EU i dagens aviser onsdag den 5. juli 2023

Tophistorier

Nato forlænger Stoltenberg med et år
31 Nato-lande, med den amerikanske præsident Joe Biden i spidsen, ønsker, at Jens Stoltenberg bliver på posten som generalsekretær for forsvarsalliancen Nato. Stoltenberg har siddet på posten siden den 1. oktober 2014. Nu oplyser Stoltenberg på Twitter, at han bliver på posten i yderligere et år, skriver Børsen. “Beæret over de Nato-allieredes beslutning om at forlænge min periode som generalsekretær frem til den 1. oktober 2024,” skriver Stoltenberg på Twitter, hvor han fortsætter: “Det transatlantiske bånd mellem Europa og Nordamerika har sikret vores frihed og sikkerhed i næsten 75 år, og i en farligere verden er vores Alliance vigtigere end nogensinde.” I næste uge skal beslutningen endeligt formaliseres på et topmøde mellem Natos stats- og regeringschefer i Letlands hovedstad, Vilnius. Spillet om topposter er set med danske øjne langt fra forbi. Spekulationerne kan for nu stoppe om Frederiksens mulige kandidatur, som dette forår har ført til en intern positionering i Socialdemokratiet, men spillet om topposter er set med danske øjne langt fra forbi. Regeringen har indstillet konkurrencekommissær Margrethe Vestager til en toppost i Den Europæiske Investeringsbank og hvis det bliver til virkelighed, skal den danske kommissærpost formentlig genbesættes allerede i år. Hvis det ikke sker, bliver kommissærposten en del af en større kabale, når der skal udpeges en ny EU-Kommission til næste år.

Børsen bringer en analyse af politisk kommentator Helle Ib, som blandt andet skriver: "Med den forventede forlængelse af Jens Stoltenberg som generalsekretær med et år er det logisk, at den interne dramatik og positionering i de socialdemokratiske kaffeklubber glider ind i en mere afventende fase. Men hovedspørgsmålet – hvordan skal holdopstillingen i toppen se ud og med hvilke politiske pejlemærker – kan melde sig allerede engang i 2024, når sonderingerne på et tidspunkt begynder igen om Stoltenbergs mulige afløsere. [...] Frederiksen har løbende afvist at være kandidat, men internt i SVM lever opfattelsen af, at hun har været langt fremme som interesseret. En afklaring af tunge Nato-emner inden for det kommende år omkring bl.a. Ukraine, Tyrkiet og udvidelsen med Sverige kan måske endda styrke Frederiksens chancer til den tid. Men nu venter de politiske og ledelsesmæssige udfordringer for statsministeren ved at overbevise om sit fulde engagement her."

Jyllands-Posten skriver, at efter at det tirsdag kom frem, at Natos nuværende generalsekretær, Jens Stoltenberg, tager et år mere på posten, så mener Jyllands-Postens chefredaktør og politiske kommentator, Marchen Neel Gjertsen, at Mette Frederiksen (S) står over for et stort og kompliceret oprydningsarbejde. "Nato-panikken har lagt sig noget på Christiansborg, men problemet er bare, at man ikke kan skrue tiden baglæns, og der har været en opfattelse på Christiansborg af, at Mette Frederiksen gik efter det her job, og det bliver svært for hende at ryste det af sig," siger Marchen Neel Gjertsen, som mener, at sagen både har skadet Socialdemokratiet internt, regeringssamarbejdet og Mette Frederiksens forhold til vælgerne. "Det har faktisk ikke skabt meget andet end rod for hende. Hun har et arbejde med at genoprette sin troværdighed. Ingen gider satse på en, der er på vej videre," siger Marchen Neel Gjertsen.

Berlingske skriver blandt andet i sin leder i dag: "Det er faktisk imponerende, at Mette Frederiksen har været varmt i spil som en mulig afløser for Jens Stoltenberg på posten som NATO-generalsekretær. Det siger noget om Danmarks status i den vestlige forsvarsalliance og om Mette Frederiksens internationale omdømme som handlekraftig regeringsleder. [...] Nu står Mette Frederiksen i den situation, at Jens Stoltenbergs ansættelse som NATO-generalsekretær bliver forlænget med et år. Det er godt for alliancen med ro, mens krigen i Ukraine er på vej ind i en afgørende fase. Men det stiller Mette Frederiksen over for den udfordring, at hun nu skal genfinde sin plads i dansk politik, mens alle regner med, at hun stadig ønsker at være i spil til NATO-posten eller en stilling i EU om et år. Derfor kan alle mulige politiske initiativer blive tolket som om, de er led i en karriereplan for Mette Frederiksen. [...] Hvis Mette Frederiksen vil mane den slags spekulationer i jorden, må hun én gang for alle erklære, at hun hverken i 2023 eller 2024 vil have noget job i EU eller NATO. Uden det får hun sværere ved troværdigt at udfolde den nye fortælling, som SVM-regeringen i den grad har brug for."

Berlingske bringer en analyse af Europakorrespondent Solveig Gram Jensen, som blandt andet skriver: "Tunge navne har floreret i flere måneder. Storbritanniens forsvarsminister, Ben Wallace. Estlands premierminister, Kaja Kallas. Og Danmarks statsminister, Mette Frederiksen. Ingen af dem har kunnet samle konsensus hos NATOs 31 medlemslande. I en tid, hvor krigen buldrer i Europa, ser det ikke godt ud, når verdens største militæralliance ikke kan blive enig om en ny generalsekretær. Derfor valgte medlemslandene den sikre vej: Atter at forlænge den mand, alle har tillid til. [...] Stoltenbergs to do-liste er simpelthen stadig ganske lang. Til en start er der NATO-topmøde i Vilnius i den kommende uge. Her vil ikke mindst spørgsmålet om Ukraines medlemskab af NATO være i centrum. NATOs medlemslande er foreløbig ikke enige om at give et konkret løfte til Ukraine. I stedet har Stoltenberg foreslået at fjerne kravet om, at ukrainerne skal gennemføre NATOs såkaldte Membership Action Plan, det vil sige gennemføre en række reformer og leve op til bestemte kriterier for at blive medlem. Det vil USA ifølge medierapporter gerne bakke op om, hvis der ellers er konsensus blandt resten af medlemslandene. Så er der spørgsmålet om sikkerhedsgarantierne til Ukraine - indtil landet bliver medlem af NATO. Her presser blandt andet Polen, Baltikum, Slovakiet og Tjekkiet på for, at landene forpligter sig langt mere militært over for Ukraine, end man gør i øjeblikket. Men på det seneste har også Frankrig overraskende meldt sig under fanerne som et af de lande, der gerne vil arbejde for at støtte Ukraine militært, så længe krigen varer. Men præcis hvilke lande der vil være med, og hvor langt de vil gå, står ikke klart. S å er der spørgsmålet om Sveriges medlemskab af NATO. Her har Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, set sig gal på Koran-afbrændinger i Stockholm. Derfor er det også her svært at se lyset for enden af tunnelen. Men hvis nogen kan, så er det måske nok Stoltenberg, som i løbet af årene har fået bygget et særligt forhold op til Erdogan. Og så - endelig og på ingen måde nogen detalje - vil Stoltenberg forsøge at få landene til at bruge de to procent af bruttonationalproduktet på medlemslandenes forsvar, som de egentlig allerede har lovet at bruge. [...] I 2024 skal der også være valg til Europa-Parlamentet, og der skal findes en ny EU-Kommission, en ny EU-chef og en ny udenrigschef for EU. Det vil ligne en studehandel. Men det kan måske få kabalen til at gå op. I mellemtiden kan spekulationerne fortsætte ufortrødent."
Børsen, s. 12; Jyllands-Posten, s. 8; Berlingske, s. 2, 5 (05.07.2023)

Prioriterede historier

Efter ti år slutter FN's dødeligste fredsmission. Hvor efterlader det Mali?
FN's fredsmission i Mali har ikke sikret stabilitet, og den kommende tilbagetrækning kan få store konsekvenser, skriver Information. Da FN indledte sin fredsbevarende mission Minusma i 2013 var det for at hjælpe med at stabilisere Mali, der kæmpede med en stigende trussel fra jihadistgrupper og voldelige angreb mod civilbefolkningen, men i midten af juni meddelte Malis udenrigsminister, Abdoulaye Diop, til FN's Sikkerhedsråd, at den omkring 13.000 mand store mission skulle forlade landet, fordi man ikke var tilfreds med indsatsen. Fredag i sidste uge besluttede et enstemmigt FN's Sikkerhedsråd sig for at afslutte den fredsbevarende mission i det vestafrikanske land, og inden udgangen af i år skal missionen være afviklet. Professor Nina Wilén, leder af The Africa Programme ved Egmont Institute for International Relations, mener, at missionen på flere måder har spillet en afgørende rolle i landet, og derfor er der stor risiko for, at sikkerhedssituationen forværres, når tropperne trækkes ud. Efter Europas tiltagetog fra Mali har militærregimet i Mali indgået en sikkerhedsalliance med Wagner-gruppen og Rusland og flere Sahel-eksperter ser afslutningen på missionen som et stort problem for Vesten. Fra Nina Wilén lyder det, at det "efterlader vestlige aktører og EU i en meget vanskelig situation, og det indskrænker deres mulighed for at opretholde et samarbejde med styret i Mali". Siden franske og danske tropper blev smidt ud af Mali sidste år, har EU-landene i stigende grad søgt mod et samarbejde med Mali's naboland Niger, hvor Nigers præsident åbnede for at huse de europæiske styrker. I februar i år blev der lanceret en ny militær EU-partnerskabsmission i Niger (EUMPM Niger), der skal øge Nigers væbnede styrkers mulighed for at dæmme op for terrortruslen og beskytte befolkningen. Danmark har ifølge Forsvarsministeriet endnu ikke besluttet, om der vil være danske militære bidrag til missionen. Niger er efterhånden det eneste land i regionen, hvor EU-landene har en chance for at opretholde indflydelse og forsøge at bekæmpe terrorgrupperne, og ifølge Nina Wilén vil det være muligt at gøre en forskel der. Hun vurderer, at man fra EU og Frankrigs side indtil videre har en anderledes tilgang i Niger end i Mali, hvilket er positivt. "Frankrig har nedtonet sin tilstedeværelse og gjort den mindre synlig udadtil, selv om landet har et ganske betydeligt partnerskab med styrkerne i Niger. Man har lært, at man ikke skal rykke ind i et land uden respekt for dets styre. Man er under Nigers kommando. Det er en god start," siger hun.
Information, s. 10-11 (05.07.2023)

"Man kan få helt uskyldige billeder til at ligne børneporno"
Et kontroversielt lovforslag i EU i kampen mod børneporno kræver konkret, at alle virksomheder, der leverer krypterede kommunikationskanaler, skal scanne deres kunders mobiler, computere og servere for ulovligt, seksuelt indhold løbende. 300 af verdens kryptografi-eksperter har i et åbent brev opfordret EU's politikere til at begrave den ambitiøse lov, da de mener, at sikkerheden og privatlivet på internettet er på spil, skriver Jyllands-Posten. "Hvis den her lov implementeres, vil den underminere det omfattende arbejde, europæiske forskere har lavet inden for cybersikkerhed og privacy. Undermineringen vil svække sikkerhedsmiljøet i Europa og forringe vores mulighed for at bygge et sikkert digitalt samfund," skriver forskerne blandt andet i det åbne brev og fortsætter: "Loven vil sætte en standard for censur på internettet. Det vil sandsynligvis påvirke demokratier over hele verden negativt. " EU vil blandt andet bruge AI til at gennemtrawle talebeskeder i jagten på voksne, der overtaler børn til at indgå i seksuelle relationer, såkaldt grooming, men eksperter vurderer, at teknologien i øjeblikket er alt for upræcis til så følsom en analyse. En af det åbne brevs forfattere, Bart Preneel, professor i kryptografi på Universitetet i Leuven i Belgien, mener, at der vil være enormt mange falske positiver, hvor forskning også viser, at den slags systemer, som EU vil kræve, nemt kan omgås. Rent formelt skal loven både forbi ministerrådet i EU samt selve parlamentet og derefter skal den i såkaldte trilogforhandlinger. Det betyder, at loven stadig kan nå at ændre ordlyd. "Der er nødt til at være en reel debat mellem vores regeringer, eksperter og alle andre, der er involverede i sådan en delikat diskussion, som den her er. Politikerne er nødt til at forstå, hvilken teknologi der kan hvad. Skynder man sig at implementere en kritisk teknologi, kan man risikere at skabe en situation, der er langt farligere end først antaget," siger Diego Aranha, lektor på Aarhus Universitet, som håber på, at politikerne i EU tænker sig om en ekstra gang, inden lovforslaget blåstemples.
Jyllands-Posten, s. 12 (05.07.2023)

Det digitale indre marked

AI-gennembrud bliver en grøn gamechanger
Børsen bringer en kronik af Dennis Thaagaard, adm. direktør, Sustainor, som blandt andet skriver: "Er du virksomhedsejer, som står over for at skulle have udarbejdet en esg-rapport, så ved du formentlig også, at det er en post, der er forbundet med en stor økonomisk udskrivning. [...] Så hvad gør disse virksomheder, når det lige om lidt bliver et krav, at de skal dokumentere deres csr-indsats i forhold til den nye EU-lovgivning? De omfavner den teknologiske udvikling og den kunstige intelligens (AI), som det seneste år er gået fra at være en teknologi, vi grinte lidt af, når Chat GPT i dens spæde fase kom med uopdaterede informationer - til i dag at være en skattet medarbejder, som effektiviserer arbejdet hos rigtig mange virksomheder og medarbejdere. Og udviklingen er kun lige begyndt. Allerede om få år kommer vi til at se, hvordan AI bliver et integreret og yderst vigtigt værktøj for rigtig mange virksomheder i deres csr-arbejde. [... ] De virksomheder, der omfavner kunstig intelligens i forhold til deres bæredygtighedsarbejde, vil ikke bare overleve, men også vækste, fordi de er i stand til at bruge AI til at effektivisere og implementere deres csr-arbejde både hurtigere og billigere end deres konkurrenter. Og derfor kommer AI til at være en gamechanger, når det kommer til den grønne omstilling. Ved hjælp af AI og kunstig intelligens kommer virksomhederne langt hurtigere til at udnytte deres potentiale. Og det gavner i sidste ende virksomhedernes bundlinje og den bæredygtige udvikling.”
Børsen, s. 22-23 (05.07.2023)

Finansielle anliggender

Jeg vil ikke kalde bankerne grådige ... men pengene fosser altså lidt rigeligt ind
Berlingske bringer en kommentar af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Bank efter bank opjusterer deres forventninger til indtjeningen efter de massive renteforhøjelser fra centralbankerne. Det er jo meget godt for aktionærerne, men måske burde bankerne tænke lidt på, hvordan det ser ud for den brede offentlighed. [...] Så kære banker og realkreditinstitutter. Hvis ikke I snart tænker jer alvorligt om og udnytter det kæmpe rum, som de højere renter og den positive økonomi giver, bliver jeg nødt til at bruge nogle af de grimmeste ord i det danske sprog: Simon Kollerup (S) har ret. Den tidligere erhvervsminister brugte sin regeringstid på at råbe op om mangel på konkurrence i den finansielle sektor. Hvis der ikke snart kommer kamp om kundernes indlånskroner og udlånsforretninger, kan man sætte spørgsmålstegn ved, om konkurrencen fungerer ordentligt i den danske finansielle sektor. Og så må sektoren finde sig i angreb fra Christiansborg. Og i den situation vil det ikke kunne affærdiges som populistisk pladder. I USA er indlånsrenterne efter forårets finansuro blevet den helt store kampplads - til kundernes fordel. Men danske banker blev ikke ramt af uro. Så kære banker. Der har aldrig været en bedre tid til at kæmpe om kunderne. Få fingeren ud og kom i gang med lidt ægte konkurrence."
Berlingske, s. 1,12 (05.07.2023)

Økonompanel: Danmark slipper for recession
Børsen har foretaget en survey blandt 16 af Danmarks førende økonomer og de vurderer, at Danmark slipper for en iskold dukkert, hvor den økonomiske vækst kravler ned under nul i en længere periode. Økonomerne er blevet mere optimistiske siden marts, hvor Børsen lavede en tilsvarende survey, men de fastslår samtidig, at risikoen stadig er der, og at den høje lønvækst vil forlænge vejen mod normal inflation og lavere renter. Foreløbig har Den Europæiske Centralbank (ECB) hævet sin toneangivende rente otte gange i træk, så den er steget fra under nul til 3,5 pct. på et år og ECB signalerer stadig, at der er mere i vente. Torben Tranæs, professor og forskningsdirektør ved Vive, mener, at det er helt nødvendigt, at renterne bider. “En blød landing kræver, at afmatningen snart tager fart. Ellers vil der nå at kunne bygge sig et større lønpres op,” siger Torben Tranæs. ECB forventer, at lønningerne i Europa vil stige med hele 14 pct. fra nu og frem til slutningen af 2025, hvilket kan tvinge virksomhederne til at sætte priserne endnu mere i vejret. Og det vil så betyde, at ECB er tvunget til at hæve renten mere eller forlænge perioden med høje renter for at gennemtvinge en hårdere landing. De 16 økonomer forventer i snit en kerneinflation på 3,4 pct. ved udgangen af i år og en kerneinflation på 2,5 pct. om halvandet år, hvilket er et stykke over ECB's målsætning på 2 pct.
Børsen, s. 6-7 (05.07.2023)

Institutionelle anliggender

Bestyrelsesmedlem i Radikale melder sig på banen som EP-spidskandidat
Morten Helveg Petersens exit efterlader Radikale uden spidskandidat til næste Europa-Parlamentsvalg i 2024, men indtil videre er der tre personer, som stiller op som EP-spidskandidat, skriver Altinget tirsdag. Det bliver til partiets årsmøde i september, hvor det skal afgøres, om det er formand for Radikales Internationale Udvalg, Charlotte Amdi Burgess, tidligere formand for Radikal Ungdom, Sigrid Friis eller partiets tidligere EU-ordfører, Anne Sophie Callesen, der får lov at stå øverst på stemmesedlen.
Altinget, tirsdag (05.07.2023)

Under coronakrisen blev Europas nye højre dømt ude. Nu står de stærkt igen
Jyllands-Posten bringer en kommentar af international kommentator Jette Elbæk Maressa, som blandt andet skriver: "Da europæerne sprittede hænder og i det hele taget gav sig i coronaens vold, var der ikke meget at hente for Europas nye højre, de nationalkonservative partier, som er poppet op fra det nordligste Norden til det sydligste syden, og som sammen med gamle kendinge i nye forklædninger har udfordret de gamle og traditionelt regeringsbærende partier. [...] Nu er de kommet stærkt tilbage. AfD har lige fået sin første borgmesterpost i Tyskland. [...] De seneste meningsmålinger i Italien giver en svag stigning til Matteo Salvinis Lega, som tidligere har indgået en samarbejdsaftale med Putins parti. I Østrig fortryder tidligere udenrigsminister Karin Kneissl ikke, at hun inviterede Putin med til sit bryllup i sommeren 2018. Billedet af bruden, som danser med Ruslands præsident, blev afbildet i alverdens medier. Kneissl tilhørte på det tidspunkt FpÖ. Også det parti har indgået en samarbejdsaftale med Putins parti og står nu ifølge meningsmålinger til at være Østrigs stærkeste parti med en tilslutning på over 30 pct. af vælgerne. Marine Le Pen fra Rassemblement National stod allerede under coronakrisen relativt stærkt. Også hun har plejet forbindelser med Kreml, bl.a. gennem favorable lån. Ved præsidentvalget sidste år, som fandt sted efter Ruslands angreb på Ukraine, fik hun 41,6 pct. af stemmerne. [...] Fremdriften på det yderste højre forstyrres af, at der ifølge nyhedsbrevet Euractiv pågår ivrige debatter om, hvordan man skal forholde sig til næste års EU-parlamentsvalg. Som tidligere står partierne splittet i spørgsmålet om, hvorvidt de kan danne en samlet europæisk koalition. Men et er sikkert: Putin kan være ganske godt tilfreds med udviklingen. Den går stort set efter Kremls drejebog."
Jyllands-Posten, s. 20 (05.07.2023)

Interne anliggender

De unge frygter brat højredrejning i Spanien: "Det vil være forfærdeligt, værre end Franco-årene"
Spanien ser ud til for første gang i 45 år at få et højreradikalt parti i regering, og det bekymrer de unge, skriver Politiken. Spanien går til valg 23. juli, og det er udsigten til, at det højreradikale og ultrakonservative parti Vox om få uger kan være en del af magten i Spanien, som bekymrer de unge. Statsminister Pedro Sanchez forsøger at puste til frygten for en regering med den yderste højrefløj, så snart han kan se sit snit til det og samtidig er det tydeligt, at han er godt tilfreds med at kunne åbne valgkampen ved at klippe snorene til EU-formandskabet og dermed træde ind i rollen som verdensmand. "Vi har høje ambitioner for EU-formandskabet, og valget vil ikke stå i vejen. Det er jo ikke første gang, at der er valg i et EU-land, mens det har formandskabet," sagde Sanchezmed tydelig reference til Frankrig, hvor præsident Macron blev genvalgt under sit EU-formandskab. Det er dog tvivlsomt, om det samme kan lykkes for Sanchez, da han er blevet tiltagende upopulær på hjemlige reformer af pension og mindsteløn.
Politiken, s. 6 (05.07.2023)

Klima

I Bruxelles taler Søren Pape imod EU-naturlov. I Danmark taler han for
I sidste uge var den konservative partiformand Søren Pape Poulsen med til at afsende en appel fra centrumhøjre-gruppen i Europa-Parlamentet, EPP, om at droppe forslaget om en naturgenopretningslov, men det fælles EPP-budskab harmonerer med dårligt med De Konservatives ofte italesatte image som det grønne parti i den hjemlige borgerlige lejr. EPP-lederne mener, at der i EU bør vedtages "et reguleringsmæssigt moratorium", en lovpause på det grønne område og efterfølgende lød det i en erklæring fra EPP-mødet: "Vi har brug for mindre bureaukrati, ikke mere. I den henseende kan EPP ikke støtte forslagene om 'bæredygtig anvendelse af pesticider' og om en 'naturgenopretningslov' i disses nuværende form." Tirsdag gennemfører Europa-Parlamentet den skæbnesvangre afstemning om EU-Kommissionens forslag til en omfattende naturgenopretningslov og hvis forslaget falder, kan EU's fælles indsats for naturbeskyttelse blive sat flere år tilbage. Det har ikke været muligt at interviewe Søren Pape om hans medvirken til EPP-erklæringen og holdningen til naturgenopretningsloven, da han er på ferie, men han har via sin rådgiver sendt kommentaren: "Det Konservative Folkeparti støtter naturligvis naturgenopretningsloven, som det også fremgår af vores svar i Europaudvalget. Desværre står vores europæiske parti et andet sted."
Information, s. 1,8 (05.07.2023)

Venstre i EU: Kommissionens naturgenopretningslov er et stykke dårligt politisk håndværk
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Erik Poulsen,MEP (V), journalist, politisk rådgiver, landboforeningen Fjordland. Han skriver blandt andet: "Vi har hele sommeren masser af vilde blomster, kvasbunker, insekter og fugle på grunden, der ligger omkranset af veldrevne marker og vestkystens storslåede natur med skove, klitter og fjorde. Jeg forstår og anerkender derfor så udmærket intentionerne bag Europa-Kommissionens omstridte lov om naturgenopretning. Målet er at leve op til FN-aftalen om naturgenopretning af 30 procent af Europas land- og vandareal. [...] Det har derfor været lidt spøjst at opleve, hvordan venstrefløjen og NGO-kampagner i de seneste uger har udskammet mine holdninger til natur og udråbt mig til at være den afgørende stemme i Europa-Parlamentets afvisning af EU's naturgenopretningslov. Faktum er, at hverken jeg eller et flertal af mine kolleger i parlamentet er imod natur og biodiversitet. Tværtimod. Uden at pege alene på højre eller venstre side af parlamentet, vidner naturgenopretnings-debatten også om, at valget til Europa-Parlamentet i juni næste år er i fuld gang. […] Politik er at prioritere, men det bliver for ekstremt, når man sætter ét behov - her naturen - foran alt andet på en meget stor del af landskabet. Vel at mærke uden at konsekvensberegne og anvise finansieringen af samfundsomkostningerne ved en i øvrigt meget upræcis indgriben på ofte privatejede arealer. [...] Det har været vildt at opleve, hvordan naturgenopretning bliver misbrugt politisk og formentlig vil fortsætte med at blive det i valgåret, selv om natur og biodiversitet har brug for et bredt flertal bag lovgivningen. Et første skridt kunne være, hvis flere forstod, at vi skal se frem mod mangfoldig, klimatilpasset natur i stedet for at drømme om det guldalderlandskab, der var engang."
Altinget, tirsdag (05.07.2023)

Konkurrence

EU gransker lovlighed af statsstøtte til SAS
Støtten fra den danske og svenske stat under corona til SAS blev oprindeligt godkendt af Kommissionen i 2020, men efterfølgende er den dog blevet underkendt ved EU-Retten. Nu indleder EU-Kommissionen en undersøgelse, der skal slå fast, om støtten var i overensstemmelse med EUs regler for statsstøtte, skriver Berlingske. Margrethe Vestager, EU-Kommissionens ledende næstformand og konkurrencekommissær, udtaler, at det fortsat er Kommissionens opfattelse, at en del af kravene er opfyldt. Kommissionen sigter mod en endelig afgørelse i løbet af de kommende måneder og SAS byder undersøgelsen velkommen.
Berlingske, s. 8 (05.07.2023)

Migration

Medansvar for menneskeliv
Berlingske bringer et læserbrev af Rikke Lauritsen, Bruxelles, som blandt andet skriver: "Den 26. juni skrev Kristian Mouritzen i en leder i Berlingske, at Danmark skal være glad for at stå uden for EUs retssamarbejde, for vi vil ikke tage så mange indvandrere, som andre er villige til. Hvis alle lande gjorde som Danmark, ville problemerne i nær- og grænseområderne være langt værre. At Danmark synes, det er o.k. at lade andre om bøvlet, siger jo mere om Danmark, end om problemets størrelse. På Middelhavet er der ugentlige rapporter om mennesker, der drukner i forsøget på at nå EU. [...] Politisk vilje var der, da krigen i Ukraine brød ud. Fire millioner mennesker rejste på ganske få måneder ind i EU. Her stod EU-landene sammen, fandt politisk vilje og økonomisk støtte. Måske er der håb for, at EU-landene tager lidt mere fælles ansvar for opgaven. Og forhåbentlig vælger Danmark også at tage sin del. Ellers ryger muligheden for indflydelse i andre sammenhænge."
Berlingske, s. 29 (05.07.2023)

Regeringen bedriver umenneskelig skræmmekampagne
Politiken bringer et debatindlæg af Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp, som blandt andet skriver: "Man kan næsten glemme, at det handler om mennesker, når udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek fremlægger tal for, hvor mange nye asylansøgere, som kommer til Europa for tiden. [...] Ministeren undlader dog at nævne ét tal, som er værd at huske - nemlig at de fleste mennesker på flugt kun flygter til deres naboland. Forholdsmæssigt er det derfor meget få flygtninge, som flygter videre til EU og særlig til Danmark. [...] Men selv om EU kun tager en meget lille del af verdens flygtninge, bliver der i denne tid skruet op for skræmmeretorikken hos danske og flere europæiske politikere. De taler om 'krise' og lover stramninger af lovgivningen baseret på et fiktivt skræmmescenario om, at EU ikke kan håndtere det antal asylansøgere, som kommer. Det kan EU-landene ellers godt. Modtagelsen af mennesker på flugt fra Ukraine er et godt eksempel på, at EU-landene kan stå sammen og vise politisk vilje til beskyttelse af flygtninge. […] Beskyttelse af verdens flygtninge forudsætter internationalt samarbejde og fair ansvarsdeling mellem alle lande. Det er afgørende, at Danmark tager sin del af ansvaret ved at opretholde retten til at søge asyl og tilbyde opholdstilladelse til langt flere kvoteflygtninge. [...] Alle, som synes, det er EU, det er synd for, bør huske på, at det er mennesker, som flygter. Kvinder og mænd, børn og bedsteforældre. Unge piger fra Afghanistan, som gerne vil have lov til at gå i skole. Unge mænd, som ikke vil være soldater i en krig mod den syriske befolkning. For at blot at nævne nogle af dem, vi hos DRC Dansk Flygtningehjælp møder i vores rådgivning for asylansøgere."
Politiken, s. 7 (05.07.2023)

Retlige anliggender

EU godkender granskning af it-giganter
EUs højeste myndighed, EU-Domstolen, fastslog i en dom i går, at det var på sin plads og var ikke en overskridelse af beføjelserne, da den tyske konkurrencemyndighed i en skelsættende afgørelse påbød Facebook at holde op med at indsamle oplysninger om Facebook-brugerne fra andre af koncernens medier og køre dem sammen. Det skriver Berlingske. Dommen åbner op for en langt bredere granskning af teknologigiganterne hos de nationale myndigheder i EU-landene. "En national konkurrencemyndighed kan, i sammenhæng med undersøgelsen af misbruget af den dominerende stilling, nå frem til, at databeskyttelsesreglerne er blevet overtrådt," fastslår EU-Domstolen i sin afgørelse. Dommerne påpeger dog, at de nationale datatilsyns afgørelser eller igangværende undersøgelser skal tages med i betragtningerne, når konkurrencemyndigheden træffer sin beslutning om indgreb.
Berlingske, s. 9 (05.07.2023)

Sikkerhedspolitik

Et nødvendigt skridt for et mere sikkert Europa: Ukraine skal med i Nato
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Anders Fogh Rasmussen, fhv. statsminister og generalsekretær for Nato. Han skriver blandt andet: "Forrige weekend stod den russiske diktator, Vladimir Putin, over for den alvorligste trussel mod sit regime, siden han kom til magten. Wagner-lederen Jevgenij Prigozjins mytteri blotlagde store kløfter i Ruslands militærapparat og en frustration over, hvordan krigen i Ukraine skrider frem. [...] I næste uge mødes lederne fra Nato-landene i Vilnius. De skal erkende, at vi har brug for et stærkt og stabilt Ukraine som et bolværk mod et stadig mere uforudsigeligt og aggressivt Rusland. Det betyder, at Ukraine skal med i Nato. Nato bør invitere Ukraine til at blive medlem af alliancen. Desværre er visse ledere fortsat tøvende, mens konflikten er i gang. Det er en fejl. Hvis man gør medlemskabet afhængigt af fjendtlighedernes ophør, giver man Vladimir Putin incitamentet til at fortsætte krigen på ubestemt tid. Hvis der ikke er enighed om en invitation til at blive medlem af Nato, vil den næstbedste mulighed være at skitsere en vej mod medlemskab i tre trin: Bekræft først, at Ukraine vil følge Finland og Sverige på en accelereret vej ind i Nato. For det andet, giv et løfte om at tage spørgsmålet om Natos udvidelse op på 75-års jubilæumstopmødet i Washington næste år. Og etabler endeligt et Nato-Ukraine-råd med mandat til at arbejde med de betingelser, der skal opfyldes, for at Ukraine kan tilslutte sig alliancen. Sådanne skridt ville sende et klart budskab til Vladimir Putin: Ukraine vil blive medlem af Nato. Det kan du ikke forhindre. [...] De stats- og regeringschefer, der mødes i Vilnius, kan ikke kontrollere, hvad der sker i Rusland. Men de kan være med til at sikre Ukraines fremtid. De må udvise mod og sende Ukraine på vej mod Nato-medlemskab. Hvis de gør det, vil de ikke blot bidrage til Ukraines sikkerhed, men til stabilitet i hele Europa."
Jyllands-Posten, s. 22 (05.07.2023)

Udenrigspolitik

Historiens gentagelse i Jenin
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "På begge danske nyhedskanaler blev historien tirsdag prioriteret enslydende: "3.000 palæstinensere har forladt flygtningelejren i Jenin". Det illustrerer endnu en gang tv-virkelighedens mishandling af den israelsk-palæstinensiske konflikt, når den er på nyhedstapetet, hvad den sjældent er. Og her er det, som om otte palæstinensere dræbt ved Israels militære intervention i den forarmede flygtningelejr ikke var nok til at imponere seertallene. 3.000 lyder mere dramatisk end otte. Man kunne til fordel for folkeoplysningen nævne det samlede antal palæstinensere dræbt af israelske styrker i 2023: 156 heraf 26 børn. Alene i maj blev 36 dræbt på et par dages luftangreb i Gaza. Men det tal ville være upassende. [...] Med Netanyahus aktuelle regering er der om muligt mindre udsigt til, at besættelsen ophører - snarere at den pø om pø udvides til annektering. Og ingen blander sig. USA har afvist at kommentere det igangværende angreb, og heller ikke fra EU, Israels største handelspartner, høres kritik. Tværtimod er relationerne til Israel "cementeret gennem fem årtiers handel, kulturel udveksling, politisk samarbejde og et udviklet system af aftaler", som det hedder på EU's hjemmeside. Kan det tænkes, at den er rettesnor for den danske tv-dækning af konflikten? Eller dikteres den af dovenskab? Måske begge dele."
Information, s. 20 (05.07.2023)

Kina angriber Danmark: Kalder os for bagtalende koldkrigere
I juni smadrede en artikel fra Bloomberg den sidste rest af tillid til den kinesiske telegigant Huawei, der har tætte forbindelser til Kinas Kommunistiske Parti, men nu har Kina har lanceret et hårdt modangreb efter direkte anklager om spionage mod danske virksomheder, skriver Berlingske. Center for Cybersikkerhed advarede præcis om det, Huawei er anklaget for i Bloombergs artikel og det er den kinesiske ambassade ikke tilfredse med. "Anklagerne fra det danske Center for Cybersikkerhed er totalt grundløse og bagtaleriske. Vi opfordrer de relevante danske autoriteter til at afskaffe sit ideologiske bias og koldkrigsmentaliteten, stoppe med at bagtale Kina og formidle den såkaldte 'Kina-trussel' (sic) og arbejde for et sundt forhold for de kinesisk-danske relationer," lyder den fulde udtalelse fra ambassaden, som dog ikke har ønsket at uddybe sin kritik over for Berlingske. Camilla Nørup Sørensen, der er ph.d. og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet og har særligt fokus på Kina, kalder den kinesiske udtalelse for en "automatreaktion", men siger samtidig, at det viser os, at Kina i dag ser Danmark som "nogle af dem, der står amerikanerne nærmest". Camilla Nørup Sørensen mener desuden, at det handler om at finde en balance og hun kommer med en opfordring: "Vi skal passe på med at sidestille truslerne fra Kina og Rusland på cybersikkerhedsområdet - for de er ganske forskelligartede. Rusland er god til misinformation og til at så splid, mens Kina er god til industrispionage. Og den udfordring, vi her står overfor i forhold til Kina, er langt bredere end den russiske."
Berlingske, s. 14 (05.07.2023)

Putins problemer er aftaget
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "SCO er et klassisk og i dag måske noget bedaget dansk cykelmærke. Det er også forkortelsen for den asiatiske verdens vigtigste internationale organisation, Shanghai Cooperation Organisation, på dansk kendt som Shanghai Samarbejdsorganisationen. Landenes statsledere mødtes i går og fortsætter i dag. Virtuelt. Værten er Indiens premierminister, Narendra Modi, der har det første indiske formandskab i den godt to årtier gamle organisationen. De to andre stormagtsledere bag skærmen er Kinas Xi Jinping og Ruslands Vladimir Putin. […] Xi og Modi er rimeligt nysgerrige på, hvad der skete i Rusland natten til og på dagen lørdag den 24. juni, hvor lejehæren Wagner-gruppen lod til at invadere deres eget land, Rusland, fra baser i besatte områder i Ukraine. [... ] De svar, Xi og Modi har fået, er, at oprøret ikke var rettet mod Putin, men snarere var et - komplekst - indre opgør i den russiske forsvarssøjle. Det beroligende for dem er, at statsoverhovedets autoritet er intakt. Det bekymrende for dem er, om Putin kan få styr på sin forsvarssøjle, eller om den er ved at nedsmelte. Xi og Modi er mildest talt ikke allierede, de er stormagtskonkurrenter og konkurrerer om overmagten i Asien. Deres verden er enklere med Putin end uden Putin. Kina har brug for Rusland som allieret, som støtte i FN's Sikkerhedsråd og som stålsat modstander af USA. Indien har brug for, at Rusland ikke kun er allieret med Kina, men også ser til Indiens side, så Indien ikke alene ender i USA's arme. Putin på sin side har det fint i SCO. USA er der ikke, EU er der ikke, Ukraine er ikke en formel del af dagsordenen, og medlemslandene tæller kun lande, der ikke har sanktioner mod Rusland. For Putin er SCO det nye sort, og han kan konstatere, at Xi og Modi ikke viser ham døren - de vil hellere ham end et alternativ i Kreml."
Kristeligt Dagblad, s. 5 (05.07.2023)