EU i dagens aviser onsdag den 31. maj 2023

Tophistorier

Her er regeringens nye forsvarsudspil
Flere af dagens og gårsdagens aviser beretter om regeringens nye forsvarsudspil. Altinget tirsdag skriver at regeringen vil afsætte 143 milliarder kroner til Forsvaret over de næste ti år. Nogle af hovedpunkterne er fortsat støtte til Ukraine, forsvar af Rigsfællesskabet og det europæiske nærområde samt større engagement i Nato og EU's forsvarssamarbejde. Regeringen ønsker, at Danmark skal leve op til sine forpligtelser om at anvende to procent af BNP på forsvarsudgifter. Danmark skal også bidrage til, at EU's forsvarsindustri styrkes. Børsen skriver i dag, at fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen i forbindelse med præsentationen af det nye forsvarsforlig udtalte: "Det er et historisk løft af både det danske forsvar og støtten til Ukraine. Ruslands invasion af Ukraine har indvarslet en ny verdensorden." Ministeren forventer, at han skal have tre svære diskussioner med Folketingets partier: "Det er, hvordan og hvorledes vi finansierer det her løft til dansk forsvar. Så er det indretningen af værnepligten, hvor vi nok ikke en til en kommer til at lave en model, men selvfølgelig lave nogle principper. Og så er det så det tredje, der handler om, at vi også skal have et langt større engagement til at være en del af EU's forsvarssamarbejde," fortalte han. Regeringen satser på at have en politisk aftale på plads inden Nato-topmødet i Vilnius den 11. juli.

Børsen skriver i sin leder i dag blandt andet: "Da fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) præsenterede udspillet til nyt forsvarsforlig, lå flere spørgsmål og boblede ubesvaret: Kan man være sikker på, at Nato accepterer opgørelsesmetoden, så kraftigt øget Ukraine-bidrag pludselig stiller Danmark bedre med hurtig opnåelse af målet om at bruge 2 pct. af bnp på forsvar og sikkerhed? Og handler indsatsen og timing på det seneste også om statsminister Mette Frederiksens (S) mulige kandidatur til posten som ny Nato-generalsekretær? Svarene blæser i vinden. [...] Danskerne har sagt klart ja til at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, og for en uge siden blev Danmark stemt ind i Pesco, EU's permanente forsvarssamarbejde, hvor der både sker overordnet koordinering, lige som enkelte lande kan gå sammen om udvalgte projekter. Danmark er nu fuldt og helt med, og EU-kritiske partier som Dansk Folkeparti, der har advaret om "gambling" med dansk sikkerhed og "gakkede EU-eksperimenter" i forbindelse med afstemningen sidste år, skal ikke via forsvarsforhandlingerne have held til at lægge selv den mindste sten i vejen for Danmarks EU-engagement. Til gengæld bliver SVM nok nødt til at forholde sig kreativt til den endelige forligstekst om finansieringen, når man går efter et bredt forlig. De 3 mia. kr., afskaffelsen af store bededag giver, er eneste “nye penge” i et udspil, der ellers bærer præg af toppolitikernes årelange afvænning med at pege på konkret finansiering. Råderum og allerede besluttede slækkede saldomål skal gøre det muligt at gå fra at bruge knap 7 mia. kr. ekstra i 2024 stigende til over 19 mia. i 2033. [...]

Kristeligt Dagblad bringer en analyse af politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen. Han skriver blandt andet: "Hvem vil ikke gerne fordele 143 milliarder kroner til forsvaret? Det vil de fleste partier, men EU-skepsis kan blokere partier til højre fra at komme med i et bredt forsvarsforlig. [...] Det er dog fundamentet under Natos samlede økonomi, at medlemslandene siden 2014 har forpligtet sig til at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar, men det mål har Danmark og flere andre lande siden ligget et godt stykke fra at opfylde. Regeringen mener, at den i hvert fald i år og næste år kan gøre det ved at donere ekstra mange milliarder kroner til Ukraines forsvarsindsats mod Rusland. [...] De ekstra bidrag besluttede regeringen i al hast i sidste uge, efter at det blev offentliggjort, at statsminister Mette Frederiksen (S) skal på officielt besøg hos USA's præsident Joe Biden i Washington. Det har givet ny næring til spekulationerne om, at hun kan være i spil som ny generalsekretær for Nato efter Jens Stoltenberg. [...] Den anden snublesten handler om EU's forsvarspolitiske rolle. I slutningen af marts stemte et flertal i Folketinget for, at Danmark skulle tilslutte sig Det Europæiske Forsvarsagentur og Det Permanente Strukturerede Samarbejde (Pesco) - begge dele er centrale elementer i EU's forsvarssamarbejde. Både Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige stemte imod det forslag. Regeringen understreger klart i sit forsvarsudspil, at selv om Nato fortsat vil være en hjørnesten i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, skal Danmark også være en "aktiv og troværdig partner i EU-samarbejdet". Det får de tre EU-skeptiske, borgerlige partier vanskeligt ved at forpligte sig på."

I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondenterne Michael Hjøllund og Steen A. Jørgensen blandt andet: "Som en del af et nyt forsvarsforlig vil regeringen have flere værnepligtige længere tid i trøjen. Men hvor mange og hvor længe er uvist. [...] Jens Wenzel Kristoffersen, orlogskaptajn og militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, vurderer, at omkring 6.000 er den øvre grænse for, hvor mange værnepligtige Forsvaret kan håndtere lige nu. [...] Hvis politikernes primære ønske med værnepligten derimod er at frigøre de "rigtige" soldater til deres hovedopgaver, kan det være fornuftigt at øge antallet af værnepligtige i Beredskabsstyrelsen, mener Jens Wenzel Kristoffersen. [...] Der mangler både en brigade, luftforsvar, luftværn, kampfly, radarsystemer og meget mere - ja, faktisk kan Danmark i øjeblikket kun levere på tre af Natos i alt 17 styrkemål. [...] Et enkelt andet opgør tager regeringen også i denne omgang: Nemlig spørgsmålet om EU's forsvarssamarbejde, som Danmark nu kan deltage fuldt ud i oven på afskaffelsen af forsvarsforbeholdet sidste sommer. Her vil regeringen også insistere på, at alle partier skriver under på EU-venlige formuleringer."

Ekstra Bladet bringer en kommentar af politisk kommentator Hans Engell. Han skriver blandet andet: "DET BLIVER JAKOB Ellemann, der kommer til at tage hele skraldet med det kommende forsvarsforlig. [...] TROELS LUND HAR nemlig valgt en helt ny måde at lave forsvarsforlig på: Først får partierne et oplæg, som kun handler om, hvor mange penge regeringen vil bruge. Plus nogle upræcise stikord om, at værnepligten, Hjemmeværnet og værnene skal styrkes. [...] SPÆNDENDE, OM DEN forsvarsglade Ellemann holder lige så stramt i tøjlerne, når han vender tilbage, som den mindre forsvars-imponerede Troels Lund Poulsen har gjort det."
Børsen, tirsdag, s. 10-11, s. 32; Altinget, tirsdag; Kristeligt Dagblad, s. 1; Jyllands-Posten, s. 6-7; Ekstra Bladet, s. 10 (31.05.2023)

Sårede NATO-soldater får frygten for eskalation på Balkan til at stige
Flere af dagens aviser beretter om de seneste dages uroligheder i Kosovo, der blev udløst af et lokalvalg i det nordlige Kosovo, hvor landets serbiske mindretal opnåede flertal. Information skriver, at situationen vækker frygt for, at konflikten atter kan blusse op. Fra Serbiens hovedstad, Beograd, lød det i fredags, at fredelige serbiske demonstranter var blevet angrebet af Kosovos politi, hvorimod flere internationale medier meldte, at "militante serbere" anvendte blandt andet molotovcocktails mod NATO's fredsbevarende Kfor-styrker. Både Kosovo og Serbien er i beredskab, og serbiske styrker er rykket til grænsen mod Kosovo. Kristeligt Dagblad skriver i dagens avis, at flere end 30 soldater fra Nato's Kfor-styrker blev såret i sammenstød med serbiske demonstranter i mandags. Demonstranterne var utilfredse med, at regeringen i Pristina havde indsat kosovoalbanske borgmestre i det serbiske flertalsområde, hvilket flere vestlige iagttagere anså som en provokation imod det serbiske flertal. Kfor-kommandanten, divisionsgeneral Angelo Michele Ristuccia, fordømmer volden og understreger, at Nato-missionen vil "fortsætte med at opfylde sit mandat upartisk". Natos intervention har ikke kunnet løse den pågående konflikt, men EU og USA bør lægge pres på parterne for at løse konflikten ifølge Nikolas Busse, udenrigskommentator for den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung.

USA og EU fungerer som fredsmæglere i konflikten, og har kritiseret både Kosovos myndigheder for at skubbe til det skrøbelige forhold mellem parterne, ligesom de fordømmer volden fra demonstranternes side. Det skriver Politiken i dag. Jan Cingel, direktør i Balkan-tænketanken Strategic Analysis, kritiserer Kosovoregeringen. "Kosovos institutioner overtog rådhusene uden at konferere med nogen. Det er kun med til at eskalere spændingerne unødigt i nord i øjeblikket", siger han. Ved forhandlinger i marts var der ellers fornyet håb om, at Kosovo og Serbien ville forbedre deres forhold ved at indgå en aftale, hvor begge parter ville acceptere hinandens forskelligheder. "EU og USA håbede, at det kunne være grundlaget for en mere varig løsning. Men det ser desværre ud til, at det går, som det plejer, det vil sige ingen vegne", konkluderer Jan Cingel.

Berlingske bringer en analyse af journalist Uffe Taudal. Han skriver blandt andet: "Det går ikke godt med forsøget på at hele sårene efter krigene på Balkan. [...] Men nu tvinger sårede NATO-soldater - og måske især det kontroversielle budskab fra tennisberømtheden Novak Djokovic os til igen at vende blikket mod den glemte krise. [...] En konfrontation i weekenden mellem demonstrerende etniske serbere i Kosovo og den NATO ledede fredsbevarende KFOR-styrker udviklede sig til voldsomme sammenstød. Mindst 30 italienske og ungarske soldater er blevet såret. [...] Imod USAs og EUs advarsler har Kosovos regering besluttet at betragte valget som fuldt ud gyldigt og ville i weekenden - beskyttet af landets sikkerhedsstyrker - indsætte ikkeserbiske borgmestre i rådhusene med mandater på nogle få hundrede stemmer. Den serbiske præsident Aleksander Vucic mobiliserede derefter serbiske soldater tæt ved grænsen til Kosovo, der ikke er anerkendt som selvstændigt land af Serbien. NATO-styrkernes indblanding reflekterer, at en optrapning af en mulig militant konflikt mellem Kosovo og Serbien er et mareridt for vestlige ledere. Den russiske regering har straks erklæret, at "serberne kæmper for deres rettigheder", og herfra lyder det, at USA og EU er ansvarlige for eskaleringen. Urolighederne kan potentielt forstærke mange serberes i forvejen markante prorussiske følelser. NATO har fordømt demonstranternes angreb som "fuldstændig uacceptable". Desuden lyder der i en fælles erklæring fra Frankrig, Italien, Tyskland, Storbritannien og USA skarp kritik og en "fordømmelse af Kosovos beslutning om at tvinge sig adgang til rådhuse i det nordlige Kosovo trods vores opfordring til at vise tilbageholdenhed"."
Information, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 6; Berlingske, s. 14 (31.05.2023)

Prioriterede historier

Forsvarsudspil styrker Mette Frederiksens mulige kandidatur til NATO-toppost
Information bringer en analyse af redaktør Lars Trier Mogensen. Han skriver blandt andet: "Med lidt talgymnastik er det lykkedes regeringstoppen at give statsministeren et gunstigt afsæt i magtspillet om, hvem der skal være ny NATO-generalsekretær. [...] På forunderlig vis er det lykkedes for SVM-regeringen at få det danske forsvarsbudget pumpet op på præcis to procent af bruttonationalproduktet - netop nu, hvor den nordatlantiske forsvarsalliance NATO står over for at skulle vælge ny generalsekretær. Ved ekstraordinært at bevilge yderligere 7,5 milliarder kroner til Ukrainefonden i år og dernæst 10,4 milliarder kroner ekstra næste år vil Danmark på papiret komme op og bruge nøjagtig to procent af bruttonationalproduktet på forsvarsudgifter... [...] Når Mette Frederiksen på mandag mødes med USA's præsident, Joe Biden, i Det Hvide Hus, vil hun kunne fortælle, at hun netop har fået orden i eget hus og efterlevet det amerikanske krav om, at de europæiske NATO-lande også skal bruge mindst to procent af bruttonationalproduktet på forsvarsudgifter. [...] "Jeg går ikke efter nogen poster. Jeg er inviteret til at besøge præsident Biden i Det Hvide Hus, og det glæder jeg mig til," siger Mette Frederiksen til TV 2. "Jeg har ikke en ansøgning om et andet job end det at være statsminister i Danmark." [...] I praksis er det i dag kun de siddende stats- og regeringschefer, som kan komme i seriøs betragtning som NATO-generalsekretær. [...] Fra fransk side er der samtidig blevet udtrykt ønske om, at den næste NATO-generalsekretær bør komme fra et EU-land... [...] Hvis Canadas vicepremierminister, Chrystia Freeland, ender med at blive frasorteret, fordi hun ikke er fra EU, og hvis Hollands premierminister, Mark Rutte, fravælges, fordi han jo ikke er kvinde, og hvis EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, måske slet ikke selv vil, ja, så kan opgøret muligvis indsnævres til en duel mellem Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, og Estlands premierminister, Kaja Kallas."

Politiken bringer en analyse af politisk analytiker Elisabet Svane. Hun skriver blandt andet: "Rygter om Mette Frederiksen og Nato tager til, senest i norske Dagens Næringsliv, og for første gang i otte år anes der igen fløje i Socialdemokratiet. [...] Alt læses ind i Nato - selv om Mette Frederiksen troligt siger nej, hver gang hun bliver spurgt, og selv om hendes nærmeste siger, at de ikke tror på det. Men som så også, et par sætninger senere, siger, at ingen ved, hvad der kommer til at ske, når og hvis Nato vælger en ny generalsekretær på topmødet i Vilnius i juli. [...] Man skal ikke undervurdere kønsperspektivet på et tidspunkt, hvor en række fremtrædende EU- og Nato-lande i dag har ligelig repræsentation mellem mænd og kvinder i deres regeringer."
Information, s. 5-7; Politiken, s. 1 (31.05.2023)

Staten bliver medejer af milliardselskab efter historisk aftale om havvind
Et bredt flertal i Folketinget vedtog i aftes, at staten skal eje 20 procent af en række nye havvindmølleprojekter frem mod 2030. Aftalen indeholder flere forbehold og også et potentielt milliardtab til den danske stat. Det skriver Berlingske i dag. En af de helt store udfordringer blandt forligspartierne gik på det statslige ejerskab, og det blev vedtaget til at gælde for seks af de ni gigawatt havvind, der nu skal sendes i udbud. Ejerandelen er via et nyt statsligt holdingselskab landet på tyve procent. Seks gigawatt havvind skal sendes i udbud, og projekterne skal være færdige inden udgangen af 2030. Projekterne skal etableres uden statsstøtte. Et udbud på tre gigawatt for Energiø Bornholm skal ligeledes stå klart inden udgangen af 2030. Her skal staten investere et beløb på 17,6 milliarder kr. over tyve år i elkabler fra Bornholm til Sjælland. Det forventes at EU-Kommissionen godkender denne statsstøttemodel.

Politiken bringer en analyse af klimaredaktør Magnus Bredsdorff. Han skriver blandt andet: "Bred politisk aftale om at firedoble havvind er et klimapolitisk svendestykke, selv om den gør energiøerne til lidt af et lotteri. Mindst 600 kæmpevindmøller på højde med Storebæltsbroens pyloner, der kan producere strøm til 14 millioner husstande. Samlet pris: Et stykke over 100 milliarder kroner. [...] Kritikken begyndte med, at ministeren satte en anden gigantisk udbygning med havvind på pause. Under den såkaldte åben dør-ordning havde energiselskaberne tilbudt at opføre endnu flere havmøller, end der er med i den nye aftale. Regeringen mener dog, at der kunne være tale om EU-problematisk statsstøtte, hvilket stort set alle andre betvivlede. [...] I stedet tildeler Danmark retten til at bygge havmøller til de selskaber, som tjener statskassen bedst. Mindst 9 milliarder kroner forudsætter aftalen, at energiselskaberne er villige til at betale for adgang til havbunden. Milliarderne går til at redde det største af de grønne prestigeprojekter, energiøerne. Den første af øerne er Bornholm. Embedsmændenes bedste bud er, at den kræver 31,5 milliarder kroner i statsstøtte over 20 år. Men politikerne vil højst give 17,6 milliarder kroner. På det punkt udsteder aftalen en slags lodseddel. Går det, som embedsmændene forudser, kan Energiø Bornholm og dermed en tredjedel af aftalens vindmøller blive helt droppet, uanset at staten allerede har brugt over 1 milliard kroner på projektet. [...] Med en række nye havvindmølleparker og en 'energiø' på Bornholm vil et stort flertal i Folketinget firedoble Danmarks produktion af grøn energi. I alt får de nye møller en kapacitet på 9 GW i 2030, men det kan blive helt op til 14 GW."
Berlingske, s. 8; Politiken, s. 4 (31.05.2023)

Grundlæggende rettigheder

S-parlamentariker: Vi må gøre op med vores formynderiske og forældede abortlovgivning
Altinget onsdag bringer et debatindlæg af Marianne Vind (S), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "Når vi i denne uge fejrer 50-året for fri abort i Danmark, så fejrer vi også en abortlov, der ikke er blevet synderligt ændret siden 1973. Selvom aborten dengang blev "fri", er den i dag stadig ikke fri for alle. For 53 kvinder fik i 2021 et afslag på at få abort, fordi de søgte efter den 12. uge af graviditeten. [...] For hvis vi tager et kig over Europakortet, så har de lande, vi normalt sammenligner os med, ofte en abortgrænse på langt over 12 uger. Holland har den højeste grænse på 24 uger, i Sverige ligger den på 18 uger og i Belgien er det 14 uger. [...] Vil vi forsvare kvinders rettigheder til at bestemme over egen krop og sige fra over for indskrænkninger i abortrettigheder, så bør vores egne regler også følge med. Abortrettigheder er blevet ofret i en voldsom, international værdikrig, der i øjeblikket udspiller sig i både USA og Europa. [... ] For lige nu kan vi ikke forsvare, hvor tilgængelig aborten er i Danmark. Særligt ikke når flere af vores europæiske naboer har en markant højere abortgrænse, end vi har."
Altinget, onsdag (31.05.2023)

USA truer Uganda efter lov mod homoseksualitet
En netop vedtaget lov i Uganda mod homoseksualitet fordømmes over hele kloden, og USA's præsident, Joe Biden, opfordrer til, at loven tilbagerulles, da den er "en tragisk krænkelse af universelle menneskerettigheder." Det kan i modsat fald få konsekvenser for bistand og investeringer, siger han. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Loven kan give fængsel på livstid for "homoseksuelle handlinger", og hvis disse gentages, kan det udløse dødsstraf. Storbritannien er forfærdede over loven, og EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, advarer om, at loven kan få store konsekvenser for den ugandiske regering. Dan Jørgensen (S), minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, siger, at den nye lov er en "dybt bekymrende krænkelse af grundlæggende menneskerettigheder".
Jyllands-Posten, s. 10 (31.05.2023)

Institutionelle anliggender

Orban er blevet forbillede for radikale højrekonservative, mens han slås med EU
Den ungarske ministerpræsident Viktor Orban fylder i dag 60 år. Det skriver Politiken. Den kontroversielle statsleder sagde under en sammenkomst i det nye højres årlige møde Conservative Political Action Committee (CPAC) i Budapest, at "Ungarn er en kuvøse, hvor fremtidens konservative politik bliver afprøvet." Han fortsatte talen med at sige, at konservative har indtaget "store europæiske helligdomme", og at USA og EU fortsat er "i hænderne" på liberale og beskrev liberalismen som "en virus, der vil atomisere og desintegrere vores nationer". Igennem hans 13 år lange regeringstid er Ungarn i højere grad blevet isoleret i EU, der tilbageholder EU-midler med krav om retsstatsgarantier og tiltag mod korruption.
Politiken, s. 8 (31.05.2023)

Spaniens befolkning skal til stemmeurnerne fem måneder før planlagt
Spaniens ministerpræsident Pedro Sánchez har fremrykket parlamentsvalget med fem måneder. Det skriver Politiken i dag. Morten Rievers Heiberg, der er historiker og professor ved Københavns Universitet, mener, at et stort nederlag til det regerende socialistiske parti, PSOE, skubbede til Sánchez' beslutning: "Ingen havde ventet valgudskrivelse, men set i bagklogskabens klare lys forekommer beslutningen at være yderst velovervejet. Nu sætter han alt på ét bræt for at fastholde magten", siger han. PSOE har været splittet, og ved at udskrive valget nu, tvinger han sit bagland til at bakke ham op, mener Heiberg. 1. juli, tre uger inden den nye valgdato, overtager Spanien formandskabet i EU's Ministerråd og en dramatisk valgkamp risikerer at forstyrre landets europæiske engagement. "Vores land er ved at påtage sig det betydelige ansvar for formandskabet i EU-Rådet. Alt dette kræver afklaring blandt spanierne om, hvilke politiske kræfter der skal lede den proces", sagde Pedro Sánchez i en pressemeddelelse efter valgudskrivelsen.

Information skriver i sin leder i dag blandt andet: "Efter premierminister Pedro Sánchez' socialdemokrater i PSOE i weekenden tabte duellen med borgerlige Partido Popular (PP) ved regionalvalgene i Spanien, tog han en vild beslutning: Han fremrykkede parlamentsvalget, som først skulle have fundet sted i december, til den 23. juli. Det er et stort hasardspil fra Sánchez' side. [...] I andet halvår overtager landet EU's rokerende formandskab, og her ville Sánchez - ligesom Macron i Frankrig - bruge formandskabet til at iklæde sig statsmandsklæder og vise, hvor stor indflydelse han har i Europa. Nu er det så tid til plan B. [...] Podemos fortsatte sin nedtur ved søndagens valg og tabte stemmer bredt. Det nye venstreorienterede parti Sumar med Yolanda Díaz i spidsen har forsøgt at gøre en anelse op med blokinddelingen i spansk politik, men meningsmålingerne tyder på, at heller ikke hun vil få nok stemmer til at sikre Sánchez et nyt mandat. Det risikerer at blive en skæbnesvanger politisk sommer i Spanien."
Politiken, s. 6; Information, s. 2 (31.05.2023)

Interne anliggender

Pape opfordrer Pernille Weiss til at trække sig fra EU-Parlamentet efter anklager om mobning
En række aviser beretter om en intern rapport vedrørende det konservative medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss. Rapporten konkluderer, at hun har været skyld i mobning og dårligt psykisk arbejdsmiljø i Europa-Parlamentet. Det skriver Altinget tirsdag. De konservative har derfor besluttet at fjerne hende fra deres opstillingsliste til europaparlamentsvalget om et år. "Der er bred enighed om, at vi ikke genopstiller Pernille Weiss til næste europaparlamentsvalg. Beslutningen er truffet alene på baggrund af hendes opførsel overfor hendes tidligere medarbejdere i Bruxelles," udtaler partiformand Søren Pape Poulsen (K) i en pressemeddelelse. Pape har endvidere opfordret Pernille Weiss til at trække sig fra Europa-Parlamentet med øjeblikkelig virkning. Indtil videre har Pernille Weiss ikke reageret på rapporten eller Papes opfordring. Arbejdsmiljøet har medført en række sygemeldinger og opsigelser blandt tidligere medarbejdere. Pernille Weis har siddet i Europa-Parlamentet siden 2018.

Kristeligt Dagblad skriver, at Pernille Weiss endnu ikke forholder sig til Søren Papes opfordring til at trække sig, men at hun i et Twitter-opslag skriver, at hun vil "bruge den næste tid på at overveje, hvad jeg gør herfra". Hun skriver endvidere, at "hun er meget ked af de oplevelser, de tidligere medarbejdere har givet udtryk for", og hun fortsætter: "Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at jeg ikke genkender den beskrivelse af mig, som nogle af mine tidligere medarbejdere, hvoraf flere nu arbejder for andre partier, kommer med. Det er heller ikke det billede, som mine nuværende medarbejdere beretter om".

Berlingske har talt med Marlene Wind, professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, der mener, man skal passe på med at sige, at det er et særligt problem for Europa-Parlamentet. "Politikerne, der bliver valgt, kan være nogle, som ikke har så meget ledelseskompetence. I EU ender de i en situation, hvor de skal være ledere af et team, hvor det går galt. Hvis du kommer i Folketinget, har du måske en gruppeledelse og en professionel ledelse, der servicerer hele gruppen. Hvis du kommer til Europa-Parlamentet, sidder hver enkelt parlamentariker med sit eget team," siger hun.
Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 3; Altinget, tirsdag, onsdag; Jyllands-Posten, s. 8; Ekstra Bladet, s. 4, 5, 4-5; Berlingske, s. 9; Politiken, s. 2; Børsen, s. 12 (31.05.2023)

Klima

I Bestseller kan jeans ikke fortsat være af denim
Danmarks største modevirksomhed, Bestseller, investerer bredt, tester materialer og teknologier og arbejder tæt sammen med leverandørerne for at skabe en tøjproduktion, der kan overleve både forbrugerkrav, råvaremangel og lovgivning. Det skriver Børsen tirsdag. Sidste år lancerede EU en tekstilstrategi, der vil gøre en ende på det, branchen kalder fast fashion - altså billigt tøj, der bruges kort tid, før det ender som affald. Dorte Rye Olsen er bæredygtighedschef i Bestseller, og hun bakker op om tiltaget. "Vi ser absolut os selv som en del af løsningen, for vi skal omlægge vores økonomi til en mere cirkulær økonomi - som samfund, som Europa, som branche," siger hun og fortsætter: "Vi forbruger for meget tøj og har generelt et for højt forbrug i vores del af verden." EU's strategi handler i høj grad om at begrænse den store mængde tøjaffald, vi særligt i den rige del af verden skaber. Ifølge EU's Miljøagentur eksporterede Europa 1,7 mio. ton tekstilaffald til især de fattige lande i 2019, hvilket er en tredobling på tyve år. Et af EU's midler til at imødegå affaldsproblematikken er at indføre et såkaldt udvidet producentansvar, der er et gebyr på alt det tøj, en virksomhed er ansvarlig for at lancere på markedet. Gebyret skal kompensere for den efterfølgende håndtering af affaldet. I denne uge vedtog EU desuden et forbud mod at destruere usolgte tekstiler for undgå tekstilaffald og i sidste ende fordyre tøjet, for at få forbrugerne til at tænke mere over, hvor meget vi køber.
Børsen, tirsdag, s. 8-9 (31.05.2023)

Offentligt-privat samarbejde er afgørende for klimaet
Børsen bringer en kronik af Troels Lund Poulsen (V), fungerende forsvarsminister, Morten Bødskov (S), erhvervsminister, og Lars Aagaard (M), klima-, energi- og forsyningsminister. De skriver blandt andet: "Danske virksomheder lever i en uforudsigelig og udfordrende tid. Putins krig har lagt et massivt pres på verdens forsyningskæder og sat en tyk streg under, at den grønne omstilling er en del af fremtiden. Både i kampen for klimaet og Europas fremtid. [...] Ud over en fuld grøn omstilling af dansk erhvervsliv, er der særligt fire områder, hvor vi i samarbejde med erhvervslivet har behov for at være et skridt foran. Det drejer sig om regulering, kompetencer, kritisk import og finansiering. Reguleringen handler grundlæggende om at fjerne det, der er unødvendigt, og sikre, at det, der er nødvendigt, fungerer så godt som muligt. Et eksempel kan være den bæredygtighedsrapportering, der bliver gennemført i EU-regi. [... ] Regeringen er i fuld gang med at skabe de rigtige rammebetingelser for den grønne omstilling, og vi har en opgave i at sikre, at EU's industripolitik herunder Net Zero Industry Act styrker rammebetingelserne for grøn teknologi. [...] Det globale forbrug af råstoffer til grønne teknologier forventes seksdoblet frem mod 2040. Danske virksomheder står derfor i en sårbar situation. Derfor skal vi som det tredje holde vores allierede og venner tæt og sikre, at vi fremover ikke er lige så afhængige af kritiske råstoffer fra steder som Rusland. De udfordringer skal vi løse i det europæiske fællesskab - f.eks. mikrochipmanglen med den såkaldte Chips Act og usikker råstofforsyning med den nye Critical Raw Materials Act. Rigere og grønnere Fjerde og sidste ben er finansiering. Finanssektorens klimapartnerskab vurderer, grøn omstilling kommer til at kræve op mod 600 mia. kr. frem mod 2030. Og det er kun for at indfri 70-procentsmålene. [...] Vi når ikke vores mål, klimaneutralitet og negative udledninger, uden store forskningsmæssige fremskridt. Klimaforandringerne er vor tids største udfordring, og selvom omstillingen til en grønnere fremtid er i gang, må det ikke blive en sovepude."
Børsen, s. 35 (31.05.2023)

Ursula von der Leyen modtager Arkitektforeningens æresmedalje
Akademisk Arkitektforening overrakte i fredags EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, prisen for hendes initiativ New European Bauhaus, som i følge foreningen bygger på en holistisk tilgang til bæredygtig udvikling. Det skriver Altinget tirsdag. Projektet blev igangsat i 2020.
Altinget, tirsdag (31.05.2023)

Udenrigspolitik

40 F-16-jagere til Tyrkiet på bordet efter Erdogans sejr
Da Antony Blinken, USA's udenrigsminister, tirsdag var i Sverige for at tale med sin svenske kollega Tobias Billström og statsminister Ulf Kristersson var det svenske medlemskab af Nato øverst på dagsordenen. Det skriver Børsen i dag. Med Recep Erdogans valgsejr i søndags drøftedes forhandlingspositionerne over for Tyrkiet, som indtil videre har blokeret for Sveriges optagelse i Nato. Måske kan salget af 40 stk. F-16-jagere til Tyrkiet blive udslagsgivende. Udvalget i det amerikanske senat har klart udtrykt, at "når Tyrkiet har ratificeret Nato-udvidelsen, kan Kongressen overveje salget af F-16-jagere", mens den officielle holdning i Det Hvide Hus hidtil har været, at der ikke er nogen sammenhæng. Biden fortæller til journalister i Washington, at han har rejst sagen med Erdogan, og at det skal drøftes yderligere i den kommende uge. I Ankara mener man ikke, at Sverige gør tilstrækkeligt for at udlevere de ca. 100 kurdiske terrorister, og en talsmand for Erdogan siger, at "hvis Sverige er seriøse ift. at imødekomme Tyrkiets bekymringer, må de forhindre PKK-medlemmer i at demonstrere 4. juni". "Det vil være ironisk, hvis udvidelsen går i stå, når Sverige i mange år var en af de varmeste fortalere for at udvide EU med Tyrkiet," skriver dr. Jan Joel Andersson, senior analyst, EU Institute for Security Studies, i en analyse for Egmont Royal Institute for International Relations.

DFDS-topchef Torben Carlsen siger i et interview med Børsen i dag, at Tyrkiet trods økonomisk usikkerhed er et marked med kæmpe potentiale. Han fortæller, at DFDS ligger i forhandlinger om at opkøbe det tyrkiske logistikselskab Ekol Logistics, men erkender samtidigt, at der skal falde mere ro på den tyrkiske økonomi for at det lykkes. "Tyrkiet er en stor eksportnation, og det er klart, at med den devaluering, der har været, er den del blevet styrket." Han fremhæver, at DFDS handler med sine kunder i euro: "Vores forretning er en euroforretning. Og den er udover Tyrkiets økonomi også meget afhængig af EU's økonomier - især Tyskland. Så på den måde er vores forretning delvis afkoblet fra Tyrkiets interne forhold. Men selvfølgelig er det også i vores interesse, at den tyrkiske økonomi er stærk og fremgangsrig. Vi er bare ikke så hårdt ramt, når den i perioder ikke har været det."

Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: "Recep Tayyip Erdogan vandt. Økonomien tabte. Sveriges skæbne i Nato er uvis. Præsidenterne Joe Biden og Vladimir Putin stod forrest for at lykønske Erdogan, for efter valget er Tyrkiets globale rolle cementeret. [...] Men der synes i og uden for Tyrkiet ikke at være tro på, at præsident Erdogan ændrer politik. Hverken økonomisk eller udenrigspolitisk. Han læser valgresultatet som befolkningens fuldstændige opbakning til sin ambition om at gøre Tyrkiet til en regional og muslimsk stormagt, der trods Nato-medlemskab - og en årtier lang, slumrende EU-ansøgning - ikke ligger under for Vestens regelsæt. Det mest presserende problem i den sammenhæng er Tyrkiets manglende accept af svensk Nato-medlemskab. Der er Nato-topmøde i Vilnius i begyndelsen af juni, og et velkommen til Sverige vil være et stærkt signal internt og til præsident Putins Rusland. Men det er på ingen måde garanteret. [...] Trods en massiv udhuling af de fleste tyrkeres købekraft vandt han valget, fordi talrige tyrkere gerne ser ham stå op mod EU og USA. Prisen for at deltage i det nødvendige enstemmige ja til svensk medlemskab kan derfor blive, at USA skal acceptere at sælge F-16-jagere til Tyrkiet. Og/eller at den svenske regering delvist følger de tyrkiske krav om udlevering af de kurdere, der i tyrkisk opfattelse er terrorister. Erdogan har en anden klemme på EU i form af flere millioner syriske flygtninge, som EU betaler ham milliarder af euro for at huse og ikke sende over Middelhavet."
Børsen, s. 14, 6-7, 7 (31.05.2023)

DAGENS BREV Danmark opsiger skatteaftale med Rusland
Berlingske bringer et debatindlæg af skatteminister Jeppe Bruus (S). Han skriver blandt andet: "Rusland bliver stadig mere isoleret internationalt. [...] EUs Ministerråd besluttede 14. februar 2023 at sætte Rusland på EUs sortliste over skattely. De lande, som havner på sortlisten, lever ikke op til EUs kriterier om skattegennemsigtighed, fair beskatning og implementering af OECD-standarder, og det selskab er Rusland altså nu havnet i. Lande, der havner på sortlisten, vil som udgangspunkt blive ramt af EU-koordinerede tiltag i form af såkaldte defensive foranstaltninger. [...] Den 3. maj 2023 fremsatte regeringen derfor lovforslag om at opsige den såkaldte dobbeltbeskatningsaftale mellem Rusland og Danmark. Det skal Folketinget nu give samtykke til. [...] Regeringen har samtidig taget initiativ til en fælles drøftelse i EU om en koordineret indsats om opsigelse af dobbeltbeskatningsaftaler med Rusland i hele EU."
Berlingske, s. 23 (31.05.2023)

I Vilnius skal Natos ledere besvare det ukrainske folks råb om frihed
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af fhv. statsminister og generalsekretær for Nato, Anders Fogh Rasmussen. Han skriver blandt andet: "I juli skal Nato sende det utvetydige signal til Putin: Ukraine hører til i Vesten. Ukraine er en del af Vesten. [...] Manglen på beskyttelse fra Natos artikel 5 eller andre meningsfulde sikkerhedsgarantier har ført til to krige i Europa i det seneste årti. Hvis vi ikke får de rigtige strukturer på plads, vil det ske igen. På det kommende topmøde i Vilnius i juli skal Nato-lederne sende et klart signal til Vladimir Putin: at Ukraine er en del af Vesten. Derfor skal der laves klare planer for Ukraines optagelse i alliancen. [...] I Bukarest i 2008 erklærede landene, at Ukraine ville blive medlem af Nato. Der er dog gået 15 år, og Ukraine står stadig uden for. [...] Vi må ikke gentage den samme fejl i Vilnius. Natos medlemmer må bevæge sig ud over den "åben dør"-politik, der kun åbner døren for russisk aggression. [... ] Den hviler på en åben forpligtelse fra en gruppe af garantlande til at levere våben, fælles træning under EU- og Natoflag, deling af efterretninger og vedvarende investeringer i Ukraines forsvarsindustri. Den vil give ukrainerne, hvad de skal bruge for at afskrække og afvise enhver yderligere russisk aggression. [...] For at afslutte denne krig må Vladimir Putin lære, at den demokratiske verdens engagement i Ukraine ikke vil vakle. Natos ledere skal sende det budskab højt og tydeligt i Vilnius. At bakke op om sikkerhedsgarantier og skitsere en klar vej til Ukraines Nato-medlemskab er den bedste måde at gøre det på."
Jyllands-Posten, s. 26 (31.05.2023)

Rusland forsøger ifølge USA at indkøbe våben via Afrika
USA har indført sanktioner mod lederen af den russiske Wagner-milits i Mali, Ivan Aleksandrovitj Maslov, som beskyldes for at udnytte det vestafrikanske land til at omgå Vestens våbenembargo mod Rusland. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Det amerikanske finansministeriums talsmand, Matthew Miller, hævder, at våbenkøb faktureres til juntaen i Mali, hvorefter våbnene sendes videre til Rusland. Dette bliver dog afvist af hans kollega i Moskva, Maria Zakharova, som siger, det er "fup og vrøvl". Seniorforsker Matt Schroeder fra den schweiziske ngo Small Arms Survey siger til den franske avis Le Monde: "Smuglere forsøger ofte at skjule den sande destination for en forsendelse af våben ved at hævde, at modtageren er legitim, f.eks. et lands væbnede styrker. I nogle tilfælde samarbejder smugleren med korrupte embedsmænd i det tredje land. I andre tilfælde har ingen i det tredje land kendskab til overførslen. " Der er tilsyneladende ikke konkrete beviser for de påståede våbenleverancer, men derimod at de har været forsøgt foretaget. Wagnergruppen er til stede i flere afrikanske lande, herunder Syrien, Libyen, Mali, Burkina Faso og Den Centralafrikanske Republik.
Jyllands-Posten, s. 13 (31.05.2023)

Økonomi

Det skal du vide om gældsloftet og den stærke amerikanske økonomi
Børsen tirsdag bringer en økonomisk kommentar af Jeppe Christiansen, adm. direktør for Maj Invest-koncernen, som blandt andet skriver: "De seneste uger har der været fornyet fokus på udviklingen i USA. Der er fortsat en relativt pæn vækst i beskæftigelsen, og første kvartal viste en vækst i amerikansk bnp på 1,1 pct. Men de stigende renter lægger pres på amerikansk økonomi. [...] I weekenden indgik præsident Biden og den republikanske forhandlingsleder Kevin McCarthy en foreløbig aftale om at hæve gældsloftet, men aftalen skal først godkendes i Kongressen i denne uge, før den træder i kraft. Hvis partierne ikke bliver enige og godkender aftalen, vil forhandlingerne kunne trække ud i måneder, og statens efterspørgsel kan falde så markant, at det næsten pr. automatik vil udløse en recession. Derfor har en række økonomer, inklusive finansminister Janet Yellen, kraftigt advaret Kongressen om at bruge gældsloftet som politisk kampplads op til aftalen i weekenden. [... ] Markedets forventninger til en aftagende vækst i USA betyder også, at der ikke er tiltro til, at den amerikanske centralbank, Fed, vil fastholde styringsrenten på sit nuværende høje niveau mellem 5 og 5,25 pct. i andet halvår af 2023. [...] I Europa er situationen en anden, da Den Europæiske Centralbank, ECB, både kæmper mod en mere vedholdende inflation og kun er underlagt et mandat vedrørende stabile priser. Forventningen er derfor, at ECB fortsat vil hæve sin styringsrente ved de kommende møder fra det nuværende niveau på 3,25 pct."
Børsen, tirsdag, s. 16-17 (31.05.2023)

Vismænd ser lyst på fremtiden
De seneste måneder har vist positive tendenser i dansk økonomi; arbejdsløsheden ligger på 2,8 procent, og forbrugernes tillid til fremtiden stiger. I forårsrapporten fra de økonomiske vismænd fastslås det også, at "dansk økonomi har udviklet sig mere gunstigt end ventet siden efteråret 2022". Det skriver Politiken i dag. Overvismand Carl-Johan Dalgaard, professor ved Københavns Universitet, udtaler i den forbindelse: "Som det ser ud nu, vil afmatningen blive mere afdæmpet, end vi vurderede i efteråret". Vismændene vurderer, at inflationen vil falde i år og næste år, og at lønningerne vil stige med op til 5,8 procent næste år. Erik Bjørstad fra Dansk Metal glæder sig over prognoserne. "Vismændenes prognose bygger på en forudsætning om, at lønstigningerne ikke sætter gang i fornyet inflation. Og det har jeg tillid til ikke sker. Det kræver, at den europæiske centralbank (ECB) er villig til at demonstrere, at den vil bekæmpe inflation ved at hæve renten", siger han. Vismændene advarer også om ikke at skubbe til inflationen og advarer regeringen om at holde styr på udgifterne, når finanslovsforslaget præsenteres for 2024. "Med de nuværende udsigter vurderer vi, at finanspolitikken næste år bør tilrettelægges, så den ikke øger kapacitetspresset på dansk økonomi", siger Carl-Johan Dalgaard.

Børsen skriver i dagens avis, at overvismand Carl-Johan Dalgaard i en ny prognose spår, at Danmark kan få en "perfekt landing". "Hvis det manifesterer sig, er det utrolig attraktivt, men det sker sjældent. Det er dog det scenarie, som vores prognose taler ind i, og det er et gunstigt scenarie for at sige det på jysk," lyder det fra Dalgaard. Det handler i høj grad om, hvordan pengepolitikken tilrettelægges, og hvor meget mere renten hæves i Den Europæiske Centralbank (ECB), og hvor nemt bliver det at bringe inflationen ned på de 2 pct., som er målsætningen. Dalgaard mener dog ikke, at vi fuldstændig undgår en krise i dansk økonomi, men en perfekt landing betyder, at dansk økonomi kan nøjes med få skrammer i indsatsen på at få inflationen under kontrol, så økonomien bliver mere "konjunkturneutral". "Det er langtfra sikkert, at vi har set den fulde effekt af rentestigninger," siger Carl-Johan Dalgaard og fremhæver, at det er den helt store ubekendte, når man kigger frem mod det kommende år.
Politiken, s. 9; Børsen, s. 6-7 (31.05.2023)