Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3. januar 2024Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser onsdag den 3. januar 2024



Tophistorier

Halvdelen af verdens befolkning skal stemme i 2024. Det kan få vidtrækkende konsekvenser
I 2024 afholdes rekordmange valg verden over, og i en tid præget af krig kan dette gøre den globale orden mere uforudsigelig, skriver Kristeligt Dagblad. Med mere end 4 milliarder mennesker, næsten halvdelen af verdens befolkning, der skal til stemmeurnerne, kan udfaldene af disse valg påvirke både de pågældende lande og deres naboer. Den amerikanske tænketank Council on Foreign Relations vurderer i en analyse, med henvisning til det amerikanske valg, at i mindst ét tilfælde kan udfaldet få betydning for fremtidens verdensorden. Ræsonnementet er, at i en verden præget af krige i Ukraine og Mellemøsten kan valgkampagnerne, uanset udfald, intensivere den allerede anspændte retorik og der er også bekymringer om, hvordan en potentiel tilbagevenden af Donald Trump til Det Hvide Hus kan påvirke internationale relationer, især i forhold til Ukraine. Kina, som hidtil har bevaret en relativt lav profil i valgkampen, kan også øge spændingerne, især omkring Taiwan, vurderer Council on Foreign Relations. Øgede spændinger omkring Taiwan vil få betydning for, hvordan Europa skal forholde sig til Kina, men potentielt også for den amerikanske valgkamp, der, selvom valget først finder sted i november og er et af årets sidste, hænger som en truende sky over resten af verden. Valget vil også have betydning for Europa, der skal afholde valg til Europa-Parlamentet i juni og udskifte hele EU-toppen, herunder udenrigschefen og formanden for EU-Kommissionen. Fra Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, lyder det: ”Meningsmålingerne tyder på fremgang til det yderste højre i Europa-Parlamentet, og samtidig er der en række nationale valg i Europa, som kan bringe russisk-venlige partier til magten side om side med Ungarns Viktor Orban og Slovakiets Robert Fico. Det kan svække beslutningsevnen og gøre det vanskeligere at blive enige om fortsat økonomisk støtte til Ukraine, som er betingelsen for, at landet har penge på kontoen til at købe våben og føre krig for.” Lykke Friis vil i særdeleshed holde øje med valget i Østrig, hvor det højrenationale og åbenlyst russiskvenlige Frihedspartiet viser sig at ligge solidt i meningsmålingerne. ”Den 1. februar skal de 27 EU-lande igen forsøge at blive enige om at tildele Ukraine de 375 milliarder kroner, som Viktor Orban blokerede for i december. De gør klogt i at nå så langt som muligt også med optagelsesprocessen inden valget til Europa-Parlamentet og i det hele taget forberede sig på en eventuel valgsejr til Trump, for eksempel ved at styrke det europæiske forsvar, med udsigten til at USA fremover vil være mindre positivt stemt over for Nato-samarbejdet,” siger Lykke Friis.

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Vil valgkampe svække interessen for dødelige kampe? Spørgsmålet er i Ukraine yderst relevant. Siden Hamas 7. oktober sidste år angreb Israel er Ruslands invasion i Ukraine faldet i den globale nyhedsprioritering. Hvad der er langt værre for Ukraine, viljen til at støtte præsident Zelenskyj med flere våben og flere penge er også svækket. [...] 2024 er ikke bare et stort valgår. Det er måske valgåret, hvor den globale politiske kurs kan tage større sving. Som vil påvirke Ukraines kamp for at undgå den annektering, præsident Vladimir Putin drømmer om. 64 lande, 49 pct. af verdens befolkning, holder i år nationale valg. Foruden valget til Europa-Parlamentet til juni, der bliver bestemmende for besættelse af de afgørende topposter i EU. Indlysende er præsidentvalget i USA 5. november mest afgørende for, om Ukraine kan forsynes med tilstrækkelige mængder moderne våben for at kunne tilbageerobre de ca. 20 pct. af landet, der er besat af russerne. Men i EU, hvor Ungarn har skabt en større sprække i EU-enigheden om at afsætte 50 mia. euro til Ukraine, er der også nationale valg i Rumænien, Belgien, Portugal, Tjekkiet, Slovakiet, Østrig, Finland, Kroatien og Litauen. [...] Problemet er for præsident Zelenskyj og for Ukraine, at skønt de dystre advarsler kan være såre realistiske, så er de i løbet af knap to års krig gentaget så ofte, at den politiske effekt svinder ind. Forsvarskrigen i Ukraine er på ingen måde glemt, men er ikke længere konstant top-of-mind. Uanset, at Rusland helt som forventet har iværksat intensive luftangreb mod en række af Ukraines største byer og dermed mod civile mål. De kommende kolde måneder er ensbetydende med vedvarende og omfattende russiske luftangreb for at knække ukrainernes kampvilje. Derfor indledes året i Kyiv også med anmodninger om flere, tunge våben. [...] En svækkelse af det russiske militær på Krimhalvøen er et af Zelenskyjs erklærede mål i 2024. Mens det fra udenrigsminister Dmytro Kuleba tirsdag i en erklæring lyder, at Ukraine har hårdt brug for hurtige leveringer af luftforsvar, kampdroner og langtrækkende missiler mod mål mere end 300 km væk. Leverancerne skal komme fra USA og EU."

Politiken skriver blandt andet i sin leder i dag: "Det siges, at forandring fryder. På den front er der meget at se frem til, når det gælder Europa i 2024. Men mindre optimistiske sjæle kan måske få en nervøs trækning eller to ved udsigten til det stærkt uforudsigelige år, der venter det gamle kontinent. For der kommer til at ske meget. I EU skal hele den politiske ledelse udskiftes. Der skal vælges en ny EU-præsident og en ny EU-Kommission og i den forbindelse udpeges en ny dansk kommissær. Til sommer er der også valg til EU-Parlamentet, det første siden Brexit. Begge dele kommer til at præge EU i de kommende år. Det samme gør krigen i Ukraine, der går ind i et potentielt afgørende år. Til februar begynder det tredje krigsår, og det bliver stadig mere usikkert, om Vesten kan og vil opretholde den massive støtte. I sin nytårstale rejste statsminister Mette Frederiksen (S) selv et af de centrale spørgsmål i den forbindelse, nemlig hvad et Europa egentlig er værd, hvis det er uden både evne og vilje at forsvare sig. Og hun leverede selv det, der nok er ubehageligt sandt, men som aldrig må blive andet end en delkonklusion: "Ukraine mangler ammunition. Europa har ikke leveret det, der er brug for. Det er ikke godt nok". [...] Krigen er blevet en udmattelseskrig, og 2024 bliver afgørende for, om Vesten står distancen eller bøjer af, sådan som præsident Putin satser på. Men måske allermest afgørende og nervepirrende for Europa bliver bizart nok et valg, som vi ingen indflydelse har på: præsidentvalget i USA i november. Vender Donald Trump tilbage til Det Hvide Hus, vil det sætte Europa og EU i en ekstremt vanskelig position. [...] Donald Trump ved roret i USA vil være en voldsom udfordring for den regelbaserede verden, som EU kæmper for og er en afgørende del af. Og det er kun toppen af de udfordringer og den uforudsigelighed, der venter Europa. Gazakrigen fortsætter og kan mutere til en regional storkrig, der udfordrer Europas sammenhængskraft. Migrationskrisen er atter ved at tage fart, og selv om migrationspagten er et skridt i den rette retning, vil store flygtningestrømme presse EU-systemet. EU har klaret udfordringer og kriser før, endda trivedes og udviklet sig med dem. Forhåbentlig gentager det sig i 2024. Men en ting er sikkert: Det bliver et vildt år for Europa og EU."
Kristeligt Dagblad, s. 1; Børsen, s. 11; Politiken, s. 1 (03.01.2024)

Prioriterede historier

Frederiksen omskrev sin tale, men lyt til hendes optaktsbudskaber
Børsen skriver blandt andet i sin leder: "EU-Kommissionens formand 1985-1995, Jacques Delors, gik bort. En visionær teknokrat, der udtænkte det moderne EU som svar på halvfjerdsernes krise og murens fald. Tider med krig, klimaforandringer, geopolitisk opbrud og populisme skriger på politiske ledere af samme kaliber. Alligevel handler de håb, der knytter sig til politiske nøglepersoner ved indgangen til 2024, mest om at holde destruktive kræfter som Donald Trump eller Marine Le Pen fra magten. Her ligger de kommende års centrale paradoks: At demokratier aldrig står stille. Så fraværet af visionær forandring kan udløse tilbageslag. [...] Statsministeren brugte sin nytårstale på at adressere det kommende tronskifte. [...] Vigtigere var imidlertid hendes overvejelser om fremtiden. [...] Hun vil klogt nok ikke åbent udtrykke bekymring for konsekvenserne, hvis Donald Trump igen kommer til at lede USA. [...] I stedet argumenterer Frederiksen offensivt og europæisk. EU må i alle scenarier “kunne mere selv”. For at bidrage sikkerhedspolitisk. Og uden at sige det højt samtidig blive gradvist mindre afhængige. I Weekendavisen blev argumentet generaliseret. Statsministeren erklærer sig for “optimist” i forhold til sammenholdet både mellem EU-landene og klodens demokratier. Risici for splittelse og svigt af Ukraine anså hun for “overgjorte”. Det er ikke nødvendigvis en præcis analyse. [...] 2024 indvarsler en mangeårig test af demokratiet med voksende behov for at træffe svære, nødvendige beslutninger - og mindre klarhed om vilkårene. Vi savner politiske ledere i Delorsklassen. Men vi skal samtidig huske vores eget ansvar for at være en aktiv og ansvarlig del af en nuanceret offentlighed i et kompetent demokrati, der skal blive bedre til at agere klogt og optimistisk under pres."
Børsen, s. 24 (03.01.2024)

Interne anliggender

Tronskiftet kan inspirere Mette Frederiksen - eller give hende en ny begyndelse
Altinget bringer en kommentar af politisk kommentator John Wagner, som blandt andet skriver: "Med tronskiftet søndag 14. januar har statsminister Mette Frederiksen (S) uventet, men sikkert ikke uvelkomment for hende, fået en overraskende chance for en ny begyndelse. Efter SVM-regeringens første annus horribilis skulle fokus på ældrepolitikken have været nytårstalens forsøg på at fange vælgere tilbage til de tre regeringspartier og ikke mindst Socialdemokratiet. Men nu blev og bliver det anderledes. Som følge af Hendes Majestæt Dronning Margrethes pludselige abdicering bliver statsministerens dagsorden en helt anden. [...] Lederskabet vil ceremonielt komme til udtryk de kommende uger ved tronskiftet. Derefter forventes en række af politiske udspil på velfærdsområderne - specielt på ældre- og sundhedsområdet - hvorefter tiden kan være inde til en regeringsrokade. Måske allerede før valget til Europa-Parlamentet niende juni, da både udpegning af Danmarks næste EU-kommissær og sandsynligvis en europaminister - til at forberede Danmarks EU-formandskabsperiode i 2025 - trænger sig på. [...] Derfor handler det nu først og sidst om lederskabet - og dermed tilliden eller mistilliden til Mette Frederiksen som statsminister i en tid med store sikkerhedspolitiske udfordringer, som hun har tacklet ganske imponerende. I en tid med behov for reformer på velfærdsområdet, som hun ikke længere kan tale sig fra. Og i en tid med klimaudfordringer, som hun gang på gang synes at glemme eller gemme. Efter tronskiftet må også statsministeren beslutte, hvad hun vil.
Altinget (03.01.2024)

Klima

Det offentlige skal gå forrest med grønne indkøb - i hele EU
Børsen bringer et debatindlæg af Bergur Løkke Rasmussen (M), MEP og Stine Bosse (M), EP-spidskandidat. De skriver blandt andet: "Klimaet kalder ubestrideligt på handling. Men Danmark kan ikke gøre det alene - i fællesskab med EU batter handlingerne langt mere. Hvis det skal lykkes, skal vi sætte turbo på, tænke kreativt og vise mod, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling. For eksempel ved at sætte krav til at offentlige indkøb i Europa selvfølgelig skal være grønne. [...] For nylig blev Net Zero Industry Act stemt igennem EU-Parlamentet. Det handler egentlig om en justering af statsstøttegelerne for bl.a. at imødegå den protektionisme og voldsomme statsstøtte, man p.t. ser i både Kina og USA. Men som noget helt nyt indgår også krav om miljømæssig- og social bæredygtighed til offentlige indkøb relateret til forordningen. At indtænke bæredygtighedskrav og arbejdstagervilkår i offentlige indkøb er fornuftig vej. [...] Mulighederne er mange. Bundlinjen er, at EU's udbudsregler skal medvirke til at fremme europæiske virksomheders grønne omstilling ved konsekvent at stille grønne krav i forbindelse med tilbudsgivning. Det er jo ikke nok, vi stiller krav til forbrugerne. Det offentlige må naturligvis gå foran, og det er kun passende, at EU spiller en aktiv rolle her."
Børsen, s. 23 (03.01.2024)

Konkurrence

Tænketanken Europa: Den europæiske statsstøtte kræver mere koordinering for at blive en succes
Altinget bringer et debatindlæg af Anders Overvad, chefanalytiker, Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: "Vi hører det igen og igen: Den amerikanske og kinesiske statsstøtte er så attraktiv, at europæiske virksomheder risikerer at søge væk fra Europa, hvis EU ikke selv åbner statskassen. Den europæiske konkurrenceevne er klart under pres, men dette pres kommer ikke kun udefra - højere energipriser er også en væsentlig del af historien. [...] Siden coronakrisen har statsstøttereglerne i EU været lempet, og vi har derfor fået en smagsprøve på nogle af de udfordringer, der følger med. Hvis vi zoomer ind på perioden efter Ruslands invasion af Ukraine, er der i EU blevet givet mere end 700 milliarder euro i statsstøtte. [...] Ser vi på fordelingen mellem EU-landene, har Tyskland stået for næsten halvdelen af al støtte, der er givet - altså næsten lige så meget som alle andre EU-lande tilsammen. Det stiller utvivlsomt den tyske industri i en væsentlig stærkere position end dens europæiske konkurrenter. [...] Selvom Danmark har de stærkeste statsfinanser i EU, vil Danmark stadig ikke have samme beløb at kaste efter industrien som for eksempel Frankrig og Italien. Så hvordan forhindrer vi et internt statsstøttekapløb i EU? [...] Derfor er det afgørende, at den danske regering fortsætter med at bide sig fast i bordkanten og kæmper for en fælles europæisk løsning. Under alle omstændigheder må der ikke sættes lighedstegn mellem en styrkelse af konkurrenceevne og statsstøtte. Der skal stadig arbejdes intensivt med udbygningen af det indre marked, reduktion af virksomhedernes administrative byrder, adgangen til talent og så videre."
Altinget, tirsdag (03.01.2024)

Migration

Holdningen til ureguleret migration er i hastig forandring
Berlingske bringer en analyse af Kaare Dybvad Bek, udlændinge- og integrationsminister (S), som blandt andet skriver: "To følelser gik gennem min krop, da jeg lillejuleaftensdag læste Berlingskes leder. På den ene side var jeg begejstret over, at man fra avisens side sætter sig ind i de udfordringer, som vores kontinent står overfor i form af en rekordhøj migration, som yderligere forstærkes af den tiltrækningsfaktor, det udgør, at mange økonomiske migranter reelt får lov at blive i Europa, selvom de ikke har skyggen af behov for asyl. [...] Den anden følelse var en tristesse over det manglende blik for nyheder fra vores europæiske partnere, som en række danske medier desværre gør sig skyldig i. [...] Har man interessen for vores europæiske unionsfæller intakt, fornemmer man, at holdningen til ureguleret migration er i hastig forandring i disse år, ja disse måneder. [...] Betyder det så, at en samlet løsning på Europas migrationsproblemer er lige oppe over? Desværre ikke, for som det meste andet i EU, er processerne langstrakte og kræver intense drøftelser mellem parterne. Det er såvel en fordel, som en ulempe: På den ene side kan man efterspørge hurtigere handling, som Berlingskes leder med rette gør. På den anden side er de løsninger vi ender med også mere holdbare på lang sigt. Når EU endelig beslutter sig, er det som regel løsninger, der virker. EU har heldigvis før bevist, at vi kan lave konkrete løsninger på migrationsproblemerne, først og fremmest, da man i 2016 gennemførte den effektive aftale med Tyrkiet, der stoppede de massive problemer med menneskesmuglere i Det Ægæiske Hav. Fra dansk side arbejder vi intenst for, at vi igen kan finde bæredygtige løsninger på den ukontrollerede migration og dermed sætter en stopper for menneskesmuglernes milliardindustri, som hvert år koster tusinder af mennesker livet. Jeg tror personligt stadig på, at et eller flere modtagecentre uden for EU er vejen frem. Og jeg tror fortsat på, at det kommer til at ske."
Berlingske, s. 18 (03.01.2024)

Sikkerhedspolitik

Dansk organisation har støttet Hamas-skoler
Dansk Velgørenheds Halvmåne har rejst mindst 22 millioner kroner til nødhjælp blandt danske muslimer, primært gennem projekter i Gaza. Organisationen, som ikke tidligere har fået stor opmærksomhed i danske medier, er blevet forbundet med Hamas, en organisation betragtet som en terroristorganisation af både EU og USA, skriver Information. I løbet af undersøgelsen af Dansk Velgørenheds Halvmånes projekter og samarbejdspartnere er der kommet flere forbindelser frem til Hamas. Både ledende skikkelser i organisationen og personer, der står bag projekter, har personlige forbindelser til topfolk i Hamas. Dette inkluderer også en person, der er varetægtsfængslet i Holland og sigtet for terrorfinansiering. "Det her indikerer klart, at der er tale om folk, der økonomisk støtter Hamas eller Hamas-relaterede aktiviteter. Det er der ikke så meget tvivl om," siger Tore Hamming, terrorforsker ved King's College London, der har fået forelagt Informations research. Dansk Velgørenheds Halvmåne synes at operere primært med kontanter, hvilket gør det vanskeligt at kontrollere, hvordan pengene anvendes efter uddeling. Der er også blevet rejst bekymringer om organisationens støtte til Dar Al-Arqam-skolerne, som er tæt forbundet med Hamas. Skolerne drives af organisationen grundlagt af Hamas' stifter, Sheikh Yassin. Billeder fra skolens profiler på sociale medier indikerer en indoktrinerende tilgang og promovering af en militant kultur. Dansk Velgørenheds Halvmånes formand, Mohamad Keiss, fastholder, at organisationens aktiviteter er lovlige og overholder lovens rammer både i Danmark og de steder, hvor de yder nødhjælp. Politiets Efterretningstjeneste (PET) er opmærksom på risikoen for terrorfinansiering forbundet med nødhjælpsarbejde og indsamlinger, men det kan være vanskeligt at dokumentere finansielle spor og forsættet til terrorfinansiering i forbindelse med straffesager.
Information, s. 1,4,6,7,8,9 (03.01.2024)

Europa skal vænne sig til at være klemt og kæmpe for sine værdier
Jyllands-Posten bringer en analyse af sikkerhedspolitisk korrespondent, Jette Elbæk Maressa, som blandt andet skriver: "Danmark, Europa, Vesten er udfordret. Tag blot FN, som så at sige blev skabt i Vestens billede efter afslutningen på Anden Verdenskrig. [...] Kinas præsident, Xi Jinping, har ifølge den seneste trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste blikket rettet mod 2049, som er 100-året for Folkerepublikken Kinas fødsel. Går alt efter planen, skal Taiwan senest på det tidspunkt og gerne meget før være indlemmet i Kina. FE peger på, at hvis en konflikt mellem Kina og Taiwan for alvor blusser op, så vil det få enorme konsekvenser. Udover at USA, som Danmark lige før jul indgik en forsvarsaftale med, vil blive travlt beskæftiget i Det Sydkinesiske Hav fremfor med at bidrage til Europas sikkerhed, så vil en konflikt kunne mærkes på adskillige af de produkter, som vi omgiver os med til daglig. [... ] Er Kina en økonomisk og værdimæssig udfordring, så repræsenterer Rusland især den militære. Krigen i Ukraine spås til at blive ved, og EU står overfor at skulle udvides med flere lande, hvor Rusland er blind makker. I den gamle verdensorden efter Sovjetunionens fald, selv under den Den Kolde Krig, var devisen, at man kunne forhandle med Rusland. Den illusion er brast. Forholdet mellem Rusland og Europa er usikkert, og mange af de traktater, som tidligere fungerede som en form for gensidig forpligtelse, er sagt op. Europa skal bruge kræfter på at stå standhaftigt og række en jernnæve ud mod øst, samtidig med at samles skal, hvad samles kan. EU kan komme til at strække sig langt ind mod Kaukasus. Hvis Europa skal holde fast i forestillingen om at være en stærk eller måske bare troværdig spiller på verdensscenen, så forestår der et stort arbejde med ikke alene at tilpasse EU, så beslutningsgange bliver mere smidige og entydige, men også med at sikre eller rettere skabe den nødvendige folkelige legitimitet. [...] I værste scenarie kommer Europa for alvor til at stå på egne ben. Tirsdag den 5. november 2024 skal amerikanerne vælge en ny præsident. Allerede nu står det klart, at der ikke kan mobiliseres vælgere på den gamle fortælling om, at USA er verdens politimand og skal agere som sådan. [...] Europa skal finde sine ben i en verden, hvor Kina og USA kigger hinanden dybt i øjnene, hvor Rusland står imellem som en tung sten på vejen, og hvor USA's krav til, hvordan Danmark skal agere og placere sig, ikke nødvendigvis altid vil flugte med Danmarks egne interesser."
Jyllands-Posten, s. 6 (03.01.2024)

Europol forventer øget kokainindsmugling til Europa
EU's politiagentur, Europol, forventer, at over de næste to år vil kokainindsmugling til Europa fortsætte med at vokse på baggrund af en øget produktion i Sydamerika, skriver flere aviser tirsdag. "Vi kan ikke stoppe det fuldstændig, da efterspørgslen er for stor," siger Europols direktør, Catherine De Bolle, til nyhedsbureauet dpa. Hun fortæller samtidig, at man aldrig før har haft så stor indsigt i de kriminelle narkosmuglingsorganisationer, hvor størstedelen af kokainen bliver smuglet fra Sydamerika ind gennem de to store havnebyer, Antwerpen i Belgien og Rotterdam i Holland. Den 24. januar vil Belgien, under sit EU-formandskab, lancere "European Port Alliance" under et uformelt møde mellem indenrigsministrene fra EU-medlemslandene. Dette initiativ har til formål at involvere private havne- og fragtselskaber i bekæmpelsen af narkotikaindsmugling.
Berlingske, tirsdag; B.T., tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag (03.01.2024)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
3. januar 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark