EU i dagens aviser onsdag den 30. juli 2025

Dagens EU-tophistorier

Handel: EU afviser amerikansk udlægning af handelsaftale – uenighed om våben og investeringer

Politiken skriver, at EU-Kommissionen afviser centrale dele af Det Hvide Hus' udlægning af handelsaftalen med USA, herunder påstande om massive våbenkøb og investeringer. EU-Kommissionen har udgivet et faktaark, der modsiger Det Hvide Hus' version. "Udlægningen af aftalen er på visse punkter så forskellig, at man skulle tro, at det slet ikke er den samme aftale, der er omtalt," siger Svend Roed Nielsen. EU understreger, at aftaler om energi og våben er baseret på private virksomheders beslutninger, ikke EU's.

Kristeligt Dagblad skriver, at den nye toldaftale mellem USA og EU, som pålægger europæiske varer en told på 15%, ikke vil have en stor effekt på europæisk økonomi ifølge professor Michael Svarer. Han udtaler: "Den amerikanske told på europæiske varer vil ikke give store dønninger i dansk eller europæisk økonomi." EU har valgt ikke at gengælde ved at hæve tolden på amerikanske varer, hvilket betyder, at amerikanske varer ikke bliver dyrere for europæiske forbrugere. Aftalen skaber klarhed og sikkerhed for fremtiden.

Børsen skriver, at den danske vindsektor er "forsigtigt optimistisk" trods udfordringer med toldsatser og USA's præsident Trumps modstand mod grøn energi. En nylig handelsaftale mellem EU og USA har medført en toldsats på 15% på europæiske varer. Mads-Ole Astrupgaard fra Resolux Group siger: "Der er stadig en del aktivitet. Man kalder det 'affordable energy' i stedet for grøn energi derovre." Jan Hylleberg fra Green Power Denmark håber, at aftalen kan skabe ro og klarhed for danske virksomheder på det amerikanske marked.

I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Søren Kristensen, at Trumps toldmure mod Europa kan føre til lavere priser i EU. "Det er derfor i min optik amerikanerne, der er de største tabere i armlægningen med EU," skriver forfatteren. EU's beslutning om ikke at indføre tilsvarende toldmure kan resultere i øget udbud og lavere priser på varer i Europa. Forfatteren fremhæver, at intern handel i EU er betydeligt større end med USA, og en stigning i intern handel kan kompensere for tab i eksport til USA.

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Henrik Dahl, at EU ikke er i stand til at definere spillereglerne i forhold til USA, som har en strategisk overlegenhed. "EU ikke kan gøre meget andet end at tage imod et amerikansk diktat, smile venligt og skrive under," skriver forfatteren. EU's svaghed stammer fra en manglende geostrategisk tænkning og afhængighed af USA. Forfatteren mener, at EU-landene bør lære at tænke geostrategisk igen, men det kræver politisk vilje og ressourcer, som er svære at opnå.

I en analyse i Information skriver Jørgen Steen Nielsen, at handelsaftalen mellem EU og USA er baseret på urealistiske forventninger om europæisk indkøb af amerikansk energi for 750 milliarder dollar. Aftalen kritiseres for at være baseret på "fantasillioner" og "et luftkastel", ifølge energimarkedsanalytiker Matt Smith. EU's energikommissær Dan Jørgensen har fremlagt planer om at udfase russisk energi, men aftalen med USA kan binde EU til fossile brændsler. Ursula von der Leyen har undgået at fokusere på det grønne aspekt i aftalen.

I en analyse på Altinget.dk skriver Jacob Funk Kirkegaard, at EU's skæve handelsaftale med Trump-administrationen skyldes behovet for amerikansk militærbeskyttelse. "En så ubalanceret handelsaftale ses meget sjældent og burde vel egenligt give nogen rundt om i Europa lyst til at spørge Europa-Kommissionen, hvordan Storbritannien kunne få en bedre aftale," skriver Kirkegaard. EU's afhængighed af USA's militære støtte i lyset af den russiske trussel har tvunget EU til at acceptere Trumps krav, trods manglen på juridiske detaljer og stabilitet i aftalen.

I et debatindlæg i Børsen skriver Christian Friis B ach, at EU står over for en udfordring med USA's afvisning af frihandel og WTO-principperne. USA's protektionistiske politik, som favoriserer amerikanske virksomheder, underminerer WTO's principper om national behandling og mestbegunstigelse. EU's handelsaftale med USA kan ikke udfordre amerikanske toldsatser ved WTO's domstol, som er svækket af USA's manglende udnævnelse af dommere. Forfatteren bemærker, at "aftalen vil derfor markant svække både den liberale verdensøkonomi og WTO".

Kilder: Børsen, onsdag, s. 8,9,20,21; Jyllands-Posten, tirsdag; Politiken, onsdag, s. 10; Information, tirsdag; Altinget.dk, tirsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag, s. 3

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU vil suspendere israelsk deltagelse i forskningsprogram efter Gaza-krise

Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionen har foreslået en delvis suspendering af Israel fra et europæisk forskningsprogram som reaktion på den humanitære krise i Gaza. Dette sker på opfordring af medlemslandene. Tysklands kansler, Friedrich Merz, har åbnet for at genoverveje støtten til EU's associeringsaftale med Israel, hvilket tidligere var afvist. Merz udtalte: "Vi reserverer retten til at tage et sådant skridt." EU's pres på Israel øges, mens Storbritannien og Frankrig truer med at anerkende Palæstina som stat.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 10; B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Ekstra Bladet, tirsdag

Andre EU-historier

Migration: 10 år efter migrantkrisen: EU strammer asylpolitikken og prioriterer grænsekontrol

Kristeligt Dagblad skriver, at 10 år efter migrantkrisen i 2015 er EU's grænsebeskyttelse blevet en politisk topprioritet. EU-Kommissionen og medlemslandene har skærpet migrationspolitikken, og Frontex er vokset markant. En asyl- og migrationspagt er på vej, som kan suspendere asylretten under visse omstændigheder. Gerald Knaus fra European Stability Initiative siger: "Vi vænner os til rapporterne om, at mennesker dør. Værdierne udhules." EU's aftaler med tredjelande om migration er blevet centrale, men rejser spørgsmål om menneskerettigheder.

Politiken skriver, at EU's migrationsaftaler med Tunesien har skabt en ond cirkel i landet. Aftalen, som blev indgået i 2023, fokuserer på grænsebevogtning og er blevet kritiseret for at støtte autoritære regimer. Ursula von der Leyen kaldte aftalen et "foregangseksempel på fremtidens migrationsaftaler". Ahlam Chemlali fra Diis beskriver aftalen som en "kynisk strategi", der har sociale og økonomiske konsekvenser i Tunesien. Hun påpeger, at EU's tilgang skaber mere migration og opfordrer til en politik, der beskytter mennesker, ikke kun grænser.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Anne Albinus, at EU's asylpolitik vil blive strammet, når lande som Frankrig og Tyskland slutter sig til migrationshardlinere som Danmark og Polen. Heimann glæder sig over, at "forbindelseskriteriet er væk, så afviste flygtninge og migranter kan sendes ud af Europa til et land i Afrika." Han drømmer om, at migranter skal assimilere sig til europæiske værdier, hvilket kritiseres som en form for sindelagskontrol. EU's asylreform fra 2024 møder kritik fra menneskerettighedsorganisationer.

Kilder: Kristeligt Dagblad, onsdag, s. 1,6; Jyllands-Posten, tirsdag; Politiken, tirsdag

Klima: EU’s grønne ambitioner under pres fra højrefløj og erhvervslobbyer

I et debatindlæg i Politiken skriver David Broder, at EU's grønne projekt er under pres fra højrefløjen, erhvervslobbyer og amerikanske krav. "Ursula von der Leyen blev valgt som formand for EU-Kommissionen og lovede at sætte Europas Green Deal øverst på sin dagsorden," men nu trues projektet af en højrefløjsalliance i EU-Parlamentet. EU's ledere risikerer at svække deres grønne ambitioner, hvilket kan føre til en fremtid med øget global opvarmning og klimakatastrofer. 

I en kommentar i Børsen skriver Line Andersen, at EU-Kommissionens forslag om at reducere drivhusgasudledninger med 90 pct. i 2040 kan være en dyr omvej til nettonul i 2050. "Det er ikke afgørende, om udledning finder sted i år 2049 eller i år 2051, det væsentlige er summen af udledninger," skriver forfatteren. EU's klimapolitik fungerer allerede med et kvotesystem, der reducerer udledninger frem mod 2050. Et bindende 2040-mål kan fremrykke reduktioner unødigt og øge omkostningerne, hvilket ikke nødvendigvis fremmer den grønne omstilling.

Kilder: Politiken, onsdag, s. 6; Børsen, tirsdag

Udenrigspolitik: Medvedev langer ud efter EU’s toldaftale med USA

Ritzau skriver, at Dmitrij Medvedev kritiserer EU i lyset af en ny toldaftale mellem USA og EU, som han kalder "fuldstændig ydmygende for europæerne". Medvedev mener, at aftalen kun tjener USA ved at lade det europæiske marked være ubeskyttet og fjerne told for amerikanske varer. Han tilføjer, at "Trump har mast Europa" og at dyr amerikansk energi vil få konsekvenser for europæerne. Medvedev udtrykker også, at "man kan kun have ondt af almindelige europæere".

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Morten Dehn , at EU er splittet i hjælpen til Ukraine, trods politiske lederes tale om "ubrydelig enighed". Realiteten er, at kun fem EU-lande har tilsluttet sig initiativer om at støtte Ukraine økonomisk og militært, mens 22 lande ikke har. "Hvordan kan vi i EU påstå, at vi står samlet i støtten til Ukraine?" spørger {AUTHOR}. Artiklen hævder, at økonomiske interesser, især i lande som Frankrig og Italien, driver deres tilbageholdenhed, da de søger at styrke deres økonomier gennem EU-investeringer i våbenproduktion.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 19; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Energi: EU indgår gigantisk energiaftale med USA – eksperter tvivler på realismen

Børsen skriver, at EU har indgået en aftale om at købe amerikansk energi for 4775 mia. kr. over tre år, hvilket flere eksperter anser for urealistisk. EU-Kommissionen kalder det en "hensigtserklæring", da investeringerne skal foretages af private virksomheder. Handelskommissær Maros Sefcovic udtalte: "Hvis vi ser på omfanget af energi, vi har brug (...), så tror vi, at de her tal kan lade sig gøre." Han understregede vigtigheden af robuste leverancer fra allierede for at sikre europæisk konkurrenceevne.

Kilder: Børsen, onsdag, s. 8,9

Det digitale indre marked: Temu risikerer stor EU-bøde for salg af ulovlige produkter

Berlingske skriver, at den kinesiske onlineplatform Temu risikerer en stor bøde fra EU for salg af ulovlige produkter. Europa-Kommissionens undersøgelse, der blev startet i oktober 2024, viser, at Temu ikke overholder EU's regler, især i forhold til babylegetøj og elektronik. EU-Kommissionens næstformand, Henna Virkkunen, udtaler: "Vi handler online, fordi vi stoler på, at de produkter, der sælges på det indre marked, er sikre og overholder vores lovgivning." Temu har flere uger til at svare på kritikken.

Kilder: Berlingske, onsdag, s. 10