EU i dagens aviser onsdag den 30. august 2023

Dagens EU-tophistorier

Arbejdsmarkedspolitik: Fagboss og arbejdsgivere roser Løkke
Flere aviser skriver i dag om Lars Løkke og Moderaternes forslag om at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Forslaget lyder, at virksomhederne skal have ubegrænset adgang til udenlandsk arbejdskraft, så længe det sker på overenskomstmæssige vilkår. "Vi foreslår en overhalingsbane - et forslag, der trumfer det hele," siger Lars Løkke Rasmussen. 3F-formand Henning Overgaard udtrykker positivitet over for forslaget, idet det ligner en model, 3F selv foreslog tidligere. Han opfordrer dog til, at der tages hensyn til forskellen mellem normalløn og minimalløn i overenskomsterne. "Det er vigtigt, at man tager højde for, at der er forskel på normalløn og minimalløn," siger Henning Overgaard. Dansk Industri er også positiv. Viceadministrerende direktør Kim Graugaard understreger behovet for mere arbejdskraft i lyset af demografiske udfordringer i Europa. "Derfor er vi nødt til at kigge til udlandet," siger Kim Graugaard. Direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad mener, at forslaget vil reducere bureaukratiske benspænd og åbne for flere medarbejdere. "Udspillets mange gode forslag fortjener stor ros," siger han. Lars Løkke Rasmussen har tidligere luftet idéer om arbejdskraftsamarbejde med lande uden for EU, men disse blev nedtonet på et senere regeringsseminar. Forslaget fra Moderaterne inkluderer også andre tiltag, som afskaffelse af formodningsreglen og kravet om lønudbetaling til dansk bankkonto.

I Ekstra Bladet kan man læse, at Socialdemokratiet er tilbageholdende med at åbne op for mere udenlandsk arbejdskraft og der derfor med Løkkes forslag tegner sig et billede af splittelse i regeringen. "Der er en debat, der handler om asylsøgere og flygtninge. Der er en debat, der handler om udenlandsk arbejdskraft. Man går galt i byen, hvis man blander det sammen," siger Løkke. Udtalelsen er en direkte kritik af Mette Frederiksens forveksling af behovet for udenlandsk arbejdskraft med spørgsmål om illegal indvandring og asyltilstrømning til Europa. Forslaget åbner også for, at udlændinge, der ikke kommer fra EU, kan komme til Danmark og arbejde for en lavere løn end den nuværende løngrænse på 375.000 årligt. På spørgsmålet om, hvorvidt forslaget er koordineret med Mette Frederiksen, svarer Løkke: "Nej, det har jeg ikke haft lejlighed til endnu, så det er på forventet efterbevilling, at der bliver nikket til det." Disse udtalelser viser en åbenlys splittelse i regeringen og markerer Moderaternes position som et parti, der ønsker en anden tilgang til arbejdskraft fra udlandet end regeringspartneren Socialdemokratiet.

I Børsen kan man i dag læse, at Lars Løkke insisterer på, at Danmark allerede har godt styr på illegal indvandring. Han mener, at debatten om asylansøgere og flygtninge bør holdes adskilt fra debatten om udenlandsk arbejdskraft. Løkke påpeger vigtigheden af at undgå forvirrende signaler, især når personer med ikke-dansk baggrund bidrager betydeligt til landets økonomi. Han insisterer på, at behovet for udenlandsk arbejdskraft vil stige og understreger, at det bør organiseres ordentligt for at forhindre social dumping. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiets politiske ordfører, udtrykker åbenhed over for at diskutere forslaget og bemærker, at regeringen allerede har taget skridt for at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft. Dog understreger han vigtigheden af at bevare den danske model med gode løn- og arbejdsvilkår og behovet for kontrol med indvandringen. Han fastslår, at regeringen er fuldt ud forpligtet til at håndtere illegal indvandring, mens den overvejer, hvordan den kan tiltrække udenlandsk arbejdskraft på en hensigtsmæssig måde.

I en kommentar i Berlingske af Charlotte Slente, generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp, kan man i dag blandt andet læse: "Aftaler om afrikanere, der kan komme herop - dét var nye toner. Som holdt under et døgn. Så havde statsministeren ifølge Børsen lagt dén idé på køl med et 'vi har ingen konkrete planer om samarbejdsaftaler', og Løkke selv kaldte nu bemærkningerne 'strøtanker.' Men bliv ved, Løkke: Du har fat i noget - også selv om arbejdskraft ikke bør være hovedargumentet for at indgå den slags aftaler. Aftaler mellem lande i EU og Afrika om sikre, regulerede måder at komme fra Afrika til Europa på er nemlig et vigtigt bidrag til at undgå druknede mennesker i Middelhavet og andre lidelser, som talløse tusinder af mennesker på flugt møder på vejen mod et forhåbentlig mere anstændigt liv. [...] Men hvis disse mennesker også kan løse et problem for Danmark og vores arbejdsmarked, er det kun godt. Den slags aftalers indhold kan vi diskutere længe. DRC Dansk Flygtningehjælp ser som udgangspunkt positivt på aftaler om arbejdsmigration, som en brik i et større puslespil."
Kilder: Børsen, s. 12, 12; Ekstra Bladet, s. 14-15; Berlingske, s. 23

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Hollandsk udenrigsminister kan få ny EU-toppost
Frans Timmermans, EU's hidtidige klimakommissær, har valgt at træde tilbage fra sin post for at lede en rød-grøn koalition i det kommende hollandske valg. Hans afgang sætter spørgsmålstegn ved fremtiden for EU's klimaplan, The Green Deal, som han har været en stærk fortaler for. Den hollandske regeringschef, Mark Rutte, har indstillet sin udenrigsminister, Wopke Hoekstra, som Timmermans' afløser, hvilket har skabt uro. Hoekstra er konservativ og tidligere ansat i Shell, og han er mere kendt for sin stramme budgetpolitik end for sit fokus på klima. Manon Aubry og Martin Schirdewan, frontfigurer i venstrefløjsgruppen i EU-Parlamentet, har udtrykt bekymring over denne indstilling. "Frans Timmermans talte overbevisende for offentlighedens interesser i en stærk og effektiv klimalovgivning. Hans afgang fra EU-Kommissionen efterlader et hul, som den foreslåede kandidat, Wopke Hoekstra, ikke er i stand til at udfylde," siger de. Beslutningen om Hoekstra som ny klimakommissær ligger i sidste ende hos EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, der står alene i ledelsen efter både Timmermans' exit og Margrethe Vestager, EU-kommissionens næstformand, har taget orlov. Ifølge den danske socialdemokrat Christel Schaldemose er det svært at se, at en ny kommissær vil ændre på EU's klimalinje markant. "Hvis det alligevel sker, er det, fordi von der Leyen ønsker en ny linje, og så er det hende, vi skal skyde på," siger hun. Hoekstras endelige godkendelse afhænger af EU-Parlamentet, men Schaldemose forudser, at han sandsynligvis vil blive godkendt trods den igangværende debat.
Kilde: Politiken, s. 4

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Forhenværende folketingsmedlem for Venstre bliver partiets EP-kandidat
Altinget skriver onsdag, at Carsten Kissmeyer er Venstres nyudnævnte kandidat til det forestående Europa-Parlamentsvalg i Østjyllands Storkreds. Han har en lang politisk karriere bag sig, herunder 16 års borgmestertjans i Ikast-Brande kommune og næsten fem år i Folketinget som Venstres energiordfører og næstformand for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Om sin holdning til EU udtaler Carsten Kissmeyer: "Personligt er jeg en varm tilhænger af vores EU-medlemskab, uden jeg dermed siger, at alt er OK. Verden og Danmark har brug for et stærkt Europa," siger han.
Kilde: Altinget, onsdag

Sikkerhedspolitik: Har Ukraine slået hul på den ukrainske front?
I Børsens Indsigt, af avisens udenrigsredaktør Hakon Redder, kan man i dag blandt andet læse: "Ukrainske styrker har gennembrudt de første af de ofte omtalte svært befæstede russiske forsvarslinjer. Det åbne spørgsmål er, om ukrainerne kan følge op og befri mere af deres besatte land. [...] Betydningen vil afhænge af, om det skaber en nemmere vej til erobring af strategisk vigtige byer og trafikmæssige knudepunkter. De næste mål er byerne Tokmak og Melitopol, logistiske knudepunkter for de russiske styrker med gode motorvejsforbindelser og jernbane fra Rusland, øst for de besatte områder af Ukraine, og mod vest til den besatte halvø Krim. [...] Vadym Skibitskyj er talsmand for Ukraines militære efterretningstjeneste, GUR, og fortæller mandag, at russerne i øjeblikket har 528 langtrækkende missiler på lager, der sammen med et ukendt antal droner bliver sat i en serie storstilede luftangreb om ca. en måned. Fordi den russiske produktion af missiler ikke kan følge med tempoet i angrebene, vil russerne, ifølge Skibitskyj, sandsynligvis skifte taktik i forhold til sidste vinter og bruge færre missiler og flere droner af typen Shahed-131 og Shahed 136, der leveres fra Iran, men nu også produceres i Rusland. Selv om de russiskproducerede droner angiveligt har kvalitetsproblemer, så venter ISW alligevel, at luftangrebene bliver så mange og så massive, at Ukraines luftforsvar ikke kan stoppe dem. [...] Vil selv mange luftangreb mod civile mål underminere Ukraines forsvarsvilje? Det tyder intet på. Men truslerne på kort- og mellemlang sigt suppleres med langsigtede risici i kraft af en klar mulighed for, at fhv. præsident Donald Trump kan vende tilbage til Det Hvide Hus. Forudsat at ikke meget tyder på, at Ukraines militære styrker henover efterår og vinter lykkes med et afgørende angreb på de russiske forsvarslinjer, så er vi hurtigt inde i 2024, valgår i USA. Set fra Kyiv, fra EU's hovedstæder og fra den nuværende amerikanske regering er det en risiko, man må forberede sig på og inddæmme. Fordi såvel Trump og de fleste af de øvrige republikanske præsidentkandidater går til valg på at reducere støtten til Ukraine."
Kilde: Børsen, s. 18

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Modsvar til statsstøtte bør være forskning
I dagens Børsen kan man læse et debatindlæg af Thomas Søby, cheføkonom, IDA og Anders Overvad, chefanalytiker, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Industripolitik har forståeligt nok fået en renæssance i EU de seneste år, efter både Kina og USA har valgt at lade statskasserne stå vidt åbne i kampen om den afgørende førerposition inden for grønne teknologier. Traditionelt har vi i Europa kunnet sove trygt om natten, fordi vi har været forrest i feltet, men nu er det europæiske fællesskab nødt til at finde et passende modsvar. [...] Flere har påpeget, at EU er nødt til at matche den udenlandske statsstøtte, da vi sat på spidsen risikerer helt at miste de grønne industrier, men for os at se er det hverken ønskværdigt eller realistisk at forsøge at matche de finansielle muskler i eksempelvis den amerikanske Inflation Reduction Act. Internt i EU sander diskussionen typisk til i nationale særinteresser. Det er derfor vigtigt at slå fast, at der rent faktisk er lavt hængende frugter, som bør høstes hurtigst muligt for at styrke EU's konkurrenceevne for mere end bare de grønne teknologiers skyld. [...] Et indlysende klogt sted at starte vil være at fjerne den ubegribelige modregning af EU-midler, som betyder, at dygtige danske forskere, der skaffer forskningsmidler fra de europæiske pengekasser, indirekte straffer sine hjemlige kolleger, fordi forskningsområdet på de årlige finanslove bliver modregnet med samme beløb."
Kilde: Børsen, s. 35

Udvidelse: I Georgien er Stalin en del af folkemindekulturen
I Georgiens by Gori ligger det statsfinansierede Josef Stalin Museum, der tiltrækker over 200.000 årlige besøgende. Museet viser forskellige aspekter af den tidligere sovjetiske leder, inklusive gruopvækkende fotografier af russisk vold i Georgien. "Det hele er jo en del af vores historie med Rusland," udtaler Lianna Oqropiridudze, hovedkurator på Josef Stalin Museet. Hun tilføjer, at hendes egne bedsteforældre blev henrettet for at være politiske modstandere af Sovjetstyret. Der er dog også en kritisk vinkel i forhold til Georgiens forhold til Europa. Giorgi Kandelaki, chef for organisationen Soviet Past Research Laboratory, advarer om, at Georgiens uklare forhold til sin sovjetiske fortid kan blive udnyttet af russisk propaganda. Dette sker ifølge ham uden for Europa-Kommissionens radar, trods landets EU-ambitioner. Ifølge politisk analytiker Teona Zurabashvili, skal Georgien tage klart afstand fra Rusland for at forfølge et tæt europæisk samarbejde. Europa-Kommissionen har udstukket 12 reformkrav, som Georgien skal opfylde for at komme nærmere EU-medlemskab. Danmarks nye ambassadør i Georgien, Anne Toft Sørensen, fremhæver, at Georgien har gjort betydelige fremskridt mod EU-integration men påpeger også, at landets forhold til Rusland bør forbedres for at komme nærmere EU. "Vi taler med alvorsord over for dem. Den siddende regering er erklæret pro-europæisk, men mange meldinger taler ind i en russisk dagsorden," siger Anne Toft Sørensen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Finansielle anliggender: Euroen fylder 25 år. Er det tid for Danmark til at genoverveje den?
I en kommentar i Kristeligt Dagblad af Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, kan man i dag blandt andet læse: "I de første tre år fungerede euroen som en kunstig valuta, som kun blev brugt til bogføring og elektroniske betalinger. Den 1. januar 2002 introducerede man så mønter og sedler i 12 EU-lande. Det var historiens største pengeombytning. Siden er antallet af EU-lande med euro vokset til 20. [...] Danskerne har én gang før taget stilling til euroen. Det skete i oktober 2000, da der blev afholdt folkeafstemning om indførelsen af euro i stedet for kroner. Resultatet af afstemningen blev, at knap 47 procent stemte ja, mens godt 53 procent stemte nej. Valgdeltagelsen var høj - cirka 87 procent. [...] Danmarks økonomi klarede sig i årene efter nejet til euroen mindst lige så godt som eurolandenes økonomier. Da eurokrisen kom fra 2009 og i årene derefter, kunne Danmark oven i købet stå på sidelinjen og kigge på, mens eurolandene diskede op med den ene lånepakke efter den anden for at redde de hårdt ramte euro-lande i Sydeuropa ud af gældssuppedasen. Nogle danskere godtede sig måske endda ligefrem i situationen. Nu er tiden anderledes. Danskerne er EU-positive som aldrig før. De ser, hvor galt det økonomisk er gået Storbritannien efter Brexit. De betænker måske også den geopolitiske situation, som i den grad kalder på europæisk sammenhold. [...] Debatten op til folkeafstemningen om ja eller nej til forsvarssamarbejdet i 2022 var helt anderledes end tidligere EU-folkeafstemninger om euroen i 2000 og om retsforbeholdet i 2015. Debatten om forsvarsforbeholdet var afdæmpet, uden trusselsbilleder og skræmmekampagner, ja, næsten kedelig. [...] Hvis der kommer en folkeafstemning om dansk deltagelse i euro-samarbejdet, ville det nok være klogt for ja-siden, hvis den anvendte samme strategi som i 2022. Når en euro-afstemning kan være på sin plads snart, hænger det sammen med, at euroen i endnu højere grad end EU-forsvarssamarbejdet er limen, som binder EU sammen. Euro-samarbejdet er udover at repræsentere en møntenhed også udtryk for europæisk enhed, stabilitet og en kraftig europæisk markør i forhold til resten af verden."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4

Retlige anliggender: IS-husmor udvises ikke
I Berlingske kan man i dag læse, at Vestre Landsret har bekræftet en fængselsstraf på fire år til en 39-årig kvinde, der har fungeret som husmor for Islamisk Stat i Syrien. Landsretten var enig med byretten om, at kvinden skulle miste sit danske statsborgerskab, men modsat byretten valgte landsretten ikke at udvise hende fra landet. I stedet har hun fået en advarsel. Beslutningen er begrundet i, at kvindens otte børn, som alle er danske statsborgere, har visse rettigheder i EU. Johnnie Nymann Jensen fra Statsadvokaten i Viborg udtrykker tilfredshed med rettens vurdering af sagen som meget alvorlig og bemærker, at EU-retten har spillet en afgørende rolle i afgørelsen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Udvidelse: Krigen i Ukraine presser politikerne: Kan der være 35 medlemslande i EU?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Rina Ronja Kari, forhenværende medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, blandt andet: "Når Folketinget i efteråret skal fastlægge en ny europapolitisk aftale, bliver det særligt i lyset af krigen i Ukraine. Den har blandt andet sat tryk på debatten om, hvad der skal til, for at Ukraine og flere østeuropæiske lande kan blive optaget i EU. [...] Efter Ruslands angreb på Ukraine er der blevet givet løfter om, at Ukraine - og andre østeuropæiske lande - skal optages som medlemmer af EU. Det har været et forsøg på at understrege, at vi ikke bare lader dem i stikken, men faktisk bekymrer os for hele Europa. Udfordringen er bare, at det er svært - måske nærmere umuligt - at se for sig, hvordan dagens EU skulle kunne fungere, hvis der pludselig er op til 35 medlemslande, hvoraf nogle er ganske store, og flere er temmelig fattige. [...] Det har da også fået adskillige europæiske politikere til at hive de gamle politiske travere frem. De vil have et større EU-budget, og de vil afskaffe vetoretten, så beslutninger træffes med flertal - også når det gælder forsvars- og udenrigspolitik. Det politiske budskab til den danske befolkning bliver altså noget i stil med: Vi skal betale flere penge til EU og må forvente at få færre tilbage, samtidig med at vi mister vetoretten over centrale spørgsmål og i øvrigt mister relativ magt, når så mange flere skal være med til at bestemme. [...] En løsning kan være et samarbejde på flere niveauer. Her kan nogle medlemslande være helt og fuldt med i det hele, og andre kan holde sig ude af dele af unionen. Det gør Danmark f.eks. allerede i dag med både euro- og retsforbeholdet. Og det er vi i øvrigt langt fra det eneste land, der gør."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Arbejdsmarkedspolitik: Det er alt for tidligt at fejre den nye barselslov
Lasse Thorn, afdelingssektorformand, HK Privat Sjælland, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten i dag blandt andet: "Jeg er ikke i tvivl om, at 11 ugers øremærket orlov til far vil skubbe til fordelingen af barslen mellem mænd og kvinder - og dermed den generelle ligestilling. Men vil de skubbe nok? Det tror jeg ikke. Der er nemlig meget lang vej til en lige fordeling. [...] Vores nuværende regering virker desværre initiativløse i forhold til at komme uligheden mellem kønnene til livs. Dens handlingsplan for ligestilling er blottet for mod og løsninger. Vi skal huske på, at de ni ugers ekstra øremærket orlov til fædre kun er kommet på banen i Danmark på grund af et EU-direktiv. Vi burde gå skridtet videre og sikre en fuldstændig lige fordeling af barslen. [...] Mange familier ønsker selv at tilrettelægge deres orlov. Men hvorfor skal fælleskassen finansiere en ordning, der i praksis forringer kvinders generelle vilkår på arbejdsmarkedet?"
Kilde: Jyllands-Posten, s. 21

Klima: Politiseringen af klimaet og politikernes angst for folkelig modstand er et stort benspænd
Chefanalytiker i Tænketanken Europa, Ditte Maria Brasso Sørensen, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Klimaminister Lars Aagaard kom i vælten for sine udtalelser om, at dansk klimapolitik skulle have bred folkelig opbakning. [...] Aagaards udtalelser taler på en gang ind i de to store udfordringer, dansk og europæisk klimapolitik står over for, for det første en stigende politisering og for det andet den langsommelighed, der er indlejret i kontinuerligt at sikre demokratisk opbakning. [...] I takt med at effekten af politikken bliver virkelig for den enkelte, bliver den også mere omkostningsfuld politisk - deraf fokusset på ikke at miste den folkelige opbakning. Den samme udvikling kan ses i optakten til Europa-parlamentsvalget, hvor landbrug og klima er centrale temaer, og hvor den grønne dagsorden i stigende grad bliver politiseret. Europæiske valgprognoser fortæller to historier. Den ene er, at koalitionen mellem Kristendemokraterne, socialdemokratierne og de liberale fortsat vil have flertal efter valget. Den anden er, at ECR-gruppen, der ligger til højre for Kristendemokraterne, står til at gå frem. Der er stadig knap et år til valget, og meget kan ske endnu, men ECR-gruppens fremgang er allerede lykkedes med at trække klima og miljødagsordenen i Europa i en mindre ambitiøs klimaretning. [...] Pagten understreger, hvordan Europa-parlamentsvalget hiver i den europæiske klimadagsorden - og sætter spørgsmål om fødevaresikkerhed og rimelige betingelser for europæisk landbrug i fokus. Men det er ikke kun politisk, at Europa-parlamentsvalget påvirker klima- og miljødagsordenen, det har også lavpraktisk en opbremsende effekt. Europa-parlamentsvalget holdes i juni 2024, herefter skal der indsættes en ny kommission. [...] Den formelle valgkamp sættes først i gang i marts 2024, men de reelle forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og EU-landene stopper allerede i starten af 2024 og genoptages først rigtigt efter indsættelsen af en ny kommission i november 2024. [...] Belært af erfaringerne fra covid-19 og Ukraine ved vi, at EU's lovgivningsapparat kan slå over i et haste-mode, når det er nødvendigt. At det ikke sker på klimadagsordenen, understreger både, at klimakrisen ikke opfattes som en akut krise, og at man ønsker, at folket - repræsenteret i det tiltrædende parlament - skal være med. Ikke 80 pct., men flertallet. At sikre folkelig opbakning er fra et demokratisk perspektiv et vigtigt hensyn og at foretrække frem for hastelovgivning."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 21

Klima: Hovsapolitik vil gøre 2025-klimamål markant dyrere
Jyllands-Posten bringer en analyse skrevet af analysechef i Cepos Otto Brøns-Petersen. Her kan man blandt andet læse: "Det er en misforståelse, at klimapolitikken bliver mere ambitiøs og effektiv, jo flere målsætninger politikerne beslutter. [...] Klimamålet om 70 procent udledningsreduktion i 2030 er et resultat af overbudspolitik under valget i 2019, ikke af velovervejede analyser. Og i farten blev der påklistret et delmål på 50-54 procent i 2025. Nu nærmer det tidspunkt sig, og regeringen har foreslået en hovsaløsning i form af at skrue op for det såkaldte fortrængningskrav til benzin og diesel, som styrer iblandingen af biobrændsler. Kravet stammer egentlig fra EU og er i sig selv et eksempel på ineffektiv klimapolitik, som støder sammen med afgiften på drivhusgassen fra drivmidlerne. Det burde være en dansk prioritet at bekæmpe det. Men nu fører 2025-målet altså til, at regeringen lige i 2025 vil gå videre, end EU forlanger. [...] Hvis flertalsregeringen mener alvorligt, at den vil sætte sig ud over overbudspolitik og lobbyisme, er klimapolitikken et oplagt sted at begynde. Den burde binde sig til konsekvent at vælge de omkostningseffektive løsninger. For 2025-målet er det en generel afgiftsforhøjelse og kvoteannullering, mens fortrængning ikke er med på listen."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Sikkerhedspolitik: Genbrug af russisk propaganda hjælper ikke Ukraine til fred
Uffe Gardel, journalist på Information, skriver i en kronik i dag blandt andet: "Professor emeritus Poul Villaumes kronik om den russisk-ukrainske konflikt (se Information den 25. august) var chokerende læsning; chokerende, fordi Villaume har en lang videnskabelig karriere bag sig, men alligevel ureflekteret gentager russiske propagandapåstande. [...] Men hvad nu, hvis Rusland slet ikke kan se sig selv i en aftale, der opretholder Ukraine som selvstændig stat? Det er det indtryk, Putin giver, når han vedblivende kræver Ukraine 'denazificeret' - Ukraine, et land med en jødisk præsident. [...] Villaume tegner først et billede af et ekspansivt NATO, som skridt for skridt udvidede sin medlemskreds mod øst, indtil man i 2008 definitivt overskred Ruslands 'røde linje' ved at stille Ukraine medlemskab i udsigt. [...] NATO har to gange optaget lande i øst; i 1999 og i 2004. Siden da, og frem til krigen, har NATO kun optaget en håndfuld balkanlande, som ikke indgik i sovjetblokken. Og hvad sagde Putin ved seneste østudvidelse i 2004? Han sagde, at Rusland var imod den, og at den næppe ville gøre Europa sikrere. Men så tilføjede han: 'Ethvert land har retten til at vælge den måde, det betragter som mest effektiv til at varetage sin egen sikkerhed.' [...] Det er rigtigt, at Minsk-aftalerne aldrig blev ført ud i livet. Men det er mindst lige så meget Ruslands skyld. Aftalerne var kortfattede og meget uklare - måske med vilje. Ukraine læste dem sådan, at processen skulle begynde med russisk rømning efterfulgt af frie lokalvalg og en selvstyreordning. Rusland mente tværtimod, at man havde aftalt, at der først skulle afholdes valg, altså mens området var kontrolleret af Rusland. Vesten prøvede at finde en slags middelvej, hvad man selvfølgelig ikke kunne. Igen virker Villaume fuldkommen blank."
Kilde: Information, s. 16-17

Økonomi: Cirkelslutning med begrænsninger
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "I Europa og USA kom cirkulær økonomi for alvor på banen som nødvendig bæredygtighedsstrategi i 2010, da Ellen MacArthur - indtil da kendt som den hurtigste solosejler Jorden rundt - etablerede sin Ellen MacArthur Foundation med det mål at dreje verdens lineære økonomi til en cirkulær økonomi, hvor 'affald' blev omdefineret som råstof for nye produktioner i lukkede kredsløb. Nu, 13 år senere, har FN programmer for cirkulær økonomi, EU har som mange lande en strategi for cirkulær økonomi, alle større virksomheder har visioner og programmer for at gøre produktionen mere cirkulær. Verden over arbejder titusinder af forskere og teknikere på at lukke industrisamfundets stofkredsløb. [...] Danskerne forbruger altså dobbelt så meget som den gennemsnitlige verdensborger og tre gange så meget, som kloden kan bære. Vi lægger beslag på langt flere råstoffer og skaber langt mere affald, end vi kan tillade os. [...] Med 96 procent af økonomien fortsat lineær lader det sig ikke gøre at stille om til en fuld cirkulær økonomi, hvis selve produktions- og forbrugsomfanget forbliver så stort som nu - eller endog vokser som nu. Rapporten siger selv, at dens mange foreslåede tiltag kun vil øge graden af cirkularitet i dansk økonomi fra de fire procent til 7,6 procent."
Kilde: Information, s. 20

Sikkerhedspolitik: Tidligere præsident slutter sig til koret af europæiske Putin-støtter
I Berlingske kan man i dag læse, at der er en genopblussen af prorussiske stemmer i europæisk politik, særligt i Frankrig og Tyskland. Den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy har for nylig skabt stor opmærksomhed med sine udtalelser i både sine memoirer og i et interview med Le Figaro. "Vi har brug for russerne. Og de har brug for os. Rusland er Europas nabo, og det vil forblive sådan," udtaler Sarkozy blandt andet. Han foreslår en kompromisbaseret tilgang til Ukraine-konflikten og åbner for internationalt overvågede afstemninger i de områder, Rusland har besat. Selvom den nuværende franske præsident, Emmanuel Macron, er uenig med Sarkozy, udelukker han ikke fremtidig dialog med Rusland. Sarkozys forslag er blevet stærkt kritiseret af en anden tidligere fransk præsident, François Hollande. I Frankrig har Ségolène Royal, Sarkozys rival fra 2007, også luftet en prorussisk holdning. I Tyskland er Sahra Wagenknecht, et medlem af Die Linke, en anden markant stemme, der taler for dialog med Rusland. Samlet set tyder udviklingen på en voksende tendens i EU til at overveje en tilgang til Rusland, der er præget mere af dialog end konfrontation. Dette sker på trods af den igangværende konflikt i Ukraine og de sanktioner, vestlige lande har indført mod Rusland.
Kilde: Berlingske, s. 16