EU i dagens aviser onsdag den 30. oktober 2024

Dagens EU-tophistorier

Konkurrence: Efter 10 år med kriser advarer Vestager om en trussel, der kan ændre livet for europæerne
I et stort afskedsinterview med Jyllands-Posten advarer Margrethe Vestager (R), afgående EU-kommissær, om, at øget konkurrence fra Kina og USA er på vej til drastisk at true den europæiske samfundsmodel og finansieringen af den europæiske velfærd. Margrethe Vestager advarer, at Europa vil blive kørt over, hvis ikke europæerne hurtigt enes om fælles handling. Margrethe Vestager har i ti år været konkurrencekommissær i EU og siden 2019 været næstformand i EU-Kommissionen. Ifølge Margrethe Vestager er EU især presset på dets konkurrenceevne, hvor især Kina og USA er stukket af fra EU, når det gælder økonomisk vækst, produktivitet og innovation. Derfor bør det nye Europa-Parlament, EU-kommissærerne og medlemslandene hurtigt træffe de nødvendige beslutninger, der kan rette op på den vaklende europæiske konkurrenceevne, pointerer Vestager. "Hvis vi ikke handler i tide, vil det blive stadig sværere at finansiere de ting, som er grundelementerne i vores velfærdssamfund: adgang til sundhed, adgang til uddannelse, velfungerende infrastruktur og rimelige, ordentlige byer at leve i," argumenterer Margrethe Vestager. Selvom EU-medlemslandene har vist, at man kan stå sammen, når det gælder coronapandemien, energikrisen og Ruslands invasion af Ukraine, så advarer Margrethe Vestager om, at enigheden medlemslandene imellem er svag. Medmindre der er tale om alvorlige kriser, har det ofte været svært at nå til enighed. "Så får vi de der forskellige spil som med f.eks. Ungarns premierminister, Viktor Orbán, og andre, der tænker på, hvad næste nationale valg bringer," forklarer Margrethe Vestager, og uddyber, at Ungarns premierminister f.eks. flere gange har blokeret for vigtig støtte til Ukraine. Margrethe Vestager mener, at EU skal bør investere i projekter, som er "fælles goder." Det kan være modernisering af elnettet, højhastighedstog, grøn omstilling og kunstig intelligens. Derudover skal EU skrue op for tempoet og beslutningskraften, mener Margrethe Vestager, som mener, at beslutningsprocesserne i EU ofte tager alt for lang tid. "Hvis ikke vi kan gøre ting med højere hastighed, end vi har gjort indtil nu, kan vi ikke løse problemerne," siger Margrethe Vestager, som blandt andet mener, at beslutningsprocesserne kan fremskyndes ved blandt andet at afskaffe medlemslandenes vetoret på udvalgte områder og i stedet indføre kvalificeret flertal. Margrethe Vestager udtrykker i interviewet også bekymring over højredrejningen i europæiske politik. På spørgsmålet om, hvorvidt hun anser Ungarns premierminister, Viktor Orbán, som værende en farlig mand for Europa, svarer hun: "Altså, han skaber i hvert fald problemer. Jeg tror ikke, at der er nogen mand, der kan trække tæppet væk under vores europæiske demokrati. Men der er nogen, der kan gøre det svært at drive det fremad, som Orbán blandt andet gør med støtten til Ukraine." Flere EU-medlemslande presser på for at EU skal optage fælles gæld for at finansiere forsvarsindkøb, grøn omstilling og mange andre udfordringer, men den løsning stiller Margrethe Vestager sig skeptisk over for. "Jeg har i princippet ikke noget imod en højere grad af gældsættelse. Man skal bare blive enig om, hvordan man afbetaler gælden, for at det er troværdigt," siger Margrethe Vestager. Hun pointerer, at man ikke bør drøfte optagelse af ny gæld, før man er blevet enige om tilbagebetalingen af det fælleslån på 800 milliarder euro, som blev optaget i forbindelse med coronapandemien. EU´s konkurrenceregler er blevet kritiseret for at stå i vejen for, at europæiske virksomheder kan fusionere til en størrelse, der er i stand til at tage kampen op mod amerikanske og kinesiske mastodonter. Men den udlægning er Margrethe Vestager ikke enig i. "Jeg ved ikke, om jeg synes, det er rigtigt. Hvis man ser på vores konkurrenceregler, sikrer de, at alle aktører bliver udfordret. Altså, du kan ikke få lov til at eje dit marked. Ingen er interesseret i at få monopoler, som selv sætter vilkårene," siger Margrethe Vestager, og fortæller, at EU-kommissionen, under hendes tid som konkurrencekommissær, har godkendt cirka 3.000 virksomhedsfusioner. "Og så har der været 15 fusioner, som enten har været forbudt, eller hvor parterne har opgivet fusionen, fordi de ikke ville løse et konkurrenceproblem. Du kan sagtens fusionere og blive en kæmpestor virksomhed i EU," argumenterer Vestager.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 6-7, 1

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udvidelse: Vrede i EU over Orbán-besøg i Georgien: “Utidigt”
Flere af dagens aviser skriver om resultatet af det netop overståede georgiske parlamentsvalg. 

Mens man i Danmark og EU anklager valget for at være skæmmet af valgfusk, så kalder Viktor Orbán, Ungarns premierminister, valgresultatet for frit og fair. Charles Michel, EU-Rådets formand vil have EU´s forhold til Georgien op til revision, når EU-landene mødes i Budapest i næste uge. Viktor Orbán var i mandags på en lynvisit i Georgien for at lykønske regeringspartiet Georgiens Drøm med valgsejren. Regeringspartiet vandt valget med 54 procent af stemmerne. Georgiens præsident, Salome Zourabichvili, nægter at anerkende valgresultatet. Hos de øvrige EU-medlemslande lyder der kritik af Orbáns Georgien-besøg. "Vi er kritiske over for ministerpræsident Orbáns utidige besøg i Georgien. Han taler ikke på vegne af EU," lyder det i en erklæring fra Danmark og 14 andre EU-medlemslande. I erklæringen udtrykkes der ligeledes bekymring for udviklingen i Georgien, og man kræver en undersøgelse af valget. Både valgobservatører og OSCE har konstateret valgsvindel i forbindelse med valget i Georgien. "Det er vigtigt, at der kommer en upartisk undersøgelse af klagerne, og at der bliver rettet op på de påståede overtrædelser," lyder det i erklæringen. Også EU-toppen kræver valget undersøgt. "I mange år har Georgiens folk stræbt efter og kæmpet for demokrati. De har ret til at vide, hvad der er foregået i weekenden," sagde EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen i en tale på Europakollegiet i Brugge. "Topmødet vil evaluere situationen og de næste skridt frem i vores forhold til Georgien," skriver Charles Michel på det sociale medie X. 

Til Berlingske fortæller Marika Mikiashvili, pressemedarbejderfor oppositionspartiet Coalition for Change, at oppositionspartierne har indsat egne valgobservatører for bedre at kunne dokumentere valgsvindel under det georgiske parlamentsvalg. Hun påpeger, at en høj valgdeltagelse er vigtig for valgets legitimitet, men at internationale valgobservatørers vurdering af valget også spiller en stor rolle. "Det kan afgøre alt. For hvis regeringen ikke er legitim i Vestens øjne, vil Georgien blive en isoleret stat," siger Marika Mikiashvili. Hvis EU vurderer, at valget er illegitimt, og som følge heraf indfører sanktioner mod Georgien, så kan det underminere regimet, mener hun. 

Mandag samledes titusinder af georgiere foran parlamentsbygningen i hovedstaden Tbilisi for at protestere over valgresultatet. Mange af demonstranterne var svøbt i EU´s eller Georgiens flag. Analytikere advarer, at utilfredsheden med valgresultatet kan føre til voldelige konfrontationer mellem regeringen og oppositionen, og at det i værste fald kan ende med borgerkrig mellem oppositionen og en russisk støttet regering.
Kilder: Politiken, s. 5; Berlingske, s. 6-7

Udenrigspolitik: Israelsk forbud mod Unrwa splitter partier i Folketinget
Flere af dagens aviser skriver om Israels krig mod Hamas:

Israels forbud mod, at FN-organisationen Unrwa opererer i landet, splitter partierne i Folketinget, skriver Politiken. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), fordømmer den israelske beslutning, men hos f.eks. Dansk Folkeparti mener man, at Danmark bør bakke op om den israelske beslutning. "Jeg vil opfordre regeringen til fuldtonet støtte til Israel, det eneste demokrati i Mellemøsten. Jeg kan godt forstå, at de har gjort, som de har gjort, for Unrwa er kompromitteret af, at en række medarbejdere har deltaget i terroraktionen mod Israel i oktober. Det rigtige er selvfølgelig at støtte Israel i deres heroiske kamp for demokrati og menneskerettigheder. De er under angreb og nu også fra FN. Det er sørgeligt, og vi kan ikke gøre andet end at støtte Israel," siger Alex Ahrendtsen (DF), udenrigsordfører. Hos De Radikale advokerer partiformand Martin Lidegaard for, at det israelske forbud får Danmark og EU til at samles om sanktioner mod Israel: "Jeg er godt klar over, at det er en svær opgave at samle flertal i EU for en reaktion over for Israel, men det her er at træde over alle streger på en gang. Hvis ikke det her kan få Danmark til at rejse sagen i EU, så ved jeg ikke, hvad der skal til. Vi har jo traditionelt haft en midterposition på de her spørgsmål, der har gjort det muligt at samle de polariserede tilgange til Israel-Palæstina-konflikten, der desværre er i EU," udtaler Martin Lidegaard. Også Enhedslisten ønsker en øget fordømmelse af Israel: "Det her bør være det, der får arbejdet til at gå i gang blandt EU-lande. Og Danmark må sætte sig i førersædet," siger Trine Pertou (EL), udenrigsordfører. 

Israelske politikere og meningsdannere taler om at genbesætte Gazastriben, og det skaber nervøsitet internationalt, skriver Berlingske. Arabiske lande advarer, at sådanne planer kan sætte regionen i brand, og også EU advarer mod konsekvenserne ved en fordrivelse af den palæstinensiske befolkning. 

I et debatindlæg på Altinget skriver Sune Haugbølle, professor i Global Middle East Studies, Roskilde Universitet, blandt andet: "20. oktober blev Hizbollahs låneinstitution, al-Qard al-Hassan, ramt, og Israel har bebudet flere lignende angreb. Reaktionen i Danmark og resten af de vestlige lande har været relativt begrænset. Krigen i Gaza burde have skærpet vores retfærdighedssans. I stedet lader den til at have gjort os mere forsømmelige, og det åbner nu døren for en gentagelse i Libanon. [...] Det er kun Hizbollahs militære gren, der står på EU's og Danmarks terrorliste. Sådan ser Israel ikke på det, og fordi Hizbollah i denne udvidede forståelse ikke bare omfatter deres militær, så har Israel reelt en stor del af Libanon i sigtekornet. Men selvfølgelig først og fremmest Sydlibanon. Sydlibanons byer og områder, der ofte bliver beskrevet som shiitiske, er socialt og religiøst blandede områder. Her bor også hundredtusinder af civile, som ikke har nogen direkte relation til Hizbollah. [...] Hvis Israel fører doktrinen om krig imod 'modstandssamfundet' ud i sin yderste konsekvens, så vil mange af de steder blive totalt ødelagt, præcis som det er sket i Gaza. Det er Libanons sociale sammenhæng og kultur, der bliver splittet ad. [...] I TV Avisen 12. oktober mindede udlandsredaktøren for en stor avis seerne om, at de civile tab i Libanon er "collateral damage", den beklagelige men uundgåelige følgevirkning af militære angreb mod en terrororganisation, der gemmer sig blandt de civile. Samme budskab med lidt andre ord formulerede den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, i en tale til den tyske Bundestag 10. oktober. [...] Ideen om, at Israels fortolkning af deres særlige omstændigheder tilsidesætter eller omdefinerer krigens regler, er frit opfundet til lejligheden og repræsenterer hverken jura eller for den sags skyld EU's position. Det har konsekvenser, når medier og politikere bagatelliserer veldokumenterede krigsforbrydelser. Ville det være en fodnote, hvis 22 mennesker blev dræbt ved et pludseligt luftangreb i en europæisk landsby, sådan som det skete 14. oktober i den kristne, libanesiske landsby Aito?"
Kilder: Politiken, s. 10; Berlingske, s. 10; Altinget, tirsdag

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: SF's sekretariat i Europa-Parlamentet får ny chef
SF´s nye sekretariatsleder i Europa-Parlamentet bliver Asta Christensen, som kommer fra en stilling som politisk rådgiver vor Kira-Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet. "Hun er dedikeret og dygtig og derfor den helt rette til at lede sekretariatet," skriver Kira-Marie Peter-Hansen, om Asta Christensen.
Kilde: Altinget, tirsdag

Klima: Syv danske klima- og energiprojekter henter 3,5 milliarder kroner hjem fra EU
EU´s Innovationsfond har bevilliget 3.5 milliarder kroner til syv danske projekter, som alle arbejder med innovative klima- og energiteknikteknologier. Det skriver Altinget tirsdag. Sammenlagt skal projekterne over de næste ti år kunne fortrænge 33 millioner ton CO2. Det er EU´s kvotehandelssystem, som finansierer innovationsfondens midler. "Det er meget positivt, at danske virksomheder i år hjemtager omkring 10 procent af midlerne fra EU's Innovationsfond i forlængelse af, at vi sidste år oprettede et sekretariat, som netop skal gøre det lettere for dansk erhverv at få del i EU-midlerne," udtaler Iben Møller Søndergaard, vicedirektør, Energistyrelsen. De syv danske projekter, som er blevet bevilliget støtte er: "European Energy A/S: GreenWave, Aalborg Portland A/S: Accsion, Ineos E&P A/S: Greensand Future, Siemens Gamesa Renewable Energy A/S: Nemo, HydrogenPro A/S: H2-Giga, Siemens Gamesa Renewable Energy A/S: Pivot, Vestas Wind Systems A/S: Castro.
Kilde: Altinget, tirsdag

Konkurrence: EU vedtager ekstra told på elbiler fra Kina
Flere webmedier skriver om EU´s vedtagelse af ekstra told på elbiler fra Kina:

Heriblandt Kristeligt Dagblad web tirsdag, som skriver, at EU-Kommissionen tirsdag vedtog, at elbiler produceret i Kina fremover skal pålægges EU-told på op til 45,3 procent. Den europæiske toldsats for kinesiske elbiler ligger i forvejen på 10 procent. Ændringernes skal sikre mere retfærdige konkurrencevilkår for europæiske bilproducenter. toldsatserne vil variere fra bilmærke til bilmærke.
Kilder: Politiken, tirsdag; Børsen, tirsdag; B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Ekstra Bladet, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Konkurrence: Viborg-firma følger bekymret med i europæisk bilkrise
Den danske virksomhed AC Hydraulic er presset på konkurrencen af kinesiske produkter. AC Hydraulics leverer løfteudstyr til biler. "“Vi har nemmere ved at sælge ind til autoriserede værksteder på grund af eksisterende kundeforhold, kultur, sprog og prisforventninger. Vi sælger et dansk kvalitetsprodukt, som samtidig er det dyreste i markedet. Men i takt med at kinesiske aktører vinder frem i Europa, kan vi tydeligt mærke, at markedsvilkårene ændrer sig,” fortæller Frederik Anker Christensen, direktør hos AC Hydraulic. Ifølge Dansk Industri (DI) er 7000 danske job og 400 virksomheder afhængige af den tyske bilindustri, som er hårdt presset af konkurrencen fra kinesiske bilproducenter. Hos AC Hydraulic peger man dog på, at europæiske dokumentationskrav kan være med til stikke en kæp i hjulet på de kinsesiske konkurrenter: "Der, hvor kinesiske virksomheder er udfordret, er i salg til bilproducenter, grossister og værkstedskæder, hvor der stilles krav til compliance, esg, kvalitet og sporbarhed. Der kan vi gøre os gældende, netop fordi vi ligger i Danmark," forklarer Frederik Anker Christensen og fortsætter: "På kort sigt bliver der en dokumentationsbyrde, men det har vi allerede godt styr på. Der har mange af dem, vi konkurrerer med, en stor dokumentationsopgave og en rigtig stor udfordring i at lave noget om. Det giver en fordel på lang sigt." Peter Trillingsgaard, underdirektør hos DI, påpeger, at øgede EU-krav ikke bør ende som benspænd for europæiske virksomheder. "Jeg vil opfordre til, at de krav, der er til produkter i Europa, håndhæves lige så strikt over for kinesiske leverandører som til europæiske. Ellers bliver det bare nye ekstraomkostninger til europæiske virksomheder," siger Peter Trillingsgaard.
Kilde: Børsen, s. 2

Konkurrence: Temus snylt truer danske virksomheder
I et debatindlæg på Altinget skriver Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Danske virksomheder og butikker er verdensførende inden for grøn omstilling. De er omstillingsparate og innovative. De påtager sig glædeligt et ansvar for at fremme grønne standarder - også i EU. Men alligevel er der noget fundamentalt galt på det danske og europæiske marked. Vi står over for en skævvridning af konkurrencen forårsaget af Temu og lignende store onlinemarkedspladser. Mange produkter, som forbrugere køber hjem fra onlinemarkedspladser, følger ikke de samme regler for produktsikkerhed og bæredygtighed, som alle andre danske virksomheder gør. Det er ikke kun en risiko for forbrugerne, men giver også Temu en massiv konkurrencefordel til skade for de danske virksomheder, der spiller efter reglerne. [...] Det er ikke bare uretfærdigt; det sætter også spillereglerne ud af trit. At holde dem ansvarlige er ikke blot nødvendigt; det er essentielt for at sikre, at alle produkter i EU lever op til de samme standarder og beskytter forbrugernes tillid og sundhed. Derfor er jeg glad for, at EU-Kommissionen åbner op for at se på udfordringerne med de store onlinemarkedspladser som Temu. Tag kampen op Ved at sikre en retfærdig konkurrence, hvor virksomheder kan konkurrere på lige vilkår, bygger vi også en fremtid, hvor forbrugernes tillid og sikkerhed er i centrum. Men det er vigtigt, at vi ikke stopper her. Når den nye EU-kommission i den kommende tid står over for høringer i parlamentet, vil jeg kæmpe for at sikre politiske indrømmelser. Vi skal have fair konkurrence, hvor alle produkter, uanset oprindelse, skal opfylde told-, skatte- og sikkerhedskontroller samt bæredygtighedsstandarder og produktsikkerhedskrav."
Kilde: Børsen, s. 31

Klima: København vil have grønt lys til sikring mod skybrud
Københavns Kommune har ventet i seks år på at få de nødvendige statslige godkendelser til byggeriet af Svanemøllen Skybrudstunnel, som skal sikre hovedstaden mod konsekvenserne af skybrud. Københavns borgmester for børn og unge, Jakob Næsager (K), stiller sig undrende over for, at det tager så lang tid at få tilladelse fra staten til så nødvendigt et projekt. Det skriver Berlingske. Det er Miljøstyrelsen, som hidtil har siddet med ansvaret for sagsbehandlingen af ansøgningen. Miljøstyrelsen henviser til Landbrugsministeriets nyligt oprettede Styrelse for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som fremadrettet skal tage sig af miljøgodkendelser til f.eks. skybrudstunnellen. I et skriftligt svar skriver styrelsen, at tilpasninger af projektet har gjort det nødvendigt at "tilrette miljøkonsekvensrapporten for at sikre, at der tages tilstrækkeligt hensyn til miljø og natur." Yderligere, oplyser styrelsen, er der i løbet af årene er "kommet en række afgørelser fra EU og klagenævn," som præciserer, hvordan projekter som skybrudstunnellen skal efterleve kravene i EU´s vandramme- og habitats direktiver Disse afgørelser har projektet også skullet korrigere med. "Sagsbehandlingen af projektet har høj prioritet i styrelsen, men det er afgørende, at alle miljøpåvirkninger er undersøgt, og at projektet lever op til kravene, for at der kan gives tilladelse," skriver styrelsen videre.
Kilde: Berlingske, s. 18

Sikkerhedspolitik: Forskere advarer: Nyt sikkerhedsministerium øger risikoen for ansvarsforvirring og magtkampe
I et debatindlæg i Berlingske skriver forsker ved Center for Militære Studier, Tobias Liebetrau, og Alexander Høgsberg Tetzlaff, major og militæranalytiker, blandt andet: "Det nye Ministerie for Samfundssikkerhed og Beredskab skal styrke koordination og beslutningskraft i Danmarks arbejde med samfundssikkerhed og beredskab. [...] For at ministeriet bliver en succes, skal regeringen imidlertid også sikre, at ministeriet i praksis får mandat til at tage hånd om tværministerielle ansvarsudfordringer i håndteringen af kriser, cybersikkerhed og kritisk infrastrukturbeskyttelse. Efterlader regeringen reorganisering og ansvarsafklaring til de involverede ministerier, så øges risikoen for, at processen sander til i interministerielle magtkampe, mens bureaukratiet vokser, og opgaveløsningen står i stampe. [...] At det nye ministerium får en stærkere koordinerende rolle, kan man tyde af ministerens foreløbige udtalelser angående implementeringen af EU’s omfattende direktiver for henholdsvis cybersikkerhed og beskyttelse af kritisk infrastruktur, for hvilke det nye sikkerheds og beredskabsministerium har overtaget ansvaret for implementering fra Forsvarsministeriet. Men det er uklart, hvad det indebærer, og djævelen ligger som bekendt i detaljen. Det er afgørende, at regeringsledelsen gør sig klart, hvilke muskler det nye ministerium skal have, herunder om det skal kunne tvinge andre myndigheder til at leve op til deres sektoransvar, eller om det kommer til at tage dele af sektoransvaret helt fra dem. En skæv afvejning af horisontal koordination og vertikal styring kan få alvorlige konsekvenser for Danmarks sikkerhed mange år frem. [...] Derudover består udfordringen i at afklare det nye ministeriums rolle i forhold til Forsvarets defensive og offensive cyberkapaciteter, der er spredt ud på flere enheder i Forsvaret, samt koordination med Forsvarsministeriet om både udveksling af viden om digital innovation og kontinuerlig optimering af cyberforsvar i regi af EU og NATO. Med så mange involverede parter vil der være et udtalt behov for et systematisk samarbejde med klare rammer mellem det nye ministerium og Forsvarsministeriet for at sikre synergieffekter og undgå, at vigtige dagsordener ikke falder på gulvet."
Kilde: Berlingske, s. 24-25

Interne anliggender: Danskernes kompetencer i tysk og fransk er udraderet
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Angela Guski lektor emerita og certificeret tolk og translatør i tysk og fransk, blandt andet: "Dansk erhvervsliv bejler til afgangseleverne i 13. skoleår for at få dem til at vælge en karriere i en dansk virksomhed. Ud over det generelt høje faglige niveau i Sydslesvig - pensum skal i alle fag opfylde både danske og tyske krav - kan eleverne noget, man savner i Danmark: De kan tysk på modersmålsniveau. De kan uden besvær switche mellem dansk og tysk. De kender dansk og tysk kultur indefra. Derudover lærer sydslesvigerne engelsk og et andet fremmedsprog, som regel fransk eller spansk. Gymnasieeleverne fra det danske mindretal har fremragende kompetencer sammenlignet med deres jævnaldrende nord for grænsen. Sådanne sproglige kompetencer er guld værd i et Danmark, hvor politikerne trods dyre ord reelt har valgt at afskaffe andre fremmedsprog end engelsk. Elevernes sproglige kompetencer i tysk og fransk er små. Fra officiel side har man ganske vist forsøgt at genoplive interessen for de to sprog, men disse halvkvalte forsøg er til grin. [...] Dansk erhvervsliv skriger efter folk, der mestrer tysk og fransk. Men det foranlediger åbenbart ikke de ansvarlige politikere til at yde en helhjertet indsats for at genvinde dette terræn. De lader stå til, fordi de formoder, at man klarer sig udmærket på engelsk i de fleste lande - en ofte skæbnesvanger fejlkonklusion, når det drejer sig om at hive internationale kontrakter hjem. [...] Kun ved Aarhus Universitet er det i dag fortsat muligt at studere sprog og international kommunikation, men her er oversættelse og tolkning tonet ned, i forhold til hvad det var engang. Velkvalificerede danske tolke og oversættere i EU-regi er en stor mangelvare, hvilket er pinligt, i betragtning af at Danmark i 2025 overtager EU-formandskabet."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Klima: Direktiv kan gøre EU fri af russisk gas, men ikke uden ambitiøse politikere
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Morten Helveg Petersen, bestyrelsesformand i Synergi og Thomas Träger, adm. direktør i Schneider Electric Danmark, blandt andet: "Vi er trådt ind i en ny fyringssæson, og vores energiforbrug er stigende. I EU betyder det også, at den mængde af gas, vi importerer fra bl.a. Rusland, stiger. Men et nyt direktiv fra EU kan blive vores vej ud af afhængigheden af russisk gas. I øjeblikket arbejder regeringen og embedsværket på en plan for, hvordan Danmark skal implementere EU's nye bygningsdirektiv. Det sætter omfattende krav til energirenovering af vores bygninger samt til udfasningen af fossile brændsler til individuel opvarmning. Som meget andet politik, der kommer fra Bruxelles, kan det lyde både langhåret og fjernt fra vores hverdag i Danmark. Men det er det langtfra. En ambitiøs implementeringsplan er helt afgørende. Det kan nemlig betyde, at EU kan mindske sit behov for gas så markant, at vi kan gøre os helt frie af russisk gas. Det er konklusionen i en analyse af det velrenommerede konsulenthus Guidehouse. Siden Ruslands invasion af Ukraine har EU købt fossile brændsler af Rusland for næsten 200 mia. euro. Og det går desværre den forkerte vej. EU importerer mere gas fra Rusland i 2024 end sidste år. EU-penge er derfor med til at finansiere Putins krig. Til sammenligning har EU samlet set støttet Ukraine med omkring 118 mia. euro siden krigens begyndelse. Det er paradoksalt, at vi med den ene hånd stolt sender våben til Ukraine, mens vi med den anden støtter den russiske krigsmaskine gennem køb af deres gas. Derfor er det afgørende, at vores danske politikere prioriterer en ambitiøs plan for de nye EU-krav, der kan bane vejen for et EU uden russisk gas. Og Danmark bør gå forrest. [...] Bygningsdirektivet er en anledning til, at vi igen ifører os den grønne førertrøje. Samtidig er det en chance for regeringen til at vise, at den fortsat prioriterer den grønne omstilling på trods af den skuffende køreplan for Energieffektiviseringsdirektivet, der blev præsenteret i juni. Der besluttede regeringen nemlig at opfylde EU's krav til at nedbringe energiforbruget ved at genbruge eksisterende politik - stik imod hensigten med direktivet og vores egen klimalov, der slår fast, at Danmark skal være et grønt foregangsland. En lignende uambitiøs plan må ikke blive udfaldet af Bygningsdirektivet. Fordelene ved at være ambitiøse er simpelthen for store. Også dansk økonomi kan høste godt af de nye EU-krav. For danske virksomheder er allerede førende inden for energieffektivitet, der er et marked i rivende udvikling. Frem mod 2040 vil den globale efterspørgsel efter energieffektive løsninger blive otte gange større end det nuværende globale marked for vindenergi, anslår Dansk Industri. Dermed ligger et stort erhvervspotentiale og ulmer."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26

Finansielle anliggender: Travlhed i centralbankerne: Kursen er sat mod lavere renter
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, blandt andet: "Som bekendt valgte Fed at sætte renten ned fra 5,5 pct. til 5 pct. på sit møde i september, mens ECB med sin rentesænkning i forrige uge har reduceret renten fra 4 pct. til nu 3,25 pct. Og spørgsmålet er ikke, om renten bliver sat yderligere ned, men kun med hvor meget og hvor hurtigt. Forventningen er, at Fed sætter renten ned igen med 0,25 procentpoint på sit næste møde, som finder sted umiddelbart efter præsidentvalget, og mange mener, at ECB kommer til at sænke renten med yderligere 0,5 procentpoint på sit næste møde i december. Men hvorfor har centralbankerne så travlt for tiden? For selvom inflationen er ved at komme under kontrol, er den såkaldte kerneinflation, som udelader energi- og fødevarepriser fra målingen, fortsat langt over målsætningen på 2 pct. på begge sider af Atlanten. Desuden er arbejdsmarkederne stærke og skaber grobund for historisk høje lønstigninger, som risikerer at blive overvæltet i forbrugerpriserne. Et svar kunne være, at den høje rente gør det svært at finansiere de markant stigende udgifter til bl.a. forsvaret, den grønne omstilling og servicering af den offentlige gæld, som er steget voldsomt i mange lande i kølvandet på pandemien, hvis ikke renten kommer hurtigt ned. Og selvom centralbankerne er uafhængige, kan man ikke udelukke, at de gør sig tanker i den retning. Et andet svar er, at der er behov for lavere renter her og nu for at trække Europa ud af vækstdyndet. Det er ikke i samme udstrækning tilfældet for USA, hvor økonomien fortsat er stærk, men det er vigtigt at holde sig for øje, at pengepolitikken også i USA virker med en lang forsinkelse. [...] Personligt er jeg nok af den holdning, at dansk økonomi ikke har behov for så lave renter, fordi arbejdsmarkedet fortsat er stærkt, og boligpriserne rekordhøje, selvom renten er betydeligt højere end for få år siden. Men én ting er sikkert. Fastkurspolitikken rokkes der ikke ved, så hvis det hele løber løbsk, må andre midler tages i anvendelse for at dæmpe udviklingen."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Klima: Frygtede krav kan blive en kæmpe gevinst for virksomheder
Politikere og erhvervsorganisationer kritiserer nye, grønne CSRD-rapporteringskrav fra EU. Men i en ny analyse peger flere danske virksomheder på, at der sammen med de nye krav også kommer en række oversete fordele. Det skriver Jyllands-Posten. "Jeg synes, det er et skræmmebillede, der er blevet malet op omkring de nye rapporteringskrav," udtaler Lene Bjørn Serpa, chef for bæredygtighed hos A.P. Møller - Mærsk. "Det er blevet brugt som et eksempel på, hvad der er galt med EU. Men med den retorik risikerer man at overse de fordele, vi rent faktisk kan få ud af det," fortsætter hun. Fra om få måneder er alle store virksomheder forpligtet til, i deres årsrapporter, at fortælle, hvordan de miljø- og klimamæssigt belaster kloden. Selvom kravene er krævende, så konstaterer mange af virksomhederne, at der også kan være værdi at hente i de skærpede, grønne spilleregler. Det fortæller forskningschefen bag analysen, Christina Kjær, forskningschef og ph.d. i Erhvervslivets Tænketank. Kritikken er ellers haglet ned over de nye EU-krav. Blandt andet i tidligere centralbankchef Mario Draghis konkurrencerapport fra EU. Men kritikerne overser noget helt centralt, mener Christina Kjær. "Det er, som om man ikke anerkender, at det kan gavne de strategiske beslutninger, når virksomhederne får solide oplysninger om deres egen forretning," siger Christina Kjær, som ærgrer sig over, at man fra mange sider kun anser den kommende CSRD-rapportering som bøvl og besvær. "Jeg synes, at det er synd at udnævne det som et problem for konkurrenceevnen. For mig handler det i høj grad om, hvordan man går til værks. Der er meget at hente, hvis man vælger at gå til det som en øvelse, hvor vi skal prioritere vores indsats," siger hun. Hos Mærsk vil man ærgre sig, hvis frygten for en svækkelse af europæisk konkurrencekraft får europæiske politikere til at rulle dele af CSRD tilbage. "Man skal passe på med at begive sig ud i en slingrekurs. Man kan godt lægge flere kræfter i at støtte op omkring virksomhedernes rapportering i de første år, men jeg synes, det ville være synd at ændre dramatisk på de lovkrav, der ligger nu," siger Lene Bjørn Serpa.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Konkurrence: “Truslen fra Kina er kun én af mange udfordringer”
Kaare Sandholt, ekspert i Kinas energipolitik, mener, at EU bør sætte fart på udbygningen af vindmøller og lever op til sine 2030-mål. Det vil hjælpe den danske vindindustri mere, end hvis man fjernede alle kinesiske konkurrenter, mener han. Det skriver Jyllands-Posten. Siden 2014 har Kaare Sandholt rådgivet kinesiske myndigheder om klima- og energipolitik. Kina er langt fra den eneste udfordring europæiske vindproducenter står overfor, vurderer Kaare Sandholt. "Et eller andet sted på den lange liste af udfordringer står der også Kina, men de første punkter er, at der simpelthen sker for lidt i Europa," siger Kaare Sandholt og fortsætter: "Det nytter ikke at sige, at bare vi holder kineserne ude, så skal det nok gå." Kaare Sandholts udmelding understøttes af konklusionen i en et år gammel handlingsplan fra EU-kommissionen vedrørende vindindustrien. Her skriver kommissionen, at langsom udbygning af vindmølleparker og indviklede regler udgør et større problem end konkurrencen fra Kina.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Institutionelle anliggender: Nok er nok: Orbán er ikke Europas fremtid
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Stine Bosse (LA), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Orbán er antidemokratisk, og han er hverken solidarisk med Europa eller EU. Det har han gentagne gange bevist og gør det fortsat. Han undergraver den grønne omstilling, han ser stort på retsstatsprincippet, og han har meldt sig under pro-russiske faner. Han er Putins nyttige idiot, som kun skader EU. Det kan vi ikke tillade længere. Vi skal håndhæve de demokratiske spilleregler. Og når Orbán ikke ønsker at følge dem, så skal vi bruge selvsamme regler til at sanktionere med. Han er for længst trådt over stregen, og hans handlinger bør få konsekvenser. Parlamentet har ad flere omgange ønsket at rejse en såkaldt artikel 7-sag, som kan føre til, at Ungarn bliver frataget sin stemmeret, når der stemmes om nye sager. Det støtter jeg fuldt op om. Det er en af de mest alvorlige sanktioner, vi har i EU, men vi skal også sætte hårdt mod hårdt, hvis et medlemsland begår et brud på EU's værdier. Derudover synes jeg, det er på tide at undersøge, hvorvidt Ungarns formandskab skal forkortes. [...] Vi kan ikke tillade en orbánisering af Europa. Han er allerede godt i gang med en afdemokratisering af Ungarn, og han skal ikke have muligheden for det samme i resten af Europa. EU bør stille sig på det ungarske folks side og ikke tillade en autokrat som Orbán mere magt. Orbán taler om, at han vil “okkupere” Europa og på den måde få EU på rette kurs. Det er jeg selvsagt uenig i. Han skal have lov til at fortsætte sin skræmmende retorik, men lad os bekæmpe den med fakta og argumenter. Og lad os forlange, at han overholder vores europæiske regler."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Konkurrence: Mød forfatterne på Bogforum
På Bogforum i Bella Center i København, d. 1.-3. november, kan politisk interesserede høre afgående EU-kommissær Margrethe Vestager (R) fortælle om blandt andet sine møder med statsledere og tech-direktører. Det skriver Ekstra Bladet.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 6

Retlige anliggender: Vistisen i politiets søgelys
Ekstra Bladet skriver, at den danske anklagemyndighed har bedt Europa-Parlamentet om at ophæve europaparlamentsmedlem Anders Vistisens (DF) politiske immunitet. Et mødereferat fra Europa-Parlamentets retsudvalg viser, at henvendelsen fra den danske anklagemyndighed var på dagsordenen d. 14. oktober. Det fremgår ikke, hvad politisagen omhandler. En afstemning om ophævelsen af Anders Vistisens politiske immunitet har endnu ikke fundet sted. Sager om ophævelse af politisk immunitet omhandler ofte sager om strafbare forhold eller mere alvorlige færdselsovertrædelser. Anders Vistisen udtaler selv, at sagen blot omhandler et "mindre bødeforlæg i en fartsag."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 2

Landbrug: Det kalder på en nødvendig armlægning, hvis vi vil gøre op med landbrugets miljøaftryk
I et debatindlæg på Altinget skriver Sigrid Friis (R), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: ”Det skal ikke, som nu, være en dårlig forretning for landmændene at være ambitiøse på den grønne omstilling. Og det skal ikke være sådan, at det kan betale sig at forurene. [...] Hvis landmændene og de ansvarlige myndigheder sjusker med registreringen, hvordan skal vi så have en jordisk chance for at vide, hvor meget kvælstof det danske landbrug udleder? Det kan altså vise sig, at de igangværende forhandlinger om den grønne trepart finder sted på et ufuldstændigt grundlag, fordi man ikke har en idé om, hvor stort problemet i virkeligheden er. I hverdagstale: At det er spildt arbejde. Men som nyligt ankommet til Bruxelles og som én, der gerne vil værne om vores fælles ressourcer, må jeg konstatere, at vi ikke har tid til mere spildt arbejde. [...] Det er på tide, at vi politikere stopper med at lade os rive med af dette manuskript gang på gang og rent faktisk tager den nødvendige armlægning med dansk og europæisk landbrug. I Europa er vi lige nu i gang med at diskutere, hvem der skal forhandle hvilken lovgivning, hvordan kommissærerne om lidt skal grilles og hvordan vi skal komme i mål med vores forskellige politiske målsætninger i løbet af de næste fem år. Der findes politikere, som tager traktordemonstrationerne foran parlamentets bygninger mere alvorligt end klimakrisen. Men vi skal ikke frygte traktorer i tomgang; vi skal snarere frygte politisk tomsnak. For paradokset er, at vi netop her i Europa-Parlamentet har de allerbedste kort på hånden for faktisk at forandre klimapolitikken og gøre fødevareproduktionen grønnere. Det kræver dog, at vi tør gøre tingene anderledes. I EU bruger vi hvert eneste år en tredjedel af det samlede EU-budget på landbrugsstøtte. Lige nu betragtes det som et redskab til at styrke "sammenhængskraften" snarere end som klimapolitik. Men hvis ikke vi får bremset temperaturstigninger, nedbragt kvælstofudledningerne og får fiskene tilbage i fjordene, så hænger det altså ikke sammen. Jeg medgiver, det ser svært ud, men vi kan gøre noget ved det, hvis vi vil. Og det er jo lige præcis det, politik er til for."
Kilde: Altinget, tirsdag