EU i dagens aviser onsdag den 3. september 2025

Dagens EU-tophistorier

Udvidelse: EU-kommissionen: Ukraine kan blive medlem i 2030, men Ungarn blokerer processen

Ritzau skriver, at EU-Kommissionen vurderer, at Ukraine kan blive medlem af EU i 2030, hvis reformer fortsætter. Danmark støtter denne proces, men europaminister Marie Bjerre understreger, at Ukraine skal leve op til EU-kravene, især inden for anti-korruption. Hun siger: "EU-Kommissionen vurderer, at hvis Ukraine fortsætter det meget høje tempo, så er det ikke urealistisk, at vi kan se dem som medlem i 2030." Ungarn blokerer dog for beslutningen, som kræver enstemmighed blandt alle EU-lande. Ritzau skriver, at Danmark ønsker, at Ukraine og Moldova følges ad mod EU-medlemskab. Europaminister Marie Bjerre understreger, at "der er et nyt momentum bag en udvidelse, fordi den bliver set som en geopolitisk nødvendighed." Hun ønsker ikke at bryde med EU's tilgang, hvor begge lande behandles som en region. Bjerre påpeger, at det vil være urimeligt at efterlade Ukraine alene, da begge lande har gjort de samme reformer. Ritzau skriver, at en Eurobarometer-måling viser, at 64 procent af ungarerne støtter premierminister Viktor Orbáns nej til Ukraines EU-medlemskab, selv efter Ukraine opfylder EU's kriterier. Orbán har fået kritik fra andre EU-lande for at blokere optagelsesforhandlingerne. EU-kommissær Marta Kos fremhæver dog, at "Danmark har den højeste tilslutning blandt vælgerne til ukrainsk medlemskab af EU." 81 procent af danske vælgere støtter Ukraines medlemskab, mens kun 15 procent er imod. Jyllands-Posten skriver, at EU's udvidelse er mere presserende nu end i 2002, ifølge Anders Fogh Rasmussen. Han understreger, at "udvidelsen af EU er langt mere vigtig i dag, end da vi gjorde det i 2002. Forskellen er Rusland." Europaminister Marie Bjerre arbejder for at fremme konkrete EU-fordele for Ukraine, trods Ungarns blokade af forhandlinger. Bjerre fremhæver aftaler om roaming og SEPA-systemet som skridt mod EU-integration, og ønsker at udvide Erasmus+ for at styrke uddannelsesmuligheder for unge fra kandidatlande.

I en leder i Kristeligt Dagblad skriver Anders Ellebæk Madsen, at EU's udvidelse bør ske med omtanke. "Det mere skræmmende perspektiv er, at EU - hvis man haster en optagelse af kandidatlande igennem - kan få en situation, hvor vi har krig inden for EU's grænser." Madsen påpeger, at mens den danske regering og EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen støtter en hurtig optagelse af Ukraine, er der bekymringer om korruption og risikoen for interne konflikter i EU. Europaminister Marie Bjerre mener, at en hurtig optagelse vil øge Europas sikkerhed og stabilitet.

Kilder: Kristeligt Dagblad, tirsdag, onsdag, s. 7; Berlingske, tirsdag; B.T., tirsdag; Ekstra Bladet, tirsdag; Jyllands-Posten, onsdag, s. 8,9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Letlands og Estlands ledere diskuterer EU's rolle og sanktioner mod Rusland for at sikre europæisk fred

Politiken skriver, at Letlands udenrigsminister, Baiba Braže, diskuterer EU's rolle i forhold til Rusland og Ukraine. Hun understreger vigtigheden af et stærkt NATO og et selvforsvarende Ukraine for at sikre europæisk fred. Braže siger: "Det er nødvendigt, at Nato kan stille med en styrke, der er stor nok til at afskrække Rusland." Hun fremhæver også, at Rusland er blevet svækket af krigen, og at EU bør fortsætte med at begrænse Ruslands adgang til vestlig teknologi og indtægter. Jyllands-Posten skriver, at Estlands nye premierminister, Kristen Michal, fortsætter Kaja Kallas' hårde linje mod Rusland, mens Kallas er blevet EU's udenrigschef. Michal understreger vigtigheden af at være forberedt og siger: "Vi skal ikke være bange, men at vi skal være klar." Han fremhæver Estlands medlemskab af EU og Nato som afgørende for landets sikkerhed og understreger, at "en krig mod Estland ville ikke være en duel, det ville være en krig mod Nato." Michal mener, at sanktioner mod Rusland er effektive og nødvendige.

Kilder: Politiken, onsdag, s. 9; Jyllands-Posten, tirsdag, onsdag, s. 10

Sikkerhedspolitik: EU oplever stigende russisk gps-jamming: Von der Leyens fly ramt i Bulgarien

Politiken skriver, at EU's Kommissionsformand Ursula von der Leyen oplevede russisk gps-jamming, da hendes fly landede i Bulgarien. EU har mærket en stigning i sådanne angreb, især på den østlige flanke. Kommissionens talsperson Arianna Podesta bekræftede hændelsen og mistanken om russisk indblanding. Anna-Kaisa Itkonen udtalte: "Europa er den mest berørte region globalt på dette område". EU har iværksat en handlingsplan med EASA og medlemslandene for at tackle problemet. Ritzau skriver, at et fly med EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen om bord oplevede gps-forstyrrelser og måtte lande uden gps-signal i Bulgarien. En talsperson fra EU-Kommissionen bekræfter hændelsen og siger: "Vi kan bekræfte, at der var gps-jamming, men flyet landede sikkert i Bulgarien." Bulgariens luftfartsmyndigheder mistænker russisk indblanding og rapporterer en stigning i jamming- og spoofing-hændelser siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

Kilder: Politiken, onsdag, s. 9; Ekstra Bladet, tirsdag, s. 15

Andre EU-historier

Økonomi: ECB forventes at holde renten uændret trods stigende inflation i eurozonen

Ritzau skriver, at de seneste inflationstal fra Eurostat indikerer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) sandsynligvis ikke vil sænke renten ved det kommende møde. Inflationen i eurozonen steg med 2,1 procent, hvilket er i overensstemmelse med ECB's mål om at holde inflationen omkring to procent. Allan Sørensen fra Dansk Industri udtaler: "ECB kommer formentlig kun med en enkelt lille rentesænkning, og så er bunden nået for denne omgang." Økonomer forventer derfor ingen yderligere lempelser i den nærmeste fremtid. Børsen skriver, at Den Europæiske Centralbank (ECB) sandsynligvis vil holde renten uændret i næste uge, efter nye inflationstal for eurozonen er blevet offentliggjort. Inflationen steg en smule fra 2,0 pct. i juli til 2,1 pct. i august, men forbliver tæt på ECB's mål på 2,0 pct. Kerneinflationen forbliver uændret på 2,3 pct. Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, bemærker: "Udviklingen dræber med al sandsynlighed også den sidste mikroskopiske spænding om næste uges rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB)."

Kilder: Kristeligt Dagblad, tirsdag; B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Børsen, tirsdag

Energi: Danmark leder EU-indsats for at lukke smuthuller for russisk gasimport

Berlingske skriver, at Danmark leder de 27 EU-lande i bestræbelserne på at lukke smuthuller for russisk gas, trods sanktioner og et kommende totalforbud. Det danske EU-formandskab foreslår, at gasimportører skal bevise, at deres gas ikke er russisk. EU's energikommissær, Dan Jørgensen, udtalte, at "EU ønsker et totalt forbud mod russisk gas fra slutningen af 2027." Danmark håber på en aftale i oktober, som derefter skal godkendes af Europa-Parlamentet.

Kilder: Berlingske, tirsdag, onsdag, s. 7

Udenrigspolitik: EU's udenrigsministermøde præget af uenighed om respons på Israel og Gaza

Altinget skriver, at EU's udenrigsministermøde fokuserede på Gaza og EU's respons over for Israel. Norges udenrigsminister Espen Barth Eide kritiserede EU's håndtering og advarede mod "dobbeltmoral". Kaja Kallas udtalte efter mødet: "Mulighederne er klare og ligger på bordet. Men ikke alle medlemslande er med." Der var uenighed blandt medlemslandene om, hvordan man skal håndtere Israel, og det danske forslag om at opsige dele af en handelsaftale med Israel fik ikke fuld opbakning.

Kilder: Altinget, onsdag

Sikkerhedspolitik: EU's sikkerhedsgaranti til Ukraine møder skepsis fra Tyskland

I en analyse i Børsen skriver Hakon Redder, at EU's forsøg på at give Ukraine en sikkerhedsgaranti efter krigen ligner et politisk fatamorgana. Emmanuel Macron samler europæiske ledere, herunder Ursula von der Leyen fra EU-Kommissionen, for at diskutere emnet. Von der Leyen udtrykker optimisme med "en klar køreplan", men møder modstand fra Tyskland, hvor kansler Merz og forsvarsminister Pistorius er skeptiske. Pistorius advarer mod at diskutere emnet offentligt og påpeger, at EU "overhovedet ikke har kompetence" til at udstationere tropper.

Kilder: Børsen, tirsdag, onsdag, s. 8

Det indre marked: Danmark opfordres til at bruge EU-formandskab til at forenkle det indre marked

I en analyse på Altinget.dk skriver Kristoffer Storm og Alexander Søndergaard, at "EU-Kommissionen har selv anerkendt problemet" med det indre marked, som små virksomheder oplever som et kludetæppe af regler og nationale særhensyn. De opfordrer Danmark til at bruge sit EU-formandskab til at sikre bedre regulering, der reducerer bureaukrati og styrker konkurrenceevnen. De fremhæver behovet for bindende principper for regulering, der fokuserer på færre byrder og ensartet implementering, for at EU kan agere som en samlet økonomisk aktør.

Kilder: Altinget, onsdag

Naboskabspolitik: Dansk EU-formandskab vil tilbyde billig roaming og uddannelsesmuligheder til ukrainere

Jyllands-Posten skriver, at det danske EU-formandskab ønsker at tilbyde ukrainere billig EU-roaming og bedre uddannelsesmuligheder. Taras Kachka, Ukraines vicepremierminister, udtrykker politisk glæde over tiltagene og siger: "For nogle vil det måske virke som lidt små, ligegyldige tiltag. Og for Ukraine er EU først og fremmest en meget stærk finansiel støtte, og EU-landene hjælper os militært. Det er fuldstændig afgørende. Det betyder bare ikke, at de små ting ikke også er vigtige." Ukraine forventes at tilslutte sig EU's roamingaftale i 2026.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 9

Udenrigspolitik: EU står over for udfordringer ved topmøde i Kina: Vesten har "sovet i timen"

B.T. skriver, at et stort topmøde i Kina, hvor 26 stats- og regeringsledere deltager, ses som et nederlag for Vesten og EU. Udlandsredaktør Jeppe Elkjær bemærker, at EU og Vesten har "sovet i timen" og ikke har lyttet til landenes ønsker. Han siger: "Nogle mener, det er et nederlag for Donald Trump. Men det er i virkeligheden også et nederlag for Ursula von der Leyen og alle de øvrige vestlige ledere." Mødet fokuserer på en ny verdensorden, hvor USA og EU ikke længere er de dominerende magter.

Kilder: B.T., tirsdag

Udenrigspolitik: EU presser på for at flytte FN's generalforsamling til Genève efter visumstrid med USA

Politiken skriver, at EU diskuterer muligheden for at flytte FN's generalforsamling til Genève, efter USA nægtede visum til Palæstinas præsident Mahmoud Abbas. Luxembourgs udenrigsminister, Xavier Bettel, foreslår en særlig session i Genève for at sikre, at Palæstina ikke marginaliseres. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, udtaler: "I lyset af de eksisterende hovedkvartersaftaler mellem FN og dets værtsland opfordrer vi til, at denne beslutning genovervejes." EU presser USA til at genoverveje beslutningen.

Kilder: Politiken, onsdag, s. 10