EU i dagens aviser onsdag den 31. juli 2024

Dagens EU-tophistorier

Økonomi: Europæisk vækst overrasker
Friske tal fra det europæiske statistikkontor Eurostat viser, at det går en smule bedre end ventet for europæisk økonomi, skriver flere aviser. Bnp-væksten for de 20 lande, der har euroen som valuta, landede på 0,3 pct. i andet kvartal og fra Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker i Danske Bank, lyder det, at "det er er en beskeden fremgang, men det er faktisk meget pænt for en økonomi, der er presset på kapaciteten." Til gengæld står økonomien i Tyskland, som er et af Danmarks vigtigste eksportmarkeder, bomstille, hvilket er en klods om benet på opsvinget i eurozonen, påpeger Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit. Tyskland er et vigtigt eksportmarked for Danmark og derfor er stilstanden alt andet lige skidt nyt for danske virksomheder. Økonomiske nøgletal som dagens BNP-vækst og inflationstal for Europa, der offentliggøres onsdag, er afgørende for Den Europæiske Centralbank (ECB), som under ledelse af Christine Lagarde træffer beslutninger om renteniveauet. Ifølge Danske Bank kan den relativt svage økonomiske vækst i Europa åbne op for kommende rentesænkninger. “Vi har set tendens til svagere økonomisk aktivitet i juni og juli, og det er vand på møllen for de medlemmer af styrelsesrådet i ECB, som gerne vil sætte renten ned snart,” skriver chefanalytiker Bjørn Tangaa Sillemann. Markedet forventer, at ECB vil sænke renten ved det næste rentemøde i september. Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel forventer, at ECB vil sænke renten to gange inden for det næste halve år.

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "De nyeste væksttal for euroområdet understreger en tendens, der har været tydelig i længere tid. Det er ikke længere Tyskland, der er vækstdynamo. I årets andet kvartal skrumpede tysk økonomi med 0,1 procent i forhold til årets første tre måneder. Det var dårligere end forventet, og dermed ligger landets BNP nu marginalt lavere end året før. [...] Dynamikken i Europa har gennemgået et afgørende skifte. Det er landene mod øst og de tidligere kriselande mod syd, der har førertrøjen på, mens den gamle fransk-tyske akse nu er det svage led. Det er en dårlig kombination for dansk eksport, der traditionelt har været rettet mod det tyske marked. Hvad kan Den Europæiske Centralbank (ECB) så bruge de nye tal til? Ikke særlig meget. De bekræfter, at økonomien i euroområdet er svag, men også at man skal være forsigtig med at fokusere for entydigt på Tyskland. Inflationen ser ud til at fortsætte en langsom tur nedad, omend serviceinflationen fortsat er alt for høj. Og det er ikke et godt tegn for ECB, at virksomhedernes forventninger til salgspriser i den kommende tid steg til det højeste niveau siden april 2023. Det nye stemningsbarometer fra Europa-Kommissionen bekræfter billedet fra BNP-tallene. [...] Det er til ECBs fordel, at der er sommerferie i Europa (og USA) i de kommende uger og dermed intet pres for at forholde sig til inflations- og vækstudsigter. I slutningen af august, når Kontinentaleuropa vender tilbage til kontorerne, ved vi meget mere om tilstanden. Og i september kommer de nye udspil fra landene om næste års finanslove. Det vil give en indikation på, hvor stram finanspolitikken bliver, og dermed hvad ECB skal spille op imod med renten."
Kilder: Børsen, s. 8; Jyllands-Posten, s. 2; Berlingske, s. 6

Klima: Grøn energi overhaler fossile brændstoffer i EU
En ny analyse, foretaget af den britiske tænketank Ember, viser, at kinesisk statsstøtte får grøn energi til at give fossile brændstoffer baghjul i EUs strømproduktion i første halvår af 2024, skriver Berlingske og Altinget. "Det markerer en virkelig stor milepæl og understreger, hvor hurtigt EU er i gang med den grønne omstilling," siger energi- og klimaanalytiker ved Ember, Nicolas Fulghum ifølge Berlingske, som er medforfatter til analysen. Ifølge analysen var den hurtige vækst af vind og sol synlig på tværs af flere EU-lande i første halvår af 2024, og Nicolas Fulghum fortæller, at der især inden for solenergi har været en hastig udvikling. EU har aldrig installeret så meget solkapacitet på et enkelt år som i 2023, hvilket udmøntede sig i hele 40 procent mere end året før. Søren Linderoth, institutdirektør og professor ved Institut for Energikonvertering og lagring ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), mener, at geopolitik spiller en rolle. "En del af det skyldes, at Europa har forsøgt at gøre sig uafhængig af russisk gas efter krigen i Ukraine. Det har sat gang i nogle mekanismer, hvor politikerne ser på, hvordan man kan udrulle bæredygtige energikilder hurtigere," siger Søren Linderoth og fortsætter: "Solceller får statsstøtte i Kina. Det får vi så gavn af her i Europa, fordi de kan producere det væsentligt billigere end stort set alle andre steder." I 2023 kom 95 procent af de solcellepaneler, der blev installeret i EU, fra Kina, så i forsøget på at gøre sig uafhængig af russisk gas, kan det paradoksalt nok ende med, at Europa bliver afhængig af Kina i energipolitikken. Ligesom EU har indført en straftold på import af billige, statsstøttede kinesisk, producerede elbiler for at beskytte europæiske producenter mod konkurrenceforvridning, overvejer flere medlemsstater at gøre det samme for solceller for at redde den europæiske industri, hvilket blandt andet har skabt bekymring hos den tyske økonomiminister Robert Habeck. I november sendte han et brev til EU-Kommissionen, hvor han advarede mod handelsrestriktioner. Ministeren udtrykte bekymring for, at Kina kunne hæmme Europas hurtige udvidelse af vedvarende energi, som en analyse fra tænketanken Ember understreger, ved at gøre solceller og vindmøller dyrere. Habeck påpegede også, at told på solceller ville kunne føre til problemer længere nede i produktionskæden, da det kunne resultere i konkurser for virksomheder, der samler og installerer solpaneler med importeret udstyr. Altinget skriver, at der ifølge Nicolai Bech Kofoed, EU-programchef i klimatænketanken Concito, er behov for store investeringer i den europæiske energiinfrastruktur og det er Ursula von der Leyen, der skal indtage sin anden periode som EU-Kommissionsformand, godt klar over. Hun har fastslået i sit politiske program for den næste kommissions arbejde, at der er et presserende behov for en decideret ”energiunion” for at nå at indfri hendes mål om at reducere EU’s CO2-reduktion med 90 procent inden 2040 sammenlignet med 1990-niveauet. 
Kilder: Berlingske, s. 7; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: Vestager har et par gedigne bøder klar til Meta, inden hun stopper som EU-kommissær
Om få uger står Meta, som ejer Facebook, Instagram og WhatsApp, til at blive ramt af sin første konkurrencebøde i EU for at koble sin Markedsplads sammen med Facebook, og en ny milliardbøde kan være på vej kort derefter, skriver Berlingske. I september eller oktober ventes EUs danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager at offentliggøre sin afgørelse i sagen, der har været halvandet år undervejs. Matt Pollard, der er talsmand for Meta, afviser, at Meta har gjort noget forkert. "Europa-Kommissionens påstande er uden hold. Vi fortsætter med at arbejde konstruktivt med de regulatoriske myndigheder for at vise, at vores produktfornyelse er til gavn for forbrugerne og konkurrencen," siger han. Meta står over for endnu en potentiel bøde fra EU. EU-Kommissionens foreløbige undersøgelse i juli afslørede, at Meta har overtrådt de nye regler, der skal begrænse teknologigiganternes magt. Problemet opstod, da Facebook i november 2023 indførte en betalingsmulighed på omkring 75 kroner om måneden for at undgå annoncer og dataindsamling. Dette blev gjort som svar på EUs krav om brugerens udtrykkelige tilladelse til dataindsamling. EU-forbrugermyndighederne, herunder den danske Forbrugerombudsmand, kritiserer Metas nye model for mangel på klarhed og tilstrækkelig information til forbrugerne. Derudover frygter de, at forbrugerne har været udsat for pres til hurtigt at vælge mellem betalingsmodellen eller fortsat dataindsamling. Meta har indtil 1. september til at finde en løsning, ellers kan der blive indført sanktioner. Tidligere har Meta modtaget flere store bøder for lignende overtrædelser af persondatabeskyttelsesreglerne i EU. Margrethe Vestagers job som konkurrencekommissær udløber til november, hvor hun har siddet i to perioder, senest også som næstformand og ansvarlig for digitaliseringen af Europa. Hun har skabt sig et ry som særdeles håndfast i håndteringen af teknologigiganterne og det forventes, at hun inden da - i september eller oktober - offentliggør sin afgørelse i sagen.
Kilde: Berlingske, s. 1,2

Andre EU-historier

Interne anliggender: ISKOLDE BANK-BOSSE: DOBBELTROLLE ER EN STYRKE 
Moderaternes Europa-Parlaments medlem Stine Bosse, er blevet kritiseret for blive siddende i bestyrelsen for den norske storbank DNB, selvom hun nu er folkevalgt politiker, og nu reagerer hun på LinkedIn, skriver Ekstra Bladet. Hun skriver, at hun i forbindelse med skiftet til politik har trukket sig fra en række bestyrelser, men hun forbliver bestyrelsesmedlem i lobbyist-banken DNB indtil foråret 2025. "Det er vores styrke og vores bidrag, så Europa-Parlamentet kan bestå af forskellige baggrunde og kompetencer," skriver hun blandt andet. Både hendes kollega i Europa-Parlamentet Anders Vistisen (DF) og EP-kollegaen Kira Marie Peter-Hansen (SF) er kommet med kritik, men fra Moderaterne er der positive toner. Det tidligere folketingsmedlem Lean Milo (M) erklærer sig helt enig i Bosses opslag. "Politik er bedst, når der er kontakt med erhvervslivet, borgere og interesseorganisationer. Vi spiller hinanden stærke, og det er kun en fordel med en politiker som dig, der ved, hvor grænsen går," skriver han i en kommentar til opslaget og nuværende folketingsmedlem for Moderaterne Tobias Grotkjær Elmstrøm stemmer i med et "Spot on".

Berlingske bringer et læserbrev af Jonas Schmidt fra Brobyværk, som skriver: "Selvom hun nu er folkevalgt politiker, bliver hun siddende på sin bestyrelsespost, indtil hendes periode udløber i april 2025. Det virker suspekt, når magthavere sidder i bestyrelser for organisationer med så vidtrækkende politiske interesser. For som bestyrelsesmedlem tjener man bestyrelsens interesser, hvilket i Stine Bosses tilfælde er en magtfuld bank. Og hun gør det ikke gratis af sit gode hjerte. I sine første ni måneder som bestyrelsesmedlem, modtog hun 315.000 danske kroner. Penge, som hun vel ikke får for ingenting. Spørgsmålet er, groft sagt, om Stine Bosse tjener vælgerne i Europa-Parlamentet, eller storbanken DNB?"
Kilder: Ekstra Bladet, s. 12; Berlingske, s. 19

Udenrigspolitik: Meloni opbløder “fjendtlig” Kina-linje på visit i Beijing
Den italienske premierminister, Giorgia Meloni, har været på sit første visit i Beijing som italiensk regeringsoverhoved, hvor det var Italien og Kinas handelsforhold, der var i fokus, skriver Børsen. Meloni underskrev en treårig handelsaftale for at “genstarte vores bilaterale samarbejde”, som hun fortalte pressen i Beijing og det lød også fra Meloni, at handelsforholdet skal være “mere fair og fordelagtigt for alle”. “Når Meloni går til de her forhandlinger, er det med samme overskrift, som når hun går til forhandlinger i Bruxelles. Italien og Rom skal have noget ud af det her. Det er samme utilitaristiske købmandslogik, som hun går til kinesisk samarbejde med,” vurderer Alberte Bové Rud, analytiker med særligt fokus på Italien ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis). Handelsaftalen, som Meloni kaldte for et “væsentligt skridt”, skal styrke det kinesisk-italienske samarbejde inden for bl.a. vedvarende energi, elbiler, kunstig intelligens, skibsbygning og rummet og Meloni satser også på flere kinesiske investeringer i Italien. “Kinesiske investeringer i Italien er omkring en tredjedel af niveauet for italienske investeringer i Kina. Det er en kløft, jeg gerne ser indsnævret i den rigtige retning,” lød det fra premierministeren i Kina. Ud over genstarten af handelssamarbejdet, så mener Alberte Bové Rud også, at Meloni ønskede at vise, at hun er en “storspiller” på verdensscenen med turen til Kina. “Hun vil gerne vise sine europæiske kolleger og den europæiske ledelse i Bruxelles, at hun skal tages seriøst og agter at være en europæisk frontfigur. Hun mener, at Italien kan tale Europas sag,” siger analytikeren og henviser til, at Meloni oplever, at hun er blevet “kraftigt negligeret” i magtkampene om EU's lederskab og retning, der blev udløst af EU-valget i juni.
Kilde: Børsen, s. 12

Handel: Handlen med USA kan komme under pres
I Økonomisk Indsigt i Børsen skriver Steen Bocian, økonomisk redaktør og cheføkonom, blandt andet: "Det amerikanske valg kan få stor betydning for den globale samhandel over de kommende år. Da Trump var præsident i perioden 2017-2021, iværksatte amerikanerne handelshindringer i forhold til både Kina og Europa - handelshindringer, som både kineserne og europæerne gav modsvar på ved at inducere told på udvalgte amerikanske varer. Resultatet var svækket international arbejdsdeling - og dermed lavere velstand i både USA, Kina og Europa - selvom samhandlen trods alt fortsatte. I tillæg til at valgets resultat endnu er ukendt, er det også uklart, hvordan Trump vil agere handelspolitisk, hvis han atter skulle blive valgt til præsident. Men det er dog kun naturligt, at EU allerede nu, ifølge Financial Times, opererer med forskellige scenarier for, hvordan samarbejdet på tværs af Atlanten kan spille sig ud. [...] Hvis Trump skulle ende med at blive genvalgt, styrer man i EU-regi efter en totrinsstrategi. I første række sigter man efter at kunne indgå en aftale med Trumps administration, en aftale, hvor EU forpligter sig til at aftage flere amerikanske produkter, mod at amerikanerne til gengæld forpligter sig til ikke at iværksætte handelshindringer. Hvis en sådan aftale ikke kan indgås, vil EU indføre betydelig told på en række udvalgte amerikanske produkter som modsvar på en amerikansk told på 10 pct. på europæiske varer, som Trump har angivet, han vil indføre. I udgangspunktet er der ingen tvivl om, at Europa er økonomisk sårbar, hvis situationen eskalerer til en decideret handelskrig. [...] Det er dog med god grund, at den dansk ambassadør i USA - Jesper Møller Sørensen - som beskrevet i Jyllands-Posten - allerede nu forsøger at få nøglepersoner i det republikanske parti i tale. Det kan kræve gode formidlingsevner, hvis amerikanerne skal overbevises om, at den ubalancerede samhandel ikke kræver politiske ændringer."
Kilde: Børsen, s. 4

Udenrigspolitik: Frihedsikonet Sviatlana Tikhanovskaja venter stadig på svar fra Kaare Dybvad
Politiken bringer en kommentar af international kommentator, Michael Jarlner, som blandt andet skriver: "Det belarusiske frihedsikon Sviatlana Tikhanovskaja havde en klar bøn, da hun i foråret mødtes med udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i København: at han ville hjælpe belarusere, der er taget som administrative gidsler af den Putin-støttede diktator, Aleksandr Lukasjenko. Men siden har mørket sænket sig over sagen, alt imens det internationale drama om Belarus omvendt er taget til. [...] Nato understregede også forbindelsen mellem Rusland og Belarus, da organisationen for to uger siden afsluttede sit 75-års topmøde med statsminister Mette Frederiksen (S) blandt deltagerne. I sluterklæringen hedder det: ”Belarus fortsætter med at bidrage til denne krig (krigen i Ukraine, red.) ved at stille sit territorium og sin infrastruktur til rådighed. Ruslands tiltagende politiske og militære integration af Belarus, herunder med udstationeringen af avancerede russiske militære kapaciteter og personel, har negative konsekvenser for den regionale stabilitet og alliancens forsvar.” Danmark har således en indlysende strategisk interesse i at støtte den belarusiske oppositionsbevægelse, som den provestlige og proukrainske Sviatlana Tikhanovskaja har tegnet siden 2020. [...] Det er i det lys, man skal se Sviatlana Tikhanovskajas møde med Kaare Dybvad Bek i København. Her bad hun de danske myndigheder om at se gennem fingre med, at herboende belaruseres pas er udløbet, når de søger om forlængelse af opholdstilladelse eller fremmedpas. Lukasjenko-regimet har nemlig stoppet fornyelse og udstedelse af pas i udlandet for derved at tvinge belarusiske statsborgere hjem. […] Andre EU-lande har fundet en administrativ løsning på problemet. Men på sin hjemmeside anbefaler Udlændinge- og Integrationsministeriet stadig belarusere at rejse hjem for at forny pas. Kaare Dybvad Bek har tidligere sagt, at herboende belaruserne eventuelt kan søge asyl, selv om Danmark ikke i nyere tid har givet asyl til belarusere. Hans ministerium er indtil videre tavst om svaret på Sviatlana Tikhanovskaja bøn."
Kilde: Politiken, s. 2

Sikkerhedspolitik: Libanon-krig synes uundgåelig, så længe Gaza-konflikten ikke er løst
Information bringer en analyse af journalist og forfatter Lasse Ellegaard, som blandt andet skriver: "På begge sider af den israelsk-libanesiske grænse vurderer politiske og militære beslutningstagere i disse dage og timer den sandsynlige intensitet af Israels bebudede gengældelse af missilangrebet lørdag mod Majdal Shams, en drusisk by i Golanhøjderne. [...] Hizbollah har kategorisk afvist enhver forbindelse til lørdagens angreb og siger, at det var en raket fra Israels Iron Dome-luftforsvarssystem, der bruges til at nedskyde fjendtlige missiler, der slog ned på den fodboldbane, de dræbte børn spillede på. [...] De seneste dage har parterne udvekslet angrebsbølger, hvor israelerne angiveligt har ramt adskillige militære mål i det sydlige Libanon, og Hizbollah ifølge militsens tv-station, Al-Manar, har bombet i det nordlige Israel. Sideløbende udfolder diplomater fra USA og EU hektisk aktivitet for at forhindre, at konflikten eskalerer til en regional storkrig, som ingen af de stridende parter er interesserede i, men som ikke desto mindre kan udløses, hvis de provokeres, eller hvis en ny fejl finder sted. For der er næppe tvivl om, at missilet i Majdal Shams - hvem der end var afsender - var en fejltagelse. Hizbollah har ingen objektiv interesse i at angribe en drusisk by, der i forvejen er skeptisk stemt over for Israel. [...] Så længe Gaza-konflikten ikke er løst, vil konflikten i nord fortsætte - og Israel vil i løbet af kort tid stå over for et valg mellem at gå med til en fred i Gaza på Hamas-vilkår eller at invadere Libanon i en fuldskala krig mod Hizbollah med det formål at drive militsen tilbage til områderne nord for Litanifloden, som det blev stipuleret i den FN-resolution, der afsluttede den sidste krig i 2006, og som Hizbollah aldrig har respekteret. Men kommer det så vidt, må Israel indregne, at Iran muligvis vil intervenere - hvis man skal tro den iranske præsident. Det er så ikke til at vide, om han er troværdig - men risikoen er til stede."
Kilde: Information, s. 8-9

Sundhed: Svindel med "det flydende guld" sætter rekord
I årets første tre måneder har EUs Advarsels- og Samarbejdsnetværk registreret i alt 50 tilfælde af svindel med olivenolie - et tal, der aldrig har været højere, skriver Berlingske og Jyllands-Posten. Klimaforandringerne, hvor heftige regnskyl og lange tørkeperioder har ødelagt meget af høsten, har betydet, at priserne på de gyldne dråber er mere end fordoblet siden 2018. De 50 tilfælde er kun dem, der er blevet opdaget og indrapporteret til EUs sundhedsmyndigheder, så der er sandsynligvis tale om en langt mere udbredt svindel, fordi sager, der opdages i hvert enkelt EU-land, ikke er talt med. De 50 sager indbefatter tilfælde, hvor olivenolien er blevet forurenet med uautoriserede substanser som pesticider, mineralske olier og i et enkelt tilfælde er der sågar fundet små stykker glas i olivenolien. I 2023 blev i alt 182 tilfælde af svindel med olivenolie indrapporteret til EU, hvor størstedelen af sagerne gjaldt produkter fra Italien, Spanien og Grækenland, som er de tre største producenter af olivenolie.
Kilder: Berlingske, s. 10; Jyllands-Posten, s. 11

Handel: Kinesiske elbilmærker sætter salgsrekord i Europa
Der har været ekstrahøj efterspørgsel på kinesiske elbiler op til indførelsen af EUs nye ekstratold, der skruer priserne betydeligt i vejret, skriver Berlingske. Data fra det tyske analysefirma DataForce viser, at i juni udgjorde de kinesiske elbilproducenter hele 11 procent af det samlede, europæiske elbilsalg, hvilket er mere end 23.000 elbiler og en kraftig fremgang i forhold til maj. Den 5. juli indførte EU en ekstratold på kinesiske biler, hvilket betyder, at enkelte mærker får lagt op mod 48 procent oven i den tidligere pris. Ekstratolden skyldes, at EU-Kommissionen har vurderet, at kinesiske bilfabrikker og -producenter får statsstøtte og dermed ikke konkurrerer på lige vilkår med europæiske bilproducenter. Ekstratolden gælder alle biler fremstillet i Kina og importeret til Europa, ikke kun elbiler og ikke kun kinesiske bilmærker, hvilket både påvirker Volvo, BMW og Tesla. Ekstratolden er lige nu midlertidig, men skal fastlægges senere i år. Det har dog allerede fået bilproducenter til at begynde at bygge egne fabrikker i Europa eller slå sig sammen med europæiske bilproducenter og leje sig ind på eksisterende fabrikker.
Kilde: Berlingske, s. 8

Konkurrence: Europa må vægte samarbejde højere end protektionisme
Berlingske bringer en kommentar af Morten Jung, branchedirektør i Dansk Erhverv, og Kereto Gormsen, konstitueret chef for Dansk Erhvervs EU-kontor. De skriver blandt andet: "I Berlingske 11. juni skrev økonomisk redaktør Ulrik Harald Bie en kommentar om, at klima og frihandel risikerer at blive ofret på det nye Europa-Parlaments alter. Det er ikke utænkeligt, og derfor er det vores nyvalgte parlamentarikeres hovedprioritet at holde fast i den grønne dagsorden samt sikre fortsat europæisk konkurrenceevne og bedre muligheder for at samarbejde på tværs af sektorer og aktører. [...] Vores nye parlamentarikere skal derfor for alt i verden kæmpe for at fjerne barriererne for et konkurrencedygtigt Europa. Lige nu har vi nemlig vanskeligt ved at konkurrere på den internationale scene, og det skaber yderligere splittelse i en tid, hvor vi måske mere end nogensinde har brug for at samarbejde og finde fælles løsninger på grænseoverskridende problemer. [...] Det er forventningen, at EUs udbudsdirektiver vil blive genåbnet i den nye valgperiode. [...] Spekulationerne om en genåbning af EUs udbudsdirektiver er da også affødt af en rapport, der viser, at konkurrencen om offentlige opgaver er faldet i EU. Med andre ord er der en åbning for at fremme europæisk konkurrenceevne yderligere gennem EUs offentlige indkøb og give vores europæiske virksomheder endnu bedre rammevilkår. Men vi skal prioritere rigtigt. Det betyder, at udbudsdirektiverne fortsat skal være proceslov og regulere, hvordan der købes ind, og ikke hvad der købes ind. Uden øget konkurrenceevne gennem udbudsdirektiverne bliver det svært at levere bæredygtige eller socialt ansvarlige løsninger. En rapport om europæisk konkurrenceevne er på trapperne, og fra Dansk Erhvervs side håber vi, at den vil være toneangivende i forhold til at fremme konkurrencen. For samarbejde og konkurrence er vores vigtigste våben mod protektionisme og vores bedste redskab for en mere bæredygtig fremtid."
Kilde: Berlingske, s. 16-17