EU i dagens aviser onsdag den 5. januar 2022

Tophistorier

Atomkraft er blevet ny værdipolitisk kampplads i Europa
Grundet klimadebatten og stigende elpriser, er atomkraft igen på dagsordenen i EU, med både støtte og kritik fra de store lande, skriver Kristeligt Dagblad. Med stor støtte fra Frankrig og en række andre EU-lande, blev den første atomreaktor i Europa i 15 år taget i brug, den finske Olkiluoto, og Frankrig forbereder sig på at gå i samme retning med hele seks nye reaktorer, som del af deres grønne omstilling, sagde den franske præsident Emmanuel Macron i et tv-transmitteret tale kort før nytår. I en klimapolitisk nytårs-hilsen meddelte EU-Kommissionen, at ved indgangen til 2022 vil investeringer i naturgas og atomkraft få et grønt stempel, da disse energiformer bliver vurderet til at være grønne. Planen vil "fremskynde udfasningen af mere skadelige energikilder såsom kul og bevæge os i retning af et mere kulstoffattigt og grønnere energimix," skriver EU-Kommissionen. EU-lande som Tjekkiet, Finland og Frankrig får store mængder af deres energi fra atomkraftværker, og landene vurderer, at denne energikilde er helt afgørende, hvis EU forventer, at udledningen af drivhusgasser skal minimeres, og dermed nå klimamålene. Debatten om atomkraftværker som grøn energi, møder stor modstand fra EU-lande som Østrig, Luxembourg og især Tyskland, som længe har været i gang med at udfase deres atomenergi. Tre tyske atomreaktorer blev nedlagt nytårsaften, og deres 3 resterende reaktorer forventes at blive nedlagt inden udgangen af 2022. Vicekansler og økonomi- og klimaminister for De Grønne, Robert Habeck, siger til et nyhedsbureau, at EU udvander det gode bæredygtighedsmærke, ved at stemple atomkraft som bæredygtig. Hans partifælles miljøminister Steffi Lemke siger ligeledes, at en energiform, der kan føre til ødelæggende miljøkatastrofer, og efterlade store mængder farligt, højradioaktivt affald, ikke kan være bæredygtig. I Skandinavien er uenigheden ligeledes stor. Naturgas og atomkraft skal ikke tildeles særlige favorable forhold i EU ved at blive kaldt grønne på linje med vedvarende energi, mener klimaminister Dan Jørgensen (S). ”Fossil gas udleder CO2, og atomkraft producer farligt affald. Det udvander derfor betegnelsen grønne investeringer at kalde dem bæredygtige,” skriver han i en pressemeddelelse.

I Signatur i Politiken skriver journalist Peter Wivel blandt andet: "Af al menneskeskabt forurening er atomenergi, såvel civil som militær, nok den mest hårdnakkede. Alene ved produktionen af atomkraft til civile og militære mål vil denne energikilde forurene vores klode i længere tid, end kloden foreløbig har eksisteret. Det er værd at vide, nu da dette halvårs franske EU-formandskab har adlet kernekraft til at være en grøn energikilde. Det sker, samtidig med at Tyskland, EU's største økonomi, her efter nytår nu kun mangler at afvikle tre af sine atomkraftværker. De slukker og lukker næste år. Der kommer ingen nye atomkraftværker i Forbundsrepublikken, lover landets ny regering. Kernekraft er ganske rigtigt en umådeligt vedvarende energi, men 'grøn' bliver den aldrig. [...] Kernekraft er alt andet end 'grøn energi'. Normalt rejser dette menneskeskabte problem fire ubesvarede spørgsmål: Den uran, der bruges i produktionen, er en tiltagende knap ressource. Driftssikkerheden kan ikke garanteres. Affaldet kan ikke bringes ud af verden. Og sidst, men ikke mindst: Skidtet kan ende i hænderne på terrorister, der ikke er truet af terrorbalancen. [...] Den eneste sikre løsning hedder global opvarmning. Skulle vi mennesker ikke i tide nå at bremse temperaturstigningen, og skulle vi gå vores undergang som art i møde, er affaldsproblemet omsider og for menneskets vedkommende ude af verden."
Kristeligt Dagblad, s. 1; Politiken, s. 7 (05.01.2022)

Prioriterede historier

Ruslands trusler skaber opbrud i Nordens forsvarspolitik
Nordiske lande er rystede efter Ruslands militære trusler mod nabolandet Ukraine, skriver Berlingske. Da Finlands præsident Sauli Niinistös holdt sin første tale i det nye år, gik han imod Moskvas krav om russisk vetoret over sine nabolandes udenrigspolitik. Han understregede med hævet stemme, at der kun er én regering, der bestemmer, om Finland ønsker optagelse i forsvarsalliancen NATO, og det er Finland selv. "Lad det være sagt igen: Til Finlands bevægelsesfrihed og valgmuligheder hører også at alliere sig militært eller ansøge om medlemskab i NATO, hvis vi selv beslutter at gøre det," sagde Sauli Niinistö, som ikke mener, at det er muligt at bygge en holdbar fremtid gennem trusler om våbenmagt og anden vold. Det konstaterede han, som svar til Ruslands udenrigsministerium, da de anden juledag udsendte en kraftig advarsel til Finland og Sverige. Talens budskab var, at det ville få alvorlige militære og politiske konsekvenser, hvis de to lande blev medlemmer af alliancen. Ruslands trusler har dog indtil videre virket stik modsat, og både Finland og Sverige har skruet op for samarbejdet med NATO, lyder det fra Mika Aaltola, der er udenrigspolitisk ekspert og direktør for Finlands Insititut for Internationale Forhold (FIIA). Han tilføjer også, at hvis krisen i Ukraine eskalerer militært, kan det vende op og ned på det finsk-russiske forhold. De nye russiske krav om ny sikkerhedspolitisk orden i Europa, indebærer at NATO ikke længere må udvides, og at Rusland skal garanteres indflydelse på nabolandenes allianceforhold. De vil blandt andet have Polen og Baltikum ud af NATO. Ideen blev præsenteret kort før jul, mens op mod 100.000 russiske styrker stod opmarcheret ved Ukraines grænse. Ruslands adfærd er "modbydelig og siger mere om Ruslands ultimative mål end om Finlands eller Sveriges. Finland udgør ikke en trussel mod Rusland," skrev lederen af det store oppositionsparti Samlingspartiet, Petteri Orpo, i en kommentar i sidste uge.
Berlingske, s. 6-7 (05.01.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

3F: EU-forslag vil være et opgør med nethandlens horrible arbejdsvilkår
Altinget bringer et debatindlæg af Jan Villadsen, formand, 3F Transport. Han skriver blandt andet: ” Hvor tit får Wolts pizzabude ros, og hvor ofte bliver chauffører, der kører varer for Nemlig.com, mødt med værdighed, imens de tager slæbet? Formentlig lige så sjældent, som EU-Kommissionen får pæne ord med på vejen i Danmark for udspil om job og arbejdsliv. Men nu er der lagt op til, at alle tre ting kan gå op i en højere enhed. For 9. december spillede EU-Kommissionen ud med et længe ventet udspil om rettigheder, ordentlighed og ordnede forhold for platformsarbejdere. Ja, mere end det. Udspillet, der går under overskriften "direktiv for bedrede arbejdsvilkår for platformsarbejdere", favner nemlig ganske bredt i forhold til rammer og løsninger. […] Tak og pæne ord fra mig til EU-Kommissionen. Og held og lykke med arbejdet til medlemmerne af Europa-Parlamentet og EU's ministerråd med de forhandlinger, der nu skal i gang for at gøre forslaget til færdig, finpudset og stærk lovgivning i hele EU. Også i Danmark. Det kan sikre reelle rettigheder i modsætning til det fejlagne forslag om mindsteløn, der er blevet vedtaget i EU for kort tid siden. Et forslag, der slet intet løser for nogen, hvis man på arbejdsmarkederne i EU's lande fortsat blot kan trylle ansatte om til kunstige selvstændige partnere uden rettigheder.”
Altinget (05.01.2022)

Krifa til FH: En europæisk mindsteløn gambler ikke med den danske model
Altinget bringer en analyse fra formanden af Krifa, Erik Dahl Bidstrup, som blandt andet skriver: "Det er en udbredt og meget ærgerlig misforståelse, at en EU-mindsteløn vil gamble med den danske model. Den seneste aftaletekst, der har været på bordet, tager nemlig højde for vores model. Ja, den lovpriser den sågar og forsøger at udbrede den til de EU-lande, der i dag har lovbestemt mindsteløn. [...] EU kommer ikke til at bestemme, hvad lønnen præcist skal lyde på i de forskellige lande med direktivet, men der bliver sat rammer for, hvad landenes mindstelønninger skal leve op til, så lønmodtagerne ikke længere spises af med en løn, de ikke kan leve for. [...] Direktivet påvirker ikke de danske lønmodtagere, men til gengæld vil det gøre en forskel for hver 10. lønmodtager i EU, som er "working poor"."
Altinget (05.01.2022)

Nyt EU-direktiv skal redde flere virksomheder
Et nyt EU-direktiv implementeres snart i dansk lovgivning, som giver økonomisk hårdt trængte virksomheder mulighed for at kunne anmode om en rekonstruktion tidligere i forløbet end i dag, skriver Jyllands-Posten. Økonomisk hårdt truede virksomheder vil fra næste efterår kunne søge ly for deres kreditorer, også selvom de stadig er i stand til at kunne betale deres regninger. Konkursrådet er lige nu i gang med at arbejde på, hvordan direktivet bedst muligt kan indarbejdes i den danske lov. Direktivet er blevet mødt med alt fra svag positiv forventning og til afventende skepsis fra fagfolk, grundet at kun 0,5 procent af konkursbegærede virksomheder i de seneste år er blevet kaldt økonomisk til live af en økonomisk rekonstruktion. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, der er formand for Konkursrådet, og står i spidsen for udarbejdelsen af et forslag til indarbejdelse af EU-direktivet, mener, at problemet er, at den nuværende tjeneste ikke bliver brugt ofte nok. "Men ved at automatisere henvisningen til tjenesten, når der inddrives gæld, er håbet, at virksomheden i situationen bliver klar over, at der faktisk er mulighed for at tale med nogen, som hverken er Skat eller kreditorer, om muligheden for at kunne starte på en frisk", siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen. Det forventes at forslaget til implementeringen af direktivet fra Konkursråd er lige på trapperne. Næste skridt er derefter, at lovforslaget skal i høring og vedtages politisk.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (05.01.2022)

Finansielle anliggender

Advarsler om rentestigning preller af på halvdelen af danskerne
Økonomer og finansfolk er ikke i tvivl om, at den høje inflation vil tvinge centralbankerne til at stramme pengepolitikken og sende renterne i vejret i løbet af 2022, skriver Berlingske. "Vi har en klar forventning om, at renterne kommer til at stige. Det hænger sammen med, at centralbankerne allerede har været ude og sætte en ny retning," fortæller Anders Stensbøl Christiansen, investeringsdirektør i Velliv. Markedet har ifølge CME Groups renteovervågningsværktøj indregnet en 63 procent sandsynlighed for, at Federal Reserve hæver renten allerede til marts og den renteeffekt forventes også at smitte af på Europa, selvom renteforhøjelser fra Den Europæiske Centralbank ikke ventes før i 2023. "Spørgsmålet er, om coronakrisen har været en gamechanger i den forstand, at årene med lav inflation er slut. Ingen af os har prøvet det før. Ingen ved, hvordan forskydninger i den globale forsyningskæde og markant stigende energipriser slår igennem på længere sigt," siger Jakob Vejlø, chefstrateg i Bankinvest og tilføjer: "Det, der er anderledes nu, er, at centralbankerne skal bekæmpe inflation i stedet for deflation, og det er et regimeskift. Hvorvidt det er strukturelt, tvivler jeg på, men det er i hvert fald cyklisk, og noget der udfolder sig nu og over de kommende år."
Berlingske, s. 4 (05.01.2022)

Inflationen er vendt tilbage, og det kan blive et længere besøg
Politiken bringer en kommentar af erhvervskommentator Leif Beck Fallesen, som blandt andet skriver: "Inflationen er vendt tilbage, og det kan blive et længere besøg. [...] Forbrugerpriserne stiger i Danmark mere end de har gjort i over 10 år. Lønudviklingen følger ikke med i samme tempo for flertallet af lønmodtagere i den private sektor. Det betyder, at reallønnen er under pres, og for mange er der udsigt til, at udviklingen i reallønnen i år bliver negativ. [...] Et mærkbart fald i reallønnen vil ikke kun være en dårlig nyhed for lønmodtagerne, det vil også være skadeligt for væksten i dansk økonomi, at købekraften bliver mindre.[...] Den Amerikanske Centralbank er begyndt at stramme pengepolitikken. Den Europæiske Centralbank forbereder det samme. De lange renter, som er særlig inflationsfølsomme, er allerede steget. Det samme er lønninger og priser på varer, og det har en selvforstærkende effekt, der er svær at bremse uden højere renter og upopulære finanspolitiske stramninger. Bundlinjen er, at der globalt sker et skifte efter et tiår med lav inflation og lav rente til en periode med inflation og højere rente. Det er en trussel mod reallønnen for mange lønmodtagere, både i den private og i den offentlige sektor."
Politiken, s. 5 (05.01.2022)

Institutionelle anliggender

Danske Rederier får ny chef for EU-kontor
43-årige Bjarne Løf Henriksen skal fremover varetage Danske Rederiers interesser i EU, skriver Danske Rederier i en pressemeddelelse. Bjarne har tidligere arbejdet i Bruxelles for blandt andet Venstre og Danske Havne, og han har de sidste tre år arbejdet for Danske Rederier i deres afdeling for erhvervspolitik og analyse.
Altinget, tirsdag (05.01.2022)

Debattør: Frankrig og Tyskland sætter retningen for Europa med Danmark på sidelinjen
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Preben Bonnén, politisk faglig chef, Nordic Dialogue, som blandt andet skriver: "Hvor Frankrig ved årsskiftet overtog formandskabet for EU, lod den franske præsident Emmanuel Macron allerede 9. december sidste år sine europæiske kollegaer og omverdenen i øvrigt vide, hvilken dagsorden det franske formandskab med ham selv i spidsen vil sætte og stå for. [...] Længe har Frankrig stået lidt alene med sit ønske om en videre og længere vidtgående udvikling af EU end blot den nuværende handels- og valutaunion - herunder og især udviklingen af også en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik. Hvad især har bidraget til tyskernes forståelse for nødvendigheden af et suverænt optrædende EU, er de seneste års begivenheder med et mere aggressivt optrædende Rusland, et anerkendelseshungrende Kina og ikke mindst amerikanernes faldende interesse for Europa. [... ] Hvis nogle var i tvivl, om den nye tyske koalitionsregering ville følge op og gøre mere fælles sag med Frankrig, skal man blot granske koalitionsaftalen mellem SPD, FDP og De Grønne, hvori det hedder, at forbundsregeringen vil arbejde henimod en udvikling af EU som en europæisk føderation efter tysk forbillede. Opretholdelse af status quo med de nuværende og mange komplicerede beslutningsorganer og krav om enstemmighed blandt medlemslandene, vil gøre det vanskeligt for EU at optræde hurtigt og effektivt samt ikke mindst som geostrategisk aktør. [...] Indtil videre tyder dog intet på en dansk kursændring, når det handler EU, og det er selvom østrigerne, hollænderne og svenskerne er godt på vej til at lade Danmark stå alene tilbage på den europæiske togperron. Mette Frederiksen vil stædigt blive siddende på sin stol i et isoleret hjørne for sig selv og - vanen tro - sige nej tak. Og det er selvom, at det er Danmark, som mere har brug for EU end omvendt."
Altinget, tirsdag (05.01.2022)

Kritikerne glemte at globalisering også er samarbejde
Information bringer et interview med Lars Koch, politisk chef hos Mellemfolkeligt Samvirke. Han mener, at der har været flere globaliseringskritiske bølger som den, vi står midt i nu, men ingen har endnu ændret udviklingen. I sine unge dage var Lars Koch EF-modstander, men i dag er han "en svoren tilhænger af EU som institution". "Udfordringen med EU er, at det grundlæggende og i sin identitet er etableret for at skabe økonomisk og handelsmæssigt samarbejde via et frit marked - ikke nødvendigvis for at fremme demokrati og menneskerettigheder. Det er kommet til hen ad vejen. Så vi skal ikke være naive - dagens EU er på ingen måde en tilstrækkelig progressiv kraft, men der ligger et håb i institutionen som det bindende samarbejde, der er nødvendigt, hvis vi skal løse de kriser, vi står over for. Vi kan forestille os et tilsvarende bindende institutionelt samarbejde omkring FN til at håndtere de globale kriser retfærdigt," siger han. Danmark kandiderer i øjeblikket til en plads i FN's Sikkerhedsråd for perioden 2025-26 og fra Lars Koch lyder det: "Tænk, hvis regeringens kampagne for at komme i Sikkerhedsrådet handlede om for alvor at gøre noget ved de globale kriser via globalt samarbejde."
Information, s. 10-11 (05.01.2022)

Interne anliggender

Mette Frederiksen svigter sin egen fortælling
Berlingske bringer et debatindlæg af Christian Egander Skov, ph.d., historiker og redaktør på Årsskriftet Critique. Han skriver blandt andet: "Ved indgangen til 2022 er de store fortællingers tid forbi. Igen. I hvert fald i dansk politik. I stedet for at stå på broen, kaste blikket mod horisonten og udstikke retningen, kravler politikerne ned i det proverbielle maskinrum. Dér driver de på med at holde de mindst ligeså proverbielle hjul i gang. I Mette Frederiksens nytårstale var ikke alene de store reformers tid forbi, men også den store fortælling. I hvert fald den, der havde været Socialdemokratiets og Mette Frederiksens. [...] Ja, nu var der naturligvis én stor fortælling i talen. Det handlede om klima. Jeg skulle sige, at naturligvis handlede det om klima. Og EU skal være en klimaunion. Men klimadagsordenens fremskudte plads i Socialdemokratiet understreger i virkeligheden bare, at partiet er ved at krybe væk fra sin fortælling. Klimadagsordenen er politik for den nationalt indifferente og til gengæld overmåde globalt bekymrede højere middelklasse. Mette Frederiksens teknokratiske mådehold, hendes klimabekymring og EU-begejstring er et snapshot af et parti, der er ved at krydse over den skillelinje mellem "folk" og "elite", som man selv har tegnet op. [...] Spørgsmålet er så: Hvis alle sidder i maskinrummet, hvem styrer så egentlig skibet? Hvem er på broen? Hvor skal vi hen?"
Berlingske, s. 23 (05.01.2022)

Vi er nødt til at have en ny borgerlig idédebat
Berlingske bringer en kommentar af Morten Messerschmidt, folketingsmedlem og næstformand for Dansk Folkeparti, som blandt andet skriver: "Søren Papes melding hen over julen om, at den blå partiformand med flest mandater i ryggen skal være en samlet blå bloks statsministerkandidat, åbner for en spændende diskussion om, hvordan det borgerlige Danmarks fremtid kan se ud. [...] For mig er det ikke personen, der er det afgørende, når vi i DF på et tidspunkt skal pege på vores foretrukne statsministerkandidat. For mig handler det om politikken og det helt simple spørgsmål om maksimal gennemførelse af DFs politik. Enhver ved, at der er områder, hvor DF ser anderledes på verden end Venstre og De Konservative. Især i forhold til EU, udlændinge og internationale konventioner. Den uenighed skal vi kunne rumme. Og det kan vi først og fremmest, hvis vi er ærlige om den. Derfor pirrer det min nysgerrighed, når De Konservative meddeler at ville stemme imod implementeringen af EUs barselsdirektiv. For det er jo trods alt en anden linje over for EU end den, vi oplevede, da partiet sad i regering. Også på udlændingeområdet har vi hørt andre toner. Men kan vi være sikre på, at denne søde musik ikke kun hører til oppositionsrollen, og at den får en anden lyd, hvis man igen sidder i de gyldne haller? For mig er politikken det centrale. Og hvis det skal lykkes, bliver vi nødt til at have en ny borgerlig idédebat.
Berlingske, s. 24-25 (05.01.2022)

Migration

Tesfaye skal stå skoleret i EU-Parlamentet om Syrien-udsendelser
I næste uge skal udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) forklare de EU-folkevalgte den danske praksis, som gør det muligt at udvise flygtninge til visse dele af Syrien, skriver Altinget. Det er Europa-Parlamentets Borgerrettighedsudvalg som på torsdag i næste uge vil sætte ministeren i den varme stol. EU-asylkommissær Ylva Johansson er én af mange, der har været kritiske over for den danske praksis over for syriske flygtninge. Danske myndigheder har gennem den seneste tid inddraget opholdstilladelserne fra over 200 syrere med henvisning til, at de kan udvises til Damaskus og Rif Damaskus, som "ikke længere er præget af de mest ekstreme tilfælde af generel voldsudøvelse", men den vurdering bliver der fra flere i EU-Parlamentet sat et stort spørgsmålstegn ved. Den danske praksis har betydet, at flere syrere, der har haft flygtningestatus i Danmark, nu søger mod andre EU-lande af frygt for at blive udvist og derfor er der medlemmer af Parlamentet, som ikke mener, at Danmark kan bevare sin plads i det såkaldte Dublin-system, der er grundpillen i det europæiske asylsamarbejde. "Den danske regerings forsøg på at tvinge syriske flygtninge tilbage til Assads brutale diktatur møder forståeligt nok stor kritik," siger medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten, Nikolaj Villumsen.
Altinget, tirsdag (05.01.2022)

Naboskabspolitik

Finlands præsident tør, hvor andre tier. Rusland skal ikke længere bestemme
I Europæisk Set i Kristeligt Dagblad skriver journalist Michael Kuttner blandt andet: "Nytårstaler plejer at være småkedelige. Det var den finske præsidents ikke. Den drejede sig dybest set om liv eller død. [...] Niinistö gik på skærmen nogle dage efter, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, havde afleveret et såkaldt ultimatum til USA og Nato. Det gik ud på, at hvis Vesten ikke begrænsede sin militære tilstedeværelse i Østeuropa og lovede aldrig at optage Ukraine i alliancen, kunne der blive alvorlige konsekvenser, underforstået en invasion af sidstnævnte land, Europas største. For finnerne er situationen i Ukraine af national betydning, fordi de kan blive truet næste gang. Niinistö gik derfor i sin tale hele vejen: Finland, erklærede han, forbeholder sig ret til at anmode om Nato-medlemskab, ”dersom vi selv beslutter det” [...] Talen har vakt opsigt i europæisk diplomati, herunder det danske. Det mærkes, siger en pensioneret dansk ambassadør, at ”Finland har mange års erfaring i at beskæftige sig med tunge ting og samtidig holde tungen lige i munden". [...] Kan det håbes, at andre stats- og regeringschefer hermed inspireres til deres næste, store optræden - hvis altså ikke virkeligheden igen overhaler de bange anelser? "
Kristeligt Dagblad, s. 11 (05.01.2022)

Sikkerhedspolitik

Flere internationale kriser har potentialet til at udløse en storkrig
I Indblik i Jyllands-Posten skriver sikkerhedspolitisk korrespondent Jørn Mikkelsen blandt andet: "Krise og konflikter så langt øjet rækker på tærsklen til 2022. [...] Nye trusler og risici kommer hele tiden til. Klimaforandringerne er nu også fast rubriceret som sikkerhedspolitik blandt eksperter. Det samme er cyberangreb, hybrid krigsførelse - civil underminering af stater - og migration. Flygtninge bruges nu målrettet til at destabilisere andre lande. Der er langt til dét farvel til våbnene, som mange håbede på efter Den Kolde Krig. Militære muskler er i højere kurs end længe. [...] I Vesten luftes risikoen for krig offentligt. Amerikanske generaler taler om en mulig russisk invasion i slutningen af januar. Et par videomøder mellem Biden og Putin har ikke dæmpet krisen. Nu mødes embedsmænd fra de to lande om en uge til forhandlinger om Ukraine i Geneve. Optrapningen af krisen skete, kort efter at Hvideruslands diktator, Aleksandr Lukasjenko, havde brugt flygtninge fra Mellemøsten til at løbe storm mod grænsen til EU-landet Polen. Manøvren ses bredt som fjernstyret fra Moskva i et forsøg på at destabilisere EU. Hviderussiske styrker deltog også i øvelserne op mod Ukraine. [...] Ifølge amerikanske vurderinger kan mullaherne i Teheran være kun tre uger fra at skaffe sig en atombombe. Mængden af højberiget uran er ved at være i hus. Reelt mangler formentlig blot en egentlig beslutning. Den vil i givet fald udløse en global kæmpekrise."
Jyllands-Posten, s. 10-11 (05.01.2022)

Vesten giver Iran for let spil i våbenkapløb
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Mogens Lykketoft, fhv. udenrigsminister og formand for FN’s generalforsamling. Han skriver blandt andet: "Der sker ikke fremskridt i forhandlingerne om at bremse Irans ambitioner om at få atomvåben. Det er stærkt bekymrende. Store magter opruster generelt og udvikler specielt nye typer af atomvåben. Eneherskerne i Rusland og Kina rasler højlydt med sablerne. Risikoen for krig som følge af fatale fejlbedømmelser af modstanderne øges. Dog er der et spinkelt håb om, at USA og Rusland kan enes om at genoplive gamle aftaler om våbenbegrænsning. [...] I European Leadership Network, som er en samling af eksperter og politikere, der har beskæftiget sig med udenrigs- og sikkerhedspolitik, har vi på det seneste beskæftiget os meget med, hvordan Iran kan få garantier mod en ny, ødelæggende økonomisk blokade, hvis magten i Washington svinger tilbage til Trump. Det handler reelt om, at Europa i samarbejde med Rusland og Kina skal love at holde Iran fri af økonomiske konsekvenser af et eventuelt nyt amerikansk aftalebrud! Det ser vanskeligt ud, også på grund af de i øjeblikket skærpede modsætninger mellem Vesten og Rusland/Kina. Men alternativet er en uoverskuelig farlig udvikling i den i forvejen dybt ustabile mellemøstlige region."
Jyllands-Posten, s. 22 (05.01.2022)

Socialpolitik

Den nye Mette Frederiksen taler pænt om EU, udlændinge og reformer
Altinget bringer et debatindlæg af journalist Jakob Nielsen, som blandt andet skriver: "I Mette Frederiksens (S) tredje nytårstale benyttede hun platformen til at foretage en stribe markante politiske justeringer. Ikke revolutioner, men justeringer. [...] I 2020 kårede Altinget oven i købet Mette Frederiksen som "den mest EU-skeptiske statsminister" nogensinde efter hendes tale ved DI's Europakonference, hvor hun kaldte EU's budget for "gak" og afskrev debatten om at placere sig i kernen af Europa som noget akademisk snak. Men hør nu, hvordan det lyder i 2022: "I år er det 50 år siden, Danmark besluttede at træde ind i det europæiske fællesskab. EU startede som en kul- og stålunion. Nu kæmper vi for, at det bliver en klimaunion. Danmark skal være i hjertet af vores eget kontinent. For alternativet. Det findes ikke. Et svagt Europa giver et svagt vesten. Verden har behov for det modsatte". [... ] Fællesnævneren for de fire udmeldinger er, at de ikke forandrer regeringens politik fundamentalt - men at de pakker den ind i en ny fortælling, som Mette Frederiksen ikke plejer at bruge. En fortælling, hvor ikke-vestlige indvandrere er en ressource, hvor et stærkt EU er en god ting, hvor økonomiske reformer er nødvendige, og hvor klimakampen godt må gøre ondt.”
Altinget (05.01.2022)