Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3. maj 2023Repræsentationen i Danmark17 min læsetid

EU i dagens aviser onsdag den 3. maj 2023



Tophistorier

Vigtigt inflationstal bider sig fast: “Alt for højt”
Kerneinflationen i eurozonen for april måned endte på 5,6 procent, og det er for højt mener en række økonomer. Det skriver Børsen. " Inflationen i eurozonen er nok engang alt for høj, ogkerneinflationen har bidt sig fast i underkanten af 6 procent," skriver Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank i en kommentar. Også Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri er bekymret over tallene. "Kerneinflationen aftager endelig en anelse. Faldet i kerneinflationen er dog meget marginalt. Der skal en del mere til, før vi kan begynde at ånde lettet op," skriver han i en kommentar. Inflationstallene offentliggøres blot få dage inden rentemødet i Den Europæiske Centralbank (ECB). Her ventes det, at ECB vil hæve renten med mellem 0,25 - 0,5 procentpoint i forsøget på at nedbringe inflationen. "Kerneinflationen faldt til 5,6 pct. fra 5,7 pct. i marts, og det lader rent faktisk til at afspejle en svag tendens til aftagende momentum for priserne her i foråret, " skriver senioranalytiker i Danske Bank, Bjørn Tangaa Sillemann, og fortsætter: "Når det er sagt, så er prispresset dog stadig alt for højt, og høje omkostninger og en overophedet økonomi fortsætter generelt med at presse priserne på især tjenester."

Til Berlingske skriver Mathias Dollerup Sproegel, at "Energipriserne er ikke længere skurken. Det er derimod et begyndende lønpres, som fastholder inflationen høj. Det europæiske arbejdsmarked er noget mindre fleksibelt end det amerikanske, og derfor kommer de hårdt tiltrængte lønstigninger, der skal genoprette købekraften, først for alvor nu i forbindelse med overenskomsterne i Europa." Sproegel forklarer videre, at USA ser ud til at have mere held med at nedbringe inflationen, end man har i Europa. Berlingske citerer Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, for at kalde inflationsudviklingen brandærgerlig. "Inflationen trækker op for første gang i et halvt år. Brandærgerligt. Omvendt mister kerneinflationen lige en centimeter. Så det er en lidt blandet pose bolsjer i dagens tal for inflationen, som dog ikke overrasker vildt meget. Uanset hvad, er inflationen fortsat vanvittig høj, og der er stadig et betydeligt prispres i den europæiske økonomi," udtaler Jeppe Borre. "Euroområdets økonomi kom ud af første kvartal med skindet på næsen, og april har set overraskende stærk ud indtil videre. Med en økonomi i bakgear og et svagere arbejdsmarked ville lønmodtagerne have været mere tilbageholdende i forhandlingerne, og så ville ECB nemmere kunne komme den høje inflation til livs," skriver Bjørn Tangaa Sillemann, senioranalytiker i Danske Bank til Berlingske. Jyllands-Posten skriver, at de forventede rentestigninger fra ECB vil resultere i, at mere end 250.000 boligejere vil få mangedoblet deres rentebetalinger, når deres gamle rentetilpasningslån udløber, hvilket sandsynligvis vil påvirke deres forbrug.
Børsen, s. 10; Berlingske, s. 7; Jyllands-Posten, s. 12-13 (03.05.2023)

Bagmanden
Græske og belgiske medier har fået adgang til arrestordren på græske Eva Kaili, der, indtil sin anholdelse i december, var vicepræsident i Europa-Parlamentet. Det skriver Ekstra Bladet. Dokumenterne afslører, at korruptionssagen er væsentligt større end de 1,5 millioner euro, som hidtil er blevet beslaglagt hos Eva Kaili og de andre involverede personer i sagen. Sagen drejer sig om, at Qatar angiveligt har betalt penge til EU-parlamentarikere til gengæld for god omtale op til VM-slutrunden i fodbold i Qatar i 2022. Qatar afviser alle anklagerne. Italienske Pier Antonio Panzeri, tidligere medlem af Europa-Parlamentet, har indgået en aftale med anklagemyndigheden om lavere straf til gengæld for sit vidnesbyrd i sagen. Panzeri vil blandt andet afsløre, hvilke lande, udover Qatar, der har betalt ham penge for at hjælpe dem med at påvirke den politiske stemning i EU-Parlamentet til deres fordel. Panzeri vil også navngive de personer han i den forbindelse har bestukket. F.eks. har der i flere år været afholdt konferencer i Qatar, hvor deltagende europaparlamentarikere fik rejser på business class og femstjernede hotelophold betalt af Qatar. Flere af de deltagende parlamentarikere holdt, under konferencerne, taler, hvor de roste Qatar for landets reformpolitik. Qatars arbejdsminister, Ali AL Marri, menes at være den egentlige bagmand i det, som kaldes Qatar-gate.

I en kommentar i Ekstra Bladet skriver Jan Jensen, avisens kommentator, blandt andet: "Først var det en lang række politikere fra EU-parlamentet, der blev smurt af Qatar forud for VM. De fik ifølge anklagerne millioner af kroner for at tale godt om VM-værterne. Sagen er døbt Qatar-gate. Den efterforskes fortsat af belgisk politi, og det er den største korruptionsskandale i EU i nyere tid. Men den slutter ikke der. Den spreder sig. Første oktober sidste år, blot halvanden måned før Qatar spillede åbningskamp mod Ecuador, fløj 12 politikere fra syv europæiske lande ind til Doha. På businessclass. De følgende fire dage boede de på det luksuriøse hotel Ritz Carlton, hvor værelsespriserne svinger fra 2000 til 9000 kroner pr. nat. Alt blev betalt af Qatar. Det fremgår af dokumenter fra det britiske parlament. [...] Værterne ved besøget var Qatars arbejdsminister Ali Al Marri og en lokal menneskerettighedsorganisation, NHRC. Sjovt nok er både Al Marri og NHRC, som Al Marri tidligere stod i spidsen for i ti år, blandt de hovedanklagede i korruptionsballaden i EU i Bruxelles. Og der er mange lighedspunkter mellem Qatar-gate og besøget af 12 europæiske politikere. Det handlede om at få dem til at sige noget positivt om Qatar, således af kritikken frem mod VM kunne blive dæmpet. Det lykkedes fint. [...] De 12 politikere på turen med alt betalt til Doha kommer fra Finland, Frankrig, Italien, Rumænien, Serbien, Irland og England."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Rina Ronja Kari, forhenværende medlem af Europa Parlamentet, Folkebevægelsen mod EU, blandt andet: "Man begynder at kunne mærke det rundt i EU-systemet: Der er kun godt og vel ét år til, at EU går mere eller mindre i stå på grund af valg. Med en korruptionsskandale under oprulning er det dog med en vis grad af nervøsitet, MEP'erne begynder at se frem mod at møde vælgerne. [...] I december begyndte en kæmpe korruptionsskandale at rulle, hvor ledende parlamentarikere kom under anklage for blandt andet at tage imod penge fra Qatar - og derefter at have arbejdet for Qatars interesser i forbindelse med EU-lovgivningen. Det drejer sig bl.a. om en tidligere EU-parlamentariker, som ifølge anklagerne har lavet en falsk ngo for den vej igennem at kanalisere penge til nuværende parlamentarikere fra både Qatar og Marokko. [...] De seneste par måneder har parlamentet så diskuteret og vedtaget nye regler, der skal styrke borgernes tro og tillid til systemet. Problemet er bare, at det åbenbart er svært at tage rigtig fat, dér hvor det gør ondt. Et af de springende punkter - hvor de ikke endnu er blevet enige - er spørgsmålet om kontrol. Det burde være åbenlyst, at der er brug for en uafhængig instans, der kan kontrollere, om reglerne bliver fulgt - uden politisk indblanding - og dernæst også kan idømme sanktioner. Selv om mange af de nye regler er fine, så er det stadig et åbent spørgsmål, hvad der skal ske, når reglerne brydes. Men politikerne i EU er altså hverken klar til at indføre en uafhængig instans eller systematiske sanktioner. Ligesom man heller ikke har indført systematiske krav til registrering af møder for parlamentarikernes assistenter. Det er ellers velkendt, at netop assistenterne er en yderst vigtig vej ind i EU-systemet, og derfor vil det være naturligt, at også de bliver omfattet af nogle af de nye regler. I EU-Parlamentet er man selvsagt noget bekymret for, hvor meget denne sag kommer til at fylde op til parlamentsvalget. Bliver det alt, hvad vælgerne vil spørge til?
Ekstra Bladet, s. 7, 6-7; Jyllands-Posten, s. 22 (03.05.2023)

Prioriterede historier

Helt færdig
Jeppe Kofod (S) meldte mandag i denne uge ud, at han afslutter sit virke som politiker på Christiansborg og i Dansk politik. Ved annonceringen fastholdt Jeppe Kofod, at han stadig var kandidat til Europa-Parlamentet. Men tirsdag skrev Jeppe Kofod i en intern mail, at han også dropper sit kandidatur til Europa-Parlamentet. Det skriver Ekstra Bladet og Altinget. Lars Goldschmidt, kredsformand i Jeppe Kofods valgkreds bekræfter overfor Ekstra Bladet Jeppe Kofods beslutning. "Min viden om det er, at han har ringet til mig i aftes og sagt, at han ikke er kandidat. Det er status, og min holdning er, at jeg jo har bakket ham op som kandidat, fordi jeg mener, at han har lavet et godt stykke arbejde i EU-Parlamentet," udtaler Lars Goldschmidt. Jeppe Kofod sad i Europa-Parlamentet fra 2014 - 2019. Ekstra Bladet skriver videre, at en omtalt sex-sag, hvor Jeppe Kofod havde et seksuelt forhold til et 15-årigt partimedlem, har gjort ondt på Jeppe Kofods politiske virke, både i Folketinget og i forbindelse med annonceringen af hans kandidatur til Europa-Parlamentet tidligere i år.
Ekstra Bladet, s. 2; Altinget (03.05.2023)

Det digitale indre marked

288 anholdt i aktion mod det mørke net
Europol har sammen med østrigsk, fransk, tysk, hollandsk, polsk, brasiliansk, britisk, amerikansk og schweizisk politik anholdt 288 personer i en aktion mod aktiviteter på det såkaldte "Dark Web". Det skriver Kristeligt Dagblad og Politiken. Under aktionen er der blevet beslaglagt 850 forskellige typer narkotika, 117 skydevåben og cirka 50 millioner euro. Sagen er startet af tysk politi, som fik adgang til den illegale markedsplads Monopoly Market.
Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 2 (03.05.2023)

Danmark mister sin førsteplads i digitalisering
Danmark har mistet førstepladsen til Finland på listen over de mest digitaliserede lande i EU. Danmark har den laveste vækst, mens udviklingen har taget fart i de andre lande, viser en ny redegørelse fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Det skriver Børsen. "Vi vil gerne være et foregangsland, for digitaliseringen har mange gevinster for os som borgere, virksomheder og samfund. Når vi rykker en plads ned ad listen, er det også et udtryk for, at digitaliseringen går stærkt i andre lande, og det er også positivt,” kommenterer digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) på redegørelsen. Marie Bjerre fortæller videre, at nogle af de store opgaver for Danmark her og nu er at løse manglen på IT-specialister, sikre bedre IT-sikkerhed i små- og mellemstore virksomheder, samt forbedre den digitale dannelse og inklusion.
Børsen, s. 14 (03.05.2023)

Kunstig intelligens kan ende som teknologisk doping for de riges børn, så kære minister, du har travlt!
I en kommentar i Politiken skriver Michael Jarlner, avisens internationale kommentator, blandt andet: "Den nye digitaliseringsminister, Marie Bjerre (V), er central i en teknologisk revolution, der for nogle minder om overgangen fra stenalder til bronzealder. [...] Men det siger også noget om, hvordan mange danske politikere møder debatten om en kunstig intelligens, der på rekordtid er blevet til folkeeje via samtalerobotten ChatGPT. Og som nu er så fremskreden, at dens såkaldte gudfar - 75-årige Geoffrey Hinton - netop har forladt Google, fordi han frygter, hvor vi er på vej hen. “Lige nu er den (kunstige intelligens, red.) ikke mere intelligent end os, så vidt jeg kan se. Men jeg tror, det snart er tilfældet”, lød hans opsigtsvækkende afskedssalut til tv-stationen BBC. Gad vide, hvad digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) siger til det, når der denne onsdag er samråd i Folketingets Digitaliseringsudvalg. Op til mødet har Lisbeth Bech-Nielsen stillet hende dette spørgsmål: “Har regeringen nogen planer om nye initiativer set i lyset af den aktuelle udvikling inden for kunstig intelligens, eksempelvis ChatGPT og GPT-4?”. Det letteste i verden ville være at overlade den slags til EU, efter at der i december sidste år blev opnået enighed om en såkaldt forordning, som fra næste år vil regulere brugen af kunstig intelligens. Problemet er, at der er meget lang tid til næste år, for udviklingen kører lige nu i ekspresfart. [...] I dag kan alle bruge den gratis udgave af ChatGPT, men den er - mildt sagt - mangelfuld. Har eleven til gengæld knap 140 kroner om måneden, kan man købe sig til den langt bedre GPT-4-udgave. Ikke mindst rige folks børn kan i stigende grad betjene sig af teknologisk doping. Men det er kun starten: Folk, der har penge, vil hele vejen op gennem uddannelsessystemet og karrieren kunne købe sig til stadig bedre versioner af kunstig intelligens. Kunstig intelligens kan dermed både berige os alle sammen som folkeeje og uddybe den sociale kløft. Det er ikke et argument mod teknologien, men et argument for, at politikerne ser på mulige problemer. Google har gjort det til sit mantra at arbejde for en ansvarlig brug af kunstig intelligens. Onde tunger mener, at det er, fordi firmaet er sejlet agterud af Microsoft og derfor tvunget til at konkurrere på etik. Men det ændrer ikke ved pointen: At der både er brug for at tænke i etik og sondre mellem det, kunstig intelligens bruges til. Ansvaret for rådgivning bør jo være større, når vi taler om sundhedsområdet, hvor dårlige råd fra en kunstigt intelligent chatbot kan blive skæbnesvangre - lige såvel som gode råd kan redde liv. Det er nødvendigt at tænke i siloer med forskellige niveauer for fortrolighed og ansvar."
Politiken, s. 2 (03.05.2023)

Institutionelle anliggender

Europa-Parlamentet er ikke et hold kæft-bolsje
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Magnus Flensborg, Europa-Parlamentskandidat for SF og SF Ungdom, blandt andet: "Den anden episode i den anden sæson af ”Borgen” hedder “I Bruxelles kan ingen høre dig skrige”. Som titlen antyder, bliver udpegningen af en profileret politiker til en toppost i Bruxelles skildret som en kynisk kalkule, hvor man udvælger, hvem man helst vil have fejet af vejen. Et femårigt ophold på en fængselsø for politiske nobodies og has-beens. Det samme syn på parlamentet kan man også se i kølvandet på annonceringen af Henrik Dahls kandidatur til Europa-Parlamentet. Da nyheden kom, blev de sociale medier oversvømmet med kommentarer om, at Vanopslagh havde sendt sociologen i politisk eksil - uagtet at han er partiets udenrigsordfører og har deltaget i debatten om EU's plads i verden utallige gange. Reaktionen minder om en udtalelse fra Venstres EU-ordfører, Kim Valentin, da han gik fra parlamentet til Folketinget. Hans bevæggrunde bestod i, at det var i Folketinget, hvor man “laver lovene” - på trods af at ca. 70 pct. af den lovgivning, der gælder i Danmark, stammer fra EU. Det er ikke bare forkert, når Europa-Parlamentet bliver anset for at være mindre vigtigt end det danske Folketing. Det er også skadeligt. Hvis vi i den brede befolkning anskuer EU som adskilt fra os, så sker der to ting. For det første kommer al EU-vedtaget lovgivning til at fremstå formynderisk. Som noget, vi ikke har nogen anpart i og dermed ikke har nogen legitimitet, når det implementeres på dansk jord. Det er uholdbart, når det er sådan, at majoriteten af vores love bliver til - og vores parlamentarikere spiller en stor rolle i den proces. For det andet tager vi skyklapperne på og vender blikket væk fra de store udfordringer, der kræver mere, end hvad vi kan levere som småstat. Danmark kan ikke løse klimakrisen. Danmark kan ikke regulere techgiganterne og sikre ytringsfrihed. Men det kan EU være med til - og hvis vi ikke tager parlamentet seriøst som en politisk arena, hvor man kan opnå vigtige sejre, så giver vi op på de dagsordener."'
Jyllands-Posten, s. 21 (03.05.2023)

Interne anliggender

Radikale uddeleder ordførerskaber på ny efter MF-rokade
Efter en radikalrokade i Folketinget, forårsaget af Sofie Carsten Nielsens (R) meddelelse om, at hun forlader Folketinget, er Christian Friis Bach blevet valgt til ny EU-ordfører i partiet. Det skriver Altinget tirsdag.
Altinget, tirsdag (03.05.2023)

“Grænseoverskridende”: Klokken 12.00 vil staten tage magten over din telefon med en enerverende lyd
I dag, onsdag, vil mobiltelefoner i Danmark klokken 12.00 udstede en 10-12 sekunders hyletone. Den danske stat nemlig et nyt EU-faciliteret, digitalt varslingssystem. Det skriver Politiken.Alarmsystemet aktiveres på alle mobiltelefoner, på nær de, som er helt slukket, er på 3G-net, eller kører på et gammelt operativsystem. Det nye system kaldes for S!renen, og vil blive taget i brug i forbindelse med særligt alvorlige situationer, ulykker eller katastrofer. S!renen indføres som led i et EU-direktiv.
Politiken, s. 6 (03.05.2023)

Klima

Forskning afslører få esg-kompetencer i C25-bestyrelser
Der mangler esg-kompetencer i C25 bestyrelser. Det viser forskning fra CBS, og hos DI opfordrer man bestyrelserne til at tage bæredygtighed alvorligt. Det skriver Børsen. Den første januar 2024 træder EUs Corporate Sustainability Reporting Directive om bæredygtighedsrapportering for alle børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte i kraft. EU arbejder også på at indføre et Corporate Sustainability Due Diligence Directive, som skal gøre virksomheder ansvarlige for deres sociale og miljømæssige påvirkning.
Børsen, s. 20-21 (03.05.2023)

Sikkerhedspolitik

Altinget har nu forsvarsmedier i hele Skandinavien
Altinget Forsvar, som havde præmiere i går, tirsdag, er Altingets sjette norske nyhedssite. Med Altinget Forsvar har Altinget nu medier, som specifikt behandler forsvarsnyheder, i samtlige skandinaviskelande. Det skriver Altinget tirsdag. Altinget Norges chefredaktør Veslemøy Østrem begrunder lanceringen med, at Norges, Natos og EUs væbnede styrker står overfor en stor omstrukturering, som vil komme til at fylde i den politiske debat.
Altinget, tirsdag (03.05.2023)

Læk afslører, at Kreml har fundet ny vej til at skabe splid i Danmark
I et indblik i Jyllands-Posten skriver Michael Bjerre, international korrespondent, og Jesper Kongstad, international korrespondent, blandt andet: "En Kreml-læk afslører, at Rusland med metoder fra Den Kolde Krig vil skabe splittelse i Norden. PET kommer med en markant advarsel. [...] Kreml-lækken af dokumenter, som Süddeutsche Zeitung og andre medier i et internationalt samarbejde har haft adgang til, afslører, hvordan Kreml vil kapre klima- og miljøkampen ved at sætte fokus på forureningen af Østersøen og på den måde vende folkestemningen mod Nato's militære tilstedeværelse i Norden og de baltiske lande. De miljømæssige trusler mod Østersøen er kendt på grund af en stor industriel forurening af havet, overfiskeri og den globale opvarmning, der kraftigt har påvirket faunaen i Østersøen, hvor adskillige arter er blevet lokalt udryddet i løbet af de seneste årtier. Ifølge Kreml-lækken vil russerne med målrettet russisk propaganda “dramatisere” situationen omkring miljøet i Østersøen og præsentere problemerne som større, end de i virkeligheden er, ved at udbasunere “katastrofale scenarier”. [...] I 2018 fremlagde den særlige undersøger Robert Mueller et 37 sider langt anklageskrift mod 13 navngivne russere og en russisk “troldefabrik”, Internet Research Agency, i Sankt Petersborg i Rusland. Internet Research Agency havde blandt andet købt 3.000 annoncer på Facebook, som nåede ud til godt 11 millioner brugere, har Facebook tidligere erkendt. Mellem annoncerne var der beskrivelser af Hillary Clinton som “Satan” og også fotos af hende streget over med et stort sort kryds. Under det franske præsidentvalg i 2017 så man lignende forsøg på at påvirke offentligheden, da der blev lækket tusindvis af delvist forfalskede e-mails fra Emmanuel Macrons valgkampagne. USA konkluderede senere, at Rusland stod bag. Russerne forsøgte også på sociale medier at påvirke briterne med negativitet om EU op til folkeafstemningen i Storbritannien 2016 om det britiske EU-medlemskab, da Rusland så brexit og dermed en splittelse af Europa som en klar fordel. Umiddelbart inden det danske folketingsvalg den 1. november 2022 advarede de danske efterretningstjenester også om risikoen for russiske påvirkningsoperationer, der kunne “øge splittelsen i den danske befolkning og blandt danske beslutningstagere”. Nu har Kreml altså udtænkt en ny plan. I lyset af Ukraine-krigen virker det illusorisk, at europæiske videnskabsmænd eller aktivister ville deltage i et forum omkring klimakamp, hvis det stod klart, at Rusland stod bag. For at lokke folk til har Kreml derfor ifølge de lækkede strategipapirer anbefalet at bruge udtryk, der har en “neutral lyd” eller er “mere kendte for europæere”, såsom “green deal” og “grøn økonomi”."
Jyllands-Posten, s. 12-13 (03.05.2023)

PET advarer mod åbenhed i retssager af en særlig karakter
Københavns Byret skal i dag, onsdag, tage stilling til, hvorvidt offentligheden skal have indsigt i retssagen mod Claus Hjort Frederiksen, noget som PET i stærke vendinger advarer imod. Det skriver Berlingske. "Hvis Danmark skal have et effektivt strafferetligt værn mod blandt andet spionage og uberettiget videregivelse af højt klassificerede oplysninger med videre, er det nødvendigt, at fortrolige oplysninger fra efterretningstjenesterne kan behandles i retssystemet," skriver PET i en mail til Berlingske. I sager der indeholder "klassificerede oplysninger", vil PET "rådgive anklagemyndigheden," om håndteringen af disse sager. Dette gør PET, da den som national sikkerhedsmyndighed er den centrale myndighed i forhold til beskyttelse af klassificeret information, som, hvis det lækkes, kan skade Danmark, samarbejdspartnere i EU og NATO. "Hvis udenlandske efterretningstjenester vurderer, at det er risikabelt at dele klassificerede oplysninger med Danmark - fordi oplysningerne risikerer at komme frem i forbindelse med en straffesag - kan konsekvensen blive, at udenlandske samarbejdspartnere bliver tilbageholdende med at samarbejde med de danske efterretningstjenester. Det vil forringe efterretningstjenesternes muligheder for i fremtiden at løse sine opgaver effektivt," skriver PET videre.
Berlingske, s. 9 (03.05.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
3. maj 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark