos blev forbudt for to år siden, men rester findes stadig i krydderier, ris og hvede importeret fra lande uden for EU, skriver Politiken. En opgørelse, som DTU har udarbejdet for Fødevarestyrelsen, viser, at syv gange i årets første tre måneder blev fødevarer med rester af det forbudte og skadelige pesticid chlorpyrifos fundet i varer, der stod på de danske butikshylder. Danmark har aldrig tilladt at sprøjte marker med chlorpyrifos, men i EU blev stoffet først forbudt i 2020. Henrik Dammand Nielsen, chef for kemi og fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen, har ikke overblik over, hvor mange varer der bliver fundet med chlorpyrifos i hele Europa. "Men der er ingen grund til at antage, at billedet er meget anderledes i andre lande," siger han.
Kilde: Politiken, s. 6

Klima: Europa brænder, og ligegyldigheden breder sig
I Signatur i Politiken skriver Europa-korrespondent Michael Seidelin blandt andet: "Mens skove, krat og marker i flere områder i Europa står i flammer, kommer det ene nedslående budskab efter det andet for dem, der er engageret i kampen mod klimaforværringen. [...] I USA har den demokratiske senator Joe Manchin fra staten West Virginia med de mange kulminer i sidste øjeblik lovet at stemme for præsident Joe Bidens i forvejen beskedne klimaplan. Men det er tankevækkende, at selv moderate republikanere nægter at støtte præsidentens klimapolitik, og planen er endnu ikke reddet. [...] I Frankrig konstaterer den uafhængige, men offentlige instans Rådet for Klima, at præsident Macrons klimapolitik ikke vil gøre det muligt at nå de klimamål, regeringen selv har fastsat. Det samme siger landets højeste administrative domstol, Statsrådet, og EU-Kommissionen konstaterer, at Frankrig ikke lever op til kravene om en vis andel af bæredygtig energi i det samlede energimiks. Vi taler her om USA og Europa, som er de store klimasyndere sammen med lande som Canada og Australien. [...] Jeg har endnu ikke hørt en politiker benytte lejligheden til at forklare, at de kommende måneders 'undtagelsestilstand' på energiområdet kan blive 'normaltilstand', hvis vi tager klimaudfordringen alvorligt. Den tyske økonomiminister, Robert Habeck fra De Grønne, er en undtagelse. Han har det politiske mod til at forklare, at vi skal producere og forbruge på en radikalt anderledes måde end i dag, hvis vi bare skal stoppe temperaturernes himmelflugt. [...] De øvrige politiske personligheder og ledere i Europa holder lav profil. For der er kun stemmer at tabe, i takt med at befolkningernes frygt for kommende afsavn tager til - og så må vi klare os med brændte skove, afsvedne marker og temperaturer, som tvinger os til at sætte fuldt blus på klimaanlæggene."
Kilde: Politiken, s. 7

Sundhed: Abekopper spreder sig, og eksperter anbefaler vaccination af risikogruppen
Sundhedsstyrelsen er bekymret over, at smitten med abekopper har taget fart de seneste uger, og overvejer derfor at tilbyde vaccination til udvalgte grupper, skriver Jyllands-Posten. Derudover styrker Sundhedsstyrelsen sin kommunikation til borgerne om, hvordan man forebygger smitte med abekopper. "Indsatsen mod abekopper går på to ben: forebyggelse af smitte gennem styrket information og en vurdering af vaccination. Hvad det første angår, må vi erkende, at vi ikke har været gode nok til at forebygge, når smitten stiger så markant. Det kan gøres bedre, for abekopper smitter først ved symptomer," siger vicedirektør Helene Probst fra Sundhedsstyrelsen, og fortsætter: "I øjeblikket vaccinerer vi nære kontakter til smittede, og vi er i gang med at vurdere, om vi skal udbrede vaccinationer mere bredt til risikogruppen, som i øjeblikket er mænd, som har sex med mænd og typisk flere partnere. Men det er vigtigt at understrege, at sygdommen kan ramme alle uanset køn og seksuel orientering." I Sundhedsstyrelsen følger man situationen tæt og læner sig op af retningslinjer, som kommer fra WHO og EU.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Finansielle anliggender: Kan fastkurspolitikken fortsætte?
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos, blandt andet: "I år fylder den danske fastkurspolitik 40 år. Det har været en uventet stor succes. Men det er ikke sikkert, at den vil eller kan fortsætte. Det skyldes, at de store centralbanker og især ECB, Den Europæiske Centralbank, er i en historisk krise med høj inflation og sydeuropæiske statsgældsproblemer. [...] Problemet for Danmark er ikke, at vi har svært ved at følge euroen, men at de pengepolitiske og finanspolitiske institutioner i EU er fejlslagne og næsten kørt i sænk. Trods historisk lave renter er statsgælden rekordhøj i EU. ECB har vristet sig fri af mandatet om prisstabilitet og ikke at finansiere landenes gæld. Trods at have skabt den højeste inflation i mands minde har ECB først i forrige uge og i beskedent omfang sat renten op. [...] Forhåbentlig kommer fastkurspolitikken til også at fejre 50 år. Men det er svært at se, hvem der skal bringe de fejlslagne institutioner i EU på ret kurs. Derfor er det i stigende grad nødvendigt at overveje plan B: Hvis ECB ikke fremtidigt kan sikre prisstabilitet, hvilket valuta- og pengepolitisk regime bør vi så vælge i stedet? Der er betydelige risici, hvis beslutningen ikke er gennemtænkt. Og den bør helst undgås. Hvis vi kan."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Udenrigspolitik: PROVOKERER KINAS EJERFORNEMMELSE
Tirsdag var Kina helt oppe i det røde felt over det forestående amerikanske diplomatiske besøg på øen Taiwan, skriver B.T. Formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, er nummer tre i det politiske hierarki i Washington D.C., hvilket gør besøget til det mest højtstående amerikanske besøg på Taiwan siden 1997. I Beijing ser man Taiwan som en udbryderprovins, som retteligt er en del af Folkerepublikken Kina og et diplomatisk besøg ses som en provokation og en blåstempling af Taiwan. "Kina vil afgjort tage beslutsomme og kraftige skridt for bestemt at forsvare sin nationale suverænitet og territoriale integritet," sagde talsmand Zhao Lijian fra Kinas udenrigsministerium, da rygterne om Pelosis besøg begyndte at svirre. Bonnie Glaser, som er Taiwan-ekspert ved tænketanken German Marshall Fund i USA, mener dog ikke, at der er stor risiko for et reelt angreb, hverken mod Taiwan eller USA. "Men sandsynligheden for, at Kina vil bruge en række militære, økonomiske og diplomatiske virkemidler for at vise styrke og beslutsomhed, er ikke uvæsentlig," skriver hun på Twitter. Kina og Taiwan har stadig meget tætte økonomiske bånd, hvor Kina sidste år importerede varer for næsten 1400 milliarder kroner fra Taiwan, hvilket var mere end 40 procent af Taiwans samlede eksport. Kina har derfor mange håndtag, der kan skrues på, for at lægge pres på Taipei.
Kilde: B.T., s. 8

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
3. august 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark