EU i dagens aviser onsdag den 4. september 2024

Dagens EU-tophistorier

Landbrug: Svineproduktionens brug af antibiotika stiger på trods af politiske målsætninger
Information og Politiken skriver blandt andet følgende om svineproduktionen i Danmark: 

Flere forskere siger, at den danske svineproduktions brug af antibiotika ikke vil mindskes, så længe svineproduktionen er indrettet som den er i dag. Det skriver Information. I 2023 havde den danske svineindustri et forbrug af antibiotika på næsten 73 ton. Det er en to procents stigning i forhold til 2022. "Det er mit klare mål, at brugen af antibiotika skal ned," skriver minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V) i en skriftlig kommentar til brugen af antibiotika. Danmark har i mange år ønsket at nedbringe brugen af antibiotika, men alligevel fortsætter antibiotikabrugen med at stige i den danske svineindustri. En politisk vedtaget målsætning fra fødevarestyrelsens seneste handleplan stilede f.eks. efter at den danske svineindustris antibiotikaforbrug i 2022 skulle have været sænket med otte procent i forhold til 2018. I juni i år fastholdt et politisk flertal på Christiansborg ovenstående målsætning om nedbringelse af antibiotikaforbruget, men forlængede samtidig landbrugets deadline for at leve op til målsætningen til 2028. Stigningen i brugen af antibiotika i landbruget skyldes et nyt EU-forbud fra 2022, som forbyder landbruget brugen af medicinsk zink til præventivt at behandle fravænningsdiarre. Christian Fink Hansen, direktør i Sektor for Gris, Landbrug & Fødevarer, skriver i et skriftligt svar, at man i landbruget længe har arbejdet for at mindske brugen af antibiotika. Men stigningen i brugen overrasker ham dog ikke. "Det var desværre også forventeligt set i lyset af udfasningen af medicinsk zink, at der benyttes relativt flere antibiotika med en højere massefylde end andre antibiotikagrupper, samt at ny EU-lovgivning pålægger dyrlæger at følge lægemidlers produktbeskrivelser frem for deres faglige vurdering af, hvor længe en antibiotikabehandling er nødvendig," skriver Christian Fink Hansen. Den store fokus på mængden af antibiotika brugt i landbruget skyldes, at jo mere antibiotika man bruger, jo større er risikoen for, at sygdomsfremkaldende bakterier bliver resistente over for antibiotika. "Når først en sygdomsfremkaldende bakterie har erhvervet resistens, kan det tage rigtig lang tid at komme af med den resistente bakterie igen, hvis det overhovedet er muligt," forklarer Håkan Vigre, dyrlæge og lektor på DTU, som pointerer, at det stigende antibiotikaforbrug i svineindustrien, netop skyldes, at man behandler diarre hos fravænningsgrise med antibiotika. "Det er relativt billigt at behandle grise med antibiotika, hvorimod omkostningerne for at omlægge produktionen til en mere sygdomsforebyggende produktion er meget større," fortæller Håkan Vigre videre. Minister Jacob Jensen skriver i et svar, at der er fortsat fokus på at nedbringe brugen af antibiotika i landbruget. "Aftalepartierne er også enige om at undersøge muligheden for økonomiske incitamenter til at sænke forbruget. En reduktion i brugen af antibiotika vil bidrage til at bekæmpe antibiotikaresistens i samfundet og gøre den animalske produktion mere bæredygtig," skriver Jacob Jensen, som dog ikke kommenterer på stigningen i brugen af antibiotika i svineindustrien. 

I et debatindlæg i Politiken skriver Kjeld Hansen, Klippinge, blandt andet: "Først på ugen afsatte den samme danske regering 146 millioner kroner til en ny støttepulje for danske svinekødsproducenter. De skal fremover betales for at overholde EU-forbuddet mod at klippe halerne af millioner af småsvin. Besynderlig prioritering, hva'?"
Kilder: Information, s. 6-7; Politiken, s. 5

Klima: Dan Jørgensens exit fra dansk politik varsler et opgør med klimaloven
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om den danske regerings ministerområde og dens indvirkning på dansk klimapolitik:

I en analyse på Altinget onsdag skriver Simon Friis Date, redaktør, Altinget Klima, blandt andet: "Bevæbnet med en Harry Potter-tryllestav, løftede han dansk klimapolitik op i en ny vægtklasse. Nu vinker Dan Jørgensen farvel til Danmark og en grøn dagsorden, der har fået et nyt motto: Implementering, implementering, implementering. [...] Både kritikere og politiske støtter er enige om, at Dan Jørgensen efterlader sig en betydelig grøn arv med flere politiske sejre. Blandt de absolut største ligger klimalovens vedtagelse, og den betydning aftalen fik. [...] Dan Jørgensen har været en markant grøn politiker. Men han forlader også dansk klimapolitik på et kritisk tidspunkt. For selv om klimaloven i dag ligner en succes for både den nye EU-kommissær og SVM-regeringen, har den til tider intense jagt på 2030-målet udviklet sig til at blive en tilbagevendende kilde til politisk frustration. [...] Under forhandlingerne om den grønne trepart var 2030-målet ifølge flere af parterne en hæmsko for, at man kunne tænke langsigtet. Konstant fokus på at "lukke mankoen" til 2030 stod i vejen for det, regeringen betragtede som de klogeste løsninger. [...] Inden for det næste år skal regeringen vedtage et nyt 2035-mål. I den forbindelse vil regeringen også give klimaloven en mere grundig revision. Under Lars Aagaards (M) foreløbig kun to år lange regeringsperiode som klimaminister har det stået mere og mere klart, at virkeligheden har ændret sig, siden Dan Jørgensen havde posten. Meget er gået godt, set med regeringens øjne. Men en række af de sværeste nødder skal stadig knækkes. Derfor er socialdemokratens exit fra Christiansborg også veltimet. Som EU-kommissær for en mulig grøn energi-portefølje, hvilket flere kilder peger på som en seriøs mulighed, kan Dan Jørgensen fortsætte sin kamp for grøn omstilling på den globale klinge og undgå nogle af de potentielle grønne nederlag og vanskelige bureaukratiske snubletråde, som hans efterfølger står tilbage med i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Klimapolitik er gået fra periferien til centrum af dansk politik. Fra store drømme til hård virkelighed. Fra tryllestavsmagi til gravemaskiner og et nyt motto: Implementering, implementering, implementering."

I et debatindlæg på Altinget tirsdag skriver Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, forfatter, blandt andet: "I sidste uge lancerede regeringen den omdannelse, som har været varslet og ventet i måneder. Noget skulle der ske, eftersom Danmark skulle udpege en ny EU-kommissær, fordi Danmark næste år skal have EU-formandskabet, og fordi det var politisk og praktisk givet, at man skulle styrke indsatsen på området for samfundssikkerhed og beredskab. [...] Der er også en ægte nydannelse. Noget, som vi ikke har set før. Det er Ministeriet for Grøn Trepart. Det skal følge rammeaftalen, som blev indgået i regi af den grønne trepart, til dørs. Det overtager store forretningsområder fra Miljøministeriet og Fødevare- og Landbrugsministeriet. Der er tale om en så omfattende operation, at den skærer langt ind i de to ministeriers styrelser. Landbrugsstyrelsen flytter reelt med over i det nye ministerium. Jeppe Bruus skal finde balancen mellem højstemte nationale ambitioner og lokal- og regionalpolitikkens pragmatiske forhandlingslogik. [...] Man kunne tro, at regeringen med Ministeriet for Grøn Trepart havde skabt et superministerium og et superdepartement med ansvar for klimaindsatsen på landbrugs- og jordbrugsområdet. Det er ingenlunde tilfældet. Det kan man aflæse af den måde, som regeringskoordinationen af det grønne område fortsat er tilrettelagt på. Spørgsmålet er, hvor vidt og selvstændigt et mandat, den sagtmodige Bruus får som trepartsminister?"
Kilde: Altinget, tirsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: EU’s kamp mod tech-giganter når nye højder. “Vi har kun set toppen af isbjerget”
Rasmus Foss, analytiker ved Tænketanken Europa, mener, at EU´s balancegang mellem at kontrollere den digitale samtale og samtidig værne om demokratiske værdier, risikerer at skabe store gnidninger mellem EU og USA. Det skriver Berlingske. "Debatten om EU vs. Tech-giganterne blusser op med jævne mellemrum, fordi det taler ind i nogle meget store spændinger. Men denne gang bliver det større. EU har åbnet en stribe sager mod tech-virksomhederne, men vi har stadig til gode at se, hvad de reelle konsekvenser bliver, og de nærmer sig," siger Rasmus Foss. EU’s sager mod tech-giganterne er for alvor kommet op at koge efter at EU´s to nye lovpakker på tech-området trådte i kraft i år. "EU har med hård retorik kommunikeret hele den nye lovgivning mod tech-virksomhederne og lagt op til, at den betyder banebrydende udvikling - nærmest en revolution. Hvis man siger det, skal det også have en effekt, der kan mærkes, ellers er det utroværdigt. Derfor bliver det ekstremt spændende," fortæller Rasmus Foss. EU´s kommissær for det indre marked sendte for nylig en advarsel til Elon Musk om at få styr på de enorme mængder af "skadeligt indhold", som florerer på Musks sociale medie X. I et brev opfordrede Breton på det kraftigste Elon Musk til at gribe ind over for "indhold, der kan opildne til vold, had og racisme i sammenhæng med større politiske og samfundsmæssige begivenheder, inklusive debatter og interview i sammenhæng med valgkampe." Musk svarede Breton, i et indlæg på X, med sætningen "Take a big step back, and literally fuck your face." udvekslingen mellem de to har igangsat en debat om, hvordan man kontrollerer, at tech-giganter spiller efter demokratiets spilleregler, uden at man samtidig indskrænker demokratiske værdier som f.eks. ytringsfrihed. "Det bliver den store opgave for kommissionen, når den skal beskytte sin egen troværdighed ved at håndhæve den nye lovgivning, samtidig med at den skal tage stilling til ytringsfriheden, forholdet til USA og dilemmaerne om, hvorvidt reglerne kan komme til at hæmme den teknologiske udvikling i Europa," forklarer Rasmus Foss, som forudser en intensiveret kamp mellem USA og EU omkring tech-giganter, hvis Donald Trump vinder det amerikanske præsidentvalg. "Så vil det blive en debat på et højere politisk plan," spår Rasmus Foss, som gør opmærksom på, at der i den ene af de to nye digitale EU-lovgivninger, Digital Markets Act (DMA), findes en række underbelyste kontroversielle tiltag. DMA griber ind over for tech-giganternes markedsmodeller, og det kan koste dem dyrt, hvis de ikke tilpasser sig EU’s regler på området. I en igangværende sag har Apple, f.eks., modtaget en bøde på 1,8 milliarder euro for konkurrencevridning blandt musiktjenester. Som reaktion på sagen har Apple meldt ud, at de ikke vil lancere deres nye produkter for AI på det europæiske marked, på grund af "regulatorisk usikkerhed." "Man kan se udmeldingen som en presbold. Apple ved godt, at en sådan melding rammer EU på et ømt punkt, for der er en frygt i Europa for, at vi regulerer den digitale sektor så meget, at vi hæmmer den, og der skal EU ikke hen," fortæller Rasmus Foss, som dog ikke tror på, at produkterne vil blive holdt ude af det europæiske marked for evigt. "Det europæiske marked er så vigtigt for både Apple og Meta, at jeg ikke tror på, at de på sigt vil holde den slags produkter tilbage," vurderer Rasmus Foss.
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Andre EU-historier

Klima: Radikale i EU: 80 procent af produkter fra populær platform kan være skadelige - især for vores børn
I et debatindlæg på Altinget tirsdag skriver Sigrid Friis (R), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Det er glædeligt, at Forbrugerrådet Tænk har testet produkter fra den kinesiske handelsplatform Temu. Knap så glædeligt er det dog, at 30 ud af de 38 produkter fra Temu kan udgøre en sundheds- eller sikkerhedsmæssig risiko - også for vores børn. [...] Problemet ser kun ud til at blive større: Temu er den andenstørste webshop herhjemme. [...] Europa skal være det kontinent i verden, hvor man kan købe produkter, der ikke indeholder skadelig kemi og hormonforstyrrende stoffer. Og hvor produkter er af så høj kvalitet, at de kan anvendes længere, genbruges og faktisk genanvendes uden at ligge naturen til last. [...] Det indebærer blandt andet, at konsekvenserne ved kemikalier skal adresseres langt tydeligere i EU's tekstilstrategi, og der skal stilles stærkere krav til udvidet og målrettet producentansvar. Det skal medføre, at EU foretager langt mere omfattende kontrol med produkter, der importeres til og sælges på EU's indre marked, såvel som produkter produceret i EU. Stoffer, der er hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det, skal i samme ombæring forbydes. Det kan blandt andet adresseres gennem en styrket og ambitiøs revision af EU's Reach-direktiv. Den nuværende revision er blevet forsinket og udvandet, hvilket har medført lempeligere krav til producenter og svagere kontrol med nye kemikalietyper. Vi mener, at langt flere kemikalier skal forbydes, og at der skal være bedre sanktionsmuligheder mod producenter, der anvender kemikalier i strid med reglerne. [...] De farlige kemikalier skal helt ud af vores produkter. Vi skal vinke farvel til PFAS. Samtidig skal vi have en styrket tilgang og designkrav i EU's kontrol med og forbud mod kemikalier frem for blot et forbud mod enkelte kemikalietyper. For en indsats med forbud på ét kemikalie ad gangen er utilstrækkelig, fordi der hele tiden udvikles nye stoffer. Lige nu ser vi desværre, at EU's nye kemikaliestrategi har for mange undtagelser, og at arbejdet med at forbyde kemikalietyper går for langsomt. [...] Derfor skal vi sætte større fokus på produktkategorier (ligesom i EU's legetøjsdirektiv) og kemikaliegrupper frem for enkelte kemikalier. Færre og mindre skadelige kemikalier skal være en del af ECO-design-kriterierne for produkter i EU. I fællesskab kan vi i Europa sætte standarden for produkter på det indre marked. For ingen forbrugere skal have ondt i maven over potentielt farlige stoffer og skadelig kemi, når de handler. Uanset om dine varer handles i en fysisk eller en digital indkøbskurv. Det er alt sammen noget, jeg kommer til at kæmpe for fra mit sæde i Europa-Parlamentets miljøudvalg."
Kilde: Altinget, tirsdag

Sikkerhedspolitik: Nyt ministerium bør tage et opgør med dele af statens lukkethed
I en kronik i Børsen skriver Rasmus Grand Berthelsen, direktør, Rasmussen Global i Norden, blandt andet: "Mens snakken i mange måneder har gået på, om man skulle have et Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab, og hvordan det skulle se ud, har vores fjender sørget for, at udfordringerne i mellemtiden har tårnet sig op på bordet for den nyudnævnte minister Torsten Schack Pedersen. Han skal nu stå i spidsen for, at vi er forberedt, når Kina hacker vores computere, eller Rusland kapper vores kabler. Det kræver, at han tager et opgør med dele af statens lukkethed, og fra starten etablerer en tæt dialog og koordination med private virksomheder, der ejer og driver vores infrastruktur samt vores internationale partnere i Nato og EU. [...] Ifølge EU's cybersikkerhedsagentur, Enisa, er cyberangreb på kritisk infrastruktur steget med over 70 pct. de seneste fem år. De fleste produkter og ydelser, som understøtter vores moderne samfund, er primært udviklet, ejet og drevet af private virksomheder. Energiselskaber, teleselskaber, transportselskaber, fødevareproducenter, sundhedssektoren, finanssektoren, teknologiudviklere og satellitselskaber leverer alle essentielle tjenester til Danmark og andre NATO-lande. Disse virksomheder er nu blevet både mål og midler i forsvars- og sikkerhedspolitikken. Derfor er det den nye minister for samfundssikkerhed og beredskabs fremmeste opgave at fremme samarbejdet mellem staten og den private sektor for at beskytte vores vitale aktiver mod fremtidige trusler. Derfor må første skridt for den nye minister være at etablere et kontor for infrastruktur og erhvervssamarbejde, der i tæt samarbejde med Erhvervsministeriet og Digitaliseringsministeriet bør kortlægge de kapaciteter hos private virksomheder og i det bredere civile samfund, som kræver særligt beredskab og beskyttelse, og derefter indgå i tæt dialog med dem. Dernæst må den nye minister se ud over Danmarks grænser. Vores stærke bånd til USA, ikke mindst på efterretningsområdet, må vi ikke tage for givet. Ligeledes må vi drage nytte af Europas styrkede forsvars- og sikkerhedspolitik. Derfor bør Torsten Schack også oprette et kontor for internationalt samarbejde, der kan koordinere indsatsen med Danmarks allierede samt sikre tættere samarbejde med de internationale virksomheder, der opererer i Danmarks kritiske infrastruktur."
Kilde: Børsen, s. 22

Konkurrence: Vestager: “Det er selve kronjuvelen i vores samfund, der er på spil”
I et perspektiv i Børsen skriver Kasper Kildegaard, samfundsredaktør, blandt andet: "Nu deler Margrethe Vestager sit syn på Europas fremtid og på Donald Trump som mulig præsident. Samtidig kritiserer hun statsministeren i spørgsmål om ny EU-kommissær. [...] Vi befinder os i en skæbnestund, siger hun. Og konsekvensen, hvis EU gør sig skyldig i de tendenser til fodslæben, som ofte præger unionen? De vil ifølge den danske politiker være dramatiske - og de vil kunne mærkes af os alle. “Det er selve kronjuvelen i vores samfund, der er på spil,” siger hun: “Det er spørgsmålet om, hvorvidt vi i Europa kan fortsætte med at være gode velfærdssamfund, hvor vi tager os af hinanden - eller om det hele vil smuldre og forsvinde, fordi vi ikke længere kan finansiere det.” Det er store ord. Og de bliver endnu større, når man tænker på, at de kommer fra en person, som i ti år har været en af de mest magtfulde politikere i netop Europa. [...] Hvis man skal pege på Europas største udfordring anno 2024, skulle man mene, at der er nok at vælge imellem. Alligevel falder Margrethe Vestagers svar prompte, da jeg beder hende udpege det tema, der gør hende mest bekymret. Det er EU's konkurrencekraft - eller rettere manglen på samme, mener hun. I de senere år har der været en tiltagende bekymring for, at Europa halter efter såvel USA som Kina, når det kommer til både vækst, produktivitet og innovation. [...] Faktisk er netop den vigende konkurrencekraft årsagen til hendes advarsel om, at vores samfundsmodeller ultimativt er på spil. “Det er fuldstændig afgørende, at vi sikrer en økonomisk model, der også fremover kan levere til borgerne, og som giver os mulighed for at skabe samfund, hvor folk gerne vil bo,” siger hun: “Enten tager vi os meget snart virkelig sammen og sikrer, at vores økonomi også fremover er relevant, eller også vil konsekvenserne kunne mærkes for os alle helt ned i hverdagslivet.” Hun mener, at den “europæiske selvforståelse kan blive rystet helt grundlæggende”. “Vi er jo vant til at være dem, der er på toppen af alting,” som hun siger. [...] Margrethe Vestager lægger ikke skjul på, at den største risiko med Donald Trump som præsident er den usikkerhed, han vil udløse. “Vi lever i forvejen i usikre tider,” som hun siger. Alligevel går hun op imod dem, der tror, at det vil ende i meget alvorlige scenarier, hvis han vinder. De europæiske landes massive investeringer i oprustning vil få ham til at se anderledes på Nato-samarbejdet, spår Vestager."
Kilde: Børsen, s. 6-7

Interne anliggender: Et splittet Tyskland
Politiken skriver i en leder blandt andet: "Delstatsvalgene viser den dybe krise i tysk politik. [...] At kalde valgene i de tyske delstater Thüringen og Sachsen søndag et vink med en vognstang er en underdrivelse. Det var en knytnæve i smasken på de etablerede tyske partier og ikke mindst kansler Olaf Scholz. I begge de østtyske delstater var valget en triumf for det højreradikale AfD, der i Thüringen med knap 33 procent af stemmerne blev det største parti. [...] Midten kollapsede, for samtidig med AfD's sejre gik det yderste venstre også voldsomt frem. At det spritnye venstreparti BSW fik mere end hver syvende stemme i Thüringen og hver ottende i Sachsen, viser, hvor volatilt valget var. [...] Skal midten og brandmuren mod at lade AfD få plads i en tysk regering på et tidspunkt nu holde, er det afgørende, at de etablerede tyske partier tager sig sammen og lytter til brølet fra delstatsvalgene. Det begynder med at forstå, hvorfor vælgerne flygter til yderfløjene. Det er der mange forklaringer på, men det er tankevækkende, at det, som yderfløjspartierne har til fælles, er en modstand mod støtten til krigen i Ukraine og immigrationen, der ses som værende ude af kontrol. [...] Krigen i Ukraine er en skæbnekrig, som Tyskland har været alt for tøvende i, og hvor det er mislykkedes at få tilstrækkelig støtte fra befolkningen. Nu må regeringen i Berlin gøre det klarere, hvorfor krigen er afgørende for Tysklands fremtid og sikkerhed. Immigration er en sværere nød at knække, men vejen går gennem EU, hvor Tyskland som det største og rigeste medlem bør arbejde hårdt for at få en ny, samlet asylpolitik. [...] Der er også behov for en erkendelse af, at selv om genforeningen er mere end 30 år gammel, er der en tendens til at se ned på borgerne i det tidligere DDR. Partierne i Berlin må gøre meget mere for at vise de tidligere østtyskere respekt snarere end at afvise dem og deres følelse af at blive overset politisk."
Kilde: Politiken, s. 1

Interne anliggender: Børn er ikke en bremseklods for karriere: Faldende fertilitet er et kulturelt problem
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Henrik B. Dynesen, gymnasielektor, Sorø, blandt andet: "Ursula von der Leyen er Wonder Woman. Det er ikke et prædikat, hun gør sig fortjent til, fordi hun nu påbegynder sin anden runde som kommissionsformand. Heller ikke, fordi hun forsøger at sikre en fifty-fifty-kønsbalance for den politiske elite i Europa-Kommissionen. Nej, Ursula von der Leyen synes at være en slags Wonder Woman, fordi hun har nået et af de højeste politiske embeder, samtidig med at hun er mor til syv børn. [...] Danske politikere er begyndt at give lyd fra sig, når det kommer til spørgsmålet om alle de børn, som danskerne af en eller anden grund ikke får. Partierne barsler nye politiske tiltag for at styrke fødselstallene. Foreløbig er forslagene for beskedne til at ændre noget. Beskedenheden er en ting. Værre er, at problemet slet ikke er politisk - det er kulturen, den er gal med. [...] Fra 1987-1999 fik Ursula von der Leyen sine børn. Hun var 41 år, da hun fik sit sidste barn, hvorefter hun gik ind i politik. Så Ursula von der Leyens mange børn kan tilskrives en pronatal familiekultur, ikke superkræfter. Men hvorfor er dansk kultur ikke tilstrækkelig pronatal? Jeg tror, at blot to faktorer kan forklare størstedelen af fertilitetstilbagegangen i Danmark. Den ene kan vi kalde statusjagt, den anden for offeromkostninger. [...] For kvinder er der ikke længere meget status i at blive mor. At blive mor i en ung alder advares alle piger om, det regnes for lavstatus. [...] I vores moderne verden er offeromkostningerne blevet store ved at få børn. Det koster på karrieren, forbrugsmulighederne, rejseoplevelserne mv. - kort sagt den personlige, individuelle frihed. Vores kultur værdisætter mange ting højere end børn og familie. Ting, man bør have opnået og oplevet, inden man får børn. Stadig flere kommer derfor enten aldrig til punktet familiestiftelse eller kan ikke opleve det som andet end en afsindig offeromkostning. En kulturforandring fra det antinatale til det pronatale måtte ændre vores syn på, hvad der giver status, og hvad der er offeromkostninger. [...] Det er godt, at politikere har taget fertilitetsspørgsmålet op, og selvfølgelig kan de materielle og institutionelle rammer for børnefamilier forbedres. Men fertiliteten vil det næppe ændre meget på, så længe kulturens bredder og brinker fører vores livs strøm andetstedshen. Det er ikke social ingeniørkunst, som er påkrævet, men snarere en social restaurering. Vi må genfinde de familiære forpligtelser og forventninger, som er essensen i en pronatal kultur."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Klima: Københavnske politikere vil sætte stopper for ni ud af ti biler
I en analyse i Berlingske skriver Kasper Krogh, avisens samfundsredaktør, blandt andet: "Et flertal på Københavns Rådhus har ambitioner om at gøre kommunens vejtrafik fossilfri allerede om seks år. Fra 2030 vil man forbyde ejere af en benzin- eller dieselbil at køre ind i København - og i realiteten derfor også Frederiksberg. Det gælder både person- og lastbiler. Hvis forslaget - som vurderes til at kunne være på kant med både grundloven og EU-Kommissionen - skulle blive en realitet, vil det få kolossale konsekvenser for alle dem, der ikke kører i elbil. Det er i dag omkring 90 procent af alle bilejere i København og hovedstadsområdet, som derfor enten må købe ny bil eller droppe den gamle. [...] Men de borgerlige partier K og V bad sammen med S og R mere nøgternt om en analyse af, hvad et fossilt forbud i 2030 vil medføre. Den ligger nu klar, og det er ikke småting, den afslører: Lovgivningen er ikke på plads. Kommuner kan ikke forbyde fossilbiler i dag. Samtidig kan man få EU-Kommissionen på nakken, da et forbud kan være en teknisk handelshindring for ejere af for eksempel en diesellastbil eller en taxa. Et forbud vil få store konsekvenser for fossilbilejere både i hovedstaden og omegnskommunerne. De kan blive tvunget til at skifte bil. Begrænser man en bilejers råderet over egen bil, kan det svare til ekspropriation og være i strid med grundloven. [...] Nu har drømmen om en fossilfri hovedstad i 2030 ramt en mur af modargumenter. Venstre på rådhuset maner til realisme - og peger på, at der som minimum skal et hav af ladestandere til i København, før man kan gå videre med planerne. De røde - og et bredt flertal på rådhuset - holder dog fast i de vilde ambitioner, uagtet at de ikke har klaret et realitetstjek. [...] Det hele understreger et par ting: Det viser, hvorfor selv landets største kommune ikke kan gå enegang på klima og miljø, selv om et rødt båret flertal ønsker det. For klima, trafik og mobilitet stopper ikke ved en kommunegrænse. Lovgivningen er kompleks og skal gennem folketing og EU. Så giver det overhovedet mening, at en enkelt kommune bedriver så markant klimapolitik?"
Kilde: Berlingske, s. 11

Finansielle anliggender: Danske Bank: 3-procentslån rykker tættere på
Børsen og Jyllands-Posten skriver blandt andet følgende om den finansielle udvikling: 

Danske Bank forventer i en ny renteprognose, at der åbnes for 3-procentslån inden næste sommer. Det skriver Børsen. Danske Banks forventning bæres af forhold, der indikerer, at den amerikanske centralbank vil sænke renten til omkring tre procent. Mens de kortere boligrenter som F1, F3, Fleks Kort m.m. er styret af ECB´s ledende renter, så påvirkes de lange renter på 30-års lån i højere grad af renteudviklingen hos den amerikanske centralbank. "Et frisk bud er, at et 3procentslån kunne åbne i medio 2025, ud fra de prognoser vi har nu. Men hvis det viser sig, at den amerikanske økonomi svækkes hurtigere end forventet, så kan det meget hurtigt blive fremrykket. Så kan det blive allerede inden årets udgang," vurderer Frederik Romedahl, chefanalytiker i Danske Banks obligationsafdeling. Hos Nordea er man ikke lige så optimistiske som hos Danske Bank. Ifølge Jan Størup Nielsen, chefanalytiker, Nordea, så tror man ikke, den amerikanske rente sænkes til mere end fire procent. "Vi tror grundlæggende, at den amerikanske økonomi er bedre end sit rygte. Arbejdsmarkedet er stadig stærkt, og finanspolitikken er lempelig, og der er derfor ikke behov for så mange rentenedsættelser. vi mener, markedet har overreageret," vurderer Jan Størup Nielsen. 

Danske bank vurderer, at dansk økonomi klarer sig fornuftigt i international sammenhæng. Det skriver Jyllands-Posten. "Vi står et rigtig fint sted i Danmark. Vi har lige lidt mere vækst, vi har lavere inflation og så har vi meget bedre offentlige finanser. Vi kan ikke rigtig klage," siger cheføkonom hos Danske Bank, Las Olsen. I Danske Banks prognoser forventer man en dansk vækst på 2 procent i 2025. Den europæiske inflation er også blevet tæmmet så meget, at ECB har sat renten ned en enkelt gang i år. Det ventes, at den amerikanske centralbank gør det samme i september. "Selvom tallene i vores prognose ikke har ændret sig særlig meget, har risikobilledet ændret sig. For tre måneder siden var det, vi var mest bange for, at inflationen ville blusse op igen. Det, vi nu er mere bange for, er, at der kommer afmatning i økonomien," forklarer Las Olsen, som pointerer, at udviklingen har øget sandsynligheden for, at et fastforrentet lån med en kuponrente på 3,4 procent kan komme i spil.
Kilder: Børsen, s. 2; Jyllands-Posten, s. 4

Sikkerhedspolitik: Er det sådan, du forestiller dig verden, Ole Bornedal?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jakob Brandenhoff Lind, EU-, forsvars- og udenrigsordfører for Konservativ Ungdom, blandt andet: "I over to år har jeg i de offentlige medier tordnet imod Rusland og prædiket om, at Ukraine skulle have flere vestlige våben. Men efter at have læst samfundseksperten Ole Bornedals kronik i Politiken må jeg erkende, at jeg har taget fejl. Alle våbenleverancer skal stoppes, og der skal åbnes for forhandling, for Putin er jo ikke vanvittig. [...] Det var jo Nato, som tvang Rusland i krig, og krigen er jo et udtryk for et Rusland, der forsvarer sig selv imod den krigshungrende demokratiske forsvarsalliance Nato. Vi skal indgå i forhandlinger med Rusland og give dem, hvad de ville have, både Kherson, Krim, Donbas og de andre ukrainske regioner, som Rusland gør krav på, men det er slet ikke nok. Vi skal jo bevare freden, derfor skal vores samfund også fundamentalt ændres, så det passer ind i det russiske verdenssyn. [...] Derfor skal alle Nato-soldater, der befinder sig i de gamle Warszawa pagt lande, trækkes tilbage, Finland inklusive, for Østeuropa er jo i russisk interessesfære. [...] Så skal vi også forhandle en fred med den helt legitime demokratisk valgte russiske præsident, Vladimir Putin, for ham kan vi stole på, og hans Rusland har jo aldrig brudt en international aftale. En forhandling med Rusland ville sikre freden, og de krigsliderlige mennesker, som råber på flere våben til Ukraine og et stærkere forsvar af Danmark, er dybt uansvarlige og forstår jo ikke situationens alvor. Jeg håber, at det er gået op for dig, at alt det ovenstående er skrevet sarkastisk og ironisk. For selvfølgelig skal vi ikke føje os for Rusland! Gør vi det, underlægger vi os voldsmandens veto, og de principper, der har været bærende for det vestlige samfund siden Anden Verdenskrig, ville være smidt ud ad vinduet."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Retlige anliggender: Putins opsigtsvækkende besøg vækker vrede i Ukraine
Ruslands Præsident, Vladimir Putin, besøgte i denne uge Mongoliet, og det vækker vrede hos Ukraine, at Mongolerne ikke valgte at arrestere Putin, så snart han trådte ud af flyveren. Det skriver Børsen. Mongoliet er nemlig medlem af Den Internationale Straffedomstol (ICC), og Vladimir Putin er internationalt eftersøgt for krigsforbrydelser. At det ikke sker, kommer dog ikke bag på Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og ruslandsekspert. "Det hele er blevet klappet af inden. Putin har for fået forsikringer fra de mongolske myndigheder. Han har ikke været et sekund nervøs," siger Splidsboel, som kalder besøget for "en lille triumf for Putin," fordi besøget viser, at han kan rejse som statsmand trods sanktioner og arrestordre. Nabila Massrali, talsmand for EU, har forud for besøget mindet Mongoliet om, at landet som ICC-medlem er forpligtet til at håndhæve arrestordrer på internationalt eftersøgte personer. Også Amnesty International har insisteret på, at Mongoliet lever op til sine forpligtelser og arresterer Putin. ICC udstedte en arrestordre på Putin i 2023 for Ruslands deportation af tusindvis af ukrainske børn fra russiskbesatte områder i Ukraine til Rusland. "Mongoliet er forpligtet til at anholde Putin for at overholde sine forpligtelser i henhold til Romstatutten," siger Iryna Marchuk, lektor i international strafferet ved Københavns Universitet. Aloka Wanigasuriya, adjunkt i international strafferet hos SDU, er enig, men påpeger, at der er et men: "Det handler blandt andet om, hvad ICC præcist har kommunikeret til sine medlemslande i forhold til anholdelse af Putin. De oplysninger er holdt hemmelige, så det kan vi ikke vide på nuværende tidspunkt," forklarer Aloka Wanigasuriya, som samtidig gør opmærksom på, at statsoverhoveder og regeringschefer traditionelt har personlig immunitet i henhold til folkeretten. "Internationale love og staters suverænitet kommer ofte i konflikt på grund af det her," siger Aloka Wanigasuriya, som dog ikke mener, at Putin kan påkalde sig personlig immunitet. Både Aloka Wanigasuriya og Iryna Marchuk mener, at Putins manglende anholdelse i Mongoliet udstiller de problemer ICC har med at få sine medlemslande til at overholde sine forpligtelser.
Kilde: Børsen, s. 16