EU i dagens aviser onsdag den 30. april 2025

Dagens EU-tophistorier

Energi: EU-Kommissionen klar til at støtte undersøgelse af strømsvigt i Spanien og Portugal

Ifølge Ritzau er EU-Kommissionen, repræsenteret ved EU-kommissær for energi Dan Jørgensen, parat til at støtte en "grundig undersøgelse" af det nylige strømsvigt i Spanien og Portugal. Jørgensen udtaler: "Vi er klar til at støtte Spanien og Portugal på alle mulige måder. Herunder at iværksætte en grundig undersøgelse." Strømsvigtet, det mest alvorlige i næsten to årtier, har vakt bekymring for lignende hændelser i andre EU-lande. Jørgensen arbejder også på at styrke EU's el-net for at lette strømfordelingen og reducere energiomkostningerne. Ifølge Kristeligt Dagblad oplevede Spanien og Portugal et historisk strømsvigt, der ramte op mod 60 millioner mennesker. EU-kommissær Teresa Ribera udtalte til Radio 5, at der ikke er tegn på et fjendtligt angreb. Det Europæiske Råds formand, Antonio Costa, bekræftede denne vurdering. Strømsvigtet, kaldet "El Cero", medførte kaos, men situationen er nu stabiliseret. "Ingen hypoteser er udelukket," sagde Spaniens ministerpræsident Pedro Sanchez. Frankrig hjalp med at genoprette elforsyningen via det europæiske elnet, hvilket understreger både fordelene og risiciene ved denne sammenkobling. Ifølge Berlingske har EU kritiseret den langsomme udbygning af elnettet mellem Frankrig og Den Iberiske Halvø. EU-Kommissionen har længe ønsket at forbedre energiforsyningerne og opfordret til flere forbindelser. Den nye EU-kommissær Dan Jørgensen har understreget vigtigheden heraf. Teresa Ribera, næstformand i Europa-Kommissionen, afviste, at et cyberangreb forårsagede det nylige strømnedbrud i Spanien og Portugal. Hun udtalte, at der var "intet, der tillader os at sige, at der er nogen form for sabotage eller cyberangreb". Ifølge Børsen har EU længe presset Den Iberiske Halvø for bedre elnetforbindelser til Europa. Danmark er forberedt på strømafbrydelser, men ifølge eksperter kan lignende kaos opstå, hvis et stort nedbrud rammer. Ifølge Jyllands-Posten undersøger en spansk domstol, om sabotage kan være årsagen til det store strømnedbrud i Spanien og Portugal. EU er parat til at støtte undersøgelsen. EU-kommissær for energi, Dan Jørgensen, udtaler: "Vi er klar til at støtte Spanien og Portugal på alle mulige måder." Strømmen er nu tilbage, men årsagen til nedbruddet er stadig uklar. Teknologidirektør Jørgen Christensen peger på tekniske fejl, ledningsnetproblemer eller cyberangreb som mulige årsager. I Danmark vurderes risikoen for et lignende nedbrud som lav, men der er stadig behov for at styrke backupsystemerne.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag, onsdag, s. 8,9; Kristeligt Dagblad, tirsdag, onsdag, s. 11; Børsen, onsdag, s. 14

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Retlige anliggender: EU-Domstolen: Malta overtræder EU-lovgivningen ved salg af maltesiske pas
Ifølge Ritzau har EU-Domstolen afgjort, at Malta overtræder EU-lovgivningen ved at sælge maltesiske pas til udenlandske statsborgere. EU-Kommissionen anlagde sag mod Malta i 2022 på grund af ordningen, der giver købere ret til at bo og arbejde i EU. Domstolen understregede, at selvom statsborgerskab normalt er en national kompetence, er der EU-retlige krav, der skal overholdes.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag, s. 5; Jyllands-Posten, onsdag, s. 13; Politiken, onsdag, s. 5; Børsen, onsdag, s. 19

Handel: Trump og handelskrig kan ændre EU's relationer til Kina, advarer Forsby
En artikel i Jyllands-Posten beskriver, hvordan Donald Trumps toldkrig har påvirket den globale handel, især mellem USA og Kina. EU's havne har oplevet en stigning i fragtaktivitet, da virksomheder forsøger at undgå de høje toldsatser på kinesiske varer. Ifølge Verdens Handelsorganisation (WTO) er "udsigterne for den globale handel blevet kraftigt forværret på grund af en stigning i toldsatserne samt handelspolitisk usikkerhed." Trumps protektionistiske politik har skabt usikkerhed og forstyrrelser i den internationale handel. Ifølge en artikel fra Finans er varehandlen mellem USA og Kina kraftigt reduceret som følge af Trumps høje toldsatser på kinesiske varer. Dette har haft en betydelig indvirkning på den globale shippingindustri, hvor containere nu ophobes i kinesiske havne. Europas havne, herunder Antwerpen og Rotterdam, oplever en stigning i fragtskibe, da eksportfirmaer søger at undgå de høje toldsatser. WTO bemærker, at "udsigterne for den globale handel er blevet kraftigt forværret på grund af en stigning i toldsatserne samt handelspolitisk usikkerhed."

I et debatindlæg i Politiken analyserer Andreas B. Forsby de geopolitiske konsekvenser af Donald Trumps genkomst og den fornyede handelskrig mellem USA og Kina. Artiklen fremhæver, hvordan Trumps politik kan svække den vestlige koalition og styrke Kinas strategiske position. EU nævnes i konteksten af Kinas forsøg på at positionere sig som en alternativ partner til Europa, især i lyset af Trumps uforudsigelige politik. Kinas udenrigsminister Wang Yi udtaler: "Kina har altid set Europa som en vigtig pol i en multipolær orden - en partner, ikke rival". Artiklen konkluderer, at EU kan blive tvunget til at genoverveje sin position over for Kina.

I en kronik i Børsen analyserer Laust Kreiberg Fricke, hvordan USA udnytter sin økonomiske magt til at pålægge europæiske banker høje bøder, hvilket trækker penge ud af Europa. Donald Trump har anklaget EU for at udnytte USA, men artiklen fremhæver, at USA også udnytter sin position ved at bruge dollaren som verdens reservevaluta. Dette giver USA jurisdiktion til at retsforfølge europæiske banker. "Når Donald Trump anklager EU for at have udnyttet USA handels- og sikkerhedsmæssigt, er det kun en side af sagen." Dette påvirker europæiske økonomier negativt.

Kilder: Jyllands-Posten, tirsdag, onsdag, s, 11; Politiken, onsdag, s. 5,6; Børsen, tirsdag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Mark Carney ønsker at styrke båndene til Europa efter valgsejr som Canadas premierminister
Ifølge en artikel fra Ritzau har Canadas premierminister, Mark Carney, efter sin valgsejr udtrykt ønske om at styrke båndene til Europa. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtaler: “Vi skal forsvare vores fælles værdier, fremme samarbejdet mellem lande og kæmpe for fri og retfærdig handel.” Carney har kritiseret USA's præsident, Donald Trump, og understreget, at Canada vil fokusere på europæiske relationer fremover. Valgresultaterne viser, at Det Liberale Parti kan danne regering, men det er uklart, om de får flertal. Ifølge Berlingske har Mark Carney, Canadas nye premierminister, opnået en bemærkelsesværdig sejr, delvist takket være Donald Trumps provokationer. Carney, tidligere centralbankchef, har været en stærk modstander af Trumps politik, især hans forslag om at gøre Canada til USAs 51. stat. Carney udtalte: "Vi vil aldrig nogensinde på nogen måde eller i nogen form blive en del af USA." Carney har tidligere advaret mod Brexit som centralbankchef i England og har nu fokus på at styrke Canadas bånd til pålidelige allierede.

I en analyse i Børsen diskuterer Louise With Canadas liberale partis valgsejr, hvor Mark Carney blev premierminister. Artiklen fremhæver, hvordan presset fra USA's præsident Trump, med hans straftold og provokerende udtalelser, har skabt gunstige betingelser for Carney. Dette har skadet den konservative rival Pierre Poilievre. Carney udtalte i sin sejrstale, at “præsident Trump forsøger at knække os, så Amerika kan eje os”. For EU og Danmark kan Carneys regering være en oplagt alliancepartner, og den liberale sejr kan indikere en ny tendens, hvor regeringspartier med en Trump-kritisk profil opnår succes.

Marcus Rubin skriver i sin leder i Politiken om, hvordan Donald Trumps politik og ledelse har påvirket den globale og europæiske opfattelse af USA. Han fremhæver, at Trumps upopularitet kan have en positiv effekt på EU's sammenhold og opbakning. Ifølge en Eurobarometer-måling støtter 74 procent af europæerne EU-medlemskab, hvilket er den højeste andel i 42 år. Rubin påpeger, at "Trump ironisk nok kan ende med at styrke de liberale kræfter, han så inderligt hader." Denne udvikling ses som en reaktion på Trumps politik, som har skabt en øget entusiasme for EU og dets institutioner blandt europæerne.

Kilder: Berlingske, onsdag, s. 12; Børsen, tirsdag, Kristeligt Dagblad, tirsdag

Udenrigspolitik: Nordiske og baltiske lande søger uformel alliance for at støtte Ukraine trods USA's fredsønske
Ifølge Jyllands-Posten har EU's rolle i konflikten mellem Rusland og Ukraine været præget af afskrækkelse og enhed. Frankrigs præsident Emmanuel Macron udtalte, at EU's pres på Rusland har været effektivt: "Vi skal være forenede og afskrækkende." Rusland kræver, at Ukraine forbliver alliancefrit og at EU anerkender de annekterede regioner som russiske. Samtidig ønsker Rusland sikkerhedsgarantier mod trusler fra NATO og EU. EU's institutioner fortsætter med at støtte Ukraine og opretholde sanktioner mod Rusland.

I en analyse i Kristeligt Dagblad fokuserer Henrik Hoffmann-Hansen på de nordiske og baltiske landes forsøg på at danne en uformel alliance for at støtte Ukraine mod Rusland, trods USA's ønske om en hurtig fred. EU's rolle i konflikten diskuteres, især i lyset af USA's potentielle tilbagetrækning af støtte. "Lars Løkke Rasmussen sagde dog, at han ikke kunne komme nærmere ind på, hvad landene har talt sig frem til," hvilket understreger den diplomatiske kompleksitet. Der er enighed om at støtte Ukraine, men uenighed om at sende fredsbevarende styrker. EU's fremtidige handlinger, især i forhold til militær støtte, er stadig usikre.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 8; Kristeligt Dagblad, onsdag, s. 4

Sikkerhedspolitik: Analyse: EU's forsvarshvidbog og "ReArm Europe" - Tre faktorer for succes
Christine Nissen og Daniel Holsting fra Tænketanken Europa analyserer i deres debatindlæg EU's forsvarshvidbog og genoprustningsplanen "ReArm Europe". De fremhæver tre faktorer, der er afgørende for succes: politiske uenigheder blandt medlemslandene, balancen mellem kort- og langsigtede prioriteter samt integrationen af ukrainsk forsvarsindustri. EU-Kommissær Andrius Kubilius understreger, at "implementering, implementering, implementering" er nødvendig for at omsætte hvidbogen til konkret handling. Der er uenighed blandt medlemslandene, hvor nogle, som Spanien, er tilbageholdende, mens andre ønsker hurtig oprustning. Integration med Ukraine kan styrke både EU og Ukraine.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Institutionelle anliggender: Ny leder af Det Europæiske Forsvarsagentur
Ifølge Altinget.dk er den tyske militærofficer André Denk blevet udnævnt til leder af Det Europæiske Forsvarsagentur. Agenturet, der blev oprettet i 2004, har til formål at styrke medlemslandenes militære kapaciteter. Denks udnævnelse markerer et skift fra tidligere ledere, der typisk var diplomater eller politikere. En kilde udtaler: "At valget netop er faldet på en tysker, kunne muligvis være med til at forbedre Tysklands forhold til forsvarsagenturet." Agenturets leder rapporterer til EU's topdiplomat, Kaja Kallas.

Kilder: Altinget.dk, tirsdag

Det digitale indre marked: EU's regulering af kunstig intelligens kan blive en konkurrencefordel
I et debatindlæg i Jyllands-Posten argumenterer Pernille Møller Lund for, at EU's regulering af kunstig intelligens (AI) kan blive en konkurrencefordel for europæiske virksomheder. EU's AI Act, der fokuserer på etik og regulering, kan styrke virksomhedernes forretningsgrundlag ved at sikre kundernes tillid til ansvarlig brug af AI. Artiklen fremhæver, at "etik og compliance ikke blot [er] en regulatorisk nødvendighed men et markedskrav," hvilket kan differentiere virksomheder positivt. Forfatteren opfordrer til at se reguleringen som en mulighed for at styrke konkurrenceevnen gennem intern uddannelse og ansvarlig innovation, hvilket kan føre til større kundeloyalitet og en stærkere markedsposition.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 9

Energi: Natasha Friis Saxberg: EU skal revurdere energistrategien for at forblive konkurrencedygtig
Natasha Friis Saxberg, i sin kommentar i Jyllands-Posten, argumenterer for, at EU skal revurdere sin energistrategi for at forblive konkurrencedygtig i forhold til USA og Kina. Hun fremhæver, at EU risikerer at sakke bagud, hvis det ikke investerer i atom- og fusionsenergi, som andre lande allerede gør. "Skal vi modigt omfavne fremtidens energiformer som fusionsenergi og moderne atomkraft?" spørger Saxberg og understreger, at disse energiformer kan reducere afhængigheden af udenlandsk teknologi og energipolitik. Hun opfordrer EU til at investere i forskning og udvikling for at sikre en bæredygtig energifremtid og bevare sin teknologiske førerposition.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 9

Klima: Danmarks klimamål for 2035: Realistiske mål og EU's rolle i den globale omstilling
Et debatindlæg i Jyllands-Posten fokuserer på Danmarks kommende klimamål for 2035 og vigtigheden af realistiske mål baseret på tilgængelig teknologi og finansiering. Artiklen understreger, at EU spiller en central rolle i den globale klimaomstilling, især efter USA's exit fra Paris-aftalen. EU's magt bør bruges til at sikre ens spilleregler og styrke konkurrenceevnen internt. Artiklen fremhæver, at "den magt og rolle i den globale klimaomstilling skal bruges til at sikre ens spilleregler på tværs af landegrænser" og understreger behovet for en socialt balanceret omstilling, der skaber arbejdspladser og kompetencer i en grøn økonomi.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 18